Skip to main content

Full text of "Kong Christian den fjerdes egenhaendige breve. Udg. ved C.F. Bricka og J.A. Fridericia"

See other formats 


;  v.^^^ 


:\;^:. 


-sV."- 


\-^*'  .  .r»  '  ."-1: 


♦  *- 


^,    / 


'"'/^W' 


->■*  H 


.^:,^v^^^  *v>- 


:       :vV         •  \      '    ^'    *^Hk*  w    ^ 


:fV:; 


'.-'-^ 


.^  t<<  ■•  :  ^.    . 


[./^/\\T/"> 


CHRISTIAN  DEN  FJERDES 


EGENHÆNDIGE  BREVE. 


UDGIVNE    VED 


C.     f.      BrICKA     oa      yl.       A.     -p^RIDERIC 


IA 


SELSKABET  FOR  UDGIVELSE  AF  KILDER  TIL  DANSK  HISTORIE. 


1641—1644. 


MED    UNDERSTØTTELSE    AP 

MINISTERIET    FOR    KIKKE-    OG    UNDERVISNINGSVÆSENET 

OG    DEN    HJELMSTJERNE-ROSENCRONESKE    STCFTELSE. 


KJØBENHAVN. 

FORLAGT  AF  RUDOLPH  KLEIN. 
1883-85. 


DL 
fy.  s: 


KJØBENHAVN.     I.  COHENS  BOGTRYKKERI. 


Oelskabet  for  Udgivelse  af  Kilder  til  dansk  Historie  har 
den  Ilte  Februar  1877  besluttet  at  udgive  Kong  Christian 
den  Fjerdes  egenhændige  Breve  1632 — 1648  ved  Arkivassistent 
C.  F.  Bricka  og  Bibliotheksassistent,  Dr.  phil.  J.  A.  Fridericia 
under  Tilsyn  af  Universitetsbibliothekar  S.  Birket  Smith  og 
Bibliotheksassistent  C.  We  e  k  e. 

C.  F.  Bricka.        Kr.  Erslev.        J.  A.  Fridericia.        S.  Gjellerup. 

A.  D.  Jørgensen.        Fr.  Krarup.        W.  Mollerup.        0.  Nielsen. 

Henry  Petersen.          V.  A.  Secher.  S.  Birket  Smith. 

Johannes  C    H.  R.  Steenstrup.        A.  Thiset.  C,  Weeke. 


Selskabet  for  Udgivelse  af  Kilder  til  dansk  Historie 

stiftedes  i  Januar  1877  med  det  Formaal  at  fremme  Studiet  af 
Fædrelandets  Flistorie  ved  Offentliggjørelsen  af  nogle  af  de  mange 
Aktstykker,  Breve,  Krøniker  og  andre  Kilder,  som  endnu  hen- 
ligge utrykte  eller  ere  mindre  tilfredsstillende  udgivne.  Planen 
for  Selskabet  er  den  at  betro  Udgivelsen  af  de  enkelte  Kilder 
til  et  eller  flere  Medlemmer  af  Selskabet  eller  til  Udenforstaaende, 
saaledes  at  de  almindelige  Regler  for  Udgivelsesmaaden  vedtages 
af  Selskabet,  og  saaledes  at  Udgivelsen  kontrolleres  gjennem  et 
af  Selskabet  nedsat  Udvalg. 

Selskabet  har  hidtil  udgivet: 

Kong  Frederik  den  Førstes  danske  Registranter,   udgivne 

ved  Kr.  Erslev  og  W.  Mollerup.      1879. 

Kong  Christian  den  Fjerdes  egenhændige  Breve,   udgivne 

ved    C.    F.    Bricka     og     J.    A.    Fridericia.       1632—44. 

1878-85. 

Codex  Esromensis.     Esrom    Klosters  Brevbog,    udgivet    ved  O. 
Nielsen.      1880—81. 

Danske  Kancelliregistranter  1535—1550,    udgivne  ved  Kr. 

Erslev  og  W.   Mollerup.      1881—82, 

Aktstykker  og  Oplysninger  til  Rigsraadets   og  Stænder- 
mødernes  Historie   i  Kristian  IV's   Tid,   udgivne    ved 

Kr.   Erslev.      1.   Hefte.      1883. 

Librl   memoriales   capituli   Lnndensis.    Lunde   Domkapitels 

Gavebøger   og  Nekrologium,  udg.  ved  C.  Weeke.     1,  Hefte. 
1884. 


Forretningsudvalgets  Medlemmer  ere  for  Tiden:  C.  F.  Bricka, 
J.  A.  Fridericia.  Johannes  O.  TI.  R.  Steenstrup. 


Forord. 


Ne 


lærvær«nde  Bind,  der  omfatter  Aarene  1641 — 44,  ligner  i 
Indhold  Slutningen  af  det  foregaaende:  det  er  Brevene  til  Christen 
Thomesen  Sehested  og  Korfits  Ulfeldt,  der  udgjøre  Hovedmassen. 
Som  de  i  Antal  og  Omfang  langt  overgaa  alle  de  andre  tilsammen, 
saaledes  høre  de  i  indre  Betydning  ogsaa  til  de  interessanteste. 
De  ofte  ubetydelige  Billetter  til  Rentemestrene  ere  derimod  for 
disse  Aar  svundne  ind  til  et  ringe  Tal.  En  Kilde,  der  før  flød 
rigelig,  er  hørt  op  med  at  give  Bidrag,  nemlig  Frederik  Urnes 
Kopibog,  som  standser  med  Begyndelsen  af  Aaret  1641  og  derfor 
kun  har  ydet  faa  Breve  til  dette  Bind.  Derimod  er  der  en  anden 
Person,  som  træder  ind  i  Rækken  af  dem,  med  hvem  Kongen 
flittig  korresponderer,  og  det  er  Residenten  i  Stockholm  Peder  Vibe ; 
næst  efter  Christen  'Thomesen  Sehested  og  Korfits  Ulfeldt  er  der 
ingen,  til  hvem  der  er  bevaret  flere  Breve  fra  Kongens  Haand  i 
disse  fire  Aar,  end  netop  ham. 

Det  følgende  Bind  vil  gaa  lige  til  Kongens  Død  og  tillige 
indeholde  de  udaterede  Breve  fra  Tidsrummet  1632 — 48,  som  vi 
ikke  have  turdet  henføre  til  en  bestemt  Tid,  samt  et  lille  Supplement. 

Den  Omordning  af  Arkivforholdene,  som  har  fundet  Sted 
i  de  sidste  Aar,  har  medført,  at  de  egenhændige  Breve  fra  Chri- 
stian IV,  som  tidligere  bevaredes  i  Kongerigets  Arkiv,  i  det  saa- 
kaldte  Rentekammer- Arkiv,  nu  ere  blevne  overførte  til  Gehejme- 
arkivet,  hvor  de  dels  ville  findes  i  den  store  Samling  af  Kongens 
Haandbreve,  nemlig  'for  saa  vidt  de  tidligere  havde  deres  Plads  i 
den  Pakke,  der  betegnedes  som  »Diverse  Dokumenter  VII.  E.  228«, 
eller  vare  Bilag  til  de    gliickstadtske  Regnskaber,    dels   ville    være 


IV 


at   søge   ligesom    hidtil    blandt  Bilagene   til  Rentemestrenes  Regn- 
skaber. 

I  øvrigt  vil  det  med  Hensyn  til  nærværende  Bind  (af  hvis 
fire  Hefter  det  første  udkom  i  Septbr.  1883)  formentlig  være  til- 
strækkeligt her  med  Tak  at  omtale,  at  det  ligesom  dets  Forgænger 
er  udgivet  med  Understøttelse  baade  fra  Ministeriet  for  Kirke-  og 
Undervisningsvæsenet  og  fra  den  Hjelmstjerne-Rosencroneske  Stif- 
telse, og  at  vi  under  Arbejdet  ligesom  tidligere  ere  blevne  støttede 
paa  bedste  Maade  af  d'Hrr.  Universitetsbibliothekar  S.  Birket 
Smith  og  Bibliotheks assistent  C.  Weeke,  Selskabets  Tilsyns- 
havende ved  denne  Udgave. 

Kjøbenliavn,  i  Februar  1885. 

C.  P.  Bricka.  J.  A.  Friderioia. 


KONG 

CHRISTIAN   DEN   FJERDES 

EGENHÆNDIGE  BREVE 

1641 — 1644. 


1.  1.  Jamuir  1641. 
Til  Hertug  Frederik,  Ærkebiskop  af  Bremeu. 

Lykønskning  i  Anledning  af  det  nye  Aar.   —  Gch.  Ark. 

Herdtzliiber  Sohn,  Ich  babe  auss  deiinem  Skreiiben 
dein  freundt,  Sohnliches  Newes  lahrs  wiinskung  verstanden, 
vndt  WLinske  ich  diir  hinwiiderum  von  godt  dem  Almech- 
tigen  Eiin  gutes  frewdenreiiches  Newes  lahr,  vndt  das  du 
nit  allein  disses,  Sondern  viil  folgende  lahr  mit  guther 
gesundtheidt  vndt  in  guther  Ruhe  leben  mugest. 

Was  ich  sonsten    dem  Chanseler  Rewendtlau  befohlen 
diir  zu  skreiiben,  das  werdestu   zueiiffuels  Ohn  miit  Erster 
gelegenheiit  von  im  vernehmen.      Befehle  dich  hiimit  dem 
Schudtz  des  Allerhogsten  vndt  verbleiibe  allezeiit 
Dein  getrewer  vather 

Christian. 

Auff  dem  hausse  kolding  den  1  lanuarij  Anno  1G41. 

Udskrift:  An  Meiinen  Herdtzliiben  Son  Dem  Erdtz- 
biiskop  von  Brehmen. 

2.  1.  Jamiar  1041. 
Til  Reuteiiiestrene. 

Befaling,  at  der  herefter  hver  Maaned  af  Rentekammeret 
skal  udbetales  Anne  Mortensdatter,  Jakob  Mikkelsens  Hustru, 
25  Rdl.  —  UcHtek.  Ark ,  Div.  Dok.    Vil.  E.  228  E 

Worris  Rentemeister,  Som  Nu  Er  Eller  herepther 
kommendis   worder.    Skal   lade   bekomme  Anne  Jacob  My- 

X 


2  1641. 

ckelsøns ')  fra  denne  dags  Dato  huer  Manid  fem  och 
tyffue  Riix  daler  in  specie'^).  Adam  kolding  hus  den  1 
lann:  Anno  1G41. 

Christian. 


3.  1.  .Tannar  1641. 

Til  Reutemestreue. 

Om  Udbetaling  af  2  Eosenobler  til  Nytaarsgaver.     —    Hentck. 
Ark.,  Bilag  t.  Boitemestr.  Beynsk.  1640—41. 

Rentemeisterne  Skal  lade  Anne  lacob  Myckelsøns  be- 
komme thu  Rossonobel,  som  hun  skall  pa  worre  wegne 
giiffue  B:  Peter  Paii  och  Anne  wybaldtz'')  tiil  Niitars 
gaffue^). 

Koldinghus  den  1  lannarij  Anno  1G41. 

Christian. 


4.  2.  Januar  164P). 

Til  Korfifs  Ulfeldt. 

Han  skal  lade  tiykke  den  engelske  Toldrulle  og  sende  Kongen 
nogle  Exemplarer  af  den.     Kongen  venter  samme  Dag  Pfalzgreven, 


')  Jvfr.  om  hende  Brevene  1632-35  S.  83  f. 

-)  At  de  300  Bell.  virkelig  udbetaltes  hende  i  Løbet  af  Aaret, 
viser  Rentemestrenes  Regnskab. 

■')  Jvfr.  forrige  Bind  S.  178.' 

*)  Vedlagt  findes  en  Kvittering  paa  8  enk.  Dir.,  dat.  Kjebenhavn 
\).  Januar  1641,  udstedt  paa  Annes  Vegne  af  Anders  Bentsen. 

'')  Afskriften  har  Datum  2.  Decbr.,  og  der  er  ingen  Grupd  til  at 
tvivle  om,  at  Orig.  har  haft  samme  Datering.  Formodentlig 
har  Kongen  ved  en  Fejltagelse  skrevet  den  Maaneds  Navn, 
han  njdig  var  kommen  ud  af,  thi  Brevet  sj'nes  bestemt  at 
være  fra  Januar  1611.  I  Novbr.  og  Decbr.  1640  havde  Kongen 
udstedt  Befalinger  om  at  trykke  Toldruller  (forrige  Bind  S. 
422  f.  429.  433),  og  i  Henhold  til  Ordren  i  dette  Brev,  hvortil 
der  udtrykkelig  refereres  i  det  følgende  Brev  af  3.  Januar 
(Nr.  5),  udkom  den  engelske  Toldrulle  9.  Febr.  1641.     Medens 


1641. 


som  han  ønsker  lian  snart  var  af  med.  To  Tønder  01  skulle 
sendes  Kongen.  —  Langeheks  Afslcr.  (efter  Orig.  hos  Klevcnfeldt 
1770)  i  Geh.  Ark. 

Wdi  mit  siiste  bleff  forglemdt  at  befahle,  att  du  och- 
saa  skulle  lade  trycke  den  Engelske  Tolrulle.  Huorfor  du 
samme  Rulle  skaldt  lade  trycke  epther  den  vnderhandling, 
som  med  M:  Iloe  deroffuer  giordt  er  ^),  och  mig  deraff  10 
eller  20  Exemplaria  tilskiicke,  ded  første  skee  kan. 

I  dag  kommer  Paldtzgreffuen  hiid.  Wor  herre  giiffue, 
at  ieg  waar  aff  med  hannem  igen,  Huilckid  inted  wiill 
skee  saa  snardt.  Du  skaldt  sende  miig  thu  tønder  Brøyhan 
hiid,  saa  uell  foruarid  for  frost,  som  skee  kan.  VaJc.  Aff 
koldinghus  den  2  Dec:  Anno   1G41. 

Christian. 

Udskrift:  Postscr/ptiim,  Stadtholderen  H:  Corfiidtz 
wlfeldt  till  hånde. 

5.  3.  Jaimar  1641. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  ndtaler  sig  om  den  ham  tilsendte  Sundtoldrulle.  Han 
venter  sig  gode  Resultater  af  Arnims  Forehavende  og  mener, 
hvis  dette  lykkes,  selv  at  kunne  magte  Sverig.  Om  en  Holade 
ved  Frederiksborg.  —  Geh.  Ark. 


Kongen  i  Decbr.  1641  opholdt  sig  i  Holsten,  var  han  i  de 
første  Dage  af  Aaret  paa  Koltlinghus,  hvor  han  fra  2.  til  9. 
Jan.  havde  Besøg  af  Pfalzgrev  Karl  Ludvig  (Slange  S.  1045. 
Danske  Samlinger  2.  R.  111,  388.  Brevet  Nr.  8  i  det  følgende). 
Alt  dette  viser,  at  Brevet  er  fra  2.  Jan.  1G41.  Kun  een  Om- 
stændighed kunde  tale  for  2.  Decbr.  1641.  Ved  et  mærkeligt 
Træf  modtog  Kongen  ogsaa  paa  denne  Dag  som  Gjæst 
en  Pfalzgreve,  nemlig  Karl  Ludvigs  Broder  Ruprecht  (Slange 
S.  1055.  Danske  Samlinger  2.  R.  HI,  389);  men  det  foregik 
i  Fulsbiittel  ved  Hamborg,  og  Begyndelsen  af  Brevet  tillader 
paa  ingen  Maade  at  henføre  det  til  denne  Tid. 
')  Nemlig  den  Overenskomst  om  en  Nedsættelse  af  Sundtolden 
for  den  engelske  Konges  XJndersaatter,  som  Ditlev  Reventlov 
i  Begyndelsen  af  1640  havde  sluttet  med  Sir  Thomas  Roe, 
men  som  ikke  blev  rafifioeret  (forrige  Bind  S.  311). 

1* 


4  1641. 

Dyne  thuende  breffue,  Ded  Ene  med  wyljeckis  piige, 
ded  andiid  med  wyldkatten  framskiickid,  Uii  Erre  mig  y 
afftis  til  bande  kommen.  Ded  sølff  och  guld  med  ded 
sylcki,  som  j^iigen  liaffde  med  siig,  ded  nar  frøekerne 
heel  uel  kommen.  Dii  tryckte  tol  Ruller  erre  flerre,  End 
her  kan  difitrihucris  leg  kan  aldrig  tencke,  huortil  dy 
Engelske  och  skotske  Ruller  Er  tryckt  derhuos  pa  ded 
baggerste  blaad,  Saat  man  heer  haffuer  madt  lade  liime 
dy  thuende  baggerste  blade  Sammen,  paded  at  ded  inted 
skal  causere  andre  tancker,  Aldenstund  den  Er  inted  Rett 
indførdt,  som  foraffskeiidit  Er.  Den  kommer  dy  andre 
ycke  heller  nogiid  weed  ^).  Om  den  Engelske  tol  Rulle  at 
lade  trycke  haffuer  du  Nuhmer  wel  fat  myn  Order. 


')  Toldrullen  af  2.  Declir.  1640  haves  i  to  forskjellige  trykte 
Udgaver.  Af  den  ene,  den  ældste,  findes  et  Exemplar  i  det 
kgl.  Bibi.  i  den  Hjelmstjerneske  Samling  (Nr.  599  i  4.).  Efter 
den  egentlige  Toldrnlle  indeholder  den  paa  næstsidste  Side 
„Skibs-Tolden  aff  Hollænderne"  og  paa  sidste  Side  „Skibs- 
Tolden  aff  Engelske.  Skotter,  Ihrlender,  Spanske  oc  Porta- 
gisser  oc  Frandske".  Den  anden  Udgave,  hvoraf  et  Exemplar 
opbevares  i  det  kgl.  Bibi.  i  et  Samlingsbind  af  Forordninger 
fra  1613  til  1641,  stemmer  ganske  med  den  foregaaende,  und- 
tagen hvad  den  sidste  Side  angaar,  der  har  til  Overskrift: 
„Skibs-Tolden  aif  Spanske,  Portagisser  oc  Frandske".  Idet 
saaledes  netop  i  Overensstemmelse  med  Kongens  Befaling 
Englændere,  Skotter  og  Irlændere  ere  strøgne  i  den  sidste 
Udgave,  kunde  man  tro  i  den  første  at  have  den,  som  Kongen 
fører  Klage  over,  hvis  ikke  hans  Beskrivelse  af  den  syntes 
at  modsige  dette,  naar  han  siger,  at  man  for  at  raade  Bod 
paa  Fejlen  havde  maattet  lime  de  to  bageste  Blade  sammen, 
altsaa  for  at  skjule  noget,  thi  det  indses  ikke,  hvorledes  man 
ved  en  saadan  Fremgangsmaade  kunde  bringe  det  til  at  for- 
svinde, som  staar  paa  den  bageste  Side,  med  mindre  der  efter 
den  er  fulgt  et  nu  manglende  Blad.  Dette  Blad  maatte  da  i 
Henhold  til  Kongens  Ytringer  have  indeholdt  den  engelsk- 
skotske (og  irske)  Toldrulle.  Hvorom  alting  er,  turde  det 
være  sikkert  nok,  at  den  af  de  to  kjendte  Udgaver,  der  her 
er  betegnet  som  den  ældste,  maa  være  bleven  kasseret  og 
oratrykt,  fordi  den  stiller  den  engelske  Konges  Undersaatter, 
der  vai-e  blevne  begunstigede  ved  Overenskomsten  1610  (S.  3 
Anm.),  paa  lige  Fod  med  Spaniere  og  Franskmænd.  Naar 
Kongen   er   fortrydelig   over,    at   de   to  Toldruller   ere  trykte 


1(341.  5 

Dy  tydinger,  Peder  wiibe  skriffuer  Om  Arnbeiira,  dem 
habiis  leg  att  uerre  Sanden,  Tii  leg  haftuer  loffuid  hannem 
tiil  hans  Intent  at  fordtsette  100  tussind  daler,  Huilcke 
penge  leg  formener  well  att  werre  anlagdt,  Och  bør  mig 
aff  Riigid  til  all  tacke  at  betaliis  ').  Tii  leg  forhabiis 
med  gudtz  hiielp,  at  dermed  kan  mehre  Effcctueris  wfor- 
merckt,  End  man  Eller  haffde  vdrettid  med  ty  gange 
samange  penge.  Wyl  gud  y  himmelen  giiffue  lycke  tiill 
Arnheims  werck,  at  hånd  kan  faa  nogen  hastig  framgang, 
Da  wiil  ieg  iiel  komme  til  Rette  med  dy  dannemend  y  Suer- 
rig,  huor  Stolthe  och  kloge  dii  och  lader  dem  tycke  med 
åm'v\s,  Allianser,  dy  smeder  offuer  myn  halss.  Huor  lang  och 
breed  den  hølade  pa  den  liiden  ladgard  ued  frede:  skal 
uerre,    ded  wed  dy   best,    som  wed   quantitetett   aff  høiid, 


sammen,  hvorved  der  gaves  Lejlighed  for  andre  Nationers 
Søfarende  til  at  se,  hvilke  Fordele  der  var  indrømmet  Eng- 
lænderne, maa  han  have  glemt,  hvad  han  skrev  nogle  Uger 
tidligere  (22.  Nov.  164U)  til  Korfits  Ulfeldt:  „Toldrullerne 
skal  trykkes,  i  Sønderlighed  den  engelske,  al  den  Stund  den 
dog  skal  sættes  paa  en  Tavle,  saa  at  hver  Mand  den  kan  læse, 
hvorfor  det  haver  ingen  Betænkende  med  de  andre''  (forrige 
Bind  S.  422  f.).  Befalingen  om  nu  at  trykke  den  engelske 
Toldrulle  for  sig  blev  efterkommet;  „Told-KuUe  udi  Øre- 
Sund,  Huor  eifter  annammi.s  Told  aff  de  Engelske"  udkom 
med  Datnm  9.  Eebr.  1641.  Den  viser  lavere  Satser  end  Told- 
rullen af  2.  Dec.  1640,  f.  Ex.  2  Rdl.  4  ^  af  en  Læst  Hvede 
(1640:  2'/2  Edl.)  og  samme  Betaling  for  et  Skippund  Vox 
(1640:  3  Edl.).  Englænderne  fritages  for  at  erlægge  Fyrpenge, 
og  medens  det  1640  hedder,  at  hvert  Skib,  lidet  eller  stort, 
giver  2  Rosenobeler  1  Rdl.  siges  der  1641  om  Englænderne: 
„Saa  og  som  de  en  Tid  lang  haver  givet  to  Rosenobeler, 
skal  de  nu  give  en".  Den  Told,  som  Englænderne  skulle  be- 
tale, er,  efter  hvad  der  udtales  i  Slutningen  af  Toldrullen, 
den  dobbelte  af  den  1625  u.dgivne. 
')  Det  var  den  sachsiske  Statsmand  Hans  Georg  v.  Arnims  Plan 
at  danne  et  tredje  Parti  i  Tydskland,  som,  støttet  til  den 
engelske  og  danske  Konge,  skulde  arbejde  henimod  en  al- 
mindelig Fred.  Den  var  rettet  mod  de  tre  Magter  Østrig, 
Sverig  og  Frankrig,  paa  denne  Tid  nærmest  mod  Sverig,  hvis 
Tropper  han  vilde  fordrive  fra  Pommern.  Fridericia,  Danm. 
ydre  po  it.  Hi.st.  II,    134  tf.    150.      Arnim  døde   18.  April  1641. 


6  1641. 

som   inted    kan   l'aa   were    andens   sammested.     Vale.     Aff 

koldinbus  3  lamt:  Anno   1G41. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tiil 
hånde. 

6.  5.  Januar  1641. 

Til  Frederik  Urne. 

Tolderen  Herman  Holst  skal  erklære,  hvorfor  han  ikke  i  Tide 
anholdt  sin  Tjener,  som  havde  gjort  sig  skj-ldig  i  Svig,  og  det 
skal  het3'des  ham,  at  hvis  han  ikke  skaffer  denne  Tjener  tilstede, 
skal  han  selv  staa  til  Ansvar  for  Brøden.  20,000  Edl.  skulle  ud- 
tages af  Tolden.  —  Afslcr.  i  Fr.   Urnes  Kopibog. 

Efftersom  ieg  erfarer,  Att  Tolderen  herman  holstis 
tiener.  Som  haffuer  Skreffuen  dend  toldseddel],  som  cra- 
clerct  er,  er  dragen  aff  weyen,  Siiden  at  hånd  i  herman 
holstis  paahør  bleeff  beskyltt  aff  Skipperen,  Som  Samme 
Seddell  angick,  Da  Skalltu  aff  Samme  tolder  fornemme, 
huorfor  hånd  icke  Samme  hans  tiener  Samme  afften  an- 
holtt,  der  hånd  fornam,  Saadan  werligh  gierning  aff  han- 
nom  att  were  begangen.  Och  Skalttu  hannom  derhoes 
lade  forstaa,  Att  Saafremt  hånd  intett  Skafter  Samme  hans 
tiener  tillstæde  igien,  da  Skall  hånd  Staa  i  hans  Sted 
igienM.      Herhoes  Sender  ieg   dig   nøgelen  igien  till  hiiel- 


^)  9.  Januar  fik  saavel  Tolderne  i  Sundet  som  Admiralitets- 
dommerne  Niels  Trolle,  Melchior  Oldeland,  Jakoh  Mikkelsen, 
Hans  Nikkelsen,  Johan  Braem  og  Floris  Reinersson.  Breve  om 
at  mode  i  Kolding  25.  Januar  i  Anledning  af,  at  der  for 
nogen  Tid  siden  havde  været  indstævnet  en  Sag  for  Admi- 
ralitetet om  en  raderet  Seddel,  som  var  bleven  indlagt  paa 
Toldboden  i  Helsingør;  i  denne  Sag  var  der  nemlig  blevet 
fældet  een  Dom  af  de  to  førstnævnte  Dommere  og  en  anden 
af  de  andre  (Sjæll.  Tegn.  XXVII.  134).  27.  Januar  fik  Fre- 
derik Urne  Brev  om  i  Hemmelighed  at  anmode  den  neder- 
landske Resident  om  at  anvende  den  største  Flid  paa,  at 
Herman  Holsts  Dreng,  som  havde  skrevet  et  falsk  Pas  og 
derfor  var  rømt,  formentlig  til  Holland,  kunde  blive  anholdt 
og  sendt  tilbage  til  Danmark  (Sjæll.  Tegn.  XXVII,  139). 


1641.  7 

ningen    till    at    tage    derud    20    tusinde  daler,    Som    Skall 

Sendis    hiid   till  Commissario  WlfdcU  ').  Aff  Coldinghuues 
dend  5  lanvarij  Anno   1G41  -). 


7.  6.  Januar  1641. 

Til  Frederik  Urne. 

Foruden  de  20,000  Rdl.  skal  der  endvidere  sendes  Knud 
Ulfeldt  10,000  Rdl.  af  Sundtoldkisten.  —  Afskr.  i  Fr.  Urnes 
Kopibocj. 

Efftersom  ieg  Skreeff  dig  till  weed  toldskriffueren, 
Som  leffuerede  her  Vnion  Skatten,  att  du  Skulde  hiidsende 
tyffge  tusinde  dir:  till  Commissario  Vlfeldt,  Da  effterdi  ieg 
haffuer  anammet  treduffue  tusinde  daler  aff  Samme  Com- 
missario, Da  Skall  hannom  endnu  ti  tusinde  daler  till  de 
tyffue  tusinde  tillskickis.  Aff  Koldingliuus  dend  G  lanvarij 
Anno  1041^). 


8,  11.  Januar  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  rejser  til  Christianspris.  Den  svenske  Enkedronning 
er  i  Kiel.  Kongen  ytrer  sig  om  Tolderne,  om  Kejserens  og  de 
katholske  F^^rsters  formentlig  ringe  Lyst  til  Fred  og  om  Pt'alz- 
grevens  Besøg  i  Danmark.  Hamborgerne  have  opslaaet  en  Plakat 
paa  Kirkedørene  i  Pinneberg  angaaende  Grevskabet  Schaumburg. 
De  have  ikke  villet  slutte  Regnskaberne  for  det  sidste  Aars  Told 
i  deres  By,  hvilket  Kongen  ikke  rolig  vil  finde  sig  i.  —  Kleven- 
fcldtsk  Afnkr.  i  Kijl.  Bibi.,  Kallske  Sam!.,  4.,  435. 

Eptherdi  denne  breffuisser  nu  uyl  henad  køben:,  da 
haffuer  ieg  uylled  skriftue  med  hannem.  Endog  heer  Er 
inted   megiid   att  skriiftue.      Ieg   drager  y  dag    pa   weiien 


')  Knud  Christoffersen  Ulfeldt  til  Svenstrup. 
-}  Modtaget  paa  Kronborg  9.  Januar. 
^)  Modtaget  paa  Kronborg  10.  Januar. 


1641. 


henad  Christianpriis  tiil  at  forrette  myiie  sager  y  kyll, 
huor  Enckedronningen  aff  Suerrig  fyndis  y  En  borgers 
Huss,  som  hun  til  Påske  først  kommendis  skal  giiffue  500 
daler  aff.  Gud  hielppe  mig  uel  fra  hinder.  leg  kommer 
hinder  nu  saa  neer,  som  ieg  tilforn  aldriig  waar. 

Worris  toUere  y  Helssinør  och  andenstedtz  mager  ded. 
Gud  skee  loff,  Saa,  at  man  kan  Spørre  heer  tyl  dem'). 
Gud  giiffue,  huorledis  ded  uyl  løbe  aff  y  lengden.  Tiil 
Regensborg  gar  ded  sleet  tyl,  ded  siinis,  at  keysseren  och 
dii  Catholische  haffuer  lyden  list  til  friid,  dertilmed  da 
Erre  dii  Reede  sammestedtz  for  Banniir. 

Paldtzgreffuen  drog  her  fra  for  tu  dage  siiden.  Hånd 
setter  Endnu  hans  haab  paa  Engeland.  Huad  band  naar, 
ded  giiffuer  tyden. 

Graff  Pendtz  skreff  mig  per  posta  tyl  Om  Ett  placat, 
som  dii  Hamborger  hiemeligen  haffde  laat  affigere  paa 
kyrcke  døren  I  ded  Greffskafft  Pinnenberg,  huilcked,  den 
tyd  ded  kam  fram,  daa  uar  der  Inted  y  ded,  mig  angiick, 
mens  ded  Greffskafft  Skowenborg. 

Dy  gadt  folck  y  Hamborg  haffuer  giiordt  mig  Ett 
Pudtz  med  tollen  der  y  byen,  som  hører  mig-),  yded  att 
dy  inted  y  Aar  som  tilforn  haffuer  wyldt  slutte  Regen- 
skaberne. Mens  skycker  dy  siig  icke  deriidi,  daa  uyl  uy 
well  finde  hinanden^     Valc.      Aff  koldinghus  den  11   lanu- 

arij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tiil  bande. 

9.  12.  Januar  1641. 

Til  Melchior  Oldeland. 

De  af  Kongens  Kreditorer,  som  ønske  deres  Penge  igjen  til 
næste  Omslag,  skulle  nu  gjøre  Anmeldelse  derom.  —  Bcntik.  Ark., 
Biv.  Dok.   VII.  E.  228  E. 


')  Meningen  er  den.    at  Toldernes  Utroskab  er  saa  stor,    at  den 

heldigvis  er  opdaget.      Jvfr.  Brevet  Nr.  15. 
■-)  Tilføj:  til. 


1(341.  9 

Epthersom  ded  Er  ymorgen  den  Siiste  dag  y  dette 
Aars  Omslag,  da  skaldtu  paa  rayne  wegne  lade  dem,  som 
hatfuer  forstrackdt  mig  penge  Enthen  y  Aar  eller  dii 
forrige  Åringer,  forstå,  Att  luiem  udaif  dennom,  som  tyl- 
kommende Omslag  begerer  derris  penge  ygen,  At  dy  da 
nu  lader  mig  ded  uyde,  Paded  ieg  y  tyde  kan  rette  mig 
derepther.     Aff  ferregarden  ued  Medsund  den   12  lamiarij 

Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Melclier  Oldeland  ^j  tiil  hånde. 


10.  23.  Januar  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  ytrer  Misfornøjelse  med  Tolderne  i  Helsingør.  I 
Sverig  er  man  ikke  venlig  sindet  mod  Danmark.  Kongen  har 
beset  Skibsbyggeriet  i  Neustadt  og  befaler,  at  der  i  Tide  skal 
tænkes  paa  Master,  Takkelage  og  Tovværk  til  de  to  der  under 
Arbejde  værende  Skibe,  og  at  de  ligesom  Prammene,  der  bygges 
paa  Holmen,  skulle  overgydes  indvendig  med  Saltlage.  Der  skal 
forfærdiges  Huse  til  Soldaterne  i  Christianspris.  —  Liunjtheks 
Afskr.  (efter  On'g.  Jios  lUevenfeldt  1770)  i  Geli.  Ark. 

Aff  denne  breffuisser,  som  brachte  den  Brøyhan-), 
haffuer  leg  emphangen  dyn  Skriiffuelse,  huorhuos  fandtis 
Peder  wybis  breff,  Huorpaa  ieg  dig  inted  forholder,  At 
den  Engelske  Tolrnlle,  du  skriffuer  om,  er  engang  til- 
skyckit  ToUerne  y  Sundit,  Huilcken  dy  uel  uyste  dennom 
inted  omsunst  at  uerre  tilskyckid.  Och  om  dy  endskøndt 
haffde  uerrid  sa  tabelige,  som  dy  siig  ansteller,  da  haffde 
dy  kund  spurdt  sig  for,  huorfor  samme  Rulle  uar  dem 
tilskyckid.     Huorfor  ieg  seer  inted,  huortiil  man  skulle  nu 


')  Han  var  Rentemester  siden  9.  Ang.  1640  sammen  med  de  to 
ældre,  Jørgen  Vind  og  Sten  Beck.  Grundtvig,  Meddelelser 
fra  Rentekammei-arcli.  1872  S.  168. 

'')  Som  Kongen  havde  skrevet  om  2.  Jan.  (Nr.  4). 


10  1641. 

wiider  sende  den  fram,  Aldenstiind  man  vnderskeden 
ymellom  den  forrige  och  den  siiste  snardt  kan  finde,  om 
dy  ellers  wiiP).  Myg  siinis,  at  dy  Erliige  fuele  gør  ded, 
dy  uyl,  och  inted  ded,  dy  bør.  Ded  Skal  nu  uel  finde 
siig,  mens  Tyuen  dii  trettis.  Ded  uar  stor  Siind  och 
Skaara  andid,  end  at  dy  io  skulle  fa  derris  fortiendte 
løn  2). 

Dy  Offiserer,  som  erre  hendt  fra  Stralsund  henad 
Suerrig,  dy  erre  inted  hendt  for  uorris  beste,  som  man 
nocksom  skall  aff  Jørgen  wiindtz  relation  erfahre.  Peder 
wybe  formener  y  siin  Skriiffuelse,  siig  at  haffue  fornommen 
aff  Chanseler  Oxensterns  Myner.  at  Jørgen  inted  bliiffuer 
welkommen  huos  Regeringen  ^). 

Jeg  uar  y  disse  dage  hen  huos  dy  Skiib,  som  biggis 
tyl  Nyenstad,  och  befandt,  att  ded  største  er  sa  sterck  aff 
tømmer,  som  ieg  er  uyss  pa,  at  magen  inted  fyndis  y  Eu- 
ropa. Ded  myndste  er  aff  den  Størrelse  som  Nelleblad. 
Der  uyl  tenckis  y  tyde  pa  Master,  tackel  och  tou  aff 
den  Størrelse,  som  S:  Sophiis  Master  och  Redskab  er,  och 
den  anden  epther  Nellebladtz  tilbehøring.  Dy  bliiffuer 
begge  ferdig  strax  epther  S:  Hans  dag. 

Der  skal  strax  pa  forarid  sendis  henad  Nystadt  9 
eller    10  Lester  Bay   saldt  til   att  gørre   laage    aff"  tiil   at 


1)  Jvfr.  ovfr.  S.  4  f. 

')  Det  kan  bemærkes  i  denne  Saramenhæng,  at  Tolderne  i 
Sundet  under  26.  Januar  fik  Brev  om,  at  de  for  Fremtiden  i 
Stedet  for  deres  egne  og  Toldskrivernes  Segl  skulde  bruge 
det  Indsegl,  som  Kongen  vilde  lade  gjøre  til  det  Brug ;  des- 
uden skulde  de  ligesom  de  to  Toldskrivere  egenhændig  under- 
tegne alle  Toldsedler  (Sjæll.  Tegn.  XXVII,  139}.  Samme 
Dag  udgik  der  et  aabent  Brev  om,  at  da  der  var  nogen  Dis- 
ordre i  Øresund,  idet  en  Del  Skippere  kun  antegnede  deres 
Lasts  Drægtighed  og  Varer  med  Chifre  i  deres  Sedler,  s'aa 
skulde  det  for  Fremtiden  ske  med  fulde  Bogstaver.  27.  Jan. 
udstedtes  en  Instrux  for  Tolderne  og  Toldskriverne  i  Hel- 
.singør  (Sjæll.  Reg.  XXI,  4.  5). 

')  16.  Januar  havde  Jørgen  Vind  Audiens  hos  Dronning  Chri- 
stina. Om  hans  uheldige  Gesandtskab  se  Fridericia,  Danm. 
ydre  polit.  Hist.  II,  148  f. 


1641.  11 

begiide  Skybiid  med  inden  udi,  som  beuarer  tømmerit 
lenge  fra  Rondelsse.  Paa  samme  maner  skal  dy  pramme, 
som  biggis  pa  Holmen,  ochsa  begiidis,  pa  ded  dy  ochsa 
kan  ware  nogiid,  ty  dy  baffuer  ded  best  beboff,  alden- 
stund  dy  bliiffuer  aaben.  Om  dy  samme  Pramme  baffuer 
ieg  inted  spurdt,  siiden  at  ieg  drog  fra  købenbaffn,  Om 
dy  erre  vnder  benderne  eller  eii'). 

leg  kommer  nu  fra  Cbristianpriis,  buor  bebøffuis  tu 
Reii  Husse  tyl  Soldaterne  sammestedtz,  buoraff  dig  berbuos 
sendis  affriidtzen,  buylcke  waninger,  med  ded  første  skee  kan, 
skall  tylleggiis  ocb  forferdigis,  Sa  at  dy  samn:ie  y  Sommer, 
om  Gud  uyl,  kan  komme  derben.  VaJc.  Aff  koldinghus 
den  '23  lamiarii  Anno   1641. 

Cbristian. 

Udskrift:  Stadtbolderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  till 
bande. 


11.  30.  Januar  1G41. 

Til  Koi'flts  rifeldt. 

Da  Admiralitetet  paa  Holmen  vægrer  "jig  ved  at  domme  en 
Kaptajn  uden  efter  en  udtrykkelig  kona;elig  Befaling,  skulle  dets 
Grunde  til  denne  Vægring  opsættes  skriftlig  og  tilsendes  Kongen. 
Sten  Beck  kan  forløves  en  Tid.  —  Klcvenfeldisk  Afskr.  i  Kyl.  Bihl., 
Kallske  Saml,  4.,  438. 

Dyn  Skriffuelse  er  mig  tilbande  kommen,  buorudi  du 
lader  mig  forstå,  att  AmiraJitctit  pa  Holmen  inted  uyl 
dømme  pa  den  Capitein.  som  Senist  bleff  sendt  herfra 
fangen  benåd  køben:  2),  uden  at  ded  Ejprcs  befalis  af 
mig.  Da  eptberdi  ded  er  nogid  niit.  Och  ieg  inted  tbuiff- 
ler,    at   dii  gadt  folck  io  hafi'uer  derris  fornunfftige  beten- 


»)  Jvfr.  forrige  Bind  S.  416.  421. 

')  Det  er  Kaptajnen  paa  Gak  med.      Jvfr.    forrige   Bind   S.  437 
og  Brevene  af  12    og  21.  Febr.  1641  i  det  følgende. 


12  1641. 

ckende  derhuos,  som  dem  tyl  sliigdt  beueger,  Saoch 
Exem]}ler  at  Alligere,  at  sliigdt  Er  brugeligdt  andenstedtz, 
At  oflisererne  ingen  lustitic  epther  Artyckels  brefluen 
befoddere  vden  Erpcrs  il\  befabling,  Isønderlighed  y  ded, 
som  Herren  selffuer  angår,  Huorfor  derris  betenckende  y 
dy  mader  mig  Skriifftlig  under  derris  bender  Skall  tyl- 
skiicke(I),  pa  ded  ieg  mig  dyste  beder  derpå  kan  Erklere. 
Rentemeisteren  Sten  Beck  kan  forløffuis  sa  Icnge,  intil 
hans  Søsters  Brøllup  er  offuerstanden  ^j.  Valc.  Aff  kol- 
dinghus den  30  lanuarij  Anno   1641. 

Christian. 

Udskrift:      Stadtholderen     H:     Corfidtz     wlfeldt     tiil 
hånde. 


12.  1.  Febr.  1641. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Han  skal  sammen  med  Hofprædikanten  foreholde  Grev  Val- 
demar Christian  hans  usømmelige  Opførsel  og  lade  ham  vide,  at 
den  opfordrer  Kongen  til  at  bringe  sin  Sag  med  Kirstine  Munk 
for  en  Herredag.  —  Geh.  Ark. 

Epthersora  greff  woldemar  Christian  y  gaar  uar  tiil 
Alters,  Da  uar  band  strax  Epther  Moldtiid  hen  y  frøeken 
kammer  och  cxcrsercde  fructum  et  usuni  sacre  c§nc,  yded 
att  band  sammestedtz  skaldt  borgemeisters  datter  y  køben:, 


')  Sten  Beck  havde  tre  Søstre,  Anne,  Margrethe  og  Lisbeth 
(Bricka  og  Gjellerup,  Den  danske  Adel  I,  263).  Da  Anne 
døde  ugift  1680  (Petersen,  Vallø  og  Omegn  S.  228),  maa  der 
enten  menes  Margrethe,  som  blev  gift  med  Arild  Svave 
(Petei-sen,  anf.  Skr.  S.  203.  Skanska  Herregårdar  I:  Nasby- 
holm),  eller  Lisbeth,  som  ægtede  Tage  Andersen  Thott  til 
Duegge  og  Sirekjøbing  (f  1643),  der  var  Enkemand  efter 
Klare  Sparre  (deres  Bryllup  stod  1610,  Dsk.  Mag.  4.  R. 
IV,   33). 


1G41.  13 

som  Er  huos  frøeken  ^j,  for  En  hore  och  derhuos  wiibecke 
och  hiinders  børn  for  hore  och  horunger  och  truede  suardt, 
huad  y  framtiden  skee  skulle.  Huorfor  du  med  hoffpredi- 
kanten^)  skaldt  holle  hannem  sliigdt  for  Och  hannem  der- 
huos formelde,  at  hans(!)  giiffuer  mig  med  sliigdt  En  god 
pamyndelsse  at  driiffue^)  myn  sag  Engang  tiil  Ende  pa 
En  Offendtlig  herredag  med  fru  kyrsten. 
Koldinghus  den  1  Fehrii:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian    tommissøn    tiil 
hånde. 


13.  1.  Febr.  1641. 

Til  €hristeii  Thomeseii  Sehested. 

Kongen  vil  tale  med  Ellen  Marsvin  om  Kirstine  Munks  Sag 
strax  efter  Paaske,  indtil  hvilken  Tid  Grev  Valdemar  Christian 
kan  opholde  sig  hos  Fru  Ellen.  —  Geh.  Ark. 

Du  haffuer  vdenthuiffuel  aff  myt  forrige  fornommen 
myn  willie  y  ded  med  greff  woldemar  Christian.  Da  Ep- 
therdi  dedsamme  optog  kommer  heell  uel  tilpas,  alden- 
stund  ieg  dog  y  alle  Børnens  Påhør  uylle  strax  epther 
Påske  ^)  pa  køben:  Slott  uylle  haffue  holdt  et  colloquiuni 
med  fru  Ellen  om  fru  kyrstens  dondt,  Huorfor  greffuen 
indtiil  den  tyd  kan  uerre  huos  fru  Ellen  ^),  att  legge  offuer, 
huad   dy  Epther  Påske   uyl    suare.      Att   ded   lenge   silden 


')  Formodentlig  en  Datter  af  Reinhold  Hansen  og  dennes  første 
Hustru  Kirstine  Madsdatter,  Kongens  forrige  Mætresse  (s. 
Brevene  1(332— 35  S.  88.  4GG).  Universitetsprogrammet  over 
ham  viser,  at  han  ægtede  hende  1612,  og  at  hun  fødte  liam 
2  Sønner  og  4  Døtre  i  deres  ITaarige  Ægteskab. 

-)  Dr.  theol.  Jakob  Madsen,  der  1645  besteg  Aarhus  Bispestol. 

^)  Orig.  har :  briiffue. 

')  Paasken  faldt  1641  paa  2o.  April. 

')  Paa  EUensborg. 


14  1641. 

icke   Er    skeetl,    Ded   haffuer   dy   tu   tuyllingers ')  wngdom 
causerit.     Valc. 

Koldinghus  den  1  Fchru:  Anno  1G41. 

Christian. 

Udskrift:    Chaiiseleren    H:    Christian    Tommissøn    till 
hånde. 


14.  2.  Fehr.  1641. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested  og  Dr.  Jakob  Madsen. 

Et  medfølgende  Brev   skal   leveres  Gi'ev  Valdemar  Christian. 
—  Geh   Ark. 

Dette    haffuer    y    at    leffuere    greffuen   y    steeden    for 
Creditiffuid. 

Koldinghus  kyndelmysse  dag  Anno   1041. 

Christian  '^). 


15.  2.  Febr.  1641. 

Jil  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  sender  ham  den  engelske  Sundtoldrulle,  hvori  der  er 
glemt  et  Par  Poster.  Tolderne  have  faaet  en  alvorlig  Advarsel 
om  at  rette  sig  efter  Toldforordningerne.  L)e  skulle  herefter  op- 
tegne, hvad  der  indkjebes  for  Adelen.  Om  Bygningen  af  Pram- 
mene, om  at  hente  Master  fra  Noi'ge,  om  Takkelage  til  det  Skib, 
som  bygges  i  Norge,  om  de  bornholmske  Stenkul,  om  de  Svenskes 
Hvervning  af  Salolk,  om  Aabuingen  af  en  Der  paa  Kjøbenhavns 
Slot.  —  Kiev  en  fdd  luk  Afskr.  i  lujl.  Bibi,  Kallske  Saml.,  4.,  4oD. 


')  Frøkenerne  Christiane  og  Hedevig,  fødte  15.  Juli  162G. 

■•')  Dette  Brev  ligger  nu  inden  i  Brevet  Nr.  12,  og  Folderne  vise, 
at  det  ogsaa  har  ligget  der,  da  hint  sendtes  afsted.  Altsaa 
er  hint  vel  ved  en  Forglemmelse  (jvfr.  Begyndelsen  af  Nr. 
13)  blevet  holdt  tilbage  til  2.  Febr. 


1641.  15 

Dyn  skriiffuelse  daterit  den  29  Tamt:  passafj  Er  mig 
y  afftis  til  hånde  kommen,  huorpa  ieg  dig  inted  forliolder. 
Den  Engelske  tolruUe  angaendis,  da  haffuer  du  den  her- 
huos  at  emphange,  saledis  som  Accorclerit  Er.  Aliene  ded 
er  der  udj  glemdt,  at  Rebus  sic  stantihus  ad  skal  dy 
giiffue  En  Roso:,  som  dy  En  tyd  lang  haffuer  giiffuen  tou, 
Och  naar  der  skal  tagiis  nogid  wd  tyl  myn  fornødenhed, 
at  ded  da  befahlis  under  myn  hånd. 

Tollerne  fyck  her  En  god  correi\  som  dy  ret  uel  for- 
tiendt  haffde,  ty  dy  haffde  slett  inted  rettid  dem  Epther 
tolordinandtzen,  huorudoffuer  conclusionen  faldt,  At  nar 
dy  kam  sa  ygen,  da  skal  dy  uden  dom  Straffis  pa  lyffuid  ^). 

Der  skal  yndbyndis  En  bog  aft'  papiir  in  folio,  som 
dem  skal  tylskyckis,  huorudi  skal  tegnis  ued  dag  och  dato, 
huad  for  Adelen  indkiøbis-). 

At  der  er  giiordt  sa  megid  pa  dy  pramme,  som  du 
skriiffuer,  ded  er  mig  kerdt,  Tii  med  dii  samme  tyngiister 
kan  man  gørre  gode  tiienister  med. 

Tiil  dy  Master  at  hendte  fra  Norrie  kan  brugis  huyl- 
ckid  aff  skiiben  som  er  Nest  ued  handen,  ty,  Gud  uerre 
loffuid,  der  Er  ingen  Mangel  for  Skiib. 

Der  uyl  ochsa  tenckis  pa  y  tyde  pa  tackel  och  tou 
til  ded  skiib,  som  biggis  y  Norrie  ^),  som  Er  fast  større 
end  ded  tyl  Niistadt,  Mens  ded  kan  dog  gaa  med  saadan 
Redskab,  som  S:  Sophiia  haffuer. 

Dy  Stenkul  betreffende  pa  Borringholm,  da  saframdt 
dy,  som  forstar  sig  der  pa,  Er  y  den  Mening,  at  dy  inted 
bliffuer  bedre  med  tyden,    da  Er  ded  tyd  at  kuytere  dem. 


',)  Der  synes  at  være  bleven  anstillet  en  Undersøgelse  om 
Toldvæsenet  i  begge  Riger,  og  den  faldt  ikke  ud  til  Fordel 
tor  Toldembedsmændene.  Se  for  Norges  Vedkommende  Norske 
Rigsregistr.  VIII,  17  ff. 

^)  Som  bekjendt  var  Adelen  fritagen  for  at  betale  Told  og  Accise, 
men  lige  saa  bekjendt  er  det  ogsaa.  at  denne  Rettigbed  mis- 
brugtes, idet  Adelen  solgte  „Sisesedlerne"  til  andre.  Det  var 
vel  som  et  Kontrolmiddel,  at  Protokollerne  skulde  indføres. 

^)  Vistnok  af  Christoifer  Gjøe.  Se  forrige  Bind  S.  365  f,  jvfr. 
Norske  Rigsregistr.   VIII,  35.  46.  63.  84. 


16  1641. 

At  (ly  suenske  uyl  leede  Epther  Søefolck  til  derris  Or- 
lofskiib  y  Rostock,  wiismer  och  Stralsuncl,  der  haffuer  dy 
liided  gadt  aff,  ty  pa  dii  steder  Er  inted  at  liendte.  Ded 
er  best,  at  dy  bliiffuer  7nore  solito  ued  bønderdrenge  at 
vdskriiffue.  Herhuos  haffuer  du  ded  affridtz  pa  dy  Sol- 
datenboder  y  Christianpris  at  Emphange  ^). 

Den  dør,  som  siist  bleff  murid  til  ymellom  prouyandt- 
hussiid  och  gangen  henad  kyrcken  pa  slottid,  skal  ygen 
opluckis  och  saledis  fliis,  at  man  uden  forhindring  kan 
komme  aff  den  Ene  gang  pa  den  anden.  Slotzfogeden^) 
ued  god  beskeed  derom,  Och  wldrich  Christian  haffuer 
Nøggelen  til  samme  gang.  Vale.  Koldinghus  kyndelmisse 
dag  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  til 
hånde. 


16.  8.(?)  Pebr.  1641. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Befalinger  om  Bygningen  af  Prammene,  om  Istandsættelse 
af  Gjerdet  om  den  store  Dyrehave  ved  Frederiksl)org,  om  Klæder 
til  Ulrik  Christian  Gyldenlove  og  om  Uddeling  af  de  trykte 
Toldruller.     Kongen  omtaler  Stemningen  mod  sig  i  Nederlandene, 


^)  Jvfr.  ovfr.  S.  11. 

'i  Joachim  Waldburger.  Han  blev  i  Slutningen  af  1G29  ansat 
som  Hoffurer,  fra  hvilken  Stilling  han  efter  8  Aars  Forløb 
gik  over  til  at  være  Slotsfoged  paa  Kjøbenhavns  Slot 
(Grundtvig,  Meddelelser  fra  Rentekammerarch.  1872  S.  158. 
Friis,  Samlinger  t.  dansk  Bygnings-  og  Knnsthist.  S.  GO). 
Denne  Post  beholdt  han  til  sin  Død  1665  (Leonora  Christinas 
Jammers-Minde  S.  129  f.  136).  Han  synes  at  have  været  en 
ret  velhavende  Mand,  eftersom  han  ejede  adskillige  Ejendomme 
i  Kjobenhavn  (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  I,  671  f.  745. 
111,  239.  349.  370.  616).  Et  levende,  men  just  ikke  tiltalende 
Billede  af  ham  har  1-eonora  Christina  givet  i  sit  „Jammers- 
Minde"  /s.  Reg.\ 


1641.  17 

sender  et  Monster,  hA^orefter  der  skal  giøres  Fløjel  i  Børnehuset, 
og  paab3'der  at  anstille  Undersøgelser  om  en  Mand  i  Proviant- 
gaarden.  —  Klevenfeldtsk  Afslcr.  i  Kyl.  Bibi,  Kallske  Saml.,  4.,  4.39. 

leg  sender  dig  herhuos  et  Memorial  pa  ded.  som  skal 
haffuis  y  acht  pa  bigningen  pa  dy  pramme,  som  Settis  op 
pa  Holmen.  M:  Hans  Ohnemøller  skal  besee  den  store 
dyrehaifue  ued  frede:,  om  den  med  gerde  omkryng  saledis 
er  forsørgid,  at  deraff  ingen  dyr  kan  komme. 

Du  skaldt  Erfahre,  huor  megit  tømmer  aff  ded,  som 
for  nogen  tyd  siiden  bleff  bestiildt  til  samme  haffue,  Endnu 
findis  ued  Handen. 

Samme  dyrehaffues  Beparation  skal  y  Rodertal  med 
uysse  folck  fortyngis,  bade  med  tømmerid  at  hugge  och 
sette,  Steenen  pa  Ny  at  sette  och  med  Enneberstager  ded 
at  flette.  Der  er  Et  sted,  som  gerdiid  gaar  ygennom  En 
Mosse,  huor  ded  altyd  syncker,  pa  huilckiid  steed  der  skal 
settis  Et  Planckeuerck  paa  Peel.  Der  framskiickes  nogiid 
gammel  fløiiel  aff  En  forbrugdt  klenning.  som  skal  tilstillis 
kuynden  y  børnehussiid,  at  hun  ded  oppudtzer,  sauyt  ded 
skee  kan,  tiil  En  klenning  til  Avldrich  Christian.  Der 
skal  gørris  tiil  wldrig  Christiaan  En  Suordt  fløiiels  klen- 
ning med  En  suordt  kleede  kappe  underfoderit  med  fløiiel^). 
Safraradt  der  er  Endnu  pa  kleedekammerid  sa  megit 
gradt  fløiiel  aff  ded,  som  leg  siist  fiick  kleeder  aff,  Som 
til  En  haat  at  drage  offuer  med  kan  brugis,  da  skal  ded 
sendis  hiid  med  ded  første. 

Dii  tryckte  tol  Ruller -j  kandtu  deele  ud  til  huem  du 
wiildt.     Der  er  allereede  sendt  hen  tiil  tancke  '^)  en  Party 


')  22.  Febr.  1641  sendte  Kongen  sort  Klæde  til  Ulrik  Christian 
Gyldenløves  Klæder  (Nr.  21).  Man  har  endnu  den  ikke 
fuldt  llaarige  Kongesøns  latinske  Brev  til  Faderen  (dat. 
Kjøbenhavn  1.  Marts  1641 1,  hvori  han  takktr  for  de  nye 
Klæder,  som  efter  hvad  Korfits  Ulfeldt  har  ladet  ham  vide 
foi-færdiges  til  ham  paa  Kongens  Befaling  (Genealog.  og  bio- 
graph. Archiv  Nr.  1—8,  S.  236). 

'O  Jvfr    ovfr.  S.  4  f. 

^)  Martin  Tancke  var  siden  1638  dansk  Resident  i  Haag  og 
spillede  i  denne  Stilling  en  ikke  uvigtig  politisk  Rolle.     Men 


18  1641. 

aff  dysamme,  som  hånd  der  skal  vddele.  Den  gemene 
man  y  holland  saa  uel  gerne,  at  alting  uar  uel  Imellom 
mig  och  dem,    mens  dy  Herren  Statben  inted  saa,    Tii  dii 


undcv  Korfits  Ulfeldts  Ophold  i  Nederlandene  1646—47  som 
dansk  Ambassader,  kom  han  til  at  staa  paa  en  meget  spændt 
Fod  med  denne,  især  da  han  havde  en  Proces  med  indfly- 
delsesrige Personer  af  Slægten  Brasser,  hvilken  Ulfeldt  paa- 
stod  var  til  Skade  for  Danmarks  Interesser  (Aitzema,  Verhael 
van  saeken  van  staat  en  oorlogh  VI,  592.  Slange  S.  926.  1433. 
1466.  1475  og  fl.  St.  Fridericia.  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  217 
og  fl.  St.  Dsk.  Mag.  3.  R.  IV,  134.  Smith,  Grevinde  Ulfeldts 
Hist.  I,  LXI.  Gigas.  Rebolledo  S.  90;.  Følgen  heraf  var,  at 
Christian  IV  ved  en  Skrivelse  af  6.  Febr.  1648  til  General- 
staterne notificerede  disse  Tanckes  Tilbagekaldelse  (Ausland. 
Reg.)  og  udnævnte  en  ny  Resident  i  Haag,  Peter  Roch.. 
Tancke,  der  sammen  med  flere  andre  24.  Jan.  1648  havde  faaet 
en  Bevilling  paa  Laxefiskeri  paa  Island  dvetilson.  Forord- 
ninger udg.  til  Island  II,  472  tf.),  blev  dog  i  Haag,  vistnok  fordi 
han  tillige  var  akkrediteret  hos  Generalstaterne  af  Hertug 
Frederik  som  Ærkebiskop  af  Bremen  (jvi'r.  Aitzema,  anf  St ). 
Som  Konge  udstedte  Frederik  III  29.  Decbr.  1648  et  Gjælds- 
bevis  til  Tancke,  „unserem  Rath  von  Haus  aus*',  paa  3130 
Rdl.  (Geh.  Ark.,  Holland  Nr.  85  b).  28.  Decbr.  1648  havde 
Kongen  dog  bedet  Generalstaterne  om  at  tilstaa  ham  Afskeds- 
audiens; denne  fik  han  af  ubekjendte  Aarsager  imidlertid 
først  11  Novbr.  1649.  og  to  Dage  eiter  modtog  han  en  Guld- 
kjæde  til  Værdi  af  600  Gid.  (Generalstaterne  til  Frederik  III, 
11.  Novbr.  1649,  Geh.  Ark.,  Holland  Nr.  87,  og  Generalsta- 
ternes Resolutioner  i  Rigsark.  i  Haag).  Efter  et  Ophold  i 
Amsterdam  træffe  vi  ham  i  August  1650  i  Hamborg  og  i  Au- 
gust 1651  i  Kjøbenhavn  (Skrivelser  fra  ham  til  Frederik  III 
af  24.  Aug.  1650  og  30.  Aug.  1651,  Holland  Nr.  105  a).  8. 
Novbr.  1651 .  fik  han  af  Kongen  Brev  paa  en  aarlig  Pension 
paa 500 Rdl.  (Sjæll.  Reg.  XXIII,  161).  1 1652  vendte  han  efter  at 
have  været  i  Hamborg  (Hist.  Tidsskr.  III,  375)  paa  ny  tilbage 
til  Haag  og  havde  der  en  Slags  Stilling  som  Agent  lor  Kongen 
indtil  1659  (forskjellige  Relationer  fra  ham  til  Kongen.  Hol- 
land, forskj.  Nrr.)  Allerede  1643  var  han  bleven  naturaliseret 
og  optagen  i  den  danske  Adelsstand  (Tancke  til  Frederik  III, 
'%  Marts  1649,  Holland  Nr.  85  b),  og  paa  Rigsdagen  i  Kjø- 
benhavn 1660  optræder  han  imellem  Adelsmændene  (Aars- 
beretn.  fra  Geh.  Ark.  II,  12J.  Danske  Samlinger  2.  R.  n,  96). 
For  øvrigt  er  hans  Hei'kom&t  ubekjendt;  kun  paa  Grund  af 
Navnefællesskabet  kunde  man  formode,  at  han  hørte  til  den 
haderslevske    Familie    Tanck    eller  Tancke,    hvoraf   en    Gren 


1641.  ^  19 

haffuer  stackid  siiden  under  hånden  ladiid  siig  mercke, 
At  om  myn  Søn  Byskoppen  aff  Brehmen  uylle  begere  aff 
dem  att  uerre  niediator  ymelloin  mig  ocb  siig,  da  uylle 
dy  uel  skycke  siig  derudi  ^),  huilckid  neppeligen  Skeer  y 
Ar,  ickeller  ad  Are. 

Herhuos  liindis  Ett  munster,  huorepther  skall  gørris 
graadt  och  tannenbrun  fløiiel  y  børnehussiid  pa  saa  mange 
getou,  som  dertyl  finner  (I). 

Der  findes  En  y  prouyandtgaarden,  Som  haffuer  tyendt 
H:  Axel  Arenfeldt -j  och  kommen  ylde  fra  hannem,  Om 
huylcken  du  skaldt  diig-  Erkundige,  huorfor  hajid  fyndis 
der,  Tii  man  haftuer  inted  behoff  at  tage  wiitterliige  tyue 
an,  andenstund  (!)  man  haffuer  god  lycke  tiil  dem,  som  man 
wed  inted  aff.  l'alc.  Aft'  koldinghus  den  8  fehru:'-^) 
Anno    1G41.  . 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  tiil  bande. 


nedsatte  sig  i  Norge  (Saml.  t.  det  norske  Folks  Sprog  og 
Hist.  III,  123.  M.  Arnesen,  Haldensia  I,  Frederiksliald  1878, 
S.  36). 

*)  Kongen  udtrykker  sig,  som  det  synes,  mindre  klart,  thi  den 
Omstændiglied,  at  Generalstaterne  havde  antydet,  at  de  vare 
villige  til  at  antage  Hertug  Frederik  til  Mægler  i  Striden 
mellem  dem  og  Kongen,  var  da  intet  Bevis  paa,  at  de  ikke 
ønskede  denne  Strid  bilagt.  Rimeligvis  har  Kongen  villet 
sige,  at  vel  have  Generalstaterne  gjort  hin  Antydning,  men 
det  er  ikke  deres  alvorlige  Mening.  For  øvrigt  havde  Hertug 
Frederik  selv  3.  Febr.  1641  tilbudt  Generalstaterne  sin  Mæg- 
ling (Generalstatei-ne  til  Hertug  Frederik,  20.  Marts  1641, 
Geh.  Ark.,  Bremen  Nr.  3  . 

^)  Saaledes  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.),  medens  den  Kleven- 
ieldtske  har:  Aaimefeldt.  Axel  Arenfeldt  til  Basnæs,  f.  1590 
7  1647. 

^)  Samme  Datum  findes  i  Langebeks  Excerpter  Fase.  135  (Kgl. 
Bibi.),  hvor  en  Afskrift  af  Slutningen  af  Brevet  bevares,  hvoi-- 
imod  Langebeks  Afskr.  af  hele  Brevet  bærer  Datum  3.  Febr. 
Da  Kongen  havde  skrevet  et  længere  Brev  til  Korflts  Ulfeldt 
2.  Febr.,  er  der  Ginmd  til  at  antage,  at  nærværende  Brev 
ikke  er  skx'evet  Dagen  efter,  men  snarere  S.  Febr. 

2^ 


20  1641. 

17.  12.  Febr.  1641. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Admiralitetet  paa  Kjøbenhavns  Slot  skal  ikke  dømme  Kap- 
tajnen paa  Gak  med.  Kongen  udtaler  sig  om  det  af  Fangerne  i 
Blaataarn  udførte  Arbejde.  Der  skal  sendes  Klæder  til  to  af 
Kongens  Døtre,  for  at  de  kunne  være  tilstede  ved  et  Bryllup. 
—  KlcvenfeJdtsk  AfsJa:  i  Kgl.  Bibi,  Kaliske  Saml,  4.,  439. 

Dyn  skriiffuelse  stih  Dato  den  6  Hnius  er  mig  y  dag 
tiil  hånde  kommen,  Och  deraff  forstanden  den  wrange  me- 
ning, du  haffuer  uerrid  y,  at  Admiralitetyd  pa  Slottid  skulle 
dømme  pa  Capiteinen.  som  uar  pa  gackmed,  Huilckid  her- 
epther  wiil  haffuis  y  aclit,  aldenstund  dy  haffuer  ingen 
gemenskab  [med] ')  Bremmeholmen  -). 

Paa  ded,  som  fangerne  haffuer  maadt  forrette  y  ded 
Blaa  tårn,  kan  ingen,  som  nogen  fornufi't  haffuer,  klaage, 
Tii  sliig  arbeiid  compcterer  dem  och  ingen  anden. 

leg  haffuer  beuylgiid,  at  dii  thuende  frøeken,  som 
heer  Erre  ^),  ma  drage  tiil  karren  Seestedtz  Briillup^),  sa- 
framdt  ieg  kan  faa  saa  megiid  tøy,  som  ieg  imod  samme 
tiid  kan  kleede  dem  y,   Huorfor  du  haffuer  herhuos  dcsig- 


')  Tilføjet  efter  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.). 

^)  Den  Admiralitetsret,  som  10  Maj  1639  fik  sit  Sæde  paa  Kjø- 
benhavns Slot  (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplomat.  V,  ^15).  er 
forskjellig  fra  det  ældre  Admiralitet  paa  Bremerholm.  Sagens 
Sammenhæng  er  misforstaaet  hos  Fridericia.  Danm.  ydre 
polit.  Hist.  II,  221  f. 

^)  Christiane  og  Hedevig. 

"*)  Karen  (Klavsdatterj  Sehested,  en  Søster  til  Hannibal,  f.  1606 
"f  1672.  Hun  var  først  gift  med  Tyge  Kruse  til  Aastrup  og 
Stenalt,  der  døde  1629.  Som  Enke  var  hun  i  noget  over  tre 
Aar  (1631 — 34)  Hofmesterinde  for  Kongens  Børn  og  er  som 
saadan  bekjendt  for  den  haarde  Tugt,  hun  udøvede.  Fra 
denne  Tid  haves  adskillige  egenhændige  Breve  fra  Kongen 
til  hende.  Anden  Gang  ægtede  hun  Jørgen  Sefeldt  til  Vis- 
borggaard  (f.  1(J06  f  1667),  der  var  Enkemand  efter  sin  første 
Hustru  Barbara  Friis's  Død  i  A.  1638.  Danske  Samlinger  2. 
R.  I,  147  tf.  (og  de  der  anf.  Steder).  Grundtvig,  Meddelelser 
fra  Rentekammerarch.  1872  S.  131.  Brevene  1632 — 35  (s.  Re- 
gistr.).     Jvfr.  Brevet  af  15.  Marts  1641. 


1641.  21 

nationen  tleroffiier  att  Eraphange.  War  der  nogiid  smuck 
y  Børnehussiid  at  bekomme,  da  haffde  leg  ded  heelst. 
Vale.     Aff  koldinglius  dea  12  fehrii:  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  til  hånde. 


18.  14.  Febr.  1G41. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Der    skal    sendes    et  KofFardiskib    til    Oluf  Parsbergs   Len    (i 
Norge)  for  at  hente  Sild  til  Holmens  Behov.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  H:  Oluff  Pasberg  haffuer  giiifuen  til  kende, 
At  der  Er  stor  gudtz  welsingnelse  aff  Siild  y  hans  Lehn^) 
at  bekomme,  Huorfor  der  skall  med  første  Aaben  wand 
sendis  Ett  aff  kopfardii  skyben  paa  120  lester  derhen, 
som  kan  hendte  sa  megiid  derfra,  som  tyl  holmen  be- 
høffuis.      Vale.      Aff  koldinghus  Den  14  fehrii:  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tiil  hånde. 


19.  21.  Febr.  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Befaling  om  Afstraffelsen  af  en  Kaptajn  og  en  Skipper  og  om 
at  undersøge,  hvorledes  disse  og  andre  Fanger  kom  løs  af  det 
Skib,  de  førtes  paa.  Kongen  er  tilfreds  med  en  Tegning  af  Karl 
van  Mander.  Han  ytrer  sig  haanlig  om  Residenten  Cracau  og 
Nederlandenes  Forbund  med  Sverig.  De  engelske  Sundtoldruller 
ere  sendte  til  Hamborg.  Der  skal  gjøres  en  Eejseseng  af  Jern 
til  Kongen  og  leveres  ham  en  anden  Annis-Elixir  i  Stedet  for 
den  sidst  sendte.  —  Kkvcnfeldtsk  Afskr.  i  Kgl.  Bibi ,  Kaliske  Saml, 
4.,  438. 


')  Throndhjem  Len,   som  han  havde  haft  i  Forlening  siden  1629 
(Norske  Rigsregistr.  VI,  74.  76  ff.). 


22  1641. 

Dyne  skriiffuelser  angaendis  den  Capitein,  som  der  er 
gangen  dom  offuer  ^),  Item  Carll  von  Manderens  Tegning, 
saoch  dy  Engelske  tolruller  och  Carll  von  Crachous  dis- 
curs Erre  mig  tilhande  kommen,  Huorpa  ieg  dig  inted 
forholder,  att  Capiieinen  skal  gørris  fast  ued  En  aff  dy 
Erløsseste^)  skelmer  pa  holmen,  Och  skipperen  med  den 
Bracknesse  til  En  anden  aff  ded  samme  Slags,  ty  samme 
skipper  Er  den  Elste  och  fornemste  tyu,  pa  holmen  fiindis, 
och  haffuer  hånd  uyst  partisiperct  med  Capitcinen  y  ded 
tyueri,  dy  giiorde  y  glyckstadt.  Och  uyl  dy  dannemend 
wel  haffnis  y  acht,  at  dy  inted  faar  fødderne  løs  igen, 
førend  dy  beuysser,  huorledis  dy  Erre  kommen  til  dy 
deeler,  dy  haffuer  soldt.  Och  er  uel  at  achte,  huad  med- 
hold CapHeinen  haffuer  hatft  pa  ded  lau,  hånd  torde  ga 
grusatum  (I)  pa  københaffuens  gade  och  gørre  Parlcmcnt 
med  Adels  folck. 

I  sønderlighed  skal  den  skiipper  med  hans  indehaft- 
uendis  folck,  som  skulle  haffue  førdt  samme  Capitein  med 
den  Bracknessede  skipper  och  andere  fangen  henad  køben:, 
med  fliid  Eaammeris,  huorledis  fangerne  alle  kam  løss, 
førend  skiibet  støtte,  Tii  strax  eptherad  skiibed  uar  bleftuen, 
da  bleff  ded  sagdt  y  glyckstadt,  at  skiipperen,  som  fan- 
gerne war  befahlid,  haffde  laadt  dem  løs,  och  dy  siiden 
haffde  nød  hannem  tiil  at  landløbe  skibid.  Den  tyd  den 
Erliige  Capitein  da  'kam  y  land,  da  skamskende  hånd  En 
fattige  mand  der  pa  landiid,  som  skiibid  bleff  pa,  som 
giiorde  hannem  Inted.  Och  skal  samme  Examen  aff  diig 
och  iørgen  wynd  y  Radstuen  anstillis,  Sa  at  den  Ene '') 
inted  weed  aff'  den  Anden  at  Sige. 

Angaendis  Carll  von  Manderens  tegning,  daa  kommer 
den  siiste  megiid  beder  En  den  første,  Naar  band  waarer 
siig  kun.  at  ShjJdcriit  inted  kommer  saa  siidt  neder,  att 
dy,  som  sidder  op  tiil  den  siide,  icke  kan  skamfehre  ded 
med  derris  Riig. 


')  Nemlig  Kaptajnen  paa  Gak  med. 

-)  o:  æreløseste. 

*)  Nemlig  af  Fangerne. 


1641.  23 

Ficsidcntens  Crachaus  discurs  kommer  mig  inted  vn- 
dei'lig  for,  ty  ieg  kender  den  Dannemandtz  maner  wel. 
Hans  herris  och  dy  Suenskis  AlUanse^)  Er  sa  uild  saat 
sammen,  at  dy  den  inted  tør  uerre  bekendt  for  derris 
Eiigen. 

Dy  Engelske  tolruller,  huorudj  nogid  er  tilsat,  som  dy 
Erlige  toller  haffde  udelatt  aff  den,  dy  leffuerede  mig-), 
dem  liaffuer  ieg  Emphangen  och  sendt  hen  ad  Hamborig. 
At  der  uar  faut  pa  samme  Rulle,  ded  saa  ieg  uel,  mens 
ieg  uyste  inted,  huor  ded  sad,  hnorfor  der  bleff  saat  y 
samme  Accort,  quantum  fieri  potest^  som  M:  Roe  y  lang 
tyd  inted  nylle  wnderskriiffue,  mens  hånd  motte  dog  deran. 

lohan  Brahm  skall  befahlis,  at  hånd  lader  mig  gørre 
y  køln  ^)  En  Reiisseseng  aff  lern,  mens  der  ma  inted 
uerre  nogiid   pa  sliderne,    som    holder    klederne   sammen. 

D:  Peter  Paii  skaldtu  lade  forstå,  att  den  Annis 
Elixir,  der  siist  kam  hiid,  smager  sa  forbrendt,  at  man 
den  Inted  kan  bruge,  Huorfore  band  strax  skal  skaffe  anden 
hiid.      Vale.     AS'  koldinghus   den  21  fchruarii  Anno   1641. 

Christian. 
Udskrift:  Stadholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tiil  hånde. 

20.  21.  Febr.  1641. 

Til  Frederik  Urne. 

Naar  Dommen  er  fældet  over  Toldskrivereu  Lavrits  Eandulf, 
skal  den  udføres.  —  Afskr.  i  Fr.    Urnes  Kopihog. 

Wdaff  diin  Skriftiielse  haft'uer  ieg  erfaret  Lauritz 
Randulffs  dont  anlangendis,  huad  for  dom  der  wngeferlig 
will  falde  i  dend  Sag,  du  hannom  paa  mine  vegne  haffuer 


'i  Forbundet  af  1.  Sept.  1640  mellem  Sverig  og  Nederlandene 
mod  Danmark.  I  Januar  var  det  blevet  antaget  baade  af  de 
svenske  Stænder  og  af  Generalstaterne  (Fridericia,  Danm. 
ydre  polit.  Hist.  II,  255  ff.). 

'')  Jvfr.  ovfr.  S.  4. 

')  Langebeks  og  en  anden  Afskr.  (i  Geh.  Ark.)  liar:   Koben. 


24  1641. 

till  att  tale  '),  hvorpaa  ieg  dig  intett  forholder,  att  naer 
liand  er  dømtt  till  een  falskner,  da  Skalltt  du  lade  bugge 
hoifuedett  aff  hannom.  Kommer  liand  Saa  igien,  da  kand 
du  lade  henge  hannom.  Koldinghus  dend  21  Fchruarij 
Anno  1641  '^). 


21.  22.  Febr.  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  Ansættelsen  af  en  ny  Skriver  ved  Tejhuset;  om  noget 
Klæde  til  Ulrik  Christian  Gyldenløve.  —  Langehclcs  Afdkr.  (efter 
Orig.  hos  Klevciifddt  1770)  i  Gch.  Ark. 

Epthersom  denne  breffuisser  giiffuer  for,  at  Skriiffueren 
y  Tøyhussiid  skal  uerre  død,  Och  begehrid  at  uerre  y 
hans  Pladtz  ygen,  Iluilckiid  hannem  ochsa  er  beuylgiid, 
Huorfor  du  skaldt  sette  hannem  tiil  samme  bestilling  at 
forresta.  Samme  Person  er  leffuerit  nogiidt  suordt  kleede 
tyl    wldrich    Christians    kleeder,    som   hans    Skolera eister  ■') 


1)  Jvfr.  forrige  Bind  S.  427  f. 

')  Modtaget  paa  Kronborg  27.  Febr. 

"')  Jens  Dolmer,'  der  var  født  omtr.  1611  og  efter  at  have  studeret 
i  Udlandet  tog  Magistergraden  i  Kjøbenhavn  1639,  blev  ved 
Bestalling  af  9.  Juli  1640  ansat  som  Præceptor  for  Ulrik 
Christian  Gyldenlm'e  fra  1.  Febr.  1640  at  regne.  I  Beg}^- 
delsen  synes  han  at  have  ndført  sin  Gjerning  til  Kongens 
Tilfredshed;  saa  at  han  1643  fik  Løfte  paa  Embedet  som 
Sognepræst  ved  Domkirken  i  Aarhus.  1647^  da  dette  Embede 
blev  ledigt,  interesserede  Kongen  sig  ogsaa  for,  at  han  fik 
det,  men  kort  efter  indtraadte  et  fuldstændigt  Omslag  i 
Kongens  Stemning  mod  bam.  I  Septbr.  1647  udgik  der  Befa- 
ling til  at  tage  ham  i  Forhør  for  hans  „grove  Excesser". 
Rimeligvis  sigtes  derved  bl.  a.  til,  at  han  i  Drukkenskab 
havde  givet  Kongesønnen  et  Ørefigen,  „en  ridderlig  Gjerning", 
som  Faderen  var  meget  harmfuld  over,  især  da  han  samtidig 
opdagede,  at  Mester  Jens  „med  stor  Flid"  havde  forsømt  sin 
Discipels  Undervisning.  Udfaldet  blev  da,  at  han  mistede 
det  Kald.  han  nylig  havde  opnaaet,  og  han  levede  nu  i  flei-e 
Aar  uden  nogen  fast  Stilling.  1656  tilstodes  der  ham  en 
aarlig  Pension  af  300  Edl.,  indtil  der  blev  et  Kanonikat 
ledigt  i  Oslo  Kapitel,    mod   at  han  skulde  fortsætte  sine  Stu- 


1641.  25 

skall    tylstillis.      Valc.      Aff    koldinghiis    den    22    februar: 
Anno    1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtliolderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  tiil  hånde. 


22.  27.  Febr.  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Af  det  modtagne  Silketoj  sendes  det  tiloversblevne  tilbage 
med  Bemærkning  om,  at  der  var  brændt  Hul  i  det  ene  Stykke. 
Der  skal  undersøges,  om  Kongen  er  sikret,  hvis  den  Sejermager, 
som  har  paataget  sig  at  gjore  Værket  paa  Kronborg,  ikke  op- 
fylder sin  Forpligtelse.  Der  skal  sørges  for  Tømmer  til  Spiret 
paa  Kronborg.  Holmens  Ivirke  i  Kjøbenhavn  skal  udvides  og 
Gudstjenesten  midlertidig  holdes  et  andet  Sted.  I  Nyboder  skalle 
Gaderne  brolægges  og  have  Navne,  og  der  skal  tænkes  paa  Po- 
lititilsyn der.  Klæder  til  Pagerne  skulle  være  færdige  til  Paaske, 
og  de  skulle  gjøres  forsvarlig.  Grev  Valdemar  Christians  Flaske- 
foder skal  fyldes,  og  der  skal  sendes  Fløjel  til  Ulrik  Christian 
Gyldenløves  Klæder.  —  Klevcnfeldtsk  Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kallske 
Saml,  4.,  439. 

Ded  sylcketøy,  denne  breffuisser  førdte  hiid.  ded  er 
mig  uel  tilhande  kommen,  och  er  der  aff  forbrngdt,  saiiydt 
kuytandtzen  uduysser.  Resten  er  hannem  uel  Indpackid 
tilstillid.  Udi  ded  støcke  kaiYa  uar  Brendt  thuende  Huul 
icke  langdt  fra  hinanden,  huorpa  luncker  knud  ^)  burde  at 


dier  over  danske  Antikviteter,  og  denne  Pension  skal  han 
have  oppebaaret  til  sin  Ded.  Under  Kjøbenhavns  Belejring 
var  han  Auditør  ved  Studenterkorpset.  Han  dode  i  Kjøben- 
havn 1670.  Jvfr.  de  om  ham  og  hans  litterære  Virksomhed 
samlede  Notitser  af  G.  Storm  i  (Norsk)  Hist.  Tidsskr.  2.  R. 
IV,  118  ff  og  de  der  anførte  Kilder,  hvortil  endnu  kan  føjes 
Dsk.  Mag.  I,  223.  V,  207.  Resen,  Inscriptiones  Hafifnienses 
S.  .'-0.  Grundtvig,  Meddelelser  fra  Rentekammerarch.  1872  S. 
188.     Personalhist.  Tidsskr.  11,  124. 

Klædekammerskriveren  Knud  Christensen,  f.  1584  f  1G47 
(Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskriv.  IV,  123.  Personal- 
hist. Tidsskr.  I,  200). 


26  1641. 

haffue  giiffuen  acht  pa,  at  sligclt  ineiisterne  ^)  inted  bleff 
gaacl  giordt. 

Der  er  en  Seiiermager  y  køben:,  som  haffuer  patagid 
sig  at  gørre  werckid  paa  Cronhorg^  om  huilcken  M:  dy 
spaar  mig  Ilde,  formenendes,  at  hånd  Er  inted  Bastant 
till  at  gørre  samme  werck.  Huorfor  du  dig  om  samme 
leiilighed  skaldt  Erkundige,  om  ieg  er  foriiarit  med 
hannem-). 

M:  Hans  Ohnemøller  skall  y  tyde  see  sig  om  tømmer 
til  Spiidtzen  pa  ded  store  taarn  pa  Crouhorg,  Aldenstund 
hannem  er  bekiendt,  at  den  samme  skal  uerre  vngeferlig, 
som  den  forrige  uar. 

Huorledis  myn  mening  Er,  at  Holmens  kyrcke  skal 
forhøiies  och  gørris  med  et  krydtz  udtil  holmen,  ded  er 
dig  bekendt.  Da  eptherdi  ded  skeer,  fordi  at  man  uyl 
Amplicre  kyrcken,  da  er  ded  nu  En  wmag  at  lade  krydt- 
ziid  ga  vd  pa  den  syde  ymod  byen  liige  sa  uel  som  ymod 
holmen  ^). 

Och  Eptherdi  ingen  Sncra  kan  Adniinisfreris  y  Hol- 
mens kyrcke,  ymens  den  skal  forandris,  da  uil  sliigdt 
ymidlertyd  skee  der,  som  Søefolckidt  faar  Mad.  Huorfor 
uyl  y  tyde  tenckis  pa,  huor  at  Predickestolen  kan  staa, 
saoch  pa  Ennebertree  at  Røge  med,  ymod  tiienisten  skeer. 

Och  eptherdi  pa  badtzmendtz  boderne  y  Aar  inted 
for  den  trynde  kyrfckis^)  skild  inted  (!)  kan  biigges,  da 
skall  der  tenckis  pa,  huorledis  man  kan  faa  dy  gader 
broelagdt,  sauydt  Boderne  Erre  ferdig. 

Der  skal  tenckis  paa  Naffn  tiil  alle  gaader  Och  streeder, 


')  I  Bernehuset. 

')  Sejerværket  paa  Kronborg  blev  forfærdiget  af  Hans  Steeu- 
buch  i  Kjobenhavn.  Det  blev  opsat  4.  Aug.  1G41.  Den  ak- 
korderede Betaling,  800  Rdl.,  udbetaltes  i  tre  Portioner  mellem 
27.  Okt.  1641  og  10.  Febr.  1642  (Rentemestr.  Eegnsk.).  Jvfr. 
Brevene  af  13.  Marts  1641  og  19.  Maj  1642. 

')  Om  Holmens  Kirkes  Udvidelse  se  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist. 
og  Beskriv.  IV,  99  S. 

^)  St.  Anna  (rotunda),  hvis  Bygning  var  begyndt  1640  (se  forrige 
Bind  S.  360). 


1641.  27 

som    Søefolckiicl  Nu  y   boer   och    y  framtydeu   komme   att 
boe  y. 

Kyrcken  skal  kalliis  S:  Anne  kyrcken  Et  2Jcr  Consc- 
quens  Byen  S:  Anne  By.  Der  skall  ochsa  tenckis  pa, 
liiiorledis  lufititicn  sammestedtz  kan  hollis  y  acht,  førend 
man  faar  harm  derfor  aff  disse  dannemend,  som  allerede 
fyndis  dery,  ty  dy  kan  gørre  aldt  ded,  dy  uyl,  och  ingen 
kan  faa  att  uyde,  huem  der  gør  ded. 

Skredderen  ^)  skal  haffue  drengenes  kleeder  ferdig 
tiil  Påske  och  saledis  lade  sii  Snorren  pa,  at  dy  bolle 
ded  nd  med  kleedid.  Kleederne  gørris  Nu  sa  fransøsiisk, 
at  dy  skelmer  kan  huercken  Røre  eller  bøiie  sig  dery. 

Haffde  man  om  Ariid  En  leerklenning  och  En  klee- 
klenning-)  tiil  dem,  daa  formeener  ieg,  att  dy  kunde 
bedre  komme  tilrette  End  Nu. 

D:  Peter  paii  skall  fylle  greff  woldemar  Christians 
flaskefoder  med  allehånde,  som  hånd  pleiier  att  gørre. 
och  sende  mig  En  Partj  lorber  wand. 

Ded  graa  fløiiel  tiil  wldrig  Christians  kleeder  bleff 
siistegang  glemdt,  mens  sendes  nu  fram.  Vale.  Aff  kol- 
dinghus den  27  fehru:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtliolderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tyl  bande. 


23.     -  2.  Maris  1641. 

Til  Iver  Vind  og  Dr.  Jakob  Madseu. 

De  skulle  tilligemed  Biskop  Hans  Mikkelsen  begive  sig  til 
Ellen  Marsvin  for  at  lade  hende  vide,  at  det  er  Kongens  Hensigt 
paa  et  Møde  med  sine  Børn  at  angive  Grunden  til  sin  Uvilje 
mod  Kirstine  Munk,  og  for  at  faa  hende  til  at  nævne,  hvem  hun 
helst  vil  have  med  sig  ved  Mødet.  —  Mvlbech.sk  AfsJcr.  i  Kyl.  Bibi., 
Ny  Icgl.  Saml.,  i.,  985  c. 


^)  Ernst  Møller. 

'^)  o :  Læder-Klædning  og  Klædes-Klædning. 


28  1641. 

Worris  Offuerste  Sekreterere  och  Hoffpredikanten  skal 
siig  den  8  Martij  førstkommendis  herfra  henad  Ottense 
begiffue  och  samraestedtz  pa  uorris  uegne  befahle  By- 
skoppen  D:  hans  Myckelsøn,  at  hånd  sig  med  dem  til  fru 
Ellen  Marsuyn,  huor  hun  er  at  finde,  forføiier^).  Naar 
dy  nu  kommer  diid,  som  hun  Er,  da  skal  dy  lade  hinder 
forstå,  dennom  aff  os  at  uerre  befahlid  hinder  at  lade 
uyde,  At  Eptherdi  der  passerer  allehånde  discurs  y  landid 
Om  worris  och  hinders  datters  Skylsmal,  som  oss  inted 
anstår  lenger  at  fordrage.  Da  eptherdi  uorris  Elskelige 
kere  Børn,  som  uy  ued  hinders  datter  Auliid  haffuer, 
Byllig  bør  at  uyde  Årsagen,  huorfor  derris  moder  Er  sa 
ylde  ansiiet  huos  os,  som  han  Er,  Da  haffuer  uy  for  godt 
ansiiet  at  tilsammenkalde  alle  Børnen  y  Påske  ugge  først- 
kommende y  Ottense'-')  Och  y  hynders  prcsens  och  Bør- 
nens påhør  demonstrere  årsagen  til  den  Avuille,  uy  beer 
til  derris  moder.  Huorfor  hun  nu  skal  Erklere  siig,  huem 
hun  uil  haffue  derhuos,  nar  sliigdt  skeer,  Aldenstund  uy 
ingen  Skii  beer,  huem  och  huor  mange  hun  begerer  at 
haffue  derhuos.  Huilckid  eptherdi  uy  erre  uys  i>a,  at  ded 
uyl  bliiffue  hinder  en  hard  Nød  at  byde  paa,  da  skal 
uorris  d/qmfercde  uden  affladelse  trenge  pa  at  Erfahre, 
huem  hun  heldtz  uyl  haffue  derhuos,  bade  til  att  høre 
derpå,  saoch  at  irrotucollerc  ded,  som  sagdt  bliffuer.  Sa- 
framdt  hun  nu  ingen*  uyl  Neffne,  daa  skal  uorris  deputerede 
lade  hinder  forstå,  at  uy  uille  tage  dem  dertil,  som  hun 
inted  gerne  seer  derhuos. 

Dy  skal  giffue  hinder  god  Respiit  tiil  at  betencke 
siig,  Nar  hun  enten  med  greeden  eller  med  wnødig  dis- 
cui's  uil  holde  dem  op  y  den  forhåbning,  at  hun  uil  gørre 


M  Af  Biskop  Hans  j\Iikkelsens  Dagboger  erfares,  at  han  6.  Marts 
fik  Bud  fra  Iver  Vind  om  den  følgende  Aften  at  mode  i  Ny- 
borg, at  han  efterkom  dette,  og  at  han  8.  Marts  sammen  med 
Iver  Vind  og  Jakob  Madsen  drog  til  Ellensborg  for  at  udføre 
Kongens  Hverv  (Saml.  t.  Fyens  Hist.  og  Topogr.  VII,  182'). 

-)  Senere  berammedes  Kjebenhavn  som  Mødested  (se  Brevet  af 
3.  April  lG41i. 


1641.  29 

dem  keed  deraff.  Om  ded  endskøndt  skal  iiare  en  dag,  tu 
eller  tree.  Saframdt  hun  nu  offuer  al  forhåbning  til  inted 
er  at  bringe,  da  skal  dy  lade  hinder  forstå,  Dennom  at 
haffue  befaling  med  siig  til  Neste  Lensmand  at  skaffe 
hinder  ymod  hinders  wyllie  hiid  til  os. 

Nar  sliigdt  forrettid  er.  da  skal  forbenente  worris 
deputerede  derris  forretning  skriifftlig  oss  lade  tilkomme. 
Koldinghus  den  2  Martij  Anno  1041. 

Christian. 
Udskrift:  Iffuer  wiind  Och  Hoffpredikanten  tiil  hånde. 


24.  4.  Marts  1641. 

Til  Christen  Thoiiieseu  Sehested  og  Ditlev  Reveiitlov. 

De  skulle  forhandle  med  Sendebudet  fra  Prinsen  af  Oranien 
om  Løsgivelsen  af  de  Skibe,  som  beslaglagdes,  fordi  de  havde 
ikke  fuldg37ldige  russiske  Penge  inde,  idet  der  maa  tages  Hensyn 
til,  hvor  stor  Skade  slige  Penge  kunne  foraarsage,  saaledes  som 
de  i  Nederlandene  prægede  gjøre  i  Danmark.  —  Geh.  Arie. 

Man  haffuer  siig  uel  for  att  see,  at  man  inted  for- 
løbber  siig  med  den  hollender,  her  Er  M.  Chanseleren 
H:  Christian  tommissøn  uar  uell  ygar  y  den  mening,  at 
eptherdi  tollerne  y  Riisland  haffuer  med  god  confento 
tagen  disse  pennig  an,  som  uy  dragis  om'-).  Derfor  da 
haffde  man  inted  at  siige  derudi.  Mens  ded  sydder  inted 
Sa  sammen,  Tii  ded,  dy  gør  y  Riisland  pa  dy  fyskerleiier, 
som  dii  Ruinerer  myne  vndersater  formedelst  ded,  at  dy 
handler  med  vnde  och  di  andre  med  god  myndt,  Ded  skeer 
heer  y  Riigid   och   dessen    vnderliggende   lande    dageligen. 


)  Prinsen  af  Oraniens  Sendebud  hed  Theodor  Boreel  (Frederik 
Henriks  Kreditiv  af  13.  Febr.,  Geh.  Ark.,  Holland  Nr.  66). 

■)  Det  er  Striden  om  de  fire  hollandske  Skibe,  som  1639  bleve 
anholdte  under  Lapland,  fordi  de  formentes  at  have  urigtige 
russiske  Mønter  inde.  Jvfr.  forrige  Bind  S.  i'99  f.  318  f.  4U7 
og  Brevet  af  11.  Marts  1641. 


30  1641. 

Tii  dy  fleste  daler  Erre  hollandtske,  som  Myne  toller  eller 
andre,  som  pa  myne  uegne  nogiid  haffuer  at  annamme^), 
fordi  at  dy  ingen  anden  kan  faa,  Der  dy  dog  inted  Er  sa 
gode  aff  skrodt  och  korn,  som  dy  bør  at  uerre.  Huorud- 
offuer  man  kan  geråde  y  en  wbodeliige  skaade,  førend 
man  bliiftuer  ded  waar,  Tii  ded  kan  komme  y  En  hand- 
uending,  at  der  kommer  En  lumppen  skriiffuer  Eller  tu  tiil 
Omslag,  som  moucrer  Valorcm  afl"  samme  daler,  som 
løbber  fast  GO  daler  pa  tussind,  at  dy  Erre  Ringer,  End 
dy  bør  at  uerre.  Huorudoffuer  den,  som  ded  Rammer, 
uyl  faa  nogiid  at  tage  ware. 

leg  seer  inted.  Ex  quo  capitc  dy  ma  mere  end  andre 
y  werden  omgaes  med  sliigdt,  som  y  en  hast  kan  forårsage 
ganske  konnigriger  och  lande  sliggen  skaade.  Myn  mening 
Er,  at  ded  er  uel,  at  denne  Monsør  Er  kommen  hiid,  Och 
att  Priudtzen  och  inted  Staterne,  som  lader  myndte  dy 
Erlige  daler,  skriiffuer  sig  at  uerre  tungen  (I)  til  at  intcr- 
sedere  for  dy,  som  hati'uer  myst  derris  skiib.  lo  før  y  nu 
kan  beginde  pa  samme  conferens,  lo  bedre  ded  Er,  ty  ded 
faar  inted  sa  snardt  Ende,  ty  dalerne  aff  diners  slags  uyl 
probcris  y  lybeck  och  ham: 

Aff  koldinghus  den  4  Martij  Anno   1641. 

Christian. 

Udskrift:  ChanSeleren  II:  Christian  tommissøn  och 
Chan:  Reuendtlou  tiil  bande. 


2o.  5.  Marts  1641. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Der  skul  i  Tide  tænkes  paa,  hvem  at'  Rigsraadet  der  skal 
deltage  i  Underhandlingerne  i  Tydskland,  og  hvor  man  skal  faa 
Penge  til  Rejsen.  —  Gch.  Ark. 


')  Ordet  skulde  vist   have  været  skrevet  to  Gauge,    eller   ogsaa 
er  der  glemt  et  lignende  Ord. 


1G41.  31 

Eptherdi  den  Paldtzske  Sag  skall  tracteris  den  26 
Aprilis  først  kommende  ^),  Ocli  dertil  uyl  En  aff  Riigens 
Raad  med  dem,  som  skall  ware  pa'-),  saoch  penge,  Huor- 
for  der  uyl  tenckis  pa  y  tyde,  Hiiem  udaff  Radiid  der  skal 
hen  •'■),  Ocli  huor  myddelen  til  Reiissen  skall  tagis. 

Koldinghus  den  5  Martij  Anno  1G41. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissøn  til 
hånde. 


26.  11.  Marts  1641. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

I  Anledning  af  Ankomsten  af  et  Sendebud  fra  Prinsen  af 
Oranien  forlanger  Kongen  Admiralens  Beretning  om  de  Skibe, 
som.  beslaglagdes  under  Nordland,  og  Underretning  om,  paa 
hvilke  Betingelser  disse  Skibe  med  deres  Gods  ere  blevne  løs- 
ladte. —  Klevenfddtsk  Afskr.  i  Kyl.  Bibi.,  Kaliske  Saml.,  4.,  438. 

Epthersom  der  Er  En  Munsør  fra  Prindtzen  aff 
wraiiien  kommen  henad  kolding  med  ansendtlig  Recom- 
mendation  om  Restitution  aff  dii  skiib  och  ded  godtz,  som 
Eriick  Ottessøn  tog  vnder  norland,  Som  nu  aff  mangel  aff' 
information  aff  werckiid  p]r  liemitterit  tiil  den  forgadering, 
som  Er  berammid  y  Stade  ^).  Huorfor  du  skaldt  miig  med 
ded  første  Eriick  Ottessøns  Relation  lade  tilkomme  Och 
derhuos  mig  lade  forstå,  qtia  enm  condltione  leg  gaft'  dii 
samme  Skiib  och  ded    godtz   løss,    dentyd   leg   derom    paa 


^)  Nemlig  paa  Rigsdagen  i  Eegensbiu-g. 

■)  Christofter  v.  d.  Lippe  og  Dr.  Vilhelm  Bidenbach  havde  Ind- 
til varetaget  Kongens  Interesser  paa  Eigsdagen. 

^)  Valget  faldt  paa  Korfits  Ulfeldt,  hvis  Instrux  er  dateret  20. 
Maj  1641  (Fridericia,  Daum.  ydre  polit.  Hist.  II,  157). 

'')  Efter  Forslag  fra  Ærkebiskoppen  af  Bremen  skulde  Gesandter 
fra  Nederlandene  og  Danmark  møde  lios  ham  i  Stade  18.  Maj 
(Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  270).  • 


32  1641. 

køben:    derom  (!)   bleff  tiltaldt.     Valc.     Aff   Hadersleff  Hus 
den  11  Martij  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:  Stadtholderen  H:  Cortidtz  wlfeldt  till  Hånde. 

27.  13.  Marts  1641. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  mener,  at  den  gottoi-jiske  Handel  med  Pei'sien  over 
Rusland  er  forbi  for  stedse.  Han  ønsker,  at  Russerne  vilde 
begynde  Krig  med  Sverig.  Den  franske  Resident  i  Stockbolm 
skal  være  misfoi-nejet  med  den  svenske  Regering.  Ordre  om 
Lønningen  af  de  Søfolk,  der  skulle  antages.  Kongen  rejser  til 
Kjøbenha^Ti.  —  Klccenfeldtsk  Afskr.  i  Kyl.  Bibi.,  Knllske  Saml, 
4.,  438. 

Vdaff  dyn  skriiffiielse  Erfahrer  leg,  at  den  Segermager, 
Som  hafTuer  tagit  siig  ded  werck  pa,  som  skal  pa  Cron- 
horg.  kommer  uel  fordt  dermed.  Den  Ryssyske  tyener, 
som  uyl  henad  godttorp,  drager  wyst  forgeffuis  dyd,  ty 
kommer  Persyanerne  inted  henad  gottorp,  dy  til  gottorp 
kommer  aldrig  tyer  ad  persiien  Igen  '). 

Wylle  Muskouytteren  beginde  nogid  med  Suensken, 
da  iiick  man  uel  frjid  y  tyssland. 

Peder  wybe  skriiffuer,  at  den  fransøssiske  Resident 
der-)  Er  heel  ylde  tilfriidtz  med  Regeringen. - 

Ded  Søefolck,  som  skal  antages,  ded  skal  giiffues  sa 
megiid,  som  dennom  Er  loffuid,  som  kam  fra  Riibe.  Gud 
giiffue,  huor  Pengene  uyl  komme  fra. 

Pa    tysdag  •')  førstkommende   y   ded    lengste    l)egiffuer 


^)  Nemlig  efter  det  uheldige  Forsøg,  som  gjordes  1635  at'  Her- 
tugen af  Gottorp  paa  at  knytte  en  Handelsforbindelse  mellem 
sine  Lande  og  Persien.  Den  russiske  Tolk  Hans  Helms.  en 
født  Holstener,  var  sendt  til  Danmark  (Slange  S.  1096). 

'')  d'Avaugour. 

*)  n:  16.  Marts. 


1641.  33 

ieg  mig.    Om   gud  wiil,    pa  Reiissen    henad   københaffuen. 
Vale.     Aff  Hadersleff  Hus  den  IH  Martij  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  til  hånde. 


28.  13.  Marts  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om   en  ny   Mejerske    og  hendes   Piger  paa  Ladegaai'den   ved 
Kjøbenhavn  og  om  de  gamles  Afskedigelse.  —  Gcli.  Ark. 

Dysse  kuyndfolck  Erre  heer  antagen,  Den  Ene  tiil  En 
Meiierske,  dii  andre  tyl  at  werre  wnder  hinder  pa  lad- 
garden wdenfor  køben:,  Huorfor  samme  kuynde  aff  lens- 
manden pa  køben:  Slott  ^)  skal  strax  leffueris  Inuentarium, 
afif  Samme  ladgard.  sauydt  den  forrige  ded  hafft  haffuer^). 
Den  forrige  med  syne  Piiger  skall  affbetaliis  och  afskaffis 
Saner  som  dy,    som  denne  wiil  beholde  aff  dem  huos  siig. 

Den  forrige  motte  huer  torredag  stycke  pengen,  hun 
fyck  for  huiis  hun  soldte,  y  En  Stock  '),  som  dertiil  giiordt 
waar,  Huilckiid  denne  ochsa  skall  gørre. 

Saframdt  disse  kuyndfolck  kommer  Nogiid  tylig  An 
for  Påske,  da  sk-al  dy,  som  nu  Erre  pa  samme  ladgard, 
giiffuis  derris  Maniidtz  koest  tyl  Påske.  Dy,  som  bliiffuer 
huos  denne,  Derom  Er  ingen  disputatinn  att  gørre.  Vale. 
Aff  Hadersleff  hus  den  13  Martij  Anno  1041. 

Christian. 
Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tiil  hånde. 


')  Niels  Trolle. 

')  I  Paasken  1G41  afløstes  Bodil  Hansdatter  som  Mejerske  paa 
Kjøbenhavns  Ladegaard  af  Ellen  Andersdatter  (Kjøbenhavns 
Lens  Regnsk.). 

^)  Stok,  Blok,  Pengeblok  (.jvfr.  Larsen,  Af  en  Afskrivers  Op- 
tegnelser S.  59). 

3 


34  1641. 

29.  16.  Marts  1641. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Der    skal    snarest   tænkes   paa    den    Person,    som    skal    have 
Opsyn  med  de  unge  Herrer  paa  Slottet.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  dig  bekendt  Er,  huad  leg  talede  med  dig 
y  dag  om  den  Person,  Som  skulle  hafiue  Opseend  med  dy 
vnge  herrer  ^),  Daa  Er  ded  fornøden,  att  ded  skeer  Snardt, 
ty  karren  Sestedtz  brillup  Er  for  dørren,  huordthen  frø- 
ekerne kommer  -),  Och  ymidlertyd  dy  borte  Erre,  ded 
gesiindecken  inted  kan  laadiis  Radeløss.  huorfor  sliigdt  uyll 
haffuis  y  acht. 

Aff  koldinghus  den  15  Martij  Anno   1641. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christ[i]an  toramissøn  till 
hånde. 


')  Der  menes  de  to  unge  Hertuger  Frands  Philip  (f.  1626  y  1G51). 
en  Søn  af  Hertug  Philip  af  Gllicksborg,  og  Hans  Bngislav  (f. 
1629  t  1679),  en  Søn  af  Hertug  Frederik  af  Nordborg.  Valget 
af  den  Person,  der  skulde  have  Opsyn  med  dem,  faldt  paa 
Ove  Juul.  Han  fortæller  derom  i  sm  Dagbog  (Hist.  Tidsskr. 
3.  R.  III,  498),  at'd.  19.  Marts  1641  talte  Kansleren  til  ham  i 
Kolding  om,  at  det  var  Kongens  Vilje,  at  han  skulde  drage 
op  paa  Koldinghus  til  de  to  nævnte  Fyrster,  som  Kongen 
dengang  havde  taget  til  sig,  „at  ligge  udi  Kammeret  hos 
dennem  og  med  dem  og  deres  Folk  at  have  Indseende", 
hvilket  ogsaa  skete  to  Dage  senere.  1.  Maj,  da  han  var 
kommen  til  Kjøbenhavn  med  de  to  Fyrster,  blev  deres  Opsjai 
ham  fuldkommen  betroet,  og  han  fik  da  sin  Bestalling  (som 
deres  Kammerjunker,  Sjæll.  Reg.  XXI,  49.  86,  jvfr.  Grundtvig, 
Meddelelser  fra  Rentekammerarch.  1872  S.  133).  Efter  at 
have  tilbragt  nogen  Tid  paa  Frederiksborg  rejste  de  i  Januar 
1642  til  Sorø  (jvfr.  Tauber,  Sorøe  Academies  Forfatn.  S. 
XXXVII,  hvor  Aarstallet  1641  maa  rettes  til  1642),  og  her 
studerede  de  saa  paa  femte  Aar. 

-)  Jvfr.  ovfr.  S.  20. 


1641.  35 

30.  22.  Marts  1641. 
Til  Frederik  Urne. 

De  to  Toldere  ved  Sundtolden  skulle  levere  fra  sig  alt,  hvad 
(ler  findes  i  Toldkisten,  saa  at  de  nye  Toldere  strax  kunne  træde 
i  deres  Sted.  —  Afskr.  i  Fr.   Urnes  Kopibog. 

Herhoes  haffuer  du  nøgelen  till  de  andre  nøgeler  at 
emfange,  till  dend  ende  att  hermand  holdst  oc-Gødert 
Bram  Skall  fra  Sig  leffuere,  huis  Som  der  findis  i  told- 
kiisten  och  derpaa  tage  qiiitantze,  Saa  att  disse  breff- 
uiser ')  Strax  kand  træde  i  de  forbemeldtis  pladz  och 
tieniste  igien.  Aff  kiøbenhaffn  dend  22  Martij  Anno 
1G41  ''). 

31.  24.  Marts  1641. 
Til  Korftts  Ulfeldt. 

Det  skal  betydes  Karen  Andersdatter,  at  hun  skal  skifte  med 
Sønnen,  inden  hun  indlader  sig  i  Ægteskab.  —  Kkvcnfeldtsk 
Afskr.  i  Kyl.  Bibi,  Kaliske  Saml..,  4.,  438, 

Epthersom  ieg  y  disse  dage  wed  Borgemeister  lacob 
Myckelsøn  och  Reiinholdt  hansøn  haffuer  ladt  adspørre 
karren  Andersdatter,  huorfor  hun  Inted  fahrer  fordt  med 
siit  forretagen  giifftermal,    da  suarede  hun,    Siig  hiidindtil 


')  De  to  nye  Toldere  vare  Jonas  Heinemark  (om  hvem  se 
Brevene  1632-35  S.  86)  og  Mads  Mortensen.  Som  bemærket 
i  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  1,  685  f.,  vides  det  ikke,  om  denne 
Mads  Mortensen,  der  døde  1667,  var  en  Broder  til  den  tidligere 
Tolder  Villum  Mortensen  (Rosenvinge),  der  døde  1637,  og  som 
var  Svigerfader  til  Jonas  Heinemark ;  men  det  er  i  hvert 
Fald  meget  sandsynligt,  at  han  har  hørt  til  Familien  Rosen- 
vinge, som  gjennem  flere  Slægtled  var  knyttet  til  Sundtolden. 
1  Følge  Sundtoldregnsk.  overleverede  Herman  Holst  og  Gø- 
dert  Braem  28.  og  30.  Marts  Suodtoldkistens  Beholdning  til 
de  nye  Toldere. 

")  Modtaget  paa  Kronborg  23.  Marts. 

3* 


36  1641. 

derudi  at  haffue  uerid  forliindriid,  Mens  hun  uylle  dermed 
med  ded  første  fahre  fordt  ^). 

Huorfor  du  tiil  hinder  skaldt  sende  thuende  Danne- 
mend  med  Byfogden^),  som  hinder  lader  forstå,  at  Eptherdi 
leg  ingen  forhindring  uyl  gørre  hinder  y  siit  gudeliige 
forseet,  Naar  hun  haifuer  Skiifft  med  Sønnen,  som  bruge- 
liigdt  Er,  Huorfor  hun  Byfogden  skal  lade  wiide.  Nar  hun 
dermed  wiil  beginde,  paded  hånd  pa  hans  Embedis  wegne 
kan  haffue  Hans  wldrigs  interesse  y  acht.  Samme  karren 
Andersdatter  vnderstod  siig  udi  dii  Offuenbenendtis,  Anne 
lacob  Myckelsøns  Och  lunckerens  ■*)  Påhør  siige,  siig  aff 
Ingen  Søn  att  uyde,  Huilckid  uyl  haffuis  y  acht,  ty  ded 
lacker  nu  ymod  Sommer,  at  dy  kan  siige'*)  tiil  wandtz 
herfra  bade  selffuer  med  huad  dy  haffuer.  Vale.  Aff 
køben:  Slott  den  24  Martij  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  til  Hånde. 


32.  25.  Marts  1641. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Der  er  sendt  Bud  til  Sorø  efter  En,  som  kan  være  Lærer  for 
de  unge  Herrer.  Det,  er  ikke  tilraadeligt  at  forlene  Ditlev  Re- 
ventlov  med  Silkeborg  Len.  Nederlænderne  ere  langsomme  med 
at  faa  Mødet  i  Stade  bragt  i  Stand.  —  Geh.  Ark. 

Wdaff  dyn  skriiffuelse  haffuer  leg  fornommen,  at  hertug 
Phiiliip    Søn-')   Er    ankommen"),    Och    der  behøffuedis  En 


')  Jvfr.  om  denne  Sag  forrige  Bind  S.  316  f.  322.  331.  373  f. 

')  Klavs  Iversen  Ravn. 

^)  Ved   denne   spottende   Betegnelse  mener  Kongen  uden   Tvivl 

Niels  Nelausen.    den  Person,    med   hvem   Karen  Andersdatter 

tænkte  paa  at  gifte  sig. 
•')  I  Følge  Vidsk.  Selsk.  Ordbog  VI,    218   betyder    „sige   tilbage" 

at  trække  sig  tilbage. 
^)  Frands  Philip  (s.  ovfr.  S.  34,  Anm.  1). 
•"')  Der  maa  menes :  til  Kolding. 


1641.  37 

anden  pr§ceptor  tyl  dii  vnge  herrer,  Huorfor  der  Er  bud 
Epther  En  tyl  Soer,  som  med  ded  første  skal  stiille  siig 
ind^).  At  forlehne  Chanseler  Reuendtlau  med  Sylckeborg 
Lehn,  Ded  uylle  giiffue  smucke  langsam  Erpeditiones,  Al- 
denstuud  ded  giiffuer  smucke  lange  Spriing  fra  køben: 
Eller  fra  glyckstadt  henad  Sylckeborg-). 

Dy  hollender  Erre  smuck  langsam  med  den  Dyet^) 
tiil  Stade  at  sette  y  werck.  leg  uar  uel  tiilfriidtz,  at  den- 
samme forbleff,  indtill  D:  von  der  Lyppen  kam  hiiem 
ygen^),  Tii  hånd  haffuer  for  tu  eller  tre  A ar  silden  giiordt 
En  Extract  offuer  alle  dy  grauamina,  som  man  haffuer 
offuer'^)    dii   hollender.      Vale.      Aff  køben:    Slodtt  Den   '25 

Martij  Anno  1G41. 

Christian. 

Uclskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  till 
hånde. 


'i  Hieronymus  Weitz  fik  "iG.  Maj  1642  Bestalling  som  Præceptor 
for  de  unge  Hertuger  Frands  Philip  og  Hans  Bugislav.  at 
regne  fra  18.  Febr.  1641  (Grundtvig,  Meddelelser  fra  Eente- 
kammerarch.  1872  S.  189).  Han  var  født  i  Thiiringen  1606  og 
var  i  henved  6  Aar  Lærer  for  de  to  slesvigske  Prinser.  Der- 
efter drog  han  til  Rostock,  men  Frederik  III  kaldte  ham  til- 
bage og  gjorde  ham  til  Lærer  for  Kronprins  Christian  (V). 
1653  tog  han  Magistergraden  i  Sorø,  og  1663—65  var  han 
Professor  Eloqventiæ  ved  Sorø  Akademi.  Han  døde  1679  i 
Korsør.  Worm',  Lexicon  ov.  lærde  Mænd  II,  560.  Tauber, 
Sorøe  Academies  Forfatn.  S.  XXXVII.  Danske  Mag.  V,  207. 
Nye  Danske  Mag.  IV,  230.  Danske  Saml.  I,  302.  Rørdam, 
Studenternes  Deltag,  i  Kjøbenhavns  Forsvar  S.  162.  166  f. 

'■')  Silkeborg  Len  var  blevet  ledigt  ved  Christian  Holcks  Død 
d.  18.  Marts  1641.  Han  havde  faaet  det  30  Aar  tidligere 
(Rørdam,  Kjøbenhavns  Universitets  Hist.  1537—1621  III,  485). 
Det  blev  nu  overdraget  til  den  hidtilværende  Lensmand  paa 
Frederiksborg  og  Kronborg  Frederik  Urne,  der  fik  Lensbrev 
derpaa  25.  April  1641  (.Jydske  Reg.  X,  120),  men  allerede 
efter  et  Aars  Forløb  forflyttedes  til  Throndhjem. 

^)  Diæta,  Forsamling,  Kongres. 

*)  Fra  Regensburg,,  som  han  forlod  i  Slutningen  af  Februar 
(jvfr.  hans  Relation  af  3.  Septbr.  1641,  Geh.  Ark.,  Reg.  82 
Suppl.,  Kejseren;  samt  Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II, 
157). 

^)  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 


38  1641. 

33.  26.  Marts  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  hævder  sin  Ret  til  Haven  ved  Farveriet  i  Kjoben- 
havu  og  til  Grundene  langs  Volden  fra  Løngangen  til  Vester- 
ports Mølle.  —  Langebeks  Afskr.  (efter  Orig.  hos  Klevenfeldt  1770) 
i  Geh.  Ark. 

Der  uyl  erfaliris,  hiiem  der  tylegner  siig  den  Haffue, 
som  er  giiordt  wed  Enden  aff  farreriid,  som  Luckas  ^) 
boer  y.  Bruger  Luckas  den,  da  haffuer  ded  siine  weiie, 
mens  brugis  den  aff  en  anden,  daa  wiil  leg  uyde,  cuius 
permissione  ded  skeer.  Tii  samme  Pladtz  hører  immediate 
till  farreriid  2),    huilckid   er   att   erfahre   aff  thuende  tyng, 


')  Lukas  Hammer.  Et  Kongebrev  af  29.  Decbr.  1631  tilsiger 
ham,  der  da  var  antagen  som  Klædefarver  ved  Børnehuset, 
Nydelsen  af  de  samme  Privilegier,  han  hidtil  havde  haft, 
nemlig  Fritagelse  for  borgerlig  Skat  og  Tynge,  toldfri  Ind- 
førsel af  al  den  Farve,  han  bruger  til  Børnehusets  For- 
nødenhed, og  fri  Bolig  sammesteds,  „som  han  nu  ibor  og 
hannem  tilforn  naadigst  var  bevilget"  (Nielsen,  Kjøbenhavns 
Diplom.  III,  104,  jvfr.  116).  Jvfr.  Brevet  af  29.  Marts  i  det 
følgende. 

'')  Det  kgl.  Farveri  i  Kjøbenhavn  var  anlagt  af  Frederik  II,  som 
lige  i  Begyndelsen  af  sin  Regering  kjøbte  en  Gaard  ved 
Vandmølletaarnet  for  der  at  indrette  et  Farveri  og  et  Klæde- 
berederi  og  kort  efter  foregede  Grunden  ved  Tilkjøb.  Farveriet 
laa  der,  hvor  nu  Vartov  ligger,  og  den  forbiløbende  Gade  fik 
Navnet  Farvergade.  At  de  to  Anstalter  ikke  trivedes,  erfares 
af  et  kgl.  Skjøde,  udstedt  25.  Maits  1589  til  Tyge  Brahe, 
hvorved  denne  faar  to  øde  Huse  næst  op  til  sin  Gaard  i 
Farvergaden,  hvoraf  det  ene  tilforn  har  været  et  Klæde- 
berederhus  og  det  andet  er  det,  „som  Farveriet  nu  udi  er". 
Der  er  noget  uklart  i  denne  Overdragelse,  thi  et  Kongebrev 
af  13.  Marts  1589,  der  paalægger  Byens  Magistrat  at  lade 
disse  to  Huse,  som  Kongen  har  tilstaaet  T\-ge  Brahe,  vurdere, 
siger,  at  de  ligi;e  „næst  op  til  Farvegaarden".  Heraf  skulde 
man  med  Dr.  O  Nielsen  (Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskriv.  III, 
363)  slutte,  at  Farvergaarden,  der  altsaa  er  forskjellig  fra 
Farveriet,  som  dreves  i  det  ene  af  de  to  Huse,  maa  være  en 
Gaard,  som  Tyge  Brahe  tidligere  var  kommen  i  Besiddelse 
af;  men  dette  modsiges,  i  hvert  Fald  tilsyneladende,  af  Tyge 
Brahes  Revers,    udstedt   samme  Dag   som  Skjedet,    hvori  han 


1641.  39 

først  att  rett  ned  Enden  aff  samme  Hus  ind  y  Graffuen 
stod  ett  tryndt  Taarn,  huorpa  Tyckou  Bråde  y  dy  dage. 
Garden  uar  hans  bruchte  syne  Instrumenta  paa  \).  Syden 
daa  giick  der  en  alfar  weii  derygennom  offuer  tiil  den 
weirmølle,  som  staar  der  pa  Rundelen  -). 

Den    Pladtz,    som    nu    Byssens    Bade  ^)    och    fyskernis 
Reedskab   pa   staar  och  henger  ^),    den   hører   ingen   vden 


erklærer,  at  Kongen  nu  har  bevilget  og  undt  ham  til  arvelig 
Ejendom  „den  Gaard  udi  Farvegade,  som  kaldes  Farve- 
gaarden  og  Farveriet  haver  til  des  været  udi,  saa  jeg  den, 
med  hvis  Huse  derpaa  findes,  maa  gjore  mig  saa  nyttig,  som 
jeg  bedst  vil  og  kan"  (Dsk.  Mag.  II,  255  f.).  Tyge  Brahe 
forpligtede  sig  til  at  opføre  en  særegen  Yaaning  ud  til  Vandet, 
hvor  Farveriet  altid  kunde  være  og  Farvemesteren  have 
Bolig.  Denne  Forpligtelse  efterkom  han,  men  noget  nærmere 
vides  ikke  om  Farveriet.  Da  han  havde  forladt  Danmark, 
vilde  han  gjerne  sælge  Gaarden,  men  det  faldt  vanskeligt 
netop  paa  Grund  af,  at  der  skulde  være  et  Farveri,  og  endnu 
1604  var  den  usolgt  (Nielsen,  anf.  Skr.  III,  362  f.).  Senere 
maa  Ejendommen  være  vendt  tilbage  til  Kronen.  1639  be- 
faler Kongen  at  istandsætte  det  Hus.  hvori  Lukas  Farver 
arbejder,  da  det  efter  hans  Angivelse  skal  være  meget  for- 
faldent (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  V.  214  f.). 

')  Dette  Taarn,  det  saakaldte  Vandmelletaarn,  stod  der,  hvor 
Stadsgraven  drejede  mod  Øst  og  løb  (hvor  nu  Løngangsstræde 
er)  ned  mod  Vandkunsten.  Det  i  den  foregaaende  Anmærk- 
ning omtalte  Kongebrev  af  13.  Marts  1589  opfordrer  bl.  a. 
Magistraten  til  at  laane  Tyge  Brahe  „den  Skanse  af  Sten, 
som  staar  næst  op  til  Volden",  og  et  lille  Stykke  af  Volden, 
„efter  at  han  er  til  Sinds  paa  samme  Skanse  at  lade  en  Byg- 
ning foretage  og  opsætte,  som  til  den  vidt  berømte  astrono- 
miske Kunst  kan  være  tijenlig  og  brugelig',  mod  at  han  for- 
pligter sig  til  igjen  at  afstaa  samme  Skanse  og  Vold,  naar 
Nøden  fordrer  det  (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  IV,  684  f.). 
Dengang  betragtedes  Fæstningsværkerne  altsaa  som  tilhørende 
Byen  (Lassen,  Documenter  og  Actst.  t.  Kiebenhavns  Befæstn. 
Hist.  S.  20).  Taarnet  lod  Kongen  nedbr^-de  omtr.  1619.  da 
Fæstningsværkerne  her  omdannedes   (Lassen,  anf  Skr.  S.  34). 

-)  1615  akkorderedes  der  med  to  Gravere  om.  at  de  skulde  lade 
grave  og  opsætte  en  Runddel  (Bastion)  udenfor  Farveriet 
med  Brj'stværk  (Lassen,  anf.  Skr.  S.  33). 

')  o:  Baade. 

^)  Kongens  Brev  af  29.  Marts  1641  indeholder  en  nærmere  Be- 
stemmelse   af,    hvor   denne  Plads   har   ligget,    nemlig  mellem 


40  1041. 

mig  aliene,  Huylckid  er  att  erfahre  aff  Løngangen  och 
wollen  med  syne  Graffuer  fra  Løngaugen  indtil  wester 
Pordtis  Mølle,  Huilckid  aisammen  aff  mig  er  bekostid  och 
icke  kost  byen  en  dansk  skylling  ').  Byssens  befestning  y 
gamle  dage  bestod  fra  westerport  indtill  farregarden  y  en 
mantel  mur  med  en  rynge  wold  bag,  sa  at  tu  inted  kunde 
gaa  hinanden  derpå  forby,  Som  endnu  nocksom  kan  er- 
achtis  aff  dii  Haffuer,  som  ligger  langs  Graffuen  indentyl. 
Fra  farueriid  indtil  wandkonsten  bestod  festningen  y  ett 
Planckeuerck,  liige  som  ded  er,  huoraff  endnu  ett  støcke 
fyndis  oppe  ymod  wandkonsten  -).      Vale. 

Aff  Rossenborg  den  26  Martii  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tiil  hånde. 
Med  dette   brefi"  till  Graff  Pens    skal  en  sendis  fram 
med  oft'uermorgen. 

34.  26.  Marts  1641. 

Til  Frederik  Urne. 

Kongen  sender  ham  de  forrige  Tolderes  Kvittans  underskreven 
og  melder  et  forestaaende  Besøg  paa  Kronborg.  —  Afskr.  i  Fr, 
Urnes  Kopibog. 

Derhoes  haffuer  du  de  førrige  Tolders '-'')  Qvitanfz  wn- 
derskreffuen  at  emfange.  Paa  Søndag  nestkommendis^) 
agter  ieg,  om  Gud  vill,  imoed  afften  att  vere  paa  Chrone- 
borgh.     Aff  Rosenborgh  dend  26  Martij  Anno   1641  •^). 

Vandmøllen  ved  Vandkunsten  og  Løngangen,  altsaa  omkring 
den   nordlige  Ende    af  den   nuværende    Frederiksholmskanal. 

')  Befæstningsarbejdet  udfoi-tes  i  Begyndelsen  af  det  17de  Aai*- 
hundrede,  jvfr.  Lassen,  anf.  Skr.  S.  32  ff.  Løngangen  var  en 
muret  Buegang,  der  fra  Slotsholmen  førte  over  til  Byen  ved 
Vandkunsten. 

^)  Jvfr.  Lassen,  anf.  Skr.  S.  6. 

^)  Herman  Holstein  og  Gødert  Braem. 

')  o:  28.  Marts. 

^)  Modtaget  paa  Kronborg  samme  Dag. 


1641.  41 

35.  29.  Marts  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Mølleren  paa  Valkemøllen  ved  Vandkunsten  i  Kjøbenhavn 
skal  afløses  af  en  anden.  Kjøbenhavns  Magistrats  Fordringer  paa 
de  opfyldte  Grunde  i  Byen  afvises  som  ubeføjede.  Lukas  Farver 
skal  opsiges  og  Farveriet  overdrages  en  anden,  efter  at  det  dog 
forst  har  været  tilbudt  hin  til  Kjøbs  eller  til  Leje.  —  Klectnfddtuk 
Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kallske  Saml.,  4.,  438. 

leg  sa  y  gar,  mens  ieg  kyorde  hiid,  Et  skiib,  som 
giick  op  ad  køben:,  huilckid  uar  ded  hollandske  skiib, 
som  formentis  at  uerre  bleffuen  ^),  heel  lygdt. 

Den,  som  boer  pa  walckmøllen  ued  wandkonsten,  skall 
derud  nu  til  Påske,  och  skall  dery  settis  En  Anden.  Den 
samme,  som  nu  er  dery,  hånd  hørdte  inted  op  at  klage, 
at  hånd  med  den  Mølle,  som  altiid  werrid  hatfuer,  inted 
kunde  offuer  komme  at  walcke  sa  megiid  kleede,  som 
behoff  giiordis,  Huorfor  den  anden  med  stor  bekostning 
bleff  opbigd.  Som  band  Nu  inted  Bruger,  mens  den  lader 
forfalle,  som  for  Øiien  Er  at  See'-'). 


o:  at  være  gaaet  under. 

Kjøbenhavns  Slots  Vandmølle  laa  ved  Vandkunsten.  Fra  en 
Kornmølle  var  den  gaaet  over  til  at  blive  en  KlædemøUe 
(Valkemølle).  '  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskriv.  IV, 
155.  Det  var  Stadsgravens  Vand,  der  drev  Mollen,  men 
Vandkraften  var  ikke  videre  betydelig,  og  da  der  vistnok 
som  Følge  heraf  1633 — 34  indrettedes  en  ny  Valkemølle,  som 
det  synes  tæt  ved  den  gamle,  blev  det  en  Hestemølle  (Bre- 
vene 1632—35  S,  192.  v32.  309  f.  314.  371.  431.  1636-40  S.  77). 
Naar  Kongen  1649  skjøder  „tvende  vores  og  Kronens  Valke- 
møller" ved  Vandkunsten  til  en  Privatmand  (Nielsen,  Kjø- 
benhavns Diplom,  III,  317  ,  skulde  man  tro,  at  det  var  de  to 
nævnte  Møller,  men  dette  modsiges  maaske  af  Wolf  (Enco- 
mion  regni  Daniæ  S.  155),  der  1654  omtaler  en  V'alkemøUe 
liggende  paa  Byens  Side  af  Løngangen  .under  det  meget 
høje  murede  Krudttaarn",  thi  hverken  dette  Taarn  eller  den 
deri  værende  Mølle  nævnes  i  Skjødet  fra  1649.  (Krudttaarnet 
ved  Vandkunsten  var  indrettet  1613.  Lassen,  Doc.  til  Kioben- 
havns  Befæstn.  Hist.  S.  22.  Jvfr.  Blom,  Kristian  IV's  Ar- 
tilleri 8.  41.) 


42  1641. 

Den  lord  ymellom  samme  Mølle  ocb  løngangen,  som 
byssens  Bade  och  fiisker  Redskab  settis.  Skal  haifuis  y 
acht,  som  ieg  dig  stackid  silden  baffuer  ladiid  forstå. 

Tii  skulle  Borgemester  ocb  Raad  Egne  slig  ded  tiil, 
som  med  skarnagerne  fyldt  Er,  daa  kam  dem  tøybussit ') 
med  all  den  circomferens  indtill  knud  Cbristensøns  itzige 
kuarter  tyl  pa  den  Ene  siide  och  pa  den  anden  Syde  fraa 
Hussid,  som  Baad-en  staar  y,  Indtill  Amagger  Broe  ^),  som 
aidtsammen  Er  fiildt  ud  aff  Skarnagerne  aff  Byen.  Med  ded 
billen,  der  Er  skeed  bag  ued  stallen^).  huorfra  dy  nu 
Nylligen  motte  wiige,  baffuer  ded  den  beskaffenhed,  At 
dentyd  dy  gode  Herrer  En  pardt  tiick  lyst  till  at  bigge 
store  Husse  paa  Skaarnbolmen'*),  Som  Byen  giiffuen  Er 
aff  dii  framfarende  konger  til  att  sette  derris  Bade  ocb 
henge  derris  fysker  Redskab  pa,  Da  skulle  dy  Enstedtz  ben 
med  ded,  som  der  tagiis  vdaff  baffnen,  buorfor  dy  lagde 
ded  der,  I  den  acbt  ocb  mening  at  dy  uylle  baffue  con- 
tinuerit   den   bygning,    som  begind   uar,    Indtil  løngangen, 


')  Sønden  for  Kjøbenhavns  Slot  lod  Christian  IV  faa  Aar  efter 
Regeringens  Overtagelse  Grunden  opfylde,  og  her  opførte 
han  et  nyi  Tøjhus,  der  s3TQe3  at  være  blevet  taget  i  Brug 
1604  (s.  Blom,  Kristian  IV's  Artilleri  S.  5  ff'.). 

*)  Den  ældre  Betegnelse  for  Knippelsbro. 

*)  Staldene  ved  Kjøbenhavns  Slot  synes  at  have  ligget  paa  den 
vestlige  Side  af  Sletsholmen,  s.  Lassen,  anf.  Skr.  S.  ol.  79. 

')  Saaledes  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.);  den  Klevenfeldtske 
har:  Skaarnhelleren.  Skarnholmen  laa  oprindelig  i  Strømmen 
mellem  Slotsholmen  og  Byen,  hvor  nu  Thorvaldsens  Musæum 
er  (Lassen,  anf.  Skr.  S.  33.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og 
Beskriv.  I,  -59);  men  den  var  i  Tidernes  Lob  bleven  landfast 
med  Slotsholmen.  1549  havde  Christian  III  tilladt  Kjøben- 
havns Magistrat  at  opbygge  et  Ladested  og  en  Bradebænk 
„paa  den  Holm  norden  op  til  vor  Slotsvold,  sønden  til  Strøm- 
men og  Dybet  imod  Byen",  hvorved  sagtens  menes  Skarn- 
holmen. 13.  Febr.  1641  gav  Kjøbenhavns  Magistrat  det 
islandske  Kompagni  Skjøde  paa  en  Plads  paa  denne  Holm 
(Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  I,.  423.  655).  Frederik  III  af- 
hændede i  Begyndelsen  af  sin  Begering  adskillige  Grunde 
her  (anf.  Skr.  1.  670  fif.  III,  314.  V,  327  f.),  og  1650  befalede 
han,  at  Navnet  Skarnholmen  skulde  ombyttes  med  Slots- 
holmen (III,  355). 


1641.  43 

Och  dermed  forhindre  bigningen  pa  Christianshaffuen,  tyl 
huilcken  Ende  dy  ochsa  haffde  begiind  En  broe  fraa  Byens 
wandhus  eller  gemen  Seekredt  offuer  tyl  Stallen.  Huil- 
ckid  aidtsammen  war  hans  treegardtz  Och  Borgemester 
lørgen  Daniels  Inuentioner  ')• 

Luckas  faruer  skall  siigis  aff  farueriid,  hånd  nu  Boer 
udi,  til  Påske.  Dog  uyl  hånd  ded  købe  Epther  wordering, 
da  skall  ded  staa  hannem  friidt  for.  Saframdt  hånd  Nu 
inted  ded  uyl  købe,  daa  skall  ded  prescntcris  hannem  tyl 
leiie'-'),  wiil  hånd  ded  inted,  daa  skall  ded  pr§seuteris 
lohan  Etterssøn.  som  haffuer  ded  faruery  derhuos'^).  Vale. 
Aff  Cronehorg  den  29  Mnrtij  Anno   1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Coriidtz  wlfeldt  till  hånde. 


')  Hans  Trægaard  (jvfr.  Brevene  1632-35  S.  189 1  blev  11.  Marts 
1641  begravet  i  Nikolaj  Kirke  i  Kjebenhavn  (Personalhist. 
Tidsskr.  I,  194) ;  Jørgen  Danielsen  døde  1638  (Nielsen,  Kjø- 
benhavns Hist.  og  Beskr.  III,  212  f.  Brevene  1632-35  S.  407). 
De  vare  begge  Medlemmer  af  det  islandske  Kompagni. 

■■')  Lukas  Hammer  beholdt  Farveriet,  uden  dog  at  kjobe  det, 
thi  et  Kongebrev  af  25.  Novbr.  1642  omtaler  ham  som  „vor 
Farver"  og  tillader  hans  Hustru  og  Bern.  da  han  skal  være 
angreben  af  en  haard  Sygdom,  der  truer  med  Deden,  at  be- 
holde Farveriet  efter  hans  Død,  „saa  længe  de  det  betjener 
og  forestaar,  som  det  sig  bør,  og  ingen  billig  Klage  over 
dennem  kommer"  (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  III.  235  f.). 
Det  maa  vel  være  denne  Lukas  Hammer,  om  hvem  det 
hedder  i  nogle  annalistiske  Optegnelser,  at  han  26.  Marts 
1640  kom  i  det  blaa  Taarn  (anf.  Skr.  V,  788). 

•')  1633  havde  Johan  Ettersen,  Borger  i  Kjebenhavn,  faaet  det 
Farveri  bag  ved  Vandkunsten,  som  Klædekompagniet  tidligere 
brugte  —  forskjelligt  fra  det  Farveri,  hvor  Lukas  Hammer 
arbejdede  — ,  i  Forpagtning,  og  med  det  samme  overdroges 
ham  Yalkemøllen  mellem  Kjobenhavn  og  Helsingør,  kaldet 
Strandmøllen.  1636  gaves  der  ham  Skjøde  paa  dette  Farveri. 
1643  tillodes  det  ham  at  indrette  en  Papirmølle  ved  Valke- 
møllen (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  III,  116.  162.  242  f.). 
Han  s^'nes  at  have  været  en  meget  driftig  Mand,  og  hans 
Virksomhed  var  mangeartet:  han  leverer  f  Ex.  Krudt  (sammen 
med  Tolderen  Morten  Aallumsen  Bosenviuge  ,  han  driver  en 
betydelig,    ikke  altid   ganske   tilladelig   Hvalfangst,    han    faar 


44  1641. 

36.  2.  April  1641. 

Til  Frederik  Urne. 

Om  t'orskjellige  Arbejder  ved  Frederiksborg'),  især  Gravning 
af  Grøfter  og  Opførelse  af  Hvælvinger  over  dem  samt  Istand- 
sættelse af  en  Mølle.  —  Afslcr.  i  Fr.   Urnes  Kopibuy. 

Memorial. 

1.  De  grøffter,  Som  gaaer  tuert  igieunom  vrte  haffuen, 
Skall  giøris  to  alne  dybere,  Som  de  nu  ere,  Naer  Søen 
affladis,  huormed  Strax  Skall  begyndis,  effterdi  Søen  er 
heell  fuld. 

2.  Naer  nu  Samme  grøffter  ere  giorde  Saa  dybe, 
som  Sagt  er,  da  Skall  der  Slaes  pæle  paa  begge  Siider 
till  att  Sette  huelningerne  paa,  Som  Skall  komme  offuer 
grøfftene. 

3.  Der  ligger  her  och  der  i  mosserne  derhoes  Skøne 
Ellepæle,  Som  kand  brugis  dertill,  Saa  uiitt  de  kand  Naa; 
de  andre  Skall  huggis  i  tiide,  huor  de  ere  at  bekomme. 
Begyndelsen  paa  Samme  huelninger  skall  giøris  paa  dem, 
Som  ere  forhøyett  med  tømmer. 

4.  Tegelbrenderen  faaer  att  were  derom,  att  hånd 
kand  brende  een  offuen  eller  to  fleere  Steen  end  de 
andre  Aar. 

5.  Skeffuersteenen,  Som  findis  paa  møllen,  Skall  aff- 
tagis  och  Siden  deruled  tecke  dend  eene  Siide  och  dend 
anden  Siide  med  ny  Steen,  Som  Skall  Sendis  hiid  fra 
kiøbenhafi'n.  Huor  Møllen  ellers  er  brøstholden,  der  Skall 
dend,  imidler  tiid  Søen  er  affløben,  hielpis.  Frederichs- 
borgh  dend  2  Aprilis  Anno   \<6A\''). 


Bevilling  til  at  holde  Gjæsteri  og  Værtshus  i  V^edbæk.  Han 
var  død  i  Maj  1652;  i  Juli  1653  udstedte  hans  Enke  Mette 
Christoifersdatter  Skjøde  paa  Strandmøllen.  Se  om  ham  Nielsen, 
Kjøbenhavns  Diplom.  I,  494.  III,  196.  244  f.  274.  V.  163.  174. 
178  f.  187.  189  f.  205.  241.  327.  Nyrop,  Strandmøllen  S.  15  tf. 
18.  24—29.  31  f.  34.  36  f.  39.  Danske  Saml.  V,  59.  Hist. 
Tidsskr.  4.  R    III,    676.     Brev  af  17.  Juni  1641  i  det  følgende. 

')  At  Brevet  angaar  Frederiksborg,  siges  i  en  Randnote. 

^)  Modtaget  sammesteds. 


1641.  45 

37.  3.  April  1641. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  har  foreløbig  opgivet  sin  Rejse  til  Kolding  paa  Grund 
af  Ankomsten  af  en  Gesandt  fra  Kongen  af  Portugal;  derimod 
vil  han  gjere  en  „Postrejse"  til  Gliickstadt  i  Anledning  af  Baners 
Nederlag.  Kongens  Børn  skulle  drage  til  Kjøbenhavn,  det  tydske 
Kancelli  til  Haderslev.  Det  tilsagte  Mede  i  Kirstine  Munks  Sag 
skal  holdes  i  Kjøbenhavn  i  Stedet  for  i  Odense.  —  Geh.  Ark. 

leg  haffde  uel  y  Synde,  Om  ded  saledis  haffde  be- 
hagid  den  Allerhøiieste,  At  holde  Påske  pa  koldinghus. 
Mens  Eptherdi  wor  herre  haffuer  belad  mig  y  disse  dage 
med  den  Nii  konning  y  Portugals  gesanter '),  Som  Er 
kommen  offuer  med  myt  skiib,  Huiis  Negotia,  Om  dii 
Endskøndt  mig  bekendt  Erre,  Sa  wiil  dii  dog  caute  om- 
gaes,  y  Betrachting  at  myn  gesandter  Er  inted  Endnu 
kommen  fra  den  potentat^),  huiis  vndersatt  haffuer  Rehel- 
lerit  Och  Sendt  gesandter  hiid  att  lustificere  ded,  som 
hånd  giiordt  haffuer,  Huorfor  ieg  inted  uyl  haste  dermed, 
Om  ded  Endskøndt  wiill  koste  nogiid,  Och  gørre  ymellom 
dette  och  Påske,  Om  gud  uyll,  En  Postreiisse  henad  glyck- 
stadt,  ty  den  Nedderlage,  Banniir  haffuer  Liid  '•'),  kan  A^ii- 
mere  keysserens  Party  et  per  consequens  dii  Hamborger. 
Børnen  med  all  hoffuyd  skall  anstylle  derris  Reiisse  hiid- 
offuer,  Saledis  Att  dy  heer  kan  werre  Mydt  y  vggen  for 
dyramelugge'').  Ded  tydtske  Chandtzelii  skall  gaa  henad 
Hadersleff. 

Riigens  Maars  '')  skall  pa  myne  uegne  befahliis  att 
ansiige  dy  Adelss  personer,  som  befahliid  uar  at  møde  y 
Ottense  den  ugge  Epther  Paaske  •"'),  att  dy  Nu  møder  heer 


')  Hans  Navn  var  Francisco  de  Sousa  Coutigno  (Slange  S  1088). 

"-)  Først  9.  Maj  forlod  Hannibal  Sehe.sted  Madrid  (Slange  S.  1087). 

^)  I  Januar  1641  brød  Baner  ind  i  Øvre-Pfalz  for  derfra  at  over- 
rumple Regensburg,  men  Tøvejr  afløste  pludselig  den  strenge 
Kulde,  Isen  paa  Donau  brød  op,  og  Forsøget  maatte  opgives. 
Forfulgt  af  de  Kejserlige  maatte  Baner  i  Ilmarscher  drage 
gjennem  Bøhmen  til  Sachsen. 

*)  Dimmeluge,  Ugen  før  Paaske. 

^)  Jørgen  Urne. 

•'j  JvtV.  ovfr.  S.  28. 


46  1641. 

y  byen  ymod  den  forsagde  tyd,  att  Hoffuid  heer  skall  møde. 
Vale.     Aff  københaffuen  Slott  den  3  Aprilis  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  til 
hånde. 

38.  3.  April  1641. 

Til  Frederik  Urue. 

Han  skal  vise  Grev  Valdemar  Christian  en  ved  Frederiksborg 
liggende  Sten,  hvori  er  hugget  et  Sæde  og  et  Aarstal,  og  fortælle 
ham,  at  Mesteren,  som  huggede  dette,  hed  Morten.  —  Afnlcr.  i  Fr. 
Urnes  Kopihog. 

Du  Skaltt  lade  Greffue  woldemar  Christian  forstaa,  dig 
aff  mig  att  vere  befalett  att  wiise  hannom  noget  i  dyre- 
haffuen.  Naer  band  nu  gaaer  eller  Rider  med  dig,  da 
Skaltt  tu  wiise  hannom  dend  Steen,  Som  ligger  wed  dend 
wey,  Som  gaaer  bag  ud  fra  dend  liiden  Stald  hen  till 
dend  liden  Ladegaard,  udi  huilcken  Steen  er  huggen  ett 
Sæde.  Herhoes  Skall  berettis,  att  Samme  Steen  der  her 
er  lagtt  Martini  dag  i  dett  Aar,  Som  paa  Steenen  huggen 
er,  Item  att  Mesteren,  Som  hug  Sædet  i  Steenen,  heed 
Morten,  huis  naffn  ochsaa  findis  paa  Steenen.  Saa  fremt 
nu  Greffuen  will  wiide  Aarsagen,  huorfor  Samme  Steen 
hannom  wiisis,  da  kand  du  hannom  Suare,  dig  det  at  were 
wbewist').     FredericKsborgh  dend   3  Aprilis  Anno   1641 -). 


')  Endnu  den  Dag  idag  ligger  Stenen  med  det  udhugne  Sæde, 
Aarstallet  1628  og  Kongens  Navnechiffer  i  Lille  Dyrehave 
ved  Frederiksborg.  (Den  er  afbildet  hos  Trap,  Be.skriv.  af 
Danmark,  2.  Udg.,  III,  78.)  Dens  Historie  er  given  i  Kongens 
nedenfor  aftrykte  Deduktion  mod  Ellen  Marsvin  (Nr.  46). 
Hensigten  med  at  forevise  Kongesønnen  dette  Mindesmæi-ke 
om  hans  Forældres  daarlige  Samliv  var  vistnok  at  forberede 
ham  til  den  Sammenkomst,  der  skulde  finde  Sted.  og  til  de 
uhyggelige  Afsløringer,  han  der  skulde  være  Vidne  til  (jvir. 
Smith,  Grevinde  Ulfeldts  Hist.  I,  XLIV) ;  men  i  øvrigt,  kunde 
man  nok  behøve  en  Kommentar  til  Brevet,  thi  Brasch's  For- 
klaring (Gamle  Eiere  af  Bregentved  S.  2jO)  af  Kongens  Me- 
ning med  Navnet  Morten,  „som  han  herved  giver  sig",  turde 
ligge  meget  ijern. 

')  Modtaget  sammesteds. 


1G41.  47 

39.  3.  April  1641. 

Til  Frederik  Urne. 

Der  skal  gjøres  tre  Nøgler  til  Laasene  paa  Vejen  fra  Frede- 
riksborg til  Sparepenge,  hvilken  Vej  for  øvrigt  skal  holdes  aaben 
om  Søndagen,  og  naar  der  ellers  holdes  Prædiken.  Bestemmelser 
om  de  Hverv,  der  paahvile  de  to  Urtegaardsmænd  ved  Frede- 
riksborg og  Sparepenge.  —  Afskr.  i  Fr.   Urnes  Kopibog. 

Memorial. 

Till  de  Laase,  Som  ere  for  de  porte  och  dørre,  Som 
gaaer  henad  Sparpenge,  Skall  giøris  trende  nøgele,  liuor- 
aff  hoffmesterinden  ^)  Skall  haffue  dend  eene,  Staldmeste- 
ren''^) dend  anden  och  Slodzfogden  ^)  dend  tredie,  Och 
kand  Staldmesteren  veed  Siin  bestille  altt  dett,  Som  er 
att  bestille  hoes  Sadellmageren,  Sporemageren  och  bøsse- 
mageren. Naer  hans  Tiboltt^)  intett  følgis  med  Stald- 
mesteren, da  haffuer  hånd  wey  att  Ride  omkringh.  Dend 
wrtegaarsmand  ueed  Sparpenge  Skall  intett  bewerre  Sig 
med  køckenet,  meden  dend  anden  i  dend  rette  køcken- 
haffue  •'),  Meden  hånd  i  haffuen  imellom  Slottett  och  Spar- 
penge Skall  haffue  i  dend,  huad  mand  i  windter  behøftuer 
till  køckenet,  Item  baaurter"),  huortill  hånd  haffuer  rom 
nock  hoes  Sig  och  under  tagett  paa  badstuen.  Slodzfogden 
Skall  holde  weyén  hen  at  Sparpenge  aaben  om  Søndagen 
och  i  vgen,  naer  der  holdis  Prædicken.  Frederichsborgh 
dend  3  Aprilis  Anno   1641  '). 


')  Sophie  Hedevig  v.  Blixen 

*)  Arent  v.  d.  Kuhla. 

^)  Peder  Ibsen. 

■'■)  Hans  Diepholt  v.  d.  Rothfelser,  Hofjunker. 

'")  Urtegaardsmand  i  Kjokkenhaven  ved  den  lille  Ladegaard  var 

Morten    Karl ,     Urtegaardsmand    ved    Lysthaven    var    Heni-ik 

Hermansen  (Lens  Regnsk.). 
")  o :  Badeurter. 
")  Modtaget    sammesteds.     Dette   Brev  er   det  sidste  i  Frederik 

Urnes  Kopibog.     Som  ovfr.  S.  37  bemærket,    forflyttedes   han 

kort  efter  til  Silkeborg. 


48  1641. 

40.  20.  Åpril  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Magistraten  i  Kjøbenhavn  skal  lade  bortføre  alt  det  Skarn  og 
Jord.  som  ligger  langs  Indersiden  af  Volden.  —  Klevenfeldtsk 
Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kallske  Saml.,  4.,  438. 

Borgemeyster  Och  Raad  her  y  Staaden  skal  tylholliis 
att  lade  bordtføre  ded  Skaarn  och  den  lord,  som  Er  førdt 
alle  uegne  op  tyll  wollen,  y  sønderlighed  wed  wollen  fra 
Østerpordt  langs  hen  ad  den  gamle  myndt  ^),  huor  Ingen 
kan  komme  med  nogen  laas  -)  ymellom  wollen  och  Hussen. 

Rossenborg  den  20  Apri:  Anno   1G41. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tiil 
Hånde. 


41.  21.  April  1641. 

Til  Rigsraadet. 

Kongen  vil  foreløbig  af  Hens3-n  til  den  spanske  Konge  ikke 
modtage  Kongen  af  Portugals  Afsending,  men  lade  nogle  af  Rigs- 
raadet forhandle  med  ham,  hvorom  dets  Betænkning  æskes.  — 
Geh.  Ark. 

Epthersom  her  Er  ankommen  den  Nii  konning  y  Por- 
tugals abgesandter  med  werff  tiil  os,  uden  thuiffuel  tiil  at 
lade  os  syn  herris  Regimeudtys  antredelsse  forstå.  Och  der- 
huos  præsentere  os  hans  herris  wenskab  och  correspondens, 
Huilckid  aff  oss  icke  allene  kan  anhøris,  megiid  mynder 
Accepteris,    1   Betrachting    at    Sliigdt  bliiffuer   kon:   y   Hy- 


')  Efter  Reformationens  Indførelse  blev  St.  Klara  Kloster  jævn- 
lig brugt  baade  som  Ment  og  som  Gjethus;  men  omtrent  1620 
forandredes  dette  ved  Klosterkirkens  Nedriveise,  Grundene 
paa  den  gamle  Menterplads  udst3'kkedes.  og  Gaden  Gammel- 
mønt  opstod  i  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskriv.  IV,  81  ff.). 

')  o:  Læs. 


1641.  49 

spannien  heel  stisped,  som  uy  Nylligen  haffuer  ladt  ued 
uorris  gesandter  besøge  Och  Erlangiid  god  contentament 
pa  hans  anbringen.  Ått  uy  Nu  sa  wformodtlig  skulle  Ind- 
lade oss  y  iractatcr  med  H:  k:  Rebeller,  ded  staar  Os 
inted  An,  Hiiorfor  uy  Erachter  Radeliigst  at  uerre  Inted 
y  Eiigen  Person  at  fornemme  aff  samme  gesandter  hans 
anbringen,  Mens  wed  Nogle  alf  Raadiid,  som  kunde  laade 
hannem  forstå  Årsagen,  huorfor  uy  hannem  Inted  kunde 
Admittere.  Befynder  man  syden  ded  huos  hannem,  som 
kunde  beuege  Oss  tiil  att  giiffue  hannem  Audiens,  daa  Er 
ded  Enda  god  tyd  siiden  ^). 

Huilcken  leiilighed  Riigens  Raad  skall  Offuerueye  Ep- 
ther  sagsens  beskaffenhed  Och  oss  deroffuer  derriis  vnder- 
danige  betenckende  lade  forstaa.  Paa  køben:  Slott  den 
21  Apri:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad  tyl  bande. 


42.  25.  April  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

De  Huse,  som  ere  huggede  til  rette  paa  Frederiksborg  og 
vare  bestemte  til  Gluckstadt,  skulle  feres  til  Christiaiispris.  Kon- 
gen giver  Befalinger  om  Transporten  af  disse  Huse.  —  Geh.  Ark. 

Memoriall  tyl  stadtholderen. 
1.     Att  dy  husse  alle,  som  Erre  huggen  til  Rette  paa 
frederigsborg  Och  skulle  hen  tyl  glyckstadt,  dy  skall  henad 
Christianpriis  Och  der  opsettis'-^). 

*)  Om  den  portugisiske  Gesandts  Ophold  og  Underhandlinger 
her  se  ovfr.  S.  45  og  Brevene  af  3.  og  24.  Maj  1641  samt  Fri- 
dericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  267.  I  Kjøbenhavn  var 
han  indkvarteret  hos  Jakob  Timmermann  fra  3.  April  til  7. 
Maj,  og  som  Betaling  for  hans  Traktement  der  fik  Væi'ten 
1500  Rdl.  (Rentemestr.  Regnsk.). 

■-)  Jvfr.  ovfr.  S.  11. 

4 


50  1641. 

2.  Naar  Rustuognen  gaar  med  Ett  laass  tømmer  her- 
fraa  henad  frede:  tyl  den  laade  paa  den  liiden  ladgard, 
Da  skall  dy  føre  først  Ett  laas  aff  ded  forbenendte  tømmer, 
som  skall  henad  Christian  priis  tyl  Stranden,  førend  dy 
gaar  tilbage  ygen  tiil  køben: 

3.  Ded  Arbeiid  ued  krndmøllen  skall  liigge  stylle, 
indtil  dette  offuenbemeldte  Er  forrettid,  Paded  wogen- 
meiisteren  kan  holde  wognen  sammen.  Och  formener  leg, 
at  man  dertyll  kunde  bruge  En  deel  att  (I)  Arbeiidtz 
wognen,  Aldenstund  møllen  Nuhmer  staar  stylle. 

4.  Om  Mandagen  skall  Rustuognen  gaa  herfra  henad 
frede:  saa  tylig,  att  dy  Icke  aliene  kan  legge  ded  aff,  som 
dii  førdt  haffuer,  mens  ochsaa  laade  ded  paa,  som  dy 
anden  dagen  skall  føre  tyl  dagelycke  Sleett,  och  age 
tomme  tilbage  ygen.  Onsdagen  staar  dii  stille  pa  frede:, 
andendagen  gaar  dy  leddig  henad  køben:,  freddagen 
gaar  dy  fraa  køben:  ygen  henad  frede:  och  saa  løffuer- 
dagen  ygen  henad  dagelycke  Sleett,  och  staar  saa  stylle 
om  Søndagen  Och  Silden  begiinde  Om  mandagen  att  køre 
henad  køben:,  som  dy  før  begindte  att  kørre  fraa  køben: 
henad  frede:,  Och  saa  paa  Reiien,  indtil  ded  springer  Om 
ygen.  Och  uyl  hollis  yacht,  att  hestene  huergang,  bade 
ymellom  køben:  och  frede:  sauel  som  Imellom  frede:  och 
dagelycke  Sleett,  ^  Beeder,  Huortil  dy  wden  Reffselse 
inted   gør. 

Køben:  Slott  den  25  Aprilis  Anno  1641. 

Christian. 


43.  26.  April  1641. 

Til  Iver  Vind. 

Han    skal   give   Grev  Valdemar   Christian   en  Afskrift  af  den 

Ed,    der    torelagdes    Ellen   Marsvin    paa   Antvorskov,    og  hendes 

Svar    samt  Beretningen   om,    hvad    der    er   passeret  med  Vibeke 
Kruse.  —  Kgl.  Bibi. 


1641.  51 

Epthersom  diig  bekendt  Er,  at  fru  Ellen  nu  siist  y 
haffuen  ^)  saad  och  besaa  syn  hånd  wnder  den  Eed,  der 
bleff  begerid  aff  hinder  pa  Anderskou  y  dy  dage,  der  hun 
uar  der  och  Agerede'^),  Daa  skaldtu  samme  Eed  med  hin- 
ders Suar  a^cojriere  Och  den  samme  tilstille  greff  wol- 
demar  Christian,  at  hånd  den  med  hans  Søskind  med  fliid 
lesser  och  beseer.  Och  paded  hånd  kan  uerre  uys  paa, 
at  Originalit  corresporulerer  med  Copien,  da  skaldtu  lade 
hannem  leesse  dem  begge,  at  hånd  kan  see,  at  dy  stemmer 
Offuer  Ett.  Och  Epthe[r]di  fru  Ellen  sagde  Ney  for  alle- 
hånde, som  leg  giiorde  myn  Eed  pa  saledis  att  uerre  y 
sandhed,  Da  Er  der  Inted  at  thuiffle  pa,  at  hun  lo  ochsa 
syger  Ney  for  ded,  som  med  wybecke  krusse  passerit  Er, 
som  Er  fattiid  y  Pennen  ■'),  huilckiid  greffuen  ochsa  skal 
tylstillis,  tiil  att  fornemme,  huoruydt  fru  Ellen  ued  syn 
Eed  wiil  wedga  ded,  som  derudi  fyndis,  Eller  Nechte  ded. 

Aif  køben:  Slott  den  26  Apri:  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:   Iffuer  wiind  tiil  bande. 


44.  26.  April  1641. 

Til  Iver  Vind. 

Hvis  Ellen  Marsvin  vil  aflægge  Ed,  skal  det  ske  paa  bestemt 
Dag  og  Sted  i  hans,  Biskoppens  og  Hofprædikantens  Nærværelse. 
—  Geh.  Arie. 

Memorlall. 

Saframdt  fru  Ellen  lader  siig  forlyste  att  Suerge,  da 
skall  ded  skee  paa  En  uys  dag  och  steed  y  dyn,  By- 
skoppen  I):  lesspers^)  och  Hoffprediikantens  ■')  Neruerrelse, 


')  o:  Rosenborg. 

O  1636,  se  forrige  Bind  S.  100. 

»)  Jvfr.  S.  64. 

*)  Jesper  Brochmanu. 

*)  Dr.  Jakob  Madsen. 

4* 


53  1641. 

paded  Eeden  saledis,    som  ded  siig  bør,    kan  formaliceris, 
saatt  hun  inted  kan  Suerge  Eett  och  mene  andiid. 
Køben:  den  26  Apri:  Anno  1641. 


Christian. 


Udskrift:   Iffuer  wiind  tiil  hånde. 


45.  28.  April  1641. 

Til  Christeu  Thomeseu  Sehested. 

En  Befaling  til  Peder  Vibe  om  den  svenske  Enkedronning 
skal  sendes  afsted.  Ditlev  Reventlovs  fortrolige  Ytringer  til 
den  kejserlige  Resident  Liitzow  i  Hamborg  ere  at  denne  blevne 
mindre  korrekt  refererede,  hvorom  Peder  Vibe  skal  underrettes. 
—  Geh.  Ark. 

Med  den  Post,  som  kommer  y  morgen,  kan  den  be- 
fahling  till  Peder  wybe,  Encke  dronningen  y  Suerrig  an- 
gaendis,  sendis  fordt.  Dy  Ord,  som  aff  M:  Reuendtlou  y 
fortroen  Er  sagdt  til  den  keysserlige  Resident  lydtzou  y 
Hamborg,  kan  dermed  Voceris  in  diihio,  Naar  man  sender 
Peder  wybe  copiam  aff  myn  Skriiffuelse  tyl  samme  lydt- 
zou, deraff  at  ludicere  hans  humør,  att  hånd  haffuer 
skreffuid  Nogiid  Rundeliger  om  Reuendtlous  snack,  End 
som  den  werrid  haffuer,  Paded  band  hans  Noua  dermed 
tiil  Regensburg  kunde  forlengere,  Aldenstund  band  gør 
for  penge  aldt  ded,  band  kan  gørre  mig  ymod  ^).  Vale. 
Aff  køben:  Slott  den  28  ^pn;  Anno  1G41. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  til 
bande. 


')  Den  kejserlige  Gesandt  Liitzow  var  alt  andet  end  venlig- 
sindet mod  Danmark.  For  at  vække  Sverigs  Mistanke  mod 
Danmark  udspredte  han  fortrolige  Ytringer  af  Christian  IV 
og  Ditlev  Reventlov.  Se  Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist. 
II,  160. 


1641.  53 

46  a.  April  1641. 

Kongens  Udkast   til    en  Fremstilling  af  Kirstine  Munks  For- 
hold til  haml).  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  iiy  erre  uys  pa,  At  fru  Ellen  herepther  som 
indtildes  legger  alle  Aarer  for  borde,  Nar  hun  seer  siit 
hold  dertil,  At  indbilde  worris  Børn,  som  uy  ued  hinders 
datter  Auliid  haffuer.  At  uy  haffuer  giiordt  derris  Moder 
stor  wrett, 

Da  paded  dy  kan  erfahre  den  rette  årsag  till  worris 
och  derris  Moders  Skylsmall,  da  haffuer  uy  hermed  wiildt 
lade  dem  forstå  den  rette  årsag,  Huorymod  ingen  med 
sandhed  skal  kunde  siige  Et  ord. 

Dentyd  fru  kyrsten  haffde  y  Echtteskab  ued  os  fød 
til  werden  Nii  smucke  Børn,  da  lod  hun  sig  aff  deffuelen 
ved  Ringreffuen  forleiide  y  et  letferdig  leffnidt,  som  bade 
fru  Ellen  och  andre  bekendt  Er,  huorledis  tylgiick,  først 
pa  dalum,  siden  pa  Cronehorg  och  y  københaffn,  huilckiid 
Om  Endskøndt  fru  Ellen  [derris  letferdighed]  -)  inted 
med  Øiien  haffuer  siiet,  Som  vden  thuyft'uell  fru  Ellens  (I) 
uyl  suare  •^),  da  kan  hun  inted  Nechte,  siig  lo  att  haff(!)  uyst 
aff  datterens  bedriifft  y  dy  mader,  som  sagdt  Er,  huorfor 
uorris  mening  Er,  att  Da  uar  hun  enda  inted  aff  den 
Oprichtighed  och  tilbørlig  troskab  ymos  (!)  os  [letferdighed, 
som    hun  off'endtl-ig  y  den  Allerhøiiestis   øiien  och  ansiicht 


*)  Hensigten  med  dette  Klageskrift  var  den,  at  det  skulde  frem- 
lægges ved  den  Sammenkomst  mellem  Kongen  og  Ellen  Mar- 
svin, som  skulde  finde  Sted  i  April  1641,  og  som  skulde  over- 
væres af  Kongens  og  Fru  Kirstines  Børn.  Jvfr.  Smith,  Grevinde 
Ulfeldts  Hist.  I,  107.  110.  Udkastet  er  senere  afskrevet  og 
til  Dels  omai-bejdet  af  Kongen.  Paa  Grund  af  Afvigelserne 
mellem  de  to  Redaktioner  meddeles  de  begge  her,  den  ældste 
af  dem  først.  Desuden  findes  der  en  tredje  udateret  Redak- 
tion, udarbejdet  nærmest  paa  Grundlag  af  den  første,  men  da 
den  ikke  med  Sikkerhed  kan  henføres  til  dette  Tidspunkt,  vil 
den  først  faa  Plads  mellem  de  Breve,  hvis  Tid  ikke  kan 
bestemmes. 

")  Det  Indklamrede  er  overstreget. 

')  Her  har  forst  staaet:  „fru  Ellens  discurs  uyl  staa  pa". 


54  1641. 

dreefif],  At  hun  uylle  uare  os  ad  ^).  Tii  y  den  mening 
Erre  uy  fuld  och  fast.  at  haffde  fru  Ellen  y  begiudelsen 
verrid  sa  Erliig,  At  uy  aff  hinder  haffde  faat  En  wiinck 
om  samme  leiilighedtz  tiilstand,  fru  kyrsten  haffde  aldrig 
kommen  y  den  Laborint,  hun  stycker  y,  Isønderlighed 
dentyd  lens  Bolmeister  'O  fiick  den  Sølff'kande,  fordi  at 
tyrcken  uylle  staa  bii  med  os  ymod  keysseren  y  tysland, 
Huormed  ded  saledis  er  beskaffen,  som  følger. 

Dentyd  wy  haffde  mangel  pa  høiie  officerer  y  for- 
leden kriig.  Da  slog  Ringreffuen  oss  hans  vetter  graff 
Otthe^)  for,  som  uar  en  gammel  Soldatt,  Huilcken  hans  (I) 
dog  os  inted  kunde  foruyssere,  at  hånd  siig  y  uorris 
tiieniste  skulle  begiiffue.  Mens  formente  at  disponere  han- 
nem dertil.  Om  hånd  kunde  fa  hanuem  til  Ordtz,  Huorfor 
hånd  fyck  befahling  aff  os,  at  band  siig  hen  til  hannem 
skulle  forføiie. 

Imidlertid  band  uar  bordte,  da  droge  uy  fra  Stade 
offuer  ad  Siieland,  Och  fru  kyrsten  drog  hen  tiil  dalum^), 
huor  fru  Ellen  pa  dy  tyder  uar.  Och  haffde  fru  kyrsten 
for  hinders  forreiissen  fra  Stade  tagen  aff'skeen  Med  lens 
Bolmeister,  Att  Sa  snardt  Ringreffuen  kam  tilbage,  da 
skulle  hånd  pa  post  lade  hinder  ded  wyde,  hun  uylle  uell 
Recompansere  hanuem  hans  wmag. 

Dentid  Ringreffuen  Nu  kan  (I)    til    Stade   igen,    da  be- 


')  Hele  Stedet  fra:  „Om  Endskendt  fru  Ellen"  er  ved  gjentagne 
Udstregninger  og  Omskrivninger  tilsidst  blevet  uden  Mening, 
idet  de  i  Klammer  satte  Ord  ere  blevne  staaende.  Op- 
rindelig har  der  staaet:  „om  endskendt  fru  Ellen  icke 
allene  en  stor  deel  deraif  med  syne  Øiien  sa,  mens  ochsa  aff 
andre  kunde  sperre  [rettet  til:  (om  endskendt  fru  Ellen  icke) 
med  eiinen  sa,  da  ku.nde  hun  ded  mehre  dag  for  dag  sparre, 
som  hun  inted  Nechte  v(il)].  Da  uar  enda  inted  den  Oprich- 
tighed  och  tilberlig  troskab  ymos(!)  os  5'  fru  Ellen,  Al  dentyd 
hun  sa  siig  inted  att  kunde  styre  datterens  letferdighed,  som 
hun  offendtlig  y  den  Allerheiiestis  øiien  och  ansiicht  dreeff, 
At  hun  uylle  uare  os  ad". 

'^)  Jens  Dajon.  se  Brevene  1632 — 35  S.  256. 

^)  Se  Brevene  1632—35  S.  350. 

")  Passerede  1626  eller  1627. 


1641.  55 

gaff  sig  lens  Bolmeister  strax  pa  Reiisen  henad  dalum  och 
kam  diid  Om  morgenen  tylig  for  Porten,  ymens  fru  Ellen 
Och  fru  kyrsten  Enda  la  huer  y  syn  Seng.  Der  nu  En 
aff  piigerne  kan(!)  och  sagde  til  fru  kyrsten,  at  lens  Bol- 
meister uar  for  porten  och  haffde  brefifue  fra  Ringreffuen, 
Da  bleff  fru  kyrsten  sa  glaad,  saat  fru  Ellen  merckede 
ded,  dersom  hun  la,  Och  sagde:  kyrsten,  huor  Er  fatt, 
huii  est  du  saa  glaad?  Da  suarede  fru  kyrsten:  O  moder, 
tyrcken  uyl  komme    konningen"  til   hiielp   ymod  keysseren. 

Huorudoffuer  fru  Ellen  gaff  siig  op  aff  sengen  ud  pa 
gullid  och  tog  fru  kyrsten  ued  handen  och  giiorde  En 
wending  eller  tu  sammen  pa  gulliid. 

Nogiid  derepther  da  fiick  lens  Bolmeister  En  stor 
forgiildt  kande  och  dy  tydtske  lomfruer  huer  En  demandtz 
Riing,  och  den  Herremand  Harenberg '),  som  uar  huos 
fru  kyrsten.  En  Siilcki  klenning  Och  piigerne  nogle 
støcker  guld. 

Huilckid  aldt  sammen  til  den  Ende  her  føris  pa 
banen  til  att  demousirerc  werden,  at  om  fru  Ellen  pa  dy 
tyder,  dentyd  hun  saa  for  Oiinen,  at  hun  saledis  uar 
fexerit  aff  datteren,  at  hun  da  icke  Strax  warid  os  ad  om 
sliigge  hinders  datters  pudtz  -). 

Och  om  endskøndt  fru  Ellen  uil  suare,  som  hun  uel 
før  haffuer  giordt,  att  hun  inted  wndt  haffue[r]  siiet  aff 
dennom,  Da  er  ded  bekendt,  at  ingen  Erlig  kuinde  gaar 
ind  tiil  En  anden  mand,  nar  ■')  hånd  ligger  y  syn  seng, 
som  fru  kyrsten  giorde  paa  dalum,  som  drauanterne  dage- 
ligen  sa,  huoraff  Endnu  Otte  eller  ty  leffuer,  Som  hun 
altiid  motte  forby,  nar  hun  uylle  ind  tyl  Ringreffuen, 
Huilcke  drauanter  nocksom  wed,  huorledis  Ringreffuens 
drenge   pleiiede   at  komme   ud    til   dem   med   Buxerne  pa 


')  Se  Brevene  1632—35  S.  351. 

')  Der  har  først  staaet  i  Stedet  for  den  sidste  Sætning:  „Strax 
haffde  warid  os  ad  om  sliigge  hinders  pudtz.  Da  haffde  fru 
kyrsten  uell  betenckt  siig  anderledis  och  ladt  sliigdt  bliiffue". 

^)  Her  har  først  staaet:  „En  anden  End  siin  Egen  mand,  mens". 


56  1641. 

hoffuediid,  Naar  fru  kyrsten  kam  [ocli  uylle]  ')  ind  til 
Ringreffuen. 

Och  om  Endskøndt  fru  Ellen  siiger  siig-)  att  werre 
dragen  [bordt]  ^)  fraa  Dalum,  och  mueligdt  til  den  Ende, 
att  hun  dermed  uyl  vndskylde,  at  hun  int[ed]  kunde  uide 
aff  fru  kyrstens  Optøger  til  dalum,  da  Er  dette  uel  der- 
huos  att  achte,  Att  om  endskøndt  fru  Ellen  war  bordte, 
som  hun  syger,  Saa  uar  hun  dog  Ett  gadt  stund  paa 
dalum,  Eptherad  datteren  hatfde  begiindt  att  omgas  Rin- 
greifuen.  Som  sagdt  Er,  sa  skeed,  ty  ded  uar  En  temme- 
lig tyd  ymellom  ded,  att  wii  kam  att  lossere  Paa  dalum''), 
Och  att  dalum  lehn  bleff  hinder  opsaagdt ''),  saatt  hun  aff 
dy  thuende  pudtz,  som  datteren  giiorde  hinder,  haffde 
Årsag  Nock   tiil   att  waare   oss   ad   om   hinders  Optøger''). 

Att  fru  kyrsten  la  en  Rom  tyd  pa  Cronehorg  med 
Riingreffuen,    och    at    hun   inted   uylle   henad  køben:,    der 


')  Det  Indklamrede  er  overstreget. 

')  Orig.  har:    siiger  siiger.     Først  har  der  staaet:  wiil  siige  sig. 

')  Det  Indklamrede  er  overstreget. 

*)  Her  følger,  vistnok  bestemt  til  Overstregning,  hvilket  dog 
kun  er  sket  med  det  Indklamrede:  „Och  att  fru  kj'-rsten  sagde 
til  oss,  Att  fru  Ellen  inted  lenger  uylde  haffue  dalum  lehn  y 
forlehning,  [ty  d  r  uar  Ett  gadt  stund  ymellom  ded,  att] 
lens  Bolmeister  haffde  bracht  dy  t^'diuger  om  tyrcken". 

^)  Med  Dalum  Kloster  forlenedes  Frands  Rantzau  11.  Maj  1628. 
Den  paafølgende  30.  Maj  fik  Evik  Urne  og  Henning  Valken- 
dorf  Befaling  til  at  være  tilstede  paa  Dalum,  naar  det  over- 
gaves til  ham  af  Ellen  Marsvin.  Men  han  havde  kun  Lenet 
et  Aar.  13.  Juli  1629  fik  Fru  Ellen  Følgebrev  til  Dalums 
Bønder,  29.  Juli  paalagdes  det  de  samme  to  Adelsmænd  at 
levere  hende  Lenet,  og  6.  Aug.  udfærdigedes  Lensbrevet. 
Fynske  Reg.  IH,  408  f.  427  f.  431  f.  484  f.  Fynske  Tegn.  IV, 
29.     Smith,  Grevinde  Ulfeids  Hist.  I,  vil. 

^)  Hele  Stykket  fra  Lin.  3,  der  er  tilføjet  paa  sidste  Blad  med 
tilbagevisende  Mærke,  er  meget  rettet  og  forsynet  med  Til- 
føjelser foroven  og  forneden,  hvilket  gjør  Forstaaelsen  meget 
vanskelig.  Nederst  findes  følgende  Sætning,  som  sandsyn- 
ligvis hører  til  Lin.  10:  ,,htiilckid  allerede  uar  begiindt,  lenge 
førend  fru  Ellen  drog  fra  dalum,  Och  den  hystorie  med  lens 
Bolmeiisters  tydinger  om  tyrcken  uar  aldt  passerit". 


1641.  57 

hun  dog  tyer  end  Engang  haffde  bud  Epther  hinder,  ded 
er  fru  Ellen  uel  bekendt. 

Der  fru  kyrsten  da  Endeligen  Motte  henad  køben:, 
da  møtte  Ringreffuen  hiiuder  En  myl  fra  køben:  pa  den 
weii  henad  Cronchorg,  huor  dentid  dy  møttes,  da  stod  dy 
aff  deris  vogen  och  giick  med  hinanden  ind  y  skouen, 
huor  dy  bleff  En  Rom  tyd  sammen  och  lod  blifue  huos 
uognen  lomfruer  och  Piigerne.  huilck  alle  [Endnu]  ^) 
leffuer,  ffem  kudtsken,  som  kyorde  for  fru  kyrsten,  warer 
nu  wogenhussid  tiil  frederigsboig.  Der  dy  da  kam  udaff 
skouuen,  da  satte  dy  dem  pa  wognen  sammen  Och  kiiorde 
fod  for  fod  henad  kø: 

Dentid  ded  Barn,  som  dentyd  stod  liig  pa  køben:, 
uar  begraffuen  -),  Och  dy,  som  ded  haffde  fuldt,  skulle  til 
taffel,  da  løb  fru  kyrsten  bag  neder  aff'  Slottid  och  kyorde 
vd  med  Riingreffuen  y  Haffuen  Och  bleff"  der  AUene  med 
hannem  langdt  ud  pa  Aft'tenen. 

Der  fru  Ellen  Nu  merckede,  at  ded  bleff  sa  grofft,  at 
drengen  och  kerlingerne  pa  gaden  pegede  med  fynger 
Epther  datteren.  Da  gaff  hun  siig  til  at  grede  imer  fordt 
och  fordt.  Mens  uy  motte  aldrig  fa  at  nyde  huorfor. 

En  dag,  som  uy  uylle  ga  bag  neder  y  prouiandt- 
garden  Och  fru  kyrsten  war  med.  Da  sagde  uy  til  hinder: 
Huy  tussind  pocker  gredder  diin  moder  sa  altid  och  ladder 
ylde?  Da  suarede  hun:  Myn  moder  er  gaal.  Nar  hun  seer, 
at  ieg  taler  med  en  aff  dy  fremmede,  da  er  hun  heel  aff 
laue,  ty  hun  kan  ingen  tydsk  lide.  hun  kan  ickeheller 
ued  siin  død  liide  dy  tydtske  lomfruer,  der  er  huos  mig. 
Huortil  uy  suarede :  ded  ma  uerre,  huorledis  ded  kand, 
mens  war  dig  uel,   huad    du   gør,    ty  wy   sa   Endnu   aldrig 


')  Det  Indklamrede  er  overstreget. 

-)  Christian  IV's  og  Kirstine  Munks  Søn  Frederik  Christian  døde 
17.  Juli  1627,  lidt  over  to  Aar  gammel,  paa  Dalum  (Pon- 
toppidan, ]\Tarmora  Danica  I,  9).  Hans  Lig  blev  nedsat  i 
Roskilde  Domkirke,  men  Ligbegængelsen  var  foregaaet  i 
Odense  11.  Oktbr.  (Smith,  Grevinde  Ulfeldts  Hist.  I.  vil. 
Jvfr.  Saml.  t.  Fy  ens  Hist.  og  Topogr.   V,  407). 


58  1641. 

uogen  Lyde  uel,  som  med  forset  och  frii  uillie  giorde 
siine  l'orelder  ymod.  Syden  den  dag  tog  Crcditeu  ymellom 
os  och  fru  kyrsten  dag  epther  anden  aff,  Isønderlighed 
der  hun  begindte  at  snacke  y  lauyd,  at  hun  nar  uys  pa, 
at  uy  leffuede  inted  til  Påske.  Dy  tydtske  lomfruer  och 
alle  piigerne,  som  y  de  dage  uar  huos  hinder,  Anmodede 
hun  och  befohll,  at  dy  med  hinder  skulle  bede  gud  y 
himmelen,  at  hånd  uille  giiffue  hinder  syn  hiiertens  be- 
gehring.  Nar  hun  hørdte  os  lee  och  uerre  lystig,  Da 
sagde  hun  til  lomfru  Marii:  Marii,  horet,  Ich  werde  in 
mein  tage  nit  loss.  En  dag  y  uggepredicken  pa  køben: 
da  bleffue  uy  ylde  til  pas  y  kyrcken,  saat  uy  ginge  aff 
kyrcken  och  lagde  os.  Der  hun  nu  kam  aff  kyrcken  ind 
y  stuen,  da  tog  hun  lomfru  Marii  ued  handen  och  dandt- 
zede  om  Bordiid  och  kuaad:  Ladt  talecken  frii  gaan,  ladt 
talecken  frii  gaan. 

I  dy  samme  dage  begehrede  hun  aff  os,  at  hun  motte 
drage  henad  Nykøbing  til  frummoder  salig  och  der  søge 
om  Raad  for  hinders  skrøbelighed.  Dentiid  uy  nu  forløff- 
uede  hinder  at  drage  derhen,  da  fuldtis  H:  Christoffer 
wrne  med  hinder.  Der  hun  nu  begaff  sig  tiilbage  igen 
fra  Nykøbing,  da  begaff  hun  siig  hen  ad  kyppinge  kyrcke 
y  falster.  Der  hun  nu  med  En  piige  giick  ind  y  samme 
kyrcke,  da  bleff  H:  Christopher  wrne  ude  pa  kerregarden. 

Der  fru  kyrsten  nu'kam  y  kyrcken,  da  giick  hun  hen  och 
lagde  nogle  støcker  guld  y  alterbagen  saoch  y  Stocken. 
Silden  lagde  hun  siig  Needer  y  En  aff  stolen  och  befohl 
piigen  at  legge  siig  y  en  anden  Och  bede  ded,  som  før 
sagdt  Er.  Dentyd  ded  uar  forrettid,  sa  gaff  hun  deynen 
nogid  och  drog  sa  syn  kaas. 

Nar  piigerne  om  morgenen  skulle  gørre  warmdt  øl  til 
os,  da  uylle  hun,  at  nar  uy  begerede  ded,  da  skulle  dii 
først  berre  ded  ind  til  hinder,  at  hun  kunde  komme 
sucker  dery.  Der  piigerne  nu  ded  inted  torde  gørre, 
aldenstund  uy  haffde  forbødiid  dem  at  komme  sucker  der- 
udi,  Da  bleff  hun  byster  och  gal  pa  piigerne.  At  piigerne 
inted  giiorde  hinders  wyllie  y  dii  made,  derudi  uar  Prindtzen 


1641.  59 

årsag,  som  noglegange  sagde  tyl  Piigerne:  Seer  eder  for, 
huad  y  gør,  at  bade  y  och  Eder  frue  faar  icke  skam  til- 
sammen. Och  formener  uy,  at  Prindtzen  haffde  Engang 
Hoffmeisteren  Saliig  ^)  huos  hinder  och  lod  hinder  siige, 
at  saframdt  os  kam  nogiid  tyl,  da  skulle  hinders  been 
inted  berre  hinder  derfra. 

En  morgen  hel  tylig  kam  fru  kyrsten  for  dørren  pa 
Rundelen  pa  køben:  och  klappede  pa.  Dentid  uy  uylle 
uyde,  huem  der  war,  da  sagde  hun:  ded  er  mig.  Der 
hun  nu  kam  ind,  da  begerede  hun  at  drage  til  frede:  der 
at  ga  til  Alters,  huilckid  uy  hinder  beuilgede.  Mens  ded 
uar  inted  hinders  Erinde  diid,  ty  hun  kam  inted  tyl  alters, 
som  1):  Christen  salige)  selifuer  sagdt  os.  Mens  drog  der- 
fra henad  Cronehorg  och  packede  siit  tøy  ynd,  som  hun 
siiden  med  den  drabanter  Hans  kørssener,  som  Endnu 
forhånden  Er.  sende  henad  Suerrig,  Och  uy  ded  med 
worris  Orloff  skiib  Spes  lod  føre  tilbage  igen.  Der  nu  fru 
kyrsten  sammetid  bleff  nogid  y  Rundelen  huos  os,  da  fiick 
hun  et  guld  kousken  herfor  med  nogiid  huidt  puluer  y 
ligesom  Sucker,  huilckid  hun  satte  pa  bordid.  Der  uy  nu 
uylle  uyde,  huad  ded  skulle  gørre  deer,  da  suarede  hun: 
wille  E:  M:  bruge  ded  pulffuer,  da  skulle  E:  M:  belinde 
sig  hel  uel  derepther.  Huortil  uy  suarede:  huad  tussind 
syger  skulle  uy  bruge  ded  skaarn,  Oss  skader  io,  gud 
uerre  loffuid,  inted. 

Huorpa  hun  suarede :  D:  Peter  Paii  haffuer  giiffuen 
mig  ded,  Ded  kan  pa  en  stackiid  tyd  betage  liisten  tyl 
kuyndfolck.  Huorudoffuer  uy  Loe  och  bad  hinder  sette 
kouskenid  pa  bordiid,  som  ochsa  skedde,  Och  giick  hun 
sa  ud  fra  os  och  satte  siig  pa  syn  wogen.  Der  hun  nu 
uar  neden  slottens  Broe,  da  sende  uy  Epther  I):  Peter 
Pay.  Der  hånd  nu  kam  op  til  os,  da  lod  uy  hannem  See 
kouskenid  med  ded,  dery  uar,  och  spurde  hannem  ad,  om 
fru  kyrsten  haft'de  faat  ded  aff  hannem,    da   suarde  band: 


')  Frands  Rantzau. 

'')  Hofprædikanten  Christen  Jensen, 


60  1641. 

la.  Dentyd  uy  uylle  uycle  huortil,  da  sagde  hånd:  til  at 
komme  pa  dy  fynder,  hun  faar  y  ansiichtid.  Dentyd  uy 
nu  uylle  uyde,  om  man  dedsamme  kunde  wden  skade 
bruge  Induortis,  Da  suarede  hånd  med  stor  forundri[n]g: 
gud  beuare  Oss  derfor,  ded  er  forgiifft. 

Fa  dage  førend  hun  pr^sentercrte  os  samme  pulffuer, 
da  kam  hun  til  os  y  sengikammerid  och  sagde,  siig  nu- 
mehr  at  uerre  En  afflex  kuynde,  huorfor  hun  uylle  Rade 
oss,  at  uy  sa  os  om  en  smuck  piige,  som  kunde  uare  pa 
Oss,  Anne  iacob  Myckelsøns  uar  nu  y  stuen,  som  kende 
dy  Smuckeste,  som  der  uar  y  byen.  Huortil  uy  suarede: 
den  wmag  haffuer  du  inted  behoff,  Du  haffuer  lo  selffuer 
smucke  piiger,  som  kan  forrette  ded,  huorfor  skulle  man 
gørre  siig  wmag  om  andre.  Huorledis  dy  thu  discurs 
Riimer  dem  sammen,  ded  motte  uy  gerne  uyde. 

Anno  1638')  ymod  is';  Mortens  afft en  befohl  uy  Prindt- 
zen,  at  band  skulle  tage  H:  wldrig  salig  och  den  gammel 
greffue  aff  tuurn '-')  med  siig  henad  frede:,  huordthen  fru 
kyrsten  for  frøeken  Annis  saligs'')  skiild  ochsa  bleff  be- 
fahlid  at  komme.  Tii  uy  holdtte  megid  aff  ded  salige 
barn,    som  hun  inted  kunde  lyde,    fordi  ded  uar  os  liigdt. 

Huorfor  uy  yckeheller  uille  tage  dedsamme  allene 
med  derhen,  Paded  at  hun  inted  skulle  gørre  Barnid 
wndt.  Tii  haffde  uy  icke  kommen  engang  dermed  tiil  made, 
da  haffde  hun  giiffueri  sig  ytag  med  Barnid  med  En  lern 
stang  for  En  siinal  skild,  som  lylle  Tiire  haffde  klaagid 
hinder  for  at  uerre  aff  hinder  bordtka[st]. 

Dentyd  uy  nu  samme  Mortens  afften  kam  til  bordtz 
och  skulle  uerre  lystig,  da  sad  fru  kyrsten  och  Surmuliid 
och  uylle  huercke  See  eller  tale  til  Prindtzen  eller  tyl 
H:  wldrich  salig,  huorudoffuer  ded  lau  bleeff  spiildt. 

Dentyd    ded    nu   uar  tyd    at   ga   y    seng.    Da    luckede 


')  Skal  være  1628. 

')  Den    fra    Trediveaarskrigen  bekjendte    Heinrich    Matthias    v. 

Thurn,  f.  1567  j  1640. 
^)  Anne  Kathrine. 


1641.  61 

hun  dørren  ymellom  os  och  siig  Och  lagde  dy  thuende 
tydtske  lomfruer  och  nogle  andre  kuyndfolck  tuerdt  for 
dørren,  saatt  ingen  kunde  komme  der  ygennom.  In  cuitis 
Reij  memoriam  uy  strax  om  anden  dagen  lod  legge  en 
stor  kamppesten  pa  ueiien,  nar  man  gar  bagneder  henad 
den  liiden  ladgard,  huilcken  Steen  Endnu  fyndis  der  med 
Arsstall  pa  huggen  Och  med  Ett  Seede  huggen  dery '). 

Anno  1639^)  Egidii  dag  fødde  fru  kyrsten  ded  casse- 
rede  frøeken  ^),  huos  huiis  ankomst  tiil  werden  fru  Ellen 
inted  uylle  lade  siig  fynde,  der  hun  dog  uar  huos  datteren 
y  alle  dii  Barsselsengi,  hun  la  y,  Huilckid  uden  thuiffuel 
haffuer  hafft  siine  årsager,  som  fru  Ellen  bør  at  sige  heer 
y  lauyd,  Aldenstund  hun  tyer  end  En  gang  y  uorris  påhør 
Ønskede  til  gud,  at  datteren  motte  sette  lyffuid  tiil  y  den 
barsselseng, 

Huilcken  Ønsk  fru  Ellen  gerne  uylle  tyde  derhen,  at 
Eptherdi  datteren  [s]  opuardtning  inted  stod  os  an,  som  hun 
ded  gerne  haffde  Siiet,  derfor  Ønskede  hun  hinder  sligdt, 
Mens  årsagen  uar  den,  At  nar  hun  tenckte  pa  dy  trynde 
syder,  datteren  giick  med,  och  hun  inted  kunde  uyde, 
huorledis  dermed  kunde  tylga,  da  kam  sliigdt  herfor. 

Naar  dy  gadtfolck  haffuer  siiden  uyld  besmycke  fru 
kyrstens  Horery,  da  haffuer  dy  ladt  sig  formercke,  at  Rin- 
greffuen  ynted  uar  y  Riigid  pa  dy  tyder,  at  fru  kyrsten 
bleff  med  ded  Barn,  Huilckid  om  ded  sa  Er  eller  ycke, 
da  kommer  ded  os  inted  ued. 

Mens  derom  uyl  ded  gaa,  huor  fru  kyrsten  uar  huos 
oss  40  vgger,  førend  hun  fødde  ded  syste  barn.  Wy  for 
uorris  person  haffuer  aldrig  Neff'n  Ringreftuens  naffn  y 
anden  Mening,  End  som  Pondtius  piilatus  neflhis  y  uorris 
Christelige  troens  Artickel,  som  inted  kan  lessis,  wden  dii 
forbenente  Naffn  Neffnis,  Sa  kan  der  Icke  heller  taliis  om 
fru    kyrstens  Horerys  y(I)  begindelsse,    Myddel    och   Ende, 


')  Se  Brevet  Nr.  38. 

-')  Læs:  1629. 

■^)  Dorothea  Elisabeth. 


62  1641. 

wden  at  Ringreffuens  Naifn  bliiffuer  Neffn.  Da  Eptherdi 
uy  Erre  uys  pa,  att  fru  Ellen  inted  aff  aldt  dette,  som 
sagdt  Er,  kan  Nechte,  da  skal  hun  Nu  y  denne  forsam- 
lings påhør  lade  os  forstå,  Om  hun  Regner  worris  lange 
pa  siens  offuer  hinders  datters  groffue  Optøger  at  uerre 
sked  aff  Nåde  eller  aff  wanuyttighed  eller  tabelighed. 

NB.  Huad  skeed  Er,  ded  er  sked  for  Børnens  skiild  t}'! 
at  demppe  fru  kyrstens  dondt  med,  y  Betrachting  at  frøeken 
Anne  saliig  var  forloffuid  med  Hoffmeisteren  saliig,  och  en 
del  aff  dy  andre  uar  halff  om  half  forsagdt,  huorfor  uy 
ochsa  tyl  offuertlod  tilstedde,  At  fru  kyrsten  motte  bliiffue 
tiil  hoffue  och  søge  dug  och  diiske  med  os  och  børnen. 
Dog  med  den  betyng,  at  hun  inted  skulle  haffue  med 
Børnen  at  skaffe  y  nogen  made,  Huilckid  med  fru  Ellens 
egen  hånd  er  at  beuysse. 

Dentid  fru  kyrsten  Nu  kam  til  frede:,  da  uar  aldt 
ded  glemdt,  som  aftaald  uar,  Och  begindte  paa  syn  for- 
rige maner  at  buldre  med  Børnen,  huorfor  uy  kaldede 
fru  Anne  lycke ')  til  oss  Och  spurde  hinder  ad,  huorfor 
hun  stedde  sliigdt,  Aldenstund  hun  for  ingen  årsag  uar 
Recommanderit  os  aff  fru  Ellen  End  tiil  at  holde  Stiire 
pa  fru  kyrstens  optøger,  hun  haffde  for  med  Børnen.  Da 
suarede  hun  siig  inted  at  kunde  Raade  hinder,  ty  hun 
skøtte  hinder  Inted.  Huorfor  uy  strax  forandrede  worris 
kammer  saoch  wacht^n  for  dørren,  paded  uy  kunde  diste 
bedre  haffue  et  Øiie  derhuos. 

Der  Nu  sliigdt  uar  passerit,  da  bleff  hun  byster  gal, 
saat  hun  sad  och  greed  ded  heele  moltyd  offuer.  Der 
nu  Moltydid  haffde  Ende,  och  der  bleeff  leest  fra  bordtz, 
da  lagde  hun  siig  aff'  vndskab  pa  vedden,  som  stod  ued 
skorstenstenen  y  Riidderstuen  pa  frede:,  saat  hun  med 
uedden  kam  ud  pa  gulliid.  Om  morgenen  heel  tylig  sende 
fru  kyrsten  Anne  lycke  tyl  oss  och  begerede,  at  hun 
motte  drage   fra  hoffue,    ty    hun    kunde    slett  inted  uerre 


')  Yai-  Hofmesterinde, 


1641.  63 

deer  lenger.  Der  uy  nu  uylle  uyde,  hiiordt  hun  uylle  hen, 
da  suarede  hun :  Hun  uyl  hen  til  syn  moder,  huortil  bleff 
suarid:  Der  bliiffuer  hun  Inted  velkommen,  siig  hinder 
ded.  Sa  gyck  samme  frue  ind  tiil  hinder  igen  och  kam 
strax  tilbage  igen  til  oss  med  samme  begering,  Huorfor 
hun  fiick  dedsamme  suar  som  før.  Der  hun  Nu  haffde 
giordt  nogle  wendinger  pa  samme  maner,  Da  sagde  hun 
til  Os:  Nådigste  herre,  E:  M:  kan  aldrig  gørre  En  større 
almys  gerning.  End  om  E:  M:  ladder  hinder  drage  siin 
kaas,  ty  E:  M:  kan  aldriig  troe,  huorledis  hun  fergiis  ^). 
Huorpa  uy  suarede  :  wiil  hun  da  bordt,  da  ma  hun  fahre 
ty  tussind  deffuel  y  wold.  Huorpa  samme  frue  giick  ind 
till  hinder  och  kam  strax  ind  til  os  Igen  med  stor  tack- 
siigelsse  for  god  beskeen,  Derhuos  begerendis,  at  uy  uylle 
Skriiffue  fru  Ellen  tyl,  at  hun  os  waffuydendis  inted  uar 
dragen  bordt.  Huilckid  breff  uy  strax  forferdigde  och  til- 
stillede ded  fru  Anne  lycke,  som  ded  strax  baar  til  fru 
kyrsten,  Och  kam  Sa  strax  løbendis  tylbage  och  begerede, 
at  fru  kyrsten  motte  komme  och  giiffue  oss  gode  nat, 
Huortil  uy  suarede :  Paa  sliig  affskeen,  som  heer  tagis,  da 
gørris  der  ingen  godenat  fornøden.  Och  vende  uy  os  sa 
fra  Anne  lycke  och  ginge  Neder  aff  Slottid  och  satte  os 
pa  uorris  Avogen  Och  droge  sa  hen  ad  køben:  tyl  Ifiuer 
wiindtz  Søns  Barssel. 

Strax  eptherad  uy  uar  bordt  dragen,  da  haffde  fru 
kiirsten  bud  epther  H:  wldrig  saliig  och  sagde  tiil  hanuem: 
gud  uerre  loffuid.  Nu  haffuer  ieg  Erlangiid  ded,  som  ieg 
lenge  haffuer  lengtis  epther,  Huorfor  den  saliige  herre 
begerede  at  uyde  årsagen  til  den  store  gleede.  Da  suarede 
hun:  leg  ma  nu  drage  fra  hoffue  och  uerre  pa  myt  Egiid. 
Och  forehrede  hun  derpå  den  Saliige  herre  Et  Stucken 
støcke,  som  ded  uar  skyldriid,  Saoch  et  Conthor  med 
glaas  omkriing,  som  Staar  endnu  pa  frede:  y  Rundelen 
udtil    Søen.       Huilcken    fru    kiirstens    affskeen    H:    wldrig 

^)  Læs:  ferdis. 


64  1641. 

saliig  Auiserede  worris  Sød,  den  Itziige  Erdtzbiskop  aff 
Brehmen,  som  pa  dy  tyder  uar  y  franckerige  ')• 

Der  fru  kyrsten  nu  kam  offuer  tiil  tiin'-),  ocb  Moderen 
uyste  hinder  mted  til  uyllie,  da  begindte  hun  at  drage 
omkring  fra  den  Ene  til  den  anden  y  landiid.  Der  uy  nu 
bleff  sliigdt  waar,  da  skreff  uy  fru  Ellen  tiil,  At  sliig 
Riippen  ocb  Striippen  op  ocb  Neder  y  landiid  war  Icke 
allene  Børnen  Skiimplig,  mens  gadt  folck  besuerligdt, 
Huorfor  bun  skulle  affsta  datteren  Boluer  ocb  Rossenuold. 
Huilckiid  Om  bun  skøndt  Inted  gerne  giiorde,  Da  Acconi- 
moderede  bun  sig  dog  derudi'O- 

Da  paded  fru  Ellen  pa  dy  tyder  kunde  Indbylde  gadt 
folck,  at  bun  med  datterens  dondt  uar  Ilde  tiil  friidtz,  Da 
lod  bun  briide  neder  aff  bussen  pa  begge  garden  ald  ded, 
som  briidis  ocb  bordtføris  kande,  Saat  uy  formendte,  att 
hinders  urede  ymod  datteren  uar  sa  fiihrig,  at  wand  den 
inted  kunde  slycke. 

Mens  deutyd  den  frue  aff  Øssel,  buiis  mund  der  bleeff 
lagdt  En  klemme  pa  Paa  En  almyndeliige  herredag,  med 
hinders  anhang  kam  tiil  at  tracferc  ymellom  Moder  ocb 
datter,  Da  bleffue  dy  sa  gode  uenner,  Att  dy  med  ydeliigf 
Skriiffuen  ocb  Senden  aldrig  huylede. 

Der  uy  Nu  lod  fru  kyrsten  følge,  huys  som  hun  haffde 
laadt  Epther  siig  pa  [Croneborg  ocb]  ')  frederigsborg,  Da 
Indbyldede  siig  fni  Ellen  mueliig,  att  uy  forstod  ded  Inted 
beedre,  Mens  ded.  som  passerit  uar,  ded  uar  for  wiibecke 
krussis  person  skiild  skeed,  Som  fru  Ellen  dog  uel  uyste 
Inted  sa  at  uerre  y  sandbed,  buorom  bereptber  uyder 
skall  bliiffue  taaliid  ^).     Da  sende  hun  vnderskedtlige  gadt- 

')  Hertug  Frederik  rejste  ud  i  Maj  1629  og  kom  tilbage  i  Juli 
1030.     Danske  Sami.  2.  R.  III,  380.    382. 

-)  I  Januar  1630.     Smith.  Grevinde  Ulfeldts  Hist.  I,  41.  XXV. 

^)  13.  April  1630  kom  Kirstine  Munk  til  Boller.  Bang,  Saml. 
af  nytt.  og  opbygg.  Materier  I,  327  f. 

'')  Det  Indklamrede  er  overstreget. 

*)  Der  findes  forskjellige  Optegnelser  af  Kongen  om  hans  For- 
hold til  Vibeke  Kruse,  som  ville  blive  meddelte  samlede 
blandt  de  udaterede  Breve.     Jvfr.  S.  80  f. 


1641.  G5 

folck  tiil  os  pa  vnclerskedtlige  tyder,  At  Erfahre  iiorris 
wylliie  om  samme  frøekens  ^)  Optuchtelse.  Der  uy  nu  tiil 
sliig  hinders  Anmoding  Os  inted  uille  forstå,  Mens  for- 
raendte  hiinder  at  uerre  gammel  nock  tiil  at  optuchte 
Sadandt  Ett  frøeken  vden  worris  direction.  Da  tog  hun 
siig  for  y  Eigen  person  at  bringe  os  syn  mening  y  dy 
mader  for  Och  Reiissede  sa  henad  Slagelsse,  huor  hun 
holdte  sig  op  pa  nogle  dags  tyd  wformerckt -).  Der  hun 
nu  bleff  keed  deraff,  da  haffde  hun  bud  Epther  hoffpredi- 
kandten  T>:  Peder  wynstrup  och  begerede  aff  hannem,  at 
hånd  vnderdanigst  uylle  holde  an  huos  Oss,  at  hun  motte 
komme  os  tiil  ordtz.  Der  band  nu  kam  op  tiil  os  och 
forrettede  fru  Ellens  Erinde,  Da  suarede  uy  hannem.  At 
uy  uar  tylfrydtz,  at  hun  om  anden  dagen  motte  komme 
Op  tiil  oss,  och  sagde  uy  derhuos  tiil  Do  et  er  en :  D:  Doet  er, 
wy  Erre  uys  paa,  at  ded  faar  En  skiiden  Ende.  Huortil 
hånd  suarede:  Ney,  med  gudtz  hiielp,  ded  skeer  inted, 
hun  haffuer  suoren  for  mig,  at  hun  Icke  skal  taale  Ett 
ord.  som  kan  geråde  E:  M:  til  fortørneisse  y  nogen  made. 
Huortyl  uy  Suarede :  la,  la,  tyden  skal  giiffue  ded.  Der 
hun  Nu  andendagen  kam  op  pa  slottid  och  bleff  deroppe 
losserit  och  ued  uorris  taffel  fraeterif,  saoch  legthe  kordt 
med  oss,  Da  gerådede  hun  vden  all  thuiffuel  y  dy  tan- 
cker,  at  hun  nu  haffde  Ramdt  ded  Reet,  huorfor  hun  Nu 
wylle  bruge  tyden  och  syn  Lystighed  til  at  fliicke  oss  syn 
datters  vnge  pa  halsen. 

Der  hun  Nu  haffde  uerrid  Nogle  dage  der,  som  sagdt 
Er,  Da  kam  hun  Engang  ind  til  os  y  sengikammerid 
stackiid  for  moltyd.  Der  ded  nu  lackede  ymod  tyden,  at 
madden  skulle  paa  bordiid,  da  stod  uy  op  fra  bordyd, 
som  uy  saad  och  skreff  ued,  och  ginge  hen  til  fru  Ellen, 
som  hun  stod,  Huorpa  hun  giorde  siig  y  snack  med  os 
aff  Ringe  importantie.  Mens  førend  snacken  war  halff 
vde,    da  fortroede   hun   os,    at    fru    kyrstens   Øngste   Barn 


')  Dorothea  Elisabeth. 

^)  Foregik  i  Decbr.  163G.     Jvfr.  Brevene  163G— 40  S.  %  tf. 

5 


66  1G41. 

war  os  lyger  End  nogen  aff  dy  andre  børn.  Huortyl 
iTy  inted  Suarede,  Aldenstundt  uy  stodt  y  dy  taucker,  at 
ded  uar  for  tylig  til  att  suare  till  sliig  snack,  ymens  och 
all  den  stund  uy  uar  uys  pa,  at  hinders  Erinde  dersamme- 
stedtz  uar  allene  derhen  Anseiit,  att  hun  uylle  forsøge, 
Om  hun  kunde  bringe  oss  den  horunge  pa  halssen. 

Wdi  dy  samme  dage  haffde  hun  for  at  haffue  worris 
datter  Eliisabetam  Augustam  y  Ennerom  huos  siig,  Huil- 
ckid  der  ded  hinder  inted  angiick,  Da  giiorde  hun  anslag 
pa  greff  woldemar  Christian,  at  hun  hannem  kunde  faa  y 
Ennerom  til  siig,  Huilckiid  hinder  ochsa  Lyckedis.  Huor- 
udoffuer  wii  Resohierede  os,  at  pa  den  wiis  war  hun 
gammel  nock  y  garde,  Och  skreff  hind[er]  sa  tyP),  At  uy 
med  stor  forundring  haffde  fornommen  hinders  uforskam- 
mede driistighed  y  ded,  at  hun  torde  lade  siig  mercke, 
at  hinders  datters  vnge  uar  os  liig,  Der  hun  dog  uel 
uyste,    at  uy  aldrig  haffde   holdt  ded  for  uorris  at  werre. 


46  b.  April  1641. 

Kongens   Udkast  til   en  Fremstilling  af  Kirstine  Munks  For- 
hold til  ham-).  —  Kgl.  Bibi.,  Ny  kgl.  Saml,  4.,  lOlG  h^). 

Eptherdi  uy  Erre  uys  pa,  at  fru  Ellen  herepther  som 
hidindtil  legger  alFe  Aarer  for  Borde,  Naar  hun  seer  siit 
hold  dertil,  at  yndbylde  uorris  børn,  som  uy  med  hinders 
datter  aulyd  haffuer,    At   uy   derris   moder   gør  stor  wrett. 

Da  paded  dy  kan  Erfahre  den  rette  årsag  til  uorris 
och  derris  moders  skiilsmal,  da  haffuer  uy  nu  y  Eiigen 
person  wyllid  lade  dem  forstå  den  rette  årsag,  huorymod 
ingen  med  sandhed  skal  kunde  siigé  Ett  ord. 


')  21.  Decbr.  1636. 

-)  Jvfr.  ovfr.  S.  53. 

*)  Lidt  afvigende  herfra  er  Foss's  Afskrift  i  GI.    kgl.    Saml.,    4., 

2642;    men    om  han  har  benyttet  en  nu  ubekjendt  Redaktion, 

er  dog  tvivlsomt. 


1641.  67 

Dentyd  fru  kyrsten  y  Echteskab  med  oss  haffde  fød 
tyl  werden  Nii  s[m]ucke  Børn,  Da  lod  hun  sig  aff  deif- 
uelen  ued  Ringreffuen  forleyde  y  Et  letferdigdt  leffnidt, 
som  bade  fru  Ellen  och  andre  bekendt  er,  huorledis  tyl- 
gick,  først  pa  dalum,  siden  pa  Cronehorfj  och  y  køben:, 
Huilckid  om  Endskøndt  fru  Ellen  inted  med  Øiien  siiet 
haffuer,  som  hun  uden  thuiffuel  uyl  Suare,  Da  kan  hun 
dog  med  Ehren  inted  Nechte,  sig  io  at  haffue  wyst  aff 
datterens  letferdighed,  hun  offendlig  for  den  Allerhøiiestis 
Øiien  och  ansiicht  dreff,  och  dog  inted,  som  En  Erlig 
dannek[u]ynde  och  worris  vnderdau  anstod,  wylle  giiffue 
os  derom  ded  ringiste  wiinck.  Tii  haffde  ded  skeed,  da 
Erre  uy  uyss  pa,  Att  fru  kyrsten  aldrig  haffde  kommen  y 
den  Lahorindt,  hun  stycker  y,  Isønderlighed  y  begindelssen, 
dentyd  lens  Bolmeiister  fyck  den  Store  Sølffkande,  fordi 
at  Tiircken  uylle  Sta  os  bii  ymod  keysseren,  Huorom  Sa- 
ledis Er  beskaffen. 

Dentyd  uy  y  forleden  kriig  haffde  mangel  pa  høiie 
officerer,  da  slog  Rin:  hans  vetter  Riingreff  Otte  for,  som 
uar  en  gammel  Soldatt,  huys  tieniste  hånd  os  dog  inted 
kunde  foruyssere,  vden  at  hånd  motte  drage  hen  til  han- 
nem, Huorfor  hånd  fyck  befahling  aff  os,  at  hånd  siig  til 
samme  hans  vetter  skulle  forføiie. 

Imidlertyd  Riin:  uar  bordte,  da  droge  uy  fra  Stade 
offuer  ad  Siieland,  Och  fru  kyrsten  drog  henad  dalum  til 
fru  Ellen  Och  haffde  for  Siin  forreiissen  fra  Stade  tagen 
affskeen  med  lens  Bolmeister,  at  sa  snardt  Riin:  kam  til- 
bage igen,  da  skulle  band  wfortøuyd  lade  hinder  ded 
uyde,  hun  uylle  uel  forskylde  hans  wmag. 

Dentiid  Riin:  nu  kam  til  stede  igen,  da  begaff  sig 
lens  Bolmeister  strax  henad  dalum  och  kam  diid  Om 
morgenen  tylig  for  porten,  ymens  fru  Ellen  och  datteren 
Enda  laa  huer  y  siin  seng.  Der  nu  En  aff  piigerne  kam 
och  sagde  tiil  fru  kyrsten,  at  lens  Bolmeister  uar  for 
porten  och  haffde  breffue  fra  Riin:,  Da  bleff  fru  kyrsten 
sa  glaad  Och  slog  henderne  sammen,    saat  fru  Ellen  mer- 

5* 


68  1641. 

ckede  tletl,  huorfor  hun  ^)  sagde:  kyrsten,  hiior  er  ded 
faat,  huy  estu  sa  glaad?  Da  suarede  hun:  O  moder, 
Tiircken  uyl  komme  konningen  till  hiielp  ymod  keysseren. 
Huorfor  fru  Ellen  gafF  siig  ud  pa  gulliid  och  tog  datteren 
ued  handen  och  giiorde  en  uendiing  Eller  thu  sammen 
paa  gulliid. 

Syden  iiick  lens  Bolmeister  En  stor  forgiildt  kande, 
Och  dy  thuende  tydtske  lomfruer  fyck  huer  En  demandtz 
Riing,  och  den  herremand,  som  nar  huos  fru  kyrsten.  En 
Harenherg  aff  Slecht,  En  siilcky  klenning,  och  huer  aff 
piigerne  Et  støcke  guld. 

Huilckid  aidtsammen  til  den  Ende  her  føris  pa  hanen 
til  at  lade  Averden  forstå,  at  om  fru  Ellen  pa  dy  tyder, 
dentyd  datteren  saledis  dreff  pudtz  med  hinder,  haffde 
uarid  Os  ad.  Da  haffde  fru  kyrsten  uel  betenckt  siig, 
førend  hun  haffde  kommen  uyder  y  texsten. 

Och  om  endskøndt  fru  Ellen  uyl  syge,  Siig  inted 
wundt  at  haffue  siiet  aff  dennom.  Da  er  ded  bekendt.  At 
ingen  Erlig  kuynde  gar  ind  til  En  fremmid  mand,  ymens 
Och  aldenstund  hånd  ligger  y  hans  seng,  som  fru  kyrsten 
giiorde  pa  dalum.  Som  alle  drauanterne  fast  dageligen 
Saa,  aff  huilcke  drauanter  offuer  8  eller  10  Endnu  leffuer. 
Som  sa,  huorledis  Riin:  drenge  kam  løbendis  ud  fra  Riin: 
med  Buxerne  pa  hoffuedid.  Nar  fru  kyrsten  kam  ind 
tiil  Riin: 

Att  fru  Ellen  uyl  siige,  siig  inted  at  haffue  uerrid  paa 
dalum,  mens  pa  anden  steedz.  Imens  och  aldenstund  sliigdt 
passerede,  Da  er  ded  uyst  nock,  at  hun  uar  et  gaadt 
stund  derfra,  førend  uy  droge  der  fra  for  alwor.  Mens 
årsagen  uyl  uy  wiide,  huorfor  hun  drog  fra  dalum.  At 
hun  uyl  siige,  at  ded  skedde,  fordi  at  hun  bleff  afl'  med 
lehnid,  Da  er  ded  inted,  Tii  uy  haffde  uerrid  nogle  ugger 
pa  dalum,  førend  den  forandring  skedde  med  dalum, 
huilcken  dog  hinders  Eiigen  datter   brachte   til  ueiie,    Sii- 


'j  I  Stedet  for  de   to   Ord   „huoi-for   hun"   bar  der  først  staaet: 
„der  som  liuu  laa  och". 


1641.  69 

gendis  til  os,  at  moderen  inted  uylle  uerre  lenger  der, 
Huortil  uy  suarede:  wyl  hun  inted  uerre  heer,  da  fyndis 
der  uel  en  anden,  som  skal  tage  derymod.  Dentiid  uy 
nu  tenckte  os  nogiid  om  Om  samme  lehns  forandring,  Da 
sagde  uy  til  fru  kyrsten:  Ded  kommer  os  ret  uel  tilpas, 
at  dyn  moder  er  keed  aff  dette  sted,  Tii  heer  Er  ingen 
lehn  leddig  til  den  Nii  Riigens  Hoffmeister,  Och  hånd 
kan  beest  komme  tiil  rette  med  dyn  moder  om  Kueseden, 
som  er  saad  til  klosterid. 

Huilcke  tuende  Pudtz,  som  datteren  giiorde  hiinder 
stackiid  pa  hinanden,  dy  kunde  Enda  inted  bewege  hinder 
til  at  uare  oss  ad '). 

Att  fru  kyrsten  uar  En  rom  tyd  pa  Cronehory  med 
Riin:,  Och  at  hun  inted  uylle  henad  køben:,  der  fru  Ellen 
dog  tyer  end  engang  haffde  bud  epther  hinder,  ded  kan 
inted  nechtis.  Der  hun  da  Endeligen  motte  henad  køben:, 
da  møtte  Rin:  hinder  En  myl  fra  køben:  Dentyd  dy  nu 
møttis,  da  stod  dy  aff  derris  wogne  Och  ginge  med  hiin- 
ander  Eene  ind  y  Skouen,  huor  dy  bleff  sammen  En  Rom 
tyd.  lomfruerne  Och  piigerne  lod  hun  huos  wognen,  huor 
general  kuartermeister  Priis  ochsa  bleff.  Kudtsken,  som 
kyorde  for  hinder,  som'-)  Nu  warer  wogenhussiid  tiil  frede: 

Der  dy  nu  haffde  uerrid  lenge  Nock  y  skouen,  da 
kam  dy  til  wognenen  igen  Och  satte  siig  pa  fru  kyrstens 
kuudtz  sammen  Och  kiiorde  sa  fod  for  fod  henad  køben: 
och  continuerUg  kyssedis  pa  weiien.  Dentyd  ded  Barn, 
som  y  dy  dage  Stod  liig  pa  køben:,  war  begraffuen,  Och 
dii,  som  haffde  fuldt  samme  barn,  skulle  tiil  Bordtz,  da 
løb  fru  kyrsten  bag  neder  aff  Slottiid  och  kiiorde  med 
Riin:  ud  y  haffuen,  huor  dy  bleeff  Eene  sammen  indtil 
langdt  ud  pa  aft'tenen. 


')  Herefter  har  der  staaet:  „NB.  At  Erfahre,  huor  fru  Ellen 
først  Spurcle,  at  frans  Randtzou  uar  bleffuen  Riigens  Hoff- 
meister", men  disse  Ord  har  Kongen,  igjen  overstreget. 

'^)  Der  er  blevet  rettet  ved  Stedet,  saa  at  der  er  kommet  til 
at  staa  som  ovenfor,  medens  der-  først  rigtig  har  staaet 
„warer  nu". 


70  1641. 

Der  fru  Ellen  Nu  merckede,  at  deel  bleff  sa  grofft,  at 
drengen  Och  kerlingerne  pa  gaden  peegede  med  fynger 
epther  datteren,  Da  gaff  hun  siig  til  at  greede  Immer 
fordt  och  fordt,  Mens  uy  motte  inted  faa  at  uyde  huorfor. 

En  dag  ginge  uy  bag  neder  aff  slottid  hen  ad  tøy- 
hussiid,  och  fru  kyrsten  uar  med  pa  ueiien,  sagde  uy  til 
hinder:  Huy  tussind  Bocker  gredder  dii  [n]  moder  saa? 
Da  Suarede  hun:  Myn  moder  Er  gaal.  Nar  hun  seer,  at 
ieg  taler  med  En  af  Officerene,  da  uyl  hun  heel  bliilfue 
aff  Laaue,  ty  hun  kan  Ingen  tydtsk  liide,  Hun  kan  Icke- 
heller  ued  syn  død  liide  dy  lomfruer,  der  Er  huos  mig. 
Huortil  uy  suarede:  ded  ma  uerre,  huorledis  ded  kan, 
ded  ma  inted  saledis  sydde  sammen.  Waar  dig,  huad  du 
gør.  Wii  saa  endnu  aldrig  nogen,  som  ded  giick  uell  y 
lengden,  som  med  uylliie  giiorde  siine  forelder  ymod. 

Siiden  den  dag  da  tog  fru  kiirstens  Crediit  dag 
epther  anden  aff  ymellom  os  och  hinder,  Isønderlighed 
der  hun  begindte  at  Spaa,  at  uy  leffuede  inted  tiil  Påske. 

Dy  tydtske  lomfruer  och  alle  piigerne  uylle  hun,  at 
dy  med  hinder  skulle  bede  wor  herre,  at  hånd  uylle  giiffue 
hinder  Syn  hiiertens  begehring.  Nar  hun  hørdte  os  Lee 
och  uerre  lystig,  da  sagde  hun  til  lomfru  Marii:  Marii, 
hordt  doch,  Hordt,  Ich  werde  Ihn  mein  tage  nit  loss.'  En 
dag  y  vggen,  som  der  holdttis  predicken.  Da  bleftue  uy 
ylde  tiil  pas  y  kyrcken,  saat  uy  motte  hen  och  legge  os. 
Der  hun  nu  kam  aff  kyrcken  ind  y  stuen.  Da  tog  hun 
lomfru  Marii  ued  handen  och  dandtzede  om  Bordiid  och 
kuad:    laad  tahlecken  frey  gan,    lad   taalecken   frey   gaan. 

I  dy  samme  dage  begerede  hun  at  motte  drage  hen 
tiil  worris  fru  Moder  Saliig  Och  søge  om  Raad  for  hinders 
skrøbelighed.  Dentyd  uy  nu  forløffuede  hinder  at  drage 
diid,  da  fuldttis  H:  Christoffer  wrne  med  hinder  derhen. 
Der  hun  Nu  begaff  siig  pa  hiiemreissen  igen,  da  tog  hun 
siin  uey  henad  kyppinge  kyrcke.  Der  hun  Nu  med  En  piige 
giick  in  y  kyrcken,  da  bleff  H:  Christoffer  wrne  vde  pa 
kerre  garden.  Der  fru  kyrsten  kam  ind  y  kyrcken,  da 
giick    hun     och    lagde    nogle    støcker    guld  y  Alterbagen 


1641.  71 

saoch  nogle  y  Stocken,  Och  giick  sa  ind  y  En  aff  Stolen 
och  befohll  piigen  at  ga  ind  y  En  anden  Och  dedsamme 
begehre  aff  gud,  som  sagdt  Er.  Dentyd  ded  forrettid  uar, 
da  gaff  hun  deynen  nogiid  och  drog  sa  syn  kaas. 

Nar  piigerne  om  morgenen  skulle  gørre  warmdt  01 
til  os,  da  uille  hun,  at  Nar  uy  haffde  bud  derepther,  at 
di  da  først  skulle  berre  hynder  ded  tyl  at  komme  Sucker 
der  y.  Uer  pigerne  ded  inted  torde  gørre,  aldenstund 
dy  uyste,  at  uy  ingen  Sucker  uylde  haffue  dery,  Da  bleff 
hun  blister  och  gaal  pa  Piigerne.  At  pigerne  Inted 
giorde  hinders  wyllie,  derudi  uar  Prindtzen  årsag,  ty  hånd 
sagde  tyl  pigerne:  Seer  tiil,  huad  y  gør,  at  bade  y  och 
Eders  frue  faar  Icke  skam  tilsammen. 

Och  formener  uy  uyst,  at  Prindtzen  sende  Engang 
bud  tyl  fru  kyrsten  Med  hoffmeisteren  Saliig  Och  lod 
hinder  siige,  Att  saframdt  Oss  kam  nogiid  tiil,  da  skalle 
hun  wiist  faa  skam,  ty  hånd  saa  uel,  huorledis  ded 
uar  faat. 

En  morgen  heel  tylig  kam  fru  kyrsten  for  dørren  pa 
Rundelen  pa  køben:  och  klappede  paa.  Der  uy  uille 
uide,  huem  der  uar,  da  sagde  hun :  ded  er  mig.  Der  hun 
nu  kam  Ind,  da  begerede  hun  at  drage  henad  frede:  och 
sammestedtz  gaa  til  gudtzbor,  huylckid  uy  hinder  for- 
løffuede.  Mens  ded  uar  Inted  ')  hinders  Erinde,  ty  hun 
inted  giick  tyl .  gudtzbord,  som  D:  Christian  saliig  silden 
sagde  os,  at  hun  inted  uar  til  gudtzbord.  Mens  hun  drog 
derfra  henad  Crone:  at  packe  ded  godtz  ind,  som  skulle 
haffue  uerrid  henad  Suerrig,  Och  uy  ded  med  uorris 
Orloffskiib  S])es  lod  hendte  tilbage  Igen. 

Der  fru  kyrsten  sammetyd  haffde  uerrid  et  stund  der- 
inde. Da  fiick  hun  Ett  guld  kausten  ''■')  herfor  med  nogiid 
huydt  pulftuer  y  lyge  som  Sucker,  huilckiid  hun  satte  pa 
bordiid.  Der  uy  begerdte  at  uyde,  huad  ded  skulle  der,  Da 
suarede   hun:    wille   E:  M:   bruge   ded  pulftuer,    Da  skulle 


*)  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 
^)  Læs :  Kousken. 


72  1641. 

E:  M:  befinde  siig  heel  uel  derepther.  Huortyl  uy  suarede: 
huad  tussind  Syger  skulle  uy  brage  ded  skarn,  Os  skader 
lo  inted,  gud  uerre  loffuid.  Huorpa  hun  sagde:  B:  Peter 
Pay  haffuer  gyffuid  mig  ded,  ded  kan  pa  En  stackiid  tyd 
betage  lysten  tyl  kuyndfolck.  Huorudoffuer  uy  kam  y  En 
latther  och  baad  hinder  sette  ded  skaarn  pa  bordiid,  som 
ochsa  skeedde,  Och  giick  hun  sa  vd  fra  os  och  satte  sig 
pa  syn  uogen. 

Der  hun  Nu  uar  neden  slottens  Broe,  da  sende  uy 
bud  Epther  I):  Peter  Pay.  Der  hånd  nu  kam  til  os,  da 
lod  uy  hannem  see  kouskenit  med  ded  huyde  pulffuer  och 
spurde  hannem  ad,  Om  fru  kyrsten  haffde  faat  ded  aff 
hannera.  Da  suarede  hånd:  la.  Dentyd  uy  uille  uyde 
huortiil,  da  sagde  hånd:  til  at  komme  pa  dy  fynder,  hun 
haffuer  y  Ansiichtid.  Siiden  spurde  uy  hannem  ad,  Om 
man  kunde  bruge  dedsamme  ynduordtis  vden  fahre, 
Huortiil  hånd  Suarede :  gud  beuare  os,  ded  er  forgiifft. 

Fa  dage  førend  hun  præsenterede  os  samme  pulffuer, 
da  kam  hun  Ind  til  os  y  sengikammerit  och  sagde  sig  at 
uerre  Numer  en  aflex  kuynde,  Huorfor  hun  uylle  Rade  os, 
at  uy  saa  os  om  En  smuck  piige,  som  kunde  wahre  pa 
Os,  Anne  lacob  Myckelsøns  uar  nu  y  stuen,  som  kende 
dy  Smuckeste,  der  uar  y  byen,  om  uy  icke  uylle  befahle 
hinder  at  leede  En  vd.  Wii  stod  lenge  och  saa  hinder 
an  Och  sagde  saa  tyl  hinder:  den  wmag  haffuer  uy  Inted 
fornøden,  Du  haffuer  lo  selffuer  smucke  piiger.  Som  kan 
forrette  ded,  huorfor  skulle  man  gørre  siig  wmag  for 
andre.  Huorledis  dii  thuende  Snack  Riimer  siig  sammen, 
ded  forstar  uy  Inted. 

Anno  1638^)  Imod  aS;  Mortens  afften  befol  uy  Prindtzen, 
At  hånd  skulle  tage  H:  wldrich  salig  och  den  gammel 
greffue  aff'  Turn  med  sig  henad  frede:,  huordthen  fru 
kyrsten  for  frøeken  Annis  saligs  skiild  ochsa  fick  befah- 
ling  at  komme    diid,    Tii  uy  holdtte   megid   aff  ded   salige 


')  Skal  være  1628. 


1641.  73 

Barn,  som  hun  iuted  kunde  fordrage,  fordi  ded  uar  os 
liigdt,  huorfor  uy  yckeheller  uylle  tage  ded  med  os  allene 
derhen,  paded  hun  inted  hiiemmeliigen  skulle  gørre  hinder 
nogiid  wndt.  Tii  haii'de  uy  icke  Engang  kommen  tiil  made 
dermed,  da  uylle  hun  haffue  slagiid  samme  baarn  med  En 
lernstang  for  En  synål,  Lylle  tyre  klagede  hinder  for  at 
haffue  kaast  bordt. 

Der  uy  Nu  samme  S:  Mortens  afften  kam  tiil  Bordtz, 
Da  sad  fru  kyrsten  och  Surmuliid  och  uille  huercke  See 
eller  tale  til  Prindtzen  eller  H.  wldrig  saliig,  huorudoffuer 
ded  lau  bleft'  Spiildt. 

Dentyd  ded  nu  uar  tyd  at  ga  Iseng,  da  luckede  hun 
dørren  Imellom  Os  och  Siig  och  lagde  dii  thuende  tydske 
lomfruer  med  nogle  andre  kuyndfolck  tuerdt  for  dørren, 
saat  ingen  kunde  komme  der  igennom.  Huorfor  uy  tiil 
En  Euig  gedechtnis  strax  om  Morgenen  lod  legge  En 
temmelig  stor  ka[m]ppesten  pa  weiien,  nar  man  gaar  bag 
vd  hen  tiil  den  liiden  ladgard,  Huilcken  Steen  Endnu 
findis  der  med  Arstallid  paahuggen  och  Ett  seede 
giiordt  dery. 

Atino  1639^)  Egidij  dag  fødde  fru  kyrsten  ded  cas- 
serede  frøeken,  huos  h[u]iis  ankomst  til  verden  fru  Ellen 
inted  uylle  lade  sig  finde,  wansiiet  at  hun  y  alle  dy  Bars- 
selsengi,  fru  kyrsten  laa  y,  uar  tilstede,  Huylckid  uden 
thuiftuel  haffde  syn  Årsag,  Som  fru  Ellen  bør  at  siige  os 
heer,  Aldenstund  hun  tyer  End  Engang  y  uorris  påhør 
Øndtskede  tyl  gud,  at  datteren  motte  sette  lyffuid  til  y 
den  Barsselseng.  Huilckid  fru  Ellen  siiden  haffuer  uyldt 
derhen  tyde,  at  Eptherdi  datterens  Opuardtning  inted 
stod  os  sa  uel  an,  som  hun  gerne  Saa,  da  haffde  hun 
Øndskyd  Sliigdt'-j. 

Nar  fru  kyrstens  partj  uyl   besmycke   hinders   horery, 


')  Skal  være  16:39. 

■-)  Derefter     have    staaet    følgende,      senere     overstregne     Ord: 

„Mens   uy  troer  ded  Inted,    vndertagen    fru   Ellen    xxyl   Suere 

ded  at  uerre  Sandt." 


74  1641. 

da  ladder  dy  sig  foraemme,  at  Riin:  ynted  uar  her  y 
landid,  dentyd  fru  kyrsten  fyck  denne  wnge,  Hiiylckiid, 
om  ded  saledis  Er  eller  yke,  da  kommer  ded  os  ')  inted 
ued.  Mens  derpå  uyl  ded  ga  an,  huor  fru  kyrsten  war 
huos  Os  40  vgger,  førend  hun  fødde  ded  Siiste  Barn.  Wy 
for  uorris  person  haffuer  aldriig  neffndt  Riin:  naffn  ander- 
ledis,  End  som  Pondty  Pylaty  naffn  Neffnis  y  worris  troens 
artyckell,  Som  ingen  kan  lesse,  som  hånd  bør,  vden  at 
hånd  Neftner  samme  Naffn,  Saa  kan  Ickeheller  taliis  om 
fru  kyrstens  horeries  begindelsse,  Myddel  eller  Ende, 
vdenad  Riin:  Naffn  bliffuer  Neffndt. 

Da  Eptherdi  uy  formercker,  at  fru  Ellen  inted  afi' 
aldt  dette,  som  sagdt  Er,  kan  Nechte,  Da  skal  hun  Nu  y 
denne  tiilsammenkomstis  Påhør  lade  os  forstå.  Om  hun 
regner  uorris  lange  imsiens  offuer  hinders  datters  groffue 
Excs.'^er  at  uerre  skeed  aff  Nåde  eller  aff  wanuyttighed 
eller  tabelyghed.  Att  fru  kyrstens  Øngste  Baarn  er  En 
horunge,  ded  beuyssis  aft'  uorris  tegnebøgger,  fru  kyrsten 
att  uerre  bleffuen  med  samme  vnge  Otte  dage,  Eptherad 
hun  luckede  dørren  pa  frede:  ymellom  oss  och  siig. 
Huorfor    fru    kyrsten   faar   at    leede   En   fader   Op    dertiil. 

Huad  som  sked  Er,  ded  Er  skeed  for  Børnens  skiild 
tiil  att  demppe  fru  kyrstens  dondt  med,  y  betrachtung 
at  frøeken  Anne  Saliig  Avar  forloffuid  med  Hoffmeisteren 
Saliig,  Och  en  del* aff  dy  andre  uaar  om  halff  forsagdt, 
Huorfor  uy  tiil  offuerflod  tilstedde.  At  fru  kyrsten  raotte 
bliiffue  til  hoffue  och  søge  dysk  och  dug  med  oss  och 
Børnen,  Dog  med  Børnen  raotte  hun  inted  y  nogen 
maade  haffue  at  skaffe,  Huilckid  med  fru  Ellens  Eiigen 
hånd  Er  at  beuysse. 

Dentyd  fru  kyrsten  da  kam  hen  tyl  fr[e]de:,  Da  uar 
aldt  ded  glemdt,  som  y  køben:  forafskeiidit  waar,  Och 
begindte    pa    syn    gammel    uys    at    Buldere    med    Børnen, 


')  Ved   Tal    har  Kongen    senere    forandret    Ordenes  Føige    lidt, 
men    den    oprindelige    Ordstilling   er  her   bevaret    som   den 

rigtige. 


1641.  75 

huorfor  iiy  kaldede  pa  fru  Anne  lycke  Och  spurde  hinder 
ad,  huorfor  hun  stedde  sliigdt,  aldenstund  hun  for  ingen 
anden  årsag  skiild  uar  liccommanderit  os  aff  fru  Ellen 
End  dertil,  at  hun  skulle  holde  Styre  pa  fru  kyrsten.  Da 
suarede  hun  siig  inted  at  kunde  Raade  hinder,  Tii  hun 
skøtte  hinder  Inted.  Huorfor  uy  strax  forandrede  uorris 
kammer  och  wachten  for  dørren,  pa  ded  uy  kunde  haffue 
Et  Øiie  derhuos. 

Der  Nu  sliigdt  passerit  uar,  da  bleff  hun  Ret  spliitter 
gaal  och  Saad  ded  heele  Maltyd  offuer  och  greed.  Der 
nu  maltiid  haffde  Ende,  och  der  bleff  lest  fra  Bordtz,  Da 
lagde  huQ  siig  bagiengs  pa  wedden,  som  stod  ued  skor- 
stenen y  Riidderstuen  paa  frede:,  saat  hun  med  uedden 
kam  vd  pa  gulliid. 

Om  Morgenen  hel  tylig  da  sende  fru  kyrsten  Anne 
lycke  til  os  och  begerede,  at  hun  motte  drage  fra  hoffue, 
ty  hun  kunde  slett  inted  uerre  lenger  der.  Der  uy  nu 
viille  uyde,  huordthen  hun  wylle,  Da  suarede  hun,  at  hun 
uyl  hen  tiil  Moderen,  Huortil  uy  suarede:  Der  bliifiuer 
hun  inted  welkommen,  ded  ued  ieg  well. 

Sa  giick  samme  frue  Ind  til  fru  kyrsten  igen  Och 
kam  strax  tilbage  til  os  Igen  aldt  med  ded  samme.  Der 
hun  inted  uylle  lade  oss  tilfriidtz,  mens  kam  tydt  igen 
Och  sagde:  Nådigste  herre,  E:  M:  kan  aldriig  gørre  En 
større  Almysse  .gerning.  End  att  y  lader  hinder  drage  syn 
kaas.  Ty  E:  M:  kan  aldrig  troe,  huorledis  hun  ferris. 
Huorpa  uy  suarede :  wyl  hun  da  bordt,  da  ma  hun  drage 
tussiind  deffuel  y  wold.  Huorpa  samme  frue  giick  ind  ') 
fru  kyrsten  och  kam  strax  med  stor  tack  tilbage  igen  Och 
begehrede,  at  uy  uylle  skriiffue  fru  Ellen  tyl,  at  hun  oss 
waffuydendis  inted  uar  dragen  bordt,  Huilckid  ochsa 
skedde.  Der  nu  breffuid  uar  ferdigdt,  da  tilstyllede  uy 
ded  fru  Anne  lycke,  at  hun  ded  fru  kyrsten  skulle  tilstille. 
Huilckid  der  hun   ded   forrettyd   haffde,    Da   kam   hun   lø- 


0  Her  er  glemt:    til. 


76  1641. 

bendis  ud  aff  kammerid,  fru  kyrsten  uar  y,  Och  begehrede, 
at  fru  kyrsten  motte  komme  ind  och  giiffue  Os  godenat, 
Huortyl  uy  suarede:  Pa  sliig  affskeen,  her  tagiis.  Da  Er 
der  giiffuen  godenatt  Nock.  Och  wendte  os  sa  om  fra 
Anne  lycke  och  ginge  Sa  neder  aff  Slottid  och  satte  oss 
pa  uorris  wogen  Och  [og]  ^)  sa  henad  køben:  tyl  Iffuer 
Avyndtz  Søns  Barssell. 

Strax  epterad  uy  uar  bordt  dragen,  da  haffde  hun 
bud  Epther  worris  Søn  Hertug  Avlderich  Saliig  och  sagde 
tiil  hannem:  Gud  uerre  loffiiid,  Nu  haffuer  ieg  Erlangiidt 
ded,  som  leg  haffuer  lenge  lengtiis  Epther.  Da  spurde 
den  Salige  herre  hinder  ad,  huorfor  hun  uar  sa  lystig. 
Da  suarede  hun:  leg  ma  Nu,  gud  uerre  loffuid,  drage  fra 
hoffue  och  uerre  pa  myt  Eiigid.  Och  forehrede  Sa  den 
saliige  herre  Ett  stucken  støcke,  liige  som  ded  haffde 
uerriid  Skiilderit.  Huilcken  fru  kyrstens  aftskeen  H:  wl- 
drich  Saiig  Auiserede  vorris  Søn,  den  Itziige  Biiskop  aff 
Brehmen,  som  pa  dy  tyder  uar  y  franckerige. 

Der  fru  kyrsten  nu  kam  oftuer  til  fiin,  och  fru  Ellen 
uyste  hinder  inted  tiil  uyllie,  Da  begindte  hun  at  drage 
omkring  y  landiid  fra  den  Ene  och  til  den  anden.  Der 
uy  nu  bleft'  sliigdt  uaar,  da  skreff  uy  fru  Ellen  tiil.  At 
sliig  Strippen  och  Rippen  omkring  y  landyd  war  icke 
allene  Børnen  Skymphlig,  mens  ochsa  gaadt  folck  besuer- 
ligdt,  huorfor  hun'  skulle  afftrede  fru  kyrsten  Boluer  och 
Rosenwold.  Huilckid  om  Endskøndt  fru  Ellen  icke 
sliigdt  gerne  wiille  gørre,  Sa  Accommoderede  hun  sig 
dog   derudi. 

Dentyd  fru  Ellen  da  Indrømde  datteren  dii  forbe- 
nendte  thuende  garde,  Da  paded  fru  Ellen  kunde  ynd- 
bylde  gadt  folck,  at  hun  med  datterens  Optøger  war  hel 
Ille  til  friidtz.  Da  lod  hun  briide  neder  aff  bussen  pa 
begge  garden  aldt  ded,  som  briidis  och  bordtføris  kunde, 
Saat  uy  formendte,  at  hinder  wrede  ymod  datteren  waar 
sa  liirig,  at  wand  den  Inted  kunde  Sliicke. 


^)  Det  indklamrede  Ord  er  overstreget. 


1641.  77 

Mens  dentyd  den  frue  aff  Øssel,  huiis  mund  der  bleff 
saat  en  klemme  pa  y  En  offen  herredag,  med  hynders 
anhang  kam  til  at  tractere  ymellom  Moderen  ocli  datteren, 
Da  bleffue  dy  sa  gode  uenner,  At  dy  med  ydelige  skriff- 
uelser  och  Senden  aldrig  huylede. 

Da  Eptherdi  uy  Erre  uys  pa,  at  fru  Ellen  Inted  aff 
aldt  dette  kan  Nechte,  Da  skall  hun  sich  nu  y  denne 
forsamlings  Påhør  lade  os  forstå,  Om  hun  regner  worris 
lange  2)asicns  oifuer  hinders  datters  groft'ue  Optøger  at 
werre  kommen  aff  Nåde  imod  Børnen  Eller  och  aff  wan- 
uyttighed  eller  tabelighed. 

Dentyd  uy  Nu  lod  fru  kyrsten  følge,  huis  som  hun 
haffde  ladt  epther  siig  pa  frede:,  Da  ma  io  fru  Ellen 
haffue  indbyldiid  siig,  at  uy  forstod  ded  ycke  bedre,  Mens 
ded,  som  passerid  war,  ded  uar  for  wybecke  krussis  skiild 
skeed,  ded  fru  Ellen  dog  uel  uyste  inted  Saa  at  uerre, 
Tii  hun  strax  derepther  sende  vnderskedtlige  gadt  folck 
pa  vnderskedtlige  tyder  til  os  at  Erfahre  uorris  uyllie  om 
samme  frøekens  Optuchtelse. 

Dentid  uy  nu  tiil  sliig  hinders  Narske  Spørsmal  inted 
uylle  Suare,  formenendis  hinder  at  uerre  gammel  nock  til 
at  optuchte  sadandt  Ett  frøeken  vden  uorris  direction,  Da 
tog  hun  siig  for  y  Egen  person  at  bringe  os  sliigdt  for 
Och  begaff  sig  sa  henad  Slagelsse,  huor  hun  y  nogle  dage 
holdte  siig  hiiemmelig.  Der  hun  Nu  bleeff  keed  deraff, 
Da  haffde  hun  bud  Epther  Hoffpredikandten  D:  Peder 
wynstrup  och  begeiede  aff  hannem,  at  hånd  wnderdanigst 
uille  holde  an  huos  Os,  at  hun  motte  komme  os  tyl  Ordtz. 
Der  hånd  nu  kam  op  til  os  och  brachte  siit  uerf  for,  Da 
Ficsoluercdc  uy  os,  at  hun  andendagen  motte  komme  til 
os,  Och  sagde  derhuos  til  hoffpredikanten :  D:  Docfor,  uy 
EiTe  uiis  pa,  At  ded  faar  en  skyden  Ende.  Huortil  hånd 
suarede:  Ney,  med  gudtz  hiielp,  ded  skeer  inted,  hun 
haffuer  Snoren  for  mig,  at  hun  icke  skal  tale  Ett  ord, 
som  kan  beuege  E:  M:  til  fortørnelse  y  Nogen  made. 
Huortil  uy  suarede:  la,  la,  tyden  skal  giiffue  ded. 

Der  hun  Nu  andendagen  kam  op  pa  Slottyd  och  bleff 


78  1641. 

deroppe  losserit  och  uetl  uorris  taffel  tracterit,  Saoch 
lechte  kordt  med  os,  Da  gerådede  Imn  uden  tliuiffuel  y 
dy  tancker,  At  hun  Nu  haffde  Ramdt  ded  ret,  huorfor 
hun  Nu  wylle  forsøge,  om  hun  med  syn  lystige  Snack 
och  tale  med  Os  kunde  flycke  oss  datterens  unge  pa 
halssen.  Der  hun  Nu  haffde  uerrid  nogle  dage  der,  som 
sagdt  Er,  da  kan(!)  hun  En  dag  stackid  for  maltyd  ind  til 
os  y  sengiikammerit.  Der  ded  nu  lackede  ymod  tyden,  at 
Madden  skulle  op  pa  bordiid,  da  stod  uy  op  fra  bordyd, 
som  uy  sad  och  skreff  ued,  Och  ginge  hen  til  fru  Ellen, 
der  hun  stod,  Huorpa  hun  gaff  siig  y  snanck(!)  med  os 
om  allehånde,  som  lydid  haffde  paa  syg.  Mens  førend 
snacken  fiick  halffparten  Ende,  Da  kam  hun  herfor  der- 
med, at  fru  kyrstens  Øngste  datter  uar  oss  Higer  End 
nogen  aff  dy  andre  fru  kyrstens  børn.  Huortil  uy  inted 
suarede,  aldenstund  uy  uar  uys  pa,  at  hun  for  ingen 
anden  årsag  skiild  uar  kommen  dyd,  uden  fordi  att  hun 
mente  at  bringe   mig  datterens  unge   bii,    som   sagdt  Er. 

Strax  derepther  da  tog  hun  sig  for  at  haffue  frøeken 
Elisabet  Augustam  y  Ennerom  huos  siig,  Huilckid  eptherdi 
ded  hinder  inted  kunde  lyckis,  Sa  giiorde  hun  anslag  pa 
greffwoldemar  Christian,  att  hun  hannem  aliene  kunde  faa 
tiil  siig,  huilckid  hinder  ochsa  lycktys.  Huorudoffuer  uy  toge 
den  Resolufion,  at  pa  den  Maaner  da  uar  hun  gammel 
nock  3'garde,  Och 'skreff  hinder  sa  tiil,  At  uy  med  Stor 
forundring  haffde  fornommen  hinders  wforskammede  dry- 
stighed  y  ded,  at  hun  torde  lade  sig  Mercke,  at  hinders 
datters  wnge  uar  os  Hig,  Der  hun  dog  uel  uyste,  at  uy 
aldrig  haffde  holdt  fru  kyrstens  Øngste  Barn  for  uorris 
att  werre. 

Pa  huilcken  uorris  skriiffuelse  ^j  hun  suarede  Os  En 
haab  huiis  huas,  som  uy  y  al  sandhed  Ingen  Reede  kunde 
fynde  y,  Allene  at  hun  haffde  inted  tenckt  andiid,  End 
att  uy  haffde   holdt  samme  barn  lyge  ued  dy  andre  Børn, 


')  De  sidste  to  Ord  ere  skrevne  to  Gange. 


1641.  79 

Item  at  hun  uel  Saa,  at  der  fandtis  nogle  y  uorris  dage- 
lige Omgengelsse.  Som  fortrød,  att  uy  sa  lenge  kunde 
fordrage  hinders  Neruerrelse  huos  oss. 

Huorfor  uy  andendagen  derepther  sende  uorris  Hoff- 
predikandt  til  hinder  med  En  Eeed  y  den  mening,  At 
hinder  ingen  årsag  bekendt  war,  huorfor  uy  skulle  thuyffle 
mehre  pa  ded  barn  end  dy  andre,  Huylcken  Eed  hun 
inted  torde  Suerge,  som  med  hinders  Eiigen  hånd  Er  at 
beuysse. 

Huorfor  uy  icke  wbiilligen  skaffede  horungen  aff 
ueyen').  Der  nu  samme  Paradys  fuel  uar  bordtfløiien. 
Da  uar  der  sådan  en  klagen  huos  fru  Ellen  och  hinders 
party  Oftuer  samme  kramsfuels  forreyssend,  at  ded  uar 
inted  att  tale  derom.  Der  uy  Nu  kam  y  Erfahring  Om 
ded,  da  befol  uy  Chanseleren  saliig  och  Riigens  Maars, 
at  dy  skulle  beskeiide  fru  Ellen  Enstedtz  tiil  siig  tyl  at 
fornemme  uorris  wyllie  -).  Mens  aldenstund  materien  uar 
hinder  bekendt,  som  dy  haifde  at  tale  med  hinder  Om, 
Daa  vndskyldede  hun  siig  først  med  syn  Skrøbelighed,  dy 
andre  gange  fattedis  hinder  Sommetyd  Ett  och  sommetid 
andiid.  Endeliigen  da  fattedis  hinder  hinders  Broder^), 
som  uar  fru  kyrstens  werge  Epther  lowen. 

Der  uy  nu  Anno  1639  fiick  fru  Ellen,  hinders  Broder 
och  Søster*)  Sanckiid  y  kolding,  da  lod  uy  dem  forstå, 
at  saframdt  hun  med  broderen  Icke  uylle  siige  la  eller 
Ney  tyl  ded,  som  der  fyndis  y  uorris  tegnebøgger  om  fru 
kyrstens  dondt,  Da  uylle  uy  steft'ne  Saagen  tyl  Herre- 
gagen (!),  som  uar  for  dørren.  Da  haffde  hun  med  syn 
Broder  och  Søster  for  att  giiffue  os  Ett  breff,  At  dy  inted 
uylle  tale  Om  ded,  huiis  ymellom  Os  och  fru  kyrsten  pas- 
serit  war,  Huilckid  uy  for  mange  årsager  skiild  inted 
wylle  Acceptere,  Aldenstund  wii  dermed  inted  kunde  stoppe 


>)  1G37,  se  forrige  Bind  S.  207  f. 
-)  .Jvir.  forrige  Bind  S.  206. 
')  Otte  Marsvin. 
'')  Helvig  Marsvin. 


80  1641. 

munden,  som  Er  ferdig  med  allehånde  discurs  y  dy  mader, 
Mens  befohl  fru  Ellen  ded  Aar  derepther  kordt  for  herre- 
dagen at  møde  y  køben:,  huorfra  hun  siig  inted  skulle 
begiiffue  vden  uorris  Exprcs  forloff.  Der  hun  nu  diid 
ankom,  da  lod  uy  hinder  forstå.  Årsagen,  huorfor  uy  hin- 
der dyd  haffde  ladiid  kalde,  uar  denne.  At  uy  Engang 
for  alle  uylle  uerre  tyl  Ende  med  hinders  datters  sag, 
Paded  uerden  kunde  Erfahre,  huos  hu  em  skylden  fyndis. 
Huortil  fru  Ellen  ingen  Ørren  haffde.  Mens  sende  Riigens 
Maars  och  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wUefeldt  tiil  os  med 
derris  wnderdanige  skriifftlige  forseckering,  at  uy  inted 
uyder  om  ded  casseredc  frøekens  dondt  skulle  molcsteris. 
Med  huilcken  den-is  forseckering  Os  lyge  sa  lydit  tyendt 
Er  som  med  ded  forrige,  som  omtaliid  Er,  Aldenstund  uy 
inted  achter  y  den  sag  nogiid  A  parte  at  tractere,  Børnen 
waffuydendis,  lygesom  uy  bar  sky  for  sagen. 

Huorfor  uy  Nu  y  Børnens  påhør  haffuer  uyldt  anstelle 
denne  Conf§rens  med  fru  Ellen  Och  spørre  hinder  ad, 
huorfor  hun  icke  som  En  Erliig  kuynde  Och  uorris  vnder- 
dan  warede  oss  ad,  Dentyd  hun  Saa,  att  hun  Inted  kunde 
Styre  datterens  letferdighed. 

Wiibecke  krusse  angaendis,  som  fru  Ellen  med  Syne 
confgdereredc  uyl  skyde  skylden  pa  baissen,  hinder  at  uerre 
årsag  y  worris  och  fru  kyrstens  skylsmall.  Da  Endog  ded 
Er  nocksom  beuyst,  aff  huad  årsag  wy  och  fru  kyrsten 
inted  tymte  ')  lenger  sammen.  Da  uylle  uy,  dessen  wan- 
siiet,  lade  børnen  forstå,  huorledis  worris  Och  wiibecke 
krussis  wenskab  først  Er  kommen  tyl  by  es. 

Frue  Ellen  ued  siig  nocksom  at  Errindre,  At  dentiid 
fru  kyrsten  lagede  wiibecke  och  den  Ene  tydtske  lomfru 
med  tre  piiger.  neder  aff  køben:  Slott,  Och  uy  siiden 
lagede  Resten  Neder,  Da  kam  fru  Ellen  om  morgenen  for 
dag  til  os  wdenfor  Slodtzporten  pa  køben:  Der  uy  Nu 
bleff  hinder  waar,    Da   sagde   uy  til  hinder:    Huad  tussind 


')  el.  t^'ente. 


1641.  81 

pocker  gør  du  heer  sa  tylig?  Da  suarede  hun:  leg  uylle 
gerne  tale  med  E:  M:  Huorfor  uy  sagde:  kam  med  os, 
saa  kandtdu  siige  oss,  hiiad  du  haffuer  att  siige.  Der  uy 
nu  baffde  gangen  y  Prouyandtgarden  Aff  En  uynckel  ind 
y  den  anden,  Daa  Sagde  hun  tiil  oss:  Er  E:  M:  Icke  til- 
friidtz,  att  wybecke  ma  bliiffue  huus(I)  mig?  Huortil  uy 
suarede:  huad  kommer  ded  os  ued,  huor  hun  med  dy 
andre  bliiffuer?  Dy  Erre  wforaldriid,  dy  faar  uel  tyeniste 
huos  andre. 

Der  fru  Ellen  Nu  trengede  pa  snar,  da  sagde  uy: 
wiil  piigen  uerre  huos  dig,  uy  kan  sachte  uerre  tilfriidtz 
dermed.     Huorpa  hun  tackede  os  och  giick  strax  bordt. 

Nogle  wgger  derepther,  dentid  uy  uylle  med  Armeiien 
pa  Øen,  Och  uy  haffde  Ingen  nermer  uey  at  komme  der- 
hen End  ygennom  fiin.  Da  toge  uy  uorris  uey  henad  El- 
lensborre  och  derfra  henad  Suynborg,  huor  skuderne  laa, 
Som   skulle   føhre   folckiid  och  Munitionen  offuer  tiil  Øen. 

Der  ded  nu  forhalede  Sig  nogiid  med  fokkens  Ind- 
skybning,  da  begerede  fru  Ellen,  at  wy,  ymidlertyd  uy 
der  y  Suynborg  bleff  opholdt,  som  sagdt  Er,  wiille  lossere 
pa  hinders  gård  keerstrup,  som  ligger  der  strax  huos, 
Huilckid  uy  ochsa  Beuylgede.  Imidlertyd  uy  nu  uaar  pa 
samme  gaard,  da  bleffue  uy  kendt  med  wybecke,  saat  hun 
bleff  med  Baarn  ^). 

Der  uy  nu  formedelst  den  Allerhoiiestis  nådige  bystand 
haffde  fuldendt  samme  tog,  och  friidden  ymellom  Os  och 
keysseren  uar  sluttid.  Da  tog  uy  uorris  uey  tilbage  Igen 
igennem  fyn  Och  kam  dyd,  som  fru  Ellen  uar  pa  dy  tyder, 
huor  wybecke  ochsa  uar.  Der  uy  nu  haffde  uerrid  nogid 
y  hussid,  da  ginge  uy  hen  tyl  wybecke  och  talede  med 
hinder,  Huordthen  fru  Ellen  strax  kam  Och  spurde  oss  ad, 
huorledis  wybecke  behagede  os  Nu,  ty  hun  uar  kendelig 
trynd.  Huortil  uy  suarede,  Epthersom  ded  os  pa  dy  tyder 
kunde  Indfalde. 


>)  Skete  1629,  se  Brevene  1G32— 35  S.  359. 


82  1641. 

Nogiid  derepther  Da  begerede  hun,  at  wybecke  motte 
ligge  y  Barsselseng  pa  En  aff  hinders  garde,  huortil  uy 
inted  uylle  suare,  mens  lod  ded  sa  sta  hen.  NB.  Haffde  fru 
Ellen  icke  uyst  datterens  leiilighed  saa  uel,  som  hun  uyste, 
hun  haffde  inted  uerrid  sa  høfflig  at  bødiid  wybecke  ded, 
som  hun  bød  hinder  ^). 

Saframdt  Nu  fru  Ellen  Inted  kan  beuysse,  hinders 
datter  at  [haffue]  ^)  werrid  pa  dy  steeder,  som  uy  uar,  den- 
tyd hun  bleff  med  ded  syste  Barn  ^),  saatt  hun  kan  dermed 
tiil  Inted  gørre  uorris  tegnebøgger,  Daa  skall  fru  Ellen 
forlade  siig  tiil,  at  hun  skall  Staa  os  Ett  glaas  tiil  Roeers 
Bade  for  den  Reiisse,  hun  giiorde  Offuer  tiil  Anderskou 
att  forsøge,  Om  hun  kunde  flycke  Oss  hinders  datters 
unge^)  paa  baissen,  Item  att  hun  tør')  begere  horungen  y 
sytt  hues  att  haffue,  der  hun  dog  ued,  huorledis  den  Er 
kommen  tyl  byes  worris  Børn  tyll  Skaade,  dermed  att 
gørre  Oss  Och  børnen  mere  Spodt,  End  uy  allerede  hafft 
haffuer,  yded  att  man  dageliigens  kunde  spørre,  huor  hun 
waar,  Item  Att  hun  och  datteren  skulle  haffue  horungen 
ymellom  sig  Och  gørre  aff  derris  løsøre,  huad  dii  uylle, 
Och  syden  Skylle  Børnen  ued  Syn  Egen  [Och] ")  datterens 
løssøre. 

I  sønderlighed  da  achter  uy  att  søge  uorris  vdlagde 
Penning  hiios  fru 'Ellen,  som  uy  haffuer  sjjcnclfejrit  pa 
horungen,  Syden  att  hun  gaff  oss  årsag  tiil,  att  uy  tog 
horungen  aff'  hinders  hus,  indtil  denne  dag. 


')  Resten   af  Siden   og  de   følgende    3  Sider   staa  blanke,    men 

paa   den    4de   Side,    den  sidste  i   Læget,    fortsættes  saa  (med 

mange  Rettelser). 
-)  Det  indklamrede  Ord  er   overstreget,    og  i  Stedet  er  skrevet: 

„uerre  frii". 
•\  Orig.  har:  Bran. 
•*)  Først  har  der  staaet:  horunge. 
')  I  Stedet  for  „ter"  har  der  oprindelig  staaet:    „pa  vnderskedt- 

lige  tyder  haffuer  vforskammid  turdt." 
")  Det  indklamrede  Ord  er  overstreget 


1641.  83 

47.  2.  Maj  1641. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

I  Valby  og  Bakken  derved  findes  en  Del  Kjeltringer  og  Bet- 
lere, som  falde  rejsende  Folk  til  Besvær,  hvorfor  de  skulle  gribes 
og  føres  til  Kjøbenhavns  Slot  —  Langeheks  Afskr.  (efter  Orig.  hos 
Klevenfeldt  1770)  i  Geh.  Ark. 

Eptherdi  leg  kommer  y  Erfahring,  at  y  den  By  her 
nest  huos,  waalby,  fyndis  en  haab  kelteringer  och  Betler, 
som  er  gaadt  folck,  som  reisser,  molest  Och  haffuer  derris 
waaninger  y  dy  Leergraffuer,  som  er  y  Backen  ued  samme 
Landtzby,  Da  skaldtu  y  en  hast  vdryste  sådan  en  Armei, 
som  kan  leede  oss  dy  godt  folck  op  bade  y  Byen  och  y 
Backen  och  føre  dem  til  Slottiid.  Vale.  Aff  Rossenborg 
den  2  Maij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  til  hånde. 

48.  3.  Maj  1641. 
Til  Peder  Vibe. 

Kongen  udtaler  sin  Tilfredshed  med  det  skete  Valg  af  Rigs- 
drost  i  Sverig  og  sin  Misbilligelse  af  den  Maade,  hvorpaa  den 
svenske  Enkedronning  behandles  der.  Han  rejser  til  Holsten  for 
at  være  nærmere  ved  Stade,  hvor  Generalstaternes  Gesandter 
møde.  Den  portugisiske  Gesandt  har  ikke  faaet  Audiens  hos 
ham,  men  vil  rimeligvis  opnaa  en  saadan  i  Sverig.  Samme  Ge- 
sandt siges  at  medbringe  en  stor  Sum  Penge  til  at  kjøbe  Skibe 
og  Munition  for  i  Hamborg.  —  Geh.  Ark. 

Vdaff  dyn  Siiste  haffuer  leg  forstanden,  huorledis  ded 
med  Drosten  y  Suerrigs  Election  Er  tylgangen.  Att  Chan- 
seleren  inted  gerne  Seer  Nogen  y  Regeringen  huos  siig 
uden  syne  Egne,  derpå  Er  inted  at  thuyffle.  Och  skal 
man  Erfahre,  att  samme  Election  skal  tage  paa  hans  hel- 
bred,    aldenstund    densamme    uaar    hannem   Saa   megiid 

6* 


84  1641. 

ymod.  Ded  Er  mig  keerdt,  at  ded  Er  gangen,  som  ded 
Er,  huylckiid  du  wnder  handen  kandt  lade  Drosten  for- 
stå'). Dii  Maa  skamme  dem,  Att  Dy  traderer  derris 
dronnings  frummoder,  som  dii  gør'-).  Hynders  herre  uar 
all  werden  for  Sneeuer,  Och  Nu  maa  hun  leffue  aff 
andriis  Naade. 

leg  drager  nu  henad  Landte  Holstein  att  fornemme, 
huad  dii  hoch  vndt  Mogenden  herren  Stathen  generall  y 
Stade  uyl  giiffue  for 'O- 

Den  gesandter  aff  Portugal  haffuer  ingen  Audiens 
kund  Erlange  huos  mig,  Huilcken  hannem  y  Suerrig  vden 
all  thuiffuel  nocksom  vndiis,  y  betrachting  att  dy  thuende 
Nationer  liidit  kan  gørre  hinanden  Endten  vndt  eller 
gaadt*). 

Ded  siigis,  samme  gesandter  att  haffue  400000  ducater 
med  siig  tiil  at  køhe  Skiib   och  Munition  for  y  Hamborg 


')  Som  omtalt  i  forrige  Bind  S.  430,  var  Per  Brahe  i  April 
bleven  valgt  til  svensk  Rigsdrost.  Modpartiets  Kandidat  var 
Rigsskatmesteren  Gabriel  Bengtson  Oxenstjerna.  I  øvrigt 
bleve  Modsætningerne  mellem  Per  Brahe  og  Rigskansleren 
Axel  Oxenstjerna  færre,  efter  at  den  førstnævnte  var  bleven 
Medlem  af  Regeringen.  Odhner,  Sveriges  inre  historia  under 
drottn.  Christinas  formyndare  S.  101  f. 

')  Man  inddrog  Dropning  Maria  Eleonoras  Livgeding.  Odhner, 
anf.  Skr.  S.  99  f. 

*)  Efter  Forslag  af  Ærkebiskop  Frederik  af  Bremen  var  der  be- 
rammet et  Møde  i  Stade  til  18.  Maj  mellem  Gesandter  fra 
den  danske  Konge  og  Generalstaterne.  Fridericia,  Danm. 
ydre  polit.  Hist.  II,  270. 

^)  Ogsaa  Korfits  Ulfeldt  ytrede  ved  Afskeden  til  den  portugi- 
siske Gesandt,  at  han  vistnok  vilde  finde  gode  Venner  i 
Sverig;  „i  det  mindste  vil  I  der  finde  eders  Fjenders  Fjen- 
der". Slange  S.  1089.  Det  gik  ogsaa  i  Opfyldelse,  idet  den 
svenske  Regering  sluttede  en  Handelstraktat  med  Portugal 
og  strax  selv  sendte  tre  Skibe  med  Vaaben,  Ammunition  osv. 
til  Portugal.  Arckenholtz,  Memoirer  concern.  Christine  III. 
197.  Odhner,  anf.  Skr.  S.  297.  J.  F.  B.  de  Castro,  Colleccao 
dos  tratados,  convencoes,  contratos  e  actos  publicos  celebra- 
dos  entre  a  coroa  de  Portugal  e  as  mais  potencias  desde 
1640  I,  Lisb.  1856,  S.  50  ff. 


1G41.  85 

tyl  syn  herris   tyeniste.      Huoruydt  hånd  nu   med  dy  pen- 
ning kan  komme,  ded  ued  gud. 

Aff  køben:  Slott  den  3  Maij  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:    A  M:  M:    Wyhe. 

49.  4.  Maj  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Befalinger    om   Reparationer    ved    Sorø   Kloster.    —    Kleven- 
feldtsk  Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  KalUke  Saml.,  4.,  438. 

leg  haffuer  uerrid  y  dag  paa  Soer  Och  der  Seet  de- 
feden  at  werre  stor,  Huorfor  du  skaldt  sende  Bygmei- 
steren  ^)  derhen,  att  besee  altyng  sammestedtz  Och  siiden 
sette  ded  op,  huad  ded  wiil  koste.  Der  skal  ochsa  derhen 
Sendis  En  skeffuertecker,  som  kan  gørre  Offuerslag  pa, 
huor  mange  Riiss  skeuersten  der  uyl  tyl  att  tecke  vd- 
siiderne  med  paa  kyrcken  sammestedtz,  Huilcke  syden 
skall  bestyllis  fraa  Suurland  ').  Vale.  Anderskou  Slott  den 
4  Maij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  till  hånde. 


50.  8.  3Iaj  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Et  Par  Skibe  skulle  gaa  til  Christianspris  for  derfra  at  over- 
føre den  svenske  Enkedronning  til  Preussen.  —  Geh   Ark. 


')  Leonhard  Blasius. 

*)  Saaledes  en  Afskrift  efter  Orig.  hos  Kleveufeldt  (Geh.  Ark.), 
hvorimod  den  Afskrift,  der  er  lagt  til  Grund  for  Texten,  har: 
Suueland.    Suurland  er  Sauerlajid,  et  Bjerglandskab  iWestfalen. 


86  1641. 

Epthersom  leg  haffuer  beuylgid  Enckedronningen  aff 
Suerig  Ett  aff  Orloff  skiiben  tyl  at  føre  hinder  offuer  tiil 
Prydtzen  ^),  Hiiorfor  den  Norske  Løffue  strax  med  gode 
Styremend  och  En  Pynasse,  huorpa  hun  kan  gaa  Ind  y 
landiid,  skall  gaa  henad  Christianpriis  Och  der  Indtage 
samme  dronning  med  siit  folck, 

Huad  fersk  mad,    011  och  wyn  tyl  samme  Reiisse  kan 

hehøffuis,    ded    haffuer   Capiteinen   huoss   guhernøren    paa 

festningen  sammestedtz^)   att  kreffue.      Aff  Rensborg  Slott 

den  8  Maij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeld  till  hånde, 
Och  y  hans  frauerrelsse  Rentemeisterne  at  Opbriide  '^;. 

51.  17.  Maj  1641. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  har  faaet  Underretning  om,  at  de  nederlandske  Ge- 
sandter først  komme  til  Stade  efter  Pintse,  til  hvilken  Tid  Kongen 
og  hans  Gesandter  næppe  kunne  vente.  Grev  Valdemar  Christians 
Afrejse  til  Rusland  ber  finde  Sted  strax  efter  Pintse.  En  forrykt 
Student  skal  sættes  i  Børnehuset.  —  Geh.  Arie. 

Epthersom  lørgen  wiind  och  lørgen  Seefeldt  Er  kom- 
men hiid,  fordi  att^myn  Søn  Erdtzbiskoppen  aff  Brehmen 
mig  lod  forstå,  att  Staternis  gesandter  ymod  den  18  Huiiis 
uylle  uerre  y  Staade,  Mens  Eptherdi  leg  ygaar,  som  leg 
kam  hiid  fra  Althenau,  fandt  Tancciis  breff  for  mig, 
huorudi  hånd  skriiffuer,  Att  samme  gesandter  Inted  be- 
giiffuer  siig  pa  Reiissen,  førend  derris  Pyndtze  dag  Er 
gangen*),  wden  thuiffuel  instindu  Su§corum,  Daa  seer  ieg 


*)  Af  denne  paatænkte  Rejse  blev  der  ikke  noget.  Enkedron- 
ningen drog  i  Stedet  til  Sjælland. 

')  Axel  Urup. 

*)  En  Paaskrift  paa  Brevet  viser,  at  det  er  blevet  leveret  Rente- 
mestrene. 

■*)  Efter  gammel  Stil  faldt  Pintsedag  1641  paa  13.  Juni,  men  i 
Nederlandene  brugtes  i  Regelen  den  nye  Stil  (Kongen  skriver 


1641.  87 

inted,  huorledis  myne  gesandter  Och  megiid  mynder  leg 
den  tyd  kan  abuardte,  y  sønderlighed  mens  ded  Er  Noto- 
rium,  at  leg  haffuer  y  synde  att  begiiffue  mig  op  til 
Norrie  ^). 

Ded  Er  hest,  at  graff  woldemar  Christians  dondt 
henad  Muskou-)  interim  bliiffuer  ferdig,  Saat  hans  Reiisse 
kan  gaa  for  siig  Strax^)  worris  Pyndtze  fest,  Imod  huyl- 
cken  leg  habis  med  gudtz  hiielp  att  uerre  tiil  steede.  Vale. 
Aff  Glyckxborg  y  glyckstadt  den  17  Maij  Anno  1641. 

Christian. 

Der  fiindis  En  studiosus  y  køben:  y  Prindtzen^)  ved 
Naffn  lacob  Ruiin,  fød  y  Slessuig,  som  Er  forryckt  y  hoff- 
uedid,  Som  skall  settis  y  Børnehussiid,  sammestedtz  att 
lehre  Ett  af  dy  handuerck,  som  der  brugis. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde. 


ogsaa  „deres"  Pintse  og  længere  hen  i  Brevet  „vores"  Pintse), 
og  efter  den  faldt  Pintsedag  1641  paa  19.  Maj. 

')  Kongen  var  fejlagtig  underrettet.  Instruxen  for  de  neder- 
landske Gesandter  Willeni  Boreel,  Raad  og  tørste  Pensionær 
i  Amsterdam,  Albert  Sonck,  forhen  Borgmester  i  Hoorn,  og 
Johan  van  Weede,  forhen  Borgmester  i  Utrecht,  var  udstedt 
8.  Maj  (g.  St.).  Kort  efter  at  Kongen  har  skrevet  sit  Brev, 
maa  han  have  erfaret,  at  Mødet  i  Stade  dog  var  nær  fore- 
staaende.  Hans  Kreditiv  for  hans  Kommissærer,  Jørgen  Vind, 
Jørgen  Sefeldt  og  Ditlev  Eeventlov,  er  udstedt  16.  Maj,  In- 
struxen for  dem  19.  Maj.  De  droge  afsted  fra  Gliickstadt  21. 
Maj.  Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  271  f.  Danske 
Samlinger  2.  R.  III,  388. 

■')  Den  egentlige  Hensigt  med  Grevens  Afsendelse  til  Rusland 
var  at  indlede  en  Forbindelse  mellem  ham  og  Zarens  Datter. 
Jvfr.  Fridericia,  anf.  Skr.  II,   317  f. 

^)  Her  mangler  Ordet:  efter,  eller  ogsaa  mangler  efter  „fest" 
Ordene:  er  forbi  ell.  lign.  Instruxen  for  Valdemar  Christian 
og  Gregers  Krabbe  som  Gesandter  til  Rusland  udstedtes  13. 
Juni,  men  først  i  den  følgende  Maaned  sejlede  de  afsted. 
Fridericia.  anf.  Skr.  II,  318.     Slange  S.  1094. 

')  Saaledes  hed  en  Gaard  i  Store  Færgestræde  (der  løb  langs 
den  østlige  Side  af  den  nuværende  Højbroplads),  som  i  hvert 
Fald  senere  brugtes  som  Herberge.  Danske  Samlinger  2.  R. 
I,  356. 


88  1641. 

52.  22.  Maj  1641. 

Til  Rentemestreue. 

Om  et  Dækken  til  den  Hest,  der  skal  sendes  til  Moskau  til- 
ligemed Hopperne,  og  om  et  Skib  til  at  overføre  disse.  Et  Skib 
skal  hente  Tømmerlast  i  Norge  og  føre  den  til  Spanien  for  der  i 
Stedet  at  indkjøbe  Salt.  —  Geh.  Ark. 

Rentemeisterne  skal  skaffe  Stalmeisteren  ^)  Sa  megid 
fløiiel  aff  collør,  saoch  guld  knypling  Eller  possomenter, 
som  der  kan  behøffuis  til  Ett  tecken  offuer  den  hest,  som 
skall  med  dii  hopper  henad  Muscliou. 

Dii  skal  lade  mig  uyde,  Om  der  Er  nogen  aff  myne 
skiib,  som  kan  tage  samme  hest  med  hopperne  Ind  och 
føre  dem  henad  Naaruen  ymod  Angusfj  Maanid^).  Och 
haffuer  dii  Ingen  fatcit  at  gørre  sig  pa  ded  skiib,  som 
bleff  hendt(l)  hiid  med  prouiant  Och  uar  forgangen  Aar 
med  dy  heste  henad  Engeland^). 

Saframdt  der  findis  Nu  ingen  yblandt  myne,  som  der- 
til tiienlig  Er,  daa  skall  dertil  frachtis  skiib. 

Den  Huyde  Byørn  skall  med  ded  første  ga  henad 
Norrie  Och  tage  tømmer  Ind  Och  løbe  dermed  henad 
Spannien  och  sammestedtz  forhand[l]e  tømmerid  for  Saaldt 
Och  ded  heer  losse.  Folcken,  som  med  samme  skiib 
kommer  hen,  skall  loffuis  En  uys  hiire,  som  billigdt  kan 
uerre.     Passen  med,  breffue  op  til  Norrie  fiindis  herhuos^). 

Aff  Glyckxborg  den  22  3Iaj  Anno  1641-. 

Christian. 

Udskrift:  Rentemeisterne  tiil  hånde  ^). 


')  Arent  v.  d.  Kulila. 

')  Grev  Valdemar  Christian  og  Gregers  Krabbe  afsejlede  i  Juli 
(jvfr.  S.  87  Anm.  3)  med  tre  kongelige  Skibe  under  Sigvard 
Gabrielsen  Akeleies  Befaling  til  Eiga.  Slange  S.  1094.  Man 
kan  vel  formode,  at  Hestene  vare  med  paa  et  af  disse  Skibe, 
og  at  de  vare  bestemte  til  at  foræres  den  russiske  Storfyrste. 

')  Jvfr.  forrige  Bind  S.  358.  362.  368. 

■•)  Brevet  til  Christoffer  Urne  er  trykt  i  Norske  Rigsregistr. 
Vni,  55.  Ligesom  i  1640  (forrige  Bind  S.  376  f  382)  førtes 
den  hvide  Bjørn  nu  af  Villum  Evertsen. 

'")  Modtaget  22.  Maj. 


1641.  89 

53.  23.  Maj  1641. 
Til  Tolderne  i  Sundet. 

Kongen  giver  Ordre  om  Udbetaling  at'  Penge  til  Rasmus 
Jensen  Hellekande  for  Hamp,  som  han  skal  levere  til  Bremer- 
holm. —  Geh.  Ark.,  Bilag  til  Sundtoldregnsh.  1641. 

Aff  dii  tyue  tussind  daler,  Som  tollerne  y  Sundiit  Er 
befahliid  at  købe  hamp  for  y  Sundiit,  Skal  dii  lade  tyl- 
komme denne  breffuysser  Rassmus  hellekande  ^),  Epther- 
handen  som  hånd  leffuerer  hamp  tyl  godtfriid  Myckelsøn, 
Sa  mange  penning,  som  aff  forbenente  Summa  Endnu 
inted  for  hamp  vdgiiffuen  Er,  huer  skiippund  beregnit  tiil 
halff  fiiortende  daler  R: 

Glyckxborg  den  23  3Iaj  Anno  1641. 

Christian  ^). 

54.  24.  Maj  1641. 
Til  Peder  Vibe. 

De  nederlandske  Gesandter  ved  Mødet  i  Stade  have  vist  sig 
forekommende.  Hannibal  Sehested  har  opnaaet  meget  i  Spanien: 
toldfri  Saltndførsel  i  3  Aar.  Kongen  udtaler  sig  om  det  portu- 
gisiske Spørgsmaal  og  spotter  over  den  portugisiske  Gesandts 
Ubekjendtskab  med  de  nordiske  Landes  Beliggenhed  og  over 
den  nye  Vandvej  gjennem  Sverig,  som  Nederlænderne  have 
fundet.  —  Geh.  Ark. 

Eptherad  ieg  aff  myn  Søn  Erdtzbiiskoppen  aff  Breh- 
men  fornam,  At  Staternis  deputerede  var  y  Staade,  Da 
sende   ieg  myne    de^mterede  ochsa  derhen  "•'),    Som   anden- 


>)  Om  ham  se  Brevene  1632—35  S.. 215. 

-)  Vedlagt  findes  en  Kvittering  af  Skriveren  paa  Bremerholm 
Gotfred  Mikkelsen  af  26.  Juli  1641  for  at  have  modtaget  af 
Rasmus  Jensen,  Borger  i  Kjøbenhavn,  303  Skpd.  4  Lpd.  Ri- 
gaisk  Hamp  samt  Rasmus  Jensens  Kvittering,  dat.  Helsingør 
15.  Septbr.,  for  at  have  modtaget  4093  Rdl.  19  Sk.  dansk  for 
den  leverede  Rigaiske  Hamp. 

=•)  Jvfr.  ovfr.  S.  86  f. 


90  1641. 

dagen  lod  mig  uyde,  at  Staternis  deputerede  y  alle  made 
Styllede  siig  høffeliig  och  Cortoiis  an,  Saat  ded  siinis,  at 
dy  med  gudtz  hiielp  bliiffuer  beder  at  handle  med,  End 
uorris  Naboer  ded  formener, 

leg  haifuer  disse  dage  faat  breff  fra  Hanibal  Seested, 
liuorudi  band  Rosser  mechtig  hans  Expedition  huos  kon: 
y  Hiispannien,  y  ded  att  myne  vnderdan  y  tre  Aar  ma 
føre  Saaldt  tolfrii  udaff  hyspannien,  Som  kan  profitere 
offuer  fem  tønder  guld.  I  samme  hans  breff  bleff  portugal 
Icke  neffnd  med  Et  ord,  Saat  ded  werck  ma  werre  ringe 
achtiid  huos  Dem.  Den  gesandter  aff  Portugal,  som  Er  y 
holland  ^),  hans  Negotia  huos  købmenden  gar  slet  fordt, 
ty  dii  haffuer  ingen  mod  dertiil.  Gud  giiffue,  huad  for 
En  oppinion  Regeringen  y  Suerrig  uyl  fatte  om  han  nem, 
som  kam  aff  danmarck  hen  tiil  dem'-).  leg  tackede  gud, 
at  ieg  bleff  aff  med  hannem.  Hånd  byldede  siig  ind,  at 
hånd  kunde  ga  fra  lybeck  henad  Portugal  och  inted  be- 
røre myne  Strømme,  huylcken  uey  mig  er  wbekendt.  leg 
tencker,  at  band  uyl  gaa  den  Ny  uey,  dy  hollender  haff- 
uer Leedt  op  fra  gothenborg  ygennom  Suerrig  ind  y  Øster- 
søen til  at  føre  Salpeiiter  Igennem,  saat  den  inted  kommer 
igennom  Sundiid  ^).      Kommer  gesandten  samme   weii,    da 


')  Tristan  de  Mendoza  Furtado.  Jvfr.  Aitzema,  Saken  van  stået 
en  oorlogh  V,  197  ff. 

')  Jvfr.  ovfr.  S.   84. 

•''j  Det  nederlandske  Gesandtskab,  som  1640  var  i  Sverig  (forrige 
Bind  S.  360.  410),  havde  taget  Ordet  for  paa  en  eller  anden 
Maade  at  undgaa  Farten  gjennem  Øresund,  og  Axel  Oxen- 
stjei'na,  som  nærede  saa  stor  Interesse  for  Udvidelsen  af 
Sverigs  Kanalsystem,  ledede  da  selv  Talen  hen  paa  at  til- 
vejebringe en  Forbindelse  gjennem  Sverig  mellem  Kattegat 
og  Østersøen;  men  Vanskelighederne,  der  skulde  overvindes, 
ansaas  for  at  være  for  store.  (Stj^ff'e)  Om  Sveriges  Kanal- 
byggnader  intill  mediet  af  18.  seklet,  Stockh.  1846,  S.  60. 
Jvfr.  Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hi.st.  II,  234.  236.  254  f. 
Odhner,  Sveriges  inre  hist.  und.  Christinas  formyndare  S. 
258.  Christian  IV's  Spot  over  Projektet  gjentages  endnu  af 
Holberg,  som  kalder  det  sælsomt  og  latterligt  (Dannemarks 
Eiges  Hist.  II,  815}. 


1641.  91 

skal    hånd   Neppeliigen    haffue    reyssid    En    lystiger    Och 
mageliger  weii  y  Fortugall. 

Aff'  Glyckxborg  den  24  Maj  Anno  1G41. 

Christian. 

Udskrift:  A  M:  M:  wiibe. 


55.  28.  Maj  1641. 

Til  Peder  Vibe. 

Han  skal  anholde  om  Audiens  hos  Dronningen  af  Sverig  og 
der  forebringe,  hvad  Kongen  har  gjort  for  hendes  Moder  Enke- 
dronningen, i  Anledning  af  den  Ros,  som  den  svenske  Regering 
har  givet  Hertugen  af  Gottorp  for  hans  Opførsel  mod  samme 
Enkedronning.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  leg  kommer  y  Erfahring,  at  Regeringen  y 
Suerrig  y  den  Regerende  dronnings  naffn  haffuer  tackiid 
H:  friderich  aff  holstein,  At  hånd  frummoderen  haffuer 
huos  siig  och  hinder  med  vnderholding  forsørgiid,  Der  hun 
aff  alle  uar  forladt,  Som  du  aff  huosføiiede  copia  haffuer 
at  fornemme, 

Da  skaldtu  huos  samme  dronning  om  Audiens  anholde 
Och  y  derris  pr§sens,  som  pro  teinpore  erre  ued  handen, 
pa  Myne  uegne  Anbringe,  At  Eptherdi  ieg  er  kommen  y 
Erfahring  om  ded,  som  Regeringen  haffuer  skreffuid  H:  af 
holsten  tiil,  Och  ieg  inted  gerne  uylle  fyndis  yblandt 
dennom,  Som  haffde  forladt  hinders  frummoder,  Daa  haff- 
uer leg  nu  Indrømdt  hinder  Et  aff  myne  husse  *),  Huorpa 
hun  med  siin  commifaf  aff  mig  med  Notturfft  skall  bliiffue 
forsørgiit,  Indtil  ded  bliiffuer  werden  bekendt,  aff  huem 
hun  bliiffuer  forladt,    Huilckit   lenge   silden   haffde   skeed, 


')  Nemlig  Ibstrup;  senere  fik  hun  Ophold  paa  Vordingborg. 
Slange  S.  1093.  28.  Maj  fik  Lensmanden  paa  Kjøbenhavns 
Slot  Niels  Trolle  Brev  om  at  skafi'e  Vogne  og  Heste  til  at 
føre  hende  til  Ibstrup.     Sjæll.  Tegn.  XXVII,  185. 


92  1641. 

om  leg  icke  haffde  fornommen,  at  ded  aff  Regeringen  icke 
sa  heel  Ilde  haffde  uerrit  optagen,  at  leg  frummoderen 
med  rayne  skiib  lod  føre  Icke  aff  Suerrig,  mens  aff  myne 
Egne  lande.  Inted  thuifflendis,  at  sliigdt,  som  frummo- 
deren aff  mig  y  dy  made  Skeer,  hinder  Icke  aliene  Er 
keerdt  at  fornemme,  Mens  ochsa  Siig,  som  hinders  Eniste 
Baarn,  lader  uerre  angelegen  At  disponere  Riigens  Raad 
och  Stenderne,  Att  dii  icke  Erre  yblandt  dem,  som  Rege- 
ringen y  derris  skriiffuelsse  tiil  H:  aff  holstein  taler  Om. 
Aff  Glyckxborg  den  28  Maij  Anno  1G41. 

Christian. 

Udskrift:  A  M:  M:  wiibe. 


56.  30.  Maj  1641. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Underretning  om  Mødet  i  Stade  og  om  den  Instrux,  Kongen 
har  givet  sine  Afsendinge,  hvis  de  nederlandske  Gesandter  ikke 
komme  med  fornuftigere  Forslag.  Disse  Gesandter  have  for- 
gjæves  søgt  Raad  hos  Salvius,  og  Kongen  venter,  at  Medet  vil 
ende  en  af  de  første  Dage.  —  Geh.  Ark. 

Eptherad  dii  Stadiiske  Deputerede  uar  ankommen  tyl 
Staade,  da  sende  iég  strax  myne  derhen,  Huilcke,  Ep- 
therad sgremonialia  uar  forbii,  begindte  at  tractere,  wan- 
siet  att  dy  Stadiiske  begerede  y  begindelsen  att  tractere 
med  rayne  excliiso  Archiepischopo^  Huylckiid,  dentiid  ded 
inted  uyl  gaa  an,  Da  begindte  dy  att  tractere  Och  sloge 
for,  att  dy  motte  y  tii  Aar  først  løbe  frii  uden  nogen  toll 
ygennom  Sundid  och  siiden  tracterg  de  modo  prosedendi. 
Der  nu  myne  sliigdt  med  forundring  hørdte,  Daa  Er- 
mandte  dii  dem,  at  dii  uylie  betencke  siig  bedre.  Mens 
ded  uaar  forgeffuis,  Huorfor  lørgen  wiind  och  M:  Reuendt- 
lou  begaft'  siig  hiid  om  Morgenen  strax  derepther  och 
giiorde  derris  Belation  om,  huiis  passerit  uar,  Huorpa  dii 
fyck    befahliing,    Att    om    dii    kam    tyer    herfor    med    sliig 


1641.  93 

snack,  daa  skulle  dy  drage  derfraa  Och  befahle  dem 
fanden.  Dentyd  dy  nu  samme  dag  ^)  offuer  tiil  Stade 
Igen,  daa  uar  dii  andre  dragen  henad  Hamborg  til  Sal- 
iiium  och(!)  lade  siig  aff  hannem  InforniefreJ,  huorledis  dy 
sig  skulle  comporferc,  Mens  Saluius  suarede,  Siig  ingen  be- 
fahling  att  haffue  nogiid  udi  den  Sag  att  gørre,  Endten  y 
En  Eller  anden  made,  huorfor  dy  Er  dragen  tyl  Stade 
Igen  ygaar.  Och  foruendter  leg  Ende  paa  samme  trac- 
tafer  y  morgen  eller  y  ded  lengste  Offuermorgen.  Valc. 
Aff  Glyckxborg  den  30  Maij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian    tommissøn    tiil 
hånde. 


57.  4.  Jnni  1641. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Efterretninger  fra  Sverig,  hvor  de  nederlandske  Officerer, 
der  ere  hentede  til  Flaaden,  ere  misfornøjede  med  deres  Stilling. 
At  den  moskovitiske  Post,  Nikkel  Kock  førte  til  Narva.  ikke  var 
velkommen,  var  Kongen  forberedt  paa;  han  spaar  Valdemar 
Christian  en  lignende  Modtagelse.  Han  sender  en  Afskrift  af  det 
Svar,  han  har  givet  de  nederlandske  Gesandter  i  Stade.  Han 
drager  nu  til  Kjøbenhavn.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelsse,  daterit  den  30  Maj,  Er  mig  ydag 
med  Peder  wiibis  breff  tylhande  kommen.  Peder  skriiffuer 
inted  om  dy  11000  mand,  som  Christian  Biilou  ^)  formener 
at  werre  Sammen  y  Suerrig.  Hånd  skiiffuer  yblandt  an- 
diid,  at  dii  Officerer,  som  dy  lod  hendte  aff  holland  tiil 
flaaden,  dii  Erre  allerede  keed  aff  Lauyd.  Att  den  Mu- 
skouyterske  Post,  som  Nyckel  kock  førdte  henad  Narwen, 
Inted  uaar  welkommen  der,  Ded  gettede  ieg  nock,  førend 


')  Her  mangler  Ordet:  drog  ell.  lign. 
^j  Lensmand  paa  Lagholm. 


94  lfi41. 

hånd  kam  diid.  leg  mener,  at  greff  woldemar  Christian 
bliiffuer  Lige  saa  welkommen,  Naar  hånd,  Om  gud  uyll, 
kommer  diid. 

Huad  dii  herren  Stathen  abgesandter  Er  giiffuen  tiil 
suar,  deraff  haffuer  du  Copiam  herhuos  att  Emphange. 
Myne  abgesandter  droge  ydag  med  samme  Resolution 
offuer  tyl  Stade.  leg  achter  med  gudtz  hiielp  Inden  En 
dag  eller  thu  at  begiiffue  mig  herfra  Hige  henad  køben:  ^). 
Vale.     Aff  Glyckxborg  den  4  lunij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde. 


58.  13.  Juni  1641. 

Til  (xejstligheden  i  Sverig. 

Udkast  til  en  Skrivelse,  hvori  Kongen  protesterer  mod,  at 
Hertugen  af  Gottorp  er  bleven  takket  af  den  svenske  Regering 
som  den  eneste,  tier  har  staaet  Enkedronningen  af  Sverig  bi,  og 
hvori  han  fremhæver,  hvad  han  selv  har  gjort  for  hende.  — 
Geh.  Ark. 

An  dii  geiistligkeiit  in  Sueden'-^). 
Nachdem  dii  kon.  frau  wytwe  aus  Sueden  sich  her- 
ausser  begeeben,  vndt  wiir  Sii  auss  sonderbahren  wr- 
sachen  fiir  diissem  nit  sprechen  wollen,  Insonderheidt 
weiil  man  vns  Nachsagen  wollen,  Als  solthen  wiir  I:  L: 
zu  solcher  Retrette  anlas  gegeben  haben,  weiil  wiir  I:  L: 
miit  vnseren  Orloff  skiiifen  von  gottland  naher  denmarck 
bringen  lassen. 


')  Han   kom   til   Kjebenhavn   10.  Juni.     Danske  Samlinger  2.  R. 

III,  389. 
^)  Udenpaa    med    Fred.    Giinthers    Haaud :      „I.    K.    Mtt-     Ordre 

wegen    eines    schreibens    an     die    Geistlicheit   in    Schweden. 

13  lunij  1041." 


1641.  95 

Weiil  wiir  aber  dii  grosse  dancksagung,  so  dii  konnig- 
liche  tochter  dem  herdtzogen  von  holstein  gethan  wegen 
dessen,  das  Er  dii  fraumutter,  So  von  allen  den  Ihrigen 
verlassen,  Auff  vndt  an  genommen  hatt,  verstanden, 

So  haben  wiir  billig  Niit  in  der  anzall  sein  wollen,  so 
sii  verlassen,  Aber  viil  mebr  auff  das  wiir  I:  L:  allen 
freundt,  vetter  vndt  Suegerlichen  gefallen  leiisten  konnen, 
I:  L:  Eiins  von  vnseren  Embdtheren  hii  im  lande  Ein- 
gereumett,  worauff  Sii  ibr  verbleiiben  baben  kan,  biiss  das 
dii  Regiirung  I:  L:  das,  was  ibr  von  godt  vndt  Rechtes 
wegen  gebiibrett,  zugeuandt  wiirdt,  Niitt  zue[i]fflende,  sii 
alss  gottes  diiner  Intersedendo  daran  sein  werden,  das 
der  guthen  koniginnen  das  wiiderfabren  muchte,  was  an- 
deren konnicblicben  wiitwen  in  der  weldt  wiiderfebret. 

59.  14.  Jnni  1641. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  skriver  om  Uenigheden  i  Sverig;  han  mener,  at  Tor- 
stenson  næppe  vil  kunne  maale  sig  med  Baner;  han  ønsker  at 
erfare,  hvad  den  svenske  Regering  vil  sige  til  det  uheldige  Ud- 
fald af  Mødet  i  Stade  og  til  Valdemar  Christians  russiske  Rejse. 
Fra  Norge  vil  Kongen  rejse  til  Gliickstadt.  —  Geh.  Ark. 

Wdaff  dyne  vnderskedtlige  Breffue  haffuer  leg  for- 
nommen,  tilstanden  y  Suerrig  siinis  inted  at  kunde  lenge 
baffue  bestand,  Tii  dii  forligis  inted  y  lengden  om  derris 
commando  ^).  Den  tostensøn  skal  Neppeliigen  gørre  ded 
Epther,    Som    Bannyr    baffuer    giiordt  y  tyssland^j.      Ded 


')  Kongen  tænker  vel  nærmest  paa  det  mindre  gode  Forhold 
mellem  Axel  Oxenstjerna  og  Per  Brahe  (se  ovfr.  S.  84)  og 
mellem  den  førstnævnte  paa  den  ene  og  Rigsadmiralen  Karl 
Gyllenhjelm  og  Johan  Skytte  paa  den  anden  Side  (jvfr.  Odh- 
ner,  Sveriges  inre  hist.  S.  103  f.).  Ogsaa  mellem  de  svenske 
Generaler  herskede  der  Uenighed. 

'"')  Johan  Baner  døde  10.  Maj  1641,  og  Maanedsdagen  derefter 
erklærede  Lennart  Torstenson  sig  for  det  svenske  Rigsraad 
villic:  til  at  overtage  Ovei-kommandoen.     Hans  Fuldmagt  som 


96  1641. 

skal  liiste  mig  at  Erfahre,  huad  Regeringen  y  Suerrig 
wiil  siige  dertiil,  Att  den  cotmcntus  stadencis  Er  løbben 
saa  sleet  aff. 

Huad  dy  gode  herrer  uyl  Indicere  om  myn  Søns 
greffue  woldemar  Christians  Reiisse  henad  Muskou '), 
Huorom  myn  herhuosføiiede  skriiffuelsse  tiil  dig  om  for- 
melder^), Ded  skaldtu  med  ded  første  lade  mig  uyde  y 
glyckstadt,  Tii  om  leg  Endskøndt  mueligdt  inted  saa 
snardt  derhen  aff  Norrie  Arriuerer,  Daa  setter  ieg  dog 
myn  kaas  fra  Norrie  henad  Elffuen^). 

Aff  Rossenborg  den  14  lunij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  A  M:  M:  wiibe. 

60.  16.  Jani  1641. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  sender  ham  et  Brev  til  Dronningen  af  Sverig  an- 
gaaende  hendes  Moder  og  paalægger  ham  at  trænge  paa  Svar 
paa  dette  Brev.  —  Geh.  Ark. 


Feltmarskalk  udfærdigedes  dog  ikke  fer  31.  Aug.,  og  stanset 
af  Sygdom  kom  han  først  til  Tydskland  i  Begyndelsen  af 
Oktober.  Cronholm,  Trettioåriga  kriget  och  underhandl,  i 
Tyskland  II,  489  f. 

')  Jvfr.  Kongens  Bre.ve  af  2.  og  7.  Aug.  1641 

-)  Peder  Vibe  fik  under  14.  Juni  Brev  om  hos  den  svenske 
Regering  at  skaffe  Passer  til  Gruvernøren  i  Riga  og  andre 
Officerer  i  Lifland  for  Valdemar  Christian  og  Gregers  Krabbe, 
der  i  disse  Dage  skulde  rejse  som  Afsendinge  til  Rusland. 
Sjæll.  Tegn.  XXVII,  189. 

')  17.  Juni  sejlede  Kongen  til  Norge ;  men  ved  Hjemrejsen 
fulgtes  ikke  ganske  den  ovenfor  udtalte  Plan,  thi  efter  at 
have  forladt  Norge  9.  Juli  sejlede  Kongen  til  Sjælland.  Han 
naaede  Kronborg  13.  Juli;  efter  faa  Dages  Ophold  drog  han 
imidlertid  over  Land  til  Gliickstadt,  hvor  han  ankom  19. 
Juli.  Danske  Samlinger  2.  R.  III,  389.  (Norsk)  Hist.  Tidsskr. 
III,  511.  Det  Kongebrev  af  19.  Juli,  som  er  meddelt  i  Norske 
Rigsregistr.  VIII,  90,  kan  derfor  ikke  være  underskrevet  af 
Kongen  i  Antvorskov  paa  denne  Dag.  Det  skulde  vel  ikke 
være  af  17.  Juli  og  være  det,  som  omtales  i  Kongens  egenh. 
Brev  af  samme  Dag:? 


1641.  97 

Herhuos  haffiier  du  Ett  breff  tiil  dronningen  aff  Suer- 
rig  att  Emphange,  Som  angaar  hinders  frummoder,  huil- 
ckid  du  udaff  huos  føiiede  copia  liaffuer  att  Erfahre.  Och 
skaldtu  Om  Suaar  pa  samme  breff  fliitig  vrgere  ^). 

Køben:  Slott  den  16  lunij  Amto   1641. 

Christian. 

Udskrift:   A  M:  31:   Viihc. 

61.  17.  Juni  1641. 

Til  Reiiteiiiestreue. 

Ordre  om  Udbetaling  af  en  Del  Snmmer.  —  Gch.  Ark. 

Denne  breffuisser  lens  anderssøn  - )  haffuer  annammid 
y    Rede    penning    43833    Riix    daler,     som    skall     giiffuis 

greff  woldemar  Christian  paa  hans  Reiisse    .    .  12000  dl, 

Syman  de  Paas 3000  dl. 

lohan  Bram 5000  dl. 

Søren  lensøn  ^)  for  krud 3709  dl. 

Hendrich  Byskop 1300  dl. 

Hans  Stenbuck  ^)  for  Ett  Segeruerck 800  dl. 

Nyckell  kock 4440  dl. 

Hans  Boyssøn  tiil  hoffolckiid 864  dl. 

Hans  Boyssøn  for  bummell 5000  dl. 


')  Jvfr.  Brevet  Nr.  77. 

')  Rimeligvis  den  Jens  Andersen,  som  var  Renteskriver  fra 
1635  til  1646.  Grundtvig,  Meddelelser  fra  Rentekammerarch. 
1872  S.  172.  Dsk.  Mag.  V,  2()5.  Forrige  Bind  S.  425.  1642 
begravedes  der  i  Kjøbenhavn  en  Mand  af  samme  Navn,  der 
betegnes  som  „Boldmester  eller  Sølvpop".  Personalliist. 
Tidsskr.  I,  216.     Jvfr.  Norske  Rigsregistr.  VII,  286.  734. 

*)  Var,  som  Rentemestr.  Regnskab  viser.  Borger  i  Christiansstad. 

^)  Sejermager  i  Kjøbenhavn.  Fader  til  Professor  Christen  Steen- 
buch (f.  1625  t  1665).  Nielsen.  Hellig  Trefoldigheds  Gilde 
S.  35.  Danske  Samlinger  VI,  108  Worm,  Lex.  over  lærde 
Mænd  II,  416.  Slange  durch  Schlegel  II,  137.  Nielsen,  Kjø- 
benhavns Diplom.  IV,  770(?).  Det  i  Texten  nævnte  Sejer- 
værk  er  det  paa  Kronborg,  se  ovfr.  S.  26  og  32. 

7 


98  1641. 

Martyn  Pleess  ') 3000  dl. 

Wyllem  Mortensøns  aruynger 3000  dl. 

lohan  Etterssøn 1720  dl. 

Paa  tolboden  y  helssingør  den  17  hinij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Renteineisterne  tiil  hånde. 

62.  17.  Juui  1641. 
Til  Reutemesfrene. 

En  Dæmning  ved  Frederiksborg  skal  istandsættes,  og  en  Baad 
skal  bygges  til  Visitøren  i  Helsingør.  —  Rentck.  Ark.,  Div.  Dok. 
VII.  E.  228  E. 

M:  hans  Ohnemøller  skall  forskaffis  Egiitøramer  till 
den  dam  ned  den  gammel  ladgard  ued  frede:,  saat  den 
for  uynter  kan  Ijliiffue  fliied,  som  den  bør  att  werre. 

Visitøren  y  helsingør  skall  biggis  En  Ny  baad  till  att 

visitere  Skyben  med.     Paa  S:  Sophiia   den  17  lunij  Anno 

1641. 

Christian. 

Udskrift:   Rentemeiisterne  tiil  hånde. 

63.  •  13.  Jnll  1641. 
Til  Sten  Beck  og  Hans  Ulrik  Oyldenløve. 

Kongen  er  meget  misfornøjet  med  den  Maade,  hvorpaa  Ad- 
miralen paa  Bremerholm,    Erik  Ottesen  Orning.    liar  udrustet  det 


')  Rentemestr.  Regnsk.  viser,  at  Morten  Pletzius  (Pletius),  Ind- 
vaaner  i  Kjebenbavn,  oftere  i  Aaret  1641  fik  Betaling  paa 
egne  og  Stefi'en  Rodes  Arvingers  Vegne  for  Kramvarer  og 
Klæde  leverede  til  Kongen.  Det  er  sikkert  den  samme  Mand, 
der  nævnes  hos  Carlsen,  Rønnebæk  Sogn  S.  311,  som  havende 
haft  en  Gjældsfordi-ing  paa  Kongen,  men  om  hvem  for  øvrigt 
intet  vides.  Han  har  vel  været  i  Slægt  med  den  Mand  af 
samme  Navn,  der  var  Rektor  og  Slotspræst  i  Haderslev  og 
1605  døde  som  Sognepræst  ved  Domkirken  i  Slesvig  (Moller, 
Cimbria  lit.  II,  646  f.). 


1641.  99 

Skib,  paa  hvilket  Kongen  er  sejlet  til  Norge,  hvorfor  samme  Admi- 
ral skal  fratræde  Bestillingen,  indtil  han  kan  bevise  sin  Uskyldig- 
hed, Skibet  skal  repareres.  Kongen  vil  vide,  hvortil  en  kasseret 
Byfoged  i  Stavanger  bruges.  —  Kgl.  Bibi. 

Ded  Er  bekendt,  at  Eriick  Ottensøn  En  Rom  tyd 
haffuer  Niit  Admiral  paa  Bremmerliolmens  tradament  i), 
til  den  Ende  at  hånd  med  fladen  y  Riigens  Admirals 
ahscns  skulle  haffue  den  y  achtt,  som  ded  sich  bør. 
Huorledis  hånd  nu  sliigdt  Eptherkommit  haffuer,  Ded 
haffuer  leg  pa  denne  stackede  Reiisse  Erfahrit,  Tii  ieg 
uar  neppeligen  kulden  forby,  da  befandt  leg  Skiibit  sa 
lack,  at  man  ded  med  stor  Nød  kunde  holde,  at  ded 
icke  Saanck,  Och  ded  aff  mangel  at  pumperne  bade  uar 
uferdige  saoch  forroden,  at  dii  stod  inted'-)  at  hiielppe, 
førend  gud  y  hymmelen  ued  En  god  uynd  hiialp  oss  ind 
pa  Bergen  waag^). 

Dentyd  man  besluttede  siig  at  Erfahre,  huor  leckiid 
waar,  da  befandtis  leckiid  at  uerre  ymellom  Staunen  och 
galliion  kneyt,  huilcken  mangel  der  formenis  dennom  pa 
holmen  lenge  at  haffue  uerrit  bekendt. 

Kabyssen  uar  Icke  allene  Ilde  med  Leer  och  Saaldt 
foruarit.  Mens  ochsa  inted  med  kobber,  som  brugeligdt 
Er,  foruarit,  Saat  leg  Om  Natten  y  myn  skiiordte  motte 
op  och  leske  *)  branden  y  køckenit. 

Den  skiipper,  hånd  haffuer  saat  Ind  pa  samme  skiib, 
den  tog  hånd  aff  lyndormen,  der  hannem  dog  uar  bekendt, 
at  hånd  Enten  liidit  eller  inted  hører  och  mynder  for- 
staar^).     Rassmus   Samsings  maner,    som   død  Er*"),    sagde 


')  Han  udnævntes  til  Holmens  Chef  28.  Okt.  1G30  med  en  aarlig 

Løn   af  500  Rdl.       Garde,    Den    dansk-norske    Somagts    Hist. 

1535—1700  S.  165. 
^)  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 
")  Vaagen   er  Navnet  paa   den   Havarm,    der    skjærer    sig    ind  i 

Byen  Bergen. 
')  o:  slukke  (loschen). 
'")  1  Brevet   Nr.  09  fremsætter   Kongen   nye  Beskyldninger  mod 

Skipperen  og  Arkelimestercn. 
^)  Altsaa   maa  der  have  været  to  Overskippere   af  samme  Navn, 

thi  den  ene  levede  endnu. 

7* 


100  1641. 

hånd  ^)  tiil  mig  selffuer  at  haffue  uerrit,  At  hånd  ^)  altiid 
lod  skriiffue  dy  wagiiste  ■^)  badtzmend  til  dii  skiib,  som  ieg 
selffuer  uille  segle  paa.  Huorudoffuer  ieg  gerådede  y  den 
mening,  at  dy,  som  leg  haffde  ynde^),  kunde  alle  passere 
for  kuartermeistere,  huilckid  sig  siden  megit  anderledis 
befandttis,  ty  dentiid  ieg  kam  y  Søen  med  dy  dannemend, 
da  uaar  der  yblandt  200  mand  Neppeligen  40,  som  kunde 
telle  En  kompas  Omkring,  Megiit  mynder  kunde  brugis  y 
weerit,  huor  fornøden  uar. 

Huorfor  hannem  Bremmerholmen  skal  forbiidis,  Ind- 
til hånd  beuysser,  at  sliigdt,  som  sagdt  Er,  inted  aff 
hannem,  mens  aff  andre  Causer it  Er  ')■ 

S:  Sophiia  skal  strax  hiielppis.  Om  Endskøndt  gal- 
lionen  gandtske  skulle  tagiis  deraft",  Aldenstund  den  Ellers 
inted  uden  fahre  brugis  kan.  Der  skall  giiftuis  god  acht 
pa,  at  ymidlertiid  ingen  Brendeued  forriickis  aff  samme 
Skyb. 

Och  Eptherdi  ded  bleff  sag(!)  y  Bergen,  at  biifogeden, 
som  stackiid  siiden  tyl  Stauanger  bleff  casserit,  ned  naffn 
lens  tommissøn,  haftuer  tiieniste  pa  holmen  Eller  y  Proui- 
andtgarden,  Huorfor  derom  skal  Erfahris,  Ad  quid  hånd 
brugis,  Tii  leg  Erachter  Endnu  Ingen  mangel  at  uerre  pa 
Skalcke  y  danmarck,  Saat  man  Endomstund  Er  trengdt 
tiil  dii  Norske.     Cronehorg  den  13  lulij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Dette  skal  aff  Rentemcisteren  Steen  Beck 
och  Hans  wldrich  gyldenløffue  forrettis. 


')  o:  Erik  Ottesen. 

^)  o :  Rasmus  Samsing. 

^)  Voveste  o:  sletteste,  udygtigste. 

')  Kongen  mener  nu,  i  Modsætning  til  hvad  der  tidligere  liavde 

fundet  Sted. 
^)  21.  Juli  skriver  Kongen  til  Korfits  Ulfeldt,  idet  han  gjentager 

sine  Klager  over  Erik  Ottesen,    at  denne  er   „degraderet''  (se 


1641.  101 

64.  15.  Jali  1641. 
Til  Peder  Vibe. 

Kongen   melder  sin    Tilbagekomst  fra  Norge   og   klager  over 
den  svenske  Resident  i  Helsingør,  Stromfelt.  —  Geh.  Ark. 

leg  Er,  gud  uerre  loffuiid,  well  och  lyckeligen  kommen 
fra  Norrie  tyl  danmarck  och,  gud  uerre  loffuid,  aldtill(!) 
Eptlierladt  y  Norrige,  som  ded  siig  bør.  Den  Resiident  y 
sundit  holder  sig  hel  wtilbørlig,  huorom  du  nu  strax  kandt 
Bogstauere,  mens  Indted  gandtske  concludere,  førend  du 
faar  den  gandske  Reest  att  fornemme. 

Frederigsborg  den  15  lulij^)  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:    A  31:  M:  wybe. 

65.  16.  Juli  1641. 
Til  Peder  Vibe. 

Kongen  sender  ham  en  Del  falske  Certifikater  udstedte  af 
den  svenske  Resident  i  Helsingør,  Stromfelt,  og  en  Toldseddel, 
som  en  dansk  Mand  har  faaet  i  Sverig  for  sin  der  erlagte  Told. 
Kongen  rejser  nu  -til  Gliickstadt.  —  Geh.  Ark. 

leg  skreff  dig  Siist  om  den  Suenske  Resiidentis  y  hel- 
singør  hans  Optøger,  huo[r]for  leg  sender  dig  nu  herhuos 
En  andel  aff  hans  Sertifiikandtzer,  som  alle  Erre  falske. 
Den  losse  kompan  tager  En   daler  for  huer   falsk  seddel. 


Nr.  71).  Dette  er  dog  næppe  at  forstaa  bogstavelig.  Hans 
Efterfølger  som  Holmens  Chef,  Christoffer  Lindenov,  ud- 
nævntes først  i  Januar  1645  (Garde,  anf.  Skr.  S.  165). 
^)  Som  ovfr.  S.  96  anført,  varede  Kongens  Norgesrejse  fra  17. 
Juni  til  13.  Juli.  Der  maa  derfor  vistnok  i  Brevets  Datum 
læses:  15  lulij,  skjønt  de  noget  utydelige  Træk  maaske 
snarere  kunde  tydes  som:   15.  lunij. 


102  1(341. 

Der  uar  stackiit  silden  En  hollender,  Som  aff  frii  støcker 
bekende  sig  att  haffue  faat  Sådan  En  Seddel  afif  samme 
Resiident. 

Iblandt  andiit  Hindis  beryblandt  En  tolseddell,  som  En 
dansk  mand  baffuer  faat  y  Suerrig  for  siin  toll,  band 
liaffuer  vdgiiffuen,  Der  dy  danske  dog  Epther  fordragiit 
bør  att  werre  tolfrii. 

Du  skaldt  see  dig  uell  for,  at  den  tolseddell  inted 
kommer  bordt,  Ickeheller  nogiid  aff  ded  andid.  Naar  du 
baffuer  bafi't  ded  lenge  nock,  da  skaldtu  sende  miig  ded 
Igen.  leg  drager  Nu  liige  benåd  glyckstadt  Och(!) 
sammestedtz  fornemme,  buorledis  tractaterne  tiil  Stade 
uyl  løbe  aff'. 

Anderskou  Slott  den  IG  lulij  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:  A  M:  M:  wybe. 

66.  16.  Juli  1641. 

Til  Sten  Beck. 

En  Pakke  skal  sendes  til  Peder  Vibe  (i  Stockholm).  Vogn- 
mesteren skal  have  en  alvoi'lig  Paamindelse,  fordi  han  har  for- 
sømt sin  Pligt  undei-  Kongens  Fraværelse.  —  Bentck.  Ark.,  Die. 
Dok.   VJl.  E.  228  E. 

Dette  paclict  skalldtu  sende  tyl  Peder  wiibe  med  Ett 
Egiid  bud.  Wogenmeysteren  M  skaldtu  lade  forstå,  mig  at 
uerre  kommen  y  Erfahring,  att  band  inted  baffuer  uerrit 
huoss  Rustuogn[e]n  ymellom  køben:  ocli  frede:,  ymens  leg 
uar  y  Norrie.      Saframdt  att  sliigdtt  skeer  berepther,    daa 


')  HieronymusPfal.  Fra  Juli  1634  til  Marts  1040  tjente  han  som 
Enspænder  og  blev  derefter  Vognmester.  Grundtvig,  Med- 
delelser fra  Rentekammerarch.  1872  S.  158.  Jvfr.  Danske 
Mag.  V,  208.    Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  III,  292.  V,  319. 


1641.  103 

skall  hancl  uerre  uys  paa,  At  for  huer  gang  hantl  gør 
sliigdt  melire,  daa  skal  band  for  huer  dag,  hånd  bliiffuer 
fraa  wognen,  Sydde  En  Mauid  y  hulliid. 

Anderskou  Slott  den  16  lulij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift;   RentemcisterBQ  Steen  Beck  tiil  hånde. 


67.  •  17.  Juli  1641. 

Til  Sten  Beck. 

Befalinger  om  Forberedelser  til  en  Ombygning  af  Drøgstuen 
(Tørrestuen)  paa  Bremerholm,  om  Forfærdigelse  af  Dækkener  til 
Hopperne,  som  skulle  til  jSIoskau,  og  om  Forsendelsen  af  et  Brev 
til  Christoffer  Urne  i  Norge.  —  Geli.  Ark. 

Epthersom  leg  achter  Nest  gudtz  hiielp,  Naar  leg 
kommer  y  københafFuen  Igen,  at  forandre  drøystuen  pa 
holmen,  Daa  skaldt  du  uerre  derom  att  skaffe  saa  mange 
Mursten  ued  handen  Optyl  Segelhussiid  ued  Enden  aff 
Reberbanen,  som  den  drøystue,  som  nu  brugis,  kan  for- 
andriis  med,  thuende  huelffuinger  offuer  hynanden,  saa  lang 
som  hussiid  Er  bredt  tiil.  Huorepther  der  ochsa  skall 
skaffis  kaalck  ued  handen. 

Tiil  dy  hopper,  som  skall  henad  Muskou  ^),  skall 
gørris  tecker  aff  kleede  besaat  med  Ett  streeg  eller  thu 
fløiiel. 

Dette  herhuosføiiede  breff  tiil  Stadtholderen  H:  Chri- 
stoffer wrne  skaldtu  med  første  leiilighed  skafte  fordt. 

Anderskou  Slott  den  17  lulij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:    Rentemeisteren  Sten  Beck  til  hande^). 


1)  Jvfr.  ovfr.  S.  88. 
"O  Modtaget  17.  Juli. 


104  1641. 

68.  17.  Juli  1641. 

Til  Steu  Beck. 

Befaling    om    Udbedring    af  Hegnet    om   Jægergaarden   ved 
Frederiksborg.  —  Bentck.  Ark.,  Bie.  Dok.   VII.  E.  228  E. 

Eptherdi  leg  Erfahrer,  legergarden  ued  frede:  att 
uerre  sa  brystfelddig,  at  hunden  indted  uel  kan  holdis  der- 
inde, Da  skall  med  ded  første  Saa  mange  deeler  sendis 
derhen,  att  den  bliiffuer  luckt. 

Aff  Anderskou  Slott  den  17  lulij  Anno  1G41. 

Christian. 

Udskrift:   Rentcmeisteren  Sten  Beck  tiil  hånde'). 


69.  18.  Juli  1641. 

Til  Sten  Beck  og  Hans  Ulrik  Gyldeiiløve. 

Der  skal  anstilles  Undersøgelser  om  nogle  Beskyldninger 
mod  Arkelimesteren  paa  Skibet  St.  Sophie  for  Pligtovertrædelser. 
Ogsaa  over  Skipperen  paa  samme  Skib  er  der  klaget.  —  Eentek. 
Ark.,  Div.  Duk.    VIL  E.  228  E. 

Siiden  leg  talede  med  Eder  pa  frede:  Om  Erick 
Ottessøns  Dondt,  Da  Erfahrer  leg,  at  Arckeliimeisteren 
pa  S:  Sophia  haffuer  fast  dageligen  løbben  drucken  och 
fuuld  pa  skiibit,  Item  hånd  skal  haffue  hafft  En  tønde 
kriid  Staendis  y  Arckeliid,  huor  huermand  løb  med  lyss 
om  afftenen.  Om  huilcken  leiilighed  Arckeliimeisterne, 
som  Artlioloriit  befahliid  Er'-l,  iniungeris  skall  fliitig  att 
inquirere  huos  Bysseskøtterne,    som   med   pa  skybid  waar. 

Skipperen     siigis     at     haftiie     offuerskeldt    huermand, 


')  Modtaget  17.  Juli. 

'-)  Christofier  Schwencke  og  Underarkelimestrene. 


1641.  105 

som  haffuer  taliid    om,   at   der  uar  nogen  mangel  Endten 
y  En  Eller  anden  made  paa  skybit. 

Nyborre  Slott  den  18  lulij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Rentemeister  Sten  Beck  och  hanss  wldrich 
gyldenløffue  til  hånde. 

70.  21.  Juli  1641. 

Udkast  til  en  Instrux  for  Sigvard  Gabrielsen  Akeleie,  som 
med  nogle  Orlogsskibe  skal  krydse  mellem  Sjælland,  Bleking  og 
Gulland.  —  Geh.  Ark. 

Worris  Søeadmiral  Syuerdt  gabrielsøn  med  uorris 
Orloff  skiibe,  Som  hannem  tylordnit  bliiffuer,  Skal  forføiie 
siig  henad  Østersøen  Och  kriisse  Søen  ymellom  Siieland, 
Skaane,  Bleging  och  gulland,  Dog  Ingen  uden  giiffuen  årsag 
angriibe.  Drog  ded  siig  tiil,  at  hånd  aff  uer  och  uynd  bleff 
forsatt  under  dii  Suenske  koster  och  hannem  sammestedtz 
møder  Suenske  Orloffskiib,  Och  hånd  indted  kan  gaa 
forby  at  føre  merssegelen,  da  skal  hånd  Epther  fordragid 
udi  tyde,  førend  hånd  kommer  dem  Neer,  sette  paa  Mers- 
seglen.  For  En  uynd  eller  for  En  løss  bouliine  skall 
hånd  ingen  merssegel  føre,  saa  lenge  ded  uarer.  Naar 
dy  suenske  møder  hannem  paa  dy  danske  foruand,  da  bør 
dii  att  stryge -for  hannem. 

Skulle  ded  nu  offuer  al  formoding  saledis  falle,  Att 
hannem  pa  danmarckis  strømme  møde  Endten  Slupper, 
galeiier  Eller  andre  skiib,  aff  huad  slags  dy  Och  uerre 
kan,  Som  setter  derris  kaas  henad  Smaalanden  '),  Daa  skall 
hånd  aff  yderste  macht  och  formue  uerre  derom,  at  dy 
indted  Naar  derris  intent'-). 

Glyckxburg  den  21  lulij  Anno  1641. 

Christian. 

')  øerne  Syd  for  Sjælland  og  Fyn. 

-)  I  Sjæll.  Reg.  XXI.  59  findes  den  udstedte  Instrux  for  Sigvard 

Gabrielsen   Akeleie,    dat.    22.    Juli,    i  Overensstemmelse   med 

Kongens  Brev, 


106  1641. 

71.  21.  Juli  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  Underhandlingerne  med  Nederlandene  i  Stade,  der  ikke 
synes  at  skulle  føre  til  noget,  om  Erik  Ottesen  Ornings  Afske- 
digelse som  Chef  for  Bremerholm  paa  Grund  af  den  slette  Maade, 
hvorpaa  Skibet,  der  førte  Kongen  til  Norge,  var  udrustet,  og  om 
Forvirringen  i  England,  der  umuliggjør  en  kraftig  Optræden  ud- 
adtil. —  Geh.  Ark. 

Syden  at  ieg,  gud  uerre  loffuid,  kam  fra  Norrie  til 
Danmarck  igen,  Da  begaif  ieg  mig  strax  hiid  och  fandt 
heer  for  mig  Myne  commis sarier.,  som  deputerit{\)  hen  til 
Stade  pa  dy  tracfater  ymellora  mig  och  Staterne,  Aff 
huilcke  ieg  haffiier  erfahrit  Staternis  ganske  vbyllig  he- 
gehring'),  Saat  ieg  indted  seer,  at  der  kan  bliiffue  nogit 
gaadt  aff.  Ded  beste  Er,  att  wor  herre  leffuer  Endnu, 
Huorfor  ieg  habis,   at  ded  skal  ingen  Nød  haffue. 

Dy  haffuer  nu  sendt  henad  holland  om  anden  Instruc- 
tion. Huad  der  siiden  bliiffuer  aff,  ded  lerer  tyden  oss. 
Eriick  Ottensøn  Er  degraderit,  Aff  årsag  at  dentiid  ieg 
uar  neppeligen  kullen  forby,  da  fyck  uy  sa  megiid  uand  y 
skiibid  y  En  hast,  att  ded  uar  at  forundre  siig  derpå. 
Dentid  man  søgte  pumperne,  da  uar  dy  uferdige  och  for- 
fuliid,  at  dy  indted  stod  til  at  hielppe.  Tiil  uorris  lycke 
da  kom  uy  med  en  god  uynd  snardt  henad  Bergen,  huor 
uy  fyck  andre  pumper.  Kabiissen  uar  huercken  med  leer 
eller  Saldt  foruarit,  som  ded  siig  burde,  yckeheller  sa- 
ledis med  kobber  foruarit,  som  skiiben  pleiier  at  foruaris, 
Huorudoffuer  der  kam  lild  løs  y  kabyssen  om  Natten,  saat 
ieg  motte  op  y  myn  Skyorte  och  se,  huorledis  man  kunde 
demppe  Ilden.  Førend  ieg  giick  til  skiibs,  da  sagde  hånd 
til  mig,    at  ded  altiid  hafiYle  uerrit  Rassmus  Samsing,  som 


')  Efter  langvarige  Forhandlinger  vare  de  nederlandske  Ge- 
sandter gaaede  ind  paa  at  antage  Toldsatserne  fra  1637,  hvis 
Kongen  vilde  forpligte  sig  til  ikke  at  forhøje  dem  i  et  vist 
Aaremaal.     Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  275. 


1641.  107 

død  er,  hans  uys,  at  ded  iiagiiste  folck  bleff  skreffuen  til 
dii  skiib,  som  ieg  uylle  Segle  pa,  huorudoffuer  ieg  ge- 
rådede y  den  mening,  at  alle  dy,  som  uar  pa  myt  skiib, 
dy  kunde  alle  passere  for  kuarterm eister.  Mens  dentid 
ieg  kam  y  Søen  med  dy  dannemend,  Da  uar  der  faa 
inden  borde,  som  kunde  staa  tilroers,  Saat  kuartermeii- 
sterne  motte  staa  bade  dag  och  Natt  och  uysse  dem, 
huorledis  dy  skulle  omgaes  med  Koriid. 

I  Engeland  Staa  (I)  ded  Endnu  in  confusionc.  Gud 
giffue,  at  31:  Roe  uylle  først  bringe  hans  landtzmend  y 
En  god  skiick,  førend  band  truer  keysseren '),  Ellers  Leer 
dy  ham  uyst  vd.     Vale. 

Glyckxburg  den  21  lulij  Anno   1641. 

Christian'-). 


72.  27.  Juli  1641. 

Til  Reutemestreue. 

Noget  Guld  skal  seudes   til  Gliickstadt  til  Forfærdigelse  af  et 
Kredensbæger.  —  Ge]i.  Ark. 

Eptherdi  mig  mangler  183  lod  wngerysk  guld  tyl  Ett 
kreedendtz,  som  skall  gørris  y  Hamborg,  Daa  skall  y  uerre 
derom  med  ded  første  at  skaffe  saa  megiid  guld  hiid. 

Glyckxborg  den  27  Itdij  Anno   1641. 

Christian. 

Udskrift:  Rentemeisterne  tiil  bande ^). 


')  Roe  var  engelsk  Gesandt  i  Regensburg. 

')  Brevet  er  forsynet  med  en  tj^dsk,  ikke  egenhændig  Udskrift 
til  Korfits  Ulfeldt. 

*)  Modtaget  27.  Juli  (hvilket  synes  umuligt,  hvis  det  er  mod- 
taget i  Kjobenhavn). 


108  1641. 

73.  28.  Juli  1641. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Befaling  om,  hvorledes  han  i  Regensburg  skal  føre  Sagen  om 
Grevskabet  Pinneberg.  Hvis  den  engelske  Gesandt  kommer  med 
Trusler,  bør  han  afvises  ved  Hentydning  til  Uenigheden  mellem 
hans  Konge  og  Parlamentet.  Underhandlingerne  med  General- 
staterne ere  afbrudte,  da  de  slet  ikke  vilde  give  efter  i  noget. 
Kongen  haaber,  at  denne  Stivhed  vil  vække  Misfornøjelse  hos 
Menigmand,  naar  man  erfarer  Kongens  Tilbud  om  at  nedsætte 
Sundtolden.  —  Geh.  Ark. 

leg  sender  dig  herhuos  ded,  som  ieg  haffuer  Skreffuid 
keys:  och  ded  Chur:  collegium  tiil,  ded  greffskafft  Pinnen- 
berg  angaendis  ^).  Huos  ded  Chur:  collcgio  skal  med  flid 
Søgis,  at  dy  dedsamme  med  god  betenckende  lesser  och 
sagsens  iiychtighed  betrachter,  Saa  som  den  beskaffenhed, 
derris  prifnjsipaler  och  alle  tiirster  y  ded  Romske  Riige 
mach[t]  pa  ligger.  Dii  skall  uyst  befinde  derhuos  at  uerre 
begangen  sa  store  Exorhitantier  aff  dy  keys:  Ministris,  at 
ded  indted  bør  at  tollereris.  Du  skaldt  lade  abgesand- 
terne  wyde,  at  ieg  y  samme  mening  haffuer  skreffuen 
derris  herrer  til,  dog  kordteligen. 

Naar  M:  Roe  kommer  more  solito  fram  med  hans 
truen,  da  bør  man  at  spørre  hannem  ad,  om  hånd  truer 
norninc  Regis  aut  Parlamentj.  Hiidindtil  haffuer  Parla- 
mendtit  liidit  bekymrit  sig  om  Paldtzgreffuens  dondt. 
Huad  hiielp  konningen  kan  ai^art  gørre  Paldtzgreffuen, 
ded  er  uel  bekendt. 

Staternis  gesandter  her  y  Naboelauit  Erre  framturende 


Kongen  paastod,  at  Pinneberg,  der  var  blevet  ledigt  ved 
Grev  Otto  af  Schaumburgs  Død,  hørte  til  Stormarn  og  altsaa 
tilkom  ham  og  Hertugen  af  Gottorp,  medens  Kejseren  gjorde 
Fordring  paa  det  som  et  hjemfaldent  Len.  Muligvis  har 
Kongen  tænkt  paa  sin  Skrivelse  af  28.  Juli  til  Kurfyrste- 
Kollegiet,  hvori  han  navnlig  dvæler  ved  sine  Stridspunkter 
med  Hamborg,  men  ogsaa  omtaler  den  pinnebergske  Sag. 
Manifest  Kon.  May  z  Dennem.  an  Ihre  Rom.  Ka3's.  May. 
(1641)  Fol    Ij-Kj. 


1641.  109 

y  derris  mening,  at  dy  uyl  haffue  alting  Epther  derris 
hoffuid  Och  indted  accomnioderc  dy  danske  och  Norske 
vndersaters  ijrauamina,  huorudoffuer  tractaterne  ymellom 
oss  Er  interrumperit. 

Worris  s§natores  'ka.n  nu  See,  huad  man  haffuer  aff 
dy  kompaner,  der  uy  dog,  gud  uerre  loifuid,  inted 
trenger  tiil  dem,  Och  haffuer  y  saa  mange  Aar  Niit 
landtzens  gode  y  danmarck  och  Norrie  och  dessen 
vnderliggende  prouintier.  leg  hobis  dog,  at  ded  skal 
giiffue  stor  Alteration  yblandt  den  gemene  mand,  nar 
dy  fornemmer,  at  man  haffuer  pr^senterit  dennom,  at 
man  uylle  Reducere  tollen,  som  den  uar  Anno  1637'). 
Vale.  Myt  dem  Ersten  was  Mehres.  Aff  Glyckxborg  den 
28  lulij  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  tiil 
hånde '). 

74.  28.  Juli  1641. 

Befaling,  at  Krigskommissarierne  ved  Afregningen  med  Sol- 
daterne skulle  tage  med  i  Betragtning  den  Fortæring,  som  er 
medgaaet  til  dem,  der  have  ligget  paa  Orlogsskibene  paa  Elben. 
—  Geh.  Ark. 

Commissa'rierne,  Endten  den  Danske  ^)  Eller  H:  key 
von  Anefeldt,  som  skall  gørre  affregningen  med  Solda- 
terne, skall  befahliis  at  haffue  den  fortering  yacht,  som 
der  er  medgangen  paa  dem,  som  ^)ro  tempore  haffuer 
leiien  paa  Elffuen  pa  Orloff  skiiben. 

Glyckxborg  den  28  luUj  Anno  1641. 

Christian. 


'j  Men  hertil  havde  Kongen  knyttet  den  Betingelse,  at  han  for- 
beholdt sig  Ret  til  efter  eget  Tykke  i  Fremtiden  at  forandre 
Toldsatserne.     Fridericia.  anf.  Skr.  II,  274. 

'-')  Modtaget  13.  August. 

3)  Knud  Ulfeldt  til  Svenstrup. 


110  1C41. 

75.  30.  Juli  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  den  Titel,  der  gives  Kejseren;  om  Pfalzgrevens  Sag  og 
det  unyttige  i,  at  den  engelske  Gesandt  søger  at  føre  den  igjen- 
nem  ved  at  true ;  om  Underhandlingerne  med  de  nederlandske 
Gesandter  i  Stade.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse,  Da:  Regensburg  den  15  Huius,  Er 
mig  den  30  her  tilhande  kommen,  Och  deraff  forstanden, 
huad  siig  siiden  dyn  ankomst  diid ')  haffiier  tyldragen. 
Den  tiftell  betreffende-),  da  skall  der  ingen  kunde  siige 
andiit  End,  at  keysseren  ingen  anden  tytell  end  Senis- 
simo  '■'•)  giiffuis  aff  kron  Suerrig,  och  aff  kron  franckerige 
Ringer.  Vdi  den  Paldtzgreffuiske  Sag  skall  dy  uel  trycke 
siig,  ded  meiiste  dii  kan^).  Kan  M:  Roe  nu  true  siin 
herre  y  lawe  igen,  da  haffuer  hånd  Større  lycke  End 
Rett,  Mens  dy  tydinge,  uy  haffuer  aff  Engeland,  dy  ryraer 
siig  Ilde  ued  sliig  truen,  ty  dy  kan  ingen  myddel  tinde  y 
Engeland  tiil  at  betale  ded  Skodtske  folck,  dii  haffuer. 
Huoraff  er  at  Erfare,  huad  middel  der  kan  uerre  til  at 
Effectuere  M:  Roes  truen  med. 

Man  haffuer  heer  En  wund  Sommer,  som  siinis  at 
haffue   perturberit  dy  Stadiiske    gesandter   tiil  Stade,    huor 


'j  Korfits  Ulfeldt  var  kommen  til  Regensbiirg  i  Begyndelsen  af 
Juli.     Fridericia.  Danm.  j'dre  polit.  Hist.  II,  157. 

'■')  I  Ulfeldts  Kreditiv  til  Kejseren  var  denne  tituleret  „Eure 
Liebde  und  kaiserliche  Wiirde",  men  man  fordrede,  at  Til- 
talen skulde  lyde :  „Eure  kaiserliche  Majestat  und  Wiirde". 
Som  Følge  heraf  kunde  Ulfeldt  ikke  faa  Audiens  hos  Kejseren, 
før  Christian  IV  efter  at  have  betænkt  sig  en  Maaneds  Tid 
gav  efter  og  udfærdigede  et  nyt  Kreditiv  med  den  forlangte 
Titel.  Fridericia,  anf  Skr.  II,  157  If.  Jvfr.  Kongens  Bi-ev  af 
5.  Aug.  1641. 

^1  Læs:  Serenissimo. 

')  En  af  Forhandlingsgjenstandene  i  Regensburg  var  en  Gjen- 
indsættelse  af  det  pfalziske  Hus.  Den  engelske  Afsending 
fremkom  med  overordentlig  store  Fordi-inger,  men  der  ud- 
rettedes intet. 


1641.  111 

dy  Endnu  Erre  forhånden.  Imens  myne  tiiener  nar  der 
in  loco,  da  uar  dem  Ingenting  tiil  made,  Mens  dentyd  dii 
motte  komme  liiid,  och  dii  strax  derepther  lod  komme 
folckiid  Epther  dem  hiid,  da  Erkende  dy  derris  groffhed 
och  søgte  myn  Søn  Erdtzbiskopen,  at  hånd  lod  mig  pa 
anden  hånd  forstå,  at  kunde  dy  nu  naa  ded,  som  dennom 
tilforn  bødit  uar,  da  uylle  dy  uerre  contandt.  Huilckiid 
ieg  ochsa  for  Myn  Søn  Erdtzbisskoppens  skiild  Eptherlod, 
Nemblig  at  toUen  motte  Reduceris,  som  den  uar  Anno 
1637,  Naar  dy  haffde  contenterit  dem,  Som  dii  haffuer 
wlouligen  ojfenderit  och  giiordt  Skaade.  Huad  nu  uyder 
skeer,  ded  lerrer  tyden  oss.  l'aZe.  Aff  Glyckxborg  den 
30  luUj  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  tiil 
hånde. 

76.  31.  Jnli  1641. 

Til  Peder  Vihe. 

Om  Underhandlingerne  med  de  nederlandske  Gesandter  i 
Stade.  Forskjellige  Nyheder  om  det  cstindiske  Kompagni  i 
Nederlandene,  om  Uroligheder  i  Frankrig  og  om  Tropper,  som 
Kongen  af  Spanien  har  draget  sammen.  Kongen  sender  nogle 
Exemplarer  af  sin  Skrivelse  til  Kurfyrste-Kollegiet.  —    Gch.  Ark. 

Syden  leg  aff  gudtz  store  Nåde  heer  Er  wel  och 
Lyckeligen  igen  ankommen,  Och  ieg  Erfohr,  at  dy  herren 
Stathens  deputerede  til  Stade  med  allehånde  vnderliige 
Pudtz  omgiickis,  huoraff  man  kunde  mercke,  at  ded  inted 
uar  derris  aluor.  Da  befohl  leg  Raadiit,  at  dy  skulle  Hc- 
tcrere  dem  hiid,  huorpa  derris  Ministrj  och  Opuarter 
strax  fulde,  Huoiudoffuer  dii  herren  deputerede  kam  y 
andre  tancker  och  lod  myn  Søn  Erdtzbysskoppen  forstå, 
att  om  dy  motte  nyde  ded,  myne  tyener  dennom  tilforn 
haffde  ^)r^.sew^enY,  daa  uar  dy  uel  contant,  Nemblig  at 
tollen    y    Sundiit    motte    Reduceris,    som    den    waar  Anno 


112  1641. 

1637,  huilckiid  leg  for  forbenente  myn  Søns  Intercession 
dennom  beuylgede,  Naar  dy  contcnterede  mig  for  dii  be- 
gangene  Ei' esser. 

Ded  Indianske  compnnj  y  holland  staar  pa  Suage 
fødder,  som  aff  huosføiiede  Aniser  er  at  See.  Den  Re- 
uolta  ymellom  konningen  y  franckerige  och  dy  Mali  con- 
tanten  gaar  endnu  lystig  fordt '),  Och  løbber  konningens 
folck  fraa  ham  til  dy  mail  Contantcn,  Saat  Suerrig  mue- 
ligdt  herepther  lydit  hiielp  aff  franckerige  skal  haffue  at 
foruendte. 

Konningen  aff  hyspannien  haffuer  faat  Sølffuer  fladen 
hiiem,  Saoch  fadt  fra  Meylan  15000  mand  vnder  Mar:  d: 
Lyganes-)  och  8000  fraa  Neapolis  under  Duc:  d:  Na- 
chero'^),  som  kan  gørre  allehånde,  Om  Naboerne  icke 
haffuer  derris  sag  uel  y  acht. 

Huad  leg  niilligen  haffuer  skreffuen  ded  Churfurstlige 
collegium  tiil,  Ded  haffuer  du  herhuos  att  Eraphange  ■*). 
leg  sender  dig  fleere  End  Ett  exemplaar,  paded  du 
kandt  deele  dem  ud  yblandt  dem,  som  Erre  Ciiriosi. 

Aff  Glyckstadt  den  31  lullij  Anno   1641. 

Christian. 

Udskrift:  A  M:  M:  P:  wiibe. 

77.  •  2.  Aiignst  1641. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen    venter    ikke    for    det    første    Svar    paa   sit    Brev    til 
Dronningen    af    Sverig    om    bendes    Moder.     Der    siges    at   være 


')  Greven  af  Soissons  havde  i  Forbindelse  med  forskjellige 
franske  Stormænd  og  støttet  af  Frankrigs  Fjender  gjort  Op- 
stand. Han  sejrede  6.  Juli  1G41  i  Træfningen  ved  Marfée 
over  de  kongelige  Tropper,  der  for  en  stor  Del  vægrede  sig 
ved  at  kæmpe,  men  han  dræbtes  selv,  og  den  hele  Rejsning 
faldt  dermed  snart  sammen. 

■-)  o :  Marqvien  af  Leganés. 

^)  o:  Hertugen  af  Nochera. 

')  Se  ovfr.  S.  108  Anm. 


1G41.  113 

kommet*  svenske  Soldater  til  Pommern  og  Meklenborg.  Kongen 
nærer  ingen  Frygt  tor  Kjøbenhavns  og  Sundets  Sikkerhed,  men 
er  mere  bange  for  en  Indkvartei-ing  i  Holsten  og  Landene  der- 
omkring. Han  omtaler  sine  Underhandlinger  med  de  neder- 
landske Gesandter  i  Stade,  hvilke  endnu  ville  trække  længe  ud, 
og  udtaler  sin  Tilfredshed  med  den  Maade,  hvorpaa  Valdemar 
Christians  Rejse  til  Rusland  er    opfattet   (i  Svei'ig).    —    Geh.  Ark. 

Dyn  skriffuelse,  Daterit  den  28  lulij,  Er  mig  ygar  til 
hånde  kommen,  och  derafF  forstanden,  huad  Peder  wiibe 
om  Suerrigis  tilstand  haffuer  skreffuen.  Pa  ded  breff. 
Enkedronningen  angår '),  far  man  inted  sa  snardt  be- 
skeen,  om  Enskøndt  den  portugissiske  -)  eller  Branden- 
borgiske  ^)  gesandter  inted  uar  der.  Ded  suenske  folck 
Siigis  heer  at  uerre  pa  vnderskedtlige  Steder  y  Pommeren 
och  Meckelenborg  ankommen.  Københaffuen  och  Sundit 
haffuer  med  gudtz  hielp  ingen  Nød,  om  Endskøndt  der 
gaar  Nogle  skiib  henad  Østersøen.  Der  Seglede  ygar  Sex 
herfra  henad  køben:  Kunde  man  Sauel  forseckere  dysse 
kuarter  et  per  consequens  dy  Nest  herhuos  liggende  lande 
for  Indkuartering,  nar  denne  Manid  och  den  Nestfølgende 
Er  forby,  da  uar  ded  gaadt. 

At  faiiten,  som  Indtildis  til  Stade  forløben  er,  lo  com- 
missariernis  skiild  Er,  derpå  Er  ingen  thuiffuel.  Myne 
gesandter  uar  inted  sa  snardt  bordte,  dy  haffde  strax  bud 
huos  myn  Søn  Erdtzbiiskoppen,  at  hånd  uille  bemøiie  siig, 
at  ded  motte  bliiffue  ued  ded,  som  dennom  meo  nomine 
aff  Commissarierne  pr§senterit  war. 

Der  tør  Ingen  tencke,  at  dy  erlanger  nogiit  aff  mig, 
uden  at  dy  forseckerer  mig  pa  god  Naboskab  att  holde. 
Slager  dy  ded  wd,  som  dem  presentens,  Daa  tør  dy  y  al 
sandhed    inted    komme    hiiem   ygen,    huilckit    dennom    Er 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  97. 

■')  Jvfr.  ovfr.  S.  84. 

^)  Kurfyrsten  af  Brandenborg  havde  i  Foraaret  sendt  R.  v. 
Leuchtmar  til  Stockholm  (hans  Instrux  er  af  1.  Maj  1641)  for 
at  virke  for  en  Vaabenstilstand  i  Tydskland.  Droysen,  Gesch. 
d.  preussischen  Politik  III,  1,  230  f. 


\ 


14  1641. 


sagdt  y  Øiinen  aff  købmend.  Wyl  Suensken  bye  at  sende 
folck  henad  tysland,  indtil  alting  bliiffuer  klaardt  til 
Stade,  da  skal  dy  bye,  indtil  ded  lacker  ymod  S:  Mortens 
dag,  Tii  førend  uy  blyffuer  klaar  med  dy  grauamina  Och 
med  derris  Assecuration  for  god  Naboskab,  da  uyl  der 
løbbe  En  wacker  tyd  bordt.  Gud  skee  loff,  att  commis- 
sarierne  Erre  bordte  pa  myn  Siide. 

Ded  Er  mig  kerdt,  at  dy ')  haffuer  den  mening  om 
greff  woldemars  Reiisse,  som  du  skriiffuer.  Dy,  som  Erre 
y  den  mening,  dennom  Er  myn  gode  Afection  ymod  dy 
Persianer  inted  bekendt.  Vale.  Aif  Glyckxborg  den  2 
Au:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde. 


78.  5.  August  1641. 

Til  Korfifs  Ulfeldt. 

Om  Kejserens  Titel,  hvorom  Kongen  venter  nærmere  Under- 
retning fra  Kansleren.  Om  Underhandlinger  mellem  Svex-igs 
tydske  Soldater  samt  weimarske,  lyneborgske  og  hessiske  Sol- 
dater paa  den  ene  og  Kongen  paa  den  anden  Side.  —  Lnngebeks 
A/'skr.  (efter  Orig.  ho^  Klevenfeldt  1770)  i  Geh.  Arh. 

Dyn  skriffuelse,  daterit  den  20  lulii,  er  mig  y  gar  til 
hånde  kommen,  och  deraff  forstanden,  huad  der  er  om  den 
tytel  forreløben,  Huorpa  leg  dig  inted  forholder,  At  Chan- 
seler  Friis,  som  siist  døde  ^),  haffuer  uerrit  Årsag  derudi, 
at  samme  Maner  er  brugdt.  Huad  betenckende  hånd  nu 
haffuer  hafft  derudi,  ded  kan  ingen  her  wyde.  Mens 
eptherdi  der  fyndis  dy,  som  erre  y  den  Mening,  at  samme 
Chanseler  icke  haffde  befahliit  sliigdt,  vden  at  hånd  haffde 


')  Nemlig  i  Sverig.    Jvfr.  ovfr.  S.  96  og  Brevet  Nr.  80. 
-)  Christian  Friis  til  Kragerup,  f  1639. 


1641.  115 

dertil  hafft  Årsag,  Da  er  der  nu  Bud  huos  den  itzige 
Chanseler  at  erfahre,  liuad  hånd  om  samme  leilighed 
kan  tynde  til  eptherretning,  huilckit  med  første  Post  skal 
bliffue  dig  tilskyckit.  Dy  tydske  Soldater,  som  tiener 
Suerrigis  krone,  item  dy  weiimarske  och  Lyneborgske  med 
dy  Hessiske  haffuer  hafft  derris  depuferidc  heer  huos  mig 
och  presenterit  mig  aldt  ded  forbenendt  folck^).  Och 
eptherdi  dy  inted  haffde  sliig  fulmacht,  som  mig  anstod, 
da  bleffue  dy  remifterit  tyl  om  14  dage  at  møde  heer. 
Tyener  ded  inted  til  andiit,  da  tiiener  ded  tyl  at  gørre 
et  Skaar  ymellom  dy  Suenske  och  dy  Tydske,  sa  at  Suen- 
sken  inted  beholder  mere  end  600  Mand,  som  er  aff 
derris  Nation.  Vale.  Aff  Giyckxborg  den  5  Aug:  Anno 
1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  til  bande. 


79.  7.  Augnst  1641. 

Til  €lirisfeii  Thomesen  Sehested. 

Kongen  betvivler,  at  de  svenske  Troppers  Overrejse  til 
Tydskland  kan  være  bleven  forsinket  ved  Underhandlingerne  i 
Stade,  hvilke  Underhandlinger  endnu  ikke  ere  rykkede  en  Smnle 
fremad.  Han  omtaler  de  tydske  Soldaters  Uvilje  mod  at  kom- 
manderes af  svenske  Generaler.  —  Geh.  Ark. 

Aff  dyn  Skriffuelse  Erfahrer  ieg  Peder  wiibis  mening 
om  ded  Suenske  folckis  forreiisen  aff  Riigit  henat  tyss- 
land").     At  dy  skulle  uerre  kommen  sa  syldig  fordt  for  dii 


')  Om  den  stærke  Misfornøjelse,  som  ytrede  sig  i  Sverigs  tydske 
Hær  efter  Baners  Død.  fremkaldt  dels  ved  Udeblivelsen  af 
Sold  dels  ved  nationale  Rivninger,  se  Fridericia,  Danm.  j^dre 
polit.  Hist.  II,  166  ff.  og  Cronholm,  Trettioåriga  kriget  o. 
underhandl,  i  Tyskland  I,  2.  456  ff.  og  468  ft'.  Jvfr.  Kongens 
Breve  af  7..  21.  og  27.  Ang..  4.  og  14.  Sept.,  7.,  9.  og  14.  Nov. 

')  Jvfr.  ovfr.  S.  95  f.    114. 

8* 


116  1641. 

tractaters  skyld  y  Stade,  ded  kan  ieg  inted  bilde  mig  ind, 
ty  skulle  dy  haffue  byed  derepther,  daa  haffde  dy  Icke 
endnu  uerrit  aff  landiit,  Ickeheller  mueligdt  y  dette  Aar, 
ty  tradaterne  Erre  liige  saa  neer  liac  hora,  som  dy  uar 
den  dag,  dy  begindtis,  ty  ded  siinis,  at  dy  skammer  siig 
for  ded,  som  skeed  Er,  oeh  seer  inted,  huorledis  dy  med 
Reputation  kan  komme  fra  ded,  dy  haffuer  mueligdt  vden 
order  loffuit  y  Suerrig  at  prestere.  Tii  ded  tydske  werck 
paa  Suerrigis  siide  Staar  heel  Slett,  saatt  ded  kan  Epther 
menniskens  Øiien  indted  lenge  haffue  bestand,  ty  dy 
tydtske  uyl  slett  inted  uerre  coiumanderit  aff  Suenske 
f/eneraler,  Mens  uyl  haffue  penge  och  Ett  hoffuid,  som 
Er  fød  y  tysland,  Huorudoffuer  alle  dy  pladtzer,  som  Er 
besatt  med  tydske.  gaar  fraa  Suensken.  Naar  ded  skeer, 
daa  kan  man  komme  tilrette  med  laas ').  Vale.  Aff 
Glyckxborg  den  7  Augustj  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:    Chanseleren    H:    Christian    Tommissøn    tyl 
hånde. 


80.  7.  Antast  1641. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  omtaler  de  Svenskes  uformodede  Interesse  for  Val- 
demar Christian,  deres  Stilling  til  Enkedronning  Maria  Eleonoi-a 
og  deres  Forhold  til  de  tydske  Soldater  samt  det  Uheld,  der  har 
ramt  de  Skibe,  som  skulde  konvojere  den  portugisiske  Gesandt. 
Om  Underhandlingerne  i  Stade  vides  intet  med  Vished.  Kongen 
ser  gjerne,  at  en  vis  Philip  Horn  begiver  sig  til  Danmark.  Han 
vil  kjøbe  nogle  Louis  de  Geer  tilhørende  Geværer.    —    Geh.  Ark. 

Aff  dyn  skriffuelse,  daterit  den  24  lulij^  haffuer  leg 
Erfahren  den  wformodendis  Affection,  dy  Suenske  haffuer 
ladiid  siig  mercke  med  ymod  greff  woldemar  Christian. 
Gud  giiffue,  at  den  ma  lenge  waare. 


')  Lasse,  et  Øgenavn  for  Svenskei'ne. 


1641.  117 

Enckedronningen  angaendis,  da  skal  hun  heel  wel 
uerre  tilfriidtz,  Naar  hun  kann  Naa  ded,  som  der  taliis  om 
y  Suerrig.  Quo  niodo  ded  kan  bliiffue  tyl  ueiie  bracht, 
Hoc  nihil  ad  me.  At  dy  erre  mig  Och  uorris  Nation  Inted 
God,  ded  er  inted  Nytt.  Kunde  dy  nu  ued  derris  inini- 
stris  och  pensionariis  y  tisland  offuertale  dy  tydske  Sol- 
dater, som  tindis  y  derris  tiieniste,  at  bliiffue  y  tyeuisten 
pa  den  maner,  dy  hiidindtil  uerrit  haffuer,  daa  haffde  dy 
gaftn  deraff. 

Der  findis  ickun  600  indfødde  Suenske  y  Arnieiien, 
Och  dy  andre  alle  uyl  uerre  her  ^)  manit  betaidt  och  com- 
manderit  aff  En  tydsk  generally  huilckiit  dy  inted  kan 
gørre,  Huorfor  Endomstund  Inted  uyst  huos  mig  Om  pom- 
meren kan  Sluttis,  ded  ma  ochsa  forsøgis,  huorledis  ded 
kan  forsøgis. 

Att  dy  skiib,  som  skulle  confoiiere  den  Portugissiske 
abgesandter  -),  Erre  Omfalden,  ded  ma  giiffue  hannem  et 
gaadt  Mod  tyl  En  vnd  Ende,  ty  kan  dy  icke  bliiffue  offuen 
wandiit,  sauydt  dy  bør,  da  uyl  ded  gaa  Skaarp  til  med 
dem  y  den  Spanske  Søe. 

Om  tractaterne  tyl  Stade  Er  heer  vell  saa  liiden  uys- 
hed  som  y  Suerrig.  Myn  søn  hertug  frederich  haffuer  nu 
uerrit  her  offuer  Otte  dage  och  ingen  bud  haS't  fra  dy 
deputerede  aff  holland,  der  dy  dog  endnu  Erre  y  Stade. 
At  Chanseleren  haffuer  holdt  ded  breff  sa  hiiemmeligdt, 
som  kam  aff  holland,  Dertil  uar  mueliigdt  årsagen,  at 
hånd  fandt  inted  ded  dery,  som  Boreli  haffde  loffuid 
hannem. 

Saframdt  dy  gode  herrer  inted  Remedierer  dii  graiia- 
mina,  som  aff  Stralsundt,  Riiga  och  Reeuel  klagis  offner, 
Da  tør  dy  faa  nock  at  gørre  med  derris  Egiit. 

Naar  Phillip  horn  begehrer  at  begiffue  sig  ind  y  dan- 
marck.  da  seer  leg  ded  gerne  Och  uyl  fauorisere  hannem, 


')  Der  skal  staa:    huer. 
')  Jvfr.  ovfr.  S.  84.  97. 


118  1641. 

Saa  uydt  skee  kan.  Liiils  cl.  gueeres  gewehr  angaendis,  daa 
uyl  ieg  ded  beboide,  saframdt  ded  Er  gadt  købmandtz 
godtz,  ocb  band  uyl  giiffue  byllig  køb. 

Aff  Glyckxborg  den  7  Augiistj  Anno  1641. 

Cbristian. 
Udskrift:  A  M:  M:  P:  wybe. 

81.  20.  August  1641. 

Til  Rigsraadet. 

Dets  Betænkning  forlanges  om  Midler  til  at  betale  de 
hvervede  Tropper,  om  Forstærkning  af  Grev  Pentzes  Regiment, 
om  Forhindring  af  de  Svenskes  Bedragerier  i  Sundet  og  om 
Underhandlingerne  med  Spanien.  —  Geh.  Ark. 

Årsagen,  buorfor  uy  pa  dette  sted  Nadiigst  baffuer 
uyllit  tyl  os  lade  kalle  danmarckis  Riigis  Raad  ^),  Er 
kordtteligen  denne. 

1.  At  man  y  tyde  tencker  pa  myddel  til  at  betale 
ded  geworben  folck  tyl  best  ocb  fodtz  med,  Icke  allene 
fordi  at  man  nu  kan  faa  dem  fordt,  Mens  ochsa  at  man 
kan  baffue  ded  aff  dem  framdelis,  buorfor  man  Nu  En 
Rom  tyd  dem  vnderboldt  baffuer. 

2.  Att  greff  Pendtziis  Regiimendt  lyge  ned  dy  Regi- 
mendter  y  fyrstendommen  forsterckit  bliiffuer  pa  500 
mand,  Endten  aff  udskoddit  y  landit  eller  med  geworben 
folck,  som  uyl  falde  besuerligdt  for  landiit. 

3.  At  dy  Suenskiis  bedregery  y  Sundiit  forrekommis 
med  ty  enlige  myddel.  NB.  Sa  lenge  den  Resident,  som 
ligger  y  belssingør,  bliiffuer  der,  da  baffuer  man  Inted 
andiit  at  foruendte  End  ded  samme,  om  ded  Endskøndt 
icke  bliiffuer  dreffuen  paa  den  Itzige  maner,  som  Nu  skeer. 


^)  Ved  Brev  af  27.  Juli  var  Rigsraadet  indkaldt  til  at  mode  i 
Odense  17.  Aug.  (Sjæll.  Tegn.  XXVII,  200) ;  men  Modestedet 
maa  være  blevet  forandret. 


1641.  119 

4.  Hanibal  Seestedtz  forretning  y  Hiispannien  skall 
med  tliid  ygennom  sees  och  deroffuer  Belibereris,  huad  m 
illo  Negotio  diisse  Riiger  och  lande  tyl  beste  kan  forre- 
tagis  '). 

Hadersleffhus  den  20  Augustj  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad  tiil  hånde. 


82.  21.  Angnst  1641. 

Til  Peder  Vibe. 

Det  er  unyttigt  at  søge  Oplysninger  om  den  svenske  Orlogs- 
flaades  Styrke.  Kongen  omtaler  Alliancen  mellem  Portugal  og 
Sverig,  Uenigheden  mellem  de  tydske  Soldater  og  den  svenske 
Regering  og  en  Træfning  mellem  Katholiker  og  Protestanter  i 
Tydskland.  Han  venter  paa  Svar  angaaende  den  svenske  Enke- 
dronning. —  Geli.  Arh. 

Alf  dyn  skriiffuelse,  den  9  Huius  daterit,  haffuer  ieg 
iblandt  andit  forstanden,  at  du  bemøiier  dig  at  erfahre 
iManehren  och  størrelsen  aff  dy  Suenske  Orloff  Skiib,  Huil- 
ckit  studium  Er  nullius  usui. 

Den  portugissische  och  suenske  AUianse  och  gesand- 
tens tryckte  discxirs  Erre  hinanden  lieel  Hig.  Dentiid  ded 
13    cap:  Apoca:-)  bleff  skreffue(!)  y  patmus,    Da  skall  der 


')  Rigsraadets  Betænkning,  dat.  Haderslevhus  21.  Aug.,  er  un- 
derskreven af  Christen  Thomesen  Sehested,  Jørgen  Urne, 
Mogens  Kaas,  Tage  Thott,  Christoffer  Ulfeldt,  Just  Høg, 
Jørgen  Sefeldt  og  Hannibal  Sehested.  Det  hedder  deri,  at 
der  intet  andet  Middel  vides  til  at  betale  det  hvervede  Folk 
end  at  tage  Pengene  af  den  til  Michaelis  paabudne  Skat ; 
indtil  denne  indkommer,  bedes  Kongen  foreløbig  at  komme 
Riget  til  Hjælp.  Det  fraraades  at  haste  med  at  forstærke 
Grev  Pentzes  Regiment;  angaaende  den  svenske  Residents 
urigtige  Certifikater  kan  der  forhandles  med  ham  ved  næste 
Herredag.     Rigens  Raads  Breve,  Fase.  52. 

-)  Der  skildrer  Dyret  med  de  7  Hoveder  og  10  Horn  og  med 
Bespottelsens   Navn  paa  sine   Hoveder.     L.  Engelstoft   synes 


120  1641. 

Neppeligen    liaffue    uerrit    tenckt   pa    Chanseler  Oxenstern 
ocli  hans  Selskab. 

Regeringen  haffde  uel  En  drømmer  behoff,  som  kunde 
drømme  dem  nogen  penge  sammen,  huormed  dy  tydtske 
kunde  contenteris,  som  Erre  heel  mail  contant.  Kommer 
nu  Offuerster  Baur  ^)  tyl  dem,  da  uyl  ded  inted  bliiffue 
beder,  Eptlierdi  hånd  Nu  hafFuer  Merckt  dem  pussen  aff'"*). 
Dy  keysserlige  och  dy  weiimerske  och  Suenske  haffuer 
Nu  uerrit  lystig  y  tag  med  huerandre,  saat  der  Er  bleff- 
uen  wacker  offiserer  pa  begge  siider.  Paa  keyserens  siide 
Er  graff  Broy,  och  paa  den  weiiraarske  Siide  greiJueu  aff 
Nassau  bleffuen,  foruden  mange  vnder  offiserer'"^). 

Dy  gode  herrer  y  Suerrig  haffuer  Endnu  Ingen  Årsag 
til  att  tencke  pa  nogen  Rciiansi  pa  mig,  førend  leg  faar 
beskeen  paa  ded  breff,  Encke  dronningen  angår. 

Aff  hadersleffhus  den  21  Augustj  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  A  M:  M:  Viihe. 


ganske  at  have  misforstaaet  Stedet  (Det  skandinav.  Littera- 
turselsk.  Skr.  1811  S.  90). 

'j  Frederik  Baner  var  antagen  i  den  danske  Konges  Tjeneste. 
Som  Generalmajor  deltog  han  1644—45  i  Krigen  i  Holsten, 
men  indlagde  sig  plt  andet  end  Berømmelse.  Stillet  for  en 
Krigsret  dømtes  han  i  Jan.  164G  til  at  miste  Livet,  og  kun 
mod  en  stor  Bøde  af  49.000  Rdl.  blev  Livet  skjænket  ham. 
(Slange  S.  1071.  1101.  1229.  l-,'95  £  1381.  1387.  Staatsblirg. 
Magazin  III,  740.  744  ff.  749.  Neues  Staatsbiirg.  Mag.  I,  877. 
879.  882.  Christiani  u.  Hegewisch,  Gesch.  der  Herzogthiimer 
III,  376.  Brevet  af  4.  Sept.  1641).  Dog  synes  ogsaa  person- 
lige Fjendskaber  at  have  haft  Del  i  Domfældelsen.  Bauer 
gik  derpaa  våstnok  i  en  anden  Fyrstes  Tjeneste,  og  det  ser 
ud  til.  at  han  faa  Aar  senere  fik  en  Slags  Erstatning  (Ratjen, 
Verzeichniss  der  Handschriften  der  Kieler  Universitåtsbibl. 
I,  86). 

')  Det  har  vel  altsaa  været  Kongens  Hensigt  at  lade  Bauer 
træde  i  Underhandling  med  de  misfornøjede  svenske  Oberster. 

^)  14.  Aug.  stod  der  en  Træfning  ved  Hornburg  i  Nærheden  af 
Wolfenbiittel,  i  hvilken  den  kejserlige  General  Bruay  blev 
slagen.     At  han  faldt,  beror  paa  et  falsk  Rygte;  derimod  blev 


1641.  121 

83.  27.  August  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

De  Svenskes  Sager  staa  daarlig  i  Tydskland  paa  Grund  af 
Pengemangel.  Den  portugisiske  Gesandt  i  Sverig  bliver  nu  ikke 
behandlet  med  den  Opmærksomhed  som  før.  De  Svenskes  tydske 
Tropper  og  ligesaa  de  weimarske  og  lyneborgske  ønske  Fred. 
Kongen  haaber,  at  den  lille  Hær,  hvormed  han  vil  lejre  sig  i 
Holsten,  vil  indgyde  Respekt.  Uenigheden  med  Nederlænderne 
om  Sundtolden  var  bilagt,  da  Underhandlingerne  pludselig  af- 
brødes. Den  engelske  Gesandt  Roes  Forhandlinger  med  Kejseren 
ville  blive  frugtesløse.  Med  Hensyn  til  Freden  i  Tydskland  maa 
Pfalzgreven  have  sine  Lande  igjen,  men  han  kan  ikke  opnaa 
Kurværdigheden  strax.  Kongen  haaber,  at  der  skal  opstaa  Tvist 
mellem  Generalstaterne  og  Sverig.  —  Klevenfeldtsk  Afskr.  i  Kgl. 
Bibi,  Kaliske  Saml,  4.,  438. 

Dyn  skriffuelse,  daterit  den  11  Huius,  er  mig  Igar  til- 
hande  kommen,  Och  deraff  forstanden  tylstanden  y  ded 
lau,  du  nu  uerserer  y  '). 

Dy  suenskiis  dondt  y  tiisland  star  pa  skrøbbelige 
fødder.  Dy,  som  uar  henne  y  suerrig  huos  Regeringen 
om  Penge  tiil  Armeien,  dy  erre  kommen  tilbage  och  ingen 
bracht  med,  mens  tilsaun  -)  pa  Penge,  dog  quando  Er  inted 
derhuos^).  Dem  resterer  S*)  gange  100  tussind  daler,  som 
neppeligen  fiindes  y  suerrig.  At  dy  gerne  giorde  ded,  dy 
kunde,  ded  er  deraff  at  erfahre,  At  dii  stackiit  siiden 
haffuer  soldt  Luiis  de  gerres  aff  kronens  godtz  for  80') 
tussind  daler. 

en  Broder  af  ham.  der  var  Ritmester,  fangen  (Chemnitz, 
Schwedischer  in  Tentschland  gefiihrter  Krieg  IV,  1,  51).  Paa 
svensk-tydsk  Side  faldt  Grev  Vilhelm  Otto  af  Nassau. 

')  Nemlig  Regensburg. 

-)  Saaledes  Langebeks  Afskr.  (i   Geh.  Ark.).    Kiev.  har:    tilsuar. 

■')  Paa  de  misfornøjede  t3^dske  Officerers  Vegne  vare  Rochow 
og  Mortaigne  sendte  til  Sverig  for  at  kræve  tilgodehavende 
Penge.  I  Juni  kom  de  til  Stockholm,  men  først  5.  Aug. 
stededes  de  for  Regeringen.  Man  vandt  dem  ved  Gaver,  og 
skjønt  de  vendte  tilbage  uden  at  have  faaet,  hvad  de  skulde 
fordre,  lykkedes  det  dog  at  dæmpe  Misfornøjelsen.  Cronholm. 
Trettioåriga  kriget  o.  underhandl,  i  Tyskland  I,  2.  456  fF.  472. 

M  Langebeks  Afskr.  har:  5. 

'")  Langebeks  Afskr.:    50.      Den   svenske  Regering    overdrog    11. 


122  1641. 

Den  Portugisische  gesanter  y  siierrig  gar  nu  tiil  fodtz 
pa  dy  steeder,  der  som  hånd  tilforn  bleff  agiid  hen  med 
dronningens  kudtz. 

Der  kan  ingen  troe,  huilcken  offuerløb  man  haffuer 
heer  aff  dii  suenskiis  Offiserer,  som  alle  begerer  att  uerre 
vnder  mig  uden  Penge,  til  at  Erlange  friid  y  tyssland. 

Wyl  keysseren  indgå  en  oprichtig  Amnistiam,  leg  uil 
forsickere  hannem  pa  aldt  ded  tydske  folck,  suensken 
haffuer,  item  ded  weiimerske  och  lyneborgske  folck  tiil 
hans  tieniste.  Huad  du  kandt  mercke,  at  dii  holder  aff 
sliig  myn  intention,  ded  skaldt  du  lade  mig  uyde. 

leg  habis  med  gudtz  hielp,  at  woris  ringe  Arniej, 
som  l)estaar  y  1000  Heste  och  9000  tiill  fodtz,  skal  bliiffue 
sa  høiidt  cstimerit  som  ingen  aff  alle  dy  andre,  som  pa 
benen  Er,  huormed  ieg  med  ded  første  achter  at  campere 
ued  Alleren  '). 

Den  differens  om  tollen  y  sundit  uar  aldt  componcrit, 
at  ded  skulle  bliiffue  ued  ded  Aar  Anno  1637 'O,  mens 
dentyd  dy  tiick  en  cjpres  aff  Suerrig,  da  interrumperede '^) 
fractaterne  och  droge  bordt.  leg  haffuer  sendt  myn  liesi- 
dent  y  Holland^)  aldt  ded,  [som] '';  tracterit  Er,  med  ere- 
ditif  til  Prindtzen,  huos  huera  dii  Hollandske  abgesandter 
liiden  tack  skal  fortiene. 

Ded,    som  M:  Roe   tradere^)   med   mig,  tollen  y  Sun- 


Sept.  1641  Louis  de  Geer  Finspång,  vurderet  til  50,557  Rdl., 
i  Afregning  paa  hans  Fordringer.  (Burén)  Tankar  ofwer 
Landt-Briiket,  Bergs-Rorelsen,  Manufacturerne  o.  Handlen  uti 
forre  Gustafianske  Tidelnvarfwet.  med  tillampadt  Are-minne 
ofwer  Louis  de  Geer,  Linkop.  1790,  S.  305. 

')  Om  denne  Lejrsamliug  jvfr.  Slange  S.  1063  f.  og  Brevene  af 
4.  Sept.  og  7.  Nov.  1641. 

^)  Jvfr.  ovfr.  S.  106.  109.  111. 

')  Her  mangler  Ordet:  de. 

^)  Martin  Tancke. 

'")  Det  indklamrede  Ord  tilføjet  efter  Langebeks  Afskr. 

")  o:  tracterede.  Underhandlingerne  dreves  i  Begyndelsen 
af  1640  (forrige  Bind  S.  311).  Christian  IV  ratificerede  Trak- 
taten 22.  Marts  1641  (Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist. 
II,  268). 


1641.  123 

dit  angaendis,  ded  liaffuer  kon:  inted  tordt  confirniere, 
mens  sendt  ded  med  Niiels  wiind  tilbage  igen  '). 

Huilckit  uil  gørre  hannem  stor  credit  huos  keysseren, 
nar  hånd  Erfahrer,  huorledis  dy  omgaas  mig,  huilckiit 
du  smuck  høffelig  kandt  lade  hannem  forstå. 

Huad  som  nu  sluttis  huos  keysseren  och  inted  aff 
parlamentit  confirmeris,  det  Er  liige  sa  megit,  som  ded 
uar  traderit  med  keysserens  kock. 

Hans  fulmacht  pa  ded,  hånd  tracterede  med  mig,  den 
haffuer  kon:  selffuer  vnderskreffuen  och  siiden  Inted  ach- 
tiid  uyder,  end  En  gemen  kompan  den  haffte  vnder- 
skreffuen. 

Huad  hans  Credit  nu  kan  mehre  gelde  End  tilforn, 
ded  seer  leg  inted,  hånd  bringer  mig  pa  omkostning,  Och 
ieg  kan  pa  den  uys  inted  uyde  huortil.  Der  kan  Ingen 
oprichtig  Amnistia  accepteris,  vden  att  Paldtzgreffuen  och 
hans  foruandter  faar  derris  igen,  mens  att  Erlange  Chur- 
dit  nu  strax  igen,  dertil  seer  ieg  ingen  middel. 

Peder  wiibe  skreff  mig  til  for  faa  dage  siiden,  att  dy 
hollender  haffde  arresterit  thuende  Suenske  skiib  y  Hol- 
land, huorfor  dy  suenske  haffuer  arresterit  thuende  Hol- 
lender y  suerrig  igen,  Saat  ieg  habiis,  at  dy  y  steeden  for 
ded,  at  dy  uylle  føre  mig  och  dy  Hollender  sammen, 
kommer   selft'uer.  y  Haar   sammen.      Vale.      Aff  glyckxborg 

den  27  Augustj  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  til  hånde. 

84.  2.  Septbr.  1641. 

Til  Peder  Vibe. 

De     nederlandske    Gesandter    ere    paa   Vejen    fra    Stade    til 
Gliickstadt.  —  Geh.  Ark. 


1)  15.  April  1641  fik  Niels  Vind  200  Rdl.  i  Rejsepenge  til  Eng- 
land (Rentemestr.  Regnsk.).  Det  er  uden  Tvivl  den  „no- 
bilis  noster  aiilicus",  som  Kongen  i  et  Brev  af  13.  April  til 
Karl  I  omtaler  som  sendt  til  England  (Geh.  Ark.,  Latina). 
Jvfr.  Slange  S.  1091. 


124  1641. 

Siiclen  ieg  skreff  siist,  da  er  heer  inted  sønderligdt 
forrefallen,  wdenat  der  kam  denne  tyme  En  tiil  mig, 
som  berettede,  at  dy  Stadyske  gesandter  kam  nu  strax 
liiid  fraa  Stade. 

Dii  uar  aldt  lienad  førde,  Och  dentyd  dy  saa,  at  man 
skøtte  ded  inted,  da  wende  dy  om  Igen  och  drog  biid. 
Huad  deraff  Nu  uyder  bliiffuer  deratf,  ded  giifi'uer  tyden. 
Aff  glyckstadt  den  2  Scptem:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:   A  M:  M:  Viihc. 


85.  4.  Septbr.  1641. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested  og  Jør^eu  Vind. 

De  nederlandske  Gesandter  ere  komne  fra  Stade  til  Gliick- 
stadt,  hvor  de  nu  skulle  have  Audiens.  Det  siges,  at  Lennart 
Torstenson  med  det  første  kommer  til  Tydskland  med  en  stor 
Sum  Penge  til  de  svenske  Soldater.  Kongen  ønsker,  at  hans 
Hær  snart  var  samlet  i  Holsten,  for  at  han  inden  sin  Bortrejse 
kan  lægge  den  i  Lejr;  men  fer  den  nye  Officer,  Bauer,  er  kommen, 
kan  Kongen  ikke  drage  derfra.    —    Geh.   Ark.     Orig.    sønderreven. 

Epther  at  dy  Stadiske  gesandter  inted  kunde  tinde 
pa  fleere  Pudtz,  End  forrebracht  u[ar],  Da  forandrede  dy 
lufften  och  droge  hen  til  førde  tiil  at  imaginere  werden, 
at  dy  u[il]le  Intemimpere  tractaterne  och  gaa  hiiem.  Mens 
dentiid  dy  merckede,  [at]  man  skøtte  ded  Inted,  Da  be- 
ginte  dy  at  tractere  fra  førde  biid  med  myn  søn  [s]  tyener, 
Och  der  dy  fornam,  at  dii  lige  sa  lydit  kunde  effectuere 
med  Snack  til  førde  som  til  Stade,  Da  lod  dii  mig  forstå 
dennom  at  haffue  credentidles  fra  derris  herrer  Och  be- 
gerede Audiens  huos  mig.  Der  dennom  Nu  den  beuylgiit 
bleff,  da  kam  dii  strax  biid,  Och  war  nogiit  høffeliger 
End  tiilforn,  Om  ded  ellers  uyl  haftue  bestand.  Saframdt 
dy  nu  ydag  vnderskriiffuer  ded,  som  med  myn  Søn  Erdtz- 
piiskoppen  afftaliit  Er,    Da  skal  dy  haffue  Audiens  y  mor- 


1641.  125 

gen  Epther  predicken ').  Gaar  alting  wel,  Som  med 
gudtz  hiielp  uel  skeer,  da  griiber  podagra  uyst  Chanseler 
Oxenstern  sterck  an  igen.  Heer  haffuer  man  dageliigens 
officerer^  som  kommer  aff  Suerrig  tyl  at  gørre  folck  uys, 
att  Lennerdt  tostensøn  kommer  med  ded  første  med  En 
heel  hab  penge  tyl  ded  Suenske  folck,  huilckiit  om  ded 
icke  med  ded  første  skeer,  daa  uyl  ded  giififue  stor  for- 
andring ymellom  herr  och  knechtt.      Wor  herre  giiffue,  at 

uorris    Soldater dtz    uar    ankommen,    paded 

leg  for  myn  forreiissen  herfra  kunde  campere  dem  .  .  . 
....    Baur,   som  Er  antagen  y  Maior  Randtzous  Saligs 

steed,    kommer  tylsted  igen^) 

skulle  skee  inden  14  dage,  da  kan  ieg  inted  begiiffue  mig 

herfra,    Tii att   lade    folckiit 

uden  commando,    Aldenstund   man   ingen 

uendte  aff  hertugen  aff  holstein,   y  sønderlig- 

hed  mens 

yafftis  kam  fra 

Regensburch,  huoraff  Er  at  Erfahre,  huor 

Valete.     Aff  Glyckxborg  den  4 

Sep:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tomme[ssøn]  Och 
Rentemeiisteren  lørgen  wii[nd]  tiil  hånde. 

86.  5.  Septbr.  1641. 

Til  Peder  Vibe. 

Jo  flere  Tropper,    der   sendes  fra  Sverig  til  Tydskland,    desto 
bedre.     Uden  Penge  kan  den  nye  sven.ske  Hærfører  intet  udrette. 


')  Kongen  omtaler  slet  ikke  i  Brevet,  at  han  havde  gjoi-t  Ge- 
sandterne en  Indrømmelse  ved  at  erklære,  at  Nedsættelsen 
af  Sundtolden  for  Nederlænderne  til,  hvad  den  var  1(337, 
.skulde  vare  i  5  Aar  fra  1.  Nov.  1641  (Fridericia,  anf  Skr.  11, 
277,  .ivfr.  ovfr.  S.  106.  109). 

')  Jvfr.'  ovfr.  S.  120. 


126  1641.     • 

Hvor  længe  den  svenske  Regering  end  er  om  at  besvare  Kon- 
gens Brev  om  Enkedronningen,  maa  den  dog  tilsidst  give  et 
Svar.  Fra  Portugal  kan  Sverig  ikke  vente  stor  Hjælp.  De 
nederlandske  Gesandters  Iver  for  en  Forsoning  med  Danmark  er 
atlvølet.     Peder  Vibe  faar  Orlov  paa  nogle  faa  Uger.  —  Geli.  Ark. 

Dyne  thuende  skriiffuelser,  ded  Ene  den  19  och  ded 
andit  den  21  Au:  daterit,  Er  mig  y  dag  tilhande  kommen, 
Och  deraff  contenta  forstanden,  Huorpa  ieg  dig  inted 
forholder.  At  ded  Er  gadt  for  oss,  att  der  sendis  Stercke 
trupper  aff  landiit,  Tii  lo  lieere  dy  sender  ud,  lo  ferre 
hliiffuer  der  tiilbage.  Der  kommer  mueligdt  Icke  mange 
tylbage  aff  dem,  som  kommer  ud.  Om  Lennardt  tosten- 
søn  skøndt  kommer  for  En  dag  uden  Penge,  da  Eetter 
hånd  inted  ud,  ty  dy  tydske  sender  aldt  derris  formue 
Ind  y  Stederne.  Med  ded  suar,  dy  byer  sa  lenge  med, 
Enckedronningen  angaendis,  kan  dii  forhaale  saa  lenge  ded 
lyster   dem,    mens   dii   faar   dog  Engang   herfor   dermed '). 

Erlanger  dy  Icke  større  Assistens  aff  dy  andre  derris 
Confedererede  End  aff  dy  Fortugisser,  da  kommer  dy  inted 
langdt  dermed.  Dii  hollender  siinis  inted  Nu  sa  Iffuerig 
y  sagen,  som  dii  uar,  først  dy  kam  hiid.  Dy  faar  Audiens 
y  morgen  Och  bliift\ier  traderit  her  oppe.  Dyn  forloff 
angaendis  tiil  at  drage  y  danmark.  Da  kandtu  pa  Nogle 
uggers  tyd  drage  y  danmarck  -),  mens  med  ded  første 
begiiffue  dig  tilbage  ygen. 

Glyckxborg  den  5  Sep:  Anno   1(;41. 


Christian. 


Udskrift:  A  M:  M:  wiibe. 


87.  10.  Septbr.  1641. 

Til  Tolderne  i  SuiHlef. 

Om  Udbetaling  af  Penge  for  indkjøbt  Vin.  —  Gch.  Arie,  Bilag 
til  SundtoldregnsTc.  1641. 


*)  Svaret  var  da  skrevet;    det   er  fi-a  31.  Aug.      Se  Brevet   al  7, 

Oktbr.  1641. 
■■')  Nærmere  herom  i  Brevet  af  7.  Oktbr.  1G41. 


1G41.  127 

Tolleren  y  helssingør  skal  betale  Arnoldo  kolario 
fulmechtigen  lohan  horn  24  Støcker  Riins  wiin  Amfnen 
afF  den  beste  for  28  rix  daler  in  speti^  Och  den,  som 
riinger  Er,  for  20  daler. 

Glyckxburg  den   10  Sep:  Anno   1041. 

Christian. 

Udskrift:  Ordinant[z],  Hiiorepther  folierne  y  Sundiit 
sig  skall  rette  ^). 


88.  14.  Stoptid'.  1641. 

Til  Christeu  Thomeseii  Sehested. 

Forholdet  mellem  Kejseren  og  Kongen  er  ikke  blevet  daar- 
ligt ;  Hamborg  har  vel  arbejdet  derpaa,  men  har  nu  faaet  andet 
at  tage  Vare.  Generalstaternes  Gesandter  ere  blevne  mere  med- 
gjørlige.  Kongen  haaber  snart  at  kunne  komme  til  Kjøbenhavn. 
—  Geh.  ArTc. 

Dyn  skriiffuelse  med  Steffningsbagen  Er  mig  tilhande 
kommen,  Och  deraff  dyn  mening  forstanden.  Angaendis 
keysseren  och  mig,  da  er  der  inted  oss  ymellom  passorit, 
som  kan  Mouere  nogit,  som  kunde  y  nogen  made  causere 
nogen  wliist.  Ded,  som  passerit  Er,  ded  haifuer  dy  Erlige 
hamborger  bracht  til  ueiie,  som  gerne  haffde  hafft  derris 
fynger  y  ded  greffskafft  Pynnenberg,  huilckit  numehr  er 
Expirerit,  Saat  man  nu  inted  hører  mehre  dertiil.  Dy 
haffuer  nu  faat  sa  megit  med  Borgeriit  at  gørre,    saat   dy 


Vedlagt  findes  Kongens  Vinskjænk,  Eeinholt  thor  Schmedes 
Anvisning,  dat.  Helsingør  6.  Oktbr.  1041,  til  Tolderne  i  Øre- 
sund Jonas  Heinemark  og  Mads  Mortensen  om  at  betale 
Arnold  Calenius'  Fuldmægtig  Johan  Horn  Penge  for  ISGVa 
Amer  6  Firtel  Rbinskvin,  å,  28  Rdl  pr.  Ame,  og  for  47 
Amer  5  Firtel  Rhinskvin,  å,  26  Rdl.  pr.  Ame,  som  Kongen 
har  afkjøbt  ham,  og  som  han  selv  paa  Kongens  Vegne  har 
modtaget,  samt  .loban  Horns  Kvittering,  dat.  Helsingør  7. 
Oktbr.  KMl,  for  56187-.  enk.  Rdl. 


12S  1641. 

glemmer   deel    forrige  O-      leg   habis,    at   dy    kommer  wel 

tyl    bedre    tancker,     End    som    dy    hiidintil    hafft    haffuer. 

Paa    dy    herren    Stathen    gesandter    Er    munden    Stoppiit, 

saat   man   nu   retuel   kan  komme  til  rette  med  dem,    Saat 

dy  numer  tacker  och  inted  klager,    Som   du  vdførliger  Er- 

fahrer,    Nar  lørgen  Seefeldt  och  hanibal  Seested  kommer 

til  stede. 

Steffningss    bagen    uyl    leg     sende    dig    med    dennom 

tilbage  igen  Och  følge,    Naar  gud  uyl,  ded  kan  skee  uden 

fahre.  Som  ieg  dog  habis  med   gudtz  hiielp  at  kunde  skee 

med   ded   første.      Vale.     Afif  Glyckxborg    den    14   Scptem: 

Anno  1641. 

Christian. 

Ud  skrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tomraissen  til 
hånde. 

89.  14.  Septbr.  1G41. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongens  Forhold  til  Kejseren  er  ikke  blevet  forværret;  knn 
har  Hamborg  søgt  at  faa  Kejseren  til  at  gjøre  Byen  Indrøm- 
melser i  Pinneberg.  Sverigs  Hær  i  Tydskland  er  paa  Veje  til 
at  falde  fra.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse,  den  29  Au:  daterit,  Er  mig  tilhande 
kommen,  Och  deraff  Confenta  forstanden.  Ded,  dy  gode 
herrer  y  Suerrig  imaginerer  siig,  att  mig  och  keysseren 
skulle  uerre  fallen  nogit  ymellom.  som  kunde  causere 
nogen  wliist,  Derudi  forløbber  dii  dem  Storligen,  Der  ieg 
dog  uel  ued,  at  dy  gerne  saa,  at  ded  uar  saledis.  Ieg 
och  keysseren  haffuer  inted  hafft  med  hinanden  at  gørre 
vden   ded,    som    dii   Erlige   Hamborger    haffuer    bracht    til 


')  Om  Stridighederne  1641  mellem  Raadet  og  Borgerskabet  i 
Hamborg,  især  angaaende  et  Laan,  som  Eaadet  havde  op- 
taget, samt  Valget  af  Dr.  Broderus  Pauli  fra  Husum  til  Syn- 
dikus,  se  Versuch  einer  zuverlåssigen  Nachricht  von  dem 
kirchlichen  und  politischen  Zustande  der  Stadt  Hamburg  III, 
1733,  S.  484,  og  Gallois,  Gescbichte  der  Statlt  Hamburg  I,  439. 


1641.  129 

ueiie,  Nemblig  att  dii  Bød  keysseren  penge  for  ded,  som 
inted  stod  tyl  keysseren  att  selge,  y  ded  greffskafft  Pyn- 
nenberg.  Ded  Er  vnder,  at  Chanseler  Oxenstern  inted 
taler  Om  ded,  som  y  hamborg  gar  y  suang,  Nemblig  at 
leg  uyll  dehussere  derriss  Arme?  y  tysland.  Den  er  pa 
gode  ueiie  at  gørre  it  sprøng. 

Aff  Glyckxborg  den  14  Sej):  Anno  1641. 


Christian. 


Udskrift:  A  M:  M:  wybe. 


90.  17.  Septbr.  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Da  det  ser  ud  til,  at  Underhandlingerne  med  Kejseren  ville 
tage  lang  Tid  og  kræve  mange  Penge,  maaske  til  IIn3'tte,  skal 
han  overdrage  Sagernes  videre  Førelse  til  Dr.  Bidenbach.  — 
Klevenfeldtsk  Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kallslce  Saml.,  4.,  43S. 

Dyn  skriffuelse,  daterit  den  1  Huius,  Er  mig  til  hånde 
kommen,  och  deraff  forstanden,  huissom  huos  keysseren 
passerit  Er,  och  huad  der  Endnu  y  wendte  Er,  Som  uyl 
tage  lang  tyd  och  forårsage  stor  Pengespiilden,  som  leg 
dageligen  Erfahrer  aff  dyne  wexelseddeler,  Och  man 
Enda  Inted  ued,  '  om  man  fortien  tack  dermed,  y  sønder- 
lighed  om  M:  Roes  Credit  inted  gelder  mehre  y  denne 
sag,  End  den  galdt  y  ded,  hånd  giiorde  med  mig,  Tii  ded 
bleff  sendt  mig  tilbage  igen  och  inted  confirmerit  aff  kon- 
ningen,  wansiiet  hans  Crcdentiales  nar  behengdt  med  ded 
store  seegel  ^).  Huorfor  du  Inted  haffuer  at  følge  hcnad 
wiien,  mens  lade  D:  Biidenbach  more  solito  tale  paa 
Sagen-).     Vale.     Aff  glyckxborch  den  17  Sep:  Anno  1641. 

Christian. 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  122  f. 

^)  Om  Underhandlingernes  Henvisning  til  Wien  jvtr.  Fridericia, 
Danm.  ydre  polit.   Hist.  II,  159. 

9 


130  1641. 

Herhuof?  Er  Ett   crcditif  for  D:   Bydenbacli  at  fractere 
y  Sagen. 

Udskrift:      Stadtholderen     H:     Cortiidtz     wlfeldt     tiil 
hånde. 


91.  2.  Oktln'.  1641. 

Til  ("lirislcii  Tlioiiieseii  Seliesled  os  Jorden  Urne. 

Kongen  vil  etter  Løfte  komme  til  Henrik  Hvitfeldts  Datters 
Bryllup,  men  uden  at  ville  deltage  i  den  hele  Ceremoni.  — 
Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  haffuer  loffuit  at  komme  tiil  H:  hen- 
drich  Imiitfeldtz  datters  briillup '),  Da  uyl  ieg,  om  gud 
uyl,  sliigdt  ochsa  Eptherkomme,  Dog  inted  følge  Brud- 
gommen y  kyrcken,  Mens  uyl  uden  nogen  seremonj  Stylle 
mig  Ind  y  kompaniit")  paa  ded  lau,  Naar  Brudden  fiindis 
der.  leg  uyl  ochsa  uerre  forskanit  for  dy  første  dandtze. 
Valete.     Aff  køben:  Slott  Den  2  Octo:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  och 
Riigens  Marss  tiil  hånde. 


92.  7.  Oktbr.  1641. 

Til  Jørgen  Urne. 

Da  Peder  Vibe  kan  ventes  at  ville  benytte  sit  Besøg  i  Dan- 
mai'k  til  at  holde  Brjdlup.  og  Kongen  maaske  vil  g;iøre  et  Gilde 
for  ham.  skal  Jomfruen  i  Tide  anbringes  i  et  andet  Hus,  da 
hendes  Moder  ikke  kan  komme  i  Kongens  Nærværelse,  eftersom 
der  er  gaaet  offentlig  Dom  paa  hendes  Mund.  —  Kgl.  Bibi. 


')  Henrik  Hvitfeldts    Datter  Øllegaard  (f.  1622  f  1655)    havde  3. 

Oktbr.  1641  Bi'vUup  med  Joachim  Gersdorf. 
'■')  Det  danske  Kompagnihus  (i  Kompagnistræde). 


1641.  131 

Epthersom  for  nogen  tiid  siiden  Er  fru  Ellen  Marsuyn 
befahlifl  at  fornemme  huos  frederich  Budde,  Om  hånd 
uylle  vnde  Peder  wybe  syn  datter '),  Och  han  mig  derpå 
haffuer  ladit  forstå,  att  sliigdt  med  foreldernis  willie  kunde 
skee,  Huorpa  leg  sligdt  Peder  wiibe  haffuer  ladiit  forstå, 
Och  hånd  Epther  sliig  leiilighed  haffuer  begehrit  att 
motte  forløffuis  at  drage  tiil  danmarck,  Daa  Eptherdi 
sliigdt  hannem  tiilladt  Er,  Och  band  mueligdt,  nar  band 
ankommer,  uyl  anuende  syn  fliid,  at  band  med  ded  første 
kunde  faa  bryllup  med  lomfruen  Och  tage  den  med  siig 
benåd  suerrig,  leg  ochsa  kunde  faa  y  siinde  at  gørre 
hannem  Et  lydit  afftens  gylde,  Huorfor  uyl  fornøden  uerre, 
at  lomfruen  y  tyde  kommer  y  Ett  andiit  huus,  End  som 
leg  fornemmer  hinder  Nu  att  uerre  y,  I  betrachting  at 
Moderen  inted  kan  steedis  at  komme  y  myn  pr§sens,  Al- 
denstund  der  Er  gangen  Offendtlig  dom  paa  hynders 
Mund.    Vale.     Aff  køben:  Slott  Den  7  Odobris  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:    Riigens  Maarss  tiil  hånde. 


')  Peder  Vibe  havde  24.  Okt.  1641  Bryllup  med  Anne  Kathrine 
Budde,  f.  1619  f  1665,  en  Datter  af  Frederik  Budde  til  Tellist 
(paa  Øsel)  og  Karen  Urup.  Ved  Brev  af  23.  Okt.  indbødes  en 
Del  af  Adelen  til  Brylluppet,  som  Kongen  vilde  gjøre  i  Kjøben- 
havn  (Sjæll.  Tegn.  XXVII,  :i30).  Efter  Peder  Vibes  Død  1658 
ægtede  hans  Enke  Joachim  Frederik  Vind,  Personalhist. 
Tidsskr.  III,  202  Stamtvl.  Naar  her,  ligesom  tidligere  i  Ge- 
nealog.  og  biograph.  Archiv  Nr.  1—8  S.  84,  Peder  Vibes 
Bryllup  er  henført  til  24.  Okt.  1639  i  Stedet  for  1641,  er  dette 
foranlediget  ved  en  Fejl  i  Biskop  Jakob  Matthisens  Tegnebog 
(Danske  Mc.g.  I,  220),  der  ogsaa  henlægger  Hans  Ulrik  Gyl- 
denløves Bryllup  til  10.  Okt.  1639  i  Stedet  for  1641  (Danske 
Samlinger  2.  R.  III,  389.  Nye  Danske  Mag.  II,  4).  10.  og  24. 
Okt.  faldt  netop  1641  paa  Søndage,  paa  hvilken  Ugedag  Bryl- 
lupper da  næsten  altid  holdtes.  Fejlene  hidrøre  ikke  fra 
Udgaven,  men  findes  mærkelig  nok  i  selve  den  oi-iginale 
„Tegnebog"  (Kgl.  Bibi.,  Ny  kgl.  Saml.,  Fol.,  1358).  -  Karen 
Urup  maa  være  den  „Frue  af  Øsel",  som  er  nævnet  i  det 
Foregaaende  S.  64  og  77. 

9* 


132  1641. 

93.  7.  Oktbr.  1641. 
Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Kongen  er  utilfreds  med  Dronningen  af  Sverigs  Svar  an- 
gaaende  hendes  Moder,  hvoraf  han  har  modtaget  Kopi;  der  skal 
forlanges  et  andet  Svar.  —  Geli.  Arh. 

Den  offuerskiickede  Copie  aff  Peder  wiibe,  Dron- 
ningen a£f  Suergis  Suar  tiil  mig  Angaendis  hinders  frum- 
moder,  haffuer  leg  leest  Och  dedsamme  Ett  rett  Suensk 
Suaar  Och  geheii^)  breff  at  uerre  befunden,  I  betrach- 
ting  At  om  Endskøndt  Enckedronningen  hac  hora  war  y 
Friissen,  Daa  gaff  dy  hinder  dog  inted,  førend  Churfur- 
sten  aff  Brandenborg,  som  derris  Offendtlige  fiinde,  Er- 
langer keysserens  consens  offuer  ded,  som  Imellem  dem 
och  samme  Churfurst,  ded  førstendom  Pommeren  an- 
gaendis, kan  bliiffue  sluttiit. 

Dertiilmed  da  lader  dy  siig  tacite  mercke,  liige  som 
man  heer  skulle  giiffue  hinder  anleiidung  tiil  sliigdt,  Der 
dog  ded  Stentynske(!)  sauel  som  ded  syste '•^)  fordrag  vd- 
triickeligen  haffuer  y  munden,  att  ded  skal  staa  Enluier 
frii  for  at  tage  siin  Rctrette  y  den  andens  Riiger  och 
lande,  Naar  behoff  gørris.  Huorfor  der  uyl  Vrgcris  pa  Ett 
andiit  suar  for  allehånde  consc/uentier  skild,  Som  uyl 
2)reincdifr.rif!,  førend  ded  Rette  ^)  ankommer. 

Køben:  Slott  den  7  Odo:  Anno   1G41. 

Christian. 

94.  17.  Oktbr.  1641. 
Til  Leouor«a  fhristiua. 

Hun  skal  tale  med  sin  Søster  Hedevig  om  en  Uenighed,  der 
siges  at  være  opstaaet  mellem  hende  og  hendes  Fæstemand  Ebbe 
Ulfeldt.  —  Geh.  Ark. 


')  Ordet  maa  vistnok  have  Betydningen  af  ot  narre. 

■•')  Det  knærødske. 

^)  o:  det  officielle  Aktstykke.     Den  svenske  Eegerings  Skrivelse 

til    Christian    IV,    dat.    31.    Aug.,    er   trykt    i    Det    skandinav. 

Litteraturselsk.  Skr.  1811  S.  92  ff. 


1641.  133 

Elskelige,  kerre  datter,  Epthersom  der  formenis,  at 
der  skall  uerre  kommen  nogen  mysforstand  ymellom  dyn 
Søster  Heddewicli  Och  Kbbe  wlfeldt,  Sa,  Endog  ieg  der- 
om Ingen  wiished  haffuer,  Daa  skaldtu  dog  lade  samme 
dyn  Søster  forstå,  Att  Saframdt  hun  till  Sliigdt  haffuer 
byllig  årsag.  At  ieg  daa  uyl  gørre  ded  dertyl,  som  En 
fader  bør  att  gørre.  Mens  ladder  hun  siig  dertiil  aff  andre, 
y  huem  dii  och  uerre  kan,  forleiide,  Daa  kan  hun  lette- 
ligen  tencke,  huad  for  En  Ende  ded  uyl  tage '). 

Køben:  Slott  den  17  Octohris  Anno   1G41. 

Christian. 

Udskrift:  Myn  Elskelige  kere  datter  Eleenora  kyr- 
stina  til  hånde. 


95.  19.  Oktbr.  1641. 

Til  Reutemestreue  (?). 

Om  Udbetaling  af  en  Del  Penge.  —  Kgl.  Bibi. 

Tiil  huem  dii  Penning,  som  kommer  fra  Cronehorg : 

Cornelius  Claussen  klump-) 7981  dl. 

Hans  Bøiisen  til  hoffolckit  aff  kammerit  ....  7486 

Hans  Boiisøn  aff  Renteriit 4522 

for  Perler  tiil  Børnen 346 

wexell  pa  Engeland 2050 

Eyler  wlfeldt'^)  gaisi 5000 

wexell  for  Hanibal  Seested 7860 


1)  Hedevigs  og  Ebbe  Ulfeldts  Bryllup  stod  6.  Nov.  1642.  Jvfr. 
Smith,  Grevinde  Ulfeldts  Hist.  I,  XLIV. 

'■')  21.  Oktbr.  1641  fik  Koi-nelius  Klausen  Klump  af  Amsterdam 
udbetalt  fra  Rentekammeret  7981  Rdl.,  som  Kongen  „af  syn- 
derlige Gunst  og  Naade  hannem  naadigst  haver  skjænket  og 
foræret  for  et  hans  Skib,  kaldtes  den  store  Alexander,  hannem 
in  Augusto  Ao.  1639  blev  prisgjort"  (Kentemestr.  Eegnsk.). 

^)  Dansk  Resident  i  Spanien. 


134  1641.        - 

Dii  dageliige  Opuardter 17G1  dl. 

D:  fahritius^: 1000 

Steen  Bilde 5000 

Den  hollandtske  Resident 500 

Lauerss  Ebbissøns ''^)  lioffuidstol  ocb  Rente    .    .    .  7800 

Hendricb  Byskop  for  wull,  Maldt  ocb  Rue  .    .    .  10000 
for  nogiit  godtz,  som  bleff  confisckerit  for  barn:  ^) 

godtz 2000 

Rossenmeiiers  Encke  for  krud  *) 3000 

Aff  denne  Summa  skall  kordttis  1000  dl.  for  ded 
breff,    som   Hans  lensøn    baffuer    vdgiiffuen, 

huorfor  Summen  Er GGSOG"") 

Paa  køben:  Slott  den  19  Octo:  Anno  1641. 

Christian. 


96.  27.  Oktbr.  1641. 

Til  €hristeii  Thomeseu  Sehested. 

Han   skal   sende  Kongen  Kopien  af  det  sidste   svenske  Brev 
om  Enkedronningen  af  Sverig.  —  Gch.  Ark. 

Eptherdi  Enckedronningen   formener   att   uerre  Nogen 
tilsaun    om   En  summa    penning   huer   Aar  udi   ded   siiste 


^)  Der  var  to  Doctores  medicinæ  af  dette  Navn,  nemlig  Kongens 
Livlæge  Jakob  Fabricius  (f.  157(3  f  1652)  og  Steffen  Rodes 
Svigersøn  Christian  Fabricius  (f.  1601  j  1666),  der  prak- 
tiserede i  Kjøbenbavn.  Det  var  den  første  af  disse,  som  21. 
Oktbr.  1641  fik  vidbetalt  lOOU  Rdl.,  hans  resterende  Besuld- 
ning  for  et  Aar  fra  25.  Aug.    1640  af  (Rentemestr.  Regnsk.). 

-)  Adelsmanden  Lavrits  Ebbesen  Udsen. 

•')  o:  Hamborger. 

'')  Henrik  Rosenmeyers  Enke  Margrethe  havde  Fuglevad  Krudt- 
mølle (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplomat.  V,  175.  234.  245).  Hun 
døde  1655  (Personalhist.  Tidsskrift  I.  197).  Hun  var  en  Datter 
af  Peder  Karlsen,  Raadmand  i  Kjøbenbavn  (Nielsen,  Kjøben- 
havns Hist.  og  Beskriv.  III,  234.    IV,  124). 

^)  Dette  er  Summen  af  alle  de  opførte  Pengebeløb  uden  Fra- 
drag af  de  1000  Rdl. 


1641.  '  135 

suar,  som  Peder  wiibe  med  brachte,  huorfor  du  skaldt 
sende  mig  deii  Copie,  som  dig  aff  Peder  wybe  bleff  til- 
skickit. 

Køben:  Slott  den  27  Octo:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian    tommissøn    til 
hånde. 


97.  Oktbr.  164P). 

Til  Frederik  Giiuther. 

Udkast  til  Skrivelser  til  Hertugerne  af  den  sønderborgske  og 
pløuske  Linie  om  at  stille  Tropper  og  om  at  betale  en  Gjæld  til 
en  Mand  fra  Augsburg.  —  Geh,  Ark. 

Skreiiben  an  dii  herdtzogen  von  der 
Sunderburgiisker  Lynie. 

Dass  sii  Erstes  tages  ihren  Rostdinst  von  dii  Er- 
kauffte  adeliche  giither  Nach  der  Slessuiigske  compani 
senden  Sollen, 

Item  das  H:  hans  Christian  '■^)  Seiinen  Brudern  *),  der 
so  Skiilett,  dahin  haldten  soli,  das  Er  Eiinen  Man  von 
Auxbiirch  mit  Namen  Phiilip  hinhoffuer  400  dl.  zuhlen  soli. 

An  H:  lochira  Ernst ^)  soli  geskriiben  werden,  das  Er 
den  mangell  an  Pherden,  so  Er  zu  halthen  skiildig,  mit 
dem  Ersten  Ergendtzen  Soli  vndt  nach  dem  lager  senden. 


')  I  Følge  Frederik  Giinthers  Paaskrift. 

^)  Hans  Christian  af  Holsten-Sonderborg,    f.   1607  f  1653,   ældste 

Søn  af  Hertug  Alexander  af  Slesvig-Holsten-Sonderborg. 
')  Han    havde    fem   Brødre:    Alexander   Henrik,    Ernst  Gynther, 

Georg  Frederik,  August  Philip,  Philip  Ludvig. 
'')  Joachim  Ernst  af  Slesvig-Holsten-Plen,  f.  1595  f  1671,  Broder 

til  den  n3-s  nævnte  Alexander. 


136  1641. 

98.  1.  Novbr.  1641. 
Til  Christeu  Thomeseu  Sehested. 

En  af  Professorerne  paa  Sorø  skal  i  Hofmesterens  Fraværelse 
føre  Tilsyn  med  Anstalten.  —  Gch.  Ark. 

Pa  denne  Reiisse  haffuer  leg  Merckt,  At  saframclt 
ded  skall  gaa  rett  til  med  vngdommen  pa  Soer,  Da  skall 
En  aff  professoren  haffue  opsicht  med  alting  y  Hoifmei- 
sterens  ^)  Absens.  Tii  ded  mercker  leg,  Att  all  den  dis- 
order,  der  Er  kommen  paa  Samme  sted  y  H:  lost  høgs 
tiid,  den  Er  kommen,  at  hånd  tydt  uaar  siig  och  lenge 
derfraa  tilliige,  Och  hånd  kunde  ingen  inspedion  ymid- 
lertyd  fordrage.  Huorfor  sliigdt  uyl  haffuis  y  acht.  Vale. 
Aff  Anderskou  Slott  den  1  Nouemhris  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde. 

99.  1.  Novbr.  1641. 
Til  Reutemestreue. 

Til  Istandsættelsen' at'  nogle  Kamre  paa  Sorø  skal  der  sendes 
Tømmer  og  Brædder;  ligeledes  skal  der  sendes  Messingtøj  til 
Antvorskov.  —  Kgl.  Bibi. 

Epthersom  Eder  bekendt  Er,  Att  der  skal  tliies  nogle 
kammer     pa    Soer     tiil     dii    vnge    herrer-)     Och    wklrich 


')  Henrik  Rammel  afløste  1640  Jnst  Høg  som  Hofmester  paa 
Sorø  og  beklædte  Stillingen  til  1649. 

')  Nemlig  Hertugerne  Frands  Philip  og  Hans  Bugislav,  s.  ovfr. 
S.  34.  Kongen  gav  19.  og  22.  Oktbr.  Lensmanden  paa  Ant- 
vorskov Wenzel  Eothkirch  forskjellige  Ordrer  om  at  skaife 
noget  Inventarium  samt  Bygningsmateriale  til  Sorø  i  Anled- 
ning af  Kamrenes  Istandsættelse.  Sjæll.  Tegn.  XXVII,  223. 
228. 


1641.  137 

Christian'),  Da  Eptherdi  dertiil  behøffuis  tømmer  och  deeler 
Epther  huosføiiede  Seddell,  Da  skall  y  strax  skaffe  Sliigdt 
tiil  wandtz  lieuad  korssør,  gud  giiffue  huor  y  och  tager 
ded.  Der  seiidis  ochsa  Eu  party  Messing  tøv  med.  y  huiis 
sted  y  skall  sende  andiit  hiid,  som  Er  stercker. 
Afi'  Anderskou  Slott  den  1   Noucm:  Anno  1G41. 

Christian. 
Udskrift:  Rentemeisteine  tiil  hånde. 

100.  3.  Novbr.  1641. 

Til  Reuteiuestreue. 

En  Blegdam  ved  Kjøbeuhavn  skal  sælges.  Taget  paa  Jer- 
mers  Skanse  skal  istandsættes.  —  Uentek.  Ark.,  Die.  Dok.  VII.  E. 
228  E. 

Den  Blegedam  med  ded  derhuos  liggendis  huus,  som 
ligger  ymellom  københafi'uen  Bye  och  myn  ladgardt.  Skal 
selgiis  tiil  huem  der  uyl  giiffue  penning  derfor. 

Borgemeister  och  Raad  y  køben:  skall  befahlis,  at  dy 
laader  hielppe  taggiit  paa  lermer  Skandtze  -)  paa  dii 
Steeder,  som  fiiellene  Erre  bordtte  aff  taggiit.  Haders- 
leffhus  den  3  Nouem:  Anno   1641. 


Christian 


Udskrift:    Rentemeisterne  tiil  bande. 

101. 

Til  Reutemestreue. 


4.  Novbr.  1641. 


Organisten  Mikkel  Krakowitz   skal    rejse   til  Haderslev  for  al 
l)røve  et  n.yt  Orgel.  —  Gth.  Ark. 


')  Ulrik  Christian  G3idenløve  kom  i  Januar  1642  til  Sorø. 
■')  Jermers  Skanse,    nu  Helmers  Bastion,    ved  det  Hjørne,    hvor 
Nørre-  og  Vestervold    stede   sammen,    var   1607  bekostet   om- 


138  1641. 

Denne  herhuosføiiede  wogen  pass  skal  tylstillis  hoff 
Orgenisten  Mychel  krackeuydtz  '),  Att  hånd  siig  liiid  for- 
føiier  Och  lieer  y  Slodtz  kyrcken  forsøger.  Om  ded  Orge- 
uerck,  som  lohan  lorens'-)  giiordt  haffuer,  Epther  Con- 
tradens  Indhold  forferdigit  Er'*). 

Paa  Hadersleff  hus  den  4  No:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:   Rentemeisterne  tiil  hånde  ^). 


102.  7.  Novbr.  1641. 

Til  Christeu  Thomeseu  Sehested. 

Kongen   er  kommen   til    Gliickstadt,    hvorfra   han    vil    begive 
sig  til  Lejren.     Her  hersker  ikke  saa  megen  Sygdom,  som  flygtet 


lagii  af  Magistraten  (Lassen,  Doc.  og  Actst.  til  Kiøbenhavus 
Befæstnings  Hist.  S.  38  f.),  rimeligvis  fordi  den  udgjorde  en 
Del  af  den  ældre  Befæstning  (jvfr.  Nielsen,  Kjøbenhavns 
Hist.  og  Beskriv.  I,  51).  Derfor  paalægges  det  nu  Magi- 
straten at  lade  Istandsættelsen  udføre. 

')  Jvfr.  Dsk.  Mag.  V,  206.  Both,  Kjøbenhavn  S.  ','02.  Nielsen, 
Kjøbenhavns  Diplomat   III,  249.  253. 

')  Johan  Lorenz  gjorde  1(536  Orgelet  til  Kronborg  (Danske  Sam- 
linger V,  192);  han  er  rimeligvis  identisk  med  den  Johan  Lau- 
rentsen, som  1619  paatog  sig  at  bygge  et  Orgelværk  til  Tre- 
foldighedskirken i  Christiansstad  i  Lighed  med  det  Orgel, 
han  havde  bygget  til  Frederiksborg  Slotskirke  (Molbech, 
Chriistian  IV's  egh.  Breve  I,  306  f ;  ellers  anføres  der  andre 
Navne  paa  dem,  der  byggede  Orgelerue  i  Fredeiiksborg,  se 
Danske  Samlinger  II,  124.  127.  Friis,  Saml.  til  dansk  Byg- 
nings- og  Kunsthist.  S.  218.  238  f.).  Han  er  Fader  til  den 
Mand  af  samme  Navn,  der  var  Organist  ved  Nikolaj  Kirke  i 
Kjøbenhavn  (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplomat.  1,  729.  II,  808. 
III,  263  f.  409.  667.  V,  114.  VI,  23^),  og  som  omkom  1689 
ved  Amalienborgs  Brand  med  t^iii  Hustru  og  to  Datterbørn 
(Minerva  1804.  IV,  29     Personalhist.  TldssUr.  L  223). 

^)  19.  IMarts  1642  fik  Johan  Lorenz  Slutningsbo.aling  for  Orgelet 
paa  Haderslevhus.  Hans  hele  Betaling  var  1700  Rdl.,  hvoraf 
de  750  vare  ham  betalte  af  Kongens  eget  Kammer  (Rente- 
mestr.  Regnsk.). 

■*)  Modtaget  4.  Novbr. 


1G41.  139 

har  sagt,  og  Hullerne  kunne  let  udfyldes.  Der  skal  i  Tide 
tænkes  paa  Gesandter  til  Underhandlingerne  i  Miiuster  og  Osna- 
briick  og  paa  Pengemidler  til  dem.  Misfornøjelsen  blandt  Sve- 
rigs  tydske  Tropper  er  stor,  og  fra  Frankrig  vil  Sverig  næppe 
faa  synderlig  Hjælp.  —  Geh.  Ark. 

leg  Er,  gud  uerre  loffuid,  ygar  wel  kommen  hiid  Och 
achter,  Om  gud  uyll,  offuermorgen  at  begiiffue  mig  herfra 
henad  leegerit  ^),  vdi  huilckit  der  findis,  gud  uerre  Ehriit, 
icke  neer  sa  megiit  siigdom,  som  dii  y  danmarck  hafi'de 
wdsprengdt.  Der  findis  kon  156  Siige,  huoraff  4  Erre 
døde,  Pa  huilcken  skade  man  snaardt  kan  rade  bod  pa 
dii  steeder,  som  legerit  ligger,  ty  ded  hessiske  Infanterie 
kommer  dageligen  løbendis,  Och  dii  hamborger  Erre  nu 
blefi'uen  Saa  kloge,  att  dy  styller  derris  werbing  Ind. 

Eptherdi  friidtz  tractationcn  Nuhmer  Er  ansat  at 
skulle  angå  y  Mynster  Och  Ossnabrigge  den  1  lanuarij 
først  kommendis,  da  uyl  der  tenckis  pa  y  tyde,  huem  der 
skal  derhen,  Och  huor  myddelen  dertiil  skal  tagiis,  Tii 
myne  middel  Erre  bade  diig  och  dy  andre  bekendt.  Huad 
der  skal  skee,  ded  uyl  uerre  snardt.  Dy,  der  skal  derhen. 
dy  skall  y  tyde  uyde  ded,  paded  dy  kan  uerre  Om  wogne, 
heste  Och  folck  ^). 

Dy  suenske  gaar  offuer  Elfi'uen  y  den  mening,  att  dii 
uyl  coniungere  sig  med  dy  tydske,  som  tyener  Suerig. 
som  Er  hel  mcill  eontanf  Och  lader  sig  fornemme,  att  dy 
inted  achter  lenger  att  sette  hudden  tiil  Och  lade  dy 
suenske  berre  priissen  derfra,  nar  nogit  skeer.  Dii  tør  uel 
offendtlig  iade  siig  høre,  At  tostessøn  Indted  tør  tencke, 
att  hånd  med  nogle  tønder  guld  skulle  bringe ')  y  syn  (k'iw- 
tioH,  der  dii  nuhmer  cuntinue  siden  konuingens  død  hafi'uer 
ladt  sig  bruge  och  inted  faat  derfor.  Naar  fransossen 
mercker,  at  dii  tydtske  gaar  fraa  dem.  Och  dy  ued,  att 
derris  Eiigen  folck  Er  inted  Bastant  att  staa  y  marcken, 
Daa  troer  leg  uyst,  at  dy  suenske  faar  lyden  Assisfens  aff 

')  Jvfr.  ovfr.  S.  l-'2. 

'^)  Valget  faldt  endelig  paa  Just  Heg  og  Gregers  Krabbe. 

')  Her  mangler  Ordet:  dem. 


140  1641. 

dennom.     Christian  weiiner^)  skal  strax  begiffue  sig  henad 
Reiisborrig.  huor  kuartal  gerichtit  skall  holdiis.      Vale. 
Aff  Glyckxborg  den  7  Noiieni:  Anno   l(i41. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian   Tommissøn    tiil 
hånde. 


103.  7.  Novbr.  1641. 

Til  Frederik  Giinther. 

Kongen  sender  ham  et  opfanget  Brev  fra  den  kejserlige  Re- 
sident i  Hamborg,  Liitzow.  til  Ærkehertug  Leopold  Vilhelm  til- 
ligemed sine  Bemærkninger  dertil  og  paalægger  ham  at  lade 
dem  trykke.  —  Geh.  Ark. 

Hiibei  hastu  das  intcrsipirtes  skreiiben,  So  der  keys- 
serlicher  Resident  an  Erdtzherdtzog  Leopoldt  wylhelm  ge- 
than,  Nebenst  Meiine  meinung  daruber  zu  Emphangen, 
welches  du  zusammen  So  bahle  mugelich  In  ziiniliger 
niengde  sollest  zu  kopen:  driicken  lassen  vndt  anhero 
skyeken  -).  Ess  sollen  sich  mugelich  mehr  kauftleuthe  zu 
der  matherie  fiinden,  alss  wan  Es  Ein  capiticl  aus  der  By- 


')  Jvfr.  Brevene  1632—35  S.  423. 

*)  Liitzows  Skrivelse  blev  i  Henhold  til  Kongens  Befaling  trykt. 
Den  er  dat.  'V2t  Okt.  og  var  oprindelig  skreven  med  Chifre. 
Den  gjorde  Ærkehertugen  opmærksom  paa,  at  der  var  Fare 
for,  at  Hamborg  af  Frygt  for  Christian  IV's  Lejrsamliiig 
sluttede  Forlig  med  ham  til  Skade  for  Kejseren  og  det  tydske 
Rige,  hvorfor  man  burde  love  Stailen  Hjælp  for  alle  Tilfælde. 
Tillige  advarede  Liitzovv  mod  d^■ll  danske  Konges  Planer,  der 
gik  ud  paa  at  blive  Konge  i  den  nedcisachsiske  Kreds. 
Brevet  blev  opsnappet  i  det  Brunsvigske  og  tilstillet  den 
danske  Regering.  I  sin  Forbitrelse  forlangte  Christian  IV, 
at  i-utzow  skiilde  kaldes  hjem,  hvilket  Kejseren  ogsaa  gik 
ind  paa.     Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  171  f. 


1641.  141 

bell  wehre.     Wan  ich  Ein  Stuck  oder  50  håbe,  so  mag  Er 
dii  anderen  verkauifen,  wor  Er  wiill. 

Glyckxburch  den  7  Nouem:  Anno   1641. 

Christian. 

Udskrift:    Friiderich  Gunther  zu  handen'). 


1*^4.  9.  xovlir.  1641. 

Til  Christen  Thonieseii  Sehested. 

Paa  Grund  af  Kardinal- Infantens  Død  skal  Hannibal  Sehe- 
steds Rejse  indstilles.  Kongen  venter  Gesandter  fra  Brunsvig  og 
Hessen  i  Lejren,  hvorhen  han  nu  begiver  sig.  Han  vil  snart 
trænge  til  Penge.  Torstenson  er  gaaet  over  Elben.  Hambor- 
gerne trykke  paa  et  stort  Skrift  mod  Kongen.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  ded  Erfahris  sauel  aff  dii  tryckte  som 
Skreffuen  Auisser,  att  Cardinall  Infant  er  død  -),  Da  skaldtu 
lade  Hanibal  Seested  sliigdt  uyde,  at  hånd  siin  reisse  Ind- 
styller  •^).  Med  gesandter  att  Sende  hiid  Er  allerede  sauydt 
giiordt  En  begindelsse,  At  dii  Brunsuigske  Och  Hessiiske 
abgesandter  Erre  y  Stade  och  uyl  hiid,  Mens  dii  Er  for- 
uyst  henad  Legerit,  Huordthen  leg  mig  hac  hora  be- 
giiffuer  ■*). 


')  Modtaget  i  Kjøbenhavn  11.  Novbr.  mellem  Kl.  7  og  8  om 
Aftenen. 

■■')  Kardinal-Infanten  Ferdinand,  en  Broder  til  Pliilip  IV  af  Spa- 
nien, døde  30.  Oktbr.  i  Bryssel. 

')  Nemlig  til  Bryssel,  se  Brevet  af  17.  Nov. 

'')  De  brunsvig-lyneborgske  Afsendinge  Thomas  Grothe  og 
Schenck  samt  den  hessiske  Oberst  Giinteroth  kom  i  Novbr. 
til  Kongen  i  Lejren  ved  Fulsblittel.  Kongen  raadede  dem  til 
ikke  at  overile  sig  med  den  Forhandling,  som  førtes  i  Goslar 
mellem  deres  Herrer  og  de  Kejserlige,  især  angaaende  Stiftet 
Hilde,sheim.  men  nægtede  at  hjælpe  dem  mod  Kejseren. 
Chemnitz,  Kon.  Schwedischer  in  Teutscliland  gefiihrter  Ki-ieg 
IV,  1,  87  f.    97. 


142  1641. 

Alting  staar,  gud  uerre  loffuit,  weell,  Mens  deel  uyl 
fattis  oss  med  ded  første,  Som  fattis  dii  Suenske,  Huorfor 
der  uyl  y  tyde  gørris  anordning,  att  Naar  der  kommer 
penge  an,  at  dii  da  strax  sendis  fordt. 

Leenerdt  tostesøn  Er  nu  Offuer  Elffuen,  Som  dii  weii- 
merske  offiserer^  som  uar  huos  mig  ygar,  gør  heel  sterck 
tiil  hest  och  fodtz,  Mens  tyden  skal  giiffue  ded,  Endten 
dii  Erre  sterck  paa  penge  Eller  folck.  Heer  sigis,  att  dii 
hamborger  haffuer  nogiit  for  at  trycke  ymod  ded,  som 
leg  senisten  lod  gaa  ud,  som  Er  pa  90  Arck  papiir,  Som 
Nu  thuende  gange  aff  Borgeskabiit  Er  corrigerit.  Ded 
skall  gerne  uerre  nogit  skøndt,  Naar  ded  kommer  for  En 
dag,  Miig  lengis  derepther  att  Erfalire,  huad  ded  Er,  som 
dii  icke  med  Ringere  Aarck  papiir  kunde  komme  tiil 
med').      Vale.      Aff  Glyckxborg  den  9  Nouem:  Anno   KUl. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  tiil 
hånde. 

105.  14.  Novbr.  1C41. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Der  kan  ventes  Gesandter  fra  Nederlandene  for  at  slutte  For- 
bund med  Danmark.  I  Frankrig  hersker  Pengemangel.  Tor- 
stenson  har  næsten  ført  hele  sin  Hær  over  Elben.  Brunsvig  og 
Hessen  ville  staa  sig  godt  baade  med  Kejseren  og  Sverig,  hvilket 
vil  blive  dem  farligt.  Der  er  Tale  om  et  Forbund  mellem  Eng- 
land og  Sverig.  men  Englænderne  have  nok  at  tage  Vare  med 
deres  egne  Sager.  Nogle  at'  Kongens  Folk  have  været  lejede  til 
at  giøre  Vagttjeneste  i  Altona.  —  Geh.  Ark. 


')  1641  udkom:  Abgenotigte  in  Jure  et  Facto  wolgegriindete 
Apologia  Hamburgensis,  entgegen-gesetzt  des  Herrn  Chri- 
stiani  IV  in  oifenen  Druck  ausgelassene  Schreiben.  Det  er 
en  Bog  i  Kvart  paa  omtr.  31  Ark.  Den  anonyme  Forfatter 
er  Broderus  Pauli,  Syndikus  i  Hamborg,  f.  1598  i  Husum  f 
1H80  som  Borgmester  i  Hamborg.  H.  Schroder  u.  C.  R.  W. 
Klose,  Lexikon  der  hamburg.  Schriftsteller  V,  651  fi'.  Jvfr. 
ovfr.  S.  128. 


1641.  143 

leg  haffuer  for  fa  dage  siiden  hafft  breff  fra  Tanche, 
Som  Auiserer  mig  om  En  anseendtlig  Lcf/afion,  som 
kommer  fra  dii  herren  Stathen  y  Nedderland,  at  gørre 
Nermere  Allianse  Imellom  danmarck  och  dem,  huorpa 
Prindtzsen  aff  wrannien  Suardt  driiffuer  ^).  Huad  nu  skeer, 
ded  giiffuer  tyden.  Haffuer  dy  nogiit  sliigdt  y  synde,  da 
Skeer  ded  dog  inted  førend  pa  forarit,  ymidlertyd  uyl  der 
tenckis  pa,  huad  man  uyl  suare  derpå,  naar  dii  kommer 
med  sliigdt  for  En  dag.  Hånd  skriiffuer  ochsa,  att  der 
Er  stor  breck  pa  penning  y  franckerige,  som  mueligdt 
uyl  causere  allehånde  huos  dii  conj'ædererede,  y  sønder- 
lighed  huos  dii  Suenske,  Som  leffuer  her  aff  fransossens 
Naade.  Lenerdt  tostesøn  Er  nu  pa  Ett  Regimendt  Neer 
offuer  Elffuen.  Huad  uydere  Skeer,  ded  haffuer  man  at 
Eruardte,  Øffuerlige  penge  fornemmer  man  Indted.  Her 
Er  nu  Brunsuigske,  lyneborgiske  och  hessiske  gesandter, 
Som  Singer  derris  gammel  sang.  At  dy  gerne  wille  grati- 
ficere  bade  keysseren  och  Suensken,  huilckit  uyl  bliiffue 
farliigdt  for  dem,  Om  Suensken  liigger  vnder,  ty  ded,  som 
dii  nu  haffuer  for,  formenendis  att  biide  dii  keysserlige 
hoffuedit,  ded  er  ded  siiste,  dii  kan  gørre. 

Tanche  skriiffuer  ochsa,  at  general!  Lessle^)  med  ded 
første  begiiffuer  sig  ind  at  suerrig,  der  med  Chanseleren 
Oxenstern  att  Smede  En  conf§deration  sammen  ymellom 
Engeland  och  Suerrig,  Huilcken  med  gudtz  hiielp  faar 
liige  den  framgang,  som  den  fyck,  som  Borell  och  Oxen- 
stern haffde  for  Stackiit  Siiden  ^). 

Dii  Enge[lske] ")  vnder  sig   selffuer   nock    att 


*)  Forventningen  om  dette  Gesandtskab  (jvfr.  Brevet  af  30.  Nov. 
1(541)  blev  skuffet.     Fridericia.  Danni.  ydre  polit.  Hist.  II,  280. 

-)  Der  menes  vistnok  Alexander  Leslie,  den  senere  Jarl  af 
J^even,  som  1638  var  vendt  tilbage  fra  Sverig.  i  hvis  Hær 
han  havde  tjent,  til  Skotland  for  der  at  tage  Del  i  Rejs- 
ningen mod  Karl  I.  Der  blev  sikkert  ikke  noget  af  hans  i 
Texten  omtalte  Sendelse  til  Sverig. 

3)  Forbundet  mellem  Sverig  og  Nederlandene  af  1.  Sept.  1640. 

')  Hul  i  Papiret. 


144  1641. 

tage   vvare,    Saatt    dii   liidit  Eller  inted    ....    [Sujerrig 

tiil  wyllie.     Skal  dii  Rrstifuere  Palntinum  y  tysslan[d]  .... 

dy  Irlender  in  ordinem  Igen,    da  skall  dy  haffue  at  gørre. 

V[ale.      Afif   Ljegerit    ued    fulssbyttel    den    14    No:   Anno 

1641. 

Christian. 

Der  haffuer  y  disse  dage  tildragit  sig  En  artiig  hy- 
storie  y  Althenau  '),  huor  der  laa  En  aff  capiteinerne  til 
att  gørre  Recrutte.  Der  dy  nu  y  byen  om  afftenen  skulle 
drage  pa  uachten,  da  bleff  aff  myt  folck  leiiet  80  mand, 
som  giiorde  wachten  om  Natten  y  porten,  Tii  Ded  folck, 
som  gør  wachten  for  borgeriit.  dii  leiies  ordinafrjij  aff 
kellerne  heer  och  deer. 

Udskrift:  Chanseleren  H.  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde. 


lOfi.  16.  Novl)r.  1641. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Der  maa  i  Tirle  tænkes  paa  Gesandtskaberne  til  Miinster  og 
Osnahriick  med  Hensyn  til  Penge,  Boliger  og  Folk.  Da  der  i  4 
Aar  ikke  er  kommet  nogen  Afgift  i  Laudkisten  af  Godset  under 
Christianspris  og  Peng'ene  nu  kræves,  maa  der  gjøres  Laan  ved 
Omslaget.  —  Geh.  Ark. 

leg  haffuer  for  nogen  tyd  siiden  ladit  dig  tiden  for- 
stå, Nar  friidtz  tractafionen  tiil  Mynden  -')  Och  Ossenbriig 
Er  anset,  Paded  dy,  som  dertil  skal  Amplneris,  y  tyde 
dertil  siig  kan  pr§parere.  Da  Eptherdi  samme  Reiisse 
fram  och  tilbage  sauel  som  tyden,  som  tradaterne  vd- 
kreffuer,  uyl  koste  Nogiit.  Och  ingen  penge  huos  mig 
forhånden   Er,    som   dertiil  kunde    forstreckis,    Da  Er   ded 


')  Altcna    horte    til    den    Del    af  Pinneberg,    som    Christian    IV 
efter  Grev   Otto  af  Schaumburgs   Død    1640   lagde   under  sig. 
■-')  Fejlskrift  for  Miinster. 


1641.  145 

høiieligen  fornøden,  At  der  taalis  y  tiide  med  dem,  som 
pa  førstkommende  Omslag  kan  bringe  sa  mange  penning 
til  weiie,  som  behoff  gørris. 

Lossomendterne  uyl  oclisa  bestillis  y  tiide,  paded  dii 
inted  aff  andre  orcupcris^  førend  worre  gesandters  foreh- 
rer  ankommer.  Dy,  som  skal  derhen,  uyl  aduaris,  At 
dii  udi  tyde  Seer  dem  om  folck,  som  dy  kan  bruge  til 
forehrer  och  andiit  sliigdt,  Aldenstund  der  Erre  ickun 
thuende  Enspendiger  y  tienisten  ^),  Som  inted  kan  Om- 
berris.  Trommeter  er  der  Ickehelder  fleere  End  knap  sa 
mange,  som  man  kan  bruge  tiil  den  dageliige  Opuardt- 
ning. 

Och  Eptherdi  der  Er  nu  pa  fiihre  Aarss  tyd  Ingen 
Contrihtition  kommen  y  landkysten  aff  ded  godtz,  som 
ligger  v[n]der  Christianpriis,  Och  sligge  Restanter  mig  Nu 
kreffuis,  der  leg  dog  inted  deraff  Niider,  Och  man  offuer 
Ingen  y  landit  kan  gørre  Exekution  for  nogen  Restanter, 
sa  lenge  dy  haffuer  nogit  Sliicht  att  prætendere,  Da  uyl 
dertil  ochsa  optagis  penge  tiilkommende  Omslag.  Vale. 
Aft'  Legerit  den  IG  Noucm:  Anno  1G41. 

,  Christian. 

ITtlskrift:  Ohanseleren  H:  Christian  Tommissen  tiil 
hånde. 

107.  17.  Novbr.  1G41. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Om    Underhandlingerne    med    .Spanien    om   Salthandelen ;    om 
Hannibal    Sehesteds    Rejse    til  Bryssel.    der  foreløbig   skal   bero; 


')  Efter  Listen  over  Enspænderne  hos  Grundtvig,  Meddelelser 
fra  Rentek.  Arch.  1872  S.  158  f.,  skulde  man  tro.  at  der  var 
flere  end  to  i  Tjenesten.  Der  maa  vel  menes  Henrik  Brun 
og  Klavs  Johansen  (jvtr.  Dsk.  Mag.  V,  20,5),  men  hvorfor 
tages  Nicolaus  Zegeler  og  Otte  Hansen  ikke  med.  da  Rente- 
mestr.  Regnskaber  dog  vise,  at  de  dengang  vare  i  Tjenesten? 
Ogsaa  Matthias  Rambler  burde  vel  have  været  taget  med  i 
Betragtning. 

10 


146  1641. 

om  de  manglende  Bidrag  til  Landkisten  fra  Godset  under  Chri- 
stianspris;  om  Forhandlingerne  med  Salvius  og  d'Avaux;  om 
Hamborg,  der  er  erljlæret  i  Rigets  Akt:  om  den  svenske  Hærs 
slette  Tilstand.  —  Geh.  Ark. 

Wdaff  Hanibal  Sestedtz  skriffuelse  haffuer  ieg  for- 
standen, huoruydt  ded  Er  kommen  med  den  Spanske 
Saldthandel.  Naar  patenterne  Erre  tryckte  ^),  da  skall  aff 
dem  hiidsendis  50  Stycker.  Aff  hanibals  Reiisse  til 
Bryssel  bliiffuer  Inted  aif.  førend  der  Settis  En  anden  y 
Cardinalens  Steed  '^).  Imidlertyd  kan  man  uerre  derom  at 
sancke  dy  klachter  sammen,  som  vndersaterne  haifuer 
ymod  dy  dynkercker. 

leg  lod  dig  for  fa  dage  siiden  forstå,  att  der  fattis 
nogle  Aarss  contrihution  y  landkysten  aif  den  adelige 
godtz  under  Christianpriis,  huorpa  leg  dig  nu  herhuos 
sender  En  designatinn,  paded  Hendrich  holst  yblandt  dy 
forrige  kan  skaffe  dem  tiil  Omslag. 

Heer  staar  ded,  gud  uerre  loffuit.  uel  tyl.'  Saluius 
driiffuer  Nu  stiifft  paa  friidtz  tradatcrnis  fremgang.  M: 
rhiunns  haffuer  Endnu  quinter  y  hans  hoffuit  aff  ringe 
importantie,  som  ieg  med  gudtz  hiielp  uyl  fa  rad  tiil,  Om 
ded  uaar  dermed  giiordt. 

Dii  ham:  Er  nu,  gud  uerre  loffuit,  declarerit  in  Ban- 
nnm  Imperij  propter  male  administratam  lufititiam  Anno 
1589  •').      Dy    lybske    och    dii   Brehmenses   Er    nu    y   ham: 


')  Philip  IV  havde  i  Marts  1641  lovet  som  Erstatning  for  den 
Overlast,  der  var  tilføjet  danske  Skibe  af  spanske  og  diinker- 
ckenske  Kapere,  at  overlade  Christian  IV  10(),(lOO  Edl.  i  Salt. 
17.  Nov.  1641  udkom  en  Forordning  om  Salthandelen  i  Spa- 
nien (særskilt  trykt).     Jvfr.  Fridericia.  anf.  Skr.  II,  ^66. 

'-)  Kongen  af  Spanien  havde  allerede  ved  et  Brev  af  19.  Juli 
1641  bestemt,  at  en  Kommission  af  nogle  Ministre  efter  Kar- 
dinal-Infantens Død  skulde  lede  Regeringen  i  Nederlandene; 
men  6.  Decbr.  udnævnte  han  Don  Francisco  de  Melo  til  Go- 
neralstatholder.  Historische  u.  politische  Nachrichten  von  den 
Oesterreichischen  Niederlandeu,  Frkf.  u.  Lpz.  1784,  S.  118. 

^)  Om  en  saadan  Aktserklæring  vides  ellers  intet.  Kongen  maa 
vLstnok  have    tænkt   paa  Fornyelsen    af  en   saadan  Erklæring 


1641.  147 

Huoruyd  dy  nu  kan  hielppe  dem  derudi,  ded  giiffiier 
tyden.  Sahiiiis  waar  aldriig  sa  smydig  som  Nu,  vden 
thuiffuel  fordy  at  derris  sag  y  tydtzland  staar  pa  Spiidtzen. 
Hånd  haffuer  Rossiid  denne  campcriny,  fordi  att  dy  haffde 
En  wdissiplinerede  Arniej,  som  kunde  beginde  ded,  som 
dennom  Inted  med  waar.  Valc.  Aff  Legerit  den  17 
Nouem:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:    Chanseleren    H:    Christian    Tommissøn    tiil 
hånde. 


108.  17.  Novbr.  1641. 

Til  Reiitemestrene. 

De    skulle    skaffe    den    svenske    Enkedronning    Foder    til    et 
Skjørt  og  til  en  Trøje.  —  Kgl.   Bibi. 

Rentemeiisterne  skall  werre  derom,  at  dy  kan  skaffe 
Enckedronninge[n]  aff  Suerrig  fohder  tiil  Ett  skørdt  och 
tyll  En  trøye,  om  hun  ded  begerer. 

Aff  Legerit  den  17  Nouem:  Anno  1641. 

Christian. 
Udskrift:   Rentemeiisterne  tiil  hånde. 


109.  30.  Novbr.  Ifi41. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Der   er    endnu    Tale    om    et    Gesandtskab    fra    Nederlandene. 
Forholdene  i  England  hindre  dette  Rige  i  at  blande  sig  i  Tydsk- 


fra  1582;  i  det  mindste  omtaler  Christoffer  von  der  Lippe  i 
et  Brev  til  Kongen,  dat.  Meldorf  22.  Novbr.  1G41,  at  Kongen 
ved  en  Haandskrivelse  af  IG.  Novbr.  havde  befalet  ham  at 
gjøre  Undersøgelser  om  den  mod  Hamborg  1582  udstedte 
Aktserklæring.      Geh.  Ark.,    Overretsarkivet,    Hamborg  Nr.  4. 

10* 


148  1641. 

lands  Sager.  Breve  og  Aviser  fortælle,  at  Kongen  af  Frankrig 
er  død.  hvilket  vil  gavne  de  Kejserlige.  Kongen  er  glad  over, 
at  han  har  en  Hær  samlet  til  at  afværge  Overgreb.  Landtolket 
maa  exerceres  flittig  og  Midler  til  dets  Underhold  udtænkes. 
Med  Hamborg  er  Kongen  foreløbig  bleven  enig  angaaende  Told- 
spørgsmaalene.  Den  engelske  Resident  i  Hamborg  ventes  at 
ville  opfordre  Kongen  til  at  tage  sig  af  Pfalzgreven.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse,  ued  denne  breffuisser  framskyckit,  Er 
mig  til  hånde  kommen,  Och  Er  hannem  dy  breifue,  som 
hånd  hiid  førdte,  vnderskreffuen  Igen  tilstiillit.  Om  den 
Lrf/ation  fra  Staterne  talis  Endnu  flux,  gud  giiffue,  att 
den  Er  ickun  componcrit  aif  sligge  ^;er5ower,  Som  man 
kan  trndcre  med.  Ded  ladder  siig  ansee,  At  hafFuer  dii 
Engelender,  Skotter  Och  Irlander  Indtildiis  wyllit  spiille 
meister  offuer  ander,  da  haffuer  dy  nu  nock  huos  dem 
Selffuer  at  waare,  Saat  dii  glemmer  uel  tysland  och 
Suerrig.  Dii,  som  hiidindtil  haffuer  hafft  derris  Øiien  pa 
franckerige,  dii  uyl  faa  wndt  y  dem,  aldenstund  konningen 
Er  død,  som  nu  tre  gange  Er  confirmerit  y  vnderskedtlige 
breffue  och  Auisscr'^).  Ded  kommer  dy  keysserlige  uel 
tiil  paas,  ty  dermed  Er  hånd  frii  for  den  Siienske,  Hes- 
siiske  och  weymarske  Armcj.  som  dependerer  aff  francke- 
rige. Wy  ma  tacke  den  Alsommechtigste  gud,  at  uy 
haffuer  ded  folck,  uy  haffuer,  ty  dy  torde  Ellers  uel  biide 
os  ded,  som  uy  inted  gerne  skulle  uylle.  Ded  Er  høy  tid, 
at  man  lader  land^lckiit  fliitig  Exersere  Och  tencke  pa 
middel,  huorledis  man  kan  wnderholde  dem,  Naar  man 
skal  bruge  dem.  Med  dii  Hamborger  Er  ieg  kommen  sa 
uydt,  Att  nar  ieg  inted  taler  om  derris  tol,  dii  bruger 
uden  forloff,  da  skal  dii  inted  tale  om  toUen  y  glyckstadt. 
Huad  nu  uyder  kan  løbe   for,    ded   giiffuer   tyden-).      Den 


')  Alligevel  var  Rj'gtet  falsk. 

-)  Kongen  havde  indledet  Underhandlinger  med  Hamborg  igjen- 
nem  sin  Hofjiinkei-,  Hans  v.  Kiissow.  Se  dennes  Brev  til 
Kongen  af  29.  Novbr..  hvorefter  Hamborg  havde  tilbudt  at 
sende  Kongen  sin  Erklæring  (Geh.  Ark.,  Overretsarkivet, 
Hamborg  Nr.  4). 


1641.  149 

Engelske  Resident  y  hamborge)  haffuer  sendt  mig  siit 
Crcditlf  fra  hans  herre,  Som  Endnu  Er  y  Skothmdt,  Som 
kommer  nu  ymod  myddags  moltiid  tiil  mig.  Hans  an- 
bringen  skall  gerne  uerre  at  pcrsuadcre  mig  at  inisscre 
mig  y  Phaldtzgreffuens  sager.  Huad  suar  hånd  faar  derpå, 
ded  Er  letteligen  at  gette.  Vale.  Aff  Leegerit  den  30 
No:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian   Tommissen    tiil 
hånde. 


110.  Omtr.  5.  Decbr.  1641. 

Ordre  om  en  Skrivelse  til  Æx'kebiskop  Frederik  af  Bremen 
angaaende  et  Regiment,  som  sendes  til  ham.  —  Geh.  Ark., 
Bremen  Nr.  31. 

Ihrauff  Soli  geandtwordted  werden,  das  Das  begerthe 
Regimendt  sich  morgen  auff  dii  marsse  begeben  Sollen 
Nach  blancke  Nesse.  Wor  Er  sii  henacher  (I)  liiin  haben 
wiil,  das  hatt  Er  zu  com:  '^). 


')  Jos.  Avery.  Se  hans  Breve  af  30.  Novbr.  og  2.  Decbr.  1641  til 
Kongen,  der  især  handle  om  den  pfalziske  Sag  (Geli.  Ark., 
England  Nr.  45),  og  Kongens  Resolution  til  ham  af  1.  Decbr. 
(Latina). 

-)  Paaskrift  paa  et  Brev  fra  Hertug  Frederik,  Ærkebiskop  af 
Bremen,  dat.  Vorde  4.  Decbr.  1641,  til  Kongen,  hvori  han 
takker  denne,  fordi  han  har  til  Hensigt  at  sende  et  Regiment 
Soldater  af  de  hvervede  Folk  til  Sikring  af  hans  Lande  og 
Grevskabet  Oldenborg  mod  fjendtligt  Indfald,  og  beder  om  at 
maatte  faa  det  at  vide  et  Par  Dage,  forend  det  kommer,  for 
at  kunne  ordne  dets  Indkvartering.  „Halte  dafiir,  wofern 
diesse  Kålte  noch  etwas  continuiren  wirdt,  das  sie  von  Alte- 
nah  gerahde  auffs  Altelandt  nach  den  Framkop  fiieglich  ihi-en 
Wegk  nehmeu  konnen."  Brevet  er  modtaget  i  Fulsbiittel  5. 
Decbr.  1641. 


150  1641. 

111.  6.  Dec1)r.  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  behøver  Penge  til  Omslaget  og  spørger  om,  hvor  de 
kunne  faas,  indtil  Skatten  kommer  fra  Norge.  Hans  Søster  Kur- 
fyrstinde  Hedevig  af  Sachsen  er  død.  De  Svenske  husere  i 
Stiftet  Verden,  hvorimod  Kongen  har  ladet  gjøre  Forestillinger 
hos  Torstenson;  denne  er  næppe  stærk  nok  til  at  angribe  de 
Kejserlige.  Der  er  Udsigt  til  Underhandlinger  med  Hamborg. 
—  Klevenfeldtsk  Afskr.  i  Kgl.  Bihl.,  Kallske  Saml.,  4.,  438. 

Eptherdi  ded  lacker  nu  flux  henad  Omslag,  Och  hen- 
drich  Holst  Inted  Endomstund  ued  fleere  Penning  at 
bringe  tiil  weiie  End  GOOOO  daler,  der  mig  dog  Er  loffuit 
130000  daler  tiil  førstkommende  Omslag,  liuorpa  leg 
ochsa  haffuer  giiordt  miit  facit,  huorfor  du  skaldt  lade 
mig  uyde,  om  der  fyndes  nogen  Penning  y  tolkysten  ued 
S:  Anne  broe,  Eller  om  der  Er  andenstedtz  nogen  Pen- 
ning at  bekomme,  som  man  kunde  tage  tiil,  Indtil  Skatten 
kommer  Neder  aff  Norrie,  paded  man  inted  slager  Blodt 
och  deroffuer  geråder  y  En  wund   creclit  huos   gadt   folck. 

Miin  Søster  Cburliirstinden  Er  den  26  Nouem:  siist 
forleliden  dødt').  Den  Alsommechtigste  Herre  och  gud 
giiffue  hinder  med  alle  vdualde  En  gledelig  Opstandelse 
och  ded  Euige  Riige,  Amen. 

Dii  Suenske  Huserer  flux  udi  ded  stiifft  ferrden,  och 
fornemmer  man  indted,  att  dii  mouerer'')  sig.  leg  hafiuer 
nu  En  hen  huos  [General]'^)  tostessøn  och  begerit,  att 
hans  folck  motte  haffue  sliigdt  y  fordrag,  Anseendis  att 
myn  søn    H:  fredrich  inted  haffde  med  kriigen  at  skafi'e^). 


*)  Enke  kurfyrstinde  Hedevig  døde  26.  Nov.  paa  Slottet  Lichten- 
berg  (af  hendes  Ophold  der  kommer  det,  at  hun  i  forrige 
Bind  S.  346  kaldes  Kurfyrstinden  af  Lichteuberg). 

'O  Langebeks  Afskr.  (Geh.  Ark.)  har:  modererer. 

^)  Ordet  er  indsat  efter  Langebeks  Afskr. 

■')  Torstenson  sendte  3.  Dec.  Ærkebiskop  Frederik  en  Undskyld- 
uingsskrivelse  i  Anledning  af  de  af  hans  Tropper  i  Stifterne 
Bremen  og  Verden  begaaede  Excesser.  Londorp,  Acta  publ. 
V,  898  f. 


1641.  151 

Dii  Hessiiske  Er  gangeu  opad  Ost  friisslandt  Ocli  dii 
weiimerske  benåd  westfahlen,  Saat  tostesøn  Neppeligen 
skall  werre  Bastant  att  griibe  dy  keysserlige  an.  Sagen 
Imellom  mig  ocb  dii  Hamborger  staar  Endnu  paa  den  for- 
rige fod,  dog  Er  der  bud  Eptber  H:  lørgen  wrne  ocb  H: 
lost  Høg,  som  leg  kunde  bruge,  om  ded  "kommer  til  trac- 
tater.  Waare  dii  wiise,  da  dreeff  dii  selffuer  derpå.  Vale. 
Aff  legeriit  den  Siiete  Decem:  Anno  1641. 

Cbi'stian. 

Frøekerne  skaU  gørris  Sørge  kleeder. 

Udskrift:  Stadtbolderen  H:  Cortidtz  wlfeld  tyl 
bande. 

112.  8.  Decbr.  1641. 

Til  Christen  Tliumeseu  Sehested. 

Kongen  er  utilfreds  med  et  Brev  til  den  svenske  Dronning, 
hvilket  derfor  skal  omskrives,  og  Indholdet  af  Brevet  skal  piia 
en  eller  anden  Maade  offentliggjores.  Han  har  intet  at  indvende 
mod  det  Udkast  til  en  Forsikring,  som  de  holstenske  Raader  for- 
ange  af  Rigsraad  et.     Han  trænger  stærkt  til  Penge.  —  Geh.  Ark: 

Dyn  skriiffuélse  med  breffuid  til  dronningen  aff  Suer- 
rig  Er  mig  y  dag  tilbande  kommen,  Ocb  befunden,  at 
samme  breff  uylle  gørre  Enckedronningen  mebre  binder 
end  gaffn.  At  forandre  nogiit  derudi,  ded  kan  inted  Skee, 
ty  ded  Er  ganske  inted  Eptber  ded,  som  leg  sende  dig. 
Naar  leg  faar  myt  Concept  eller  mcmoriall  igen,  da  kan 
beer  skee,  sauit  som  disse  impedinicnta  beer  kan  taale. 
Naar  samme  breff  kommer  sist  y  denne  manid  fordt,  da 
kommer  ded  tylig  nock  ^).  At  den  gemene  Mand  kan 
faa  att  uyde   Indbolden  aff  samme   breff,    ded  Er  lyge   sa 


Christian  IV's  Brev  til  Dronning  Christina,  der  er  et  Svar 
paa  hendes  Skrivelse  af  31.  Aug.  (se  ovfr.  S.  132),  er  dat.  2b. 
Decbr.  1641.  Det  er  trykt  i  Det  skandinav.  Litteraturselsk. 
Skr.  1811  S.  100  li'. 


152  1641. 

leett  at  practicere,  som  andre  breffue  y  uerden  kommer 
andre  til  Ørnen.  Att  holde  dermed  for  Chanseler  Oxen- 
sternes  skiild  bag  biiergit,  derpaa  Staar  Inted  Riigerriis 
forse  ckering. 

Ded  conccpt  aff  den  forseckering,  dii  bolsteinske  Rand 
begehrer  aff  Riigens  Raad,  haffuer  ieg  Igennem  siiet  Och 
inted  kund  see,  liuorledis  dy  anderledis  kan  uerre  for- 
seckerit,  Tii  hiidindtil  haffuer  leg  maat  forseckere  dem 
med  myne  lehn  her  y  førstendommen  til  Croncns  tye- 
niste  och  taarff.  Kan  Riigens  Raad  fynde  En  anden 
modum  Ass ecurandi ^    som    kan  Accc2)teris,    da    Er  den   at 

følge  O- 

Paa  den  Numerum  2^§cuniarum,  som  kan  behøffuis 
offuer  dy  130000  dl.,  kan  Ingen  gørre  dig  beder  vnder- 
retuiug  End  Stadtholderen  Och  haniball  Seested,  som 
haffuer  y  ar  lagdt  En  tønde  guld  y  blød,  Huad  der  skal 
skee  ^)  y  tyde.  Erlanger  Cronen  icke  hiielp  inden  forarid, 
Daa  bliiffuer  der  En  Skammelige  Ende  paa  Størstedelen 
aff  ded,  som  mest  macht  paa  ligger.  Vale.  Aft'  leegerit 
den  8  Decem:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde  ^). 

113.  15.  Decbi.  1641. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Kongen  er  meget  mistbrnojet  med,  at  Generalstaterne  ikke 
have  villet  modtage  en  Skrivelse  fra  ham,  hvori  der  var  brugt 
den  sædvanlige  Titel.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  gerne  haffde  Siiet,  at  man  Imellom 
konningen  y   Hiispanuien   och    dii    Herren    Stathen    haffde 


')  Jvfr.  Brevet  Nr.  116. 

')  Ordene:    skal^skee,    burde  vistnok  have  været  gjentagne  som 

Begyndelsen  til  en  ny  Sætning. 
»)  Modtaget  15.  Decbr. 


1641.  153 

kundt  bleffuen  [sjtyfftiit  En  god  friid,  Da  huffuer  ieg  be- 
fahliit  myu  Ilcsident  in  den  Hag  ^)  om  samme  leiilighed 
siig  att  Erkimdige  huos  dii  lierren  Statben,  Om  dii  der- 
hen waar  att  disponere,  Huortiil  bannem  bleti'  tilskickit 
Crcditif-)  tiil  dii  berren  Statben  Med  den  Seduanliig 
tytel,  som  altiid  Indtiil  diis  brugelig  werrit  baffiier,  Hiiil- 
ckit  dii  inted  uylle  Acceptere,  vden  att  tyttelen  motte  for- 
andris,  som  du  aff  berbuos  føiiede  skriiffuelse  baffuer  att 
Erfbare').  Daa  Eptberdi  ded  Er  beel  Iremmit  att  skriiffue 
En  poten tatt  for,  biiad  tyttel  band  skall  giiffue  dem,  der 
dii  dog  nu  siist,  dy  uaar  y  glyckstadt,  lod  siig  contentcre 
med  den  tyttel,  dennom  y  myn  tyd  giiffuen  baffuer.  Da 
skaldtu  gemme  samme  breff,  Indtiil  leiiligbeden  giiffuer 
siig,  att  Raadit  kommer  sammen  Ocb  taaliis  derom. 
Interim  faar  dy  Ingen  vden  den  Seeduanlig  tyttel  aff 
Miig.      Valc.     Aff  Leegerit  den  15  Decem:  Anno   1641. 

Cbristian. 

Udskrift:     Cbanseleren    H:    Cbristian    Tommesen    tiil 
bande. 


114.  15.  Decbr.  1G41. 

Til  Korfifs  Ulfeldt. 

Den  svenske  Hærs  Stilling  i  Tydsklaud  skildres  som  meget 
slet.  Paa  Mødet  i  Goslar  har  den  danske  Gesandt  svaret  de 
Kejserlige,  at  den  i  'Holsten  samlede  Hær  kunde  forenes  med 
Kejserens  under  visse  Garantier.  Underhandlingerne  i  Regens- 
burg med  Kejseren  synes  at  blive  frugtesløse.  —  Gch.  Ark. 

Her  star   ded,    gud   uerre    loffuit,    uel  tiil,    den  Aller- 
bøiieste    bielppe    framdelis    med    Siin    Nåde.       Med    den 


')  Martin  Tancke. 

')  Dat.  9.  Novbr.    Aitzema,  Saeken  van  stået  en  oorlogh  V.  302. 
')  Jvfr.   Brevet  Nr.  118    og    Fridericia,    Dunm.    ydre  polit.  Ilist. 
II,  280. 


154  1641. 

Suenske  Arnici  er  deel  sleet  bestyldt,  saat  ieg  inted  Seer, 
liiiorledis  Den  lenge  kan  haffue  bestaand,  ty  myddelen 
Erre  inted  der,  som  Rcquireris  dertil.  Der,  som  Armeiien 
nii  ligger,  der  er  ingen  myddel  for  beesten,  ocli  haffuer 
dy  aldt  offuer  fem  vgger  siiden  mat  forascre  pa  12  Myl- 
ueis,  Och  siigis  foruyst,  at  der  er  y  en  staclciit  tyd  død 
4000  heste,  och  der  uar  allerede  nogle  tussind  Riitter  tiil 
fodtz  ^).  Ded  greffskaft  Oldenborg  haffuer  lenge  siiden 
Erlangit  Neutralitet  huos  Suensken,  Och  myt  lyff  Regii- 
mendt  ded  ligger  y  ded  Stiifft  Brehmen,  Saat  dy  aff  dii 
Pladtzer  inted  haffuer  sig  att  foruente.  Ded  tydske 
Riitherii  Er  Suagdt  och  mail  coiitant  med  generalens 
person,  saat  band  inted  tør  præsentere  sig  y  marcken 
ymod  dy  keysserlige.  At  Retirere  siig  henad  Pommeren, 
ded  uyl  Nuhmer  falde  hannem  besuerligdt,  Aldenstund 
Bønderne  y  Marcke  Brandenburg  haffuer  Rottiit  sig  sam- 
men Och  ingen  uyl  lade  ygennom. 

Nu  godtleff  von  Hagen  var  gesandtzuis  pa  den  ron- 
uent  y  gossler  ymellom  dy  keysserliige  och  dii  herrer  aff 
lynel)org,  ded  Stiiff't  Hyldessem  angaendis  -),  Daa  for- 
mendte  dy  keysserlige,  At  denne  Arnicj  burde  at  coniiin- 
gcris  med  derris,  Huortil  bleff  suarit,  at  ded  kunde  skee, 
Naar  dii  samdtlige  Churfurster  uylle  caiiere,  at  den  til 
inted  skulle  brugiis,  som  løb  ymod  den  eapilttilation,  med 
keysseren  Oprettid  Er.  Breffuen  fra  I):  Bydeubach  for- 
melder, at  M:  lioe  Er  heel  il/a//  contant,  Och  at  band 
Nu  haffuer  laagdt  siit  siiste  Indleg  Ind.  som  band  for- 
mener at  uylle  legge  ind,  huorafl"  ieg  skreff"  dette:  Sin 
uero  hi^c  justa  postulatn,  cuni  atqiie'-'')  hiiiusmodi  certa  e.'pU- 
catione  de  mente  et  intcntione  niniirum  Rerum  restituen- 
dorumf! I  de  mediis  tractare  impossihile  sit,  Mihi  uell  dene- 
gantur  uell  protrahantnr,  Neeessitas  ipsa  mihi  ■impnnit, 
ut  Re^  Mati  Domino  m§o  Clementissinio  Ad  me  exonoran- 


^)  Jvfr.  Cronholm,  Trettioåriga  kriget  o.  underhantll.  i  Tyskland 

I,  2,  49G. 
")  Jvfr.  ovfr.  S.  141. 
^)  Læs:  absque. 


1641.  155 

dum  de  ueritat§  rei  modoque  jJrocedcndl  referam  Ipsiusqitc. 
prudenti(^  reUnquam,  Qnam  i)reterea  resolutionem  in  hoc 
najotio,  quod  tdtra  pr^scriptum  tempus  nnllum  idteriorem 
morain  pati  potcst,  summere  velit.  Huoraff  iiocksom  er  at 
Erfalire,  at  hans  forretning  huos  keysseren  bliitfuer  heel 
sleet,  gud  giiffue,  Imad  for  effect  ded  uil  causere.  Valc. 
Aff  Leegerid  den  15  Dccem:  Anno   1641. 

Christian. 

Udskrift:      Stadtholderen     H:     Cortidtz    wlfeldtt     tiil 
hånde. 


115.  16.  Uecbr.  1641. 

Til  Chi'isteu  Thomeseu  Sehested. 

En  Del  iif  Rigsraadet  skal  sammenkaldes  for  at  udtale  sig  om 
den  tydske  Rigsdags  Beslutning,  inden  denne  forelægges  Stæn- 
derne i  Hertugdømmerne  til  Antagelse.  —  GcU.  Ark. 

Eptherdi  ded  Er  Stenderne  y  Hirstendonimen  befah- 
liit  att  komme  sammen  y  kyll  strax  Epther  Omslag  Och 
Deliherere,  Om.  Riixdagens  Sluss  Er  at  Acceptere  eller 
Eii '),    Da   Eptherdi    Om    man    densamme    Accepterer,    da 


')  De  pjia  Rigsdagen  i  Regensburg  vedtagne  Beslutninger  gik 
ud  paa,  1)  at  alle  ældre  Fritagelser  for  Krigsbyrder  afskaf- 
fedes, 2)  at  man  maatte  være  betænkt  paa  at  lade  sine 
Tropper  forene  sig  med  Kejserens,  3)  at  Neutraliteten  op- 
hævedes, 4j  at  det  stod  Kejseren  frit  for  at  paalægge  Kred- 
sene Indkvarteringer,  og  5)  at  der  strax  skulde  betales  120 
Romer-Maaneder.  Paa  den  Landdag,  som  holdtes  i  Begyn- 
delsen af  Decbr.  i  Kiel,  forlangte  Kongen  og  Hertugen,  at 
Stænderne  skulde  skaffe  de  G4,000  Rdl.,  hvortil  de  120  Romer- 
Maaneder  beløb  sig  (om  denne  Rigsskat  se  f.  Ex.  Falck, 
Handbuch  des  Schleswig-Holstein.  Privatrechts  II,  130  ff.), 
men  Stænderne  bade  om  Udsættelse  til  efter  Omslaget.  Da 
de  paa  ny  kom  sammen  i  Kiel  i  Januar  1642,  forelagde  Fyr- 
sterne i  en  d.  30.  Dec.  dat.  Proposition  den  hele  Regens- 
burgske   Beslutning,    idet   de    udtalte   deres  Betænkeligheder 


156  1641. 

kunde  densamme  causere  allehånde,  sora  man  y  fram- 
tyden  skulle  l'ortriide.  Siiger  man  Neii,  da  faar  man 
altid  uerre  pardt  at  defendere  siig,  da  for  den  Ene,  da 
for  En  anden,  Och  danmarck  haffuer  Epther  Vnioncns 
Indhold  forbunden  siig  Att  Sccundere  førstendommen  med 
Raad  och  daadt,  nar  behoff  gørriis. 

Da  paded  man  y  dag  Eller  y  morgen  inted  kan  giiffue 
En  eller  anden  Skild,  Om  alting  inted  Naar  den  wdslag, 
som  man  gerne  Saa,  Da  sender  leg  dig  herhuos  copiam 
alf  samme  Riix  affskeen,  Derhuos  breffue  til  Raadit,  som 
Nest  ued  handen  Er,  at  dy  skal  møde  y  køben:,  ded  første 
skee  kan,  Och  Examinere  samme  werck  och  siiden  lade 
mig  wyde  derris  betenckende  derom  ^).  Och  skal  dette 
breff  brugis  Loco  propositionis.  Med  Riigens  Maars,  Rii- 
gens  Chaiiseler  och  gregers  krabbe  wiil  ieg  om  samme 
leiilighed  tale,  Naar  gud  uyl,  leg  kommer  y  glyckstadt -'). 
Valc.     Aff  legerit  den  16  Decembris  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  tiil 
hånde. 

116.  20.  Decbr.  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen    rejser    til  'Gluckstadt;    3000    Mand    blive   i   Lejren, 
Resten  lægges  i   Kvarter  i  Omegnen.      Den  svenske  Hær  ligger 


ved  de  fire  første  Punkter,  der  rummede  store  Farer  for  fiol- 
sten,  hvorfor  de  udbade  sig  Stændernes  Erklæring.  Denne 
(dat.  19.  Jan.)  gik  ud  paa,  at  de  fire  Punkter  strede  mod  tid- 
ligere Traktater  og  Attaler,  hvorfor  man  haabede,  at  Fyr- 
sterne vilde  forhindre,  at  de  bragtes  i  Udførelse  i  deres 
Lande.  Derimod  var  man  villig  til  at  betale  de  forlangte 
Penge.  Slange  S.  1098  f.  Lackmann,  Einleitung  zur  Schles- 
wig-Holstein.  Historie  VI,  474  ff.  VII,  (JO  ff.  Ipsen,  Die 
alten  Laudtage  der  Herzogthiimer  S.  209. 

')  Rigsraadet  fik  under  15.  Decbr.  Brev  om  saa  snart  som  muligt 
at  begive  sig  til  Kjøbenhavn,  hvor  Kansleren  vilde  proponere 
dem  kongens  Vilje.    Sjæll.  Tegn.  XXVII.  270. 

'■»)  Se  Kongens  Brev  af  27.  Decbr. 


1641.  157 

spredt  om  i  Lyneborg  og  er  derfor  udsat  for  Overfald.  Rigs- 
raadets  Forsikring  for  de  Penge.,  som  de  holstenske  Raader  ville 
laane,  maa  i  Tide  fremsendes.  Under  Om.slaget  vil  Kongen  op- 
holde sig  i  Christianspris.  Hofmynsterskriveren  skal  komme 
med  de  Penge,  han  har;  mulige  nye  Indtægtssnmmer  kunne 
sendes  senere  med  Andre.  —  Langeheks  Af.ikr.  (efter  Orig.  hos  Kle- 
vcnfddt  1770)  i  Geh.  Ark. 

Heer  er,  Gud  werre  loffuit,  stylle.  den  Allerhøiieste 
giiffue  framdelis  siin  Nåde.  leg  drager  med  Giultz  hielp 
y  morgen  herfra  pa  ueyen  henad  Glyckstadt.  Heer 
bliffuer  3000  Man  liggendis,  Och  bliiffuer  Resten  forlagdt 
y  Landiit,  dog  inted  lenger  herfra,  end  som  dii  kan 
komme  hiid  igen   pa   en    dags   tyd. 

Den  Suenske  Armei  ligger  y  Landte  Lyneborg,  spreed 
ad  y  Landiit,  huorudoffiier  dii  Keysserlige  hafuer  stackit 
siiden  offuerfalden  nogle  aff  dem  y  derris  Kuarter,  huil- 
ckit  wden  thuiiffuel  uyl  tyer  skee,  inden  wynteren  gaar 
forby.  Om  ded  breff,  som  Riigens  Raad  skal  giiffue  dy 
Holsteiner  pa  dii  penge,  leg  skal  hafifue  til  førstkommende 
Omslag,  skaldtu  gørre  Anfoddering,  att  ded  kommer  tylig 
nock  herfor,  pa  ded  leg  inted  tager  feyl  aff  pengen. 

leg  achter  med  Gudtz  hiielp  ymod  Omslag  at  be- 
giffue  mig  henad  Christianpriis,  paded  leg  kan  uerre 
ued  handen,  Att  ieg  saledis  kan  forrette  miit  Omslag,  att 
ieg  beholder  saa  mange  penning  tiilbage,  som  leg  kan 
leffue  aff,  indtil  Sundiit  uyl  giiffue  nogiit  igen.  Vale.  Aff 
Legerit  den  20  Decemhris  Anno  1641. 

Christian. 

Herhuos  haffuer  du  copiam  aff  myn  Skriiffaelse  tiil 
]):  Bydenbach  angaendis  dette  defensiovs  werck.  Hans 
Boiisøn  skall  driiffuis  fordt  med  ded,  hånd  haffuer. 
Kommer  der  mehre  for  en  dag  for  Omslag,  daa  kan  ded 
med  andre  uel  fordt  sendis. 

Udskrift:  Stadtholdcren  H:  Cortidtz  wlfeldt  tiil 
Jiande. 


158  1641. 

117.  26.  Decbr.  1641. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Et  Brev  til  Dronningen  af  Sverig  sendes  ham  tilbage  for- 
synet raed  Kongens  Underskrift.  Omslagsbrevet  skal  sendes  med 
Hans  Bøjesen.  •  Til  et  forestaaende  Mede  kan  Adelen  indkaldes. 
Kongen  erindrer  ikke,  om  der  til  et  tidligere  Mede  i  Odense 
(1627)  var  indkaldt  andre  af  Stænderne  end  Biskopperne.  Under- 
handlingernes Begyndelse  i  Osnabriick  er  af  d'Avaiix  og  Salviiis 
fastsat  til  15.  Marts;  fra  dansk  Side  skal  Hannibal  Sehested  mode. 
Christen  Thomesen  Sehested  faar  Orlov  til  at  rejse  til  et  Bryllup. 
—  Geh.  Ark. 

Dyn  Skriiffuelse  haffuer  leg  Emphangen  Ocli  deraff 
forstanden  dyn  mening  om  ded  breff  tiil  dronningen  aff 
Suerrig  angaendis  hinders  fruramoder,  Huilckit  vnder- 
skreffuen  dig  nu  igen  tilskyckis  ^). 

Ded  omslags  breff  kommer  tylig  Nock,  Naar  ded 
kommer  med  hans  Bøiisen,  Om  der  Er  Ellers  sa  mange 
penge  att  bekomme. 

Dii  Breffue  om  ded  mode  kan  skriiffuis  Adelen  tyl, 
Eptherdi  ded  Er  saledis  Brugeligdt.  Tiil  ded  mode,  som 
waar  y  Ottense  y  den  tydske  kriig,  da  uar  Bysperne  med 
forskreffuen,  Mens  Om  der  war  fleere  aff  Stenderne  der, 
ded  kommer  leg  inted  yhue'-). 

Tiil  friidtz  tractaternis  begindelse  Er  nu  atf  M:  T)a- 
nans  Och  Saluio  berammit  den  15  Martij  y  Ossnabrig. 
Om  keysseren  Nu  den  dag  ochsa  uyl  Accejjtere,  ded 
giiffuer  tyden.  Naar  samme  tractater  skall  angå,  daa  kan 
Hanibal  Seested  brugis  dertiil,  aldenstund  hans  Briillup 
Inted  y  Aar  kan  staa  'O,  Eptherdi  leg  gaar  Suordt  for  myn 
Søster  Churfiirstinden  aff  Saxen  Salig.     Tiil  dyn  liust[r]ues 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  151. 

')  I  Januar  og  Febr.  1627  holdtes  en  Rigsdag  i  Odense.  For- 
uden Adelen  deltoge  baade  Gejstligheden  (og  det  ikke  alene 
Bisperne,  men  ogsaa  den  lavere  Gejstlighed  og  Domkapit- 
lerne) og  Borgerstanden  ved  Delegerede  i  den.  Suhms  Nye 
Saml  I,  207.  Nyt  hist.  Tidsskr.  I,  446.  IV,  155.  Vedel  Si- 
monsen, Jørgen  Brahe  S.  42  f. 

=')  Det  stod  6.  Nov.  1642. 


1641.  159 

Søsters  Briillup  ')  kandtu  drage  Och  silden,  sasnardt  skee 
kan,  stille  dig  Ind  Igen  y  køben:  Vale.  Aff  Glycksborg 
den  2()  Decent:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Clianselcren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde. 

118.  27.  Docbr.  1G41. 

Til  Rigsraadet. 

Kongen  giver  en  Fremstilling  af  sit  Forhold  til  Hamborg. 
Han  forlanger  Raadets  Betænkning  om  de  fornødne  Pengemid- 
lers Tilvejebringelse,  idet  han  udvikler  Status,  samt  om  den  Titel, 
Generalstaterne  fordre.  —  Geh.  Ark. 

Årsagen,  huorfor  uy  haffuer  hiid  tiil  os  ladit  kalde, 
Riigens  Maars  Och  Riigens  Chanseler'-),  er  korteligen 
denne.  At  Eptherdi  der  fandtis  nogle  y  Hamborg,  som 
gaff  for,  dennom  at  uylle  Sla  dii  middel  for,  huorued  wy 
med  byen  kunde  komme  y  god  forstand  med  hiinanden 
Igen,  Och  paded  tollen  her  pa  Elifnen  inted  skulle  uerre 
tractatcrne  y  weiien.  Da  formendte  dy  at  uerre  hest,  at 
man  Durante  tradatione  inted  skulle  tale  om  tollen. 
Huilckit  uy  lod  os  med  gefalle,  formenendis,  at  ded  saa 
uar  Meendt,  som  ded  bleff  forregiiffuen. 

Der  dii  nu  merckede,  at  uy  dermed  uar  tilfriidtz  Och 
haffde  bud  Epther  Nogle  aff  Riigens  Raad,  som  kunde 
werre  huos  tractafernc,  Da  fiick  Piiben  En  anden  Lyd, 
Och  uille  Sa  inted  iradcre.,  uden  at  tollen  motte  uerre 
den  første  och  fornemste  pnnd  y  tradafen.  Da  Eptherdi 
sliigdt   inted   anstod,    Da    lod  uy  trycke    Årsagen    til    den 


')  Christen  Thomesen  Sehested  var  gift  med  Mette  Holgei's- 
datter  Rosenkrands.  Af  hendes  Søstre  havde  Beate  31.  .Jan. 
l(;4-2  Bryllup  med  Henrik  Thott;  det  stod  i  Viboi-g  (Hans 
Mikkelsens  Ligpræd.  over  hende). 

^)  Jørgen  Urne  og  Just  Høg. 


160  1041. 

wnarle,  cly  huos  Os  uar  y  geraden,  Huorymod  dy  haffner 
lat  vdga  ded,  som  huermand  nu  bekendt  er,  liuorpa  dy 
med  ded  første  skal  faa  sliig  suar,  som  siig  derpå 
Riimer  ^). 

Och  Eptherdi  Riigens  Raad,  som  hiiemme  Erre,  be- 
fahliid  Er  siig  y  køben:  att  Indstille,  ded  første  mueligdt 
Er,  Och  der  aff  Chanseleren,  H:  Christian  tommissøn,  worris 
Nådige  uylle  Erfahre,  Som  bestaar  først  derudi,  Huorledis 
man  kan  contimiere  dette  Defensions  werck,  Och  att  con- 
trihutionen  dog  kan  forslå  nogiit  tiil  worris  och  Riigens 
Nodttorfftig  vdgiifft,  Aldenstund  man  haffuer  inted  at 
thuiffle,  Att  man  faar  årsag  tiil  Snaarer  at  tage  folck  an 
End  at  tacke  dem  aff.  Pa  huiilcken  afftackning  Riigens 
Raad  tyer  End  Engang  haffuer  giiordt  Os  fortrøstning  pa 
Afiftistcns  aff  penning  til  at  stoppe  den  Store  udgiifft,  som 
uy  dageliigen  plagiis  med  aff  huermand. 

For  ded  andiit  skall  Riigens  Raad,  som  tilstede  Erre, 
oss  derris  mening  lade  forstå  Pa  den  tyttel,  dii  herren 
Stathen  vnderstar  siig  icke  aliene  at  begehre,  mens  ochsa 
at  derris  tyttel  altiid  skulle  settis  for  worris,  Paded  man 
oss  y  framtyden  Inted  skall  inqnttere,  Om  der  kommer 
andiit  Epther,  End  som  dii  gerne  Saa.  Wy  haffuer  att 
See  oss  for,  ty  uy  haffuer  Nu  timende  Exempel,  Et  y 
Muskou  och  Ett  y  Nedderland,  som  siig  haffuer  vnder- 
standen  att  sette  derris  tyttel  for  worris. 

Att  Riigens  Rad,  som  tiilstide(I)  Erre,  kan  See,  huor- 
uydt  denne  Pabudden  dobbeldt  Skaat  -)  kan  Strecke,  da 
haffuer  uy  wylliit  dette  Optegne. 


')  Raadet  i  Hamborg  skrev  lU.  Decbr.  til  Ditlev  Reventlov,  at 
hvis  Kongen  vilde  holde  Elbtolden  udenfor  Traktaten,  saa  de 
ingen  Udgang  paa  denne,  da  dette  Strid sspergsmaal  var  det 
vigtigste  Punkt.  Som  Følge  heraf  befalede  Kongen  13.  Decbr. 
Hans  V.  Kilssow  at  afbrj-de  Underhandlingerne.  Geh.  Ark.. 
Overretsarkivet,  Hamborg  Nr.  4. 

')  17.  Maj  var  der  udskrevet  en  dobbelt  Skat  til  Michaelis,  og 
17.  Novbr.  var  der  udgaaet  aabne  Breve  om  en  almindelig 
Landeskat  til  Unionens  Efterkommeise,  Grænsernes  Forsikring 
og  Krigsfolkets  Underholdning.     Sjæll.  Tegn.  XXVII,  173.  242. 


1641.  161 

Den  dobbeldt  skaat  formenis  at  kunde  bringe  200000  dl. 

Naar  uy  nu  tager  derud  dii 130000  dl. 

som  uy  Riigens  Raad  forstrackt  haffuer,  Och 
tager  ded  derfra,  som  uy  aff  kammerit  haffuer 
forskudt  til  Ambassader  til  keysseren,  kon:  aff 
Hyspannien,  kon:  aff  Engeland,  dronningen  aff" 
Suerrig,    Itein   y    Muskou,    som    beløbber    siig 

offuer 100000  dl. 

Foruden  huilcke  pennings  Restitution  och  Er- 
statting  uy  Icke  kan  Erholde  worris  huss. 

Naar  nu  Soldadeschens  gaisi  fraa  dagss  Dato 
Indtil  Enden  aff'  May  Maniid  Offuerslaas,  da  be- 
løbber den 180000  dl. 

Forteringen  paa  dii,  som  skall  henad  Ossnabriig 
pa  iYiiåiztractationen,   wiil   haffuis   ued  han  den, 

som  for  ded  første  uyl  uerre 40000  dl. 

Aldenstund  man  Epther  Omslag  ingen  penning 
kan  Bringe  til  weiie. 

Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  haffuer  wel  vnder- 
danig  ladit  oss  uyde,  at  band  haffuer  laadiit  ded  gelbreff, 
som  Riigens  Raad  skall  giiffue  ud,  stelle  pa  220000  dl., 
huilcke  uy  inted  troer  att  kunde  bringis  till  ueiie.  Huorfor 
worris  Nådigste  wylliie  Er,  att  dii  gode  herrer,  som  nu 
heer  Erre  tiil  steede,  skal  lade  oss  derris  vnderdanige  be- 
tenckende  deroffuer  lade  forstå.  Befahlendis  Eder  hermed 
den  AUerhøiiestis  beskermelse,  forbliiffuendis  Eder  samdt 
och  y  seer  med  al  kongelig  gunst  och  Nåde  uel  bewogen  ^). 
Paa  Glycksborg  den  27  Decem:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad,  som  her  tilstede 
Erre,  tiil  bande. 


'j  31.  Decbr  afgave  Jorgen  Urne,  .Tust  Høg  og  Gregers  Krabbe 
deres  Svar  paa  Kongens  Brev,  hvori  de  udførlig  fremsatte 
deres  Mening  om  Pengeforlioldene,  Generalstaternes  Fordringer 
og  Striden  med  Hamborg.     Rigens  Raads  Breve  Fase.  52. 

11 


162  1641. 

119.  30.  Decl»r.  1641. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Svenskerne  ligge  rolig  i  Lyneborg,  men  blive  vistnok  nødte 
til  at  gaa  til  Pommern.  Der  skal  sendes  et  stort  Parti  Fjer  til 
Gliickstadt.  Kongen  begiver  sig  imod  Omslagstiden  til  Christians- 
pris.  Man  maa  i  Tide  have  at  vide,  hvor  mange  Søfolk  der  skal 
antages.  Kongen  er  meget  bekymret  for  Penge.  —  Langebelcs 
Afskr.  (efter  Oiiy.  hos  Klevetifeldt  1770)  i  Geh.  Ark 

Ded  star  endnu,  gud  uerre  loffuid,  heer  uel  tiil,  den 
Alsommechtigste  Herre  och  Gud  wnde  oss,  at  dette  nii 
Aar  och  dii  eptherfølgende  Aar  ma  bliiffue  roeliger  y 
Tyssland,  end  dy  forrige  werrit  haffuer,  Saa  nider  uy  med 
Gudtz  hiielp  ochsa  friid.  Dy  Suenske  ligger  endnu  stylle 
y  Landte  Lyneborg,  och  siinis,  at  dy  skall  liidit  rette  ud 
med  derris  nii  generall,  dii  haffuer  fatt.  leg  er  dog  y  den 
Mening,  at  dy  bliiffuer  med  ded  første  nød  tiil  at  gaa 
henad  Pommeren  igennom  Marck  Brandenborg. 

leg  haffuer  aldt  for  ett  Aar  siiden  befahlitRentemeisterne 
at  købe  en  haab  fiiere  til  att  liilde  Sengi  med  heer  pa  hussiit, 
huilcke  endnu  inted  er  kommen  for  en  dag.  Mueligdt,  at  Anne 
lacob  Myckelsøns  dem  tiil  frøckernis  vdflii  haffuer  forbrugdt. 
Huorfor  der  skal  hydsendis  1100  Pund  fiier  och  150  Pund 
duun,  y  Tønder  uel  indpackit,  aff  dii,  som  er  y  forrad  tiil  frø- 
ekerne, och  y  steden  strax  bestillis  andre.  Dii  skal  sendis 
lyge  pa  kolding  tiiL,  huor  Rustuognen  dem  skall  affhendte. 
leg  begiiffuer  mig  ymod  Omslag  henad  Christianspriis  att 
forrette  miit  Omslag  y  kyll,  Sa  erfahrer  ieg  nock,  huad 
Hans  Boiisen  fører  for  Penge  med.  leg  tencker,  at  myne 
egne  erre  dy  fleste.  Man  faar  at  uyde  y  tyde,  huad  for 
Søefolck  der  fattis  tiil  floden  tiil  dy  lempelige  Skiib,  pa 
ded  man  y  tyde  kan  uerre  derom.  Gud  giffue,  huor  man 
tager  penge  tiil  dem,  Naar  dy  skall  segle.  leg  motte 
ochsa  gerne  uyde,  huor  pengen  skal  komme  fraa,  naar  uy 
til  Paaske  skall  giffue  folcken  derris  Løn.  Vale.  Aff 
Glyckxborg  den  30  Becemh:  Anno  1641. 

Christian. 

Udskrift:     Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  tiil  Hånde. 


1642.  163 

120.  n.  Januar  1642. 

Til  Jørgeu  Vind. 

Kongen  kan  ikke  erklæi*e  sig  om  Kjebet  af  Sørup,  forend  han 
kommer  tilbage  til  Kongeriget.  Han  vil  vide,  hvad  Fordel  Kronen 
kunde  have  af,  at  Lensmændenes  Rostjeneste  en  Tid  lang  blev 
afskaffet  Der  trænges  i  høj  Grad  til  Penge.  —  Kgl.  Bibi.,  Tliottske 
Saml,  4.,  1617. 

Wdaff  dyn  skriffuelse   Erfahrer  leg,  huad  der  begehris 
for  Sørup  ').      Nu   haffde   leg  kund   tale    med  H:  lust  høg 


Herregaarden  Sørup  i  Ringsted  Herred  havde  i  lang  Tid  været 
i  Familien  Basses  Eje.  Da  i  Aaret  1639  Peder  Basse  døde 
uden  at  efterlade  sig  Børn  (de  vare  døde  forinden),  tilfaldt 
Gaarden,  som  det  synes,  hans  Søskende  og  disses  Børn,  nemlig 
1)  hans  Søster  Margrethe  Basses  (t  IGll)  og  Hans  Stensens 
Datter  Anne  Hansdatter  (Stensen);  2)  hans  Søster  Helle 
Basses  (f  1587)  og  Erik  Thotts  to  Døtre,  Agnete  Thott  (gift 
med  Lavrits  Grubbe  og  Gabriel  Kruse)  og  Anne  Thott  (Enke 
efter  Frands  Brockenhuus);  3)  hans  Søster  Maren  Basses 
(-}-  1591)  og  Villum  Sparres  nedenfor  nævnte  Børnebørn; 
4)  hans  Søster  Anne  Basse  (-)-  1649),  Enke  efter  Korfits  Thott. 
De  nys  nævnte  Villum  Sparre  og  Maren  Basse  havde  Bør- 
nene Jens  Sparre  og  Anne  Sparre  Jens  Sparre  var  død 
1632,  efterladende  sig  Børnene  Christian  Sparre  og  Susanne 
Sparre  (gift  med  Erik  Kaas  til  Breraersvold  .  Søsteren  Anne 
Sparre  ægtede  Lavrits  Grubbe  til  Gammelgaard  og  havde 
med  ham  Sønnen  Erik  Grubbe  til  Tjele.  Det  er  denne  Erik 
Grubbe  (f  169,'),  der  omtales  i  et  Kongebrev  af  25.  Maj  1642 
til  Jørgen  Sefeldt  og  Niels  Trolle,  hvori  det  hedder,  at  da 
Kongen  havde  erfaret,  at  Sorup  Hovedgaard  var  til  Fals,  og 
at  Erik  Grubbe  havde  Fuldmagt  af  sine  Medarvinger  til  at 
afhænde  den  til  en  vis  Pris,  skulde  de  undersøge,  om  den  var 
denne  værd,  og  underrette  Kongen  derom,  førend  han  rejste 
(til  Holsten).  Samme  Dag  fik  Jørgen  Sefeldt  et  andet  Brev, 
at  hvis  han  fandt,  at  Sørup  Hovedgaard,  Gods  og  Bygninger 
vare  det  værd,  som  krævedes  derfor,  skulde  han  slutte  Kjøbet 
paa  Jomfru  Elisabeth  Gyldenløves  Vegne  og  paatage  sig  hendes 
Værgemaal  (Sjæll.  Tegn.  XXVII,  317  f.).  Elisabeth  Sophie 
Gyldenløve  var  en  Datter  af  Kongen  og  Vibeke  Kruse;  men 
Kjøbet  kom  ikke  i  Stand.  Sørup  synes  at  være  gaaet  over 
til  den  første  af  de  ovenfor  nævnte  Arvinger.  Fru  Anne  Hans- 
datter (Stensen),  gift  med  Køn  Jochum  Grabov.  Jvfr.  Secher, 
Danske  Hen-egaarde  XIV:  Serup. 

11* 


164  1642. 

om  samme  gardtz  leiilighecl,  liaffde  hånd  Icke  iierrit  bordte, 
førend  dy[n]  skriffuelse  ankam,  Hiiorfor  ieg  inted  kan  Er- 
kleere  mig  derpå,  førend  gud  uyl,  ieg  kommer  y  Riigit 
igen. 

Du  skall  lade  mig  ned  første  Post  nyde,  huad  Cronen 
kunde  haffue  deraif,  Om  lensmendens  heste  En  tydlang 
bleff  affskaffit.  Her  uil  hiielp  tyl  y  tyde,  førend  wndt 
bliiffuer  werre.  Ieg  kan  inted  uyde,  huor  pengen  skall  tagis 
Nu  tiil  Påske,  Naar  folckiit  der  hiiemme  skall  haffue  ded, 
dem  tiilstaar.     Vale, 

Åff  Christianpris  den  13  lanu:  Amio  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Riigens  Raad  Och  Rentemeister  lørgen 
wynd  tiil  hånde. 


121.  18.  Jannar  1642. 

Til  Reutemestreue. 

Kongen  paalægger  dem  at  gjøre  et  Overslag  over  forskjellige 
af  Kronens  Udgifter;  det  samlede  Beløb  bor  da  tages  af  Rigernes 
Indtægt,  thi  han  ser  ingen  anden  Udvej,  hvis  man  da  ikke  vil 
gjøre  Skatterne  stedsevarende.  —  Kgl.  Bihl.,  Thottshe  Saml.,  4., 
1617. 

Eptherdi  leg  nu  pa  siiste  Omslag  haffuer  Merckt,  at 
ded  ingen  genge  med  uorris  husholding  uyl  haffue,  som 
man  den  Nu  en  tydlang  haffuer  anstilliit,  Da  skal  y  med 
al  fliid  giiffue  eder  deroffuer  at  antegne  al  Cronens  vdgiifft 
y  Eptherfølgende  støcker. 

1.  Huad  pa  myn  taffel  medgår.  iVi?  køckenskriiffueren 
haffuer  fat  siiden  vollemis  11349.  Item  til  at  betale  foder 
och  maal  ^)  y  glyckstadt  8836  daler.  Gud  giiffue,  huad  der 
Er  medgangen  pa  frede:  Ded,  som  Prindtzen  faar,  ded 
ma  inted  glemmis,  item   dii    12000   daler,   Myn  søn  Erdtz- 


•)  Kost,  jvfr.  Brevene  1632-35  S.  322. 


1642.  165 

biiskoppen  aff  Brehmen  faar  om  arit,  huortil  ieg  y  ar 
haffuer  madt  giiffue  hannem  4000  dl.  for  ded  lenge  liggen, 
hånd  forgangen  Aar  motte  ligge  y  Stade  for  dii  Nedder- 
landtske  tractater  skyld. 

2.  Bekostning,  som  sker  pa  gesandter,  som  kommer 
y  landit,  och  pa  dem,  som  sendis  aff  landiit,  item  huad 
dii  koster,  som  sendis  hiid  och  diid  til  at  befohdere  friidtz 
tradationen,  item  forebring  til  gesandter  Och  faddergaffue, 
nar  man  bedis  tiil  fadder,  huoraff  ieg  myndis  ingen  vden 
den  siiste  tiil  gottorp,  som  koste  mig  3300  daler,  foruden 
huad  Prindtzen  der  gaff  til  dryckepenge  ')•  Ded  ma  inted 
glemmis,  huad  H:  Corfiidtz  wlfeldt  haffuer  forterit  først  y 
Engeland,  syden  til  Regensburch,  item  Hanibal  Seested  y 
Spannien,  greff  woldemar  Christian  y  Riissland,  lørgen 
wiind  først  y  Suerrig  och  siden  y  Stade  ^). 

3.  Huad  der  medgaar  Paa  Residenter  at  vnderholde 
Paa  vnderskedtlige  Steeder. 

4.  Huad  der  Repareris  pa  Cronehorg,  køben:,  Roskiild, 
Nyborre,  Ottensegaar,  hagenskou,  kobling,  Och  nu  dronning- 
borris  Mølle  uil  koste. 

5.  Hoffolckens  Årsløn,  kostpenge  och  hoffkleeder,  Item 
legermeiisteren  med  siine  føllesuenne,  fyskmeisteren  tiil 
frede:  och  køben:.  Item  den  tiil  Croneborg  Och  den  tyl 
kolding  och  Skanderborg  Och  derris  følgesuenne,  Item 
Skouriderne  y  wyldtbanen. 

6.  Reparationen  paa  flaaden  med  ded,  som  tømmerit 
koster,  huormed  Reparatio^icn  sker,  Item  kanifas  Och 
Boldauyd  ^),  som  købiis,  Och  ded,  som  gørris  y  Børnehussiit. 

^)  Talen  er  vel  om  rlen  senere  Hertug  Christian  Albrechts  Daab. 
Han  fødtes  3.  Febr.  1641  (Lackmann,  Einleit.  z.  Schlesw.- 
Holstein.  Hist.   VI,  535  f.). 

^)  I  de  foregaaende  Breve  ere  disse  forskjellige  Sendelser  af 
Korfits  Ultelclt  til  England  1640  og  til  Regensburg  1641,  af 
Hannibal  Sehested  til  Spanien  1640,  af  Grev  Valdemar  Chri- 
stian til  Eusland  1641  og  af  Jørgen  Vind  til  Sverig  1611  og 
til  Stade  samme  Aar  alle  omtalte. 

")  Boldavid,  ubleget  Lærred  Kaikar,  Ordbog  til  det  ældre 
danske  Sprog  I,  242. 


166  1642. 

7.  Cajnteines,  huoryblandt  Erick  Ottessøn  eller  den. 
som  kommer  y  hans  sted'),  med  Rassmus  Samsing-)  inted 
ma  glemmis.  Lutenanternis,  høiibadtzmendis,  kuartermeisters 
och  gemene  badtzmendtz  Och  Pødtkernis  besolding,  Itein 
Skybspresternis  saoch  holmens  Prestiis  med  hans  CapeUan, 
Deiin  Och  skolemeisters   besolding. 

8.  Rebber  Banen  at  holde  ued  macht  med  Haamp, 
tyere  och  beg,  saoch  med  Meiister  Spiinder,  fanger  Och 
fange  fogeder. 

9.  Den  store  Srayddie  at  holde  ued  macht  med  folck, 
lern  Och  kuul,  Ite7n  med  Søm,  Store  Och  sma,  som  arliig 
købiis. 

10.  Ded  danske  och  tydske  Chanselii  med  dem,  som 
deraff  dependerer.  NB.  Reuendtlou  haffuer  tyl  Omslag 
1200  daler. 

11.  Reutemeisternis  med  Renteskriiffuernis,  Item  knud 
Christensøns  med  hans  vnderskriffuers  Och  godtfriid  My- 
ckelsøns  med  hans  vnderskriiffuers  besolding  och  hoffkleeder, 
huorhuos  uyl  haffuis  y  acht  Stadtholderens  (jaisi  sauel  y 
penge  som  aff  Lehnens  yndkomst  ■),  item  dii  leen.  som 
Rentemeiste[r]ne  ^)  Och  lifuer  wiind  haffuer-'),  Item  daalum 
klosster,  greff  woldemar  Christian  haffuer. 

12.  Folckens  besolding  y  Prouyandtgarden  Och  ded 
Store  Briiggers,  Item  Reparation  pa  kedel  och  Redskab 
om  Aarit. 

13.  Arsenal  at  med  dem,  som  derudynden  comnianderer 
Och    Arljeiider  Bade  y   En   och   anden    made,    Item    huad 


»)  Se  ovfr.  S.  100  f. 

-)  Om  ham  se  Brevene  1632—16:55  S.  293.    JvtV.  ovfr.  S.  99 

3)  I  Penge   havde   Korfits  Ulfeldt  af  Rentekammeret    1635  Edl. 

om   Aaret  (Dsk.   Mag.    V,  203).       Hans  Len,    som  han   havde 

kvit  og  frit,  var  Møen. 
■*)  Sten   Beck  havde   Herredsvad   Klosters   Len,  og  Jergen  Vind 

Dragsholm  Len 
*)  Iver  Vind,    Sekretær  i  det  danske  Kancelli,   havde  Lundenæs 

Len.      Ingen    af   disse    tre    Adelsmænd    og    ikke    heller    Grev 

Valdemar  Christian   havde  deres  Len  uden  Aigift  til  Kronen, 

se  Danske  Saml.  VI.  327.  329.  332  f. 


1642.  167 

gydthussit,  kruclmøllen  Och  krudclit,  som  dagliig  forbrugis, 
kosster  Om  Ariit. 

14.  Huad  der  giiffuis  D:  Peter  Pay'),  D:  Sperling^), 
Badtskeren  pa  holmen,  lohan  y  haffuen  •''),  Segermageren, 
wrtegardtzmenden  y  Begge  haffuer*)  och  andre  flere,  som 
ieg  nu  inted  kan  komme  yhue. 

15.  Maniidtz  Regiisterit  pa  frederigsborg. 

16.  Den  bekostning,  der  gar  paa  hesten  och  folckiit 
tiil  Anderskou  och  frederigsborg,  Item  paa  Beriider  och 
dem.  som  leerer. 

Naar  dette  alsaramen  tagis  aff  begge  Riigernis  Ind- 
komst Och  deraff  dependerende  lande.  Da  Erfahrer  man 
Resten,  som  kan  deliis  yblandt  Riigens  Raad  Och  lenss- 
menden.  Kan  nu  nogen  uysse  mig  en  anden  Maner  End 
denne,  da  skal-  ded  uerre  mig  såre  kerdt  att  fornemme, 
Mens  kan  ded  inted  skee,  da  kan  ingen  fortencke  mig,  At 
ieg  seer  mig  Sauydt  for,  som  Gronens  Indkoms[t]  siig 
Strecker,  Eptherdi  leg  seer  ingen  anden  middel  tiil  att 
faa  nogiit  for  myn  Store  umag,  møde  och  Sorrig. 

Skall  cronen  altyd  hiielppis  med  conirihutioner,  da 
faar  dii  altiid  Bliiffue,  Ellers  haffuer  Cronen  Ingen  Ind- 
komst, som  den  kan  Stelle  Siin  dondt  Epther. 

Christianpris -den  18  lanu:  Anno   1642. 

Christian, 

Udskrift:     Rentemeisterne  tiil  hånde  •'^). 


^)  Hofchemicus. 

^)  Kongelig  Botanicus. 

*)  Johan  Funcke,  Opsynsmand  paa  Rosenborg.  Se  Brevene 
1636—1640  S.  178. 

^)  Lysthaven  og  Kjøkkenhaven  ved  Rosenborg.  Størrelsen  af 
disse  forskjellige  Folks  Besoldninger  ses  af  Dsk  Mag,  V,  211  if. 

^)  Der  findes  i  Rigens  Raads  Breve  Fase.  52  en  Afskrift  af  dette 
Brev,  som  er  sendt  til  Kansleren  Christen  Thomesen  Sehested, 
og  hvori  Brevet  underlig  nok  kaldes:  „Copia  udaff  Kongelige 
Majesteds  Originaell  Proposition  tiil  Riigens  Raad".  Af- 
senderens Navn  findes  ikke,  men  Signetet  viser  Lykkernes 
Vaaben,  og  Tanken  ledes  derved  hen  paa  Erik  Lykke,  der 
paa  denne  Tid  var  Sekretær  i  Kancelliet  (G-rundtvig,  Medd. 
fra  Rentekammerarch.  1872  S.  163). 


168  1642. 

122.  18.  Jannar  1642. 

Til  Jørgen  Vind. 

Han  skal  opsætte  et  Lensbrev  paa  Haderslev  Len  for  Ditlev 
Beventlov  og  omhyggelig  udføre  den  Ordre,  som  begge  Rente- 
mestrene have  faaet.  —  Kgl.  Bibi.,  Ttiottske  Saml.,  4.,  1617. 

Eptherdi  leg  Er  tylsiindtz  att  forlehne  Detloff  Rewendt- 
lou  med  Hadersleff  Lehn,  Da  skaldtu  gørre  forleningsbreffuit 
ferdig  pa  hannem,  Saat  hånd  Icke  nyder  for  megiit,  icke- 
heller  for  liidit  deraff,  Tii  som  ded  nu  bliiffuer  Saat, 
Derued  bliiffuer  ded  wel  En  Stund  hen  ').  Offuer  ded, 
som  Eder  Samdtlig  Er  befahliid  -),  faar  du  werre  fliitig,  paa 
ded  att  man  Engang  kan  faa  ded  y  den  stand,  som  ded 
bør  at  uerre. 

Vale.     Christianpriis  den  18  lanu:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Raad  och  Rentemeister  till 
hånde. 


123.  18.  Jannar  1642. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  giver  Oplysning  om,  hvor  mange  Skibe  der  skal 
bruges  til  Sommeren,  samt  Paaiæg  om  Antagelse  af  Styrmænd 
og  Hvervning  af  Baadsmænd.      Han   beklager  sig   over   Manglen 


^)  Dagen  efter  Kongens  Brev,  19.  Januar,  forsøgte  det  i  Kiel  til 
en  Landdag  samlede  slesvig-holstenske  Ridderskab  ved  en 
Deduktion  til  Kongen  at  forhindre,  at  Haderslev  Amt  for- 
lenedes til  Ditlev  Reventlov,  fordi  han  ikke  var  en  indledt 
Adelsmand,  men  Kongen  afviste  Forsøget  ved  et  Reskript 
af  21  Januar.  Lackmann,  Einleit.  z.  Schlesw.-Holstein.  Hist. 
Vil,  73  fi".  Ipsen,  Die  alten  Landtage  d.  Herzogth.  Schleswig- 
Holstein  S.  232  tf.  Ditlev  Reventlov  var  født  i  Meklenborg, 
og  han  havde  tjent  en  af  de  mekleuborgske  Hertuger,  men 
han  var  i  øvrigt  af  en  holstensk  Slægt,  om  end  hans  I'ader 
havde  haft  forskjellige  Forleninger  i  Nørrejylland.  Jvfr.  Fri- 
dericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  1,  96. 

')  Se  Brevet  Nr.  121. 


1642.  Itj9 

paa  Penge  og  omtaler  nogle  andre  Forhold.  Han  vil  om  et  Par 
Dage  begive  sig  tilbage  til  Gliickstadt.  Englænderne  skulle  be- 
tale den  hidtidige  Sundtold,  da  den  med  Sir  Thomas  Roe  sluttede 
Overenskomst  ikke  er  bleven  ratificeret.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelsse  halFuer  leg  Emphangen  Och  deraff 
forstanden,  diig  gerne  uylle  uyde.  huor  mange  skiib  der 
skal  y  Sommer  Seiile,  Huorpa  ieg  dig  inted  forholder.  At 
20  lempelige  skiib  Med  gudtz  hiielp  kan  forrette  ded,  som 
y  Aar  fornøden  F^r.  Der  uyl  høris  om  Styremend  y  tyde 
pa  Spannien  Och  pa  Colo  y  Riisland,  dog  wformerckt. 
Tiil  dy  300  badtzmend  at  werbe  ma  man  kunde  faa  penge, 
Ellers  Er  der  huos  mig  wnd  Raad  tiil  penge.  Skal  ded 
saledis  lenge  ga  tyl,  som  ded  gar,  Da  Er  ded  ett  slett 
werck  at  uerre  konning  y  dannemarck.  Skal  ieg  huerdt 
Aar  sette  tiil,  da  bliiffuer  heer  Pocker  løss.  Skall  andre 
haffue  Profiitten  Och  ieg  wmagen,  Da  bytter  wy  wiist 
med  hinanden,  ded  ma  gaa,  som  ded  kan.  Den  Staun 
och  dy  Bouholdter  tyl  S:  Sophia  kandtu  lade  hugge  y 
denne  Neiie,  Endog  ieg  Seer  ded  inted  gerne.  Tiil  dii 
Conterfeiier  haifuer  hånd  hafft  stunder  Nock,  om  hånd 
ellers  haffde  wiildt  fare  fordt  dermed.  Dy  fyre  kommer 
wel  tilpas,  leg  haffuer  aldt  bud  Epther  dem.  Ded  er 
wel,  att  dy  vnge  herrer  Er  kommen  henad  Soer.  ty  dii 
tiendte  inted  lenger  y  ded  lau,  dy  waar  M-  Wldrich 
Christian  kan  Numer  inted  gørre  y  køben:,  Naar  hånd  Er 
tilpas  ^). 

Heer  faar  uy  Ende  pa  ded,  som  heer  Er  at  gørre, 
Endten  y  morgen  eller  Offuermorgen,  Sa  begiiffuer  leg 
mig  med  gudtz  hiielp  henad  glyckstadt  ygen.      Ded    første 


*)  Se  ovfr.  S.  34  om  Hertugerne  Frands  Philip  af  Gliicksborg  og 
Hans  Bugislav  af  Nordborg. 

^)  Ulrik  Christian  Gyldenløve,  der  hidtil  havde  været  i  Huset 
hos  Biskop  Jesper  Brochmann,  rejste  20.  Jan.  1642  til  Sorø 
Akademi  (Rentemestr  Regnsk.  Grundtvig,  Meddel,  fra  Rente- 
kammerarch.  1872  S.  188).  2.  Maj  1642  udstedtes  der  en  Instrux 
for  haus  Opdragelse  der  (Sjæll.  Reg.  XXI,  127).  Jvfr.  Tauber, 
Sorøe  Academies  Forfatn.  S.  XL.  Friis,  Saml.  til  dansk  Bygnings- 
og  Kunsthist.  S.  68.     Ovfr.  S.  136  f.  og  Brevet  af  6.  Juli  1642. 


170  1642. 

ieg  seer,  at  werckit  skycker  siig  Nogiit.  som  leg  med 
gudtz  hiielp  habis,  at  ded  skal  gørre,  da  uyl  ieg  begiiffue 
mig  henad  danmarck  ygen.  Vals.  Christianpriis  deu  18 
lanuarij  Anno   ](J4?. 

Christian. 

Eptherdi  dy  Engelske  inted  haffuer  uyldt  confirmere 
ded,  som  med  Roe  bleff  giiordt  om  tollen,  da  skal  dy 
giiffue  den  vd,  indtil  ded  bliiifuer  confnnerif,  ded  giiordt 
Er ').  Ieg  formener,  at  dy  skall  komme  tylig  y  Aar  y 
Sundit. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  tiil 
hånde. 


124.  19.  Janaar  1642. 

Til  Cliristeu  Thomesen  Sehested. 

Kongen  samtykker  i,  at  Hannibal  Sehested  t'aar  Ap;gershus 
Len,  og  giver  t'or.skjellige  Befalinger  om  Forandringer  med  Hensyn 
til  Lenene.  Han  har  faaet  t-n  Betænkning  fra  Rigsraadet.  Det 
liar  været  heldigt,  at  der  har  været  samlet  Tropper  i  Holsten. 
Han  giver  Ordrer  om  Herredagens  Ansættelse  og  om  det  fore- 
staaende  Adelsmode.  Der  ma:t  raades  Bod  paa  Kronens  uheldige 
finansielle  Stilling.  Det  er  vanskeligt  at  finde  nogen  til  at  sende 
til  Osnabriick  i  Stedet  for  Hannibal  Sehested,  og  Forhandlingerne 
der  ville  trække  længe  \id.  —  freh.  Ark. 

Wdaff  dynj  skriffuelse  haffuer  leg  forstanden  Hanibal 
Sestedtz  begering,  At  hånd  motte  forlenis  med  Aggershus  lehn, 
nldenstund  H:  Christoffer  wrne  begerer  derfra  och  uerre 
y  danmarck.  Da  eptherdi  H:  Christoffer  begerer  derfra.  Da 
kan  Hanibal  trede  y  hans  sted  igen'-).  Och  eptherdi  ieg 
tilforn  haffuer  giiordt  H:  Oluff  Pasberg  fortrøstning  pa 
Bahus  lehn,   nar  Hanibal   kam   derfra,    da  kan   ded    ochsa 


»)  Jvfr.  ovfr.  S.  3. 

*)  Hannibal  Sehested    fik  Følgebrev  til  Aggershus  Len  G.  Febr. 

1642   og   Lensbrev   derpaa  30.   April    1642.     Norske  Rigsregi- 

stranter  \1II,  136.  18?. 


1642.  171 

skee  O-  H:  Christoffer  wrne  kan  komme  pa  tranker  ^)  och 
frederich  wrne  tiil  trundhiiem  ■')  Och  Otte  tot  tiil  Sylcke- 
borg  *). 

Riigens  Radtz  betenckende  haffiier  ieg  bekommen  och 
deraff  derrig(I)  mening  forstanden,  och  er  ded  uist  nock, 
at  dy  dannemeud  her  y  landit  inted  haffuer  sat  sig  sa 
sterck  y  postur,  som  dy  burde,  Mens  man  far  at  gørre 
megit  for  uorris   Eigen  skiild  •'). 

Haffde  denne  Armei''')  uerrit  pa  benen,  Och  ieg  icke 
haffde  tagiit  mig  werckit  Sa  Neer,  disse  kiiarter  och 
mueligdt  en  del  aff  ludtland  haffde  standen  en  haard  pust 
ud.  GeneraU  gallas  kam  for  den  skiild  y  wnade  huos 
keysseren,  at ')  losserede  siig  icke  strax  y  disse  kuarter, 
førend    ieg    kam    pa    beenen '').      Worris    Holsteiner    tager 


O  Oluf  Parsberg  fik  Følgebrev  til  Bahus  Len  6.  Febr.  1642  og 
Leusbrev  derpaa  30.  April  164-2.  Norske  Rigsregistranter  VIII, 
136    186. 

^)  Christoffer  Urne  fik  Lensbrev  paa  Tranekjær  J  en  30.  April 
1642.  Fynske  Eeg.  IV,  275.  Lensmand  her  var  tidligere  Otte 
Thott. 

^)  Frederik  L^rne  fik  Følgebrev  til  Throndh.iem  Len  6.  Febr.  1642 
og  Lensbrev  derpaa  30.  April  1642.  Norske  Rigsregisti-anter 
VIII,  136.  191.  .  Lenet  blev  ledigt  ved  Oluf  Parsbergs  For- 
flyttelse. 

^)  Otte  Thott  til  Næs  fik  ikke  Silkeborg,  men  derimod  Solvits- 
borg  ved  Lensbrev  af  30.  April  1642  (Skaanske  Reg.  V,  368). 
Silkeborg  fik  Tage  Thott  ved  Lensbrev  af  samme  Dag  (Jydske 
Reg.  X,  191).  Den  foregaaende  Lensmand  paa  Silkeborg  var 
Frederik  Urne,  paa  Sølvitsborg  Tage  Thott. 

^)  De  i  Kjøbenhavn  tilstedeværende  Rigsraader  Christen  Tho- 
mesen  Sehested.  Tage  Thott,  Jørgen  Sefeldt.  Korfits  Ulfeldt, 
Jørgen  Vind  og  Hannibal  Sehested  havde  i  et  Indlæg  af  4. 
Jannar  fremhævet,  at  Riget  havde  underholdt  flere  Tropper, 
end  Unionen  med  Hertugdømmerne  gjorde  det  til  Pligt  (Ri- 
gens Eaads  Breve  Fase.  52). 

'')  Her  mangler  vel  Ordet:  ikke. 

')  Her  mangler  Ordet:  han. 

^)  Kongen    synes   at  tænke   paa  Forholdene  1638.    hvor  ban  traf 
militære  Forholdsregler  for   at  standse  General  Gallas's  paa- 
tænkte Indkvartering  (jvfr.  Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist 
II,  66  ff.  og  Slange  S.  1064).     I  Novbr.  1639  blev  Gallas  i  Unaade 


172  1642. 

gerne  ymod  Vnionens  Extention,  dog  Er  ded  endnu  inted 
pro2)on('rit  ^). 

Herredagen  angaendis,  da  kan  den  best  ansettis  den 
18  førstkommende  Aprilis,  ty  pa  den  tyd  kan  ieg  best 
uerre  y  køben:  Och  kan  dy  aff  Siieland,  fyn  och  Skåne 
komme  tylig  nock,  nar  dy  reisser  aff  derris  huss  triidie 
eller  iiierde  Påske  dag-). 

Dy  breffue  til  Radit  om  Adelens  conuocafioii  Erre 
sauit  forandrit,  at  dy  skal  wel  kalde  dem  sammen  och  lade 
dem  forstå  huorfor.  Mens  derris  Erklering  den  skal  dy 
først  giffue  fra  siig  siist  y  herredagen^). 

Omslagit  uar  mig  y  Aar  heel  besuerligdt.  Ded  kan 
wmueligdt  pa  den  wiis  lenge  haffue  bestand  med  mig,  ty 
vdgifften  er  mange  tussind  daler  høiier  end  yndtechten. 
Aidt  ded,  ieg  skulle  holde  mig  och  myn  staadt  aff,  ded 
anuendis  tiil  Holmens,  Artholoriens  och  hundrede  anden 
brug,  Saat  ded  pa  den  wiis  ingen  bestandt  kan  haffue. 
Der  ma  myste.  huem  der  skal,  Cronen  wiil  vnderholdis  aff 
siit  Egiit,  sauydt  Indkomsten  deraff  kan  strecke  siig,  Sa 
at  rontrihutionen  til  inted  vden  til  Cronens  geld  bliiffuer 
anuendt,   Huorpa  Riigens    Raad   skal  betencke,    forend   dy 


afsat  fra  sin  Værdighed  som  kejserlig  Generallieutenant  (Allg. 
Deutsche  Biographie  VIII,  329  f.). 

^)  Den  i  Foraaret  V&61  fastsatte  Udvidelse  af  Unionen  gjaldt 
for  5  Aar  og  udløb  saaledes  1642.  Rigsraadet  havde  i  sin 
Skrivelse  af  4.  Januar  henledet  Opmærksomheden  herpaa,  og 
af  den  slesvig-holstenske  Landdags  Resolution  af  25.  Januar 
fremgaar,  at  Sagen  har  været  forhandlet,  dog  uden  Resultat. 
Ratjen,  Verzeichniss  d.  Handschr.  d.  Kieler  Universitåts- 
bibiiothek  III,  108. 

*)  Paaskesøndag  faldt  1642  paa  10.  April.  Herredagen  var  for  øvrigt 
allerede  ved  Brev  af  18.  Januar  udskreven  til  18.  April  (Sjæll. 
Tegn.  XXVII,  275). 

')  Rigsraadet  havde  under  15.  Januar  faaetBrev  om  at  forskrive 
Ridderskabet  i  Skaane  til  at  møde  i  Malmø  30.  Marts  for  at 
vælge  BefuldmægHgede,  der  skulde  indfinde  sig  i  Kjøbenhavn 
til  Herredagen  (Sjæll.  Tegn.  XXVII,  272).  Ogsaa  den  sjæl- 
landske Adel  mødte  i  Kjøbenhavn  30.  Marts  og  valgte  Be- 
fuldmægtigede (Rigens  Raads  Breve  Fase.  52). 


1042,  173 

kommer  y  køben:,  huor  dy  siig  til  Påske  skal  yndstille,  Sa 
at  alting,  huad  derudi  ske  kan,  Skeer  for  wolberdag  '). 

Angående,  at  Hanibal  motte  forskanis  for  den  reisse 
henad  Ossenbrig,  Da  kan  ded  ske,  nar  man  Neffner  mig 
En  anden,  som  man  kan  bruge  y  steden  Igen,  Tii  uy 
haffuer  Icke  mange  at  ga  y  waal  blandt,  at  bruge  in  tali 
negotio,  som  consernerer  fast  gans  Europam.  Myn  mening 
Er,  at  der  bliiffuer  Endten  langsam  eller  inted  aff  dy 
tractater,  ty  keysseren  uyl  inted  giiffne  princessinden  aff 
Sauoy  den  beg'^rte  tytel  -).  Naar  ieg  skøndt  Erfahrer, 
Nar  den  dag  skal  gaa  an  for  Alwor,  Da  uil  ieg  for  be- 
kostningen skiild  først  sende  En  gelarten  derhen.  Indtil 
man  er  klaar  in  pr§liminarihis,  buortil  behøffuis  et  haldt 
ar  och  mehre.  Naar  ded  dermed  Er  klaardt,  Da  kan  der 
komme  hen,  huem  der  skall,  och  mueligdt  Enda  ligge  der 
Ett  Aar  Och  inted  rette  vd.  Vale.  Aff  Christianpriis  den 
19  lanu:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 


125.  '  3.  Pebr.  1642. 

Til  Jørgen  Vind. 

Kongen  betoner  Nødvendigheden  af  en  Forbedring  af  Kronens 
finansielle  Stilling  og  omtaler  særlig  det  tilraadelige  i  Forandringer 
ved  Lensvæsenet.  —  Kgl.  Bibi.,   Ihottslce  Saml.,  4.,  1617. 

Wdaff  dyn  skriiffuelse  Erfahrer  ieg  dyn  Mening  om 
den  Store  fahre,  der  skulle  uerre  at  foruendte  huos  Lens- 
mendens    hestiis    affskaffelse  ■^),    Huorfor   leg   deroffuer   uyl 

')  o:  Valborgdag,  1.  Maj. 

-)  Om  den  Strid,  der  var  tilstede  mellem  Frankrig  og  Kejseren 
angaaende  den  Titel,  som  skulde  gives  Enkehertuginde  Chri- 
stina af  Savoyen  i  Lejdebrevene  for  hendes  Befuldmægtigede 
til  Forhandlingerne  i  Miinster,  se  Fridericia,  anf.  Skr.  II,  174. 

«)  Se  ovfr.  S.  164. 


174  1642. 

siige  diig  myn  mening,  Naar  gud  iiyl,  ieg  kommer  til- 
stede. 

Heer  hiielpper  ingen  snack  tiil,  Skall  ieg  liiielppis  aff 
dii  middel,  som  gud'  haffuer  giiffuen.  Da  uyl  all  Riigens 
Indkomst  derhen  dirir/eri<!,  att  don  kan  Naa  tiil  Tiil  Riigens 
womgencklige  vdgiifft,  och  att  ieg  kan  haifue  nogiit  for 
mig.  Resten  bør  att  deelis  yblandt  dem,  som  leg  Och 
Riigiit  Størst  tyeniste  kan  haffue  a£f.  Disse  mange  Smaa 
lehn  uyl  affskaftis,  saat  Cronen  kan  Niide  Indkomsten 
høiier.  Skatten  bør  inted  att  regnis  tiil  andiit  End  tiil 
Extraordinari  werck,  som  pakommer. 

Naar  gud  uyl,  ieg  kommer  tilstede,  da  uyl  leg  uyder 
tale  med  dig  om  samme  leiilighed,  Tii  ded  Er  myn  Ramme 
alwor,  att  ieg  uyl,  att  Riigens  Indkomst  Och  wdgiifft  skall 
quadrere  siig  med  hinanden.  Ieg  haffuer  lenge  nock  troett 
paa  Snack.     Vale.    Aff  Glyckxborg  den  3  Febru:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Danma[r]ckis  Riigis  Raad  Och  Rente:  tiil 
hånde. 


126.  3.  Pebr.  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  ironiserer  over  Axel  Oxenstjernas  Lovtaler  over  den 
afdøde  Baner  og  omtaler  et  Gifteræaal,  som  den  svenske  Rigs- 
kansler har  til  Hensigt  at  stifte.  Han  ønsker  at  blive  fri  for  den 
svenske  Enkedronning.  —  Geh.  Ark. 

Vdaff  dyn  skriiffaelse  Erfahrer  leg,  at  Chanseler 
Oxenstern  Nu  e.rtollerer  S:  H:  Banniir,  Der  dog  bade  hånd 
och  dii  andre  traderer  hans  Eptherlatte  gemahll  ^)  hel 
Slett.  som  heer  siigis.  Kan  hånd  nu  med  syn  weltalenhed 
briinge  hans  lansmend  uyder  y  kriigen,  End  som  dy  alle- 
rede Er,  da  gør  hånd  uel  siit  beste.  Gud  giiffue,  huad 
Ende  ded  tager. 

')  Johan  Baners  Enke    (hans    tredie  Hustru)    hed  Johanne  Mar- 
grethe og  var  en  født  Markgrevinde  af  Baden-Hochberg. 


1642  175 

Ded  giifftermal,  du  skriiffuer  om.  Ded  Er  nocksom  at 
troe  O,  ty  dy  erre  begge  wandt  til  att  comntanderis  aff 
Chanseleren.  Sender  dy  gesandter  tiil  mig,  da  skeer  ded 
inted  for  ded  giifftermal  skiild,  yhuad  ded  Ellers  bliiffuer 
for  Matherie.  At  feldtherren  -)  Seer  inted  mer,  ded  giiffiier 
inted,    aldenstund  hånd  y  lang  tiid  inted  haffuer  Siiet  uel. 

Tiil  ded  Niitar,  du  skriiffuer  Om,  Er  heer  iiiden  Raad. 
Kunde  dyne  gode  wenner  mage  ded  saa,  at  Enckedronningen 
kunde  faa  Nogiit  at  leffue  aff  Ocli  komme  fra  mig,  da 
waar  dii  Nytår  werdt. 

Aff  Glyckxborg  den  3  Februarij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:     Residenten  Peder  wiibe  tiil  hånde. 


127.  8.  Febr.  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

De  Breve,  som  Hannibal  Sehested  har  bragt,  ere  underskrevne. 
Det  er  vanskeligt  at  finde  en  duelig  Person,  som  kan  bruges  til 
Fredsforhandlingen  i  Osnabriick.  Vejret  har  været  meget  slet. 
Kongen  er  meget  misfornøjet  med  Just  Høgs  Handlemaade  i 
Niels  Arenfeldts  Sag.  —  Geh.  Arh. 

Dii  breffue,  Hanibal  Seested  førdte  hiid,  Dii  Erre 
vnderskreffuen  och  sendt,  En  dell  henad  ludtland  och 
En  del  henad  køben:  Den  person,  som  Skulle  henad 
Ossnabrigge  pa  friidtz  tractationen,  kan  leg  endnu  inted 
finde.  Gud  y  himmelen  vnde  oss  en  qualificerit  subiectuni 
dertil,  Som  skal  uerre  at  leede  Epther. 

Tiilstanden  heer  och  heromkring  Er  Hanibal  bekendt. 


')  Formodentlig  er  Talen  om  Dronning  Christina. 

■■')  Vistnok    menes    hermed    Eigsmarsken    Jakob     de    la    Gardie. 

Alderen  trykkede  ham  (han  var  født  1583),  og  han  var  næsten 

blind.     Biograf,  lex.   ofver   namnkun.  svenske   man,   ny  re  vid. 

uppL,  IV,  94.      Odhner,    Sveriges  inre  hist.   under    Christinas 

formyndare  S.  37. 


176  1642. 

Heer  haffuer  en  tiidlang  uerriit  sliigdt  Ett  weiier,  att  man 
Ingenstedtz  haffuer  kunndt  komme. 

leg  kan  inted  nocksom  mig  forundre  offuer  H:  lost 
Høg,  At  hånd  Icke  allene  haffuer  vnderstanden  siig  Ene 
at  uerre  louhørring,  Mens  ochsa  at  hånd  tylstedde  Niiels 
Arnefeldt,  thuerdt  ymod  konningens  Och  Riigens  Raadtz 
dom,  Att  Edle  syn  lou  ')  Med  En  hab  hundtzfotter,  Skrat- 
tinger  -)  och  skehner. 

Aff  En  mand,  som  Er  kommen  til  Aar  och  Alder,  Er 
ded  Ett  heel  wbetenckt  støcke,  Tii  formandens  Opriich- 
tighed  waar  hannem  y  mange  made  bekendt,  Item  dii 
andriis  Adeliige  herkomst,  Naffn  och  gode  riichte.  Item  att 
ded  Arnefeldt  eller  Ingen  anstod  Endten  att  Locke  eller 
true  Sønnen  att  wiinde  y  den  sag,  som  Moderens  Ehre 
och  lyff  angiick.  Och  ded,  som  ganske  Er  ymod  dommen 
och  lowen  tilsted,  Att  till  samme  lou  att  Edle  Er  brugdt 
trende  wdlender.  Bliiffuer  Eden  Steffnit,  som  wiist  skeer, 
da  bør  lousmenden  billigen  at  haffuis  y  achtt'').  Vale. 
Glycksborg  den  8  fehru:  Anno  1642, 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
bande. 


')  o:  at  fuldbyrde  siji  Kjønsed  i  Overensstemmelse   med  Lov""^. 

-)  En  Skrattingsgaard  er  en  lille  ufri  Hovedgaard;  Skratadel  = 
homo  novas.     IVJolbech,  Dialect-Lex.  8.  496  f. 

^)  Om  Niels  Arenfeldts  Sag  og  den  paa  Viborg  Snapsting  den 
2G.  Januar  1G4-J  aflagte  Lovsed  se  Brevene  1636-1640  S.  431  f. 
Med  Hens^^n  til  Kongens  Klage  i  dette  Brev  skal  yderligere 
bemærkes,  at  Eden  skulde  aflægges  for  Jørgen  Urne  og  Just 
Høg.  De  11  Mænd,  der  sammen  med  Niels  Arenfeldt  aflagde 
Eden,  vare:  Ove  Arenfeldt  (Søn  af  Niels  A.),  Peder  Bilde, 
Niels  Skade,  Niels  Munk,  Svend  Freiberg,  Anders  Thrutmand, 
Bendix  Norby,  Bendix  Breide,  Hans  og  Niels  Harbo  (til 
Nielsbygaard)  og  Gotfred  von  Regenstein.  Kongen  benægtede 
ikke  alene  Edens  Sandfærdighed,  men  mente  endog,  at  der 
for  Hans  og  Niels  Harbo's  Vedkommende  kunde  tvivles  paa, 
at  de  vare  Riddersmænd,  hvorfor  Gregers  Krabbe  og  Gunde 
Lange  fik  Befaling  at  undersøge  deres  Anetal;  to  af  de 
andre  Lovsmænd  vare  kort  efter  blevne  fordrevne  fra  Landet. 


1642.  177 

128.  17.  Pel)r.  1642. 

Til  Jørgen  Vind. 

Kongen  paalægger  ham  at  udarbejde  en  Oversigt  over  Ri- 
gernes Indtægter  og  Udgifter  samt  nærmere  at  angive,  hvad  der 
vil  medgaa  til  en  Del  Udgiftsposter,  der  findes  nævnte  paa  en  ved- 
lagt Fortegnelse.  Han  omtaler  den  heldige  Indretning  i  Sverig, 
at  der  kun  findes  faa  Lensmænd,  men  store  Gouvernementer.  — 
Kgl.  Bihl.,  Thottske  Saml,  i.,  1617. 

Epthersom  leg  lo  lenger  lo  mehre  Mercker,  At  ded 
ingen  bestand  kan  haffue  med  myn  dondt  pa  den  wiis, 
som  ded  nu  gaar,  Isønderlighed  mens  udgiifften  beløber 
siig  wliige  høiier  End  Indtechten.  Da  skaldtu  med  ded  første 
skaffe  mig  begge  Riigernis  och  dessen  vnderliggende  landis 
riichtige  Indtecht  Och  derhuos  flii  mig  En  Riichtig  de- 
signation  pa  derris  besolding,  kost  och  kleeder,  som  findis 
paa  denne  herhuos  føiiede  fortegnelse  ^). 

Naar  gud  uyl,  at  ieg  faar  dii  thueude  tyng,  nemblich 
Riigernis  Indtecht  och  vdgiifft.  Da  uyl  ieg  nest  gudtz  hiieip 
mage  ded  Saa.    att   ded    nocksom   skal   kunde  Naa  tiil  for 


Alle  bleve  de  i  Maj  Maaned  indstævnede  til  at  forsvare  deres 
Adfærd  ^^Breve  .til  Jøi-gen  Sefeldt  m.  fl.,  26  Maj,  til  Gregers 
Krabbe  og  Gunde  Lange,  26.  Maj,  og  til  Andei's  Bilde,  17. 
Novbr.  1642;  Jydske  Tegn.  X,  466  £  504).  Jvfr.  Kongens  Brev 
af  4  Novbr.  1642. 
')  Der  findes  et  af  Rentemestrene  eller  maaske  snarere  Jørgen 
Vind  alene  i  Aaret  1642  udarbejdet  Overslag  over  Rigens 
Indtægter  og  Udgifter  (trykt  i  Danske  Samlinger  VI.  326—47), 
som  uden  Tvivl  er  blevet  fremkaldt  ved  Kongens  Befaling  i 
dette  Brev,  i  Brevet  Nr.  121  og  i  det  iidaterede  Brev  Nr.  132. 
Overslaget  er  imidlertid  ikke  afi'attet  saa  overensstemmende 
med  Kongens  Ordrer,  at  det  med  Sikkei'hed  kan  henføres  til 
nogen  enkelt  af  disse;  men  det  maa  være  opsat  før  8.  Marts 
(se  Kongens  Brev  Nr.  133).  Andre  Bevisei:  paa  Frugterne 
af  Kongens  Befalinger  haves  i  den  Oversigt  over  de  afRente- 
.  kammeret  aarlig  udbetalte  Lønninger,  som  er  affattet  efter  22. 
Febr.  1642  og  er  trj^kt  i  Danske  Magazin  V,  203— 13,  samt  vistnok 
tillige  i  en  Extrakt  fra  April  1642  over  Lensmændenes  Ind- 
tægter og  Rostjeneste  (trykt  hos  Grundtvig,  Meddel,  fra  Rente- 
kammerarch.  1872  S.  118-  23). 

12 


178  1642. 

mig,  Radiit  Och  flaaden,  gud  giiffue,  huem  der  kommer  tiil 
att  myste  yblandt  dy  andre.  Man  haffuer  Erempel  for  Øiien 
y  Naboelanyd,  som  fiindis  faa  lensmend,  Mens  store  giiher- 
namenter,  tiil  den  Ende  At  Cronen  kan  Niide  Indkomsten 
diiste  høiier.  Valc.  Aff  Renderssborg  den  17  Febru: 
Anno  1642. 

Christian. 

leg  wiil  wiide : 

1.  Huad  Prindtzen  nu  far  mehre  om  Ariit  end  før, 
item  Huad  Prinsessinden  faar  arligen  tiil  handpenning. 

2.  Huad  der  gaar  om  Ariit  pa  greif  woldemar  Chri- 
stian. NB.  Hånd  haffuer  Dalum  klosters  lehn,  Hans  hoff- 
meister ')  faar  af  kammerit '•^)  1000  dl. 

3.  Huad  frøckernis  opuardning  koster.  Hoffmeistrin- 
den  •')  faar  200  dl,  den,  som  lehrer  dem  Sprog  och 
dandtze  ^),  800  dl.,  den,  som  leerer  dem  at  lege,  200  dl., 
trende  piiger  70  dl. 

4.  Huad  H:  Christian  tommissøn  faar  wyder  om  ariit 
End  ded,  hånd  haffuer  aff'  S:  hans  klo: 

5.  Huad  Stadtholdern  far  aff  Renteriit,  item  huor 
høiit  hånd  niider  Møens  land. 

6.  Huad  Rentemeisternis  gaisi  er,  item  huor  høiit  dii 
niider  derris  lehn  ^). 

7.  Huad  Iffue^  wiind  haffuer  til  gaisi,  Och  huor  hiiødt  (!) 
hånd  Niider  lehnit''). 

8.  Huad  Chanselii  herremendens  besolding  Er,  item 
dii,  som  pa  Chanseliit  bestiildt  Er. 

9.  Huad  den  tydske  Chanseler  haffuer  aff  Renteriit, 
aff  kammerit  haffuer  hånd  1000  dl. 


')  Adam  Heinrich  Pentz.     Se  Brevene  1636—40  S.  343. 

■■')  Kongens  eget  Kammer. 

')  Sophie  Hedevig  v.  Blixen. 

'')  Alexander    v.    Kiickelsom.       Se    om    ham    Bi-evene    1632 — 35 

S.  267. 
»)  Se  ovfr.  S.  166. 
*)  Se  ovfr.  S.  166. 


1642.  179 

10.  Huad  dii  tydtske  Chanseliister  ygennora  bencken 
koster  om  Ariit. 

11.  Huad  der  gaar  med  tiil  hoffholdingen  aff  Spansk, 
Riinsk  och  frans  wiin,  item  aff  Rue  och  huedemel,  saldted 
och  fersk  kød  och  fiisk  med  dertil  gehørige  Spedtzeri  och 
Confectiirer. 

12.  Huad  der  gaar  med  pa  Hoffmarskalcken,  Offuer- 
skenck,  Stalmeister  Och  køgemeister,  tiil  besolding,  kost- 
penniijg  och  hoffkleder,  ifem  Hoffpredikandten  ^),  B:  fa- 
hritio  ^),  D:  sperling,  D:  Peter  Paii,  kammerskriffueren, 
kammertiiener,  køckenskriiffuer  med  hans  tiiener,  Hoff- 
badtsker  med  hans  suend,  Badtskern  y  Børnehussit,  Apo- 
teckeren,  Hoffskredderen,  Sølffuerpappen  med  hans  folck, 
Mundkocke  med  derris  folck,  wiinskenken  pa  køben:,  den 
paa  frede:  och  den,  som  er  daglig  til  hoffue,  fodder- 
marskalck,  fohrereren,  thuende  wogenmeister,  tree  En- 
spendiger,  trummeter,  Musikandter,  drauandter,  fyrbødere, 
karle  och  drenge  y  stallen,  kudtsker  och  drenge  huos 
kudtz  och  Rustuognen. 

13.  Huad  legermeisteren  med  hans  Opuarter  koster 
Om  Ariit,  item  Skouriderne  pa  lehnen,  som  wiildtbanen 
findis. 

14.  Fiiskeméisteren  pa  frede:,  item  pa  Crone:,  pa 
kolding  och  pa  Skanderborg  med  derris  folckis  besolding 
Om  Aariit. 

15.  Huad  Manidtz  Regiisterne  pa  frede:  beløbber  siig 
Om  Aariit. 

16.  Huad  den  øffuerste  Renteriiskriffuer  med  dy  andre 
Renteri  skriffuere  far  om  Ariit. 

17.  Huad  knud  Christensøn  pa  kledekammerit,   godt- 


^)  Dr.  theol.  Jakob  Madsen. 

^)  Dr.  Jakob  Fabricius,  Kongens  Livlæge  siden  1637.  Grundtvig, 
Meddelelser  fra  Eentekammerarch.  1872  S.  190.  Ingerslev, 
Danmarks  Læger  og  Lægevæsen  I,  300  f.  I  Fortegnelsen  fra 
1642  i  Danske  Mag.  V,  211  kaldes  han  Kongens  Livbarber. 
Jvfr.  ovfr.  S.  134. 

12* 


180  1642. 

friid  myckelsøn  pa  Holmen  och  for  deelehaffuen  med  derris 
vnderskriiffuer  och  drenge  haffuer  om  Ariit. 

18.  Huad  Prouiandtskriiffueren  med  den,  som  Er  pa 
ded  Store  l)riigger[s],  och  derris  vnderskriiffuer,  wrager 
och  kellersLienne,  item  Brigger  och  Bager,  som  vnder  dem 
Erre,  med  derris  folck,  item  Bøcker  med  ded  tømmer, 
som  dii  forbruger,  koster  om  Arriit,  item  huad  Briigger- 
redskabiit  och  Bagoffnen  kost'-r  om  ariit  at  hokle  ued 
machtt,  Item  huad  Sengiikleeder  koster  tiil  aklt  ded  folck 
att  holde  ued  macht. 

19.  Huad  dii  wnge  herrer^)  med  derris  Opuarter  pa 
Soer  iiil  koste  om  Ariit  med  011  och  mad,  item  med 
kleeder  och  skou  och  anden  Notturfft. 

20.  Residenternis  gaisi  y  Spannien,  Suerrig  och  Nedder- 
land,   item  huad   der  gaar  paa  Auiser   och  correspondens. 

21.  Gesandternis  fortering  y  fremmede  land,  item 
huad  dii  koster,  som  Sendiis  Ind  til  mig,  item  paa  Brii- 
lupper  Och  Barssel. 

22.  Huad  holmens  folck,  som  y  tiienisten  Er,  y  huem 
dy  och  uerre  kan,  faar  til  løen,  kost  och  kleeder  om 
Arriit. 

23.  Huad  Smidden  pa  Bremmerholmen  koster  om 
Arriit  med  Meiister,  Meiistersuenne,  gemene  suenne,  lern 
och  kuull  med  redskall(!)  och  Øxen  med  derris  foder  och 
opuardter. 

24.  Huad  lerniid  koster,  som  forbrugis  pa  hammer- 
møllen ued  Cronehorg. 

25.  Huad  Rebberbanen  pa  holmen  koster  med  haami?, 
beeg  och  tiehre  att  holde  ued  machtt,  item.  med  Meiister, 
hamppehegeler.  Spiinder,  fanger  och  fangefogeder. 

26  Huad  der  gaar  med  om  Ariit  atf  kannifas,  Seegel 
lerrit  och  anden  lerritt  tiil  skiibens  wdflii. 

27.  Huad  wrtegardtzmanden  udenfor  køben:,  item.  den 
tiil  frede:,  den  tiil  Crone:  och  den  pa  koldiug  faar  til  løn, 
kost  och  kleeder. 


*)  Hertugerne   Frands   Philip   og  Hans  Bugislav,  se    ovir.  S.  34. 


1642.  181 

28  Huad  skiibens  dagelige  Reparering  med  krum- 
holdt,, kneer,  Biielcker,  Plancker.  Bou  och  Berrigholdter 
koster,  item  med  Meiistren,  Meiistersuenne  Och  tømmer- 
mend  koster,  som  den  Reparering  forrette  skall,  med  huiis 
tiiere  och  Beeg  der  tiil  hører. 

i'9.  Hiiad  tømmerit  koster,  som  Arliigen  forbrugis 
tyll  Cronens  husse,  Item  til  Affeiiter'^)  tyl  landtz  och 
wandtz. 

30.  Huad  krud  och  lod,  Blii,  lundter  och  gewehr 
koster  om  Ariit,  item  huad  krudmøllerne  och  geethussen 
koster  att  holde  ued  macht  om  Ariit. 

31.  Huad  Christoffer  Suencke  med  dii  andre  Archeli- 
meistere  Och  Bøsseskøtter  faar  om  Ariit,  item  Archili 
skriiffueren  med  ded  andiit  folck,  som  brugis  ued  Archeliit. 

32.  Huad  alle  toller  y  danmarck  och  Norrie  faar  tiil 
gaisi  om  Ariitt. 

33.  Huad  Beriideren  pa  Anderskou  med  hans  folck,  som 
er  pa  fobierne  bestiildt,  koster  om  Ariit,  item  huad  haffueren 
koster,  som  sammestedtz  forbrugis. 

34.  Huad  slodtzfogeden  pa  køben:  med  fadeburs- 
kuinden,  item.  den  kuinde,  som  toer  for  mig  y  haffuen, 
item  lohan  y  haffuen  med  den.  som  uarer  Røgekammerit 
pa  Slottiid,  haffuer  tiil  løn,  kost  och  kleeder. 

35.  Huad  sneckeren  paa  holmen  med  hans  Suenne, 
item  huad  tømmerit,  band  forarbeiider,  koster,  item  flagge- 
mager,  Maaler'-).  kompassmager,  Slottens  snecker  och 
dagelige  folck,  som  wechter.  Portener,  Bomslutter,  tarn- 
gemmer.  Bundmager,  liigger,  wogendrenge  och  den,  som 
deeler  høed  wd,  item  slottens  hiiulmager  och  Pliixfogeden 
y  wedhaffuen  koster,  item,  Suynemenden  y  Prouiandtgarden 
och  ded  store  briggers.  Item  Slachteren  med  Arssknechten 
och  derris  fører. 

36.  Huad  slodtzpresten,  item  band  pa  holmen  med 
hans   kappellan,  med   Skiibspresterne,  degnen    eller   Skole- 


')  o :  Atfuter,  Lavetter. 
■■')  o:  Maler. 


182  1642. 

meisteren  pa  holmen  faar  Om  Aarit.  NB.  Den  Prest  Och 
hans  kappellan,  som  skall  Boe  ued  kyrcken  ude  ued  S: 
Anne  Broe  ^). 

37.  Huad  Riigens  Profos  haffuer  tiil  gaisi  om  Ariit, 
item  Heerolderne. 

38.  Huad    gcnerall    Biiggemeisteren     M:    Lenerdt  '^) 
haffuer  om  Ariit. 

39.  Huad  der  giiffuis  tiil  Studenter  om  Ariit  •'). 

Udskrift:  Danmarckiis  Riigis  Rad  Och  Rentemeister^). 


129.  18.  Febr.  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Han.  skal  meddele  den  svenske  Regering  Kejsei*ens  gunstige 
Svar  angaaende  Fredsfurliandlingen  og  opfordre  den  til  Imøde- 
kommenhed.   -     Geh.  Ark. 

Eptherdi  leg  nu,  gud  uerre  loffuit,  aff  den  keysserlige 
depiiferte,  lolian  wiiekardt  greffue  von  Owersberg  ■'),  haffuer 
bekommen  keysserens  Suar  pa  myn  Anfoddering,  friidtz 
tractationen  angaendis,  Huorudi  H:  k:  och  M:  siig  y  alting 
Epther  myn  begering  haffuer  Accommoderit,    Som  aft'  huos 


')  Først  i  April  1()43  designeredes  en  Mand  til  at  være  Sogne- 
præst ved  St.  Anne  Ivirke,  nemlig  M.  Markus  Christensen 
(Humble),  Præst  i  Karleby.  Nielsen.  Kjøbenhavns  Diplom. 
III,  246. 

^)  Leonhard  Blasius. 

*)  1569  havde  Frederik  II  stiftet  det  saakaldte  Stipendium  regium 
paa  400  Rdl.  aarlig  til  4  danske  Studenters  Underholdning 
udenlands.  Ved  Forordning  af  29.  Nov.  1600  bestemtes,  at 
Pengene,  som  hidtil  vare  udredede  af  forskjellige  Klostre, 
skulde  udbetales  af  Rentekammeret.  Rørdam.  Kjøbenhavns 
Universitets  Hist.  1537-1621  II.  83  ff.  694  f.  III.  705  ff. 

")  Det  er  sandsynligt,  at  det  Blad,  hvorpaa  denne  Udskrift  er 
skreven,  hører  til  dette  Brev,  men  efter  deu  Maade,  paa  hvilken 
Brevenes  Indheftning  er  sket  i  det  ovfr.  nævnte  Nr.  af  den 
Thottske  Saml.,  kan  det  ikke  afgiøres  med  Sikkerhed. 

*)  Johan  Weichard  Greve  af  Auersperg. 


1642.  183 

føiiecle  Copia  Er  at  Erfahre  O,  Da  skaldtu  pa  myne  uegne 
H:  k:  dronningen  y  Suerrig  Och  Regeringen  sammestedtz 
sliigdt  Notificere  Och  dem  derhuos  formane,  Att  dy  siig 
ochsa  y  Sagen  Saledis.  som  Christne  anstår,  uiil  Comportere, 
Paded  dy  icke  Er  årsag  tiii  uyder  lammer  Och  Avlycke, 
Som  dy  mueliigdt  siiden  inted  kan  Corrujere.  Aff  Renders- 
borg  den  18  febru:  Anno  1642, 

Christian. 

Udskrift:   A   M:   M:    VUbe. 


130.  21.  Febr.  1642. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Da  Fredsforhandlingen  er  kommen  et  godt  Stykke  fremad  ved 
Kejserens  sidste  Skrivelse,  ber  man  i  Tide  tænke  paa  dygtige  Af- 
sendinge  til  Osnabriick  og  paa  Omkostningerne  derved.  Kongen 
har  allerede  bestilt  Logis  for  Gesandterne  i  Osnabriick.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  keysseren  Nu  y  alle  made  ded  haffuer  Ind- 
gangen, som  M:  dauaus  begeritt  haffuer,  at  ieg  hues 
keysseren  skulle  bringe  tiil  weiie  '^),  Saat  der  er  ingen 
thuiffuel  paa,  At,  uden  att  samme  Dauaus  bringer  nogiit 
Niit  pa  banen,  som  kan  støde  werckiit  Om,  da  gaar  trac- 
iaterne  uyst  for  syg,  Huorfor  der  uyl  y  tyde  tenckis  paa 
dem,  som  man  dertiil  kan  bruge.  Och  om  man  Skøndt 
Epther  myn  mening,  ieg  dig  siist  lod  forstå,  y  begindelsen 
kan  bruge  En  aff  dii  gelerdthe  Rad,  indtil  man  vngeferlig 
Er  klaar  in  seremonialibus,  for  bekostningen  Skiild,  Da  Er 
ded    dog    derhuos    at     achte.     At     om    Endskøndt    samme 


')  Talen  er  om  Kejserens  Skrivelse  til  Kongen  af  1.  Febr.  1642 
angaaende  den  i  Hamborg  d.  15.  Decbr.  1641  undertegnede 
Fredspræliminærtraktat.  Trods  Skrivelsens  Mangler,  der  be- 
virkede, at  den  langtfra  kunde  kaldes  en  Ratifikation,  følte 
Christian  IV  sig  i  første  Øjeblik  tilfreds  med  den.  Fridericia, 
Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  297 f. 

'-)  Kongen  tænker  Ler  uden  Tvivl  særlig  paa  den  af  Frankrig 
fordrede  Titel  for  Enkehertnginden  afSavoyen;  se  ovfr.  S.  178. 


184  1642. 

seremonien  Striid  kan   uare  nogiit  hen  y  Lauyd,    Da  tager 

den  dog  Engang  En  Ende,  Huorfor  der  uyl  y  tyde  tenckis 

pa  dyclitige  persohner   som  til  sliggit  høydt  werck  capahile 

Erre,  Och  att  dy  samme  faar  tiienlige  Opuardter  med  siig, 

Som  leg   kan  haffue  Ehre   och  tiieniste   aff,    Och  penning 

til  at  continuere  samme  werck  med  Et  Aar,  thu  Eller  tree. 

Lossomendter   haffuer  ieg  bestyldt  for  dem  y  Ossenbrigge, 

Sauit  skee  kan.     Der  uyl  dog  uden  thuiifuel  gaa  bekostning 

derpå,  førend  lossomenterne  bliiffuer  saledis  Accommoderit, 

som   ded   siig  bør.     Vale.     Aff  Rendersborg  den  21  f§bru: 

Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    Chanseleren    H:    Christian   Tommissen    tiil 
hånde. 


131.  28.  Febr.  1642. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  vil  tale  nærmex'e  med  ham  om  Legationen  til  Osna- 
briick,  naar  han  om  kort  Tid  kommer  til  Kjøbenhavn.  Indtil  da 
kan  ogsaa  Henrik  Villumsen  Rosenvinges  Rejse  udsættes.  — 
Geh.  Ark. 

Dyn  Skriiffuelse  suh  Dato  den  25  Huius  Er  mig  y 
dag  tilhande  kommen,-  och  deraff  dyn  mening  Om  den  Le- 
gation^ som  ineo  nomine  skal  agere  personam  mediatoris, 
forstanden.  Om  huilcken  der  Er  att  tale  om,  Naar  gud 
uyl,  uy  kommer  sammen,  Tiil  huilcken  tyd  Hendrich 
wylmsøns  Reiisse  kan  Indstillis  ^\ 


^)  Kansleren  havde  i  sit  Svar  af  25.  Febr.  paa  Kongens  Brev  af 
21.  Febr.  henstillet  til  barn  selv  at  vælge  passende  Gesandter 
blandt  Rigsraaderne  og  de  holstenske  Raader;  derimod  havde 
han  betegnet  Christoffer  von  der  Lippe  som  den  d_ygtigste  til  at 
adjungeres  pro  oratore.  Han  havde  tilføjet,  at  de  Breve,  som 
Henrik  Villumsen  Rosenvinge  skulde  have  med  til  Spanien, 
vare  alle  i  Beredskab;  men  han  ^ddste  ikke,  om  han  skulde 
vente  paa  et  til  Bryssel  (Koncept  i  Rigens  Raads  Breve  Fase. 


1642.  185 

leg  foruendter  y  morgen  Nogle  breffue  fra  Hamborg. 
Naar  dy  Erre  Expedierit,  da  begifuer  ieg  mig.  Om  gud  uyl, 
herfra  henad  køben:  Vale.  Haders! effhus  den  28  febru: 
Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  ET:  Christian  tommissøn  tiil 
hånde. 


132.  Fflr  8.  Marts  1642'). 

Til  Rentemestrene. 

Eentemestrene  skull'e  optegne  Rigernes  Indtægter  med  Und- 
tagelse af  Sundtolden  og  derfra  drage  Lensmændenes  Deputater. 
—  Kgl.  Bibi.,  Thottske  Saml.,  å.,  1617. 

Kentemeisterne  skal  bringe  til  papiir  Begge  Riigernis 
Indkomst,  saner  som  tollen  y  sundid,  Och  derfra  tage 
lensmendens  dejnifat,  At  man  kan  uerre  uys  pa,  huad 
kronen    haffuer   frii   til   att  Erholde    dette  Eptherfølgende: 

1.  Myn  taffel  och  opiiarter,  store  och  sma,  med  hof- 
gesindid  och  huad  deraf  Dependerer. 

2.  Dy  penge,  som  Prindtzen  och  hertug  frederich 
arliig  giiffuis  aff  kammeryd. 

3.  Dy  penge,  som  folcken  til  frederigsborg  giiffuis 
huer  kuartaal. 

4.  Ded,  som  kronen  affgaar  y  dy  leen,  som  vnder- 
skidtlige  offiserer  tyl  hoffue  Er  forlendt  med  for  derris  be- 
soldings  ringhed  skiild. 

5.  Ded,  som  Arligen  spenderis  pa  vnderskedtlige  Re- 
sidenter och  Agenter. 


52).  Rosenvinge  blev  dog  først  i  Maj  udnævnt  til  Agent  i 
Madrid  (Fi-idericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist  II,  267);  men 
allerede  15.  Marts  fik  han  Tærepenge  (400  Rdl.)  til  en  Rejse 
til  Spanien  (Rentemestr.  Regnsk.).  Om  ham  se  Brevene 
1636—40  S.  369  samt  Gigas,  Grev  Bern.  de  Rebolledo  S.  410. 
')  Om  Brevets  Datum  jvfr.  ovfr    S.  177  og  Brevet  Nr.  133. 


186  1642. 

6.  Ded,  som  spenderis  pa  ded  danske  och  tydske 
Chanselii  och  dem,  som  dertyl  hører. 

7.  Ded,  som  giiffuis  Rentemeisterne,  Renteskriiffuerne 
Och  andre  skriiffuer  y  vnderskedtliige  Skriififuerstuer,  Item 
pa  tollerne  y  sundid  och  for  køben:,  Item  pa  ued  y  Rad- 
stuen, paa  Renteriid  och  Chanseliierne. 

8.  Hør  och  hamp,  lern  och  andiid  sliigdt  tyl  holmens 
behoff,  item  Sneeckeruerck,  Maluerck,  seegeldug,  haardug, 
compasser  och  Nat  glaas  tiil  flaaden. 

9.  Skiibs  capiteiner,  Lytenanter,  skipper  och  styremend 
derris  gaisi,  kost  och  løn.  NB.  Der  er  antagen  thuende, 
som  er  loffuid  den  Ene  800  och  den  anden  600  daler') 
Om  ariid,  Och  uyl  en  pardt  aff  dii  andre  ochsa  forbedris 
derris  besolding. 

10.  Den  store  Smiidie  med  Meyster  och  behørige 
folck.  Holmen  och  Reberbanen  med  derris  behøring,  offuer 
och  under  skipper,  kuartermeister,  høybadtzmend,  halff 
och  hele  badtzmend  och  Pøddecker,  Item  Prest  och  badtsker, 
kock  och  keldersuend,  piber  och  trummeter.  Item  Ar- 
tlioloriit  med  dessen  Notuendige  folck,  Item  krud  och  lod, 
Styckir  at  støbe,  krudmøUen  att  holde  ued  macht  med 
folck  och  Bygning,  Item  werbgelder,  som  vdgiiffuis  om 
Ariid  til  at  werbe  søfolck  tiil  fladen, 

11.  Meiisterne  y  børnehussid  med  derris  Inspectores, 
Item  den  tydske  prest  y  køben:  och  helssingør,  item  nogle 
penge,    som    giffuis   nogle    høylerde  eller  fattige   om    ariid. 

12.  Bekostningen,  som  gaar  pa  Brøggersiid  och  Bager- 
siid,  Item  griinmøUen  Med  heeste  och  folck,  Aveed  och 
andiid  sliigdt. 

13.  Bekostning,  som  skeer  pa  adskillige  steder  att 
Reparere  och  holde  kronens  husse  ued  macht. 

14.  Bekostning,  som  skeer  pa  brillopper  och  barssel, 
vdenlandtz,  item  att  besøge  faast  alle  conuentus  in  germania, 


')  Af  Klædekammerskriverens  Regnskaber  for  disse  Aar,  baade 
før  og  efter  Marts  1642,  fremgaar  det,  at  de  bedst  lønnede 
Skibskaptajner  havde  30()  Kur.  Dir.  om  Aaret  og  2  Hotklæd- 
ninger samt  i  Maauedskost  20  Kur.  Dir.  om  ^laaneden. 


1642.  187 

at    Vrgere   friidtz  tractaUonen,  Item  fremmede  gesanter  at 
vdkuitere  och  forebring. 

15.     Reparation  paa   floden,    Item  Nii   skiib  att  bigge 
ocb  købe  tyl  att  holde  Riigens  flade  ued  macbt. 


^^^-  8.  Marts  1642. 

Til  Jørgen  Vind. 

Han  skal  sende  Kongen  den  af  ham  affattede  Extrakt  over 
Rigernes  Indtægter  og  Udgifter.  Kongen  gjor  en  Bemærkning 
ved  et  enkelt  Punkt  i  den.   -   Kgl.  Bibi,  Thottske  Saml,  4.,  1617. 

Den  e.rtract,  du  baffuer  giiordt  offuer  Riigernis  Indtecht 
och  vdgiiff"t  O,  skaldtu  sende  mig,  at  ieg  den  kan  vdskriiffue, 
sa  uyl  ieg  sende  dig  den  Igen. 

Den  fortering  paa  gesandter,  som  sendis  ud,  och  pa 
dem,  som  kommer  y  Riigit,  kan  bliiffue  paa  dy  20000  dl.  -), 
Dog  att  ded  Regiister  paa  dii  100  och  nogle  1000  daler 
Er  derhuos,  att  beuysse  med,  at  ded  Er  saledis. 

Aff  Rosenborg  den  8  Martij  Anno  1642. 

Christian. 

Ud. skrift:    A  M:  M:  Jørgen  wiindt. 

^^*-  20.  Marts  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Han  skal  forespørge  hos  den  svenske  Regering,  om  den  vil 
give  Enkedronning  Maria  Eleonora  hendes  aarlige  Deputat,  hvis 
hun  tager  Ophold  hos  sin  Søster  Hertuginde  Anna  Sophie  i 
Brunsvig.     Hendes  Pengeforhold  ere  meget  slette.  —  Geh.  Ark. 


')  Se  ovfr.  S.  177. 

')  I  Rentemestrenes  Overslag  findes  Summen  til  Gesandter  til 
Udlandet  ansat  til  20.000  Rdl.,  m,  n  tillige  er  der  opført  et 
Beløb  af  4000  Rdl.  til  Foræringer  til  Gesandter,  som  komme 
til  Kongen.     Danske  Samlinger  VI,  343. 


188  1642. 

Dyn  siiste  skriiffuelse  Er  mig  tiil  hancle  kommen, 
Huorudi  du  lader  mig  forstå,  liuad  Cbanseleren  Oxenstern 
dig  pa  Enckedronningens  tradament  gaff  tiil  suar,  Huorpa 
leg  dig  inted  forholder,  At  du  de  nouo  skaldt  y  samme  sag 
begehre  Audiens  och  fornemme,  Om  dy  wiil  wnde  hinder 
hiinders  Årlig  depufnf,  Naar  hun  begiiffuer  siig  herfra  tiil 
Søsteren  y  landte  Brunswich.  Aldenstund  hun  daa  Er  liige 
saa  langdt  herfra,  som  hun  Er,  naar  hun  kommer  y 
Friissen  '). 

Huad  du  Nu  derpå  Erlanger  for  Suaar,  ded  haffuer 
du  mig  strax  at  lade  uyde.  Saframdt  Nu  sligdt  Regeringen 
behager.  Da  uyl  der  taliis  Om  Myddel,  at  hun  kan  komme 
diidhen,  som  dy  uyl  haffue  hiinder  hen.  leg  seer  inted. 
huormed  hun  uyl  anstille  siin  hussholding.  aldenstund  hun 
haffuer  Icke  sa  megiit  hussgerad,  som  hun  kan  legge  En 
hund  pa,  End  siige  siig  selffuer.  Frederigsborg  den  20 
Martij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    A   M:  M:  wiibe. 


135.  27.  Marts  1642. 

Til  Christen  Thoiiieseu  Sehested,  Korflts  Ulfeldt  og 
Reutemestreue. 

De  skulle  tale  med  Hannibal  Sehested  om  den  spanske  Salt- 
handels Tilstand  og  paaltegge  ham  at  lade  Kongen  se  nogle  af 
ham  udstedte  Kvitteringer.  —  Gch.  Ark. 


')  Christian  IV  foretrak  paa  dette  Tidspunkt,  at  Maria  Eleonora 
skulde  tage  Ophold  hos  sin  Søster  Hertuginde  Anna  Sophie, 
der  som  Enke  efter  Hertug  Frederik  Ulrik  af  Brunsvig  boede 
i  Schoningen  i  Brunsvig- Wolfenbiittel,  fremfor  hos  sin  Brodei'- 
søn.  Kurf3'rst  Frederik  Vilhelm  at  Brandenborg.  Se  Skandinav. 
Litter.  Selsk.  Skrifter  1811  S.  40  og  Fridericia,  anf  Skr.  II, 
233  (begge  Steder  angives  Hertugindens  Navn  urigtig  som 
Katharina). 


1642.  189 

Chanseleren,  Stacltholderen  Och  Rentemeister  Skal  aff 
Hanibal  Seested  fornemme  Saldthandelens  tylstand  y  Span- 
nien,  Paded  man  icke  til  forgefFuis  skal  sende  Oiloff 
Skiiben  henad  fleckerø,  som  loffuit  Er  '). 

Dii  skal  ochsa  med  Hanibal  Seested  werre  derom,    at 

leg    kan   faa   myne    kuytandtzer   at    See    pa    dy   tymal    100 

tussind    (biler.    Som    mig    tiil    myn    nytte    er    kommen   tiil 

bande  -).       Valeie.      Aff  køben:  Slott  Den  27  Martij  Anno 

1642. 

Christian. 

Udskrift:  Cbansoleren,  Stadtbolderen  Och  Rente- 
meisterne  til  bande. 


136.  29.  Marts  1642. 

Til  (Ihristeii  Tliomeseii  Sehested. 

Da  Dr.  Lavrits  Mortensen  Scavenius  ikke  onsker  at  blive 
Superintendent  i  Viborg,  foretrækker  Kongen  af  de  to,  som  Kans- 
leren har  foreslaaet,  M.  Wichmann  Hasebart,  da  den  anden,  Dr. 
Niels  Povlsen  Schandorf,  taler  slet  Latin.  — ■  Geh.  Ark. 

Wdaff    dyn    skriffuelse   haffuer  ieg   forstanden.   At  D: 
Lauers^)  siig  for  syn  skrøbelighed  skiild  haff(!)  undskiildt  at 

')  Kongen  tænker  paa  de  Orlogsskibe,  der  skulde  konvojere 
den  Handelsflaade,  som  var  bestemt  til  Spanien  for  at  hente 
det  af  den  spanske  Regering  lovede  Salt  (se  ovfr.  S.  46  og 
Fridericia,  anf.  Skr.  II,  266).  Først  23.  April  udstedtes  der 
Instrnx  for  Ken  Jochura  Grabov,  der  med  4  Skibe  skulde 
konvoyere  Saltskibene  (Sjæll.  Reg.  XXI,  122). 

^j  Talen  er  om  de  10  Tdr.  Guld,  som  Rigsraadet  1629  havde 
lovet  Kongen  til  Afbetaling  af  hans  Gjæld,  og  som  endnu 
ikke  vare  fuldstændig  betalte.  Se  Brevene  1632 — 35  S.  100, 
og  1636 — 40  S.  422,  samt  Kongens  Brev  i  det  Følgende  af 
10.  Maj  1642. 

^)  Dr.  Lavrits  Mortensen  Scavenius,  Professor  i  Theologi  ved 
Universitetet  og  senere,  1653,  Biskop  over  Sjællands  Stift. 
Om  hans  i  Kongens  Brev  nævnte  Afslag  jvfr.  Vinding,  Regia 
Academia  Hauniensis  S.  348.  —  Viborg  Bispestol  var  bleven  ledig 
ved  M.  Hans  Vandals  Død  16.  Decbr.  1641. 


190  1642. 

uerre  superintendent  offuer  wiiborre  stiicht,  Huorfor  hånd 
ochsa  biillig  bør  at  uerre  w[n]dskiildt.  Iblandt  dy  thuende, 
du  Neffner  y  dyn  skriffuelse,  Er  M:  wyckman  den  beste  tiil 
sliggen  bestilling  ^). 

leg  haffuer  hørdt  D:  Niiels  Pouelssøn  '^)  Engang  predicke 
latiin  pa  Slottid.  wdi  huilcken  prediicken  band  Spiissede 
wnderliig  latyn  for  En  Docter  att  werre.  Dy,  som  haffuer 
promouerit  hannera  in  Doctorem,  dy  kan  aldriig  forsuare 
ded.     Vale.     Aff  Frederigs:  Den  29  Martij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissøn  tiil 
hånde. 


137.  30.  Marts  1642. 

Til  Jørgen  Vind.  ' 

Dei-    maa    endelis;    betales   Folkene    paa   Frederiksborg    deres 
tilgodehavende  Len.  —  Kgl.  Bibi.,  Thottske  Saml.,  4.,  1617. 

leg  haffde  uel  formendt,  at  folcken  heer  ued  Slottiit 
haffde  verrit  giiffuen  derris  løn  Epther  quartall  Regiisteriit. 
Mens  Nu  Erfharer  I'eg,  att  dem  tiilstaar  Et  ganske  Aars 
løn  tiil  førstkommende  Påske,  Som  dy  wmueligdt  kan 
vdsta,   wden   at  dy  skaal  Steele.      Huorfor  Dem  Endeligen 


')  Wichmann  Hasebart  blev  ogsaa  ved  Brev  af  6.  Maj  udnævnt 
til  Biskop  i  Viborg,  men  døde  allerede  i  August  1642.  Wad, 
Rektorerne  paa  Herlufsholm  S.  89  f  Jvtir.  Ny  kirkehist.  Saml. 
VI,  79.  112.  Om  ham  se  for  øvrigt  Brevene  1632—35  S.  182, 
og  1636—40  S.  236. 

^)  Niels  Povlsen  Schandorf.  f.  1596,  efterhaanden  Høver  i  Sorø, 
Rektor  i  Slagelse,  paa  Herlufsholm  og  i  Viborg,  Præst  først 
i  Aalborg  og  senere  ved  Frue  Kirke  i  Kjøbenhavn,  blev 
Professor  ved  Universitetet  1639  og  Dr.  theol.  8.  Decbr.  1640, 
t  1645.     Wad,  anf  Skr.  S.  69  ff. 


1642.  191 

uyl  giiffuis  penge,   Endthen  heeldt   eller  lialdt,   Eller  kan 
(ler  Ingen  werre  y  husse  med  Dem. 

Afif  frede:  den  30  Martij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    Danmarckis  Riigis  Raad  Och  Renteraeister 
til  hånde. 


138.  10.  April  1642. 

Til  Jørgen  Vind. 

Han  skal  sende  Kongen  en  Fortegnelse  over  de  Lensmænd, 
som  ere  i  Restance  med  deres  Afgifter.  —  Kgl.  Bibi..  Thottskc 
Saml.,  4.,  1617. 

leg  glerade  y  dag  att  siige  dig,  att  du  skulle  flii  mig 
En  clesignation  paa  dii  lenssmend,  som  Resterer  med  ded, 
som  mig  tiilkommer,  huorfor  du,  saa  Snardt  skee  kan, 
skaldt  skaffe  mig  densamme.      Vale. 

Aff  køben:  slott  Den  10  Apri:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad  och  Rentemeister 
tiil  hånde. 


139.  15(?)  April  1042'). 

Til  Rigsraadet. 

(Udkast  til?)  en  Proposition,  hvori  Kongen  henleder  Op- 
mærksomheden paa  den  Fare,  der  truer  Riget  ved  Sverigs  Be- 
stræbelser for  at  erhverve  Pommern.  —  Geh.  Ark. 


^)  Det  er  højst  sandsynligt,  at  denne  udaterede  Opsats  af  Kongen 
er  affattet  umiddelbart  før  den  følgende  Proposition  (Nr.  140), 
og  det  er  vel  rimeligt,  at  den  ikke  er  bleven  overleveret  til 
Rigsraadet,  da  den  anden  og  vidtløftigere  ikke  henviser  til  en 
tidligere. 


192  1642. 

Eptliersom  tydernis  beskaffenhed  Oss  dertiil  driiffuer 
At  Errindre  Danmarckiis  Riigis  Raad  Om  den  store  fahre, 
Man  seer  for  Øiien,  Som  disse  Riiget  och  lande  oft'uer- 
henger,  Saframdt  worris  Naboer  Skulle  Erlange  nogen 
fremgang  y  derris  forrehaffuende  Med  Laudte  Pommeren 
att  beholde  Endten  hceldt  eller  haaldt.  Daa  haffue  uy 
inted  kund  wnderlade  om  samme  leiilighed  Nu  dii  gode 
herrer  at  Errindere.  Paded  worris  person  y  framtyden  kan 
uerre  vndskiildt  huos  Eptherkommerne,  Om  slygdt  ander- 
ledis  End  weel  skulle  aftløbe.  Tii  Epther  menniskeliige 
fornufft  lader  siig  ded  anse,  At  keysseren  letteligen  derhen 
skal  uerre  at  disponere^  At  Suensken  beholder  Pommeren, 
Aldenstund  hånd  deraff  inted  haffuer,  Och  Churfiirsten  aff 
Brandenborg  formår  inted  ymod  Suerrig. 

Wii  forhabis,  at  sliig  worris  Nådigste  Errindring  Inted 
y  den  mening  bliiffuer  Optagen,  at  den  Skeer  aff  nogen 
Begerlighed  tiil  wroe.  Mens  at  den  sker  aff'  den  Affection, 
uy  herrer  tiil  uorris  vndersather,  Och  den  ohligado,  gud  y 
himmelen  och  Naturen  haffuer  saat  ymellom  os  och  worris 
Eptherkommere.  Befalendis  Eder  hermed  samdt  Och  y 
seer  gud  y  himmelen  etc. 

Udskrift:     Propositio    1. 


140.  15.  April  1G42. 

Til  Riftsraadet. 

Kongen  udvikler  udforlig  Sandsynligheden  af,  at  Sverig  kan 
erholde  Pommern  ved  Freden  med  Kejseren,  og  den  Fare,  som 
ligger  deri  for  Danmark.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  man  haffuer  mange  store  uychtige  årsager 
til  at  troe.  at  uorre  Naboer  dy  suenske  fuldkommen 
intention  er  wed  denne  languarendis  friidtz(!)  och  ued 
fredelig  forhandling  och  vdgang  derpå  Att  forbedre  Suer- 
rigis  Cronis  grendzer.  enten  med  ganske  Pommeren  eller 
den   heste   del   deraff',    Der  och  Er  stor  Apparantø  til,    at 


1642.  193 

keysseren,  for  at  skylle  ^)  ued  En  Cronis  fiiendtskab  tiil  at 
separere  tuende  Allierte  Croner,  Franckeriige  och  Suerrig, 
Och  tiil  at  saiicke  syn  macht  och  Armei  imod  franckerige, 
Leet  skal  uerre  tiil  at  samtycke,  At  Crone  Suerrig  med 
en  pardt  aff  en  Euangeliske  Chiirfurstis  land  bliiffaer 
styllit  och  fornøiit,  Huormed  keysseren  aff  hans  Indkomst 
inted  affgiick,  Och  om  ded  aff  ded  Rommiske  Riige  bleff 
tagen  tiil  lehen,  paa  høiiheden  ickeheller  bleff  forriingerdt. 
Konningen  aff  hiispannien  skal  uden  thuiffuel  icke  rade 
derfra.  De  catholische  stender,  for  at  skylle  sig  ued  En 
Euangeliiske  fiinde,  uden  nogen  derris  forlust.  Och  samle 
al  derris  macht  och  consilia  mod  franckerige  allene,  Skulle 
och  wiist  alle  styrcke  keysseren  derudi,  Sa.  dersom  det 
ellers  gud  y  himmelen  sa  behager,  Da  siinis  Epther  men- 
neskelige fornufft  For  Cronc  Suerrig  inted  letter  at  Er- 
holde ^)  En  god  del  aff  Pommeren  dertil,  som  dy  nu  alle- 
rede haffuer  y  henderne. 

Huor  farliigdt  och  pr§iudicerligdt  sligdt  nu  disse  lande 
och  Riiger  y  framtiden  wiil  falde,  ded  gørris  wfornøden 
at  deducere.  Suerrig  haffuer  giiffuit  danmarck  nock  at 
skaffe,  førend  derris  grendtzer  enten  y  Riisland  eller  liiff- 
land  bleffue  extenderit.  Skulle  nu  Pommeren  eller  En 
deel  deraff  derforuden  Ampllficere  sådan  derris  macht, 
Och  heeldtz  pa  dii  steeder  y  Øster  Søen,  huor  danmarckis 
Crone  aldrig  Nogen  tilforn  Nogen  Rett  eller  Rettighed 
haffuer  werrit  gestendig,  Och  danmarck  først  fra  Naaruen 
til  Lybeck  med  suenske  Besetninger  bliiffuer  Indluckt  och 
Omriingit,  Da  kunde  y  lengden  inted  andiit  end  worris 
keere  federne  landtz  største  pr§iuditz  deraff  forarsagis. 
Huorfor  uy  inted  haffuer  kund  forbiiga  Dii  gode  herrer 
Danmarckis  Riigis  Raad  sådan  Skiinbarlig  farlighed  at 
stylle  for  Øiien,  Paded  herom  y  tyde  kan  delihereris  och 
Concluderis,    Och    uy    for    worris   person  huos  posteriteten 


')  Her  mangler  Ordet:  sig. 
'^)  Her  mangler  Ordet:  end. 

13 


194  1642. 

kunde    uerre    viidskiildt:    Om    Sliigdt    anden    wdgang    end 
den,  uy  gerne  Saa,  skulle  bekomme. 

Forhabendis,  at  sådan  woriis  Nådige  errindring  och 
welmendte  omsorrig  icke  y  mening  bliiffuer  Optagen,  At 
ded  skeer  aff  nogen  begerlighed  til  wroe,  Medens  allene 
aff  den  Affection,  wii  berre  tiil  worris  kerre  troe  vnder- 
sathers  bestandige  weistand.  Och  den  byllige  obligation, 
som  gud  y  himmelen  och  Naturen  haffuer  saat  yraellom 
os  och  uorris  kerre  Eptherkommer.  Befalendis  Eder  hermed 
Samdt  och  y  Seer  gud  y  himmelen  y  wold.  Aff  køben- 
haffuen  Slott  den  15  Aprilis  Anno  1642^). 

Christian. 

Udskrift:  Huiissom  Danmarckis  Riigis  Rad  pa  køben- 
haffuen  Slodt  ^\i.Q\ proponeris   den   15  Aprilis  Anno   1042-). 


141.  16.  April  1G42. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  paalægger  liam  skriftlig  at  tilkjendegive  sin  Mening 
om,  hvem  der  bør  være  Rigsmarsk  i  den  afdøde  Jørgen  Urnes 
Sted.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  gud  y  himmelen  haffuer  heeden  kallid  H: 
lørgen  wrne,  fohrdom  Danmarckis  Riigis  Maars,  Och  uy  y 
denne  wanskeliigø  tiid  Inted  lenge  Sliiggen  Person  kan 
uerre  foruden,  Da  skaldtu  Epther  den  Eed,  Du  oss  med 
foruandt  Est,  Lade  oss  forstå  Skriifftlig  diin  mening,  Huem 

')  Der  findes  i  Rigens  Raads  Breve  Fase.  52  et  med  Kongens  Brev 
saa  godt  som  enslydende  Aktstykke,  der  bærer  Datum  16. 
April  1642  og  er  skrevet  med  Christen  Thomesen  Sehesteds 
Haand.  Det  er  maaske  snarere  en  Afskrift  af  Kongens  egh. 
Proposition  end  et  Udkast  dertil,  som  formodet  hos  Fridericia, 
anf.  Skr.  II,  301.  —  Rigsraadets  Svar  afgaves  4.  Maj ;  det  fra- 
raadede  deri  at  gjøre  noget  alvorligt  mod  Sverig;^man  burde 
kun  stræbe  efter  at  skafi'e  sig  Venner  i  Pommern  og  vinde 
de  vigtigste  af  Hansestæderne.  Fridericia,  anf.  Skr.  II,  302 — 303. 
Jvfr.  Brevet  Nr.  150. 

')  Vedlagt  findes  et  løst  Omslag  med  egenhændig  Udskrift : 
„Danmarckis  Riigis  Raad  tiil  hånde". 


1642.  195 

dig  synis  at  uerre  tiil  samme  bestilling  Gapahile,  Oss  och 
dette  konnigrige  tiil  Ehre  Och  tiieniste  ').  Vale.  Aff 
køben:  den  16  Aprilis  Anno  1642. 

Christian  '^). 

Udskrift:    Chanseleren    H:    Christian    Tommissen    tiil 
hånde. 


1*2-  16.  April  1642^). 

Til  Frederik  firiiuther. 

Udkast  til  en  Instrux,  som  han  skal  opsætte  for  Hans  Siegfried 
von  Liittichau,  der  skal  rejse  til  Hertuginde  Anna  Sophie  i  Scho- 
ningen  og  opfordre  denne  til  at  overlade  sin  Søster,  Enke- 
dronning Maria  Eleonora,  et  af  sine  Amter,  mod  at  Kongen  maa- 
nedlig  forstrækker  hende  med  500  Rdl.  —  Geh.  Ark. 

Instruction  auff  M:  Lytiickou  *). 
Das  Er  auff  seiine  Reiisse  Naher  Lychtenburch  ■')  sich 
zu    der    herdtzogin    von    Skeningen")    verfiigen    soli.    vndt 

')  Jørgen  Urne  var  ded  19.  Febr.  1642.  I  sit  Svar  til  Kongen 
af  17.  April  henledede  Kansleren  hans  Opmærksomhed  paa 
tre  Mænd,  Korfits  Ulfeldt,  Anders  Bilde  og  Knud  Ulfeldt. 
Kongens  Valg  faldt  paa  Anders  Bilde  (Histor.  Tidsskr.  4.  R. 
III,  587—88,  hvor  der  fejlagtig  nævnes  Marts  i  Stedet  for 
April). 

'^)  Paa  tredie  Side  af  Brevet  findes  følgende  af  Kongen  skrevne 
Begyndelse  til  et  ganske  andet  Brev:  „Elskelige  keere  Sen, 
Eptherdi  der  haffuer  werrit  adskylle  di/iciirs  ymellom  mig 
och  Riigens  Raad  Afn]gaendis  Granens  Indtecht  och   vdgiifi't". 

^)  Frederik  Giinther  har  baade  nedenunder  og  bagpaa  Brevet 
tilskrevet  dette  Datun^ 

•')  Om  Hans  Siegfried  v.  Liittichau,  tidligere  Hofmarskalk  hos 
Kongens  Søster,  Kurfyrstinde  Hedevig,  se  Brevene  1632—35 
S.  140,  og  1636-40  S.  346.  Et  Brev  fra  ham,  dat.  Lichten- 
berg  27.  .Jan.  164i,  om  Kurfyrstinden  af  Sachsens  Efterladen- 
skaber osv.  findes  i  Geh.  Ark.  (Danske  Kongers  Hist.  Faso. 
103  Nr.  21).  Fra  23.  Marts  til  19.  April  1642,  fra  8.  til  ^^0.  Maj 
s.  A.  og  fra  29.  Okt.  s.  A.  til  11.  Jan.  1643  laa  han  med  sine 
Folk  indlogeret  hos  Peter  Gagelmann  i  Kjøbenhavn  (Rente- 
mestr.  Regnsk.). 

'■)  Slottet  Lichtenberg,  hvor  Kurfyrstinde  Hedevig  var  død-  se 
ovfr.  S.  150. 

")  Se  ovfr.  S.  188. 

13* 


196  1642. 

nach  wberreichtem  Creditif  vudt  abgelegeten  Curialien 
Sol  er  I:  L:  au  vndt  fohr  bringen,  welchergestaldt  ich  auff 
begehren  I:  L:  frau  suester,  dii  koniginne  ans  Saeden, 
meiinen  fleiis  angeweudt,  das  selbige  koniginne  aus  Sueden 
Ihren  vntherhaldt  vndt  in  Preiissen  ihr  Domicilium  haben 
muchte.  Aber  nichtes  Erlangen  konnen. 

Auff  das  Ich  aber  I:  L:  frau  Suester  biis  auff  Besser 
zeiit  in  Etwas  vnther  dii  Armen  greiiffen  konte,  So  soli 
M:  Lyttickou  sich  dahin  bemiihen,  das  Er  dii  von  Skee- 
nigen  dahin  disponire,  das  sii  I:  L:  frau  suester  Eiins  von 
Ihren  Embthern  Einreume,  vndt  auffdas  dii  Obengedachte 
kon:  frau  wiitwe  I:  L:  nit  alzu  besuerlich  sein  Soldte,  So 
wiil  ich.  so  lange  sii  beii  I:  L:  dii  von  skenigen  ver- 
bleiiben  wiirdt.  I:  L:  dii  von  Skeeningen  Monatlich  500 
daler  in  Hamburch  Erleegen  lassen  M. 

Udskrift:     Frcderich  giinther  zu  handen. 


143.  18.  April  1642. 

Til  Frederik  Giiuther. 

Der  skal  opsættes  en  Disposition  angaaende  Arvedelingen 
efter  Kongens  Død  mellem  Prins  Christian  og  Hertug  Frederik. 
—  Geh.  Ark. 

Eiine  vetherliche  disposition  Sol  gemacht  werden, 
wornach  Sich  der  Priindtz  vndt  der  Erdtzbiskop  von  Breh- 
men  Nach  Meiinem  todtlichem  hiintrit  sich  richten  sollen: 


')  Af  et  Brev  fra  Liittichau  til  Kongen,  dateret  Lichtenberg  14. 
Maj  1642,  fremgaar  det,  at  Hertuginde  Anna  Sophie  ønskede, 
at  den  kongelige  Pension  maatte  forhøjes  fra  500  Edl.  maa- 
nedlig  til  800  Rdl..  og  bad  Kongen  formaa  Enkedronningen 
til  at  afskedige  sin  Marskalk  (Bernhard)  v.  Waldow.  førend 
hun  tog  Ophold  i  vSchoningen.  For  øvrigt  omtaler  Liittichau 
sin  Rejse  til  Dresden;  Kurfyrsten  af  Sachsen  vil  afhente  Kur- 
fyrstindens Lig  til  den  kurfyrstelige  Begravelse  i  Freiberg. 
Vedlagt  findes  et  egh.  udateret  Brev  fra  Hertuginde  Anna 
Sophie  til  Kongen  (Geh.  Ark.,  Brunavig-Lyneborg  Nr.  59). 


1642.  197 

1.  DerPriindtz  sol  dem  Erdtzbiiskoppen  von  Brehmen 
fiihr  den  abtriit  seiines  theiils  In  den  fiirstenthiim  Slessuich 
holstein  Dreiimal  himdert  daussendt  Reiix  daler  geben, 
Daneben  dy  helffte  von  Siigel  vndt  Briiwen  vndt  zu- 
steenden  Skulden  vndt  bahren  gelderen,  So  verhanden. 

2.  Das  Ambdt  Suabested  miit  dessen  pertinentiis  Sol 
dem  Erdtzbiisskop  freii  ad  vitam  gelassen  werden,  Doch 
sol  Er  der  Cron  Dennemarck  lura  uber  das  Styfft  Sless- 
uich in  acht  haben,  das  demselbigem  Nichtes  Endtzogen 
wiirdt. 

3.  Der  Erdtzbiiskop  sol  keiin  theiil  an  dii  Munition, 
wess  nahmen  Es  auch  seiin  mach.  So  in  den  Beiiden 
konnigreiichen  vndt  fiirstenthumen  verhanden,  haben. 

4.  Dii  Herskafft  Piinnenberg  miit  seiinen  Pertinentiis, 
wii  diiselbe  Nach  meiinem  todtlichen  hintriit  befunden, 
Sol  dem  Erdtzbiiskop  allein  bleiiben  '). 

Aufif  dem  hausse  kopenhagen  den  18  Aprilis  Anno  1642. 

Christian. 
Udskrift:     AM:  M:  gunther. 


^*4-  21.  April  1642. 

Til  Jørgeu  Vind. 

Han  skal  lade  Kongen  Vide,  hvorledes  Forholdet  er  imellem 
de  Betingelser,  paa  hvilke  de  Lensmænd,  som  ere  i  Raadet,  og 
de,  som  ere  udenfor  det,  have  deres  Len.  —  Kgl.  Bibi,  Thottske 
Saml,  å.,  1617. 

Eptersom  Ded  Er  En  gemen  tale,  at  En  deel  aff  dii 
lensmend,  som  Erre  wden  Raadiit,  haffuer  Lehnen  megit 
beedre.  End  Riigens  Raad  derris  Lehn  haffuer,  Huorfor 
Du  skaldt  lade  mig  uyde.    om   ded  siig  saa  forholder,   och 


*)  Jvfr.  Kongens  Breve   af  6.  Maj  og  28.  Aug.  164-J   og   13.  Aug. 
1643  samt  det  udaterede  Brev  før  16.  Juni  1642. 


198  1642. 

huilcke  Lehne    och  huad  for   lensmend  ded  Er,    som   der 
talis  Om. 

Køben:  slott  den  21  Apri:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    lørgen  wiind  tiill  hånde. 

145.    .  21.  April  1642 »). 

Til  Frederik  Giiuther. 

Om  forskjellige  Bygningsarbejder,  især  i  Gliickstadt.  —  Geh.  Ark 

Ich  wiil  wissen: 

1.  Wer  dii  Pheiiler  nebenst  dem  gewelbe  im  keller, 
so  negst  der  kyrchen  verhauden,  helffen  wiil,  vndt  was  Er 
dafiir  zu  machen  begehret 

2.  Item  dy  bogen  vndter  der  gallerey  auff  beiiden 
zeiithen  zu  zumachen.  das  der  gertener  seine  sachen  darein 
verwahren  kan. 

3.  Was  dii  beiide  kammeren  vnter  dem  dache  beii  den 
giibelen  dicht  zu  machen  kosten  woUen. 

4.  Der  giibel  zu  Bramsted.  wii  auch  auff  wiibecken 
haus  in  der  glyckstad  sollen  diichte  gemacht  werden. 

5.  In  der  mitten  auff  der  gaUerei  soli  Ein  Erckener ') 
kommen,  12  Ellen  ins  fiirkandt,  welches  auff  zuehne  Pheii- 
leren  nach  der  Elbe  zu  soli  zu  steen  kommen,  worzu  Eiin 
Slengwerck  ^)  miit  Phal  gerammet  soli  geleget  werden. 

6.  Wehr  dii  wasser  myhle  miit  vier  genge  weiiter, 
dan  Itzo  verhanden,  Machen  wiill,  vndt  was  Er  dahfiir 
haben  wiill. 


^)  Frederik  Giinther  har  skrevet  bagpaa  Brevet:  „I.  Mtt.  memorial 
wegen  der  gebewe  in  Gluckstadt  21  April:  1642". 

^)  Erker,  Udbygning,  Karnap. 

^)  Slenge,  et  af  Pæle  eller  Faskiner  i  Vandet  bygget  Værk  eller 
Dæmning.  Versuch  eines  bremisch-niedersåchsiscben  Worter- 
buchs  IV,  821. 


1642.  199 

7.  Wass  das  Radthaus  zu  maclien  kosten  wiill,  vndt 
wii  weiit  man  miit  dem  gelde,  so  dii  staadt  darzu  zu 
geben  sich  Erbotten  hatt,  Recken  kan,  Ein  anfanck  mit 
zu  machen. 


146.  22.  April  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Om  den  svenske  Regerings  Forhold  til  Enkedronning  Maria 
Eleonora ;  •  hun  bør  i  alt  Fald  have  sit  Sølvtøj  og  sit  øvrige  Bo- 
skab. —  Gth.  Arh. 

Wdaff  dyne  vnderskedtlige  Skriiffuelser  liaffuer  leg  for- 
standen, Huad  Suar  man  haffuer  at  foruendte  y  Encke- 
dronningens  Sag. 

Huorfor  du,  Saframdt  hiinder  alle  myddel  bliiffuer 
afslagen.  Indtil  Datteren  kommer  tiil  Regiimentit,  Da 
skaldtu  dermed  lade  Diig  contentere  Och  Indstendig  an- 
holde, At  hinders  Sølffuergeskiir  med  hiinders  Epther- 
ladte  Boeskab  Epther  den  designation,  dig  tilstillit  Er, 
maa  bliiffue  følgachtig.  Saframdt  sliigdt  Nu  ymod  al  for- 
håbning hiinder  bliiffuer  afslagen,  Daa  skaldtu  lade  dig 
mercke,  att  Sliigdt  uyl  komme  al  werden  wnderlig  for,  at 
dii  saledis  traderer  derris  affgangen  herre  och  konnings 
Eptherlatte  gemahl  Och  dronning. 

Aff  københaffuen  Slott  den  22  Aprilis  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    A  M:  M:  Resident  wiibe. 


H7.  Omtr.  30    April  1642 1). 

Udkast   til   et  Brev  til  Peder  Vibe,   hvori  Kongen  udtaler,    at 
der  ikke  kan  være  Tale  om  noget  Ægteskab  mellem  Hertug  Fre- 


')  Udkastet  maa  være  skrevet  før  Nr.  148,  der  øjensynlig  er  ud- 
arbejdet paa  Grundlag  af  dette,  skjønt  det  henholder  sig  til 
et  tidligere  Brev  fra  Peder  Yibe  end  det,  der  omtales  i  Ud- 
kastet. Det  kan  ikke  være  skrevet  tidligere  end  28.  April, 
se  S.  200  Anm.  5. 


200  1642. 

derik  og  Dronning  Christina,  da  Hertugen  allerede  er  forlovet. 
Kongen  ønsker,  at  den  svenske  Regering  vil  være  imødekommende 
mod  Enkedronningen.  Derefter  følge  nogle  Udtog  af  forskjellige 
Breve,  som  Kongen  har  modtaget.  —  Skrevet  med  Bl^^ant.    Geh.  Ark. 

Aff  dyn  Skri£fuelse  suh  Dato  den  23  Apri:  haffuer  leg 
fornommen,  huad  for  (liscurs  der  Er  falden  ymellom  dig 
Och  En  aff  dyne  bekendter  angaendiss  Myn  Søns  Hertig 
frederigs  giiifthermall  med  den  wnge  drodning  y  Suerrig, 
Huorpa  leg  dig  inted  forholder.  Att  ded  Er  forgeffuis  y 
den  sag  att  gørre  stor  wmag,  aldenstund  myn  Søn  allerede 
Er  saa  høiidt  forknyppit,  som  Skee  kan  ^).  Enckedronnigen 
angaendis,  Daa  war  ded  att  ønske,  att  dy  gode  herrer 
wylle  selffuer  Slage  sig  til  rette  Och  giiiiue  hinder  ded, 
dy  Bør  att  giiffue  hinder,  Och  siden  lade  hinder  Vandere 
der,  huor  hun  heldtz  uyll  hen  -). 

H:  Christian  ludwich. 
Das   dii   hyldesheimske    tractaten  Ein   gudte  Ende  Er- 
reichet  ^). 

H:  Augustus  von  Brunswich. 
Er  wundskyldigett  sich  Niitt  allein  selhst,  sondern  auch 
durch  andere  dy  begrebnus  zu  Lychtenburch  zu  kommen  ^). 
Graff  Pendtz. 
Dy  wercke  gehen  woll  fordt,  aber  an  dy  slusse  wiirdt 
nichtes,  Ehe  ich  alda  komme,  gethan  '"). 


^)  Allerede  i  Marts  1640  var  Hertug  Frederik  bleven  forlovet 
med  Sophie  Amalie  af  Brunsvig-L^meborg.  Se  Brevene  1636 — 40 
S.  324. 

')  Det  følgende  findes  skrevet  paa  Brevets  sidste  Blad. 

^)  Traktaten  i  Goslar  mellem  Kejseren  og  de  brunsvigske  Her- 
tuger blev  afsluttet  16  Januar  og  angik  især  Stiftet  Hildes- 
beim.  Det  Brev,  som  Kongen  giver  et  Uddrag  af,  er  fra 
Hertug  Christian  Ludvig  af  Brunsvig  og  dateret  Hildesheim 
15.  April  (Geh.  Ark.,  Brunsvig-Lyneborg  Nr.  82). 

^)  Enkekurfyrstinde  Hedevig  af  Sachsen  blev  ikke  begravet  i 
Lichtenberg.  men  i  Freiberg  i  .Juni  Maaned  (Slange  S.  1139; 
jvfr.  ovfr.  S.  196). 

^)  Det  omtalte  Brev  fra  Christian  Pentz  til  Kongen  er  dat. 
Gliickstadt  24.  April   og  modtoges   i  Følge   en  Paategning  af 


1642.  201 

Detloff  Reiiendtlau. 

1.  Zu  hamburch  ist  aUurn  silentium  wegen  des  friedea. 

2.  Dii  Sueden  haben  guthen  progres  in  Slessingen, 
vndt  dii  fransossen  ihm  Stiffte  kolln. 

3.  Dii  tractatus  zuisken  dem  keysser  vndt  dem  hausse 
Brunswich  vndt  Lyneburch  seindt  fullenzogen. 

4.  Ein  gefangener  Ehbre[c]her  ist  zu  Hader:  ')  ver- 
bliiben,    Begerett  zu  wissen,   was  Er  mit  im  anfangen  sol. 

5.  Der  gottorpske  Chanseler  -)  wiil  sich  nit  Erkleeren. 

U^.  30.  April  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Det  er  frugtesløst  at  tænke  paa  et  Ægteskab  mellem  Dronning 
Christina  og  Hertug  Frederik,  da  han  allerede  er  forlovet  med  en 
tydsk  Prinsesse.  Den  svenske  Regering  ber  give  Enkedronningen, 
hvad  der  tilkommer  hende,  og  derefter  lade  hende  tage  Ophold, 
hvor  hun  helst  vil.  —  Geli.  Ark 

Vdaff  dyn  Skriiffuelse  suh  dato  den  12  Aprilis^)  haffuer 
leg  fornommen,  huad  for  discurs  du  haffuer  hafft  med  En 
aff  dyne  bekende  Arigaendis  myn  Søns  Hertug  friiderigs 
giifftermal  med  den  wnge  dronning  y  Suerrig,  Huorpa  leg 
dig  inted  forholder.  At  ded  Er  forgeffuis  y  den  sag  at 
gørre  siig  nogen  wmag,  Aldenstund  samme  myn  Søn  alle- 
rede Er  forloffuit  med  Ett  frøeken  y  tysland. 

Enckedronningen  angaendis.  Da  uar  ded  att  Ønske, 
Att  dii  gode  herrer  y  Suerrig  wille  slage  siig  til  rette  Och 
giiffue  hinder  ded.  dy  Bør  at  giiffue  hinder,  Och  lade 
hinder  silden  drage  hen  pa  dy  steeder,  hund  heeldtz  uyl 
werre. 

Aff  københaffuen  Slott  den  30  Apri:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:     A  31:  M:  wiibe. 


Fr.   Giinther  28.   April    (Geh.   Ark..    Reg.   90,    Breve    fra   Chr. 

PentzL 
^)  o:  Hadersleben.     Ditlev  Reventlov  var  Amtmand  i  Harierslev. 
-)  Anton  V.  Wietersheim. 
»)  Jvfr.  S.  199  f 


202  1642. 

149.  April-Maj  1642*). 
Til  Christen  Thoineseu  Sehested. 

Om  en  Bestemmelse  i  Rigsmarskens  Ed.  —  Geh.  Ark. 

Dentyd  du  talede  med  mig  y  dag  om  Riigens  Maarssis 
Eed,  da  uylle  ded  Inted  -)  falde  mig  Ind,  att  y  samme 
Eed  bør  at  precatieris,  Ingen  att  Raade  Endten  tiil  Eller 
fraa  y  dy  sager,  hånd  skall  dømme  y. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissøn  till 
hånde. 

150.  4-7.  Maj  1641 
Til  Mogens  Kaas  og  Jnst  Høg. 

Kongen  meddeler  dem  sine  Betænkeligheder  ved  de  Forslag, 
som  Rigsraadet  har  stillet  angaaende  Midlerne  til  at  hindre  Sverigs 
Erhvervelse  af  Pommern.  —  Gch.   Ark. 

Danmarckis  Riigis  Radtz  iingeferlige  mening^)  om 
Suenskens  dominat  y  landte  Pommeren  at  forhindre  haffuer 
uy  Nådigst  forstanden:  1.  At  man  siig  med  nogle  aff  dy 
fornemste  y  Stralsund  skulle  gørre  bekendt  tyl  at  forhindre 
Suenskens  forrehaffuende  y  Pommeren.  '-2.  Att  man  y  alle 
muelige  mader  skrflle  fauorisere  Superintendenten  y  Pom- 
meren*).    Och  3.  Att  man  skulle  gratificere  disse  gesandter, 


')  Datum  for  dette  udaterede  Brev  kan  næppe  fuldt  ud  be- 
stemmes, men  det  staar  i  Forbindelse  med  den  i  Brevet 
Nr.  141  omtalte  Besættelse  af  Rigsmarskembedet  Det  kan 
bemærkes,  at  Jørgen  Krag  og  Christoffer  Hvas  under  16.  Maj 
fik  Brev  om  at  levere  Vestervig  Slot  og  Len  til  Rigsmarsken 
Anders  Bilde,  der  saaledes  maa  være  udnævnt  fer  denne  Dag 
(Jydske  Reg.  X,  210'). 

''■)  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 

^)  Om  Rigsi'aadets  Indlæg  af  4.  Maj  se  ovfr.  S.  194. 

')  Dr  Barthold  Krakewitz.  Han  var  noget  kn^^ttet  til  Danmark, 
idet  hans  Søn,  Dr.  Joachim  Krakewitz,  1639  var  bleven  ansat 
som   Professor  i  Sorø.     Men  Sønnen  døde  9.  Febr.   1642,   og 


1642.  203 

som  Nu  aff  Nogle  Steeder  erre  hiidsende.  Huorpa  uy  dy 
gode  herrer  Nådigst  inted  forholder,  worris  mening  wnge- 
ferlig  at  werre  denne:  1.  Att  man  Neppeligen  skal  kunde 
tractere  nogiit  hiiemmeligdt  med  dy  Stralsunder.  Man  ma 
ochsa  sla  ded  an,  huorledis  man  best  kan,  y  betrachting 
at  naar  man  skal  imaginere  dem  ded,  Att  man  pa  worris 
siide  inted  andiit  søger,  End  att  wy  och  dy  kunde  settis 
y  den  forrige  Stand  igen,  Da  uyl  sliigdt  inted  indbyldis 
thu  eller  tre,  mens  fleere.  2.  At  tractere  nogit  hiemmeligdt 
med  Superintendenten  der  y  landiit,  Ded  holder  uy  liige 
ued  ded,  som  man  kunde  tractere  med  dy  Stralsunder, 
Tii  manden  er  allerede  suspect  och  fattig,  begiinder  man 
at  tractere  med  hannem,  da  Augeris  den  suspitio  diste 
mere,  Om  Endskøndt  dertil  ingen  årsag  giiffuis  den  første 
eller  andengang,  Nar  man  wexeler  skriiffuelse  med  hannem. 
Hånd  skal  ycke  heller  letteligen  uden  Eecompans  hasarder e 
siig  och  siine.  3.  Att  tale  om  Nogen  gratification,  man 
skulle  lade  siig  mercke  med  Imod  dy  gesandter,  her  findis 
fra  Nogle  Steeder,  ded. er  megiit  for  tyliigdt.  Ty  uy  faar 
først  at  uerre  uyss  pa,  huad  dy  uyl  gørre  Oss  tiil  beste, 
Nar  behoff  gørris,  førend  uy  lader  os  ud  med  uorris  gra- 
tification ^). 

Udskrift:      H:    Mogens    kaass    Och    H:    lost    høg    tiil 
hånde. 


Fadereu,  der  en  Tid  lang  havde  staaet  som  Modstander  af 
den  svenske  Politik,  blev  vunden  for  denne  af  Johan  Oxen- 
stjerna.  Han  døde  for  øvrigt  7.  Novbr.  1642.  Wackenroder, 
Altea  u.  neues  Rugen,  1732,  S.  125.  Jocher,  Allg.  Gelehrten- 
Lexicon  II,  2159  f.  Tauber,  Udsigt  over  Sorøe  Academies  For- 
fatning S.  38.  Cronholm,  Trettioåriga  kriget  och  underhand- 
lingarna  i  Tyskland  II,  65.  Allg.  deutsche  Biographie  XVII,  25  f. 
')  Jvfr.  om  Forhandlingerne  med  Gesandter  Ira  Lybek  og  Bremen 
Kongens  Breve  af  16.,  20..  21.  og  26.  Maj  samt  8  Juni.  — 
Rigsraadet  gik  for  øvrigt  i  sin  Svarskrivelse  af  7.  Maj  ind 
paa  Kongens  Betænkeligheder  og  tilraadede  at  se  Tiden  an. 
Fridericia,  anf.  Skr.  II,  303.    ' 


204  1642. 

151.  5.  Maj  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested  og  nogle  andre  Rigsraader. 

Kongen  vil  gaa  ind  paa  at  give  Søren  Orning  Pardon  i  hans 
Lejermaalssag,  for  saa  vidt  som  han  faar  Sikkerhed  for,  at  dette 
ikke  skal  præjudicere  Niels  Arenfeldts  Sag.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  En  deel  aff  Riigens  Raad  yrlag  haffuer 
uerrit  huos  mig  och  holdt  an  om  Søren  Ornings  perdon 
for  ded  Legermal,  hånd  haffuer  begangen  med  En  Adelss- 
person  '),   Och   ieg  sammetiid   loffuede,   at   leg   mig   derpå 


')  Søren  Villumsen  Orning  til  Jeget  (i  Vendsyssel),  gift  med 
Sophie  Jensdatter,  havde  avlet  et  Barn  med  Margrethe  Hvas. 
Hendes  Fader,  Jens  Hvas  til  Skjørtholt,  udstedte  30.  Marts 
1642  en  Erklæring  om,  at  han  frafaldt  al  Tiltale  til  Søren 
Orning,  og  denne  henvendte  sig  nu  12.  April  med  en  Bøn- 
skrivelse til  Kongen  om  at  afgjøre  Sagen  efter  sin  Naade 
uden  at  lade  den  komme  for  Retten:  men  dette  opnaaede  han 
ikke,  thi  bagpaa  Ansøgningen  er  skrevet,  sagtens  efter  Kon- 
gens Resolution:  „Gunde  Lange  skal  tale  herpaa,  saa  vidt 
han  kan  med  Lov  og  Ret",  og  under  27.  April  udgik  da  ogsaa 
Ordre  til  Gunde  Lange,  Lensmand  paa  Aalborghus,  i  hvis 
Len  Søren  Orning  boede,  til  at  tiltale  ham  (Jydske  Tegn.  X, 
446).  26.  Maj  tilbagekaldtes  denne  Befaling  imidlertid,  da 
Kongen,  eftersom  den  Anklagede  vedgik  sin  Brøde,  havde 
bestemt  sig  til  at  indstævne  ham  for  sig  og  Rigsraadet  (Jydske 
Tegn.  X,  468),  og  samme  Dag  udfærdigedes  Herredagsstæv- 
ningen  til  10.  Novbr.,  ligesom  ogsaa  Iver  Vind  fik  Paalæg 
om  at  optræde  som  Anklager.  Sagen  kom  dog  ikke  til  Doms. 
1.  Novbr.  bad  Søren  Orning  i  en  Skrivelse  til  Iver  Vind  denne 
om  at  gaa  i  Forbøn  for  ham  hos  Kongen,  saa  at  Rettergangen 
kunde  falde  bort.  og  som  Bøde  lovede  han  da  at  skjænke 
Landgilden  af  en  Gaard  til  de  Fattige  i  Sæby  eller  Aalborg. 
Strax  efter  maatte  han  i  Henhold  til  Stævningen  drage  til 
Kjøbenhavn,  og  her  indgav  han  10.  Novbr.  et  nyt  Bønskrift 
til  Kongen  om,  at  Sagen  maatte  blive  afgjort  ved  Kongens 
Naade,  idet  han  erklærede,  at  baade  den  krænkede  Jomfrus 
Fader  og  hans  egen  Hustru  vilde  være  tilfredse  hermed. 
Endelig  lykkedes  det  ham.  Mod  at  forpligte  sig  til  inden 
Paaske  at  drage  af  Riget  og  blive  borte  i  5  Aar  slap  han  for 
Sagens  videre  Forfølgelse,  og  han  fik  kongeligt  Tilsagn  om, 
at   efter  haus  Tilbagekomst  skulde  hans  Ære  ikke  være  berørt 


1642.  205 

uylle  Erkleere,  Naar  ieg  sagen  huos  mig  haffcle  pondererit, 
Da  Er  derpå  denne  myn  Erkleiing,  Att  Naar  Riigens  Raad 
samdtlig  uyl  forseckere  mig,  at  sliigdt  inted  skall  pr§iu- 
dicere  mig  y  Niels  Årenfeldtz  sag  \),  som  leg  achter  att 
steffne,  Daa  uyl  leg  beuylge  ded,  som  begehris.  Mens  att 
denne  Orning  skulle  sliippe,  fordi  hans  frue  gør  forbøn  for 
hanuem  (som  hun  y  begindelsen  uden  thuiffuel  Inted  haffde 
y  tancker),  Daa  uyl  ded  følge,  att  Naar  Niiels  Arenfeldt[s] 
hustru  och  hiinders  fader  -),  slecht  och  wenner  gør  forbøn 
for  hannem,  att  hånd  daa  ochsa  gaar  frii,  Aldenstung(I) 
Årenfeldtz  partii  Er  megiit  Stercker,  End  Orningss  Er. 
Valete.     Køben:  Slott  den  5  Maij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    Chanseleren  Och  dii  aff  Riigens  Raad.  som 
waar  ydag  paa  slottid  y  Søren  Ornings  sag,  tiil  hånde. 


152.  6.  Maj  1642"). 

Til  Frederik  Giiuther. 

Om  Arvedelingen  efter  Kongens  Død  mellem  Prins  Christian 
og  Hertug  Frederik.  —  Geh.  Ark. 

1.  Der  Prindtz  Sol  Nach  meinem  todliichem  hiintriit 
dem  Erdtzbiskop  von  Brehmen  fiihr  dem  abtrit  seiines 
theiils  in  den  fiirstenthumen  geben  300000  daler,  dar- 
neben  lerliche  ziinse  6  pro  Cento,  So  lange  sodane  gelder 
beii  dem  Prindtzen  besteen  bleiiben.  Wan  aber  dem  Erdtz- 
biskop Eiinige  giither  zu  kauffe  pr§sentiret  werden,  alssdan 


af  det   skete.      Hans    Forpligtelse    er    af   17.    Nov.,    Kongens 

aabne    Brev    (Sjæll.    Beg.    XXI,    183)    af   den    følgende    Dag. 

(Efter  de    orig.  Akter  i   Geh.  Ark.,   Reg.  89,    Skab   9,   Nr.   56. 

Pakke  7.) 
•)  Se  ovfr.  S.  176. 
^)  Karen  og  Hans  Dyre. 
^)  Frederik  Giinther  har  skrevet  dette  Datiim  nedenunder  Brevet. 

Jvfr.  om  dettes  Indhold  ovfr.  S.  196. 


206  1642. 

sollen  ilim  clii  Obenbenandte  gelder  ')  Nach  geråde  iiachdem, 
man  mit  den  verkaufferen  der  giitter  Accordiren  kan. 

;2.  Dii  sylberkammer  nebens  wnsere  nachlassenskafift 
an  ketten,  kleiinodiien  vndt  kammerzeug  Soli  in  zue  ge- 
leiiche  theiile  getheiilet  werden,  woruon  der  Prindtz  das 
Eiine  vndt  der  Erdtzbyskop  das  ander  teiil  haben  sol. 
Was  aber  Nagelfast,  item  dii  Munition,  wii  sii  namen 
haben  mach,  Nebenst  den  skiiffen  gros  vndt  kleiin,  item 
dii  3Iohilia  auff  den  Heusseren  verbleiiben  dem  Prindtzen. 

3.  Der  Erdtzbiiskop  soli  dii  helffte  aller  Siigel  vndt 
Briiifue  vndt  zusteenden  Skulde,  So  verhanden,  haben. 

4.  Das  ambdt  Suabested  mit  dessen  Pertinentiis  sol 
dem  Erdtzbiiskop  freii  ad  Vitam  gelassen  werden.  Doch 
sol  Er  der  Cron  dennemarck  Lira  wber  das  stiifft  Slesswich 
in  acht  haben,  das  demselben  nichtes  Endtzogen  wiirdt. 

Dii  landtsteiiren,  contributiones  vndt  Phlugskadtz  sollen 
dem  Prindtzen  folgen,  item  mit  der  policie  soli  Es  dem 
herkommen  nach  gehaldten  werden,  wiiauch  das  lus  con- 
ferendi  pr§hendas  dem  Prindtzen  folgen. 

5.  Dii  Herskafft  Piinnenberg  miit  seiinen  pertinentiis, 
wii  diiselbe  nach  vnserem  todtlichem  hintriit  befunden, 
Sol  dem  Erdtzbyskop  allein  bleiiben.  Daa  aber  uber  al 
vermuthen  diselbige  herskafft  dem  hausse  holstein  ab- 
gekandt  wiirde,  alssdan  soli  der  Priindtz  dem  Erdtzbiskop 
Ein  Æquipollens  a"us  den  fiirstenthum  geben. 

Udskrift:     Friiderich  gunther  zu  handen. 


153.  7.  Maj  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Axel  Oxenstjernas  Klager  over  Kejserens  Langsomlied  med 
Hensyn  til  Fredsforhandlingen  have  ikke  noget  paa  sig.  Da  Enke- 
dronning Maria  Eleonora  ikke  længere   vil   tage  Ophold   hos  sin 


')  Her  mangle  Ordene:  ausbezahlet  werden  ell.  lign. 


1642  20 

Søster  i  Brunsvig,  vil  Kongeu  indrømme  hende  et  Slot ;  vil  den 
svenske  Regering  ikke  give  hende  Penge,  maa  hun  vente,  indtil 
Uenigheden  mellem  Rigsdrosten  og  Rigskansleren  ophører  Kon- 
gen tror  ikke  paa  R3''gterne  om  Dronning  Christinas  Giftermaal. 
—  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse,  daterit  ultima  Apri.\  Er  mig  ygar  til 
hånde  kommen,  och  deratf  contenta  forstanden,  Hiiorpa  ieg 
diig  inted  forholder,  At  der  kan  ingen  rette  siig  y  Chan- 
seler  Oxensterns  queruleren  offuer  keysseren,  at  hånd  inted 
uyl  fordt  med  friidtz  tradationen,  Aldenstund  der  taliis 
ingentiid  om  årsagen,  huorfor  greffuen  aff  Ouuersberg  skulle 
haffue  mynder  lyst  tiil  friid  End  lydtzou.  Wiiste  man, 
huorudi  ded  bestod,  da  kunde  man  suare  dertil  ^). 

Enckedronningen  angaendis,  da  kan  ieg  inted  Indbylde 
mig,  at  ded  P^r  for  hinders  beste,  at  dy  uyl  haflfue  hinder 
y  Friissen.  Tiil  søsteren,  den  aff  Brunsuig.  begerer  hun 
Numer  inted,  aldenstund  hun  mercker,  at  ded  er  inted 
søsterens  leiilighed  at  holde  hinder,  wdenat  leg  uyl  giiffue 
hinder  En  uys  deputat  om  Måneden^),  Huorfor  leg  Er  tiil 
siindtz  at  indrømme  hinder  Ett  huus  pa  landiit  och  gørre 
hinder  En  uys  deputat  ^),  Aldenstund  hun  herepther  inted 
lenger  kan  uerre  huos  mig  tiil  hoffue,  Naar  frøekerne 
bliiffuer  forsiiet*).  Naar  nu  sliigdt  skeer,  och  der  findis 
nogen  y  Suerrig,  der  Ancker  pa  sliigdt,  Da  uyl  ieg  uyst 
uyde,  huorfor  hun  icke  skulle  maa  uerre  heer  sauel  som  y 
Friissen.  War  dii  tiilsiindtz  at  giiffue  hinder  Nogit,  da  uar 
dii  inted  sa  Curiøs  om  Steeden,  dii  skulle  telle  pengen  pa. 
In  summa,   hun   faar   att  haffue  pasiens,    Indtil   drosten  ') 


')  Trods  Auerspergs  personlig  venlige  Holdning  overfor  Christian 

IV  vare   Fredsforhandlingerne     dog    gaaede   istaa   i    Foraaret 

1642.     Fridericia,  anf.  Skr.  II,  299. 
^)  Jvfr.  Brevet  Nr.  142. 
')  Dette   blev  dog   ikke  til   noget.      Fridericia,  anf.  Skr.  II,  283. 

Jvfr.  ogsaa  Kongens  Brev  af  2.  .Juli. 
^)  Kongen   tænker   paa  sine  Døtre  Christiane  og  Hedevigs  fore- 

staaende  Bryllupper  med  Hannibal  Sehested  og  Ebbe  Ulfeldt. 
^)  Per   Brahe.      Jvfr.    om    hans    Forhold    til    Axel    Oxenstjerna 

ovfr.  S.  84. 


208  1642. 

och   Chanseleren   geråder  beder    sammen    om    derris  pr§- 
eminens.     Førend  ded  skeer,  da  Erlanger  hun  Inted. 

Dii  giifftermal,  der  taliis  om,  Er  Ickun  discurst  at  for- 
driiffue  tyden  med,  aldenstund  ded  Er  dii  ringiiste  tancker, 
dy  haffuer,  at  dii  uyl  haffue  hiinder  giifft '). 

Køben:  Slot  den  7  Maij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:     .4  M:  M:  wiibe. 


154.  8.  Maj  1642. 

Til  Christeu  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  vil  have  nogle  Sager  behandlede  paa  Herredagen  den 
følgende  Dag.  da  han  i  Ugens  Løb  vil  rejse  et  Par  Dage  til  Fre- 
deriksborg. —  Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  tog  afskeen  med  dig  y  dag  At  møde  y 
morgen  y  Radstuen  och  der  sydde  Retten,  Da  Eptherdi 
leg  y  uggen  achter  at  drage  paa  En  dags  tiid,  tu  Eller 
tre  henad  frede;,  Och  leg  gerne  saa  dy  besuerligste  sager 
affhiiolppen,  førend  leg  drog  dyd.  Da  skaldtu  befahle,  att 
diisse  herhuos  fortegnede  sager  kommer  for  y  morgen'-). 
Vale. 

Køben:  Slott  den  8  Maj  Anno  1642.    . 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  til 
hånde. 


155.  10.  Maj  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  forlanger  en  Opgjørelse  af,  hvad  Riget  skylder  ham; 
han  kræver  dog  kun  Resten  af  de  10  Tdr.  Guld,  som  bleve  lovede 


')  Talen  er  om  den  svenske  Dronning. 

')  I  Herredagsdombogen  for   1642  findes  ingen   Domme   opførte 
senere  end  6.  Maj. 


1642.  209 

ham  1629,  samt  Tilbagebetalingen  af,  hvad  han  har  forstrakt  Rente- 
kammeret og  Krigskommissarierne  med;  paa  forskjellige  andre 
Fordringer  giver  han  Afkald.  —  Geh.  Arie. 

leg  thuiiffler  Inted,  at  du  dig  lo  nocksom  Errindrer 
ded,  som  leg  nogiit  for  her/edagen  med  diig  talede  An- 
gaendis  den  Lyquidation,  som  ymellom  Riigens  Raad  och 
Rentekammerit  skulle  forretagiis,  Huilcken,  saframdt  Endnu 
inted  dermed  begiindt  Er.  Da  skaldtu  lade  dig  uerre  aa- 
gelegeii,  at  densamme  settis  y  werck,  indtil  leg  derpå  kan 
faa  En  Ende,  Tii  ieg  achter  ingen  Negotia^  nec  puh:  neque 
priuata,  at  høre,  fø[r]end  leg  ued,  huad  ieg  med  biillighed 
haffuer  at  kreffue. 

Ieg  begeerer  inted  uden  Resten  aff  dy  tymal  hundriit 
tussind  daler,  mig  loffuit  bleff,  Dentyd  ieg  beuylgede  friidtz 
tractationen  y  Lybeck'),  item  myne  penning,  som  ieg  tyd 
epther  anden  Renteriit  och  kriigss  commissarierne  med 
forstrackt  haffuer. 

Huad  Cronen,  leg  med  krønet  bleff,  item  Huad  Arse- 
nalit  med  Siin  biigning  och  forrad  aff'  Munition,  derudi 
findis,  wiider,  End  leg  for  mig  fandt,  koster,  item  Prouiandt- 
hussen  med  Briiggers  och  bagers,  item  Børssen.  Holmen 
med  fladen  och  dedsom  deraff  dependerer^  med  frederigs- 
borrig,  Croneborg,  kolding  och  andre  biigninger,  som  habuys 
findes  inden  och  uden  køben:,  koster,  huortil  icke  en  daler 
contribuerit  Er,  Derfor  begehrer  ieg  Inted,  wansiiet  En 
huer  uel  weed,  at  sliigdf-)  uden  stor  wmag  och  bekostning 
kan  tilueiie  bringis,  Naar  leg  Erlanger  ded,  som  her- 
offuenfor  om  taliis ').  Vale.  Aff  Ross'enborg  Den  10  Maij 
Anno  1642. 

Christian, 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde. 


^)  Se  ovfr.  S.  189. 

■■')  Her  mangler  Ordet:  ikke. 

*)  Kongens  Forlangende  gav  Anledning  til  en  Opgjerelse  over, 
hvad  han  i  Tiden  fra  12.  Maj  1636  til  Julen  1641  havde  for- 
strakt Rentekammeret   med,    hvilken   findes   i  Rigens  Raads 

14 


210  1642. 

156.  16    3Iaj  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Da  en  god  Del  af  Eigsraaderne  vel  ville  indfinde  sig  til 
Kongens  to  Døtres  Bryllupper  i  November,  skal  der  udtages  Stæv- 
ninger til  den  Tid  i  Niels  Arenfeldts  og  Søren  Ornings  Sager,  for 
at  der  da  kan  fældes  Dom  i  dem.  Kongen  vil  samme  Dag  rejse 
til  Frederiksborg,  hvorfor  Kansleren  og  nogle  af  Rigsraaderne 
skulle  give  Hansestædernes  Gesandter  Audiens  og  berette  Kongen 
deres  Forebringende.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  log  med  den  Allerhøiiestis  Nådige  hiielp 
achter  att  gørre  myne  thuende  døttres  briillup  med  hanibal 
seested  och  Ebbe  wlfeldt  den  6  førstkommende  Nouem:  ^), 
Huortiil  mueligdt  En  god  deel  aff  Riigens  Raad  kommer, 
Daa  skal  Niieis  Arenfeldtz  ocb  den  berremandtz  sag.  som 
haffuer  beleiien  den  Adelsperson  ^),  Steifnis.  Saat  derudi 
kan  hendis  dom  dagen,  Eptherad  Briilluppit  Er  offuer- 
standen,  huorfor  Steffningerne  dereptber  skal  dirigeris. 

Och  Eptherdi  ieg  med  gudtz  hiielp  begiiffuer  mig 
ydag  herfra  henad  frede:,  sammestedtz  och  pa  Crone:  mig 
nogle  dage  at  opholde,  Da  skaldt  du  med  nogle  aff  Riigens 
Raad  ymidlertyd  giiffue  ■')  Steedernis  gesandter,  som  nu  heer 


Breve  Fase.  52.  •  Rigsraaderne  sendte  derefter  13.  Maj  et 
Indlæg,  hvori  de  erklærede,  at  Undersogelserne  havde  udvist, 
at  der  var  betalt  mere  og  ikke  mindre  end  de  10  Tdr.  Guld 
til  Kongens  eget  Kammer,  og  at  alle  Skatterne  vare  brugte 
dertil,  indtil  de  vare  blevne  deputerede  til  at  underholde 
Unionens  Folk  og  Soldatesken.  Derimod  var  det  umuligt  fore- 
løbig at  erstatte  Kongen  de  andre  af  ham  omtalte  Udgifter; 
han  maatte  tage  sin  Løn  i  Undersaatternes  Taknemmelighed  og 
et  evigt  og  udødeligt  Navn.  Af  Eigsraadets  Brev  af  27.  Novbr. 
1642  sypes  det  dog  at  tremgaa,  at  der  ved  denne  Herredag  er 
lovet  Kongen  nogle  Tdr.  Guld  (Rigens  Raads  Breve  Fase.  52). 

*)  Christianes  og  Hedevigs  Bi-yllupper  fandt  Sted  efter  Bestem- 
melsen paa  denne  Dag.  30.  ^laj  udstedtes  der  Bryllupsind- 
bydelser til  Eaadet  og  en  Del  Adelige  (Sjæll.  Tegn  XXVII, 
323 ft".     Hofman,  Danske  Adelsmænd  I,  144  f.). 

'-)  Søren  Orning;  se  ovfr.  S.  204. 

^)  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 


1642.  211 

findis  '),  Audiens,  och  huad  dy  forrebringer,  mig  skriifi'tlig 
lade  forstå,  Huorpa  leg  mig,  sa  snardt  ske  kan,  uyl  Re- 
soluere. 

Och  Eptherdi  der  kan  giifFuis  årsag  tiil  allehånde 
discurs,  som  angår  ded,  som  dy  forrebringer,  nar  Audi: 
Er  passerit,  Da  skall  den  mig  derhuos  notificeris. 

Naar  Audi:  er  ofi'uerstanden,  da  ma  dy  Admittfejris  at 
See  siig  om,  huor  ded  dennom  lyster.  Och  kan  Endten 
greffuen  ''^)  Eller  En  aff  herremenden  drage  med  dem  pa 
Amager  och  der  hiidtze  nogle  haarer.  Vale.  Rossenborg 
den  16  Maij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissøn  til 
hånde. 


157.  17.  Maj  1642. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

De  Rigsraader,  som  ikke  bo  i  Nærheden  af  Kjøbenhavn,  maa 
gjerne  rejse,  naar  de  ville.  Breruerne  maa  være  høfligere  end 
hidtil  mod  Hertug  Frederik.  Oluf  Pai-sberg  maa  ikke  rejse,  førend 
han  har  erklæret  sig  om  Bjergværket  i  Throndhjem  Len.  — 
Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse,  daterit  ygar,  Er  mig  ydag  tiil  hånde 
kommen,  Och  deraff  contenta  uel  forstanden.  Riigens 
Radtz  forloff  betreffeude.  som  icke  sa  neer  boer  herhuos, 
Da  ma  dii  forreiisse,  nar  dii  uyl. 

Naar  man  for  aluor  skal  tradere  med  dii  B[r]ehmer, 
Da  ma   inted  glemmis.  at   dy  Erriudris,    at  dy  Erre  nogiit 


')  Jvfr.  ovfr.  S    203  og  de  der  auf.  Breve  i  det  Følgende. 

'')  Grev  Valdemar  Christian.  Om  Tiden  for  hans  Tilbagekomst 
fra  Rusland  jvfr.  Smith,  Grevinde  Ulfeldts  Hist.  I,  XL,  hvoraf 
synes  at  fremgaa,  at  han  maa  have  været  i  Danmark  i  Be- 
gyndelsen af  April  1642. 

14* 


212  1642. 

høffeliger  ymod  derris  herre,  End  dy  hiidindtil  iierrit 
haffuer,  Tii  ded  ligger  mig  mehre  macht  pa  myn  Søns 
End  pa  Hyldesheims  befriielsse  for  keysserens  garnison  ^). 
Vale. 

Frederigsborg  den  17  Maij  Anno  1642. 

H:  Oluff  Passberg  ma  ingenstedtz  drage,  førend  hånd 
haffuer  Erkleerit  siig  Om  berriguerckit  y  trundhiems  lehn, 
som  hånd  haffuer  Indtildis  triickt  siig  for.  Ded  Er  best, 
att  alting  gørris  Nu  klardt  Om  bøndernis  arbeiid  tiil 
gruberne  ~). 

Udskrift:  Chanselereu  H:  Christian  tommissen  tiil 
hånde. 


15H.  19.  Maj  1642. 

Om  Efters\ai  af  Sejerværket  paa  Kronborg  og  om  torskjellige 
andre  Arbejder  paa  dette  Slot.  —  Afskr.  i  Manu-skriptaaml.  paa 
Ledreborg,  4.,  127. 


1)  Jvfr.  ovfr    S.  200. 

^)  28.  Maj  1G42  fik  Hannibal  Sehested  og  Frederik  Urne  Breve 
om,  at  da  Kongen  havde  besluttet,  at  Kobberværket  Guds 
Gave  ikke  for  Fremtiden  skulde  drives  højere  end  til  600 
Skpd.  Garkobber,  £or  at  Bønderne  ikke  skulde  fordærves,  saa 
skulde  den  Kontrakt,  som  var  sluttet  mellem  Oluf  Parsbei-g 
og  Hr.  Hans  (Lavritsen)  paa  Tonset,  kasseres;  for  Fremtiden 
skulde  Værket  drives  ved  Throndhjem  Lens  Bønder  alene. 
Norske  Rigsregistranter  VIII.  206  ff.  Om  Kobberværket  Guds 
Gave  (Gottes  Gabe")  i  Kvikne  Præstegjæld  se  Brevene  1632 -.35 
S.  402,  og  1636—40  S.  114.  Minerva  1793  II,  168.  Kraft,  Be- 
skrivelse over  Norge  I,  590 11.  Norske  Rigsregistr.  VIII,  38. 
133  f.  232.  245  248  ff.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplomat.  V,  244 
(hvormed  kan  sammenholdes  en  Skrivelse  til  den  kongelige 
Sekretær  Otte  Brockenhuus  fra  Christen  Bentsen,  Peter  Griiner 
og  Peder  Nielsen  om  at  ei-holde  Værket  i  Forpagtning,  dat. 
Kjøbenhavn  7.  Novbr.  1641,  Geh.  Ark.,  Reg.  89,  Kansler- 
breve). 


1642.  213 

Myn  segermager  y  køben:  •)  med  Christian  klenssmid  ^), 
boendis  y  Piile  •^)  strede,  skal  sendis  hiid,  at  dy  med  M: 
Hans  wldrich  ^),  Cassper  Hincke  och  Chriistoffer  Seger- 
mager heer  y  byen  ^)  beseer  Segeruerckiit  her  pa  slottit, 
Som  M:  hans  stenbuck  ^')  haffuer  giiordt,  om  ded  saledis  Er 
giiordt,  som  ded  sig  bør.  Den  lange  forløiien  briind- 
meister  fraa  hamborg  skal  tilholdis  at  skaffe  Brøndmeiisteren 
heer  ')  siin  form  igen,  Som  hånd  hannem  landt  haffuer  til 
at  støbe  Bliie  Rør  med.  NB.  Saframdt  hånd  siiger  siig 
inted  at  haft'ue  dem,  da  Erre  dii  forsatte  Etstedtz,  y  huor 
ded  och  Er.  Der  skal  forskyckis  hiid  til  M:  hans  Snyddecker 
120  tyldter  Bleegings  Plancker,  item  110  tyldter  fyrre  deeler 
aff  dem,  som  er  oplagt  paa  Rebberbanen.  M:  Hans  Ohne- 
møller  skal  fortiinge  Spiidtzerne  pa  dy  thuende  wyndel- 
trapper  heer  pa  hussiit,  som  gaar  op  tiil  mit  gemack  och 
op  tiil  Chanseliit.  Vale.  Croneborg  den  19  Maij  Anno 
1642. 

Christian, 


')  Josias  Schytte.  Han  nævnes  1645  og  senere  som  boende  i 
Pilestræde.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplomat.  I,  757.  II,  832. 
VI,  325.    Jvfr.  forrige  Bind  S.  6   63.     Danske  Mag.  V,  213. 

-)  Sands3mligvis  Christen  Alchenbrecht  (eller  Albrecht),  der  ofte 
forekommer  i  Rentemestr.  Regnskaber  for  disse  Aar.  Jvfr. 
Nielsen,  anf  Skr.  II,  804.  III,  228  f.  329.  VI,  320.  En  Christen 
Jensen  Klejnsmed  forekommer  1629  (III.  92).  og  en  Christen 
Klejnsmed  nævnes  1661  (I,  755).  Men  om  det  er  tre  eller  to 
forskjellige  Personer,  kan  ikke  afgjøres. 

^)  Afskr.  har:  Piibe. 

')  Hans  Ulrik  (eller  som  han  ogsaa  kaldes  Hans)  Svitzer,  Mester- 
smed paa  Bremerholm.  Nielsen,  anf.  Skr.  I,  754.  II,  807.  830. 
III,  92.  307.  378.  500    VI,  306.     Both,  Kjobenhavn  S.  183. 

'')  Hans  Navn  var  vistnok  Christoffer  Kletti,  se  Rasbech,  Fre- 
deriksborg Slots  Beskriv.  S.  212. 

^)  Om  Sejerværket  paa  Kronborg,  der  blev  forfærdiget  af  Hans 
Steenbuch  i  Kjøbenhavn,  se  ovtr.  S    26 

")  Brøndmesteren  paa  Kronborg  hed  Peter  Hofmann  (Bilag  til 
Sundtoldregnsk.  1643).  En  Mand  af  samme  Navn  var  1608 
Rothgieter  i  Gjethnset  ved  Helsingør  (Blom,  Kristian  IV's 
Artilleri  S.  10  f.). 


214  1642. 

159.  20.  Maj  1642. 

Til  Christeu  Thomeseii  Sehesfed. 

Kongen  ser  af  hans  Skrivelse,  at  Hansestædernes  Gesandter 
hidtil  kun  have  gjort  Forslag  om  Sundtolden  og  om  Forholdene 
i  Bergen;  begge  Forslag  ville  give  Anledning  til  adskillig  For- 
handling. Imod  Slutningen  af  Pintsen  vil  Kongen  rejse  til  Holsten. 
Waldow  er  kommen  fra  Preussen.  —  Geh.  Ark. 

Aff  dyn  skriiffuelse  haffuer  leg  forstanden,  At  Stedernis 
abgesanter  Endnu  inted  nyder  haffuer  proponent  End  om 
Lyndering  pa  tollen  y  sundiit  M,  Och  huad  dii  siig  offuer 
Bergen  borger  haffuer  at  besuerge^). 


')  Lybek  havde  i  den  sidste  Tid  anstrængt  sig  meget  for  at 
opnaa  Nedsættelse  i  Sundtolden  11.  Decbr.  1641  havde  Af- 
sendinge  fra  Staden  søgt  Kongen  i  Lejren  ved  Fulsbiittel  i 
denne  Anledning;  i  Februar  1642  havde  der  paany  fundet  For- 
handlinger Sted  i  Gliickstadt,  og  Kongen  havde  10.  Febr.  givet 
den  skriftlige  Resolution,  at  naar  de  l3'bske  Skippere  ved  Ind- 
sejlingen i  Sundet  i  dette  Foraar  vilde  stille  Kaution  for,  at 
de  ved  Tilbagekomsten  vilde  betale  Tolden  paa  den  Maade, 
som  Kongen  vilde  bestemme  ved  den  kommende  Herredag, 
saa  skulde  de  have  Lov  til  at  passere  uden  at  betale  de 
nyere  Toldforhøjelser.  Da  Kongen  ikke  strax  gav  sine  Told- 
betjente Ordrer  i  Henhold  hertil,  klagede  Lybek  derover  til 
Kongen  21.  Marts  (Geh.  Ark.,  Reg  90,  Originalbreve  fra  Staden 
Lybek  1630—48).  Men  Dagen  efter,  22.  Marts,  udsendte  Kongen 
Ordre  derom  til  Tolderne  i  Sundet  (Sjæll.  Tegn.  XXVII,  285). 
Det  var  altsaa  nu  ved  Herredagen  og  Rigsraadsmodet,  at  Sagen 
skulde  afgjøres.    Se  Brevene  Nr.  163  og  165. 

')  1641  havde  Magistraten  i  Bergen  indstævnet  Kontorets  For- 
standere for  Kongen  og  Rigsraadet  i  Anledning  af.  at  Kon- 
toret formentlig  drev  uberettiget  Kjøbmandsskab  til  Skade  for 
Borgerskabet.  De  Kontorske  mødte  vel  paa  Herredagen  i 
Bergen,  men  vilde  ikke  undergive  sig  Dom,  da  deres  Princi- 
paler ikke  havde  befuldmægtiget  dem  til  at  optræde,  hvor- 
imod de  ønskede  Sagen  afgjort  ved  Traktater.  Kjendelsen, 
der  afsagdes  5.  Juli  1641,  gik  ud  paa.  at  deres  Principaler 
skulde  møde  paa  første  Herredag  i  Kjebenhavn  det  følgende 
Aar  med  deres  Privilegier.  Dette  skete  ogsaa,  og  Sagen  fik 
da  det  Udfald  (30.  Maj  1642),  at  Kongen  ikke  længer  vilde 
være   bunden   ved  Odense-Recessen  af  1560,    og  at  der  blev 


IG42.  215 

Huilckit  beggeslags  uyl  giiffue  allehånde  Replicas, 
som  uyl  requirere  nogen  tiid ,  Isønderlighed  nar  ded 
kommer  dertiil,  At  man  uyl  uyde,  liuad  man  haffuer  siig 
tiil  dem  at  forsee,  Naar  behoff  gørris.  Huorpa  dii  danne- 
mend  mueligdt,  liige  som  dy  aff  Ham:  pa  Skanderborrig  ^i, 
inted  Erre  instruerit.  Helliige  dagen  Erre  y  henderne  -), 
udi  huilcke  leg  ymod  Enden  faar  at  begiiffue'j  henad 
landte  holstein,  Paded  ieg,  Endnu  førend  landtgerichtiit 
angaar  ^),  kan  See ,  huorledis  alting  staar  y  glyckstadt, 
huorfor  tyden  uyl  haffuis  y  achtt,  Paded  ieg  icke  faar 
skiild  for  ded,  leg  ingen  Årsag  Er  y.  Vale.  Crone:  den 
20  Maj  Anno  1642. 

Christian. 

Waldou  Er  ygar  kommen,  hiid  fraa  Priissen.  Ded 
skall  Lyste  mig,  huad  Enckedronningen  uyl  beginde  med 
hannem  ^) 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde. 


fastsat  nærmere  Bestemmelser  om  de  Kontorskes  Handel.  De 
maatte  fremdeles  handle  med  Indbyggerne  i  Nordlandene, 
men  derimod  ikke  med  Beboerne  af  Bergens  Stift,  og  med 
Fremmede  ikke  før  efter  14  Dages  Forløb.  Med  Hensyn  til 
Byens  Paalæg  og  Kontributioner  skulde  de  ikke  molesteres 
af  Borgerskabet.     Nicolaj'^sen,  Norske  Mag.  III,  85  &. 

')  Kongen  sigter  til  Forhandlingerne  i  Februar  1634  paa  Skander- 
borg med  hamborgske  Afsendinge.     Slange  S.  791  f. 

')  Pintsen  faldt  164v'  paa  d.  29.  Maj. 

')  Her  mangler  Ordet:  mig. 

')  Den  slesvigholstenske  Landret  begyndte  i  Rendsborg  6.  Juni. 
Lackmann,  Eiul.  z.  Schlesw. -Holstein.  Hist.  VII,  294. 

^)  Bernhard  v.  Waldow  havde  været  Hofmarskalk  hos  Kurfyrst 
Georg  Vilhelm  af  Brandenborg;  efter  dennes  Død  traadte  han 
i  Tjeneste  hos  Enkedronning  Maria  Eleonora  som  Marskalk 
og  blev  af  hende  anbefalet  til  Christian  IV,  der  gav  ham 
Titel  af  Raad.  I  Kongens  Ærinde  var  han  i  Foraaret  1642  i 
Preussen  for  at  repræsentere  ham  ved  Kurfyrst  Georg  Vilhelms 
Ligbegængelse;  men  ved  sin  Tilbagekomst  faldt  han,  der  ved 


216  1642. 

160.  21.  Maj  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Konigen  er  utilbøjelig  til  at  gaa  ind  paa  de  hanseatiske  Ge- 
sandters Fordringer  saavel  angaaende  Kontoret  i  Bergen  som  an- 
gaaende  Nedsættelse  af  Sundtolden.  —  Geh.  Ark. 

Åff  dyn  skriiffuelse,  mig  ydag  tylig  tilbande  kommen, 
Erfahrer  ieg,  huoruydt  y  Erre  kommen  med  den  ContJio- 
rische  sag  y  bergen,  Huorpa  ieg  inted  kan  suare,  aldenstund 
leg  aldrig  haffuer  Confirmerit  samme  Conthors  Priuilegia, 
Mens  altiid  holdt  ded  derfor,  at  ded  uar  Riigerne  Nytte- 
liiger,  at  handelen  stod  derris  ludiianer  saa  t'rii  for  som 
ContJiorit.  At  unde  Stedere  (I)  større  friihed  for  toll  End 
hollenderne,  ded  er  hel  betenckeligdt  Och  til  inter  (!) 
tienliigdt  uden  at  skiille  mig  ued  dy  fornemste  middel, 
ieg  haffuer  at  holde  mig  aff. 

At  foruendte  den  Assistens  Aff  Stederne,  som  kunde 
Resistere  hollenderne,  Naar  dy  haffuer  derris  Religion  y 
acht  som  bestaar  y  trafichen,  och  uyl  med  macht  gaa 
ygennom  Strømmen,  ded  er  inted  pr§summerlig . 

Att  tencke  pa  nogen  Recompans  aff  Riigit  for  den 
forlust,  ieg  deroffuer  kunde  hafue,  indtil  Stederne  kommer 
y  derris  forrige  stand  igen,  ded  Er  forgeffuis,  Aldenstund 
Riigens  Raadtz  Erkleering  pa  myn  syste  proposition  ded 
anderlediis  forklarer  ')•  Huorfor  ded  er  ded  siickerste  for 
os  paa  begge  siider,  at  alting  in  illo  statu,  som  ded  nu 
offuer  40  Aar,  gud  uerre  loffuit,  Roeliigen  werrit  haffuer, 
forbliiftuer,    Och    att    dy    ctim  pasientia  Eruarther    tyden, 


sin  bydende  Optræden  havde  skaffet  sig  mange  Fjender,  i 
Unaade  bos  Maria  Eleonora.  Urkund.  u.  Actenst.  z.  Gesch.  d. 
Kurf.  Friedrich  Wilhelm  v.  Brandenburg  I,  458.  576  f.  580  585. 
Enkekurf'yrstinde  Elisabeth  Charlotte  til  Christ.  IV,  Konigsberg 
18.  Maj  1642  (Geh.  Ark.,  Brandenborg  Nr.  32).  Jvfr.  ovfr. 
S.  196  og  Kongens  Brev  al  14.  Juni  1644. 
1)  Jvfr.  ovfr.  S.  210. 


1642.  217 

Naar  der  skeer  forandring  med  mig.     Vale.    Frederigsborg 
den  21  Maj  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:      Chanseleren   H:    Christian    Tommissen    tiil 
hånde. 


161.  21.  Maj  1642. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  giver  Orrlre  om  Anbringelsen  af  sin  Dronnings,  sine 
Brødres  og  sine  Børns  Lig  i  den  Begravelse,  som  han  bar  ladet 
indrette  i  Roskilde  Domkirke.  Hans  Broder  Hertug  Ulriks  Lig 
skal  hentes  fra  Meklenborg.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  gerne  Saa,  at  myn  gemahl  saligs  med 
myne  Brødriis  och  Børns  liig  kunde  y  Sommer  komme  y 
den  begraffuelse.  som  ieg  haffuer  ladiit  gørre  dertiil  y 
Rosskiild  domkiircke  O,  Da  skaldtu  uerre  derom  med  al 
fliid,  at  sliigdt  me  Ahsente  settiis  y  werck.  Om  myn 
Broders,  H:  wldrigs  salige  liig  Er  H:  Adolif  frederich  aff 
Meckelenborg  tilskreffuen '-'),  at  hånd  ded  uille  lade  følge, 
naar  derepther  kommer  bud,  aldenstund  hånd  Rader  for 
ded  stiifft  Biitzou.  Huorfor  der  skal  sendis  P2n  hen  ad 
warneminde  med  En  Piinasse,  som  kan  føre  liggit  henad 
køben: 

Myn  gemahl  saliigs  liig  skal  Settis  myt  y  grafifuen  uel 
op  tiii  weggen,  Saatt  dy  trende  Øngste  Børn  ^),  ieg  haffuer 
hafft  med  hinder,  kan  faa  rom  ued  fødderne. 


')  Jvfr.  om  Arbejderne  paa  Kapellet  Friis,  Kong  Christian  IV's 

Gravkapel  S.  4  tf. 
')  Det   følgende   Brev.  ]Sr.  162,    viser,    at  Skrivelsen   dog   endnu 

ikke  var  afgaaet. 
')  Kongen  mener  vel  de  tre  som  Børn  afdøde,  Frederik  (født  og 

død  1599),   Sophie  (fedt  og  død  1605)  og  Elisabeth  (født  1606, 

død  1608).     Disse  vare  dog  ikke  de  yngste  i  Alder. 


218  1642. 

Myne  thuende  Brødre  med  myn  Søn,  H:  wldrich  saliig, 
skall  Staa  Paa  den  hoiiere  siide  y  graffuen,  fraa  myn 
gemahls  kyste  at  Regne,  Naar  ansiichtiit  wendis  ymod 
Altariit.  Greif  frederich  *).  frøeken  Anne  katriine.  frøeken 
Mariia  katriine^),  alle  Saliige  y  gud,  skall  staa  thuerdt 
offuer  derfra  pa  den  anden  siide  y  Samme  grafi". 

Frederigsborrig  den  21  Maj  Anno  1642. 

Christian. 
Udskrift:     Stadtholderen  H:  Corfidts  wlfeldt  tiil  hånde. 


162.  26.  Naj  1642. 

Til  Frederik  Oiiuther. 

Han  skal  opsætte  en  Skrivelse  til  Hertug  Adolf  Frederik  af 
Meklenborg  angaaende  Transporten  af  Kongens  Broder  Hertug 
Ulriks  Lig  fra  Biitzow  til  Eoskilde.  —  Geh.  Ark. 

Eiin  Skreiiben  an  H:  AdalfF  friiderich  von  Meckelenburg: 
Weiil  ich  Endtslossen  Meiines  Brudern,  H:  wldrich 
Seliigen  Leiiche  von  Biidtzou  nach  Rotskii[l]dt  zu  transpor- 
tiren,  Als  ist  an  im  mein  freundt,  vetter  vndt  vatherliches 
gesinnen,  Er  woUe  sich  solches  nit  allein  Niit  zu  wiideren 
sein  lassen,  Sondern  auch  dii  hiilfflige  hånd  Meiinem 
darzu  abgeordneten  bythen,  das  dii  Leiiche  dy  warnau 
hinunther  an  mein  darzu  deputirtes  Skyff  kan  gebracht 
werden  '■''). 

Rossenburg  den  26  Maij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:     P'riiderich  gunther  zu  handen. 


')  Frederik  Christian,   Kongens  Søn  med  Kirstine  Munk,  f  1627. 
')  Døtre  med  Kirstine  Munk,  j  henholdsvis  1633  og  1628 
^)  Frederik    II's    Søn    Hertug   Ulrik    dede    1624    som   Biskop    af 
Schv7erin,  og  hans  Lig  henstod  da  lige  til  1642  i  Biitzow. 


1642.  219 

163.  26.  Maj  1642. 
Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Da  Gesandterne  fra  Lybek  og  Bremen  ikke  have  nogen  Fuld- 
magt fra  deres  Principaler  til  at  gaa  ind  paa  noget  om  Sund- 
tolden, skal  der  ikke  gjøres  dem  nogen  Indrømmelse.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  igaar  Riigens  Raadtz,  som  tilstede  uar, 
derris  Erinde  huos ')  mig  derhen  at  haffue  uerrit  Biri- 
gerit  ^i,  At  ieg  dy  Lybske  och  Brehmske  uylle  benåde,  at 
dy  lyge  ned  hollender  motte  nyde  tollen  y  Sundit,  indtil 
tyden  uar  forby,  som  y  siiste  forhandling  y  glyckstadt  be- 
uylgit  bleff,  Sa  er  derpå  denne  myn  Erklering,  At,  saframdt 
derris  gesandter,  som  her  tilstede  findis.  Saledis  siig 
haffde  Erkleerit,  som  man  uel  formodiit  haffde,  Da  haffde 
derris  begehring  bylligdt  funden  Staadt,  Mens  nu  dy  aldt 
tilforn,  bade  y  legerit  sauel  som  y  glyckstadt'^),  haffuer 
aff  mig  fornommen,  huorpa  sagen  stod,  Och  dy  dessen 
uacht  nu  heer  comparerer  med  ingen  fuldmacht  fra  derris 
principaler  y  den  sag,  Da  seer  ieg  inted  andit.  End  att 
samme  legation  aliene  Er  ansiiet  derhen  at  gehye  ^)  mig 
nogiit  aff  ued  Riigens  Raadtz  intercession  ^).  Vale.  Aff 
Rossen:  Den  26  Maj  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissøn  til 
hånde. 

164.  28.  Maj  1642. 
Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Ejler  Ulfeldt  skal  kaldes  tilbage  fra  sin  Stilling  som  Resident 
i  Madrid,  og  det  skal  overdrages  Henrik  Villumsen  Rosenvinge 
at  varetage  Forretningerne  der.  —  Geh.  Ark. 


^)  Orig.  har:  huor. 

')  Her  mangler:  har  forstaaet  eller  lign. 

3)  Se  ovfr.  S.  214. 

')  Vistnok  i  Betydning:  at  narre,  jvfr.  ovfr.  S.  13'^. 

')  Jvfr.  dog  Brevet  Nr,  165. 


220  1642. 

Ded  uyl  haffuis  y  acht,  at  den  wlfeldt,  som  Er  y 
Spannien,  med  ded  første  Opkyndigis  hans  bestiilling,  Och 
at  den  wylmsøn  befahliis  En  tyd  lang  at  forrette  der  y 
landit,  huad  som  der  forrefalde  kan.  Breffuen  tiil  wlfeldt 
skall  sendis  tredobbeldt  fram.  paded  haud  kan  baffue  dem 
wiis  0. 

Vale.     Aff  Rossenborg  den  28  Maj  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  till 
hånde. 


1^5-  8.  Juni  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  vil  ikke  modtage  Indblanding  af  de  lybske  og  bre- 
miske  Gesandter  i  hans  Strid  med  Hamborg.  Han  spotter  over 
Generalstaternes  Forsøg  paa  at  mægle  mellem  Kongen  af  England 
og  han:  Parlament.  Det  glæder  ham,  at  Kongen  af  Spanien 
ønsker  hans  Mægling  mellem  sig  og  Generalstaterne,  og  han  ud- 
trykker sin  Tilfredshed  med,  at  de  danske  Saltskibe  i  Spanien 
ere  blevne  vel  behandlede.  —   Gch.  Ark. 

Wdaff  dyn  skriiffuelse,  ued  Posten  framskiickit.  haffuer 
leg  forstanden,  huad  der  er  passerit,  der  dii  lybske  och 
Bremske  gesandter  fiick  derris  Ex^jedition,  b'iiden  ieg  fra 
køben:  uar  forreiist-).  At  dii  samme  dannemend /wm^iV^erer 
siig  at  uille  tradere  mig  och  dii  hamborger  ymellom.  Der 
dy  dog  uel  wed.  huorledis  tractaterne  pa  Skanderborg  affløb, 


')  Brevene  herom  udstedtes  samme  Dag,  28.  Maj.  Fridericia, 
anf.  Skr.  II,  267. 

*)  Trods  sine  tidligere  Udtalelser  (se  ovfr.  S.  219)  befalede 
Kongen  dog  ved  Skrivelse  af  Kjøbenhavn  3.  Juni  til  Tolderne 
i  Sundet,  at  Lvbekkerne  og  Bremerne  for  Fremtiden  skulde 
betale  Told  som  1637,  altsaa  som  fer  de  senere  Toldfor- 
højelser. Men  allerede  23.  Juni  udgik  en  ny  Skrivelse  til 
Tolderne  om,  at  Bremerne  skulde  betale  den  forhøjede  Told 
som  tilforn  (Sun  toldregnsk.). 


1642.  221 

item  med.  huad  for  En  maaner  dy  gerne  haffde  driillit  mig 
Nu  stackiit  siiden  tiil  fulsbyttell,  Ded  gaar  dem  Inted  Aan. 
Derris  dondt  kommer  mig  for  liigesom  Stathernis  Ambassade, 
som  gaar  henad  Engeland  der  att  Beconsiliere  konningen 
och  Parlamentiit,  Der  dy  dog  staar  in  maximo  p§riculo 
med  Prindtzen  aff  Vraniens  supereminens,  hånd  søger.  leg 
habiis.  at  Tempus  skall  slette  altiing.  Naar  den  Er  forby, 
da  haffuer  leg  inted  mehre  att  siige  derudi.  At  konningen 
aff  Hiispannien  gerne  Seer  myn  Interposition  ymellom  Siig 
och  Staterne,  ded  Er  mig  keerdt  at  fornemme.  Gud 
giiffue,  at  den  uylle  bedre  na  tiil  pa  ded  sted  End  den, 
som  leg  y  en  Rom  tyd  haffuer  hafift  for  y  tyssland. 

Att  dy  4  skiib,  som  haffuer  laad  y  Hiispanien  Hanibal 
Seestedtz  Saaldt,  Sa  uel  Erre  expedierit  ^),  Och  dii  danske 
Sammestedtz  Erre  uel  ansiiet,  ded  hørrer  leg  gerne.  Gud 
giiffue,  at  ded  ma  ware  lenge.  Miig  simis,  at  ded  gaar 
pa  En  manehr  tiil  Rundt  omkring  os.  Gud  giiffue,  at 
uy  motte  Erkende,  at  wy  liider  well.  Vale.  Aff  Renssborg 
hus  den  8  lunij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  toramissen  tiil 
hånde. 


166.  13.  Jnni  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

d'Avaux  har  tilsendt  Kongen  en  lang  Skrivelse,  hvori  han 
kaster  Skylden  for,  at  Fredsforhandlingen  trækkes  ud.  over  paa 
de  Kejserlige  og  Spanien.  Auerspergs  Forsog  paa  Separatunder- 
handlinger uied  Salvius  have  ikke  fort  til  noget.  Kejseren  vil 
vel  blive  noget  tilbøjeligere  til  Fred,  naar  Torstenson  har  Held 
med  sig.  Kongen  har  faaet  Oplysning  om  Pfuels  Hvervninger  i 
Hamborg.  —  Geh.  Ark. 


')  Se  ovfr.  S.  189. 


222  1642. 

31:  dauans  liaffuer  ued  M:  Syndtromein  skreffuit  mig 
En  lang  discurs  til '),  hiiorudi  hånd  excuserer  lians  herre, 
at  hånd  inted  Er  årsag  y  den  lange  ophold,  der  gørris  y 
friidtz  tradationen,  Aff  huilcken  skriiffuelse  ieg  haffuer 
sendt  greffuen  aif  Auuersberg  Copiani.  Huad  hånd  nu 
derpå  uyl  suare,  ded  giiffuer  tiiden.  Auuersberg  uar  stackiit 
for  denne  luridica-)  D:  Langerman ")  om  borde,  at  hånd 
skulle  fornemme  aff  Saluio,  Om  hånd  Icke  A  part  wylle 
lade  siig  Ind  y  tractater  med  keysseren.  Da  suarede  Sal- 
uius  hannem,  At  saframdt  hånd  uylle  handle  Erliigen  med 
hannem  och  uysse  ham  syn  plenipotens,  hånd  derpaa  haffuer, 
Da  uylle  hånd  uel  handle  A  part  med  hannem,  Mens  derpå 
kam  ingen  Suar  fra  greffuen^).  Ded  Er  y  allting  at  See, 
att  keysseren  ingen  Hist  haffuer  til  f[r]id.  M:  dauaus  alli- 
gerer  inter  alia  ded,  At  dentyd  myn  skriiffuelse  kam  keys- 
seren tiilhande,  huorudi  tyden  tiil  friidtz  tractationcn  blefi' 
ansatt,  Daa  uar  alle  dy  keysserlige  Ministrj  saa  glade, 
som  dy  kunde  bliiffue,  Mens  ded  første  kon:  aff  Hiispanniens 
Resident  Erfohr  ded,  da  magede  hånd  ded  Saa,  Att  ded 
bleff  heel  stylle  y  den  saag,  saat  ingen  talede  Om  friid 
att  Styffte. 

Dii  skal  uel  .1  parte  Iniperatoris  bliiffue  nogiit  smy- 
diger,  Om  tostessøn  faar  Nogen  fremgang  udi  dy  kuarter, 
hånd  Nu  y  Er  ^).  Den  Phulske  werbing  y  hamborg  Er 
numehr  forsuunden.'  leg  haffuer  faat  Aftenticas  copias  aff 
derris  accort,   dy   deroffuer   haffuer  giiordt  med  keysseren. 


')  d'Avaux's   Skrivelse    af  30.   Maj  er    trykt  hos   Londovp,    Acta 

publica  V,  775—78. 
^)  Talen  er  om  den  slesvigholstenske  Landret,  se  ovfr.  S.  215. 
*)  Dr.  jur.    Lorens    Langermann    fra    Hamborg,    kongelig    Raad, 

t    1658,    63    Aar   gammel.      Moller,    Cimbria    lit.  I,  330.      Om 

hans  diplomatiske  Virksomhed  jvfr.  Slange  og  Fridericia.     Se 

ogsaa  Brevene  af  10.  Maj  1643  og  23.  April  1644. 
')  Om  de  kejserlige  Forsøg  paa  at  aabne  Separatunderhandlinger 

med   Salvius   paa   Grundlag   af  Afstaaelsen  af  visse   Dele    af 

Pommern  se  Fridericia,  anf.  Skr.  II,  300. 
^)  Det    lykkedes    paa    denne   Tid   Torstenson    at  bemægtige   sig 

Lausitz  og  Hovedpladserne  i  Schlesien. 


1642.  223 

Som  gaar  derhen,  at  dy  med  dy  hamborgers  hiielp  ujlle 
hafft  Indkuartering  y  dy  nest  omliggende  kuarter.  Som 
dennom  dog  Indted  haffde  kund  geråde,  Om  dy  ded  skøndt 
haifde  begindt ').  Vale.  Aff  Rensborger  hus  den  13  Itmij 
Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:      Chanseleren    H:  Christian    Tommissen    tiil 
hånde. 


167.  F«tr  16.  Juni  1642'). 

Til  Ditlev  Reveutlov. 

Kongens  Bemærkning  paa  et.  Udkast  (med  Kancellisekretær 
Philip  Julius  Bornemanns  Haand)  til  en  B,esolutiou  om,  hvad 
Hertug  Frederik  skal  nyde,  nu  da  han  er  indtraadt  i  Mands- 
alderen  og  agter  at  gifte  sig,  og  hvad  han  skal  have  som  Arv 
efter  Faderen.  —  Geh.  Ark..   Bremen  Nr.  34. 

Wir  Christian  der  Vierdte 
etc.  Thuen  kundt  hiemitt  gegen 
menniglich,  nachdem  der  Hoch- 
wurdiger.  Hochgeborner  Furst, 
vnser  Freundtlicher.  Hertzlieber 
Sohn,  Her  Friederich  etc,  Er- 
wolter  vndt  Postulirter  zue  Ertz 
vndt  Bischoffen  etc.  (titul.) 
nunmehr  durch  Gottes  gnadc 
vndt  beystandt  sein  mannlicLes 


^)  Den  tidligere  svenske  Generalmajor  Conrad  Bertram  Pfuel, 
hans  Broder  Adam  Pfuel  og  Ulrik  Pentz  foretoge  Hvervninger 
i  Nedersachsen  til  Fordel  for  Kejseren,  men  lede  stor  Mangel 
paa  Penge,  og  de  af  dem  samlede  Tropper  bleve  senere 
adsplittede  af  de  Svenske.  Med  Urette  antog  man,  at  Chri- 
stian IV  stod  bagved.  Fridericia,  anf.  Skr.  II,  307  og  de  der 
anf.  Skr. 

")  Brevet,  med  hvilket  maa  sammenholdes  Nrr.  143  og  152, 
maa  i  Tid  ligge  forud  for  Christian  IV's  endelige  Resolution 
og  Arvedeling,  dat.  Rendsborg  16.  Juni  1642  (Orig.  paa  Per- 
gament med  Kongens  Segl,  Geh.  Ark.,  Kgl.  Testamenter  og 
Dispositioner  Nr.  2). 


224 


1642. 


alter  erreichet,  auch  sonsten 
iederzeitt  vnss  ein  gehorsahmer 
Sohn  gewehsen,  das  wir  also 
auss  bestendiger  vaterlichen 
gegenliebe  vndt  affection  hoch- 
ged:  S:  L:  zue  besserem  Ihrem 
kumfftigem  vnterhalt  vndt 
fursti:  Stats  ausskommen  nicht 
allein  vnser  antheill  in  deu 
lungsteroffneten  Pinnenbergi- 
schen  Ambtern,  wie  wirss  sambt 
allen  pertinentien  vndt  zuebe- 
horungh,  auch  hoch  vndt  ge- 
rechtigkeitt  erlangt  vndt  nun 
eine  zeitthero  besessen,  guettwil- 
ligh  wiederumb  erblich  cediret, 
auftgethragen  vndt  vberlassen, 
besonderen  auch  zugeleich  vnser 
Ambt  Schwabestett  mitt  allen 
dessen  låhrlichen  intraden.  ge- 
fållen  vndt  nutzungen  zeitt  S: 
L:  lebenss  bestendigh  einge- 
raumbdt.  vndt  sollen  Ihro  noch 
daruber  die  zwolfftausentEthler, 
so  Ihro  auss  vnserm  Reich  lahr- 
lich  gebuhren,  einen  wegk  wie 
den  anderen  iederzeiit,  so  lange 
der  liebe  Gott  S:  L:  beym 
leben  fristen  wirdt,  richtigh  er- 
leghet,  gelieffert  vndt  aussge- 
zahlet  werden.  Da  auch  vor- 
hochgedachte  S:  L:  durch  des 
allerhogsten  schickungh  vndt 
fernereu  dircction,  auch  auii' 
vnsern  vaterlichen  gnådigen 
anrath,  zue  conservaiion  vnserer 
Konigl:  Familie  vndt  Stammes 
heutt  oder  morgen  in  den  Standt 
der  Hey Higen  ehe  tretten  vndt 
also  eines  Leibgedinghs  fur  dero 
Hertzliebsten  benothiget,  soli 
Ihrc  darzue  vnser  Ambt*  Han- 
rouvp  ietz  alssdan  vndt  dan  alss 
ietzt  deputirct  vndt  verordnet 
seyn  vndt  bleiben,  nichts  de 
weiniger,  wan  deroselben  ge- 
liebter    herr    Bruder,     der    Er- 


Dass  Reiich  hatt  darmit 
nichtes  zu  thun,  sondern  das 
geldt  mus  aus  der  kammer 
gegeben  werden,  biis  das  das 
ambdt  Segeberg  sein  wiirdt. 


Pynnenberg. 


lti4->.  225 

wohlter      Printz      zue     Denne- 

marck.    Norwegen    etc,     etwan 

annoch     in     wehrendera      ehe- 

stande    von    dem    Allmåchtigen 

mitt    leibes    Erben    mogte    ge- 

seghenet    werden,    soli    S:    des 

Hern    Ertzbischofien    L:     vnser  i 

Ambt    Segebergh    nebenst    ob- 

angeregtem  Hanrou    mitt  allen  ^i^      ^jji    S^^dt  Lytcken- 

deren    Ståtten .    dorfferen    vndt      ,  .,,  t^     ^       ,, 

,    ,  1.        Tu  XI,     11      borff     mitt     gran     Fendtzeu 

zubehorungn  zue  Ihrem  antheyll  *^  '^ 

an  diesen  furstenthumben  ferner      gudt   ,i. 

erblich     haben     vndt    behalten, 

Im    wiedrigen    aber,     da   hoch- 

gedacht:    des    Printzen   L:     vn- 

beerbet  bleiben  vndt  also,  wel- 

ches     der     grundtguetige     Gott 

uoch     lange    verhuetten    wolle, 

mitt    todt    abgehen    solte,    was 

Ihro     alssdan     Gott     vndt    das 

gluck  gonnen  wirdt,  zugewartten 

haben.      Wir  haben  aber  dieses 

alles  auss  getrewer   vaterlicher 

vorsorghe    vndt    gemiithe,    wie 

obstehet,   gleichsamb  inter  filios 

vorher   disponiren   vndt    verord- 

nen  wollen.  versehen  vnss  auch 

gewisslich.     S:    L:     werde    mitt 

allem  Sohnlichem  danck  solches 

acceptircn  vndt  sich  mitt  obigem 

vergnugen    lassen,    massen   wir 

Ihro  dan  im  vbrigen  vndt  damitt 

Gottes   benedeyungh  wunschen 

sonder   alle  gefehrde.    Vhrkunt- 

lich  etc. 


^)  Godset  Neudort  fNeuendorf)  i  Holsten  tæt  ved  Liitjenburg  var 
i  Begyndelsen  af  det  17de  Aarhundrede  t'ra  Familien  Rantzau 
gaaet  over  til  Familien  Pentz.  Grev  Christian  Pentz  arvede 
det  efter  sin  Fader  Marqvard  og  forøgede  det  ved  1639  at  til- 
mageskifte sig  Staden  Liitjenburg  fra  Hans  Rantzau  til  Neu- 
haus.  Allerede  1642  afstod  han  baade  Byen  og  Godset  til 
Christian  IV  mod  at  t'aa  Godset  Wandsbeck  og  40,000  Rdl. 
Schroder,  Darstellungen  von  Schlossern  u.  Herrenhåusern  der 
Herzogth.  Schleswig,  Holstein  u.  Lauenburg.  Hamb.  1862, 
S.  88  i.  Archiv  f  Staats-  u.  Kirchengesch.  der  Herzogth. 
III,  177  ff. 

15 


22fi  1642. 

Wan  ihui  dii  dreiimal  hundert  daussendt  daler  von 
dem  Prindtzen  versiicherdt  werden,  so  mus  Er  sich  keiiner 
Mohilien  der  heiisser,  item  Munition,  so  verhanden,  an- 
massen,    auch   weiiter   zu    dem  Prindtzen  keiinen  zuspruch 

pretendiren,  wan  das  ambdt  Segeberg  sein  wiirdt. 

I 

Udskrift:    A  M:  M:  Keuentlau. 


168.  2.  Jali  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  deler  ikke  hans  Forventninger  om.  at  den  svenske 
Regering  vil  stille  sig  venlig  overfor  Enkedronningen.  Det  er 
bedst  for  hende  at  tage  Ophold  hos  Hertuginde  Anna  Sophie  i 
Schoningen.  Hertug  Frands  Albrecht  af  Sachsen-Lauenborg  er 
død,  og  den  svenske  Hær  bar  god  Fremgang.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse,  daterit  den  14  lunij,  Er  mig  ydag  til- 
hande  kommen,  Och  deraff  forstanden,  huad  du  formener, 
at  Enckedronningen  kunde  tiil  siin  vnderholding  udaff  Re- 
geringen y  Suerrig  haffue  at  foruendte,  Huilckit  ieg  for 
myn  person  inted  troer,  at  ded  skeer,  Wden  at  ieg  Seer 
først  Ett  breff  derpå  med  Regeringens  hender  vnder. 

Enckedronningen  kan  ingenstedtz  bedre  uerre.  End 
huoss  Søsteren  pa  Skeening,  y  betrachtung  at  hun  faar  huos 
ingen  anden  lossomendt  umso[n]st.  Och  om  ded  skøndt 
skeer,  at  søsteren  tager  hinder  tiil  siig,  da  wiil  hun  uerre 
forseckerit  aff  mig,  att  pengene  slager  inted  feiil,  Tii  sø- 
sterens middel  Er  inted  at  holde  Enckedronningen  y  siit 
hus  for  Inted. 

Hertug  frans  Albrecht  Er  død  '),  Och  haffuer  den  Suen- 
ske   Arrnej   Endomstund    god    fremgang    y    Slessingen    och 


')  Plertug  Frands  Albrecht  af  Sachsen-Lauenborg,   kejserlig  Ge- 
neralfeltmarskalk,    døde   30.   Maj    1642   efter    at  være  bleven 

saaret  i  Slaaiet  ved  Schw^eidnitz. 


1G42.  227 

Mehreii,  fordi  at  dy  keysserliche  gerne  sa  H:  fraus  Albredtz 
Ruin.     Aff  Glyckxborg  den  2  lulij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    A   M:   M:  wiibe. 

169.  6.  Juli  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  udtaler  sin  største  Misfornejelse  med  den  svenske 
Regerings  Svarskrivelse  angaaende  Enkedronning  Maria  Eleonora 
og  sin  Mistillid  til  dens  Hensigter.  Han  vil  traraade  hende  at 
undergive  sig  Kurfyrsten  af  Brandenborgs  Naade  og  vil  vedblive 
med  at  underholde  hende.  Han  sender  en  Afskrift  af  Stettiner- 
fredens  Artikel  om  dem,  som  begive  sig  fra  det  ene  Rige  til  det 
andet.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse  suh  Dato  den  23  lunij  med  dronningen 
aff  Suergis  Suar,  hynders  frummoder  angaendis,  Er  mig  y 
dag  til  hånde  kommen  \),  Och  deraff  Regeringens  store 
wbeskeiidenhed  Erfahrit,  Huorfor  du  pa  myne  wegue  skaldt 
lade  Regeringen  forstå,  mig  at  formene,  At  derris  wbe- 
skeiidenhed ymod  Enckedrouningen  Er  fast  Større  End 
hinders  forseeisse  ymod  Riigit,  Aldenstund  hun  Ingenstedtz 
werriit  haffuer  wden  huos  hinders  Neer  Slecht  och  derris 
gode  wenner  och  Naboer,  Och  Er  ded  whørdt,  att  Endten 
hiinder  Eller  nogen  Enckedronning  skulle  uerre  formendt 
att  drage  til  siine  wenner  Och  Naboer.  Holder  dy  mig 
inted  lenger  for  den,  dy  uyl  holde  Naboeskab  med,  da 
habis  leg,  at  dy  warer  mig  ad. 

At  hun  skulle  vndergiiffue  sig  Churfursten  aff  Branden- 
borgis   descretion,    ded    achter  leg   inted    at   Rade    hinder, 


')  Ved  Skrivelse  af  7.  Juni  havde  den  svenske  Regering  afslaaet 
at  bidrage  til  Enkedronningens  Underhold,  naar  hun  tog  Bolig 
i  Danmark  eller  hos  Hertuginde  Anna  Sophie  i  Schoningen, 
men  derimod  tilraadet,  at  hun  skulde  tage  Ophold  i  Preussen. 
Skandin.  Liter.  Selsk.  Skr.  1811  S.  112     18. 

15« 


928  1642. 

Huorfor  leg  achter  at  vnclerholde  hinder  framdelis  y  Myt 
och  hinders  Søsters  den  aff  Briinswigs,  hus.  Indtil  gud  y 
himmelen  derpå  wiil  gørre  forandring. 

Aff  Glycksborg  den  6  lulij  Anno  1642. 

Christian. 

Huad  der  Er  foraifskeiidit  y  ded  Stentiinske  (!)  fordrag 
om  dem,  som  forai'sagis  at  begiiffue  sig  aff  ded  Ene  konnig- 
rige  ind  y  ded  andiit '  ,  deraff  finder  du  copiam  herhuos, 
Epther  huilckit  dii  Suenske  herrer,  som  siiden  myste  hoff- 
uedit,  Ett  gadt  stund  holdte  sig  op  y  danmarck  ^). 

Udskrift:    A  M:  M:  wiibe. 

170.  6.  Juli  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  giver  nogle  Ordrer  om  Ulrik  Christian  Gyldenløves 
Ophold  i  Sorø;  de  unge  Landgrever  af  Uessen,  som  opholde  sig 
der,  vedkomme  ham  aldeles  ikke.  Kun  hvis  den  theologiske 
Professor  i  Rostock  fortjener  det,  bør  han  indkaldes  til  Sorø. 
Peder  Vibe  har  faaet  Befaling  til  at  tilkjemlegive  den  svenske 
Regering,  at  Kongen  vil  underholde  Enkedronningen  i  Danmark 
eller  Brunsvig.  Kongen  forstaar  ikke,  hvorfor  Auersperg  vil 
søge  ham;  thi  han  har  allerede  faaet  Afslag  paa  sin  Anmodning 
om,  at  de  kejserlige  Officerer  maatte  faa  indrømmet  Hverve- 
pladser i  disse  Egne.*—  Geh.  Ark. 

At  wldrich  Christians  '■'')  fordom  kammer  behager  hannem 
uel,    Som   diidhen    med    dy   vnge    Phaldtzgreffuer  ^)   er   an- 

')  Ved  Art.  18  i  Freden  i  Stettin  var  der  tilsikret  de  Under- 
saatter  i  de  tre  nordiske  Riger,  som  af  Frygt  for  deres 
Konges  Uuaade  maatte  st)ge  Tilflugt  i  et  af  de  andre  Riger, 
Lejde  og  Beskyttelse  i  dette  Rige. 

-)  Kongen  tænker  paa  de  Tilhængere  af  Kong  Sigismund,  f.  Ex. 
Erik  Sparre,  Hogenskild  Bjelke  o.  fl.,  som  i  Aaret  1596  og  de 
nærmest  følgende  Aar  flygtede  fra  Sverig  til  Danmark,  til 
Dels  paa  Vejen  til  Polen,  og  hvoraf  adskillige  bleve  hen- 
rettede i  Linkoping  Aar  IGOO. 

')  Om  Ulrik  Christian  Gyldenløves  Ophold  i  Sorø  se   ovfr.  S.  lfc>9. 

')  Baade  her  og  nogle  faa  Linier  senere  har  Kongen  ved  en 
Hukommelsesfejl  skrevet  Pfalzgrever  i  Stedet  for  Landgrever 


1642.  229 

kommen,  ded  er  mig  kerdt,  ty  disamme  gaar  mig  huercken 
med  hud  eller  haar  An.  Wldrich  Christian  kan  nock 
bliffue  huos  31:  Byørn ')  Och  der  spiissis,  Naar  der  Er 
giiordt  Kiichtighed  Om  dii  holstenske  herris  ^)  vnderholding, 
aldenstund  Paldtzgreffuerne  inted  kommer  mig  wed. 

Saframdt    den    Theologus    til    Rostock    er    saledis,    at 
hånd  meriterer  at  gørre  siig  umag  for  hannem,  da  kan  der 


af  Hessen.  10.  Jan.  1642  skriver  Henrik  Eammel  fra  Sorø  til 
Otte  Brockenhuus,  at  han  i  Henhold  til  Kongens  Missive  af 
3.  Jan.  om  hos  en  af  Professorerne  i  Sorø  at  leje  Logi  til 
Landgrevinden  af  Hessens  to  Sønner  har  fundet  M.  Bjørn 
Drachards  Bolig  at  være  den  bedste,  men  at  han,  forinden 
han  foretager  sig  noget,  ønsker  Oplysning  om,  hvor  mange 
Personer  de  unge  Fyrster  have  med  sig  (Geh.  Ark..  Reg.  89, 
Kanslerbreve).  30.  Jan.  fik  Henrik  Rammel  kongelig  Ordre 
til  at  akkordere  med  M.  Bjørn  om  Traktement  for  Land- 
greverne af  Hessen,  og  15.  Juni  befaledes  det  ham  at  anvise 
de  to  Landgrever  Logement  paa  Sorø  (Sjæll.  Tegn  XXVII, 
276.  349).  Deres  Navne  vare  Vilhelm  Christof  og  Georg 
Christian.  De  forlode  Sorø  i  Aug.  1644,  efterladende  sig  en 
betydelig  Gjæld  (Tauber.  Sorøe  Academies  Forfatn.  S.  XXXI). 
De  vare  Sønner  af  Landgrev  Frederik  til  Hessen-Darmstadt. 
Vilhelm  Christof  var  født  1625  og  døde  1681,  Geoi'g  Chi-istian 
fødtes  1626  og  døde  1677. 

')  Bjørn  Drachard. 

"")  Se  ovfr.  S.  34.  30.  Juli  1642  fik  Henrik  Rammel  omtr.  618  Rdl. 
som  Betaling  for  Underholdningen  af  de  unge  Herrer  af 
Gliicksborg  og  Nordborg  samt  Christian  (!)  Gyldenløve  med 
deres  Tjenere,  i  alt  15  Personer,  fra  15.  Jan.  til  1.  Maj. 
13.  Okt.  s.  A.  fik  han  atter  Penge  (omtr.  664  Rdl.)  herfor 
fra  1.  Maj  til  1.  Okt.,  men  kun  for  de  to  Hei'tuger  og  deres 
Folk,  i  alt  11  Personer,  og  det  samme  gjælder  om  den 
tredie  Udbetaling  (omtr.  749  Rdl.)  af  27.  Marts  1643.  Bjørn 
Drachard  fik  18.  Nov.  1642  omtr.  403  Rdl.  for  Ulrik  Christian 
Gyldenløves  Underholdning  selv  femte  i  et  halvt  Aar  fra 
2.  Juni  af  og  ligeledes  for  en  Piges  Kost,  som  i  denne  Tid 
havde  opvartet  Gyldenløve  og  igjen  var  forløvet.  27.  Jan. 
1643  gaves  der  Boldmesteren  Johan  Dajon  Betaling  for  6 
Raketter  og  26  Dusin  Bolde,  som  vare  afkjøbte  ham  i  det 
foregaaende  Aar  til  de  unge  Hei-rer  og  Ulrik  Christian,  og 
nogle  Dage  senere  fik  desuden  Boldmesteren  paa  Sorø,  Morten 
Hofman,  Betaling  for  12  Dusin  Bolde,  som  Gyldenløve  havde 
forspillet  paa  Sorø  (Rentemestr.  Regnsk). 


.230  1642. 

ga  bud  Epther  hannem  ').  Mens  om  ded  skulle  gaa  tiil 
med  hannem,  som  ded  giick  mig  med  den  tydske  Prest  y 
køben:,  som  leg  tog  an  pa  andriis  Relation  ^),  da  bør  du 
Och  hoffmeisteren  ^)  at  skiille  Os  ued  hannem  Igen. 

Dronningen  aff  Suergis  skriffuelse,  frummoderen  an- 
gaendis,  tindis  herhuos  och  kan  best  foruaris  huos  Chan- 
seliit.  leg  haffuer  befahliit  Peder  wiibe  at  lade  Regeringen 
forstå,  at  Enckedronningen  skall  bliiffue  aff  mig  vnder- 
holden  y  mit  och  hinders  Søsters  huss,  Eptherdi  sliigdt 
inted  løbber  ymod  den  Oprettede  friid,  Riigerne  ymellom 
oprettit  Er*). 


')  Det  theologiske  Professorat  i  Sorø  var  blevet  ledigt  ved 
Joachim  Krakewitz's  Ded  i  Begyndelsen  af  1642.  Hans  Efter- 
mand blev  Jørgen  (Georg)  Witzleben,  der  dog  forst  udnævntes 
1644,  idet  der  i  Mellemtiden  var  gjort  Forsøg  paa  at  skaiFe 
andre.  Den  i  Brevet  nævnte  Theologus  i  Rostock  er  sand- 
synligvis den  theologiske  Professor  der,  Dr.  Enoch  Hutzing, 
der  døde  1678  efter  et  temmelig  omflakkende  Liv  (Jocher, 
Allg.  Gelehrten-Lex.  II,  1792).  I  Efteraaret  1641  havde  han 
opholdt  sig  i  Kjøge,  hvorfi-a  man  har  et  Brev  fra  ham  til 
Biskop  Jesper  Brochmann  (Ny  kirkehist.  Saml.  III,  210  £,  jvfr. 
S.  174).  Da  den  rostockske  Professor  ikke  vilde  tage  Sæde  i  Sorø, 
tænktes  der,  ligeledes  forgjæves,  paa  Provsten  i  Haderslev 
Johan  Reinboth  (se  Kongens  Brev  af  14.  Maj  1643),  paa  Præsten 
i  Danzig  Johan  Botsack  (se  Brevene  af  16.  og  30.  Aug.  samt 
20.  Nov.  1643),  paa  Superintendenten  i  Lyneborg  Peter  Reh- 
binder  og  paa  den  afsatte  Præst  fra  Danzig  Johannes  Corvinus 
(se  Brevet  af  17.  Sept.  1643). 

■■')  Om  de  tydske  Præster  i  Kjøbenhavn  paa  Christian  IV's  Tid 
se  N3'  kirkehist.  Saml.  III,  144  ff.  Med  en  tidligere  tydsk 
Præst.  Bernt  Meier,  havde  Kongen  været  meget  misfornøjet 
1633,  da  han  omtaler  hans  „grove  Forseelser"  og  paalægger 
Biskoppen  at  undersøge  Sagen ;  og  Udfaldet  blev  da,  at  en 
Herredagsdom  gik  Præsten  imod,  og  at  han  maatte  gjøre  Afbigt 
(anf.  Skr.  S.  138.  192.  195).  Man  kan  derfor  formode,  at  Bre- 
vets Udtryk  sigte  til  ham,  men  med  nogen  Bestemthed  kan 
dette  ikke  udtales.  1642  var  Dr.  Thomas  Lindemann  Sogne- 
præst ved  Petri  Kirke  og  M.  Simon  Hennings  Kapellan;  paa 
Christianshavn  var  Matthias  Winke  Kapellan. 

^)  Hofmesteren  paa  Soro.  Henrik  Rammel. 

')  Se  ovfr.  S.  227  f. 


1642.  231 

Greffiien  aff  Auuersherg  kommer  hiid  med  ded  første  ^), 
Och  kan  leg  iiited  tencke,  huad  hånd  haffuer  heer  at  for- 
rette, Aldenstund  ieg  aldt,  førend  landtgerichtid  pa  Rens- 
borrig  angiick,  haffde  D:  Langermand  huoss  hannem  och 
lod  hannem  forstå  M:  dauausis  besuehring  om  frydtz- 
tradationens  lange  Ophold,  Och  hånd  da  suarede,  at  hånd 
sliigdt  hans  herre  uylle  lade  uyde,  huorpa  hånd  forhobdte 
snardt  at  haffue  Resolution,  Och  annecterede  ded  derhuos, 
Att  hånd  haffde  faat  befahling  aff  syn  herre  Att  communi- 
cer§   greff  Pendtz   nogit,    som  hånd  mig  skulle  forrebringe. 

Der  landtgerichted   nu   uar  Endt,    da  fiick  greff  Penss 

befahling  at  beskeiide  hannem  til  sig  ymellom  dette  -)  och 

ham:     Der  dy   nu   kam  sammen,    da  uar  ded  inted  andiit, 

End  at  eptherdi  Suensken  haffde  s'a  stor  progres  y  tyssland, 

Da  skulle  leg  forstatte  keysserens  officerer  loffpladtz  y  disse 

kuarter,  item  sende  greff  woldemar  Christian  med  ded  ge- 

worben  folck  keysseren  tiil   hiielp.      Huad   for   suar   derpå 

faldt,    ded  Er  lett  at  gette  'O,   saat   leg   inted   kan   tencke, 

huad  hans   anbringen  kan  werre.      Vale.      Aff"  Glyckxborg 

den  6  lulij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde. 


171.  11.  Juli  1642. 

Til  Chrisieu  Thomesen  Sehested. 

Kongen  sender  ham  et  Manifest  imod  Hamborgerne,  som  skal 
trykkes  i  Kjøbenhavn  under  Frederik  Glinthers  Tilsyn.  Auerspergs 
Bestræbelser  med  Hensyn  til  Hvervning  af  Soldater  fere  ikke  til 
noget.  —  Geh.  Ark. 


')  Auersperg  kom  i!.  Juli  til  Christian  IV  i  Gliickstadt.  Danske 
Saml.  2.  R.  III,  389. 

'')  o:  Gliickstadt. 

')  Om  Anerspergs  Forsøg  paa  at  faa  Kongen  til  at  tillade  Kej- 
seren Hvervninger  i  sme  Lande  og  overlade  ham  sine  af- 
takkede Soldater  se  Fridericia..  anf.  Skr.  II,  307. 


232  1642. 

Herhuos  haffuer  du  ded  at  Emphange,  Som  landt  Chan- 
seleren  ')  haffuer  Epter  myn  befahling  forfattit  ymod  dy 
hamborger  Och  deducerit  worris  lura  ymod  dem,  huilckit 
skall  tryckis  y  købeu:  -),  fordi  her  Er  huos  denne  Bag- 
triicker  •*)  Icke  saa  mange  Baagstauer,  som  dertil  behøffuis. 
Frederich  gundter  skal  befahliis  at  haffue  opsicht  derpå, 
At  ded  icke  allene  tryckis  Correct,  Mens  ochsa  at  man 
kan  faa  ded  ferdig  med  ded  første. 

Aff  den  conferens,  der  Er  holdt  med  greffuen  aff 
Auuersberg,  kan  nocksom  Erfahris,  at  der  bliiffuer  inted 
aff,  Tii  man  kan  ingen  Munsterpladtz  tilstede  hannem  y 
disse  kuarther,  Ickeheller  loffue  hannem  nogen  aff  worris 
Soldater. 

Vale.     Glycksborg  den   11  lulij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  till 
hånde. 


172.  17.  Juli  1642. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

De  nærmest  boende  Rigsraader  og  Adelen  i  Sjælland  skulle 
forskrives  med  det  ferste  til  Kjøbenhavn  i  Anledning  af  de  rus- 
siske Gesandters  OphoJd  her.  —  Gdi,.  Aik. 

Der   uyl   gørris   breff  til  dii   Neste    Raad    Och  Adelen 
heer  y  Siieland,  att  dii  Erre  heer,  ded  første  Mueligdt  Er, 


*)  Den  holstenske  Landkansler,  Heinrich  von  Hatten.  (Jvfr.  om 
ham  Moller,  Cimbria  lit.  I,  238.  iSchroder,  Gesch  u.  Beschreib. 
der  Stadt  Schleswig  S.  149.) 

')  Skriftet  udkom  med  Titel:  Griindtliche  ans  den  Rechten  vnd 
Historischer  warhaiFten  Bewandnuss  genommene,  auch  mit 
Documenten  vnd  der  Hamburger  selbst  elgenen  verschiedenen 
Confessionen,  Bekandnussen  vnd  Huldigungs-Geliibden  com- 
probirte  vnd  bestadigte  Eemonstration.  Det  bærer  Datum: 
Kopenhagen  Anno  lG4:i  den  lO.  Sept. 

^)  Andreas  Kock;  se  om  ham  Brevene  1636—40  S.  167. 


1642.  233 

paded  dii  Muskouiter  kan  faa  Audiens  och  komme  derris 
kaas,  ty  heer  tiiener  dji  Inted  lenge  ').  Vale.  Aff  Rossen- 
borg  den  17  lulij  Anno  1642. 

Christian- 
Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian    tommissen    till 
hånde. 


173.  18.  Juli  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  vil  kun  bevilge  den  franske  Resident  i  Stockholm 
Sundtoldfrihed  for,  hvad  han  bruger  til  sit  eget  Huses  Fornødenhed, 
hvis  det  kan  bevises,  at  Gesandter  og  Residenter  andre  Steder 
nyde  lignende  Begunstigelser.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriffuelse  sub  dato  den  2  Huius  Er  mig  ydag 
til  hånde  kommen,  Och  deraff  forstanden,  At  den  fran- 
søssiske  Mesident  y  Stockholm  -)  begerer  ded  tolfrii,  som 
hånd  til  hans  hussiis  fornødenhed  behøffuer,  Huorpa  ieg 
dig  inted  forholder,  At  nar  leg  Erfahrer,  in  quo  loco  sliigdt 
skeer,  da  skal  ded  hannem  Ochsa  vedderfahris.  Myne 
gesandter  Och  Resiidenter  haffuer  altiid  maat  betale, 
Epthersom  gemen  køb  werrit  haffuer,  wden  maa  skee  at 
du  Niider  sliigdt.  mig  waffuydendis  ■'). 


')  I  Henhold  til  Kongens  Ordre  fik  en  Del  Adelige  under  18.  Juli 
Brev  om  snarest  mulig  at  rejse  til  Kjøbenhavn  (Sjæll.  Tegn. 
XXVII,  354).  De  russiske  Gesandter,  der  skulde  forhandle 
om  Fornyelse  af  de  gamle  Forbund  mellem  Rigerne,  om  Af- 
slutningen af  et  nyt  samt  om  Valdemar  Christians  Ægteskab, 
havde  Audiens  hos  Kongen  27.  Juli.  Man  blev  kun  enig  om 
en  kortfattet  Fornyelse  af  de  gamle  Traktater.  Christian  IV's 
Resolution  til  dem  afgaves  2.  Aug.  Slange  S.  ll.Sfi  f  Danske 
Saml.  2    R.  III,  390.     Fridericia,  anf  Skr.  II,  318  f 

-)  d'Avaugour. 

^)  Jvfr.  Brevet  Nr.  179. 


234  1643. 

Dy  rosser  dem  lo  selffiier  y  Suerrig,  at  dii  haffuer 
ingen  tiilførssel  fornøden  uden  aff  Saaldt  och  wiin,  Nu 
komme  begge  dii  thuende  slags  tolfrii  Igennom  Sundit, 
sauydt  ded  beuyssis  at  uerre  Suenskens  Eiigen  godtz,  Saat 
man  for  hans  begering  skiild  intid  Niitt  haffuer  behoft'  att 
gørre.  Der  ligger  uyst  nogiit  andiit  derunder  begraffiien, 
gud  giiffue,  huad  ded  och  Er. 

Aff  Rossenborg  den  18  Iidij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    A  M:  M:  wiibe. 

174.  18.  Juli  1642. 

Til  ('hristeii  Thonieseu  Sehested. 

Da  den  Kommission,  som  skal  dømme  i  en  Strid  mellem 
Kongen  og  Hertugen  af  Gottorp  angaaende  en  Inddigning,  sikkert 
ikke  vil  bringe  Sagen  til  Ende.  vil  Kongen  strax  efter  dens  Kjen- 
delse  appellere  til  den  Voldgiftsret  af  Raader  fra  begge  Sider, 
som  er  fastsat  i  Unionen  mellem  Hertugdommerne  og  Konge- 
riget. Kongen  angiver,  hvilke  Raader  han  vil  udnævne  dertil.  — 
Geh.  Ark. 

Eptherdi  der  falder  en  striid  for  Imellom  mig  och  hertug 
frederich  om  Et  dyguessendt,  huor  myne  bønder  tillige  med 
hertugens  haffuer  Inddygit  Ett  anseendtlig  støcke  land, 
huoraft'  hans  bønder  Nu  inted  uyl  vnde  myne  aff,  Sa  Endog 
der  er  aff  os  begge  beuylgit  En  Commission  at  dømme  par- 
terne ymellom,  da  Er  ieg  dog  uys  paa,  at  der  bliifiuer  inted  aff, 
fordi  att  dii  mor§  solito  Riider  thu  weiie  och  lader  werckiit 
stycke.  Huorfor  leg  strax,  Eptherat  commissionen ,  som  sagdt 
Er,  Er  forrettit  in  loco,  uyl  Appellere  for  Vnionen  der  at  føre 
sagen  vd,  Och  Neftne  dyn  person,  lørgen  Seefeldt,  Jørgen 
wiind,  gregers  krabbe,  Hans  lyndenou  den  wnge  Och 
detloft"  Reuendtlou  dertil  att  møde  y  kolding,  tiiordten 
dag  Eptherat  samme  Commission  Er  End,  som  Er  ansat 
y  dag  Otte  dage,  Och  begere  aff  hertugen  derymod,  at 
hånd  y  liige  made  mig  lader  uyde,  huem  band  pa  syn 
siide  dertiil  bruge  uyl,  Och  derhuos  sende  mig  derris  Edtz 


1642.  235 

opladelsse,  liigelydendis  med  Eders.     Vale.    Aif  Rossenborg 
den  18  Tulij  Anno  104^. 

Christian. 

Udskrift:      Chanseleren    H:    Christian    Tommissen    til 
hånde. 


175.  29.  Juli  1642. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  har  i  Rustkammeret  paa  Tøjhuset  tegnet  et  Udkast 
til  Instrumenternes  Opstilling  paa  Rundetaarn,  Longomontanus 
og  hans  Hjælpere  skulle  undersøge  det.   —  Geh.  Ark. 

leg  haffuer  tegnit  wiielsen  ^)  aff  tarnit  ued  Regendtzen 
pa  Riistkammerit  y  Tøyhussit  ^),  Derhuos  Pladtzen  aff  huer 
Instrumendt,  Huorfor  du  skaldt  befahle  M:  Christen  lum- 
borg  ■^)  cum  soiiis,  at  dy  gaar  derhen  Och  seer,  om  ded 
saledis  eller  anderledis  skal  werre.  leg  haffuer  §ligerit 
den  Pladtz  dertill,  fordi  ieg  der  kan  komme  sommetyd 
hen  Och  see,  huad  dy  gør*).  Vale.  Rossenborg  den  29 
lulij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tom  missen  til 
hånde. 


')  o:  Vidden,  hvilket  vistnok  paa  Grund  af  den  omtalte  Plads  for 
Instrumenterne  maa  forstaas  som  Taarnets  øverste  og  bredeste 
aabne  Del,  Platformen. 

-)  Orig.  har:  høyhussit. 

■*)  Christen  Sørensen  Lomborg  eller  Longomontanus,  Professor 
i  Astronomi  ved  Universitetet,  Tyge  Brahes  bekjendte  Discipel. 

^)  Det  kan  bemærkes,  at  Henrik  v.  Qvalen  under  17.  Novbr. 
1642  fik  Brev  om  at  have  Inspektion  med  de  mathematiske 
Instrumenter,  som  Kongen  havde  ladet  opsætte  paa  det  nye 
Taarn  (Sjæll.  Reg.  XXI,  181). 


236  1642. 

176.  29.  Juli  1642. 

Til  Christen  Thoineseii  Sehested. 

Om  Forhandlingerne  med  de  russiske  Gesandter  angaaende 
Valdemar  Chx'istians  Ægteskab  samt  om  den  svenske  Residents 
Forebringende  angaaende  Fredstraktaten  og  Nedsættelse  i  Sund- 
tolden for  Liflænderne.  ■ —  Geh.  Ark. 

leg  haffuer  aff  dyn  skriiffuelse  forstanden,  huad  dii 
Muskouyterske  gesandter  hatfuer  forregiiffuen  Om  greffue 
Waldemar  Christians  giifftermal,  Huorpa  ieg  dig  inted  for- 
holder, Att,  naar  altiing,  som  oss  ymellom  Er,  først  Er 
klaardt,  da  er  ded  tiilig  nock  at  tale  Om  sliigdt  0. 

Den  Suenske  kluuder  ^)  uaar  huos  mig  ygar  och  sna- 
ckede En  hab  om  friidtz  tradaterne  och  tollens  forlettering 
for  dii  Riiger  och  dem  aff  Reffuel,  huorpa  ieg  gaff  hannem 
til  suar,  at,  naar  band  gaff  mig  hans  anbringen  skrifftlig, 
daa  skulle  band  faa  suar  derpå,  Huorfor  du  skaldt  sliigdt 
skaldt  (!)  aff  hannem  lade  affoddere,  paded  man  sig  derpå 
kan  Erkleere  ■^).     Vide.    Aff'  Ibstrup  den  29  lulij  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  til 
hånde. 


177.  *  Juli  1642^). 

Til  Nikkel  Helmer  Kock. 

Om   Forholdsregler,    som    han    skal   tage    ved  Visitationen    af 
Skibe  i  Norge.  —  Gch.  Ark. 


')  Se  ovfr.  S.  233. 

*)  Den  svenske  Resident  i  Helsingør,  Johan  Stromfelt. 

^)  Stromlelt  begjærede,  at  den  Nedsættelse  i  Tolden,  som  1641 
var  bleven  tilstaaet  Nederlænderne,  ogsaa  skulde  indrømmes 
de  svenske  Undersaatter  i  Lifiand,  men  den  danske  Regering 
nægtede  at  gaa  ind  derpaa.     Fridericia,  anf.  Skr.  II.  286. 

'')  Tiden  fremgaar  af  følgende.  I  Geh.  Ark.  (Reg.  89,  Kansler- 
breve) findes  et  Brev  fra  Nikkel  Kock  til  Otte  Brocken- 
huus,  ledsaget  af  en  større  Indstilling,    som  han  ønsker  foi-e- 


1642.  237 

Resolution  Pa  Nyckel  kockiis  Skriiffuelse. 
1.     Naar  hånd  lader  mig  derris  Naffn  uyde,  som  Erre 
løbben  bordt  Och  indted  wyllit  sig  lade  Visitere,   Da  uyl  leg 
uel  finde  dem. 


dragen  for  Kongen.  Begge  ere  dat.  Hs.  Maj.  Orlogsskib 
Snarens  vend  18.  Juni  1642.  I  det  større  Aktstykke  fortæller 
han,  at  han  nu  efter  Kongens  Betaling  er  opkommen  til  Norge 
og  ligger  i  LaurkuUen  (i  Christiania  Fjord).  Han  klager  over 
den  megen  Uskikkelighed,  der  gaar  i  Svang,  og  opkaster  en 
Del  Spørgsmaal,  hvorpaa  han  ønsker  Kongens  Resolution, 
nemlig  1)  hvorledes  der  skal  forholdes  med  de  Skibe,  som 
bortsejle  uden  at  være  visiterede ;  2)  hvor  lange  og  store 
Skottebjelker,  der  maa  udføres,  skulle  agtes,  thi  de  udføres  nu 
paa  24  Fod,  medens  han  mener,  at  de  kun  bør  være  12  Fod ; 
3)  om  der  maa  bevilges  Udlændiske  og  Indlændiske  Føring, 
thi  fra  Drammen  komme  Skibe,  som  have  3 — 400  Deler  til 
Føring  foruden  andet ;  4}  om  han  ikke  maa  afsætte  udygtige 
Visitører,  som  opføre  sig  utilbørlig  og  ikke  se  paa  Kongens, 
men  paa  deres  eget  Bedste,  og  i  deres  Sted  indsætte  dygtige 
Personer;  5)  hvorledes  der  skal  forholdes  med  Lodbjelker,  der 
udføres,  thi  skjønt  de  ere  gode  Master,  30,  40,  50  Alen  lange 
og  3,  4,  5  Fod  i  Kanten,  fortoldes  de  dog  kun  som  Bjelker, 
„thi  af  Fyrrebjelker  paa  18  Alen  gives  3  Rdl.  Told  og  svar 
lidet  mere  af  Masterne,  som  kaldes  Lodbjelker,  nemlig  5  Rdl."; 
6)  han  har  skrevet  til  Statholderen  om  at  faa  en  liden  Pinke 
med  4—6  Falkonetter,  som  kunde  blive  liggende  i  LaurkuUen 
under  Befaling  af  en  dygtig  og  tjenlig  Karl,  som  han  har 
hos  sig,  medens  han  selv  med  Skibet  Snarensvend  ser  sig  om 
paa  andre  Steder.  Det  er  ham  meget  magtpaaliggende  hurtig 
at  faa  Svar,  navnlig  med  Hensyn  til  Føringen;  indrømmes 
den,  mener  han,  at  hele  Lasten  tilsidst  bliver  til  Føring. 
Intet  af  Brevene  er  egenhændigt,  ikke  engang  den  lille  Efter- 
skrift nederst  i  det  mere  private  Brev:  „Jeg  havde  tænkt  at 
ville  faaet  gode  Dage,  jeg  kom  ud,  mens  nu  gaar  de  onde 
først  an.  Saa  vil  hun  komme,  sagde  Peder,  Kokken  vilde  bide 
ham."  Seglet  viser  et  Skjold  (uden  Hjelm),  hvori  en  Blomst 
og  derover  Bogstaverne  N.  K  H.  Under  Udskriften  er  til- 
føjet: „Brevene  blev  ikke  leveret  denne  Skipper  førend  idag 
den  28.  Juni  1642,  formedelst  Vinden  var  kontrari."  Kongens 
Svar  paa  de  opkastede  Spørgsmaal  kan  herefter  sikkert  hen- 
føres til  Juli.  —  Her  skal  blot  endnu  mindes  om,  at  Nikkel 
Kock  11.  Maj  1642  havde  faaet  Befaling  til  at  forestaa  Skibs- 
visitationen  i  Norge  'Brevene  1632 — 35  S.  166). 


238  1642. 

2.  Alle  dy  lod  byelcker,  som  Nogiit  store  Erre,  saat 
dii  kunde  Regnis  for  Maaster,  Om  dy  ycke  uar  huggen 
fiirkandtig,  skall  giiifuis  till  toll  3  Riix  daler  styckit  ^) . 

3.  leg  Er  Ingen  Nogen  føring  gestendig,  aldenstund 
ded  Er  En  sag,  som  gaar  Skiipper  och  Badtzmend  Imellem, 
huad  førring  dy  skall  liaffue  -)• 

4.  Hannem  Er  befahliit  att  inquirere,  om  Visitørerne 
gør  ded,  dy  bør  att  gørre.  Erfahrer  hånd,  dennom  att 
gørre  andiit  End  ded,  dy  bør  att  gørre,  daa  bør  band 
lade  mig  ded  uyde,  Saa  uyl  leg  uell  finde  dem. 

5.  Stadtholderen  skall  faa  befabling  att  skaffe  hannem 
En  lacht. 


178.  5.  Angnst  1642. 

Til  Svar  paa  Kongen  af  Polens  Haandskrivelse  skal  der  ud- 
færdiges et  Rekreditiv  for  Baudissin,  hvem  Kongen  har  meddelt 
sine  Heu.sigter.  —  Geh.  Ark. 

Auff  disses  hiibeigefugtes  des  konning  in  Pohlen  handt- 
briiffuelein  Soli  Eiin  Recreditif  gemacht  werden,  worein 
sol  vermeldet  werden,  das  Baudessen  von  miir  auff  sein 
anbringen  meine  gemiidtz  meinung  Endecket'O 

Rossenborg  den  5  Augu:  Anno  1642. 

Christian. 


')  Forordningen  af  ^3.  Juli  ICAO  om  Trælast-Told  i  Norge  havde 
til  Supplering  af  Toldrullen  fastsat,  at  der  af  en  Tylvt  store 
firkantede  Bjelker,  som  kaldes  Lodbjelker,  skulde  gives  5  Rdl. 
i  Told  (Norske  Eigsregistr.  VII,  738).  En  senere  Forordning 
af  24.  Jan.  1641  havde  forbudt,  at  Tommer,  der  kunde  bruges 
til  Master,  maatte  regnes  for  Lodbjelker,  og  bestemt,  at  der 
for  det  skulde  erlægges  samme  Told  som  for  aster  (anf. 
Skr.  VIII,  17);  men  denne  sidste  Forordning  synes  man  ikke 
at  have  husket. 

2)  Føring  o:  „saa  meget  Gods,  som  Skibsfolk  have  Tilladelse  til 
fragtfri  at  tage  med  sig  og  handle  dermed  for  egen  Regning'. 
Vidsk.  Selsk.  Ordbog.  " 

^)  Wolfgang  Heinrich  v.  Baudissin  havde  overbragt  Christian  IV 
en  Haandskrivelse  fra  Kong  Vladislav  IV  af  Polen,  dat.  23.  Juli 
(n.  St.).    Rekreditivet  for  ham  udstedtes  7.  Aug.,  og  Christian  IV 


1642.  239 

179.  7.  August  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Meningen  med  Kongens  Skrivelser  angaaende  Enkedronningen 
af  Sverig  er  den,  at  han  ikke  vil  raade  hende  til  at  overgive  sig 
til  Kurfyrsten  af  Brandenborgs  Naade,  og  at  han,  hvis  den  svenske 
Regering  ikke  vil  give  hende,  hvad  der  tilkommer  hende,  vil  give 
hende  det  nødvendige.  Han  vil  ikke  gaa  ind  paa  d'Avaugours 
Ønske  om  Sundtoldfrihed  for  sit  Forbrug.  Den  svenske  Regering 
vil  have  Vanskelighed  ved  at  svare  paa  Kongens  Forslag  an- 
gaaende Fredstraktaten.  —  Geh.  Arie. 

Dyn  skriffuelse  suh  Dato  den  30  lulij  Er  mig  Igar 
tilhande  kommen,  Och  deraff  forstanden,  At  du  inted  kandt 
uyde,  Om  du  skaldt  lade  Regeringen  forstå,  At  ieg  achter 
at  vnderholde  Enckedronniugen  huos  mig  eller  y  hinders 
Søsters  hus,  Huorfor  ieg  dig  hermed  inted  forholder,  Att 
ieg  motte  gerne  wiide,  huad  ieg  skulle  skriiffue  dig  sliigdt 
tiil,  wden  at  du  Skulle  lade  Regeringen  ded  forstå.  At 
rade  Enckedronniugen  at  begiiffue  siig  vnder  Churfursten 
aff  Brandenburgs  Discretion,  ded  skeer  aldriig. 

Meningen  Er  denne.  Wiil  Regeringen  Inted  giiifue 
hinder  ded,  som  hinder  forskreffuit  Er,  Da  kan  leg,  gud 
werre  loffuit,  føde  hiin(I),  Indtil  werit  wender  siig.  At  du 
skriffuer,  dig  at  haffue  hafft  Ded  tolfrii  y  franckerige,  som 
du  haffde  huos  dig  pa  Reiissen,  Sa  er  ded  lang  et  andiit, 
at  du  haffuer  hafft  diit  tolfrii  som  en  passager^  som  uar 
fraa  mig  forskyckit,  End  at  den,  som  ligger  y  Suerrig  som 
En  Resident  Aar  vd  och  Aar  Ind,  skulle  y  Sundit  haffue 
frii,  huad  hånd  wylle  gørre  folck  wiis,  att  ded  skulle  tiil 
hans   hussholdings   fornødenhed  ')•      Ded  Er  hest,    at   du  y 


synes  at  have  udtalt  sig  for  et  Forbund  mellem  Danmark  og 
Polen.  Fridericia,  anf.  Skr.  II,  306.  Han  var  under  sit  faa 
Dages  Ophold  i  Kjøbenhavn  indkvarteret,  som  det  synes,  hos 
Hofmynsterskriveren  Hans  Bøjesen,  men  han' fik  tillige  Trak- 
tement hos  en  Borger  i  Byen.  Christoffer  Beyer  (Rentemestr. 
Regnsk.). 
•)  Se  ovfr.  S.  233. 


240  1642. 

Suerrig  betaler,    huad    du  faar,    Epther   landtzens  manehr, 
Och  at  fransossen  gør  liige  Saa  heer  y  Riigit. 

Dy  gode  herrer  y  Suerrig  haffuer  liiidindtil  storliigen 
beklagit  siig,  at  keysseren  inted  wylle  Ratificere^  huis  som 
med  M:  Lydtzou  in  pr§liminarihus  sluttit  waar,  Mens  leg 
formener,  at  dy  skal  haffue  Større  wmag  dermed,  at  suare 
pa  dyn  anbringen  Epther  herhuosføiiede  instructions  Ind- 
hold, End  som  dii  nogentiid  hafifuer  hafft  '). 

Københaffuen  Slott  den  7  Augustj  Anno   1G42. 

Christian. 

Udskrift:     A  M:  M:  wiibe. 


180.  Omtr.  7.  Aagust  1642^). 

Til  Peder  Vibe. 

Han  skal  klage  til  den  svenske  Eegering  over  den  Adfærd, 
en  svensk  Kaptajn  har  tilladt  sig  under  Bornholna  mod  Valdemar 
Christian.  —  Geh.  Ark. 

Wdi  mit  forrige  glemde  leg  y  En  hast  at  Commandere, 
At  du  Iblandt  andit  Skulle  giiffue  den  Suenske  Regering 
tiilkende,  Huorledis  En  aff  Suerrigis  Riigis  Capiteiter (}.) 
tiil  wandtz  haffuer  siig  Imod  greff  woldemar  Christian  vnder 
Borringholm  Coniporterit,  Som  du  aff  huosføiiede  greffuens 
ludleg    haffuer    at  Erfahre  O-      Huorfor    du    sliigdt    skaldt 


')  Efter  at  Auersperg  havde  overbragt  Christian  IV  Kejserens 
Ratifikation  af  Præliminærtraktaten,  lod  Kongen  under  7.  Aug. 
Vibe  meddele  den  svenske  Regering  dette  og  foreslog,  at  Ud- 
vexlingeji  af  Lejdebrevene  skulde  foregaa  1.  Decbr.,  hvorefter 
man  strax  kunde  skride  til  Hovedtraktaten.  Fridericia,  anf. 
Skr.  II.  310. 

^)  Blækkets  Farve  i  Brevet  ligner  paafaldende  det,  hvormed 
Nr.  179  er  skrevet,  men  gjenfindes  ikke  i  noget  andet  Brev 
til  Peder  V'ibe  fra  denne  Tid,  hvorfor  det  vel  har  været  en 
Efterskrift  til  Nr.  179. 

^)  Det,  som  her  sigtes  til,  var  passeret  ved  Bornholm  under 
Crev  Valdemar  Christians  Hjemrejse  fra  Rusland  i  Begyn- 
delsen af  1642  (^se  ovfr.  S.  211).     Den  svenske  Resident  i  Hel- 


1642.  241 

lade  Regeringen  forstå  Och  aff  dennom  begere,   at  samme 
Capitein   derfor   ma  bliiffue   straffit,    Paded   at   ded   Ewig- 
uarende  friidtzfordrag  ma  bliiffue  wforkrenkit  y  alle  made. 
Signatum  ut  in  literis. 

Udskrift:    Postscriptum  A  M:  M:  wiibe. 

181.  7.  August  1642. 

Til  Rentemestreue. 

Om  Betaling  til  nogle  Guldsmede  for  Sølvtøj,  som  er  leveret 
til  Kongens  Døtre.  —  Geh.  Ark. 

Rentemeisterne    skal    forstrecké    dy    guklsmidde    med 

penning,    som    haffuer     giiordt    frøckernis    Sølffuergeskiir, 

indtill  gud  wyl,  leg  kommer  y  landit  Igen  ^).     Københaffuen 

Slot  den  7  Augu:  Anno  1642. 

Christian, 

Udskrift:     Rentemeisterne  til  bande. 


singør  Stromfelt  gjengiver  i  en  Skrivelse  til  sin  Regering  af 
17.  Septbr.  1642  følgende  Beretning  derom  af  en  dansk  Baads- 
mand:  Da  det  danske  Skib  saa,  at  en  svensk  Orlogsmand 
fulgte  efter  det,  gav  det  dansk  Løsen,  nemlig  3  Skud,  hvilket 
Svenskerne  besvarede  med  2  Skud;  senere  da  man  kom  ind 
under  Bornholm,  gav  det  danske  Skib  3  Skud  for  Slottet 
(Hammershus),  og  da  man  saa,  at  Svenskerne  ikke  vilde 
komme  om  Bord  og  vise  Søbrev,  afskjødes  der  4  Skud  uden 
dog  at  giøre  Skade.  Da  dette  ikke  frugtede,  og  de  Svenske 
ikke  strøge  Sejl,  befalede  Valdemar  Christian,  at  man  skulde 
bringe  dem  med  Magt  dertil,  men  Anders  Bilde  sagde:  Før 
han  stryger,  før  lader  ban  sig  skyde  i  Sænk,  thi  hvis  han  gjør 
det,  mister  han  Hovedet.  Under  denne  Overvejelse  gik  det 
svenske  Skib  til  Søs  (det  svenske  Eigsarkiv).  Foranlediget 
ved  Vibes  Klager,  blev  Sagen  forhandlet  i  det  svenske  Rigs- 
raads  Møde  22.  Aug.,  hvor  Axel  Oxenstjerna  benægtede,  at 
Strømmene  omkring  Boi'nholm  tilhørte  Kongen  af  Danmark, 
thi  Øen  laa  i  Storsøen  (den  svenske  Rigsraadsprotokol  i  det 
svenske  Rigsarkiv).  Jvfr.  Pufendorf,  De  rebus  Suecicis  ab 
expeditione  Gustavi  Adolfi  regis  in  Germaniam  ad  abdicatio- 
nem  usque  Christinæ,  2.  ed.,  S.  506,  og  Slange  S.  1136. 
')  Kongen  rejste  i  de  følgende  Dage  til  Holsten.  Der  tænkes 
paa  Udstyret  til  de  to  Døtre,  som  havde  Bryllup  i  Efteraaret 

16 


242  1642. 

182.  "  18.  Angast  1642. 
Til  Christian  Pentz  og  DitleT  Reveiitlov. 

Den  Præ;;t  i  Gliickstadt,  som  sidder  i  Fængsel,  skal  løslades, 
men  Kongen  vil  ikke  mere  have  ham  i  sin  Tjeneste.  —  Afskr. 
i  Kyl.  Bibi.,  Kaliske  Saml.,  4.,  439. 

Der  PhaiFe,  so  im  loche  siidtzet,  Sol  heraus  gelassen 
werdeu  undt  ihm  In  beiiseindt  guther  leuthe  gesaget 
werden: 

Weiil  er  Eiinen  Extraordinarium  Consionatorem  Agiret, 
wessen  geleiichen  miir  Niihmahls  fohrgekommen,  In  dehm 
Er  nit  wissen  wiil,  das  Ihm  gebiihre  Eiinen  armen  Siinder, 
so  das  leben  verwiircket,  folgen  undt  in  miit  Gottes  wordt, 
biis  das  ihm  der  koph  heruntter,  trosten  Soli,  So  hatt  in 
auch  Niit  wii  Eiin  prediiger,  Sondern  wii  Eiin  Bernheuther 
Inss  Loch  stecken  miissen.  Wndt  da  Er  niit  Offendtliche 
der  gemeiinde  solches,  was  geskeen,  abbiitten  wirdt,  So 
wiil  ich  in  Ihm  meiinen  diinste  Niit  wissen. 

Glyckxburg  den  18  Augustj  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Dem  graffuen  v:  Pendtz  undt  dem  Chan- 
seler  Reuendlou  zu  handen. 

183.  21.  August  1642. 
Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Han  skal  gjøre  Forslag  til  Kongen  om  Besættelsen  af  den 
ledige  Bispestol  i  Viborg.  Kongen  udtaler  sig  imod  at  suspen- 
dere den  anklagede  Præst  paa  Amager  paa  Grund  af  en  blot 
Mistanke.      Han  forlanger   Oplysninger   om   en  Bondegaard,   som 


1642,  Christiane  og  Hedevig.  20.  Jan.  1642  havde  Guldsmed 
Sten  Pedersen  i  Kjebenhavn  faaet  200  Rdl.  i  Forskud  („paa 
Regnskab")  for  Selvarbejde,  han  havde  under  Hænder  til 
Frøkenernes  Udrednings  Behov;  men  Rentemestr.  Regnsk., 
hvorfra  denne  Notits  er  hentet,  viser  ikke,  at  der  i  Finans- 
aaret  1642—43  er  udbetalt  noget  hertil. 


1642  243 

Henrik  Gyldenstjerne  skal  afstaa  til  Kronen,  Hvis  Kejseren 
sender  Dr.  Gebhard  som  Medhjælper  for  Auersperg,  vil  Kongen 
ikke  forhandle  med  ham.  Om  Bilagene  til  det  Manifest,  som  skal 
udgives  mod  Hamborg.  —  Geh.  Ark. 

Diig  Er  nocksom  bekendt,  at  M:  wyckman  Er  død, 
Och  at  man  faar  at  tencke  pa  En  anden  y  hans  Steed, 
Huorfor  du  skaldt  lade  mig  uyde,  liuem  der  aff  dennom, 
som  forhånden  Er,  kan  uerre  papahiles  ^).  Der  er  falden 
mig  nogiit  ind,  siden  ieg  talede  siist  med  dig  om  Presten 
pa  Amags  sag,  som  uil  haffuis  y  acht,  At  ded  sinis  nogiit 
selsamdt,  at  dii,  som  forfølger  Presten,  dy  skal  ochsa  uerre 
hans  dommer.  Skal  dy  Høylerde  uerre  hans  dommer,  da 
bør  ded  Lockede  kuy[n]dfolckis  Brødre  uerre  Actores^). 
Kommer  den  uiis  først  op,  at  Man  maa  suspendere  En  Prest 
pa  Nogle  Maneders  tyd  ah  offitio  for  En  blodt  suspition 
eller  snack  skiild,  Da  uyl  ded  gaa  skarp  tiil  for  dii  andre. 

Du  skaldt  lade  mig  uyde,  huor  Neer  ded  er  med  den 
bundegard,  som  Hendrich  gyldenstern  skulle  affsta  ymod 
ded  Iiis  patronatus,  hånd  fiick  aff  Cronen^  Tii  ieg  ued  inted, 
huor  uiidt  ded  er  kommen  dermed  ^). 


')  Som  bemærket  ovfr.  S.  190,  døde  Biskop  Wichmann  Hasebart 
i  August  1642.  Hans  Efterfølger  blev  Mag.  Frands  Rosenberg, 
f.  1593,  f  1658,  tidligere  Professor  ved  Gymnasiet  i  Lund. 
Under  16.  Novbr.  1642  udgik  aabent  Brev  om  hans  Udnævnelse 
(Jydske  Reg.  X,  244).  Se  om  ham  Pontoppidan,  Ann.  eccl. 
Dan.  IV,  176  f.     Rietz,  Skanska  skolvåsendets  hist.  S.  293  f. 

■■')  Talen  er  om  Hans  Klavsen  Jeger,  Sognepi-æst  i  Taarnby  paa 
Amager  (Wiberg,  Alm.  dansk  Præstehist.  HI,  286).  Om  hans 
Sag  findes  i  Acta  consistorii  følgende  Notitser :  31.  Aug.  1642 
„blev  læst  Hr.  Hanses  paa  Amager  Varselsseddel  til  Mfcum 
Rectorem  belangeude,  at  han  vilde  møde  til  Smørum  Ting  til 
Vidnesbyrd  at  paahere  om  det  Lejermaal  med  Peder  Hammers 
Søster,  som  Hr.  Hans  beskyldes  for".  17.  Septbr.  1612  „Fog  lens 
Forsæt  mod  Hr.  Hans  paa  Amager  om  det  Lejermaal,  han 
beskyldes  for,  blev  læst.  Hr.  Hans  havde  lovet  paa  Tinget 
at  ville  give  Svar  derpaa  til  i  Dag  8  Dage".  Hr.  Hans  blev 
i  Embedet  til  sin  Ded.  Jvfr.  om  ham  med  Hensyn  til  et 
andet  Uheld,  han  havde,  Rørdam,  Kjøbenhavns  Universitets 
Hist.  1537—1621  III,  617. 

^)  Efter  Kongens  Udtryk  maa  Henrik  Predbjørnsen  Gyldenstjerne 
til  Skovsbo  og  Elvedgaard  allerede  paa  denne  Tid  være  kommen 

16* 


244  1642. 

Myn  Agent  tiil  wiien^)  haffuer  skreffuit  hiid,  At  dii 
haffuer  for  y  ded  keysserlige  hoff  at  Adiungere  greffuen 
aff  Aiiuersberg  Doctorem  Geberhardt-).  som  altiid  haffuer 
uerrit  dy  hamborgers  anden  hånd  ymod  mig,  Huorfor  leg 
haffuer  skreffuen  samme  greffue  tiil,  at,  saframdt  att  samme 
D:  bliift'uer  hannem  Adiungerit,  daa  uyl  leg  ingen  comniuni- 
cation  haffue  med  hannem,  Huilckit  ieg  hobis  att  skal  for- 
hindre samme  D:  ankomst. 

Frederich  gunther  uar  y  den  mening  Nu  siist  y  køben:, 
At  dii  bylage,  som  burde  att  uerre  huos  dii  Acta,  som  skal 
tryckis  ^),  waar  inted  der  huoss,  Huorfor  ieg  strax  Epther 
myn  ankomst  hiid  talede  med  landt  Chanseleren  om  samme 
leiilighed,  Som  Affirmerede  ded  constanter,  at  aldt  ded, 
som  bør  att  uerre  derhuos,  waar  sendt  henad  køben: 
Huorfor  der  skal  anuendis  den  største  fliid  skee  kan,  At 
man  med  ded  første  faar  ded  hiid.  Vale.  Aff  Glyckxborg 
den  21  Au:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  tiil 
bande. 


184.  28.  Augnst  1642. 

•  Til  Jørgen  Vind. 

Han  skal,  da  Kongen  har  lovet  Hertug  Frederik  noget  af  det 
kjøbte  Gods  i  Holsten  til   hans  Underhold,   sende  en  Fortegnelse 


i  Besiddelse  af  den  omtalte  Patronatsret.  Denne  har  maaske 
saaledes  været  en  anden  end  den  til  Østerlev  Kirke  i  Chri- 
stiansstad  Len,  om  hvis  Mageskifte  mod  Kjorsingegaard  i  Fyn 
der  forhandledes  mellem  Kongen  og  Henrik  Gyldenstjerne  i 
Aarene  1640 — 42.  1643  fik  Kongen  Kjersingegaard  ved  et  Mage- 
skifte, uden  at  Gyldenstjerne  fik  Patronatsretten  til  Østerlev; 
denne  fik  han  først  1648  ved  et  nyt  Mageskifte  af  Bøndergods. 
Vedel  Simonsen,  Saml.  t    Elvedgaards  Hist.  I,  131  fif". 

')  Dr.  Vilhelm  Bidenbach. 

^)  Dr.  Gebhard,  kejserlig  Hofraad. 

')  Manifestet  mod  Hamborg;  se  ovfr.  S.  232. 


1642.  245 

over  Prins  Christians  Indtægter  af  hans  Len  i  Laaland  og  Falster 
samt  af  Rentekammeret,  for  at  den  ene  Broder  ikke  skal  have 
Grund  til  at  klage  over,  hvad  den  anden  faar.  —  Kgl,  Bibi., 
ThottsJce  Saml,  4.,  1617. 

Eptliersom  leg  baffuer  loffiiit  myn  Søn  Erdtzbisskoppen 
aff  Brehmen  nogiit  aff  deel  købdte  godtz  beer  y  landte 
bolstein  tiil  bans  vnderbolding  ^),  Daa  paded  at  band  tiil 
syn  Staadt  at  bolde  inted  faar  mebre,  End  Prindtzen 
baffuer,  Da  skaldtu  uerre  derom,  at  flii  mig  En  Riicbtig 
designation  paa  ded,  som  Prindtzen  kan  baffue  Om  Aarit  aff 
dy  lebn,  band  baffuer  y  falster  ocb  laaland''^),  saocb  aff 
Rentberiit,  Paded  den  Ene  icke  skall  baffue  siig  mebre 
End  den  anden  att  beklaage.  Vale.  Aff  Glyckxborg  den 
28  Augustj  Anno  1642. 

Cbristian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad  Ocb Rentbemeister 
tiil  bande. 


185.  28.  August  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  ønsker,  at  det  hrandenborgske  Gesandtskab  i  Stock- 
holm maa  hidføre  et  for  Enkedronningen  gunstigt  Resultat,  men 
Tiden  maa  vise,  om  Løfterne  ville  blive  holdte.  En  tilsendt 
Model  af  en  Mølle  til  at  pumpe  Vand  ud  duer  ikke.  d'Avaux  og 
Salvius  ere  misfornøjede  med  Kejserens  Ratifikation  af  Freds- 
præliminærerne.  Der  ligger  et  Par  Skibe  rede  til  at  føre  d'Avaux 
til  Frankrig,  men  han  maa  ikke  trække  Tiden  for  længe  ud.  — 
Geh.  Ark. 

Dyne  tbuende  skriiffuelser  sub  dato  den  10  ocb  13 
Huhis  Erre  mig  tilbande  komen,  Ocb  deraff  Cburtiirsten 
aff  Brandenborgs  gesandters  ankomst  til  Stockholm  for- 
nommen  med   ded,    du   baffuer   kund  Erfabre    derris   werff 


^)  Jvfr.   ovfr.  S.  225. 

*)  Nykjøbing,    Aalholm,    Halsted    Kloster    og    Ravnsborg    Len 
(Danske  Saml.  VI,  332). 


246  1642. 

at  werre,  Huorpa  ieg  dig  inted  forholder,  Att  ded  uar  at 
Ønske,  at  ded  uar  Regeringens  mening,  at  dy  uylle  Epther 
dyn  Imagination  gørre  ded  Imod  Enckedronningen,  sora 
du  skriiffuer,  Mens  vdgangen  deraff  skal  uel  uyse  ded 
wd,  nar  man  uyl  werre  Assererit,  at  ded,  som  bliiifuer 
loffuit,  skal  bliiffue  holdt ').  Den  offuerskickede  Modell 
eller  affriidtz  aff  en  mølle  tiil  at  maale  wandiit  ud  Er  mig 
uel  bekend,  Tii  dentiid  haffnen  ned  tøyhussit  bleff  giiordt 
for  43  Aar  silden  -),  Da  bleff  samme  Maaner  aff  møller 
brugdt  Oeh  kostede  mangen  hestiis  liiff',  Tii  samme  werck 
gaar  heel  hårdt,  saat  ded  gaar  ud  offuer  hesten  och  koster 
dageliigen  megiit  at  flycke,  fordi  att  der  gaar  altiid  nogiit 
ysønder  derpå. 

M:  dauaus  och  Saluins  Er  heel  perplex  offuer  den 
confirmation  pa  Lydtzous  tractater  y  hamborg,  som  greffuen 
aff  Auuersherg  stackit  silden  fiick  fra  keysse: 

Dii  holdte  en  aff  myne  Enspendiger  op  y  Otte  dage, 
førend  hånd  kunde  komme  derfra  med  suar  pa  ded  brefi', 
hånd  førdte  dem  saiume  sag  angaendis  ^). 

Ett  aff  myne  heste  Orloff'  skiibe,  som  kalliis  Oldenborg, 
med  thuende  Reii  støcker  Och  En  Piinasse  ligger  her  paa 


*)  De  kurtyrstelige  Åfsendinge  v.  Gotze  og  v.  Levichtmar  kom 
9.  Aug.  til  Stockholm.  De  skulde  forhandle  dels  om  en 
Vaabenstilstand  .mellem  de  Svenske  og  Kurfyrst  Frederik 
Vilhelm,  dels  om  dennes  Ægteskab  med  Dronning  Christina, 
dels  om  Enkedronning  Maria  Eleonora.  Om  Enkedronningen 
kom  man  24.  Septbr.  til  den  Overenskomst,  at  den  svenske 
Eegering  skulde  tilsikre  hende  et  aarligt  Underhold  af  30,000 
Rdl.,  hvorimod  hun  skulde  tage  Ophold  i  Preussen.  Om  Ge- 
sandtskabet se  Urkunden  u.  Actenstiicke  zur  Gesch.  d.  Kurf. 
Friedrich  Wilhelm  I,  566  fi.  Skandinav.  Litter.  Selsk.  Skrifter 
1811  S.  55  f.  Odhner,  Sveriges  deltagande  i  westfaliska  freds- 
kongressen S.  78  ff.  Se  Kongens  Breve  af  1,  10.  og  13.  Septbr. 
samt  3.  Novbr.  (eller  Oktbr.)  1642. 

'■')  Om  Opførelsen  af  Tøjhuset  og  de  derved  foranledigede  Op- 
fyldningsarbejder  se  ovfr.  S.  42  og  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist. 
og  Beskrivelse  IV,  201. 

*)  Om  Kongens  Forhandlinger  med  d'Avaux  og  Salvius  angaaende 
Tiden  for  Lejdebrevenes  Udvexling  og  tor  Fredsforhandlingens 
Begyndelse  se  Fridericia,  anf.  Skr.  II,  310. 


1642.  947 

Reiider  Epther  AI:  dauausis  begehring  til  at  føre  liannem 
offuer  tiil  franckerige.  Biier  hånd  for  lenge  med  siin 
Reiisse,  at  ded  løbber  ymod  wiinteren,  Da  gaar  myne  skiib 
inted  henad  franckerige,  mens  liige  henad  københaffuen  '). 
Glyckxborg  den  28  Augustj  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    A  M:  M:  wiibe. 


186.  1.  Septbr.  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Den  svenske  Regerings  Forlangende  om  at  faa  en  Afskrift  af 
den  kejserlige  Ratifikation  af  Prælimiuærfreden  er  kun  et  Paaskud. 
Han  skal  være  Enkedronningen  behjælpelig  ve  1  de  brandenborgske 
Gesandters  Forhandlinger  samt  anholde  om,  at  Hertuginden  af 
Pommerns  Livgeding  maa  forskaanes  for  Paalæg.  —  Geh.  Ark. 

Wdaff  dyn  skriiffuelse  Erfahrer  leg,  at  Regeringen  y 
Suerrig  inted  uyl  lade  keysserens  Ratification  offuer  lydt- 
zous  tractater  passere,  uden  dii  Seer  copiam  deraff.  Saa 
maa  du  forseckere  dem.  at  Om  den  icke  uaar  forhånden, 
da  haffde  leg  inted  skreffuen  dem  tiil,  at  leg  haffuer  siiet 
den  at  uerre,  som  den  Bør  at  werre.  leg  tencker,  at  om 
dii  icke  haffde  ded  at  støde  dem  pa,  da  hyttede  dy  uel  pa 
nogiit  andiit.  Och  Eptherdi  Enckedronningen  aff  Suerrig 
Imaginerer  sig,  att  dii  Brandenborgiske  gesandter  Er  for 
hinders  skiild  sendt  ind  y  suerrig,  Da  skaldtu  werre  hinder 
behiielpelig    at  driiffue  hinders  sag  wed  samme  gesandter. 

Paa  Hertuginden  aff  Pommerens  -)  wegne  skaldtu  wden 


')  Under  20.  Juli  1642  havde  Stenzel  v.  Jasmund  faaet  Ordre  til 
med  Skibene  Oldenborg  og  den  hollandske  Fregat  at  begive 
sig  til  Gliickstadt  for  derfi'a  at  føre  d'Avaux  til  Caiais  eller 
en  anden  fransk  Havn  (Sjæll.  Reg.  XXI.  157).  15.  Septbr. 
rejste  d'Avaux  hjem  (Chemnitz,  Konigl.  Schwedisch.  in  Teutsch- 
land  gefiihrter  Krieg  IV,  2.  100). 

'')  Hertuginde  Hedevig,  Christian  IV's  Søsterdatter;  se  Brevene 
1636-40  S.  331. 


248  1642. 

affladelsse  anholde,  att  hinders  ly£fgeding  liige  ued  andre 
derris  maa  forskanis  med  allehånde  Paaleg,  Anseendis,  att 
ded  Ellers  uylle  haffue  ded  anseend,  at  hun  for  myn  skyld 
skulle  mehre  fexeris  End  andre. 

Aif  Glyckxborg  den  1   Septem:  Anno  1642. 


Christian. 


Udskrift:     AM:  M:  wiibe. 


187.  1.  Septbr.  1642. 

Til  ('hristeu  Thomesen  Sehested. 

Kongen  er  glad  over,  at  Manifestet  mod  Hamborgei'ne  snart 
er  færdig  trykt ;  Kejseren  har  befalet  dem  at  afskaffe  deres  Told- 
paalæg  i  Løbet  af  to  Maaneder.  d'Avaux  og  Salvius  have  endnu 
ikke  givet  noget  Svar  angaaende  Kejserens  Ratifikation  af  Freds- 
præliminærerne,  og  den  svenske  Regering  forlanger  at  se  en  Af- 
skrift af  den  Kongen  vil  have  en  Afskrift  af  det  Forbund,  som 
han  sluttede  1628  med  Gustav  Adolf.  Kongen  vil  rejse  til  Listerdyb; 
Marskalken  har  allerede  været  der  for  at  undersøge  Forholdene. 
Katholikerne  have  paa  gottorpsk  Grund  opført  et  Kapel  der,  men 
Korfits  Ulfeldt  skal  sende  to  Skibe  derhen  for  at  opkræve  Told 
af,  hvad  der  føres  dertil.  —  Geh.  Ark. 

leg  haffuer  yblandt  andiit  forstanden  aff  dyn  skriiffuelse, 
at  ded,  som  tryckis  ymod  dii  hamborger,  med  ded  første 
bliiffuer  ferdigdt,  h-uilckiit  war  heel  gadt,  at  ded  skedde, 
Tii  dii  Erliige  fuele  haffuer  disse  dage  faat  Ett  keysserlig 
Mandat  at  skaffe  alle  derris  tolle,  dii  haffuer  påsat,  aff 
Och  demonstrere  paritionem  inden  tu  Maneder,  som  kan 
mouere  dem  mueligdt,  at  dii  Accorderer  med  mig  ^).  Fraa 
M:  Dauaus  och  Saluio  haffuer  leg  Endnu  inted  kund  faa 
suar,  om  dii  uyl  Acceptere  keysserens  Ratification  offuer 
Lydtzous  tractater.  Y  Suerrig  uyl  Regeringen  See  copiam 
deraff,  der  leg  dog  haffuer  skreffuit  dem  tiil,  att  le^ 
haffuer    lest    och    siiet    originalit.      Den    transaction,    der 


')  Det   omtalte  kejserlige  Paalæg   var  af  5   Aug.  1642.     Gallois, 
Geschichte  Hamburgs  II,  388. 


1642.  349 

skedde  ymellom  mig  och  dii  Suenske,  dentiid  Stralsund 
bleff  besat  med  Suensk  folck  '),  skal  opsøgis  och  En  copie 
deraff  hiidsendis. 

leg  drager  med  gudtz  hiielp  med  ded  første  herfra 
henad  Lyster  dyb,  der  att  besee  leiiligheden'-},  ty  leg 
haffde  disse  dage  Marskalcken  ^)  wformerckt  derhen,  som 
dii  Gatholicher  dyger  ded  land  ynd  pa  hertugen  aff  holsteins 
gebiit,  at  Erfahre  sammestedtz  leiilighedeu.  Saa  hafi'uer 
hånd  Referent,  att  dii  haffuer  allerede  biigd  Ett  Capell 
och  En  skole.  CapelUt  Ev  sa  stordt,  att  derudi  skan(!)  faa 
200  personer  Pladtz,  Och  Er  søgningen  sa  stor  tiil  samme 
Capell,  att  Icke  halffpardtten  kan  faa  Rom  dery.  Dii 
gottorpienses  haffuer  aldrig  wiildt  uerre  ded  gestendig,  at 
dii  haffde  Lyherum  Eocersitium  Religionis  der,  Mens  Nu 
leg  mercker,  att  dii  uyl  giiffue  for  tiil  gottorp,  att  dii 
sliigdt  uel  maa  gørre,  fordi  att  ded  land  uar  inted  tiil, 
dentiid  der  bleft"  transigerit  ymellom  Riigit  och  dem  Om 
Reliigioiien,  Da  Er  Stadtholderen  y  køben:  belahliit  at 
sende  thuende  sma  skiib  derhen,  som  skall  tage  toll  aff 
aldt  ded  *),  som  føris  hen  tiil  dii  kompaner,  ty  pa  sligge 
Nii  werck  bør  man  ochsa  forsøge  Nii  attentata,  paded  her- 
tugen kan  først  klage  offuer  mig. 


')  Kongen  tænker  vistnok  paa  Overenskomsten  af  17.  Septbr. 
1628  mellem  ham  og  Axel  Oxenstjerna  om  Stralsunds  Be- 
sættelse af  svenske  Tropper.     Slange  S.  634  f. 

')  Kongen  kom  7.  Septbr.  til  Ballum  paa  Slesvigs  Vestkyst  ved 
den  inderste  Ende  af  Listerdyb,  bvor  han  vilde  anlægge  en 
Handelsstad  {se  Brevene  af  10.  Septbr.  og  22.,  25.  og  26.  Novbr. 
1642,  samt  Danske  Saml.  2.  E.  III,  390).  Det  var  ikke  der, 
at  det  katholske  Kapel,  som  omtales  i  den  følgende  Del  af 
Brevet,  laa,  men  sydligere,  og  Kongen  maa  ved  at  sætte  de 
to  Ting  i  Forbindelse  med  hinanden  mere  have  tænkt  paa 
Rejsen  derhen  end  paa  selve  Opholdet  ved  Listerdyb.  Om 
det  katholske  Kapel  se  for  øvrigt  Brevene  1636—40  S.  403  og 
Slange  S.  1138  f.  Enden  paa  Forhandlingerne  om  det  blev, 
at  det  maatte  lukkes. 

*)  Hofmarskalken  Kmid  Jakobsen  Ulfeldt. 

')  Se  Brevet  Nr.  192. 


250  1643. 

Ded  er  høy  tyd,  at  uy  seer  os  uell  for,  Tii  pa  dii 
steeder  Erre  landene  Blotte,  och  man  kan  paa  dy  steeder 
sette  mange  tussind  mand  heel  wformerckt  yland  Och 
gørre,  huad  dii  icke  uylle  lade,  bade  y  ludtland  och  begge 
fiirstendom  ^).     Vale. 

Aff  Glycksborg  den  1  Septem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  tiil 
hånde. 


188.  10.  Septbr.  1642. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  er  nieget  vel  fornøjet  med  den  Plads  til  at  anlægge 
en  By,  som  han  har  fundet  i  Nærheden  af  Ballum ;  derimod  mis- 
billiger han  Planen  om  at  befæste  Snoghøj.  —  Geh.  Ark. 

leg  haffuer  disse  dage  werrit  y  Ballum  biie  Och  besiiet 
leiiligheden  sammestedtz  och  befunden,  At  man  der  y 
negden  heel  uel  kan  fundere  En  Biie  aff  Stor  iniportans^), 
huilchen  leiilighed  du  Erfahicr  aff  Stadtholderen  H:  Corfiidtz 
wlfeldt. 

Dentiid  leg  begaff  mig  pa  Reiissen  derhen,  Daa  haffde 
leg  inted  tenckt  at^  finde  pa  sliiggen  Pladtz,  som  ieg  fandt 
pa.      Dii  gadt  folck.   som  haffde  for  at  fortificere  Snoghøy, 


*)  En  Koncept  til  en  Svarskrivelse  fra  Christen  Thomesen  Sehe- 
sted paa  Kongens  Brev,  dat.  10.  Septbr.  1642,  findes  i  Rigens 
Raads  Breve  Fase.  52. 

')  Se  ovfr.  S.  249.  Under  9.  Septbr.  havde  Lensmanden  paa 
Riberhus,  Gregers  Krabbe,  faaet  Brev  om,  at  ban,  da  Kongen 
vilde  have  Marsklandet  ved  Ballum  inddiget,  skulde  tilsige 
Diggreven  af  Bredsted  og  lade  Sekanten  fra  Ballum  til 
Enden  af  Marsken  opmaale  (Jydske  Tegn.  X,  487).  Slange, 
hvis  Fremstilling  S.  1141  er  grundet  paa  Brevet  ovenfor  og 
Kongens  Dagbogsoptegnelse,  har  ganske  misforstaaet  Lokali- 
teterne, da  han  mener,  at  Ballum  ligger  der,  hvor  nu  Frede- 
ricia ligger. 


1642.  251 

dy  baffde  inted  siiet  landtkordttit  uel  Igennom,  Mens  allene 
holdt  tiinsk  grød  och  skelfiisk  y  stor  Estime.  Vale.  Aff 
Hadersleffhus  Den  10  Septem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren  H:    Christian   Tommissen    tiil 
hånde. 


189.  10.  Septbr.  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Om  de   Betingelser,    som   Enkedromiing  Maria  Eleonora  bør 
stille  for  at  tage  Ophold  i  Preussen.  -^  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelser  thiiende  Erre  mig  heer  tiilhande 
kommen,  Och  deraff  forstanden,  huoruydt  du  y  Encke- 
dronningens  sag  est  kommen.  Huad  dy  Brandenborgiske 
abgesandter  der  haffuer  forrettit  ^),  ded  haffuer  dii  ladiit 
Enckedronningen  forstå,  som  hun  siiden  mig  haffuer  ladiit 
forstå,  Huorpa  leg  hinder  gaff  tiil  suar,  Att  hun  siig  heel 
uel  kunde  lade  contentere  med  26000  daler  om  Aariit, 
Saframdt  hun  dem  Epther  siin  contento  y  Friissen  dem  (!) 
motte  annamme,  Och  at  Churfiirsten  hinder  Ett  hus  y 
Friissen  uylle  Indrømme  Och  uerre  hinder  god  for  samme 
Summa  Fenning. 

Om  huilcken  leiilighed  dii  Chur  Brandenborgiske  ab- 
gesandter bør  at  Errindris.  Saframdt  samme  gesandter 
wiil  demonstrere  werden,  att  Enckedronningens  sag  dennom 
gaar  tiil  hierdtid,  da  bør  dy  at  disponere  Regeringen 
derhen,  at  Enckedronningen  y  ded  ringiste  Erlanger  Ett 
Aars  intrade  aff  lyffgedingit  til  at  beginde  syn  husholding  med. 

Aff  Hadersleff  lius  den  10  Septem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    A  M:  M-  wiibe. 


1)  Se  ovfr.  S.  246. 


252  1642. 

190.  13.  Septbr.  1642. 
Til  Peder  Vibe. 

Han  skal  forebringe  den  svenske  Regering  Hertuginde  Anna 
Sophie  af  Brunsvigs  Begjæring  angaaende  Enkedronningen.  — 
Geh.  Ark. 

Aff  huosføiiede  Skriiffuelse  Erfahrer  du,  hiiad  Hertug- 
inde Sophia  Eliisabet  ^)  aff  Brunswich  paa  siin  Søsters 
wegne  aff  mig  begehrer,  Huorfor  du  skaldt  gørre  diit 
beste,  Att  du  Epther  hinders  begehring  kandt  ded  huos 
Regeringen  Erlange. 

Hadersleffhus  den  13  Septem:  Anno  1643. 

Udskrift:     AM:  M:  wiibe. 

191.  13.  Septbr.  1642. 
Til  Peder  Vibe. 

Om  Enkedronningens  Sag  maa  man  afvente  Udfaldet  af  de 
brandenborgske  Forhandlinger.  Han  skal  lade  Præsterne  i  Sverig 
erfare  Kurfyrsten  af  Sachsens  Mening  om  den  svenske  Krigs- 
førelse i  Tydskland.  —  Geh.  Ark. 

Att  der  falder  allehånde  discurs  for  Om  Encke- 
dronningens  vnderholding,  derpå  thuiffler  ieg  Inted.  Der 
Er  Ickeheller  at  Indicere  derom,  førend  man  seer  vd- 
gangeu  aff  ded  Brandenborgiiske  werck. 

Huad  Churfursten  aff  Saxens  ludicium  Er  om  den 
Suenskiis  Armatur  y  tysland,  ded  haffuer  du  aff  huosføiiede 
Co2ne  at  Erfahre  -),  huiilcken  du  skaldt  communisere  Pre- 
sterne der  y  landit,  sa  uyt  mueligdt  Er. 

Aff  Hadersleff  huss  den  13  Se^):  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    AM:  M:  wiibe. 


^)  Fejlskrift  for  Anna  Sophie. 

')  Kurfyrst  Johan  Georgs  Skrivelse  til  Kongen,  hvori  han  klager 
over  den  svenske  Krigsførelse,  er  dat.  26.  Aug.  og  modtoges 
i  Haderslev  13.  Septbr.  (Geh.  Ark.,  Sachsen  Nr.  48b). 


1G42.  253 

192.  Omtr.  14.  Septbr.  1642. 

Udkast  til  en  Instrux  for  Markus  Whitte,    der  skal  tage  Told 
af  de  Varer,  som  udføres  af  Riget  gjennem  Listerdyb.  —  Geh.  Ark. 

Instruction 
Pa  Marckus  wiidt,  at  hånd  med  den,  som  hannem  Adiun- 
gerit  Er,  skall  haffiie  Indseend,  Att  inted  føriis  vdaff 
Riigit  ygennom  lyster  diib  tolfrii,  mens  tage  toll  aff  heste 
och  feh  Epther  den  toll,  som  der  giiffuis  aff  sliigdt  godtz 
y  kolding.  Aff  korn  och  andiit  sliigdt  skall  tagiis  toll, 
Epthersom  den  tagis  aff  fremmid  godtz  y  Riibe. 

Huad  hånd  nu  y  dii  mader  oppeberrer,  ded  skall  hånd 
Riichtig  optegne  och  strax  stycke.  ded  y  den  kyste,  som 
dertiil  hannem  tiilstillit  Er,  huortiil  fiindis  thnende  Nøggeler, 
huoraff  gregers  krabbe  skall  haffue  den  Ene  Och  hånd 
den  anden.  Och  skall  samme  Capitein  hollis  En  dreng, 
som  skriiffue  kan,  IVfed  huiilcken  gregers  krabbe  skall 
Accordere  Om  hans  Arss  løn,  kosten  skal  hånd  haffue  pa 
Skiibit '). 


193.  20.  Septbr.  1642. 

Til  Biskop  Jesper  Brochmann. 

Præsterne  i  Sjællands  Stift  maa  ikke  i  deres  Bønner  kalde 
Kongen  Christian  den  Fjerde  og  Prinsen  Christian  den  Femte. 
—  Grams  Afskr.  i  Geh.  Ark. 

Salutem  in  Christo  lesu.  Keere  D:  Doctor,  y  skal  til- 
holde Presterne  y  Eders  Stiicht,  at  dy  y  deris  Bønner  for 
mig  och  Printzen  Inted  skall  bruge  Quartum  aut  quintum 
Num:,   Al    den  stund  den  alene  hører  at  haffves  y  Acht  y 


')  En  Instrux  i  Overensstemmelse  med  Kongens  Ordre  udfæi'- 
digedes  af  Kancelliet  under  14.  Septbr.  1G42  (Sjæll.  Reg.  XXI, 
169).  Samme  Dag  oversendtes  denne  Instrux  til  Lensmanden 
paa  Riberhus  tilligemed  en  Toldkiste  for  at  besørges  videre 
til  Markus  „Weiclit"  (.Jydske  Tegn.  X,  487).  Om  Skibskaptajn 
Markus  Whitte  se  Brevene  1636—40  S.  336.    Jvfr.  ovfr.  S.  249. 


254  1642. 

Patenter,  Geldsbreffve,  Passer  och  andet,  som  Regeringen 
vedkommer.  Vale.  Aff  Hadersleffhus  den  20  Septem:  Anno 
1642  '). 

Christian. 

Udskrift:    Byskoppen  D:  Jessper  Brockman  tiil  haude. 


194.  20.  Septbr.  1642. 
Til  Biskop  Haus  Borchardsen. 

Præsterne  i  Ribe  Stift  maa  ikke  i  deres  Bønner  kalde  Kongen 
Christian  den  Fjerde  og  Prinsen  Christian  den  Femte.  —  Afskr.  i 
Ribe  Stiftsarkiv^  Register  over  indgangne  Kongebreve'-). 

Salutem  in  Christo  lesu.  Kiære  D:  Doctor,  1  skal 
tilholde  Præsterne  i  Eders  Stift,  at  de  i  deres  Bønner  for 
Mig  og  Printzen  Intet  skal  Nefne  qvarttim  eller  quintum, 
ald  den  stund  sligt  alleene  hører  at  haves  i  Agt  i  Patenter 
og  Breve,  Passer  og  andet,  som  hører  til  Regieringen. 
Vale.     Af  hadersleb  huuss  d.  20  SejJt:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:     Biskoppen  D.  hans  Borchersøn  til  hænde. 

195.  •  28.  Septbr.  1642. 
Til  Hertug  Frederik,  Ærkebiskop  af  Bremen. 

Det  er  ikke  imod  Kongens  Ønske,  hvis  han  modtager  Hannibal 
Sehesteds  Bryllups-Indbydelse.  —  Geh.  Ark. 

Freundtlicher,  Herdtzliiber  Sohn.  weiil  der  Stadthaldther 
auss  Norwegen  Itzo  sich  nach  diir  zu  Reiissen  vorgenommen 


')  Jvfr.  Brevet  Nr.  194. 

')  Meddelt  af  Hr.  Overlærer  .J.  Kinch.  Brevet  har  tidligere 
været  trykt  hos  Frost,  Efterr.  om  Ribe  Domkirke  S.  44  med 
Datum  2.  Septbr.  1642  og  nogle  enkelte  mindre  Afvigelser. 
Mon  virkelig  dette  og  det  foregaaende,  hermed  næsten  ens- 
lydende Brev  have  været  egenhændige? 


1642.  255 

Ihn  meiinung,  wii  icli  verstanden,  Das  Er  dich  zu  seiiner 
hochtzeiit  Einladen  wiil,  Ålss  håbe  ich  nit  vntherlassen 
wollen  dich  mit  dissem  skreiben  zu  besuchen  Vndt  dar- 
neben  freundt,  vetterlich  zu  versteen  geben, 

Dass,  da  deiine  gelegenheit  Es  leiiden  kan  Ihm  darein 
zu  wiilfahren,  das  solches  miir  nit  zu  wiideren  sein  wiirdt. 
Befehle  dich  hiimit  dem  gewaltigen  Skudtz  gottes  vndt 
verbleiibe  allezeiit 

Dein  getrewer  vather 

Christian. 

Auflf  dem  hause  Hadersleben  den  28  Septem:  Anno 
1642. 

Udskrift:  An  Meiinen  Herdtzliben  Sohn  dem  Erdtz- 
byskop  von  Brehmen. 

196.  30.  Septbr.  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested  (?). 

Kongen  har  ladet  den  engelske  Resident  Averie  vide,  at  han 
ikke  maa  bruge  Titlen:  kongelig  Gesandt,  førend  Parlamentet  agter 
sin  Konge,  som  det  bør.  Der  skal  ledes  i  Arkivet  efter  Ægtepagten 
mellem  Christian  III's  Datter  Dorothea  og  Hertug  Vilhelm  af 
Brunsvig-Lyneborg.  —  Geh.  Ark. 

Herhuos  haffuer  du  ded  Creditif,  som  Hati^ri  ^)  uyl 
Legitimere  sig  med  for  En  kongelig  gesandter,  der  dy  dog 
inted  achter  konningens  person  y  nogen  made,  Huorfor 
leg  haffuer  ladt  hannem  forstå,  at  hånd  skal  ickun  legge 
ded  Vocahulum  Legatj  aff,  Indtil  ieg  Erfahrer,  at  dii  den, 
som  ded  vdgiiffuen  haffuer,  for  derris  herre  -),  som  ded 
siig  bør.  Y  morgeu,  Om  gud  uyl,  uyl  leg  werre  paa  Slottit 
weed  Otte  sleet. 


')  Den  engelske  Resident  i  Hamborg,  Averie. 
^)  Her  mangler  Ordet:  agter  eller  lign. 


256  1642. 

Der  skal  Leedis  in  Archiuo  Epther  den  Ehestiiftung, 
som  Er  oprettiid  yraellom  Christiani  III  datter  och  den 
itzige  Regerende  hertug  aff  Lyneborgs  herrefader  ^).  Vale. 
Rossenborg  den  30  Sep:  Anno  1642. 

Christian. 


197.  2.  Oktbr    1642. 

Til  Tolderne  i  Sundet. 

De  skulle  levere  Hans  Ulrik  Gyldenløve  en  .  Sum  Penge 
til  Betaling  af  Folkene  paa  Frederiksborg.  —  Geh.  Ark.,  Bil.  t. 
Sundtoldregnsk.  1643. 

Disse  thuende  kuartal  Regiister  pa  ded  folck,  som  Er 
paa  frede:,  som  belobber  tre  tussind  Otte  och  fiiresindtztiue 
daler  19  /,>,  skal  toUerne  y  Sundit  lade  Slodtzherren  Hans 
wldrig  gyldenløffue    med  første  leiilighed  styllis  tiil  hånde. 

Frede:  den  2  Odo:  Anno  1642. 

Christian  -). 


198.  24.  Oktbr.  1642. 

Til  Korflts  Ofeldt. 

Instrux  for  ham  .paa  hans  Rejse  til  England ;  han  skal  med- 
bringe Geværer  og  Munition  til  Karl  I,  forsøge  paa  at  mægle 
mellem  denne  og  Parlamentet  og  under  visse  Tilfælde  stille 
Kongen  Hjælp  i  Udsigt  til  næste  Foraar,  —  Geh.  Ark. 


')  Dorothea,  en  Datter  af  Christian  III,  ægtede  1561  Hertug 
Vilhelm  af  Brunsvig-Lyneborg,  Fader  til  Hertug  Frederik 
(1636—1648)  Det  var  sikkert  af  Hensyn  til  den  Ægtepagt, 
som  skulde  opsættes  mellem  Kongens  Søn  Hertug  Frederik 
og  Sophie  Amalie,  at  Christian  IV  vilde  se  den  ældre  Ægtepagt. 

-)  Vedlagt  findes  Hans  Ulrik  Gyldenløves  Kvittering,  dat.  Kron- 
borg 16.  Novbr.  1642,  til  Tolderne  i  Øresund  for  den  nævnte 
Sum,  som  skulde  være  til  Folkenes  Afbetaling  paa  Frederiks- 
borg Slot  og  underliggende  Ladegaarde  for  2  Kvai-taler,  be- 
regnet fra  1.  April  til  1.  Oktbr.  1642. 


1642.  257 

Instruction,  Iluorepther  Sig  worris  Stadthokler  H:  Corrfifltz 
wlfeldt  sig  skall  Rette. 

Eptherdi  uy  fornemmer,  at  den  mysforstand,  som  En 
tydlang  haffuerrit(!)  Imellom  vorris  Elskelige  kere  Søstersøn, 
kon:  aff  Store  Brytannien,  och  hans  Parlamendt  y  Engeland, 
Endnu  Continuerer,  Da  haffuer  uy  for  godt  ansiiet  at  sende 
worris  Stadthokler  H:  Cortidtz  wlfeldt  til  H:  k:,  at  erfahre 
den  rette  beskaffenhed  om  samme  leiilighed  Och  derhuos 
Erfahre,  ued  huad  middel  sliig  differens  kan  Corrigeris  och 
bileggis. 

Naar  uorris  abgesandter  Epther  gudtz  uyllie  y  Enge- 
land, lyckeligen  ankommer  och  ded,  som  dy  seduanlige 
Ciirialia  vdkreffuer.  haffuer  afflagdt.  Da  skal  hånd  H:  k: 
pa  uorris  uegne  forredrage,  At,  paded  H:  k:  kan  erfahre 
uorris  store  benegenhed  til  H:  k:  uelstand  y  denne  hans 
wroelig  tilstand,  Da  haffuer  uy  epther  H:  k:  wenlig  be- 
gering, os  ued  H:  k:  tiener  lohan  Cocheran  forrebracht  ^), 
Nu  med  uorris  abgesandter  sendt  H:  k:  Et  antal  gewehr 
och  Munition. 

Saframdt  nu  sliigdt  aff  H:  k:  dehito  modo  accepterit 
blifiuer,  och  H:  k:  siig  med  uorris  abgesandter  y  discurs 
Indlader,  Da  skal  uorris  abgesandter  af  H:  k:  fornemme, 
om  ded  H:  k:  icke  kunde  gefalle,  At  band  sig  pa  uorre 
uegne  med  Parlementit  motte  Indlade  til  at  forsøge  om 
dy  icke  tiil  bedre  tancker  ymod  H:  k:,  end  som  dii  Nu  y 
begrebben  Er,  kan  disponere. 

Saframdt  Nu  uorris  abgesandther  formercker,  at  Sliigdt 
H:  k:  wel  befallder,  da  skal  hånd  for  alting  betliitte  sig 
at  Erfahre  causam  istius  malj,  Endten  ded  kommer  fraa 
kon:  eller  vndersatherne,  Och  huad  H:  k:  intention  ymod 
parlamentit  och  parlamentens  Inten:  ymod  H:  k:  kan  ueiTe. 

Naar   hånd   nu   sliigdt   erfahrit   haffuer,    da  skal  hånd 


')  Om  Oberst  John  Cochrans  Sendelse  til  Christian  IV  i  Efter- 
aaret  164-^  se  Friclericia,  anf.  Skr.  II,  314.  I  34  Dage.  fra  24. 
Sept.  til  27.  Okt.,  fik  han  („Kerckhorn")  selv  sjette  Traktement 
hos  Albert  Jørgensen  Skotte  i  Kjebenhavn  (Rentemestr. 
Regnsk.). 

17 


258  1642. 

strax  ued  uorris  skiib  Markatten  sliigclt  lade  os  forstå. 
Saframdt  nu  skiilden  findis  større  hiios  H:  k:  end  huos 
Parlamendtit.  Da  skal  worrig(!)  abgesandter  pa  uorre  uegne 
H:  k:  wenligen  lade  forstå,  at  uy  gerne  Saa,  at  H:  k:  for 
siin  egen  Roe  skiild  uylle  Accommodere  siig,  Sauydt  som 
H:  k:  Resped  och  Reputation  ded  kan  taale.  Och  om 
skylden  findis  huos  Parlamentet,  da  skal  dennom  føris  til 
gemytte  Icke  allene  den  skade,  dy  derafi'  kan  haffue 
Indenlandtz,  mens  ochsa  y  mange  made  vdenlandtz. 

Saframdt  nu  worris  abgesandter  formercker  Sagsens 
beskaffenhed  saledis  att  uerre,  at  den  forbyttering  ymellom 
H:  ker:  och  Parlamentit  er  sa  stor,  at  den  y  wenlighed 
inted  kan  Rømmis  aff  ueiien.  Da  skal  uorris  abgesandter 
forseckere  H:  k:,  At  saframdt  H:  k:  kan  y  denne  uynter 
optinere  den  Pladtz,  band  nu  Inde  haffuer,  med  en  madelige 
Arniei,  Daa  wylle  uy,  med  den  Allerhøiestis  hielp,  pa  for- 
ariit  secundere  H:  kerlighed. 

Saframdt  Nu  sligdt  aff  H:  k:  inted  grato  Animo  skulle 
bliiffue  Accepterit,  Mens  med  allehånde  scrupuleren  holde 
uorris  gesandt  Op,  Da  skal  uorris  abgesandter  lade  alting 
gaa,  som  ded  gaar,  och  gørre  syn  Honorahile  Retret  hiem 
til  os  ygen. 

Mens  saframdt  hånd  formercker,  at  H:  k:  for  sådan 
offerter  ued  oss  tack  Och  uyl  sig  y  alle  made  sig  oss 
gerne  Accommodere,  Da  skall  uorris  abgesandter  sliigdt, 
sauit  immer  mueligdt  kan  werre,  ded  hiiemmeligdt  holde 
Och  siig  tiil  os  Igen  begiiffue.  Dog  saframdt  worris  ge- 
sandter Icke  uden  faare  kan  komme  der  aff  Riiget  ygen, 
da  skal  band  holde  siig  op  huos  H.  k:  iutil  Aaben  wand, 
Huortil  band  huos  sig  skal  beholde  worris  skiib,  som  kallis 
den  graa  wiilff(!) '). 

Pa  køben:  Slott  den  24  Octo:  Anno  1G42. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholdereu  H:Corfidtz  y^MeXåiz Instruction. 


^)  Korfits  Ulfeldts  Sendelse  til  England,  der  ogsaa  havde  til 
Formaal  at  erhverve  Ørkenøerne  og  Shetlandsøerne  tilbage, 
førte  ikke  til  noget  Resultat,     Fridericia,  anf.  Skr.  II,  315. 


1643.  259 

109.  24.  Oktbr.  1642. 

Til  Tolderne  i  Sundet. 

Om  Betaling  til  en  Englænder  for  noget  Hamp.  —  Gch.  Ark., 
Bil.  t.  Sundtoldregnsh.  1642. 

Tollerne  y  Øresund  skall  betale  den  Hamp,  som  den 
Engeismand  haffuer  Inde,  Eptlier  ded  køb,  som  hånd  den 
haffuer  y  tollen  Indsaat. 

Køben:  Slott  den  24  Odo:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:      Tollerne  y  Helsingør  tiil  bande  ')• 

200.  29.  Oktbr.  1642. 
Til  Jørgen  Vind. 

Han  skal   tale   med  Johan  Braem   om   at  skafte  brabantsk  og 
hollandsk  Humle.  —  Kgl.  Bihl,  Tlwttskc  Saml,  4.,  1617. 

Du  skaldt  beskeiide  lohan  Brahm  tiil  dig  Och  Erfahre, 
Om  hånd  icke  kan  skaffe  saa  megiit  hummel  aff  Brabandt, 
som  fornøden  Er,  Item  for  huad  Friis.  Da  kandt  ochsa 
tale  med  hannem  Om  hollandtz  hummel. 

Køben:  Slott  den  29  Octo:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:     Danmarcks  Riigis  Raad  Och  Rentem eister. 

201.  31.  Oktbr.  1642. 
Til  Jørgen  Vind. 

Han    skal    tilkjendegive    Erik   Ottesen    Orning   Kongens    Mis- 
fornøjelse med    hans  Best3'relse   af  Holmen.      Kongen   giver   for- 


')  Vedlagt  findes  Modtagelsesbevis  af  Gotfred  Mikkelsen,  dat. 
Bremerholm  Skriverstue  2.  Novbr.  1G42,  for  171  Skpd.  H'/-.  Lpd. 
Rigaisk  Hamp,  som  Robert  Low^e  af  Ibsitz  (Ipswich?)  har  le- 
veret, samt  dennes  Kvittering,  dat.  Helsingør  7.  Novbi'.,  til 
Tolderne  for  omtr.  200i)  enk.  Rdl.  for  den  leverede  Hamp. 

17* 


260  lfi42. 

skjellige   Ordrer   om  Arbejder   paa    Holmen    og   paa   Skibet   Tre- 
foidiglied.  —  Kgl.  Bibi,   Thuttslce  Saml,  4.,  1617. 

Du  skaldt  lade  Eriick  Ottessøn  ')  forstå,  at  saframdt 
der  skeer  inted  mere  arbeid  med  den  mengde  aff  folck, 
som  forhånden  Er,  End  som  indtildis  sked  Er,  Da  skal 
hånd  inted  forundre  sig,  om  uy  icke  forliigis  lenge  sammen. 

Dii  lader  gemenlig  med  kølhalen  och  Reparering  pa 
kobfardi  skiiben,  lachter  och  Skuder,  som  man  mest  be- 
høffuer,  anstå  indtil  forarit,  Naar  Orloff  skiiben  skall 
gørris  ferdig.  huorudoffuer  dii  forbenendte  Aar  epther 
anden  forsømmis  och  forderffuis. 

Der   uyl   settis  En  Stor  och  En  liiden   kraan  ued  ded 
Nii  Peluerck  wdenfor  Reberbanen,  huorued   man   kan   køl- 
hale bade  store  och  sma  skiib,  paded  man  Icke  Er  trengdt- 
tyl  Braa  steder,  som  man  Nu  Er. 

Der  skal  herepther  ingen  bigning  eller  Reparering 
forretagis  pa  ded  sted,  dersom  den  Smacke  bleff  bigdt  til 
Prindtzen  och  nylligen  En  aff  galeiierne  bleff  Reparerit, 
Tii   dy   kan    heel  wel  komme  sammestedtz  fra  ind  y  byen. 

Tiil  forberørdte  thuende  kraan  skal  der  wdledis  tyenlige 
maaster,  saat  man  denne  wynter  kunde  faa  dem  ferdig. 

leg  haffuer  uiist  bade  den  Ene  och  anden,  huor  leg 
uyl  haffue  En  luge  Neder  aff  Arckeliit  neder  y  Rommid 
paa  Treenighed  -),  Jiuormed  ymorgen  skall  begindis.  Samme 
luge  skall  uerre  saa  Stor,  at  man  kan  sette  En  tønde  der 
Neder.  Rett  offuenfor  samme  luge  skall  uerre  En  krog  (?), 
som  man  kan  gørre  Ett  karnat '■')  fast  y,  til  at  fyhre 
godtzit  neder  med,  som  skall  dery.  Vate.  Aff'  frede:  den 
31   Octo:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad  Och  Rentemeister 
till  hånde. 


')  Jvfr.  om  Kongens  Misfornøjelse  med  ham  ovt'r.  S.  99  f.  166. 
^)  Skibet  Trefoldighed. 

^)  Karnat,  Vinde  til  at  hisse  Byrder  ind  i  et  Skib.     Jvir.  forrige 
Bind  S.  31. 


1642.  261 

202.  I.  Novbr.  1642. 
Til  Steu  Beck(?). 

Der  skal  af  Smedene  i  Kjøbenhavn  forfærdiges  en  stor  Masse 
Søm  til  Frederiksborg  Dyrehave.  Modtageren  af  Brevet  skal 
bryde  et  Brev  til  Jørgen  Vind  og  udføre  de  deri  givne  Befalinger. 
—  Kgl  Bibi,   TJioltske  Saml,  4.,  1617. 

Epthersom  ded  bleff.  Nu  ieg  uar  y  køben:,  befahlit,  At 
der  y  Byen  skulle  Slaass  et  antal  fem  tom  Søm  tyl  denne 
dyrehaffuis  fornødenhed,  Sa  haffuer  leg  silden  ladiit  gørre 
et  offuerslag  pa  samme  Søm  Och  befunden,  at  dertil  uyl 
fornøden  gørris  Syuff  och  tyue  tussind.  halfftriissindtz  tyue 
och  flire  søm,  Som  strax  aff  alle  Smede  y  køben:  skal 
gørris  och  Eptherhanden  hiid  sendis. 

Ded  breff,  som  leg  ygar  skreff  lørgen  wiind  tiil  '), 
ded  skaldtu  briide  Och  -)  ded,  som  derudi  befahlis,  forrette. 

Frederixborg  den  1  Notiem:  Anno  1642. 

Christian. 

203.  3.  Novbr.  (?)  1642. 
Til  Peder  Vibe. 

Om  Overenskomsten  mellem  den  svenske  Regering  og  Kur- 
fyrsten af  Brandenborg  angaaende  Enkedronningen.  Han  skal 
støtte  Enkehertuginden  af  Sachsen-Lauenborgs  Anmodning  til  den 
svenske  Regering  om.  at  hendes  Livgeding  maa  forskaanes  for 
Indkvartering  og  andre  Krigsbyrder.  Kongen  bryder  sig  ikke 
om  Axel  Oxenstjernas  Snak  om  Svenskernes  Frihed  i  Sundet.  — 
Kgl  Bibi 

Epthersom  leg  aff  dyn  skriffuelse  haffuer  fornommen, 
at  der  kommer  Nogen  hiid  med  ded  første  til  Encke- 
dronniiigen,  som  skal  forklare  hinder,  huad  der  er  tracterit 
med    Regeringen,     hinders    sag    angaendis,    Huorfor    man 


')  Nr.  201. 

'')  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 


263  1642. 

haffuer  derris  ankomst  at  Eruarclte  ')•  Mens  leg  seer 
inted,  qtio  iure  Enckedronningen  haffuer  penge  eller  losso- 
mendt  aff  Chur:  at  foddere,  vden  at  Chur:  iiist  loffuer  Re- 
geringen En  stor  summa  penning  for  den  Neutralitet,  hånd 
søger  huos  denq.  Och  hånd  silden,  Rehus  sic  stantibus,  aff 
samme  penge  kan  loftue  Enckedronningen  den  Summa, 
nu  Omtalis  Ded  ladder  sig  ansee,  at  Regeringen  gerne 
uylle  dreiie  sig  derfra  och  Slippe  dronningen  och  Chur: 
sammen,  Huilckit  ieg  aldrig  uyl  rade  hinder,  y  betrachting 
at  ded  uar  heel  geckeligdt  giordt  At  sliippe  Et  kongerige 
Och  holde  sig  ued  en  forderffuit  Chur:,  ded  ma  ochsa 
ware  sa  lenge,  som  ded  kan. 

Herhuos  haffuer  ieg  wiildt  lade  dig  forstå,  at  Eptherdi 
H:  frans  Albredt  saligs  Eptherleffuerske  -)  haffuer  begerit 
aff  mig,  at  ieg  uille  uerre  hinder  behiielppelig  huos  Re- 
geringen, at  ded  Ringe  godtz,  som  er  hinder  forskreffuen 
tiil  lyffgeding,  motte  for  Indkuartering  och  anden  kriigss 
pressuren  forskanis.  Da  skaldtu  pa  myne  uegne  intersedere 
for  samme  fiistinde  huos  Regeringen,  at  sliigdt  hinder 
motte  beuilgis,  y  betrachting  at  ded  Er  whørdt  at  an- 
mode den  fattige  Encke  at  suare  til  ded,  som  dy  kan 
haffue  at  pretendere  pa  hinders  salige  herre,  der  hannem 
dog  Endnu  inted  Er  offuerbeuyst,  at  hånd  nogit  wbilligdt 
ymod  dem  haffuer  tracterit. 

Chanseleren  Oxenstern  ma  Snacke  sa  megit.  hånd 
gydder,  om  derris  friihed  y  sundit,  Sa  faar  dy  dog  inted  uyder. 
End  som  fordragiit  fører  y  munden.     Naar  hånd  lader  mig 


')  Først  i  Foraaret  1643  indtraf  der  en  brandenborgsk  Gesandt 
ved  Navn  Loebe  hos  Enkedronningen  med  den  Overenskomst, 
som  var  sluttet  i  Stockholm  angaaende  hende  (Skandin.  Litterat. 
Selsk.  Skr.  1811  S.  61  f.).  Jvfr.  Brevene  af  3.  og  28.  Decbr. 
1642.  Det  maa  dog  bemærkes,  at  Gerhard  Severin  de  Cuyla 
i  Begyndelsen  af  Septbr  havde  været  i  Danmark  som  Af- 
sending fra  de  brandenborgske  Gesandter  i  Stockholm,  førend 
Overenskomsten  var  endelig  sluttet  (Urknnd.  u.  Actenst.  z, 
Gesch.  d.  Kurf.  Friedrich  Wilhelm  1,  577.  581  tf.). 

'■')  Enkehertugiude  Christina  Margrethe.  Datter  af  Hertug  Johan 
Albrecht  af  Meklenborg. 


IG42.  263 

uyde,  huorudi  friiheden  bestaar,  da  skal  hånd  ')  suar  derpå, 
at  hånd  skal  skamme  siig.  Mueligdt,  at  hånd  formener, 
at  dy  icke  haffuer  fiiender  Nock. 

Aff  frede:  den  3   Odo:  Anno  1642  2). 

Christian. 

Udskrift:     A  M:  M:  wiibe. 


204.  4.  Novbr.  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

I  Betragtning  af  Niels  Arenfeldts  skammelige  Brede  anser 
Kongen  det  for  en  større  Naade  imod  ham,  hans  Børn  og  Slægt, 
om  han  mister  Livet,  end  om  han  beholder  dette,  men  taber 
Æren.  Saaledes  skal  ogsaa  Iver  Vinds  Tiltale  mod  ham  ind- 
rettes; men  for  øvrigt  vil  Kongen  føje  sig  efter  Rigsraadets 
Mening  om  Sagen.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  Niiels  Arenfeldt  er  steffnit  at  møde  med  ded 
første  pa  køben:  Slott  at  forsiiare  ded,  som  hånd  haffde 
y  sinde  at  begå  pa  hans  husfrue.  Oeh  mig  er  vndfalden, 
om  hans  Reuers  holder  hannem  til  at  bliiffue  til  stede 
Indtil  sagsens  vddracht,  Da  skaldtu  sende  mig  copien 
deraff,  Naar  gud  ^),  ieg  kommer  y  køben:  Och  Eptherdi 
ded  fattis  inted  pa  dem,  som  taler  och  molesterer  mig 
for  hans  skyld,  dog  uden  fundament,  Da  erlanger  dy  alle 
aff  mig  ded  suar,  At  huad  Rygens  Raad  y  den  sag  Rader 
mig,    ded    uyl    leg    følge.      Myn    mening   Er,    At   Eptherdi 


^)  Her  mangler  Ordet:  faa. 

')  Under  Kongens  Datering:  „3.  Octo:'  har  en  anden  gammel 
Haand  skrevet:  „Novemb."  Frederiksborg  Lens  Regnsk.  viser, 
at  Kongen  har  opholdt  sig  paa  Frederiksborg  i  de  første  Dage 
af  Novbr.,  hvorimod  der  ikke  opføres  nogen  Udgift  til  Under- 
hold for  hans  Person  i  Oktbr..  hvilket  jo  dog  ikke  udelukker^ 
at  han  kan  have  været  der  nogle  Timer,  saaledes  som  Til- 
fældet maa  have  været  2.  Oktbr.  (Nr.  197).  To  Dage  i 
Træk  har  han  dog  næppe  gjæstet  Frederiksborg  paa  en 
saadan  Maade. 

*)  Her  mangler  Ordet:  vil. 


264  1642. 

hans  lyff  och  leffnit  haffuer  uerrit  Riinge  §stimerit  liuos 
dem,  som  haffuer  gud  for  øiien.  At  hånd  lo  gerne  haffde 
forgiiffuen  siin  hastrue,  Om  hånd  haffde  kund  komme  til 
dermed,  derpå  thuiffler  ieg  inted. 

At  hånd  icke  aliene  sielffuer  haffuer  Suoren  sig  om 
Meen,  mens  ochsa  bracht  sønnen  til  at  Suerge,  ded  er 
Notorium.  Och  om  endskøndt  Sønnen  inted  uar  kommen 
til  den  alder,  at  hånd  kunde  Admitteris  til  nogen  Eed, 
Da  Er  der  ingen  aff  al  hans  lousmend,  som  estimeris 
for  gaadt  folck,  Saat  hånd  tyd  epther  anden  haffuer  Cu- 
mulerit  Erratum  Errato.  Som  uden  gudtz  retferdige  Straff 
offuer  land  och  folck  inted  bør  at  bliiffue  vstraffit. 

Huorfor  myn  mening  Er,  At  hannem,  hans  Børn,  Slecht 
och  wenner  Skeer  En  stor  nåde,  Om  hånd  myster  hoffuedit 
for  den  whørdte  wgudelig  och  mehre  end  Barbariske  gernig, 
hånd  giorde  ymod  sønnen,  der  hånd  kam  hannem  til  at 
Suerge  pa  ded,  som  hannem  wmueligdt  uar  at  uyde,  ty 
dermed  Er  hånd  glemdt.  Mens  beholder  hånd  lyffuit  och 
myster  Ehren,  daa  strafiis  dii  wskiildige  och  inted  hånd 
selffuer.  Epther  huilcken  myn  mening  Iffuer  wiindtz  In- 
struction til  at  tale  hannem  tiil  skal  Styliseris  och  hannem 
tilstillis ').     Vale. 

Aff  frede:  den  4  Nouem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 


205.  20.  Novbr.  1642. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Det   er   nødvendigt,   at  der   bevilges  en  Madskat  til  Flaadens 
Udrustning;  thi  som  det  nu  gaar  med  de  store  Bidrag  fra  Kongens 


')  Som  omtalt  i  Brevene  1630—40  S.  432,  blev  Niels  Arenfeldt  og 
hans  Lovsmænd  dømte  til  inden  6  Uger  efter  10.  Novbr.  at 
forlade  Kongens  Riger  og  Lande.     Jvfr.  ovfr.  S.  176  f. 


1642.  265 

eget   Kammer,   kan   det  ikke  vedblive;   ellers  kan   Kongen  blive 
nødt  til  at  sælge  Flaaden.  —  Geh.  Ark. 

leg  talede  med  dig  nu  siist  pa  køben:  Om  En  madskat 
til  fladens  vdriistniug,  aldenstund  ded  Ellers  Er  wmueligdt 
at  holde  ded  ud  med  dy  store  pennings  vdgiiffter,  som 
altiid  fodderis  aff  kammerit  ^).  Dii  faar  nu  y  Renteriit  tiil 
at  købe  llesk,  kød,  Jern  och  ham[p]  for  52803  dl.  Huad 
Rentemeisteren  y  Aar  uyder  aff  kammerit  haffuer  faat, 
ded  kan  band  Selffuer  berette.  Skal  man  Icke  haffue 
mebre  hiielp  til  at  holde  den  in  esse,  End  som  hiidindtil 
skeed  Er,  da  Er  ded  ingeu  vnder,  Om  lysten  forgår  mig 
at  see  megiit  Epther  Den,  Mens  y  tyde  selge  den,  ymeus 
den  Endnu  aft'  andre  kan  brugis,  Tii  paa  den  wiis  kan  ded 
ingen  bestand  haffue. 

Vale.     Aff  frede:  den  20  Nouem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissøn  til 
hånde. 


206.  22.  Novbr.  1642. 

Til  Rigsraadet. 

Kongen,  der  selv  har  undersøgt  Forholdene  ved  Listerdyb, 
tilraader  varmt  Anlæget  af  en  Handelsstad  der,  enten  paa  Riber- 
huses  Grund  eller  ved  Ballum  i  Hertugdømmet.  Saafremt  Rigs- 
raadet  ikke  vil  bevilge  Penge  dertil,  vil  Kongen  paa  egen  Be- 
kostning anlægge  en  Stad  paa  slesvigsk  Grund.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  uy  En  Rom  tiid  siiden  altid  haffuer  hafft 
y  sinde  at  bese  dy  kuarter.  som  fyndis  ued  lyster  dyb 
eller  haflh,  Och  sliigdt  tyd  epther  anden  for  adskiillig 
tylfal  skiild  er  bleffuen  Epther,    Da    haffuer   uy  Nu  stackit 


')  Kongens  eget  Kammer.  25.  Novbr.  1642  bevilgede  Rigsraadet 
en  Kornskat  til  Flaaden,  som  skulde  opkræves  til  næste 
Fastelavn  (Rigens  Raads  Breve  Fase.  52).  16.  Decbr.  udgik  der 
Breve  om  den  (Sjæll.  Tegn.  XXVII,  40o). 


266  1642. 

siiden  os  dydhen  forføiiet,  uorris  forrige  intention  at  sette 
y  werck  'j.  Der  uy  Nu  Epther  gudtz  Nådige  welbehag 
dyd  erre  ankommen.  Da  haffuer  uy  med  største  fiiid  bade 
til  landtz  ocli  wandtz  besiiet  leiiligheden  sammestedtz  Och 
befunden,  At  ued  samme  haffn  pa  thuende  steder  findis 
stor  commoditet  til  at  fundere  En  fornem  handelstad,  den 
Ene  pa  Riiberhussis  grund  och  den  anden  ned  Ballum, 
som  ligger  y  fyrstendommit.  Huorfor  uy  icke  haffuer 
uyllit  vnderlade  sligdt  at  giiffue  Riigens  Raad  til  kende 
Och  derhuos  lade  dy  gode  herrer  uorris  mening  derom 
forstå,  Nembligon  At  uy  formener,  at  samme  haffuen  ligger 
disse  Riiger  och  Begge  førstendomme  til  stor  beskytning, 
Om  den  y  tyde  haffuis  y  acht,  Och  til  støi'ste  faare,  om 
den  forsømmis,  Huorfor  Riigens  Rad  samme  leiilighed  skal 
betencke,  huorledis  ded  werck  best  kan  angriibis.  at  ded- 
samme  Icke  y  lengden  causerer  os  andiit,  End  uy  gerne  Saa. 
Ty  saframdt  Riigens  Raad  for  bekostningen  Eller 
for  Riiber  Biies  incommoditet  skiild  haffuer  nogen  be- 
tenckende  udi  at  spendere  nogit  pa  dy  steder,  Da  Erachter 
uy,  med  den  AUerhøiiestes  nådige  bystand,  pa  worris 
Euentyr  och  bekostning  at  fundere  En  Bye  pa  fyrsten- 
dommens grund  och  bond  ued  Ballum,  epthersom  uy  kan 
Erachte,  at  den  worre  førstendomme  och  lande  kan  uerre 
til  seckerhed,  gaff'n  och  beste,  Aldenstund  uy  inted  lenger 
pa  samme  Pladtz  kan  uerre  forseckerit  at  beholde.  End 
som  ded  andre  gadt  Siinis.  Huorpa  uy  Nådigst  Eruardter 
Riigens  Radtz  vnderdanige  betenckende,  Befahlendis  dem 
hermed  gud  y  himmelen,  forbliiffuendis  derris  gunstige 
Och  Nådige  herre  och  konning  samdt  Och  y  Sehr  -).  Aff 
køben:  Slot  den  '22  Nouem:  Anno   1642. 

Christian. 

Udskrift:    Danmarckis  Riigis  Raad  tiil  hånde. 


')  Se  ovfr.  S.  249  f. 

')  Rigsraadernes   Svar  afgaves  25.   Novbr.      De   erklærede   heri, 
at  de  fandt  Listerdyb   at  være  af  stor  Vigtighed  for  den  be- 


1642,  267 

207.  25.  Novbr.  1642. 

Til  Rij^sraadet. 

Kongen  forsvarer  sin  Plan  om  Anlæget  af  en  Handelsstad 
ved  Listerdyb.  Dens  Sikring  bør  ikke  ske  ved  Fæstningsværker, 
men  ved  Krigsskibe.  —  Geh.  Ark. 

Riigens  Radtz  Erklering  pa  uorris  proposition  haffuer 
uy  med  forundring  lest.  sauit  som  derudi  formenis,  at 
Pladtzen,  pa  huilcken  wy  uylle,  at  den  handelstad  skall 
funderis,  skulle  liigge  langdt  fraa  lyster  haffuen,  Tii  uy 
haffuer  uel  lagdt  saa  mange  werck  an,  at  uy  wed  uel.  at 
ded  sig  inted  kan  skycke  at  legge  En  handelstad  fraa 
haffnen,  Mens  uy  Erre  uys  paa,  at-  man  skall  kunde  losse 
och  laade  skiib  pa  100  lester  ued  toruyt.  At  Def endere 
haffnen  Endten  derfraa  Eller  paa  dii  steeder  Neer  derhuos, 
ded  kan  Inted  skee,  Mens  liuad  der  skal  Skee,  ded  ma 
skee  ued  och  med  Orloff  skiib,  Tii  haffnen  Er  offuer  halff- 
anden  Myl  indeny  Avii ').  Paa  syden  aff  yndlobiit  kan  uel 
leggis  En  skandtze,  mens  den  uyl  inted  uerre  Rett  secker 
for  storm  Och  wuer  och  meiist  for  fliisand.  Valete.  Aff 
køben:  Slott  den  25  Nouem:  Anno  1642. 

Christian. 


kvemme  og  højt  fornødne  Havns  Skyld,  hvis  denne  kunde 
sikres  ved  et  godt  Fort.  Men  da  de  ikke  kjendte  Stedet  og 
derfor  ikke  vidste,  om  der  paa  Enden  af  List  kunde  lægges 
et  saadant  Fort,  eftersom  Stedet,  hvor  den  nye  Handelsstad 
skulde  funderes,  ikke  kunde  hjælpe  til  Havnens  Sikring,  saa 
bade  de  Kongen  lade  gjøre  et  Overslag  over  Udgifterne  til  et 
Fort.  De  opfordrede  tillige  Kongen  til  at  gjere  Forskud  paa 
Udgifterne  dertil,  thi  ellers  vidste  de  ikke,  hvorfra  de  skulde 
skaffe  Penge.  Hvis  Fortet  skulde  begj'ndes,  tilraadede  de  at 
vente  noget  med  den  nye  Handelsstad  for  at  undersøge,  om 
Digerne,  der  skulde  lægges  derigienuem,  kunde  blive  be- 
standige. De  ønskede,  at  Byen  maatte  ligge  paa  dansk  Grund, 
og  hvis  noget  Gods  paa  Hertugdømmets  Grund  tandtes  be- 
lejligt, at  det  da  blev  mageskiftet  til  Riget;  siden  kunde  man 
tænke  paa  Stadens  Fortifikation  (Rigens  Raads  Breve  Fase.  5^). 
Jvfr.  Brevene  Nr.  207  og  208, 
')  o:  vid,  bred. 


268  1642. 

208.  26.  Novbr.  1642. 
Til  Aiiders  Bilde  og  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  ønsker  Revers  af  Rigsrp.adet  for,  at  hvad  der  ind- 
diges eller  befæstes  ved  Lister  Havn  til  Gavn  for  Danmarks 
Krone,  ikke  skal  være  til  Skade  for  ham  eller  hans  Slægt.  — 
Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  ygaar  aff  Eder  haffuer  fornommen  aff 
Riigens  Raad,  at  dy  tyl  den  fortification  och  Iiiddygen  ued 
Lyster  haffuen  uyl  gørre  dertyl  al  niuelig  assistens.  Da 
nøiies  leg  dermed,  Naar  leg  derpå  hatfuer  Riigens  Radtz 
skriifftlig  Erkleering,  At  sauyt  Der  Inddygis  Eller  gørris 
danmarckis  krone  tiil  forseckering  eller  gaffn  y  lengden, 
at  ded  mig  eller  myne  skall  uerre  uden  skade  y  alle  made  ^). 

Valete.      Aff  køben:  Slot   den    26   Nouem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigiis  Marss  Och  Chanseler 
til  bande. 

209.  1.  Decbr.  1642. 
Til  Jørgen  Vind. 

Om  Indkjøb   af  Humle   fra  Ø.sel   og  om  Mursten    til  det  store 
ryggers  i  KjobenhaVn.  —  Kyl.  Bibi.,   Thottskc  Saml.,  4.,  1617. 


')  Rigsraaderne  erklærede  27.  Novbr.,  at  de  gjerne  vilde  hjælpe 
Kongen  med  at  fremme  Stedets  Fundering,  men  den  største 
Vanskelighed  var,  at  de  ikke  kjendte  Udgifternes  Størrelse  og 
derfor  frygtede  for  at  love,  hvad  der  siden  ikke  skulde  være 
Midler  til,  især  da  de  allerede  vare  Kongen  nogle  Tønder 
Guld  skyldige,  som  de  lovede  ham  sidste  Herredag  Civfr.  ovfr. 
S.  "JIO).  De  bade  derfor  Kongen  være  tilfreds  med  deres 
sidste  Erklæring  og  med  et  Løfte  om,  at  de,  hvis  Fæstningen 
blev  lagt  paa  Danmarks  Riges  uomtvistelige  Grund,  vilde 
komme  Kongen  til  Hjælp  med  en  enkelt  Skat  til  Beløb  af 
mindst  120,000  Rdl.,  saa  snart  Rigerne  kunde  taale  at  betale 
de  forrige  udlovede  Tønder  Guld,  det  fremmede  Krigsfolk 
kunde  aftakkes  og  Rigens  Under.saatter  taale  en  ny  Skat 
(Rigens  Raads  Breve  Fase.  52j. 


1642.  269 

Epthersom  leg  fornam  aff  Riigens  Mars,  Nu  hånd  war 
y  køben:,  at  man  kan  fa  Hummel  Nock  tiil  købs  pa  Øssel  ') 
for  temlig  Priis,  Som  kommer  offuer  Issen  fra  dy  om- 
liggende kuarter  der  omkring,  Huorfor  du  skaldt  werre 
derom  at  Erfahre,  ued  huad  middel  man  kan  fa  penge 
derhen  tiil  at  Indkøbe  liummelen,  Saocli  ued  huem  Slygdt 
ske  kan. 

Eptherdi  dy  Mursten,  som  nu  briidis  ud,  som  keedelen 
haffuer  Standen  pa,  inted  kan  forslå  til  att  forferdige  ded 
med,  som  Nu  skall  gørris,  da  skaldtu  werre  Om  fleere 
mursten  Och  dem  lade  føre  ind  y  Briggerset  •'').      Vale. 

Aff  frede:  den  1  Deceni:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad  Och  Rentemeister 
til  bande. 


210.  2.  Decbr.  1642. 

Til  Jørgeu  Vind. 

Om  nogle  Jernkiler,  om  noget,  som  man  har  forsømt  at  sende 
til  Haderslev,  om  Lys  til  de  Murere,  der  arbejde  i  det  store 
Bryggers,  samt  om  en  Beretning  om  Slaget  mellem  Kongen  af 
England  og  Parlamentet.  —  Kyl.  Bibi.,   Thottske  Saml,  4.,  1617. 

Der  bleff  y  gaar  y  En  hast  forglemdt  nogle  lern  kyler 
pa  den  Store  Smydie,  som  nu  med  denne  Postuogen  skal 
hiid  sendis. 

Herhuos  findis  skreffuen  pa  Engelysk,  huorledis  Ba- 
tallien  ymellom  kon:  och  Parlamendtit  Er  affløbben '), 
Huilckit  aff  Stadtholdereu  y  Norrie  ^)  hest  kan  fordanskiis, 
Eptherdi  hånd  forstar  Spraagit. 


')  Rigsmarsken  Anders  Bilde  havde   været  Lensmand  paa  Øsel. 
')  Som   det   fremgaar  af  Brevet  Nr.  211,   skulde   der  forfærdiges 

en  Ovn  i  det  store  Bryggers  til  at  varme  Stene  i. 
*)  Sandsynligvis    Fægtningen    ved    Edgehill    23.    Oktbr.   imellem 

Kongens  og  Parlamentets  Hære 
')  Hannibal  Sehested. 


270  1642. 

Du  skaklt  Erfahre,  huos  huem  mangelen  fyndis,  at 
ded,  som  Stadtholderen  H:  Corfiidtz  bleff  befahliit  at  sende 
henad  Hadersleben,  førend  hånd  forreiisse  (!),  Indted  Er 
framskyckit  Spesificationen  derpå  fiinder  du  huos  Phillip 
Borneman. 

Dy  muremeyster,  som  arbeiide  y  ded  store  Briggers, 
skall  skaffis  Lys  alf  Staue  lyss  och  aff  ded  gemene  slags. 
Vale.     Frede:  den  2  De:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Raad  och  Rendtemeister  tiil  hånde. 


211.  3.  Decbr.  1642. 

Til  Jørgen  Vind. 

Kongen  sender  ham  en  Model  til  den  Ovn,  som  skal  opsættes 
i  det  store  Bryggers.  —  Kgl.  Bihl.,  Thottske  Saml,  4.,  1617. 

I  dette  foder  fyndis  En  skabelun  tiil  den  Oftuen,  som 
y  ded  Store  Briiggers  skal  Opsettis  tiil  at  warme  dy  steen 
y,  som  skal  brugis  tiil  at  brigge  med,  Huilcken  skal  tyl- 
stillis  Biggemeisteren  M:  lennerdt '),  som  skal  hiielppis,  at 
hånd  dertil  kan  faa  Matherialia.     Vale. 

Frede:  den  ,3  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad  Och  Rentemeister 
til  hånde. 


212.  3.  Decbr.  1642. 

Til  Jørgen  Vind. 

Kongen  har  ikke  i  Vinter  villet  sende  noget  Skib  til  Øsel  for 
at  hente  Humle,  men  kun  ønsket  at  laa  at  vide.  om  der  var  nogen 
der,  som  vilde  skaffe  Penge  til  Humlen  mod  at  faa  dem  igjen  til 
Foraaret.    -     Ki/l.  Bibi.,  Tliuttske  Saml.,  4.,  1017. 


')  Leouhard  Blasius. 


1642.  271 

Dyn  Erkleering  Om  deel  humle  køb  Er  mig  tiilhancle 
kommen  ').  Och  war  cled  inted  myn  mening,  At  man  fol- 
den humle  skiild  ymod  wyndteren  skulle  Hasardere  Skiib 
och  folck,  Mens  uylle  uyde,  Om  der  fandtis  Nogen  der  pa 
landit,  Som  kunde  fornere  saa  mange  penge  tiil  att  Ind- 
købe hummelen  for  Ocli  tage  siine  penge  Igen  pa  forariit, 
Naar  hummelen  blefi'  affhendtit.  Der  kan  ingen  bedre 
skaffe  breffuen  henad  Øssel  End  Peder  wiibe.  Naar  man 
først  er  Resoluerit,  buem  man  der  paa  landiit  dertiil  kan 
bruge.     Vale.     Paa  irede:  den  3  Decem:  Anno  1642. 

Christian, 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad  Och  Rente:  til 
hånde. 

213.  3.  Decbr.  1642. 

Et  Brev  fra  Kurfyrsten  af  Brandenborg  angaaende  den  svenske 
Enkedronning   skal  gjemmes  i   det  tydske  Kancelli.  —  Geh.  Ark. 

Dette  Breff,  som  Er  fra  Churfiirsten  aff  Brandenborg 
Och  angaar  Enkedronningen  aff  Suerrig,  skall  foruaris  y 
ded  tydske  Chanseliie  -). 

Vale.     Aff  frede:  den  8  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

214.  Omtr.  4.  Decbr.  11)42. 

Kongens   Udkast   til    en   Skrivelse,    som    han    ønsker,    at  den 
svenske    Enkedronning    skal    skrive    til    Dronning    Christina    an- 


')  Se  ovfr.  S.  269. 

■■*)  Talen  er  om  et  Brev  fra  Kurfyrst  Frederik  Vilhelm  til  Kongen 
af  12.  Novbr.,  som  beretter,  at  hans  Gesandter  ere  komne  til- 
bage fra  Svei'ig  med  den  om  Enkedronningen"  trufne  Over- 
enskomst, og  at  han  vil  sende  en  Gesandt  til  hende  for  at 
forhandle  med  hende  derom.  Fr.  Gimther  har  paategnet  paa 
Brevet,  at  det  er  leveret  i  Kancelliet  4.  Decbr.  1642  (Geh. 
Ark.,  Brandenborg  Nr.  32).  Jvfr.  ovfr.  S.  262  og  Brevet  af 
28.  Decbr.  1642. 


272  1642. 

gaaende  sin  Tilstedev^ærelse  ved  Kongens  Dotres  Bryllupper  den 
6.  Novbr.  —  Geh.  Ark. 

Freundtliche,  Herdt[z]liibe  dochter,  vviir  zueiiffuelen 
Niit,  Das  sicli  lo  leutlie  beii  E:  L:  sich  haben  finden  lassen, 
dii  vnsere  Actiones  Beii  I:  k:  w:  vndt  L:  freiilen  tocbter 
Beylager  ')  ånders,  dan  Es  sicb  in  der  warbeiit  Erbeldt,  vns 
beiimessen  wollen,  zu  dem  Ende  das  sii  E:  L:  kyndtliches 
herdtze,  wii  mehrmablen  geskeen,  von  vns  abuendig  machen 
konnen. 

Als  haben  wiir  es  flir  Eiine  hoe  Nodtwendigkeidt  zu 
sein  Erachted  E:  L:  den  verlauif  des  gandtzen  werckes 
freundt,  Mutterlich  zu  Endecken. 

Nachdem  I:  k:  w:  vndt  L:  ihrer  froiilein  dochter  Be ti- 
lager vns  wnwissendt  kegen  den  G  Nouem:  itz  lauffenden 
lahrs  angeordnet,  vndt  wiir  hernacher  von  S.  k:  w:  vndt 
L:  Ersuchet  worden,  das  wiir  gedachten  I:  k:  w:  vndt  L: 
freulein  dochter  von  friide:  naher  kopen:  das  geleiid  geben 
muchten.  Wii  wiir  nun  zu  kopen:  angelanget,  vndt  dii  copu- 
lation  den  folgenden  tag  darauif  Erfolgen  Soldte,  So  seindt 
wiir  von  S:  k:  w:  vndt  L:  Beii  demselben  Christlichem 
wercke  zu  kommen  freundt,  vetter  vnd  Suegerlich  geladen 
\^orden.  Da  wiir  vns  Nun  dessen  gewegeret,  So  ist  es 
darbei  nit  gebliiben  Sondern  I:  k:  w:  vndt  L:  haben  den 
Prindtzen  vndt  dessen  herdtzliibe  gemahlin  an  vnss  gesandt 
vndt  das  fohrige  wiiderholet  Miit  freundt,  vetter  vndt  Sue- 
gerlicher  zusage,  das  wiir  mit  keiinem  dandtze  solthen 
molestiret  werden.  Das  wiir  Nun  S:  k:  w:  vndt  L:  Solches 
weiiter  nit  abslagen  konthen.  darzu  ist  disses  dy  fohrnemst 
wrsache  gewessen,  weiil  wiir  beii  I:  k:  w:  vndt  L:  im 
hausse  wahren  vndt  von  Niihmandt  in  der  weldt  dan  von 
1:  k:  w:  vndt  L:  lebens  mittel  haben  kondten. 

Wan  nun  vnsere  wiiderwertigen  E:  L:  desswegen  Ihr 
dochterliches   herdtze  von  vns  zu  wenden  sich  werden  an- 


')  Cliristianes  og  Hedevigs  Bryllupper  d.  6.  Novbr.  med  Hannibal 
Sehested  og  Ebbe  Ulteldt.  Den  6.  Novbr.  var  Aarsdagen  for 
Gustav  Adolfs  Fald  ved  Liitzen. 


1642.  273 

gelegen  sein  lassen,  So  haben  Sii,  dii  wiir  vndter  vnserena 
herdtzen  getragen.  das  in  obacht  zu  haben,  Das  wan 
wiir  in  Sueden  beii  wnsere  anwessenheiit  nit  Ringer  dan 
dii  slechteste  damme  da  im  Reiiche  Estimiret  worden, 
wiir  hetten  vns  beii  Offtgedachtem  Beiilager  nit  fynden 
lassen. 

Welches  Nun  vnther  den  beiiden,  so  tiirgelauffen,  E: 
L:  in  godt  Ruenden  herren  vathern,  gloruirdigen  andenckens, 
7,um  grossiisten  dispect  gereichett,  das  Stellen  wiir  E:  L: 
Eiigener  diiudication  anheim  ^). 


215.  4.  Dechr.  1642. 

Til  Frederik  Ouiither. 

Kongen  sender  ham  et  Urlkast  til  en  Skrivelse,  som  han 
ønsker,  at  den  svenske  Enkedronning  skal  skrive  til  Dronning 
Christina;  han  vil  se  Skrivelsen,  førend  den  gjøres  færdig  til 
Afsendelse,  da  han  selv  vil  skrive  til  Dronningen.  —  Geh.  Ark. 

Aus  beiige fugthem  Conccpt  hastu  dii  Contenta  des 
skreiiben,  so  ich  woldte.  das  dii  aldte  konniginne  aus 
Sueden  dii  tochter  zuskreiiben  Soldte.  Dii  maniir,  so  dii 
aldte  gebrauchett  an  dii  tochter  mit  Eiigener  handt  zu 
skreiiben,  muste  folgen,  welche  31:  Lyttiickou  -')  diir  beii 
der  konniginne  auff  Ibstrup  Erfahren  kan.  Wan  selbiges 
skreiiben  Concipiret.  alssdan  sollestu  miir  das  Sehen  lassen, 
Ehe  ess  mundiret  wiirdt,  weiil,  mutatis  mutandis,  Ich 
auch   an   dii   Tunge  koniginne  auff  denysk  Skreiben  werde. 

Friderigsburg  den  4  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    A   M:  M:   Gunther-^). 


\)  Jvfr.  Brevene  Nr.  222  og  224. 

-)  Hans  Siegfried  v.  Liittichau;  se  ovfr.  S.  195. 

^)  Modtaget  i  Kjebenhavn  4.  Decbr 

18 


274  1642. 

216.  5.  Decbr.  1642. 
Til  Jørgen  Viud  eller  Sten  Beck. 

Om  nogle  Søm,  som  Peder  Vibe  har  sendt  Kongen  til  Prøve. 
—  Kgl  Bibi,  Thotiske  Saml,  4.,  1617. 

Herhuos  findis  den  designation,  som  burde  at  haffue 
uerrit  huos  dy  søm,  som  Peder  wybe  sende  nummcrerit 
fram.  Saa  uydt  som  ieg  aff  Seddelen  kan  ')  See,  da  Er  der 
ingen  skade  huos  ded  køb,  Om  dii  alle  bliiff(I)  saa  uel 
giiordt,  som  disse  Er,  som  hiidskiickit  Er. 

Samme  Nummererede  søm  fyndis  pa  køben:  Slott  y 
wynduit  ued  Bordiit  y  myn  stue  ud  til  Pladtzen.  Du 
kandt  lade  M:  Hans  -)  pa  holmen  see  dem  Och  lade  mig 
saa  uyde  hans  betenckende  derom. 

Vale.     Frede:  den  .5  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

217.  7.  Decbr.  1642. 
Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen    paalægger    ham     at    skaffe    Oplysiinger    angaaende 
Sagen  mellem  Ernst  Normand  og  Jakob  Madsen.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  du  uest  dig  Nocksom  at  Erriudere,  At  nu 
siist  y  køben:  bleff  begindt  nogit  at  tale  Om  Ernst  Normans 
Och  lacob  Madtsens  sag.  dy  haffue  med  hiinanden,  Som 
Ingen  Ende  tog,  fordi  at  der  faldt  andiit  for,  huorfor  du 
skaldt  lade  mig  uyde  sagsens  Rette  beskaffenhed,  leg 
haffde  y  sinde  at  wiille  laadt  hannem  forstå,  at  saframdt 
band  Inted  Erklerede  sig  inden  En  uyss  tyd  y  samme  sag, 
saat  leg  kunde  deraff  Erfahre  hans  wskyldighed,  Daa  wylle 
leg  icke  allene  inted  uyde  hannem  lenger  for  lensmand,  mens 
lade  tale  ham  tyl,  att  straftis  som  hans  herris  Befahlings 
forachter,    Mens   fordi   ieg   inted   uyste   sagsens   Rette   be- 


')  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 

')  Hans  Ulrik  Svitzer  (se  ovfr.  S.  213). 


1642.  275 

skaffenhed,    huorepther  Breffuit   uyl   dirigeris,    da   Er   ded 
indtil  Dato  Eptherbleffuen  ').      Vale. 

•Frederigsborg  den  7  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian   Tommissen    tiil 
hånde. 


218.  8.  Decbr.  1642. 

Til  Otte  Brockeulinns. 

Han  skal  begive  sig  til  den  svenske  Resident  i  Helsingør  og 
affordre  ham  en  Erklæring,  om  han  anser  alt  svensk  Gods  for 
toldfrit,  baade  det,  som  forbruges  i  Sverig.  og  det,  som  føres 
igjennem  Sundet  til  andre  Steder.  —  Geh.  Ark. 

Otte  Brockenhiiss  -j  skal  ymorgen  begiiffue  siig  henad 

Helsingør  och  tale  med  den  Suenske  Besident. 

Kon:  Ma:    niyn   allernådigste  Herre  och  konning  lader 

Nadeligen   Salutere  Besidenten    Och    derhuos   Nadiigst    alf 

hannem   begehre   at  Erfahre,    Om   hånd   holder   al   Suensk 

godtz,  bade  ded,  som  der  y  Riigit  Consummeris,  som  ded, 


')  14.  Decbr.  1642  udgik  der  et  Kongebrev  til  Rentemestrene 
Sten  Beck  og  Melchior  Oldeland  om  at  stævne  Ernst  Normand 
til  Selsø,  Lensmand  paa  Koldinghus,  og  Borgmester  paa 
Christianshavn  Jakob  Madsen  for  sig  i  Anledning  af  den 
sidstnævntes  Klage  over,  at  Ernst  Normand  i  nogle  Aar  havde 
hindret  ham  i  at  faa  det  Landgildekorn,  som  Kongen  havde 
givet  ham  Indvisning  paa.  De  skulde  efter  at  have  undersøgt 
Sagen  dømme  i  den  (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplomatår.  V, 
246).  Ernst  Normand  afgik  1.  Maj  1648  som  Lensmand  paa 
Koldinghus. 

')  Otte  Jørgensen  Brockenhuus  var  Sekretær  i  det  danske  Kan- 
celli fra  1636  til  sin  Død  i  en  Duel  1645.  Grundtvig,  Med- 
delelser fra  Rentekammerarch.  1872  S,  164.  Hist.  Tidsskr. 
4.  R.  V,  186. 

18« 


276  1642. 

dy   suenske  lader  løbbe  ygennom  Sundit  andenstedtz    hen, 
Epther  fordragiit  at  uerre  tolfriie  ^). 

Saframdt  hånd  nu  More  solito  staar  och  hacker  ^led 
Ene  yblandt  ded  '^),  daa  skall  hannem  dette  pr§senteris 
skriifftlig  och  derymod  Ochsa  begehris  Skriifftlig  Suar 
derpaa. 

Huad  nu  herpaa  falder  for  Suar  aff  samme  Resident, 
ded  skall  Brocke[n]huss  Referere. 

Huic  Actui  dehent  Adesse  1.  Slodtzherren '),  Om  hånd 
Er  tylpass,  2.  Begge  tollerne,  som  Erre  der  in  loco*). 

Frederigsborrig  den  8  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:  Otte  Brockenhus  tiil  hånde. 


219.  10.  Decbr.  1642. 

Til  Christeu  Thonieseii  Sehested  og  Jwrgeii  Viud. 

De  skulle  tage  Kontrakten  med  Gabriel  Marselis  og  Albert 
Baltser  Bernts  for  til  Udførelse  og  tænke  p;ia  INlidler  til  et  norsk 
Bjergværks  Fortsættelse.  —  Geh.  Ark. 

Chanseleren  Och  Jørgen  wiind  skall  tage  ded  for,  som 
Nu  med  Marselio  och  Bernsøn  sluttiit  Er,  saat  alting  kan 
faa  syn  Riichtighed  ■'). 

Ded   Norske   Berriguerck    skall    ochsa   tagiis    for  Och 


')  Om  Kongens  Spørgsmaal  der  var  i  Strid  med  Knæredfredens 
Art.  4,  og  om  den  Op.sigt.  det  vakte,  se  Fridericia.  auf.  8kr. 
II,  287  (hvor  Otte  Brockenhuus  fejlagtig  er  kaldt  Oluf  B.). 
Jvfr.  Brevet  Nr.  221. 

')  Her  mangler  Ordet :  andet. 

')  Hans  Ulrik  Gyldenløve,  Slotsherre  paa  Kroaborg. 

')  Jonas  Heinemark  og  Mads  Mortensen. 

')  Sandsynligvis  menes  den  Kontrakt,  som  oprettedes  G.  Decbr. 
1642  med  Albert  Baltser  Bernts  og  Gabriel  Marselis  i  Ham- 
borg om  Afhentningen  af  Salt  fra  Spanien.  .Jvfr.  Fridericia. 
anf.  Skr.  II,  266. 


1642.  277 

tenckis  paa  middel,  huorledis  och  huormed  ded  kan  fordt- 
settis.      Valete.     Aff  frede:  den  10  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

Uc!  skrift:      Chanseleren   H:    Christian   tommissøn   Och 
lørgen  wiind  til  hånde. 


220.  10.  Decbr.  1642. 

Til  Otte  Brockenhnus. 

Det  skal  befales  Erik  Grubbe  at  forsegle  Søren  Frost's  Bo, 
indtil  Sagen  med  Palle  Rosenkrands  er  bragt  til  Afslutning.  — 
Geh.  Ark. 

Der  skal  gørris  En  befahling  tiil  Eriick  grubbe  ^),  at 
Eptherdi  att  Søren  frost  -)  Er  død,  at  hånd  derfor  lader 
besegle  Boen.  Indtil!  den  sag  med  Pallii  Rossenkrandtz  Er 
kommen  til  Ende'). 

Frede:  den  10  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:     Otte  Brockenhus  tiil  hånde. 


')  Lensmand  paa  Aarbusgaard. 

*)  Søren  Jensen  Frost,  en  Borgersøn  fra  Aarbus,  tog  1612  Bor- 
gerskab i  denne  By  efter  de  4  foregaaende  Aar  at  have  været 
Slutsskriver  paa  Skanderborg.  Allerede  1619  nævnes  han  som 
Raadmand  i  Aarhus,  og  faa  Aar  efter  rykkede  han  op  til  at 
blive  Borgmester,  hvilket  han  endnu  var  1641.  da  han  maatte 
betale  Kongen  3000  RdL,  fordi  han  havde  siddet  for  længe  i 
Borgmesters  Sted  65  Aar  gammel  dede  han  ;30.  Novbr.  1642, 
og  et  Par  Uger  efter  døde  hans  Enke.  Hofman,  Fundationer 
II,  65 f.  Hiibertz,  Aktstykker  vedk.  Aarhus  II,  196.  210.  220. 
320.  328  f.  Nyerup,  Magazin  f.  Rejseiagttag.  IV,  421.  Danske 
Saml.  2.  R.  III,  388. 

')  Erik  Grubbe  fik  under  10.  Decbr.  Brev  om,  at  da  Palle 
Rosenkrands,  Befalingsmand  over  Augdesiden,  for  nogen  Tid 
siden  havde  indstævnet  Seren  Frost  og  andre  hans  Med- 
konsorter  til  at  mede  paa  Oddernæs  Tingstue  for  der  at 
svare  til,  hvad  han  havde  dem  at  tiltale  paa  Kongens  Vegne, 
saa    skulde  han   befale   Søren  Frost's  Arvinger    at   møde    paa 


278  1642. 

221.  10.  Dectr.  1642. 

Om  Otte  Brockenhuus's  Sendelse  til  den  svenske  Besident  i 
Helsingør.  Hans  Ulrik  Gyldenløve  skal  skaffe  de  af  Residenten 
udstedte  Certifikater  tilstede.  —  Gek.  Ark 

Epthersom  leg  disse  dage  haffiier  hafft  Otte  Brockenhus 
henad  Helsingør,  der  at  tale  med  den  Suenske  Resident, 
Huad  ded  uerrit  haffuer,  som  hånd  paa  myne  uegne  forre- 
brachte,  Ded  haffuer  y  aff  ded  suar,  hånd  derpaa  skriifftlig 
fra  siig  giiffuer,  lettelig  att  fornemme  '). 

At  samme  Resident  haffuer  uerrit  En  aff  dem,  som 
Brockenhussis  Amhassada  uar  ansiiet  paa,  ded  er  gaadt 
at  gette,  Iluorfor  leg  haffuer  ladt  hannem  forstå,  at  hånd 
pa  tyssdag  forst  kommende'^)  skal  møde  til  køben:  y  Radt- 
stuen,  huor  hånd  uyder  skal  Erfahre  myn  wyllie. 

Imidlertyd  skall  hanss  wldrich  Averre  derom  at  skaffe 
samme  Residentys  vdgiiffuer  (!)  Seddeler  ued  handen.  Man 
maa  Nu  Endeligen  holde  ham  waarem,  ymens  ded  Er  nu 
begiindt  med  hannem  •^).     Valete. 

Frederigsborg  den  10  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 


222.  10.  Decbr.  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Han  skal  tilstille  Dronning  Christina  et  Brev  fra  Enke- 
dronningen til  hende,  hvori  hun  forsvarer  sin  Tilstedeværelse  ved 
Kongens  Døtres  Bryllupper.  —  Geh.  Ark. 


nævnte  Sted  og  imidlertid  forsegle  Boet  til  Processens  Ende 
(Jydske  Tegn.  X,  523).  Men  7.  Marts  l(i"42  tilkjendegav  Kongen 
Palle  Rosenkrands,  at  Sagen  .skulde  bortfalde  (Norske  Rigs- 
registr.  VIII,  2G5) 

1)  Se  ovfr.  S.  275  f.  ' 

■')  13.  Decbr. 

'■')  9.  Decbr.  havde  Johan  Stromfelt  i  Helsingør  afgivet  en  Er- 
klæring om  Sagen.  Kongen  har  udenpaa  denne  skrevet  egh. : 
„Den  suenske  Bcsidentis  Suar  Paa  Otte  Brockenhussis  uerff  til 
hannem  Pa  myne  uegne"  (Rigens  Raads  Breve  Fase.  52). 


1642.  279 

Epthersom  leg  aff  dyn  forrige  skriiffuelse  fornam,  at 
Chanseleren  ymocl  den  vnge  dronning  haffuer  taliit  lylde 
om  Enckedronningens  anuessenhed  pa  Myne  døttres  By- 
lager,  Da  Eptherdi  der  uar  ingen  Skyldig  derudi,  att  hun 
kam  med  paa  Sallen.  uden  leg,  Da  haffuer  ieg  kommit 
hinder  tiil  att  vndskiilde  siig  for  datteren,  dog  ingen  Neffnit, 
som  sliigdt  om  hinder  skulle  haffue  sagdt  Huilcket  Breff ') 
du  den  wnge  dronning  skaldt  tilstille,  Och  om  du  bliiffuer 
adspurdt,  Ciiius  iussu  du  presentercr  dronningen  frum- 
moderens  breff,  da  skaldtu  suare,  at  leg  ded  haffuer  be- 
fahliit,  Eptherdi  Enckedronningen  Er  y  myt  hus,  Huoraff 
ingen  kan  forbyde  hiinder  at  skriiffue  syn  datter  tyll.  Och 
om  Endskøndt  derpå  Ingen  suar-  Er  at  foruendte,  Da 
skaldtu  dog  tyd  epther  anden  dyg  huos  hinder  Insinuere 
och  anholde  om  Suar  Och  giiffue  acht  pa,  huad  myne  hun 
gør  dertyl. 

Frederigs:  den  10  Decctn:  Anno  1642. 

Christian. 

.Udskrift:     A  M:  31:  wiibe. 


223.  10.  Decbr.  1642. 

Til  Jørgen  Viud. 

Om  Udlosningen    og  Oplægningen   af  noget   med  et  Skib   an- 
kommet Tømmei'.  —  K(jl.  Bibi,  Thottske  Saml.,  4.,  1617. 

Epthersom  leg  formercker,  at  vdi  ded  skiib  F§nix 
skal  uerre  ankommen  En  antal  kneer  och  krumholdt  Daa 
skal  sliigdt  waarderis,  Och  epther  ad  dedsamme  tømmer 
er  lossiit,  da  skall  ded  henleggis,  dersom  dii  huelffuinger 
fiindis,  som  Baaden  staar  y,  Paaded  leg  kan  uyde,  huortil 


')  Se  ovfr.  S.  272  i.  og  Brevet  Nr.  224. 


280  1642. 

ded    forbrugis.      Vale.      Aff   frede:    den    10   Decem:    Anno 
1642. 

Christian. 

Udskrift:      Danmarckis   Riigis   Raad    Och    Rente:    til 
hånde  ^). 


224.  11.  Deebr.  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  sender  ham  Enkedronningens  Brev  til  Dronning  Chri- 
stina, som  ved  en  Forglemmelse  ikke  kom  afsted  med  sidste 
Post.  Han  skal  holde  vaagent  Øje  med  Stromfelts  Fremstilling 
at'  Striden  om  hans  Certifikater.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  ded  bleff  forsiiet  y  En  hast,  At  Encke- 
dronningens  breff  tiil  den  Regerende  dronning  inted  ued 
siiste  Post  bleff  dig  tilskickit,  Da  haffuer  leg  nu  ued  Ett 
Egiit  bud  dedsamme  uyllet  dig  tilskycke  '^). 

Och  Er  derpå  ingen  thuiffuel,  at  Eptherdi  M:  Strump- 
feldt  Er  Citerit  y  Radstuen  til  køben:  at  møde  for  Riigens 
Raad  at  gørre  Regenskab  for  hans  wriichtige  Certificationer, 
hånd  haabuis  udgiiifuer,  at  band  lo  anderledis  Regeringen 
y  Suerrig  ded  forbriiiger,  Huorfor  du  skaldt  Vigilere  derhuos, 
paded  att  man  y  tyde  kan  contraminere  bani. 

Køben:  Slott  den  11  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    A  M:  M:  wiibe. 


*)  Nedenunder  Brevet  er  skrevet:  „Den  11  xbris  er  Rassmuss 
Sambsig  ansagt  at  lesse  dette  tømber  och  siden  oplegge,  som 
forschrefiuet  staar".  —  Easmus  Samsing  var  Overskipper  paa 
Bremerholm. 

»)  Se  ovfr.  S.  279. 


HJ42.  281 

225.  21.  Decbr.  1642. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Da  Indtægterne  af  Leuene  i  Hertiagdømmeme  ikke  ere  til- 
strækkelige til  Udgifterne  ved  det  forestaaende  Omslag,  maa  der 
desuden  skaftes  48,000  Dir.  ved  Laan.  Herved  optages  alle  Midler 
til  Penge,  og  da  Kongen  er  til  Sinds  at  gaa  alvorlig  til  Værks 
mod  Hamborg,  stoler  han  paa,  at  Rigsraadet  formaar  Adelen  til 
at  laane  ham  de  Penge,  den  har  samlet  til  Landets  Forsvar.  — 
Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  y  disse  dage  med  Rendtemeisteren  lørgen 
wiind  Och  Hans  Boiisen  liaffuer  siiét  myt  Omslag  Regiister 
Igennom  Och  befunden,  At  dii  150000  daler,  som  stackiit 
siiden  kam  lienad  Hadersleben,  med  Lehnens  indkomst 
aff  begge  fiirstendom  Inted  kan  strecke  tyl  dette  først- 
kommende Omslags  vdgiifft,  Menss  ma  deroffuer  optage 
48000  daler,  huorudofiuer  alle  myddel  aff  penge  mig  Erre 
betagen. 

Och  Endog  leg  mig  altiid,  som  dig  och  andre  bekendt 
er,  pa  ded  lymfeldigste  ymod  dy  hamborger  haffiier  com- 
porterit  Och  dermed  huos  dem  inted  vdrettit,  Mens  haffuer 
dag  for  dag  fornommen,  at  dy  sig  haffuer  ladiit  uerre  an- 
gelegen sig  fra  mig  och  myt  hus  at  wndsla,  Huorfor  leg 
for  myn  Reputation,  gode  Nafi'n  och  Rychtis  skyld  Nu  ma, 
sauidt  (jrud  y  himmelen  dertil  uyl  giiffue  syn  Nåde,  tentere 
dy  sager,  Huormed  dy  kan  settis  y  En  bedre  postur  ymod 
mig  och  myn  famiU§,  End  som  dii  nu  y  begrebben  Er  '), 
Huortil  Requireris  penge,  Huorfor  leg  forseer  mig  tiil 
Riigens  Raad,  at  dy  disponerer  Adelen  her  y  Riigit  derhen, 
at  dy  pa  Et  Aars  tyd  låner  mig  dy  penge,  som  dy  tyl 
landtsens  defension  haffuer  SamJiit,  Aldenstund  ieg  inted 
kan  See  Eller  tencke,    huorpa  samme  penge  Bedre  kunde 


Om   Kongens   Planer  mod   Hamborg  se    Fridericia,    anf.   Skr 
II,  322.    Jvfr.  Brevet  Nr.  227. 


282  1642. 

anuendis  End  til  derris  Herris  Reputations^  gode  Naffn  och 
Riichtis  Manutenens ').      Vale. 

Aff  Ballerup   lachtgard  -)   den   21    Decem:  Anno   1642. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseieren    H:    Christian    Tommissen    tiil 
hånde. 


22«.  22.  Dechr.  1642. 

Til  Reiitemestreue. 

De  skulle  betale  200  Rdl.  til  den  svenske  Enkedronning.  — 
Gch.  Alk:.   Bil.  t.   Ben  ternes  tv.   lieymk:  1642— iS. 

Rentemeisterne  skal  lade  Enckedronningen  aff  Suerig 
bekomme  tu  hundrit  daler,  som  hiinder  tiil  handpenning 
forehrit  Er. 

Københaffuen  Slodt  den  22  Decem:  Amio  1642. 

Christian  ^). 

227.  23.  Decbr.  1642. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Kongen  vil  lade,  »som  om  han  gaar  ind  paa  Hamborgernes 
Ønske  ora,  at  der  bestemmes  Voldgiftsmænd  i  Striden  mellem 
ham  og  dem;  thi  det  vil  trække  ud,  inden  man  bliver  enig  om, 
hvem  der  skal  være  Voldgiftsmænd,  og  hvordan  Voldgiftskjendelsen 
skal  være.  —  Geh.  Ark. 

Chanseleren  Reuendtlou  sende  mig  med  siiste  Post 
greftiie  Pendtziis  breff",  hanneni  tilskreffuen,  Huorudi  hånd 
gaff  tiilkende.    At   dy  Ham:   haffde    stor   begerlighed  til  at 


')  Sagen  blev  først  forebragt  for  Rigsraadet  i  Febr.  1643,  Om 
Svaret  se  Fridericia.  anf.  Skr.  II,  322  f. 

-)  Et  Par  Mil  fra  Kjobenhavn. 

■')  Vedlagt  Kvittering  af  den  svenske  Enkedronnings  Kammer- 
tjener Isiels  Olsen,  dat,  Kbhvn.  23.  Dec.  1642,  paa  200  enk.  Rdl. 


1642.  283 

uerre  y  gratie  med  mig  ygen  Och  ded  per  uiam  Compro- 
missi,  der  dii  Bernhiitter  ued,  att  keysseren  haffuer  for- 
ordnit Churfursten  aff  Saxen  och  Hertugen  aff  Brunswig 
til  commissarier  ymellom  dem  och  mig,  som  dy  inted 
haffuer  uyldt  Acceptere.  Mens  leg  uyl  dog  stelle  mig  an, 
Som  ded  uar  Ett  gaadt  remedium  til  samme  composition, 
Tii  ded  uyl  Staa  heel  haardt,  førend  wy  bliiffuer  Eenss 
Om  dem,  som  skal  uerre  Compromissarij,  Och  huorledis 
conipromissit  skall  liicle.  Tempus  omnia  dabit.  Vale.  Aff 
køben:  Slodt  den  23  Decem:  Anno  1642. 

Christian, 

Udskrift:      Chauseleren   H:    Christian   Tommissen    till 
hånde. 


228.  28.  Decbr.  1642. 

Til  Peder  Vibe. 

Han  skal  afvise  Dr.  Steinbergs  og  Transehes  Forslag  om,  at 
Kongen  skulde  arbejde  paa  en  Partikulærfred.  Kongen  ønsker, 
at  de  brandenborgske  Gesandter,  som  ventes  til  Enkedronningen, 
ville  bringe  Sagen  til  en  for  hende  god  Afslutning.    —    Geh.  Ark. 

leg  haffuer  aff  dyn  siiste  skriiffuelse  suh  Dato  den  20 
Huius  forstanden,  huad  D:  Stenberg ')  och  Transeus  ^) 
haffuer  discurrerit  med  dig  om  Churiiirsten  aff  Saxen, 
Huorpa  du  skaklt  lade  dem  forstå,  Naar  dertil  leiilighed 
giiffuis,  Att  dy  ingen  ta[n]cker  haffuer  at  gørre  siig  pa  myn 
person  y  dy  made,  som  du  skriiffuer.  Tii  dii  tør  inted 
tencke,  at  dy  faar  mig,  som  haffuer  laadt  siig  bruge  y  dii 
generall   fractater   friidden   y   tysland    angaaendis,    Och  nu 


')  Dr.  Jakob  Steinberg  var  tydsk  Raad  i  den  svenske  Regerings 

Tjeneste. 
')  Joachim  Transehe  v.  Rosei  eck,  f.  1589  i  Kurland.    1627—28  i 

dansk  Tjeneste,  1G31  svensk  Holraad,  adlet  1641.  f  1673.     Anrep, 

Svenska   adelns  attar-tafior  IV.  411.      Grundtvig,   Meddelelser 

fra  Rentekammerarch.  1872  S.  178. 


284  1642. 

skulle    lade     mig    beuege    til    at    fractere    particulir    friid 
Endted(I)  y  dy  eller  anden  made. 

Den  Brandenborgiske  gesandter  foruentis  her  dageliigen 
aff  Enckedronningen  aff  Suerrig  ').  Gud  giiffue.  at  samme 
gesandter  kunde  mage  ded  saledis,  at  hun  kunde  med  Ehren 
komme  herfra,  som  hun  heeidtz  werre  wylle. 

Aff  køben:  Slott  den  28  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 

Udskrift:    A  M:  M:  wiibe. 


220.  28.  Decbr.  1642. 

Til   Chrisleii  Thomeseu  Sehested  ('?). 

Kongen  har  skrevet  til  Peder  Vibe,  at  han  ikke  vil  lade  sig 
bruge  til  nogen  Panikulærtraktat.  Der  skal  udskrives  et  Møde 
i  Odense  til  20.  Februar  og  Herredagen  til  17.  April.  —  Gclt..  Ark. 

Dette  herhuosføiiede  Bretf-)  kan  med  første  leiilighed 
framskiickis.  leg  haffuer  suarit  hannem.  At  hånd  ma  friidt 
lade  J):  Stenberg  och  andre.  Som  y  dy  made  formener  at 
bruge  myn  Interposition'').  Att  ieg  Er  for  gammel  dertil 
at  lade  mig  fexere  tiil  at  lade  mig  bruge  y  En  particulir 
traciaf.  Imens  ieg  lader  mig  bruge  til  dy  al  gemeiine  frydtz 
tractater. 

Den  conuentiis  y  Ottense  kan  anordnis  den  20  f§hruarij 
først  kommende,  Och  Herridagen  at  vdskriiffue  tiil  den  17 
Ap>rilis  først  kommende  her  y  københaffuen  *).  Vale.  Aff 
køben:  den  28  Decem:  Anno  1642. 

Christian. 


1)  Jvfr.  ovfr.  S.  262.  271. 

■•')  Brevet  Nr.  228. 

^)  Her  mangler  Ordet:  vide. 

'j  29.  Decbr.  udskreves  Herredagen  til  17.  April  1643,  og  et 
Rigsraadsmøde  indkaldtes  1.  Jan.  16-13  til  20.  Febr.  i  Odense 
(Sjæll.  Tegn.  XXVIL  409.  XXVIII,  1).  Det  holdtes  i  Kjoben- 
havu  i  Febr.  (se  det  følgende). 


1643.  285 

230.  Omtr.  4.  Jannar  1643. 

Underretning  om  Sammenkaldelsen  af  en  slesvig-liolstensk 
Ridderret  bør  vistnok  hellere  meddeles  de  Rosenkrandske  Arvinger 
af  andre  end  af  Kongen.  —  Gch.  Ark.,  Rer/.  90,  Hertuycn  nf  Gottorps 
Breve  1642. 

Hiibei  ist  in  acht  zii  haben,  Ob  solche  conuocation  des 
Riitterrechtz  von  miir  den  Rossenkrandtzen  p]rben  sol  in- 
sinuiret  werden  oder  von  anderen,  dii  solches  besser  zu 
thun  ansteet  '). 


*)  Otte  Rosenkrands,  en  Sen  af  den  lærde  —  den  „latinske", 
som  Christian  IV  kaldte  ham  —  Holger  Rosenkrands,  var 
1639  i  en  Alder  af  31  Aar  bleven  fældet  i  en  Dnel  i  Rendsborg 
af  Hans  Rantzau  til  Putlos  (Hofman,  Danske  Adelsmænd  II, 
77  tab.  2.  Westphalen.  Monum.  ined.  rerum  Germ.  I,  ifOOG. 
Kvartalskr.  Orion  I,  213,  hvor  1669  er  en  Fejl  for  1639).  I  3 
Aar,  1640— J2.  fyrtes  der  Trætte  for  Landretten  om  denne  Sag, 
navnlig  om  hvor  vidt  Hans  Rantzaus  Fader  .Joachim  R.  kunde 
optræde  som  Defensor  for  den  fraværende  Søn  (Ratjen,  V'erzeichn. 
der  Handschriften  der  Kieler  Universitåtsbibl.  I.  195.  III,  127, 
Zeitschr.  der  Gesellsch.  f  d.  Gesch.  der  Herzogthiimer  II,  124). 
Under  22.  Oktbr.  1642  underrettede  Hertug  Frederik  af  Gottorp 
Kongen  om,  at  han  havde  berammet  en  Kriminal-  og  Ridderret 
til  at  mødes  paa  Gottorp  19.  Decbr..  hvor  Holger  Rosenkrands 
burde  indtinde  sig  som  Anklager  imod  Joachim  Rantzau,  der 
var  admitteret  som  Defensor  for  sin  Søn.  Imidlertid  døde 
Holger  Rosenkrands  28.  Oktbr.  1642,  som  tidligere  bemærket 
(forrige  Bind  8.  253)  i  Kongens  Unaade.  Kongen  under- 
rettede 19.  Novbr.  Hertugen  herom ;  denne  besvarede  Kongens 
Skrivelse  ved  et  Brev  af  23.  Decbr.,  som  modtoges  i  Kjøben- 
havn  4.  Januar  1643.  og  hvori  han  meddelte  Chri-.tian  IV,  at 
han  i  Henhold  til  et  Indlæg  fra  Joachim  Rantzau  havde 
sammenkaldt  en  Rid  erret  til  20.  Febr.,  hvor  Rosenkrandses 
Arvinger  burde  møde,  og  bad  Kongen  meddele  disse  den  over- 
sendte Stævning.  Det  er  paa  dette  Brev,  at  Kongens  i  TeXten 
meddelte  udaterede  Paategning  findes.  Det  er  imidlertid 
mærkeligt,  at  Kongen,  medens  han,  da  han  skrev  disse  Linier, 
ikke  synes  utilbøjelig  til  at  gaa  ind  paa  en  Ridderret,  derimod 
i  Brevet  Nr.  231  ikke  vil  have  en  saadan,  men  en  Krigsret 
Hertagen  fastholdt  paa  sin  Side  i  et  Brev  til  Kongen  af 
1.  April  1613  Ridderrettens  Sammenkaldelse  (Geh.  Ark.,  Reg. 
90,  Hertugen  af  Gottorps  Breve  1643). 


286  1643. 

231  Omtr.  5.  Januar  1643^). 

Til  Frederik  (rihither. 

Han  skal  opsætte  en  Ed  for  Major  Kretz.  En  Svarskrivelse 
skal  udfærdiges  til  Hertugen  af  Gottorp  om,  at  den  afdøde  Rosen- 
krands's  Sag  skal  paakjendes  af  en  Krigsret.  —  Geh.  Ark. 

Weiil  ich  Maior  Cressen  fiir  meinen  diiner  angenommen, 
Alss  sollestu  Eiin  Eiidt  auff  seiine  Persohn  abfassen,  worein 
Er  miir  zusaget  das  niimandt  zu  offenbahren,  was  im  ver- 
trawet  wirdt.  Dii  bestallung  kan  hernacher  zu  papiir  ge- 
bracht  werden  ^). 

Phillip  Borneman  ist  befohlen  mit  dii(!)  zu  Reden 
wegen  der  andtwordt,  so  auff  des  H:  von  holsteins  skr[e]iiben, 
den  Endtleiibethen  Rossenkra[n]dtz  betreffende,  zur  andt- 
wordt soli  gegeben  werden.  So  ist  ess  andem,  das  ich 
numer  post  mortern  patris  dy  sache  in  der  Erben  gudtachten 
dii  sache  (I)  nit  wiil  getriiben  haben,  sonderen  wiill  dii 
sache  fiihr  das  kriigsrecht  vndt  nit  fiihr  das  Holsteinste  (I) 
Riitter   recht   haben,   weiil    ich  nur  håbe  fiir  dissem  sehen 


^)  Modtageren  har  skrevet  paa  Foden  af  Brevet:  „Insinuirt 
5  Ian:  1643  h.  5  vespert:" 

^)  Bendix  Kretz  (Cress,  Cråss),  der  1644  og  de  følgende  Aar 
gjorde  Tjeneste  som  Oberstlieutenaut  og  Oberst  ved  den  norske 
Hær,  blev  dømt  til  Døden  for  begaaet  Drab  paa  nogle  Sol- 
dater og  henrettedes  31.  Januar  1649  i  Throndhjem  (Sam- 
linger t.  det  norske  Folks  Sprog  og  Hist.  IH — V,  Registr. 
Danske  Samlinger  VI,  208.  315.  Personalhist.  Tidsskr.  II,  286. 
Aggershusiske  Acters  første  Quartaels  summariske  Beskrifl- 
uelse  paa  nerverende  Aar  1644,  Aftryk  ved  J.  C  Tellefsen, 
Christ.  1883,  S.  vni.  Norske  Tegn.  VII,  454.  VIII.  32.  36.  38. 
Forhør  i  Geh.  Ark.,  Reg.  89,  Processer  V.  9).  At  det  or  ham, 
der  menes  i  Texten,  ses  af  Rentemestr.  Regnsk.,  hvor  der 
opføres  en  Udgift  af  200  Rdl.  til  Bendix  Krass,  Kgl.  Maj. 
Major,  der  udbetaltes  16.  Marts  1643  efter  Korfits  Ulfeldts 
Befaling.  J.  C.  Bergs  Formodning  (Saml.  t.  d.  norske  Folks 
Sprog  og  Hist.  V.  437  £),  at  denne  Mand  kunde  være  den 
samme  som  den  Johan  Kretz,  der  i  1627  var  Oberstlieutenant 
i  Wallensteins  Hær,  bortfalder,  efter  at  det  har  vist  sig,  at 
Fornavnene  ere  foi-skjellige. 


1643.  '287 

wollen,  wass  der  vather  alss  Ein  fohrnehmer  theologus  beii 
der  sachen  thun  wolthe  ^). 

Udskrift:     Friderich  giinther  zu  handen-). 


232.  12.  Januar  1643. 

Til  Chrisfeu  Thomeseu  Sehested. 

Prinsen   maa  under  visse  Betingelser   tage  Vinterophold  paa 
Skanderborg.  —  Geli.  Ark. 

Epthersom  Prindtzen  Begerer  At  motte  holde  huns  pa 
Skanderborg  Om  wiinteren  for  Ildebrand  och  fiiskery  skyld, 
Huortil  band  Indted  begerer  uyder  aff  mig  End  ded.  som 
lengesiiden  ymellom  Oss  om  Accorderit  Er.  Da  Eptherdi 
ieg  formercker.  at  hånd  holder  siig  heer  op  Epther  Stadt- 
holderens  ankomst,  uden  thuiffuel  fordi  at  han  ued  hannem 
formener  at  lade  tale  mig  tiil  om  ded  samme,  Huorfor  du 
skaldt  lade  Prindtzen  forstå.  At  windter  kuarterit  pa  be- 
gerdte  made  pa  Skanderboig  kan  anstellis,  Naar  ded,  som 
paa  Reiissen  fram  och  tilbage  medgaar,  mig  inted  bliiffuer 
førdt  tiil  Regenskab'*).  Vale.  Aff  køben:  Slott  den  12 
lanu:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
bande. 


')  Jvtr.  ovfr.  S.  285. 

'')  Udenpaa    Brevet    med    Fr     Giinthers    Haand:      „Anwort    ver- 

zeichnet   vndter   raeinen   ("oncepten,   vorbei  anch  formula  Iti  ' 

(o :  jurameuti). 
^)  Jvfr.    det   følgende    Brev,    der  er    en  Effcer^^krift   til    dette,    og 

Brevet  af  9.  April   1643  til    Korfits  Ulfeldt   og  Christen  Tho- 

mesen  Sehested. 


288  1643. 

233.  Omtr.  12.  Januar  1643. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  udtaler  sig  om  de  Besværligheder,  som  ere  forbundne 
med  et  Ophold  paa  Skanderborg,  og  tror  at'  den  Grund,  at  Prinsen 
ikke  vil  blive  der  længe,  lige  saa  lidt  som  Enkedronningen  i  sin 
Tid  forblev  længe  i  Kiel.  —  Geli.  Ark. 

Blemoriall. 

Med  Ildebrand,  liiskerii  och  Tacht  pa  Skanderborre 
liaffuer  ded  syne  ueiie,  Mens  huorledis  ded  skal  ga  til 
1.  Med  sengikleeder,  kobber  ocli  tyn  tiil  Prindtzens  buss- 
holding,  ded  forstaar  leg  inted.  Aldenstund  aldt  husgeradiit, 
y  huad  naffn  ded  med  Neffnis  kan.  kam  bordt  y  fyndens 
tiid  ^).  Huad  sammestedtz  siiden  brugdt  Er,  ded  Er  førdt 
herfra  derhen  och  siiden  derfra  hiid  Igen.  2.  Brødkornit 
Och  haffueren  uyl  hendtis  andenstedtz  fra  for  Rede  penge, 
Aldenstund  købmenden  faar  Arligen  Induyssing  y  all  Leh- 
nens Indkomst.  Saat  deraff  inted  bliiffiier  til  Offuers  wden 
lensmanden[s]  genandt.  3.  Huad  band  uil  haffue  aff  Hus- 
geradt,  wyn  och  andiit  derhen,  ded  uyl  sendis  henad 
Aarss  tiil  skiibss  god  tyd  om  Eptherhøsten,  Naar  bunden 
haffuer  tylsaed,  Och  foruaris  pa  Skanderborg.  Huortil  uisse 
folck  uyl  forordnis.  som  derhuos  bliiffuer. 

Denne  maner  at  holde  huus  waarer  Inted  lenge,  ded 
leg  troer.  Epthera'd  den  Engang  haifuer  uerrit  forsøgdt. 

Myn  frummoder  Saliig  forsøgte  ded  ochsa  Engang  aff 
samme  fundament  tiill  kyll,  som  Prindtzen  nu  haffuer  for, 
Mens  dentyd  hun  haffde  forsøgdt  ded  Engang,  da  begerdte 
hun  inted  at  forsøge  ded  tyer  -)■ 


')  o:  i  Kejserkrigen  1627—29. 

^)  Om  Enkedronning  Sophies  Ophold  i  Kiel  foreligger  ellers 
næppe  noget  bestemt.  Dog  kan  det  bemærkes,  at  der  i  Aaret 
1606  blev  sluttet  en  Overenskomst  mellem  hende  og  Hertug 
.Johan  Adolf  af  Gottorp,  hvorefter  hun  for  200,000  Dir.,  som 
hun  havde  laant  Hertugen,  skulde  have  Amterne  Kiel,  Bordes- 
holm og  Neumiinster  i  Pant  samt  tillige  Administrationen  af 
disse    Amter;     men    da    hun    fandt    Administi'ationen    for    be- 


lei43  '^89 

leg  ued,  att  hun  tog  saa  stor  skaade  paa  hinders  hus- 
geraad,  att  derom  Er  inted  att  tale,  Tii  der  skulle  ingen 
troe,  att  ded  kunde  gørre  saa  megen  incommodetet,  som 
dentyd  skedde. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde  '). 

234.  20.  Januar  1643. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  ønsker  at  sætte  sig  i  Forbindelse  med  Kurfyrsten  af 
Bajern  og  kan  ikke  finde  nogen  anden,,  gjennem  hvem  dette  kan 
ske,  end  Axel  Arenfeldt,  som  derfor  skal  forberedes  derpaa.  og 
til  hvis  Rejse  der  skal  tænkes  paa  Penge.  Krigskoramissarius 
Knud  Ulfeldt  skal  være  tilstede  ved  Rigsraadsmedet  i  Odense 
for  at  oplyse  om,  hvad  der  skyldes  Soldaterne,  thi  det  er  vigtigt 
at  faa  denne  Gjæld  betalt.  —  Gth.  Ark. 

Epthersom  uy  kam  y  discurs  sammen  y  afftis  Om 
Chur:  aff  Beiieren,  Daa  haffaer  leg  siiden  tenckt  derpå 
Och  befunden,  at  ded  Er  inted  aff  weiien  Att  correspondere 
med  samme  herre,  om  man  dertiil  kunde  finde  ettiienligd 
subiectum,  Och  Endog  leg  haffuer  tenckt  pa  unge  och 
gammel,  Da  hafiuer  leg  dog  ingen  kund  fiinde,  som  nogiit 
haffuer  werrit  brugdt.  vden  H:  Axell  Aarenfeldt,  som  y 
wnderskedtlige  sager  aff  importans  haffuer  uerrit  brugdt  -') 
Och  wed  uel,  huad  hånd  skal  gørre,  Och  holde  ded  huos  sig. 


sværlig,  blev  der  16.  Febr.  1609  i  Kiel  —  hvor  hun  maaske  da 
har  opholdt  sig  —  sluttet  en  ny  Overenskomst  mellem  hende 
og  Hertugen,  hvorefter  hun  mod  anden  Erstatning  fra  1.  Maj 
1610  skulde  opgive  Administrationen,  men  dog  vedblive  at 
have  Amterne  i  Pant  (Quellensamml.  der  schlesw.-holst.-lauenb. 
Gesellsch.  f.  vaterland.  Gesch.  II,  2,  100). 

')  Denne  Udskrift  er  skreven  paa  et  løst  Stykke  Papir.  Paa 
Bagsiden  af  Brevet  staar:  „ Pust-strip lum".  Bladet  med  Ud- 
skriften har  rimeligv's  dannet  en  Konvolut  baade  om  Hoved- 
brevet (Nr.  '23-'),  der  i  øvrigt  har  sin  egen  Udskrift,  og  Post- 
skriptet 

-)  Han  havde  1621  været  i  Spanien  og  1630  som  Resident  i 
Nederlandene  (Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  I,  150.  178). 

19 


290  1643. 

Hiiorfor  du  och  Hannibal  Seestecl  skall  tale  med  hannem 
om  samme  leiilighed,  saat  hånd  drager  hiiem  ')  och  pr§- 
parerer  sig  til  samme  Reiisse.  Och  uil  der  strax  taliis  om 
penge,  som  hånd  skall  haffue :  1.  Hiior  mange.  2.  Om 
hånd  skal  tage  dem  strax  med  eller  gørris  offuer  paa 
wexel.  3.  Endten  ded  skall  werre  Sølff  eller  guld  myndt  ^). 

Ded  uyl  haffuis  y  acht,  at  Conimissarius  wlfeldt  Er 
tilstede  y  Othense,  Naar  Riigens  Raad  kommer  diid''),  At 
Erlahre,  huad  man  Er  Soldaterne  tiil  hest  och  fodtz  skiildig, 
Indtil  dy  saledis  Er  confenterit,  att  man  kan  Marsere  med 
dem,  Naar  man  wiil,  -  Hoc  est,  att  dy  kan  faa  En  manidtz 
sold  paa  handen.  Naai  ded  kan  skee,  daa  skøtter  leg 
inted,  Om  Aadelens  forrad,  dy  haffuer.  Er  stor  Eller  lyden. 

Vale.     Aff  køben:  Slot  den  20  lanu:  Anno   1643. 

Christian, 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 


235.  21.  Januar  1643. 

Aislag  paa  eu  At'bigtsskrivelse  fra  Theologen  Isak  Fockler'). 

Das  Al)bitt  Schreiben  Isaac  Focklers  wegen  seiner 
Photinianischen  Irthumer  ist  abgeschlagen,  weil  die  Welt 
gross  gnug.  wohin  er  sich  zu  begeben  ').  Copenhagen  den 
21  Ian:   l(i43. 

Christian. 

')  Han  ejerle  Basnæs. 

^)  Det  blev  dog  ikke  Axel  Arenfeldt,  men  Malte  .Juel,  der  sendtes 
til  Kuriyrst  Maximilian  (Fridericia,  auf.  Skr.  II,  312). 

')  Jvfr  ovfr.  S.  284.  Knud  Ulfeldt  fik  20.  Jan.  Ordre  til  at 
møde  20.  Febr.  i  Odense  (Sjæll.  Tegn.  XXVIII,  9). 

■')  xMeddelt  efter  Danische  Bibliothec  VIII,  493. 

')  Isak  Fockler,  en  tordreven  Superintendent  fra  Durlacb,  som 
i  nogle  Aar  havde  opholdt  sig  i  Gliickstadt,  udgav  1642  et 
lille  Skrift  (i  50  Exemplarer)  med  Titelen  „Sophronismus", 
tilegnet  Christian  IV.  Heri  skal  han  have  udtalt  Anskuelser 
til  Gunst  for  Socinianernes  Lære.     I  en  Skrivelse  til  Kongen, 


1643. 


"291 


236. 


25.  Januar  1643. 


Til  Korflts  Ulfeldt. 


Fortegnelse  paa  Skibe,  som  skulle  gjøres  sejlfærdige,  og  Ordrer 
om  deres  Forsyning.  —  Afskr.  i  Geh.  Ark. 


Fortegnelse  pa  Skiiben,  Store 
Badt:  ') 

1.  Dii  tre  løffuer .    .    100 

2.  Den  Norske  løffue   100 


3. 

Lynd  ormen .    . 

100 

4. 

Suannen     .    .    . 

.      4t) 

'.)■ 

Nelleblad  .    .    . 

46 

6. 

Den  graa  wlff  . 

46 

7. 

Pillykan     .    .    . 

46 

8. 

Fenix     .... 

46 

9. 

Delmenhorst     . 

46 

10. 

Riittereu    .    .    . 

46 

n. 

Lammet     .    .    . 

46 

12. 

Dii  thu  løffuer 

46 

13. 

Stockfysken  .    . 

46 

Summa   . 

760 

och  Sma,  som  først  skal  segle. 
Badt:') 

1.  S:  Peder 15 

2.  Den  fliiendis  Hiiordt  15 

3.  Dybendal 15 

4.  Rossen,  galeii  ...  15 

5.  Granen,  galeii  ...  15 

6.  Høiienhall     ....  15 

7.  lomfru  Svenden-)   .  15 

8.  Lynden 15 

9.  Ørnen 15 

0.  DenHollandtskegaley  15 

Den  kolling  galeii  .  15 

2.  iSV  Sophiis  Essping .  8 

3.  Pasiensiis  Essping  .  8 

Summa  .    .  181  ^). 


dat.  Flensborg  23.  Decbr.  1642,  tilbagekaldte  han  den  lille 
Bog  med  HensjTi  til  alt,  hvad  der  stred  mod  det  paa  de  4 
økumeniske  Kirkeforsauilinger  Vedtagne  og  den  augsburgske 
Konfession,  og  bad  ynkelig  om  Tilgivelse  for  sit  Fejltrin, 
ligesom,  ogsaa  Generalsuperintendenten  i  Hertugdømmerne. 
Stephan  Klotz,  med  hvem  han  havde  forhandlet  om  Sagen, 
og  paa  hvis  Opfordring  han  skrev  sin  Afbigt,  nogle  Dage 
senere  (8.  Jan.  1643  henvendte  sig  til  Christian  IV  med  en 
Forbøn  for  ham.  Kongens  Svar,  der  vel  sagtens  har  været 
skrevet  paa  Focklers  Brev,  er  meddelt  ovenfor.  Som  en 
Følge  deraf  maa  Fockler  have  forladt  Kongens  Lande,  og 
han  siges  allerede  samme  Åar  helt  at  være  gaaet  over  til 
Socinianerne  (Moller,  Cimbr.  lit.  II,  197  f.  Dan.  Bibi.  \11I, 
493  ff.).  —  Photinianerne  havde  deres  Navn  af  Photinus,  der 
levede   i  det  4de  Aarhundrede.      De   stode  Socinianerne  nær. 

')  o:  Baadsmænd. 

')  Efter  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.). 

')  Efter  Langebeks  Afskr. 

19* 


292  1643. 

Her  yblandt  Er  intecl  regnit  dii  trende  confoiier  paa  Span- 
nien.  nemblig  den  Suordte  Biiørn,  den  Huyde  Byørn  och 
gackmed  '),  item  postillonen,  som  Nyckel  kock  skal  haffue, 
item  Lyckepotten.  som  kommer  y  sundet  at  ligge,  och  den. 
som  kommer  y  Beldt  att  ligge,  itetn  den  Huyde  løffue,  den 
siiste  Engelender,  som  bletf  confischerit,  och  den  forlorne 
Søn,  som  skal  føre  det,  som  hører  til  Arckeliit. 

Tiil  dii  13  her  offuen  for  antegnede  Orloff  skiib  skal 
13  Roerss  bade  gørris,  som  skall  sleebis -)  bag  samme  skiib, 
huer  bad  besat  med  5  Mand.  Sa  framdt  der  nu  inted 
findis  sa  mange  Bodtzmend  y  tiienisten,  som  tiil  alle  dy 
Skiib  kan  behotf  gørris.  at  dy  da  y  tyde  bliifFuer  werbit. 
Der  Er  500  Bøseskøtter  y  tiienisten,  Huoraff  En  haab  kan 
segle  for  Bodtzmend.  Med  fiisk  och  kød  til  denne  wd- 
redning  faar  man  wel  Raad,  Mens  der  uyl  tenckis  y  tide 
pa  forrad  aft'  Meel  och  Maaldt  tiil  att  bage  och  Brigge 
commis  011  och  Brød  som  kan  komme  En  huer  mechtig 
til  hiielp.  naar  der  Er  icke  saa  liige  penning  ued  Handen. 
Du  skaldt  Erfahre,  huad  En  tønde  Ruemel  koster  tiil 
Dantzig,  som  er  uel  packid.  Vale.  Aff  køben:  Slott  den 
25  lanu:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:    Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tiil  hånde. 


237.  28.  Janaar  1643. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

20  Baadsmænd  skulle  daglig  arbejde  paa  at  opfylde  et  Sted 
ved  Lønporten  i  Kjøbenhavns  Vold.  —  Klecenfcldtsk  Afskr.  i  Kgl. 
Bibi..   Kaliske  Saml.,  4.,  4.38. 

^)  Det  kan  bemærkes,  at  der  under  9.  April  1643  i  Kancelliets 
Kopibog  er  indført  et  Pas  for  en  .Skibshøvedsmand,  der  som 
Admiral  skulde  afgaa  med  o  Orlogsskibe  for  at  konvojere  de 
Skibe,  der  skulde  hente  Salt  fra  Spanien,  men  der  er  ladt 
Plads  aaben  saavel  til  Skibshøvedsmandens  som  til  Skibenes 
Navne  (Sjæll.  Reg.  XXI,  SåQ). 

-)  Efter  Langebeks  Afskr. 


1643.  293 

Du  skaldt  befahle.  at  der  kommer  pa  mandag  morgen 
20  aff  dy  gemeine  Bodtzmend  uid  lønporteu.  som  den  Broe 
er  breidt  bort  M,  at  dy  aff  Rundelen  der  nest  Imos  kaster 
den  ordt  fuld  med  iord.  som  Indpeliit  Er^).  Och  uil  der 
huer  anden  dag  settis  andre  tiil  samme  arbeyd.  Vale. 
Rossenborg  den  28  lanu:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlffeld  til  hånde. 


238.  29.  Januar  1643. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Da  Unionsskatten  næppe  indkommer  tidsnok  og  ikke  forslaar, 
er  det  Kongen  i  Anledning  af  det  paatænkte  Angreb  paa  Hamborg 
magtpaaliggende  at  faa  et  Laan  af  den  Skat,  Adelen  i  Danmark 
har  samlet.  Hvis  Knud  Ulfeldt  vil  arbejde  for  Sagen,  skal  der 
tilbydes  ham  et  Len.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  dig  myn  Afection  ymod  dii  Ham:  Och  Ar- 
sagen  dertil  Nocksom  bekendt  Er,  Och  ieg  inted  thuiffler, 
at  nar  Riigens  Rad  kommer  sammen  Nu  y  Ottense,  At 
ded,  som  mig  mest  macht  pa  ligger,  wiil  giiffue  dii  største 
difficultereri}.),  fordi  leg  begehrer  En  deel  tiil  laanss  aff  den 
skaatt.  Adelen  her  y  Riigit  haffuer  samliid,  Huilcken  Summa 
uden  thuiffuel  ma  uerre  samliit  fornemlig  tiil  at  defendere 
gudtz  Ehre  Och  derris  herre  Och  konning  Ehre  och  lie- 
putation  att  Manuterere  (1)  Och  disse  Riiger  och  landis  Con- 
seruation,     Da    Eptherdi    Hoftniarskalcken    haffuer    tilforn 


')  Ordet  er  underprikket  i  Afskr. ;  ligesaa  i  Langebeks  Afskr. 
(Geh.  Ark.). 

')  Om  Beliggenheden  af  Lønporten  —  den  forte  fra  Bj'en  ud  til 
Lysthaven  ved  Rosenborg  —  se  Lassen,  Docnmenter  til  Kie- 
benhavns  Befæstn.  Hist.  S.  40.  Pontoppidan,  Origines  Hafni- 
enses  S.  247,  misforstaar  Brevet  ved  at  antage  Lønporten  for 
det  samme  som  Løngangen  ved  Slottet.  Ved  denne  Tid  ar- 
bejdedes der  paa  de  nye  Volde,  hvorved  Rosenborg  ind- 
lemmedes i  Bj'en.  Jvfr.  Brevene  af  21.  Juli(?)  og  30.  Juli 
1643. 


294  1643. 

werrit  En  aff  direcforeren  offuer  skatten  y  fiien  Och  ued 
uel.  huoruit  dii  fynboer  Er  dertiil  at  disjjonere.  Da  skaldtu 
tale  med  hannem  Om  samme  leiilighed.  Och  saframdt  du 
befinder  hannem  at  werre  Inclinerit  dertil  at  disponere 
dy  fynboer  til  myn  deuotion.  Da  madt  du  pa  myne  uegne 
loffue  hannem  ded  lehn  y  Norrie,  som  H:  Axel  Arenfeldt 
haffuer  ^). 

Årsagen,  huorfor  ieg  gør  sa  megiit  om  dy  lumppen 
penge,  er  denne.  Att  leg  inted  er  uys  pa,  at  Vnions  skatten 
kommer  sa  tyliig  ind,  at  leg  kan  forlade  mig  dertiil,  Och 
nar  den  skøndt  ankommer,  da  kan  den  inted  forslaa, 
aldenstund  dy  Erre  gemeenlig  mehre  skiildig,  End  dii 
haffuer  att  kreffue.  Huilckit  Riigens  Raad  best  Erfahrer 
aff  Com:  wllefeldt '''),  som  Er  befahlit  at  møde  y  Otthense. 
Valc.     Aff  køben:  Slott  den  29  lanu:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:    Stadtholderen  H:  Cortiitz  wlfeldt  tiil  hånde. 


239.  4.  Pebr.  1643. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

En  Baad  skal  bringes  til  Frederiksborg,  og  den  tydske  Kau- 
cellisekretær  Philip  Julius  Bornemann  skal  begive  sig  sammesteds 
hen.  —  Geh.  Ark. 


*)  Axel  Arenfeldt  forlenedes  1621  med  et  Kannikedømme  i  Oslo 
og  1623  med  Giske  Len  (Norske  Rigsregistr.  V,  134.  300). 
Dette  sidste  Leu  mistede  han  1643,  da  han  25.  April  forlenedes 
med  Stjernholm  (Jydske  Reg.  X,  303;  jvfr.  Sjæll  Reg.  XXI, 
234).  Da  „Norske  Registre",  den  Protokol,  hvori  de  norske 
aabne  Breve  indførtes,  fattes  for  1643—47  (se  Norske  Rigsregistr. 
VIII.  251),  kan  man  ikke  der  tinde  Oplysning  om  de  norske 
Forleninger  i  disse  Aar,  men  det  er  sikkert,  at  Kongens  Tilbud 
blev  modtaget:  i  April  1613  fik  Korfits  Ulfeldts  Broder  og 
Axel  Arenfeldts  Svoger,  Hofmarskalken  Knud  Jakobsen  Ulfeldt 
til  Hverringe  Giske  Len  overdraget  til  sig  (se  Brevet  af  15 
April,  jvfr.  Nye  Dsk.  Mag.  II,  155).  og  i  hvert  Fald  endnu  i 
1645  besad  han  dette  Len  (Saml.  t.  d.  norske  Folks  Sprog  og 
Hist.  IV,  148;  jvfr.  IIL  156    200.   V,  441). 

'■')  Krigskommissæreu  Knud  Chrisloti'ersen  Ulfeldt  til  Svenstrup, 
Jfvr.  ovtr.  S.  290  og  Brevet  af  22.  Febr.  1643. 


1643.  295 

Wogenmeiisteren ')  skal  befahliis  at  skaffe  den  Baad 
heuafr(!)  Irede:,  soin  31:  Suend-')  Imffuer  giiordt  och  staar 
huos  dii  Baade,  som  biggis  y  dy  huelffuiuger  ued  Proiiyaudt- 
hussit. 

Phiilip  Borneman  skal  begiiffue  siig  henad  frede:  och 
der  forrette,  huiiss  harinem  befablis.  Vale.  Croneborg 
den  4  f§bru:  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:    Stadtholderen  H:  Corfiidtz  wlfeldt  tiil  bande. 


2-40.  7.  Febr.  1643''). 

Udkast  til  et  Svar  paa  Hamborgernes  Stridsskrift.  —  Geh.  Ark. 

Was  der  auswertige  Potentaten  vndt  Einheimske  fiirsten 
werck  betriifft.  das  geet  meinem  genedigsten  herren  vndt 
konige  nichtes  Ahn  *). 

Das  Aber  dii  Ham:  ibre  Exesse,  so  sii  kegen  I:  k:  M: 
veriibet,  darmit  Endtskuldigen  wollen.  man  hette  auf  seiithen 
I:  k:  M:  vrsacb  darzu  gegeben.  So  zueiffueldt  man  nit, 
das,    da  Etwas   warhafftiges   daran  wehre,    sii  bettens  skon 


^)  Hieronymus  Pfal. 

''')  Skibsbyggeren  Svend  Andersen. 

^)  Datum  fremgaar  af  følgende,  med  Frederik  Glinthers  Haand 
skrevne  Overskrift:  „Konigl.  M**.  memorial,  was  auf  die  Ham- 
burger Schrift  zu  antworten.  7  Febr.  1643."  Det  hamborgske 
Skrift  er  det,  som  findes  trykt  hos  Londorp,  Acta  publica  V, 
824 — 26.  Det  kongelige  Svarskrift  udkom  saavel  paa  Tydsk 
som  paa  Dansk,  paa  T3-dsk  med  følgende  Titel:  Kurtze  Er- 
leuterung  des  Beschlusses  einer  ohne  Titul  vnd  Namen  des 
Authoris  newlich  in  Truck  aussgesprengten  Schriflft,  darin  der 
Kouigl.  Majest.  zu  Dennemarck,  Norwegen  etc.  eines  vnd  ånders 
wieder  die  Warheit  beygemesseii,  hingegen  der  Stadt  Hamburg 
Landfriedebriichiche  attentata  wollen  entschuldiget  werden. 
Gedruckt  im  .Jahr  1643.  Det  er  støttet  paa  Kongens  Udkast 
og  behandler,  som  ogsaa  Titlen  ant\'der,  kun  de  5  sidste 
Punkter  af  det  hamborgske  Stridsskrift. 

')  Talen  er  om  det  uheldige  Exempel.  der  ved  Kongens  Elbtold 
gives  andre  Fyrster 


296  1643. 

lange  in  druck  ausgehen  lassen,  Dan  das  muste  Eiine  treffe- 
liiche  wrsache  sein,  dii  Eiinen  wnterthan  darzu  disponiren 
konthe,  das  er  seiinen  herren  heimlich  wberfallen  yndt  be- 
skimphen  solthe,  wii  es  I:  k:  M:  wiiderfahren  '). 

Das  sii  ihren  Ersten  anfall  mit  Ihrer  Soldathen  in- 
discretion  endtskuldigen  wollen,  darmit  besteen  sii  gaar 
slecht,  weiil  mit  des  Magistradtz  wiissen  vndt  willen  Ein 
anzaahl  Sagen  pr§pariret  Avorden,  wormit  ihre  grossprecher 
das  glyckstediske  Blockhaus  in  stycken  miit  zu  sneiiden 
sich  vermessen. 

Wii  sii  1:  k:  M:  mit  bewehrter  handt  von  der  Elbe 
abzuhaldthen  fohr  hatthen,  So  ist  der  Burgemeister  Eiiner  '^) 
mit  gewessen  vndt  das  Directorium  getiihret,  der,  nachdem 
dii  Stycken  etwas  gespiilet,  den  hassen  Banniir  auffgerichtet 
vndt  daruon  gegangen,  wessen  Exempel  seiine  im  zuge- 
ordnete  officirer,  klein  vndt  gross,  gefolget  vndt  Ein  kaales 
lewerwerck  hiinterlassen,  welches  mit  geleiicher  coraiisi 
des  Burgemeisters  ang[e]bracht  vndt  sein  effed  gethan. 

Wii  niin  dii  Bernheuther  durch  dii  bancke  nit  Steen 
diirtfthen,  So  seindt  sii  den  Abendt  beii  dem  Biilenberg  zu 
ancker  gegangen  vndt  den  folgenden  morgen,  miit  grosser 
andacht  zu  godt  klagende  ihre  grosse  Nodt,  ihre  Ancker 
gehawen  vndt  steen  lassen. 

Das  dii  Ham:  ihre  losse  proseduren  kegen  1:  k:  M:  ein 
kriigswessendt  zu  Nennen  vndthersteen,  So  sii  dem  keysser 
vndt  der  Erbahren  weldt  demonstriret,  das  diselbe  keiin 
pacifragium ,  sondern  Eiine  Legitima  defencio  seii,  Darauff 
kan  flir  dismal  nit  geandtwordtet  werden,  weiil  es  starcke 
piillen  zu  verdawen  seindt,  Aber  es  wiirdt  siich  wol  skiicken, 
wan  dii  Avrsache,  so  I:  k:  M:  ihnen  gegeben,  ahn  den  tag 
kommen  mus.  vndt  keiine  lygen  Melir  gelthen  werden. 

Das   sil    nun    der    Cron    dennemarck,    Noruegen    vndt 


^^  Kongen  sigter  til,  at  hamborgske  Soldater  28.  April  1630  skjøde 
efter  ham  og  hans  Sen  Ulrik,  da  de  vare  redne  udenfor 
Gliickstadt  (Molbech,  Christ.  IV's  Breve  I,  405). 

O  Nemlig  Albrecht  v.  Eitzen  (Brevene  1632—35  S.  161). 


1643.  297 

des  fiirstenthum  Holstein  dignitet  vnd  Authoritet  separiren 
wolleii  vndt  vntherskedtlige  personen  daraus  machen  woUen. 
Daraus  kan  man  der  Erliichen  fogel  geraiidtz  meiinung 
Erfahren. 

Dii  Mutua  officia  et  Beneficia,  so  zuiisken  dii  Densken 
vndt  dii  von  Ham:  im  Sua[n]ge  seindt,  dii  werden  von 
gleiich  Affectionirthen  leuthen  heiimlich  gedriiben  vndt 
auch  zu  seiiner')  vom  1:  k:  M:  belohnet  werden. 

Das  der  keysser  in  den  sachen.  So  1:  kon:  Ma:  Repu- 
tation angeet,  Eiin  Riichter  sein  soldte.  das  hatt  der  Autor, 
Er  seii  auch  weer  Er  wolle,  wii  ein  Skeelm  auff  dii  Baan 
gebracht,  weiil  man  auff  seiithen  I:  kon:  Ma:  dem  keysser 
keiine  supereminens  oder  hoheiit  wber  diisse  kronen  ge- 
stendig,  Der  keysser  auch  Solches  nihmals  pr^tendirct. 

241.  S.  Pebr.  1643. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested,  Korlits  Ulfeldt 
og  Jørgen  Vind. 

Der  skal  tilkjendegives  den  meklenborgske  Afsending  Kongens 
Forundring  over  det  gamle  Datum  paa  hans  Kreditiv.  Kongen 
vil,  at  hans  Herre  skal  betale  sin  Gjæld  til  ham  eller  sætte  npgle 
Slotte  i  Pant.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  ygar  annammede  aff  Chanseleren  Et 
Creditif,  som  En  herremand  ued  naffn  Herman  Passau  -') 
haffuer  bracht  fra  H:  Adolff  friiderich  aff  Meckelenborg. 
Och  ieg  mig  Erkleerede,  At  ieg  y  dag  aff  hannem  uylle 
fornemme,  huad  hånd  haff'de  for  at  bringe,  Mens  Eptherdi 
samme  Creditif  er  daterit  den  30  Nouem:  forgangen  Aar, 
Da  skal  Riigens  Raad,  som  tilstede  Erre.  lade  samme 
person  kalde  til  siig  och  hannem  lade  forstå,  At  ded 
kommer  mig  heel  fremmid  for,  at  hånd  kommer  nu  med 
sadandt   Et   gammeldt  breff   herfor,    Der    hans  herre   dog 


^)  Her  mangler  et  Ord:  zeit  ell.  lign. 

')  Skal  være :  Hartwich  Passow.     Se  S.  298  Anm.  2. 


298  1643. 

loffuede  D:  von  der  lyppe  pa  myne  uegne,  at  hånd  pa 
samme  D:  proposition  mig  skulle  lade  uyde  suar,  Saa 
Snardt    dy  Meckelborgiske  Stender   haffde    uerrit   sammen. 

Da  eptherdi  samme  abgesandter  siin  Moram  med  hans 
suaghed  uyl  vndskiilde,  da  formener  leg.  at  hans  herre, 
hannem  foruden,  Epther  hans  tiilsaun  hatfde  kund  lade  mig 
skriifftlig  ded  uyde,  ded  hånd   nu  uyl  siige. 

Mens  siigen  siidder  inted  der,  hans  herre  uylle  gerne 
ued  hannem  och  andre  giffue  mig  snack  derfor,  da  om 
Rendtens  forringerung  pa  hans  wegne,  da  pa  hans  broder- 
søns ^)  wegne,  Mens  leg  uyl  haffue  penge  eller  dii  husse  y 
et  brugelig  pandt.  som  tre  keysser  confinnerit  haffuer  Och 
nu  Er   henne   huos   den   tiierde   att  confirmere'^).     At  hånd 


^)  Adolf  Frederiks  Broder  Johan  Albrecht,  Stifteren  af  den  f^ii- 
strowske  Linie,  var  død  1636  og  bleven  efterfulgt  af  sin  Søn 
Gustav  Adolt. 

-)  Christian  IV's  Fordring  til  Meklenborg  hidrørte  Ira  en  Sum 
paa  over  350,000  Rdl.,  som  hans  Moder  havde  laant  Her- 
tugerne ,  og  for  hvilken  der  var  bleven  pantsat  hende  10 
Amter  og  Slotte,  nemlig  Schwerin.  Buchow,  Eldena,  Marnitz, 
Santkow,  Boitzenburg.  Schwaan,  Stargard.  Gnoien  og  Dargun. 
Fordringen  var  efter  Dronningens  Død  gaaet  over  til  hendes 
Datter  Kurfyrstinde  Hedevig  af  Sachsen  (jvfr.  forrige  Bind 
S.  199  Anm.  1,  hvor  Ordet  „maaske"  burde  have  været  udeladt), 
og  efter  dennes  ©ød  i  Novbr.  1641  til  Kongen.  Denne  op- 
fordrede nu  i  Sommeren  1642  Hertug  Adolt  Frederik  til  at 
udlevere  sig  Amtei-ne.  og  der  fandt  i  Lobet  af  dette  Aar  og 
1613  vidtløftige  Forhandlinger  Sted,  under  hvilke  Christoffer 
von  der  Lippe  og  Dionysius  von  Pudewils  vare  Kongens  Af- 
sendinge  hos  Hertugen  og  Hartwich  Passow  Hertugens  hos 
Kongen.  Det  kom  ogsaa  i  Maj  til  en  i  alt  Fald  foreløbig  Af- 
tale, efter  hvilken  Kongen  overlod  Amtet  Schwrerin  til  Hertug 
Adolf  Frederiks  Hofstat,  men  forbeholdt  sig  de  andre  Amter. 
Efter  Kongens  Udtalelser  i  hans  egh.  Brev  til  Peder  Vibe  af 
27.  Mai  og  i  hans  Brev  til  Dronning  Christina  af  25.  Maj  1643 
sj-nes  det,  som  om  han  virkelig  har  taget  nogle  af  Amtei-ne 
i  Besiddelse:  men  dette  stemmer  ikke  med  Hertug  Adolf 
Frederiks  Brev  til  Kongen  af  8.  Juli  1643.  hvori  han  ønsker 
en  ny  Sammenkomst  af  Raaderne  før  Overleveringen  af  Am- 
terne. Sagen  havde  imidlertid  ogsaa  den  anden  Side,  at  de 
meklenborgske  Amter   vare    afhængige   af  de  Svenskes  Magt, 


1643  299 

forregiiffuer,  at  myn  Søster  saliig  skulle  haffue  giiffuen 
nogiit  aff  Rendten  Epther,  Sa  er  cled  inted  troeligdt, 
aldenstund  leg  aff  medønck  for  den  vnde  bethaling,  hun 
fiick  aft"  samme  herre,  motte  hiune  hinder  mange  penge 
tiil  hinders  lyffues  ophold. 

Heer  hiielpper  nu  Ingen  snack  dertil.     Wiil  hans  herre 
indted  betale  mig,  da  treeder  leg  tyl  miit  pandt,  hånd  ma 
gørre  ded,  hånd  inted  uyl  lade.     Valete. 
■     Aff  køben:  Slodt  den  8  Fehru:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:      Chanseleren .    Stadtholderen    Och    Rente- 
meister  till  hånde. 


242.  10   Pebr.  1643. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Hemmelige   Planer  til  at  indeslutte   Hamborg   fra  Land-   og 
Søsiden.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  du  Errindrede  mig  ygar  Om  ded,  som 
findis  y  dy  gemene  At( isser  om  myn  Affedion  ymod  dy 
Ham:,  Da  uyl  ded  fornemmeligen  haffuis  y  acht: 


og  at  svenske  Tropper  hyppig  indkvarteredes  i  dem.  Kongen 
forhandlede  derfor  med  den  svenske  Regering  om  at  forskaane 
dem  for  saadan  Indkvartering,  men  den  svenske  Regering  var 
ingenlunde  tilbøjelig  dertil,  den  satte  sig  tværtimod  for  at  hindre 
Kongens  Planer  ud  paa  Foi'aaret  og  Sommeren  i  Besiddelse 
af  Hovedpasserne  i  Meklenborg,  særlig  Boitzenburg  og  Do- 
mitz,  hvilken  sidste  Plads  Kongen  havde  forhandlet  med  Kej- 
seren om  at  overtage.  Under  disse  Forhold  lykkedes  det  ikke 
Christian  IV  at  faa  sin  Villie  sat  igjennem  Slange  S.  1191  f. 
Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  325  ft.  De  egh.  Breve 
af  11.  og  23.  Febr.,  30.  April,  27.  Maj,  20.  Juli,  15.  Septbr.  1643. 
Kongens  Breve  til  Peder  Vibe,  27.  Febr.  og  28  April,  og  til 
Dronning  Christina,  25.  Maj  (Geh.  Ark.,  Reg.  27  Nr.  281). 
Forskjellige  Akter,  særlig  Christoffer  v.  d.  Lippes  Relation  af 
5.  April,  hans  og  v.  Pudewils's  af  21.  Maj  og  Adolf  Frederiks 
Breve  til  Kongen  af  IG.  Maits,  11.  Juni  og  8.  Juli,  i  Geh.  Ark., 
Meklenborg  Nr.  43  a. 


300  1643. 

At  om  Riigens  Raad  wiil  tage  siig  myn  sag  ymod  dy 
Ham:  an,  Som  ieg  forhabis,  Da  ma  dermed  gaas  warliigen 
om,  At  ingen  far  enthen  propositionen  eller  Conclusionen 
at  uyde,  førend  tyd  Er. 

At  indbylde  En  eller  anden  at  myn  intentio  gaar  pa 
Engeland,  ded  kan  letteligen  skee,  Naar  man  skriiffuer 
greff  Pens  tiil,  at  hånd  hiiemmeligen  skall  Erfahre,  huor 
mange  skiib  der  y  Egnen  fyndis,  som  kan  føre  heste 
ofiPuer,  Och  om  der  fyndis  tømmer  ued  hannen  (I),  huoraff 
Rommene  tiil  hesten  kan  gørris  '). 

Soldaterne  tyl  fodtz  kan  Stadtholderen  lade  gørre 
Offuerslag,  huor  mange  aff  dem  der  kan  faa  rom  pa  Orloff 
skiiben,  bade  store  och  sma.  Tiil  dem,  som  inted  kan  faa 
rom  pa  Orloff  skiiben,  uyl  ordineris  kobfardi  skiib,  Som 
dog  skal  haffue  -)  tiil  aldt  ded,  neffnis  kan,  tiil  myn  Eiigen 
sauel  som  tiil  Armeiiens  fornødenhed.  Landt  Riiteriit  kan 
befaliis  at  werre  ferdig  tiil  myn  Søns  H:  frederigs  Brillup. 
Naar  man  Er  ferdig  med  ded  geworben  Riiteri  at  ga  pa 
ueiien  henad  Engeland.  som  sagdt  Er,  da  kan  man  ga 
Recta  henad  Ham:  och  beligge  alle  passerne  omkring 
Ham:,  at  dy  ingen  tilførssel  kan  faa  til  landtz,  ickeheller 
tiilløb  aff  folck 

Naar  fladen  gaar  Hige  herfra  henad  Elft'uen,  Och  dii 
største  bliiffuer  ued  Glyckstadt,  och  dii  mynste  gaar  op 
tiil  Haarborg  och  der  omkring,  Daa  Erre  dii  Blocherit  tiil 
landtz  och  wandtz,  HuilckitH:  aff  hulstein  Nolens  Volens 
faar  at   lade   siig   med   gefalle  propter  proprium  interesse. 

Saframdt  Nu  samme  Bii  med  den  AUerhoiiestis  nådige 
bystand  kan  bringis  tiil  ded,  som  dii  for  gud  y  himmelen 
och  al  werden  plichtig  er  at  gørre  (huorpa  ieg  inted 
thuiffier).  Da  Er  ieg  uys  pa,  at  ded  skal  facilitere  friidtz 
tractaterne    Och    Causere    god    Roelighed    y    den    Niider- 


')  Denne  Plan  om  at  udsprede  falske  Bygter  udførtes  Civfr.  Brevet 
af  4.  Marts  1643)  og  lykkedes  til  Dels,  se  Brevet  af  14.  Maj 
1643. 

')  Her  mangler  Ordet:  Rum. 


1643.  301 

sexiiske   kreiidtz.      Vale.     Aff  køben:   Slot   den    10   Febru: 
Anno  1643, 

Christian. 

Udskrift:      Chanseleren   H:   Christian   Tommissen   tiil 
hånde. 


243.  11.  Febr.  1643. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Det  skal  gives  den  meklenborgske  Afsending  tilkjende,  at 
hvis  han  har  Fuldmagt  til  at  skafte  Kongen  Sikkerhed  for  Pantet 
paa  Gjælden,  vil  Kongen  erklære  sig  om,  hvor  meget  han  vil 
eftergive  af  Eenterne    —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  den  Meckelborgiske  gesandther  y  syn  pro- 
position allene  talede  Om  forlyndering  pa  Rendten,  Mens 
inted  Pandtens  Indrømmelse,  Da  skall  hånd  aff  dig  och 
Stadtholderen  opfodderis,  Och  hannem  lade  forstå.  At 
saframdt  hånd  haffner  fulmacht  tiil  at  forseckere  mig  pa 
Pandtiit  som  ded  findis  y  Breffuen.  Da  uyl  leg  Erklere 
mig,  huad  leg  uill  giiffue  hanneni  Epther  aff  Renthen. 
Vale.     Aff  køben:  Slott  den  11  febru:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  til 
hånde. 


244.  12.  Febr.  164S. 

Til  Frederik  Giinther. 

Da  der  fi'a  Lyneborgs  Side  er  gjort  Indvendinger  mod  Slottet 
Hanerau  som  Livgeding  (for  Hertug  Frederiks  Brud),  er  Kongen 
villig  til  at  ombytte  det  med  Segeberg.  De  mindre  Indtægter 
pleje  at  rette  sig  efter  Medgiftens  Sterrelse.  —    Geh.  Ailc,  Bremen 

Nr.  34. 

Weiil  A parte  Lyuehurch  nichtes  ånders  von  dem  hausse 
Hannerou   zu    sagen  haben,    dan    das   es  Ein  Adelich  haus 


302  1643. 

gewessen,  da  Es  doch  von  den  Herren  von  Holstein  zu 
anfangs  Erbawet  vndt  mit  gewissen  Gonditionen  auff  den 
Adell  transportiret  ^), 

So  kan  dii  leiibgedings  verskreiibung  auff  das  haus 
Segenberg  dirigiret  werden,  welches  Eiin  aldtes  Herren- 
hauss  ist  Dan  sonsten  kein  haus  in  Holstein  dan  Rensburg 
verhanden,  welches  auff  dii  Herstrasse  gelegen.  Dii  Ein- 
kommen  vndt  handtgelder  Phlegen  Nach  den  Eiingebrachten 
Braudtskadtz  dirigiret  werden,  woruon  kein  Eiiniges  wordt 
gedacht  wiirdt  -). 

Auff  dem  hausse  kopen:  den  12  fehru:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:    Friiderich  gunther  zu  handen. 


245.  21.  Pebr.  1643. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Et  Telt  skal  forfærdiges  over  Maskekarret   (i  Bryggerset  ved 
Kjøbenhavns  Slot).  • —  Geh.  Ark. 

')  Slottet  Hanerau  paa  Qræusen  mellem  Holsten  og  Ditmarsken 
var  et  vigtigt  Støttepunkt  for  Greverne  af  Holsten  i  deres 
Kamp  mod  Ditmarskerne.  1  det  16.  Aarhundrede  gik  det  over 
til  Familien  Rantzau  som  et  arveligt  Len,  men  Christian  IV 
kjøbte  det  1613  tilbajie  igjen.  1644  lagdes  Slottet  i  Aske  af 
Svenskerne  (J.  v.  Schroder,  Darstell.  von  Schlossern  u.  Herren- 
håusern  der  Herz.  Schlesv^r.,  Holst.  u.  Lanenburg  S.  48  f.  Jvfr. 
Noodt,  Beytråge  zur  Erlåut.  der  Historie  der  Herz.  Schlesw. 
u.  Hollst    i,  632  f.  640). 

')  Landdrosten  i  Bremen,  Kaspar  Schulte,  der  førte  Forhand- 
lingerne med  de  brunsvig-lyneborgske  Raader  om  Ægteskabs- 
betingelserne, havde  under  1.  Febr.  1643  underrettet  Hertug 
Frederik  om  Indsigelserne  mod  Hanerau  som  Livgeding  (Geh. 
Ark..  Bremen  Nr.  34).  I  et  Brev  af  25.  Febr.  til  Hertug 
Frederik,  hvortil  findes  Fred.  Giinthers  Koncept  (sammesteds), 
gjentager  Kongen  sit  Tilbud  om  at  erstatte  Hanerau  med 
Segeberg,  og  ved  Ægteskabskontrakten  af  30.  Septbr.  1643 
blev  det  ogsaa  Segeberg,  der  bestemtes  som  Livgeding  og 
Enkesæde  for  Sophie  Amalie,  og  Kongen  udstedte  Brev 
derom  5.  Oktbr.  1643   (Geh.  Ark.,    Brunsvig-Lyneborg  Nr.  60) 


1643.  303 

Teldtmageren  skal  befahlis  at  forferdige  Lyge  sådan 
Ett  teldt  offuer  Maaske  karrit  ued  den  Bly  keedel,  som 
hånd  giiorde  offuer  maske  karrit  pa  den  anden  siide, 
Huortill  hannem  skal  forskaftis  Boldauyt  eller  Segeldug, 
som  gørris  y  Børne  hussitM.  Vale.  Køben:  Slott  den  21 
febru:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Stadtholderen  H:  Corfidtz  wlfeldt  tiil  hånde. 


246.  Omtr.  22.  Pebr.  1643. 

Optegnelse  om  Grrundene  til.  at  Kongen  vil  tvinge  Hamborg 
til  Underkastelse,  og  hvorfor  den  nærværende  Tid  er  den  mest 
belejlige  dertil.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  di  Ham:  pa  underskedtlige  tyder  haffuer  ten- 
terit  allehånde  ymog  (!)  Miig  fra  første  begindelse,  dy  uylle 
dreiie  siig  ud  fra  ded  huus  Holstein,  Och  ded  siiden  Re- 
aliter satte  y  werck,  dentiid  dy  Anno  1631  -),  stackit  epter 
dy  lybske  och  Bremske  gesandter  pa  derris  uegne  haff"de 
uerrit  huos  mig  och  med  god  contento  uar  dragen  fra  mig, 
Greb  mig  an  och  beskød  mig  y  myn  Residens  glyckstadt. 
Och  mig  siiden  sammestedtz  y  Nogle  wgger  holdt  belegriit 
tiil  wandtz,  Och  derforuden  ingen  Sky  baar  mig  tiil  største 
Spodt  at  lade  dy  llagge,  som  dy  aff  nogle  aff  myne  skiib 
Røuit  haffde,  at  lade  slebe  bag  siig  glyckstadt  forbi,  Da 
kan  ieg  inted  forbi  ga  med  den  Allerhøiiestis  nådige  bystand 
At  forsøge  myn  løcke  pa  dem,  ded  første  skee  kan,  Om 
ieg  kan  bringe  dem  til  ohediens,  Aff  eptherfølgende  mo- 
tiuer,  som  mueligdt  langsam  eller  aldrig  saledes  skal  falde 
dertil  tyl  paas,  som  denne  tiid  nu  Er. 


')  Teltmageren  Niels  Erlandsen  i  Kjøbenhavn  fik  22.  Decbr.  1(343 
Betaling  (21  Rdl.)  for  3  Telte,  han  i  April  havde  forfærdiget 
til  at  bruge  over  Støbekarrene  i  det  store  Bryggers  (Rentemestr. 
Regnsk.). 

■-)  Læs:  1<J30. 


304  1643. 

1.  Keysseren  kan  siia  mithoritate  inted  befrii  dem 
for  den  Bannum  Imperij  ^),  dy  stycker  udi,  udenad  dy, 
som  samme  Bannum  in  Cammera  haffuer  bracht  til  ueye, 
bliffuer  contenterit. 

'2.  Ingen  aff  åevx'\%  fauoriter  kan  komme  dem  tiilhiielp, 
mens  selffuer  haffuer  hiielp  behoff. 

3.  Dy  haffuer  faa  eller  ingen  Soldater,  Och  dem,  dy 
haffuer,  dem  troer  dy  inted,  uden  der  er  tregange  sa 
mange  aff  borger riit  derhuos. 

4.  Magistraten  och  gemenden  y  Byen  propter  mal§ 
admifnijstratam  iustitiam  Rider  y  tu  hab. 

5.  Nar  dy  fremmede  der  y  Byen.  som  heer  och  der 
haffuer  at  reiisse,  ma  sycker  bruge  Elffuen  forby  Ham: 
och  drage,  huordt  dy  uyl,  da  skal  dy  lydet  bekømre  sig 
om  Ham: 

6.  Nar  dy  omliggende  landtzbyer,  Bønder  eller  andre, 
som  søger  torre  y  Ham:,  Mercker,  at  dy  kan  fa  penge  aff' 
mig  och  myne  for  ded,  dy  haffuer  at  selge,  da  haffuer  dy 
inted  at  klage. 

At  man  Nu  med  den  Allerhøiiestis  nådige  biistand  lo 
kan  thuynge  dy  kompaner  til  Ohediens,  at  man  inted 
bruger  dertiil  den  seduanlig  Prosedur  med  Canoneren,  My- 
neren  och  andit  sliigdt.  Ded  er  myn  fuldkommen  mening, 
at  ded  kan  skee.  Nar  man  smuck  Stylletyeud  griiber  dem 
an,  Som  dy  giorde  ued  mig,  Tii  der  er  uel  mange  folck 
der  y  byen,  Mens  derinde  Erre  faa,  som  dy  kan  faa  udaff 
pordten,  om  dii  skøndt  gerne  wylle. 

247.  22.  Febi'.  1G43. 

Til  Ri»sraadet. 

Kongen  fremsætter  sine  Klager  over  Hamborgerne  og  sin  Plan 
om  at  tvinge  dem  til  Ettergivenhed  ved  en  Blokade,    hvortil  han 


»)  J\'fr.   ovfr.  S    140  f. 


1643.  305 

ønsker,    at  Rigsraadet  vil  forskaffe    ham    de   fornødne    Penge.    — 
Geh.  Ark. 

Årsagen,  huorfor  uy  uorris  Elskelige  Riigens  Rad  nu 
pa  denne  tyd  hiid  haffuer  ladiit  kalle.  er  denne.  At  epthersom 
ded  al  werden  bekejult  Er,  Huorledis  vorris  undersåter  y 
Ham:  sig  hatfuer  understanden  nu  pa  nogle  ars  tiid  Icke 
allenist  at  uylle  sig  fra  os  och  uorris  ganske  familie 
Separere,  Mens  ochsa  atskillige  høyheder  sig  fordriistit  at 
tilholde,  Derforuden  uorris  Egen  person  sauel  som  uorris 
Elskelige  kerre  søn  Salig  tiindtlig  Epthertrachtit. 

I  uorris  festing  glyckstadt  Canonerit,  Blocherit,  Be- 
røffuit  uorris  vndersater  Och  med  -gewaldt  uorris  skiib 
bordtagit.  worre  och  Cronens  Hagge  bag  sig  slebdt  och 
forhanliig  medfahrit.  Oss  icke  til  ringe  spodt  och  den 
heele  Nation  tiil  skammelig  Epthertale. 

Och  endog  uy  nu  y  lang  tiid  haffuer  ingen  bekostning 
och  Omhue  sparit  ned  Retten  och  lustitien  udi  ded  keys- 
serlige  hoff  och  pa  atskillige  Riigss  forsamling  at  bringe 
samme  Rebeller  tilbørligen  til  skiildig  obediens,  Sa  er  ded 
alformegit  bekendt,  huorledis  dii  Ham:  sliigdt  altiid  for- 
medelst Løiienachtig  angiffuen  och  vnderfundig  practicher 
haffuer  forhindriit  Och  inted  mynder  end  retten  ladit  sig 
befalle.  Tiilmed  da  haffuer  uy  nu  pa  tretten  Aars  tyd 
ingen  tienlige  tradater  eller  vnderhandling  udslagiit,  Dog 
ded  altid  er  befunden,  at  de  enten  ganse  Erre  vdebleffuen 
eller  saledis  uerrit  instruerit,  at  dy  iuted  tiil.  huis  uy  med 
uorris  Reputation  kunde  eller  Burde  at  indgå,  sig  haffuer 
uillit  bekuemme. 

Huorfor,  eptherdi  uy  huercken  ued  Retten  eller  ued 
Pattens  haffuer  andit  vdrettit  End  sa  gadt  som  giiordt 
dem  dysuerre  halstarrig  och  insolent,  da  haffuer  uy  nu  os 
for  worris  Rejmtation  och  gode  naffns  skiild  Endeligen  He- 
soluerit  med  gudtz  Nadis  hielp  at  forsøge  dy  middel, 
huorued  uy  formener  at  tuynge  dem  med  til  derris  herris 
skyldighed  och  Pliicht.  Dog  ded  inted  med  nogen  Cano- 
neren och  Mi/neren,  Mens  aliene  med  En  Blocquade  tentere, 

20 


306  1643. 

om  dy  iclvo  til  hedro  och  tbrsuarlige  Resolution  ymod  oss 
ocli  iiorris  familie  erre  at  bewege, 

Formenendis  denne  tiid  dertil  at  uerre  sa  bekuem, 
som  der  Ingen  Icke  letteligen  kunde  Indfalle,  Bade  fordy 
uy  inted  kunde  affse  ')  nogen,  som  derris  sag  til  nogen 
vndsetning  skulle  antage,  Eptherdi  nlle  hafifuer  aff  derris 
Egiit  Ilenderne  fulde,  Och  dy  i  Byen,  som  duer  nogit. 
holder  inted  aff  derris  Magistrat  propter  male  adtnini- 
stratam  lustitiam,  Ded  geworben  folck,  som  dog  aff  Riigit 
underholdis,  nest  gudtz  hiielp  och  nu  pa  denne  tiid  ingen 
beder  tyeniste   for  derris  lange  underholding  gørre  kunde. 

Huorfor.  eptherdi  der  dog  uyl  penge  tiil  folckiit  at 
opbringe,  da  forseer  uy  oss  nådigst  tiil  Riigens  Raad,  at 
dy  gør  den  anordning.  At  nar  folckiit  commanderis  at 
Marsere,  der  da  motte  uerre  sådan  forrad  aff  penge,  at 
dy  y  ded  ringiste  kan  fa  En  manidtz  sold  pa  handen. 

Och  dersom  Com:  wlfeldt  icke  kan  gørre  fortrøsting, 
sa  mange  penge  aff  Skatten  at  uerre  tilstede,  at  Riigens 
Raad  pa  andre  myddel  sig  da  uylle  underdanigst  beten cke 
Eller  och  Disponere  Adelen  at  låne  oss  pa  et  Ars  tyd  de 
penning,  som  de  haffuer  tiil  landtsens  Defentlon  y  forrad, 
Aldenstnnd  samme  penning  inted  bedre  synis  at  kunde  an- 
wendis  End  tiil  derris  herris  Reputation,  gode  Naffn  och 
Riichte  Mod  siiné  Rehellische  undersather  at  Mantinere. 
Wii  thuiffler  Inted,  at  dersom  gud  y  himmelen  uil  giiffue 
siin  nåde  til  en  ynskelige  Succes,  som  uy  formoder,  det 
lo  skal  bliiffue  den  Neddersexiiske  kreiidtz  et  per  conse- 
quens  worris  Riiger  och  lande  tiil  Roelighed  och  aller  største 
Reputation  och  berømmelse,  eptherdi  uy  hermed  inted 
andiit  søger  End  at'  Erholde  tiil  ded  yderste  ded,  uy  med 
gudtz  nådige  biistand  haffuer  Streebit  och  Left'uit  Epther, 
Och  at  Eptherlade  uorris  Posteritet  den  Rettighed  til  uorris 
Stad  Hamborg  wforandrit,  som  Os  for  gud  och  uerden  tiil- 
kommer.      Befahlendis  Eder  hermed   gud  v  himmelen  Och 


')  o:  se,  øjue. 


1643.  307 

forbliiffuer  Eder  samrlt  och  y  seer  Med  al  kongelige  Naade 
wel   beuogen  M.     Køben:    Slott   den   22    Fehrn:  Anno   1643. 

Christian. 
Ufl skrift:    Danmarckis  Riigis  Raad  tiil  bande. 


248.  2B.  Fobr.  1043. 

Til  Christen  Tliomeseii  Sehested. 

Peder  Vibe  skal  forhandle  med  den  svenske  Regerinc:  om,  at 
den  skal  lade  sine  Soldater  remme  de  Len  og  Slotte  i  Meklenborg, 
som  vare  pantsatte  til  Enkedronning  Sophie.  —  Geh.  Ark. 

Denne  tyme  fiick  ieg  skriffuelse  fra  Chanseler  Re- 
uendtlou,  at  I):  von  der  Liippe  haffuer  laadt  hannein  wyde, 
at  alle  dy  Lehn  Och  husse  y  Meckelenborg,  som  Er  frum- 
moder  saliig  satt  y  Pandt,  Erre  belagdt  med  suenske 
Soldater,  Huorfor  Peter  wiibe  skal  befahlis  om  samme 
leiilighed  att  tale  med  Regeringen,  saat  dii  sliigdt  Ind- 
steller -). 

Naffnen  paa  samme  pandsatte  Pladtze  uyl  leg  dig 
Endten  y  afi'ten  eller  y  morgen  lade  tiilkomme.  Vale. 
A£f  køben:  slott  den  23  fehru:  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  U:  Christian  tommissen  tiil 
bande. 


^)  I  sit  Svar  herpaa  af  "25.  Febr.  udtr3'kte  Rigsraadet  vel  et  Haab 
om,  at  man  uden  at  anmode  Adelen  om  Peuge  af  Landkisten 
kunde  skafi'e  Midler  til  at  give  det  gevorbne  Folk.  som  endnu 
var  i  Riget,  en  Maaneds  Sold  paa  Haanden,  naar  det  skulde 
opbydes  at  marschere,  men  fraraadede  paa  det  bestemteste  at 
begynde  Fjendtligheder  mod  Hamborg  (Rigens  Raads  Breve 
Fase.  53;  jvfr.  Slange  S.  1149  og  Fridericia,  Danm.  ydre  polit. 
Hist.  II,  323).    Jvfr.  Brevet  Nr.  249. 

'''^  Brevet  til  Peder  Vibe  udstedtes  27.  Febr.     Se  ovfr.  S.  299. 

20* 


308  1643. 

249.  26.  Febr.  1643. 

Til  Rigsraadet. 

Kongen  erklærer  sig  tilfreds  med,  at  der  bliver  Midler  til  at 
betale  de  hvervede  Folk.  og  besvarer  Eaadets  Erklæring  med 
Hensyn  til  det  hamborgske  Spergsmaal.  —  Geh.  Ark. 

Wii  haffuer  aff  Riigens  Radtz  vnrlerdanigste  Erklering 
pa  uorris  proposition  Nådigst  forstanden,  dennom  at  for- 
mene, at  ded  geworbne  folck  kan  bliffue  contenterit,  at  uy 
ded  kunde  bruge,  Nar  behoff  gørris,  huormed  uy  ochsa  os 
Nådigst  lader  contentere,  om  ded  sa  framybeder  Continuerit 
bliiffuer  M- 

For  den  vnderdanigste  Omsorg,  dy  gode  herrer  baffuer 
for  worris  person  Ocb  Ellers  y  andre  mader.  Derfor  tacke 
uy  Nådigst  dy  gode  herrer. 

At  werckit  Er  farligdt.  ded  bekender  uy  sa  at  uerre, 
Mens  uy  habis  tiil  den,  som  altiid  haffuer  standen  dem 
by,  som  inted  haffuer  søgdt  andit  End  ded.  som  Ret  uerrit 
haffuer.  At  hånd  ochsa  skal  sta  mig  by  y  dette  myt  forre 
hafuende.  At  uy  altiid  gerne  haffuer  bekuemmit  oss  til 
alle  mueliige  ting.  som  kunde  tyene  til  at  disponere  dii 
Rebeller  tiil  Roelighed,  ded  er  werden  bekendt.  At  dy 
gode  herrer  formener.  Endnu  uel  at  kunde  tindis  middel, 
huorued  uorris  och  uorre  Rebellers  trette  uden  wydtløtftighed 
kunde  bliiffue  slettit,  ded  kommer  os  fremmit  for.  At 
sådan  middel  sa  lenge  for  os  haffuer  uerrit  forduuldt. 

Dog  saframdt  dy  myddel  aff'  dy  gode  herrer  forreslaas, 
som  oss  at  Indga  anstår,  da  uylle  ny  os  derpå  Nådigst  sa- 
ledis Erklere,  At  dy  gode  herrer  vnderdanigst  dermed 
skal  uerre  coniant.  Befalendis  Eder  hermed  Samdt  och  y 
seer    den    Allerhøiiestis    beskermelse,    forbliiftuendes    Eder 


')  Jvfr.  Brevet  Nr.  247.  3.  April  tik  Knud  UUeldt  Brev  om  til 
1.  Maj  at  lade  ei-la*gge  til  det  gevorbne  Fodfolk  en  Maaneds 
Sold,  som  det  kunde  have  for  strax  at  marschere  (Sjæll.  Tegn. 
XXVIII,  39). 


1643.  309 

En    Nådig   herre   ocli   koiining.      Valete.     Aff  køben:    Slott 
den  26  febru:  Anno  1643, 

Christian. 

Udskrilt:     Danniarckiis  Riigis  Raad  tiil  hånde. 


250.  27.  Pebr.  1643. 

Til  Chrisleii  Tliomeseii  Sehested  og  Korfits  Tlfeldl. 

Befaling  om  et  Svav.  der  skal  gives  Oluf  Parsberg  med  Hensyn 
til  Otto  Lorcks  Regnskab.  —  Gch.  Ark.. 

Epthersoni   H:    Oluff  Passberg  't    thu    dage   siiden   uar 
huos   mig  Och    gaff  for,    at   om   den  Lorck'-)    skulle  gøiris 


')  30.  April  164-.'  var  Olut  Parsberg  bleven  forlenet  med  Baahus 
(Norske  Rigsregistr.  VIII,  18(iff.);  tidligere  havde  han  i  en 
lang  A årrække    været  Lensmand   i   Throndhjem  (ovfr.  S.  21). 

')  Otto  Jakobsen  Lorck  nævnes  l(ii22  og  Irøo  som  Raadmand  i 
Throndhjem  (Norske  Rigsregistr.  V,  20fi.  304.  Jvfr.  Rørdam, 
Anders  Arrebos  Levnet  og  Skrifter  I,  279).  Faa  Aar  efter 
træffes  han  som  Foged  i  Orkedalen,  men  som  saadan  indlagde 
han  sig  ikke  Hæder,  om  han  maaske  end  vandt  Pengefordele 
ved  sine  Udpresninger  af  Almuen.  Han  var  da  ogsaa  en  af 
de  Fogeder,  over  hvem  Klagerne  løde  stærkest  1B32,  og  Følgen 
blev,  at  han  1633  afsattes  og  maatte  udrede  en  Bøde  paa  400 
Rdl  (Norske  Rigsregistr.  V,  543.  VI.  52.  115.  117.  G38  tf.  643. 
Y.  Nielsen,  Jens  Bjelke  S  240).  1634  var  han  Bjei'gskriver  i 
Kvikne  i  Østerdalen.  To  Aar  senere,  da  han  var  med  i  et 
Konsortium  om  at  anlægge  et  Kobberværk  paa  Ytterøen,  hvori 
ogsaa  Lensmanden  Oluf  Parsberg  var  Partici{)ant,  betegnes 
ban  blot  som  Borger  i  Throndhjem  (Norske  Rigsregistr.  VII, 
16.  176) ;  men  1637—39  indtog  han  Stillingen  som  Borgmester 
i  denne  By.  Han  fik  forskjellige  Begunstigelser  fra  Rege- 
ringens Side  og  stod,  som  det  synes,  stadig  i  et  godt  Forhold 
til  Oluf  Parsberg:  begge  vare  de  med  i  et  Selskab,  der  vilde 
drive  t.)  Kobberværker  (Norske  Rigsregistr.  VII,  3-J9.  494.  500. 
512.  526.  529.  Nicolaysen,  Norske  Stiftelser  I,  63  f.).  1639  i  de 
samme  Dage,  da  han  fik  Tilladelse  til  selv  anden  at  anlægge 
en  Salpeterhytte,    udnævntes   han  til  Berghauptmand  i  Øster- 


310  1643. 

forhindring  paa  dii  wedpenge,  Bønderne  skulle  vdgiiffue, 
da  uylle  skaden  komme  mig  tiil  at  kordte  y  Lo[r]ckiis 
Regenskab,  Daa  skall  y  pa  myne  uegne  giiffue  hannem  ded 
suar.  At  naar  H:  oluii'  y  samme  Lorckis  Regenskab  haffuer 
giiordt  manglerne,  da  uyl  leg  suare  hannem  derpå.     Valete. 

Køben:  Slott  den  27  fehru:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren  Och  Stadtholderen  tiil  hånde. 


dalen,  og  et  nyt  Vidnesbyrd  om  Eegeringens  Yndest  var  det, 
at  han  1640  forlenedes  med  en  Kirketiende  (Norske  Rigsregistr. 
VII  607  fif.  613.  730).  Men  da  indtraadte  et  Omslag.  1642 
hedder  det.  at  det  ikke  forholder  sig  rigtig  med  hans  Sager, 
hvorfor  hans  Forhold  til  Bjergværkerne  skal  undei-søges.  og 
23.  Novbr.  s.  A.  udgaar  der  Ordre  til  Oluf  Pai-sberg  om,  at 
Lorck  strax  skal  komme  til  Kjobenhavn  og  gjøre  Regnskab 
for  Værket  Guds  Gave.  En  Maaned  senere  forbyder  et  Konge- 
brev, at  han  og  Konsorter,  som  have  Bjergværket  i  Inder- 
oens Fogderi  i  Forpagtning,  maa  besvære  Bønderne,  og  i  de 
samme  Dage  faar  Iver  Prip  hans  Plads  som  Berghauptmand 
(anf.  Skr.  VIH,  207.  209.  232.  234.  243.  251).  Det  næste,  vi 
høre  om  ham,  er  det.  Konge  :  skriver  i  Texten  herovenfor. 
Den  nye  Lensmand  i  Throndhjem.  Frederik  Urne,  sendte  ham 
ganske  rigtig  ned  til  Danmark,  men  Oluf  Parsberg  anholdt 
ham.  eftersom  det  var  befalet  ham  at  forhøre  hans  Regn- 
skaber, og  Regeringen  billigede  dette  ved  en  Skrivelse  af 
14  April  1643.  Ogsaa  Private  fremkom  med  Fordringer  paa 
ham.  Et  Kongebrev  fra  August  s.  A.  tilsikrede  dog  Otto 
Lorck  Erstatning  for  de  Bekostninger,  han  havde  anvendt  paa 
Kvikne  Værk  (anf  Skr.  VIII,  276.  282.  290),  og  han  klarede 
for  sig.  om  end  maaske  først  senere,  som  det  fremgaar  af  et 
Kongebrev  af  30.  Juni  1653  (Norske  Tegn.  IX.  100).  Dette 
Brev  viser  tor  øvrigt,  at  han  da  laa  i  Strid  med  Borgerskabet 
i  Throndhjem  om  en  Sum  Penge,  hvilken  var  tilkjendt  ham. 
Ogsaa  med  Joachim  Irgens  forte  han  Trætte  paa  sine  gamle 
Dage  om  Røraas  Kobbervæ.rk  (Norske  Tegn.  VIII,  336.  IX, 
369.  Hjort  og  Krag.  Roraas  Kobberverk  S.  17).  Han  boede 
fremdeles  i  Throndhjem  og  forekommer,  saa  vidt  vides,  sidste 
Gang  1656.  1  dette  Aar  fik  han  kongelig  Bekræftelse  paa  sit 
Forleuingsbrev  fra  1640  (Norske  Tegn.  VIII,  373.  Norske 
Reg.  IX,  533). 


1043.  311 

251.  27.  Febr.  1643. 
Til  Korlits  Ulfeldt. 

Der  skal  indrettes  et  Hønsehus  ved  Bryggerset  ved  Kjwben- 
havns  Slot.  —  Gch.  Ark. 

Eptherdi  heer  pa  Slottiid  er  ingen  leiilighed  tiil  at 
holde  lyffuit  y  dii  høns.  som  man  skall  haffue  tiil  wd- 
spiisningen,  aldenstund  man  Nødis  tiil  at  haffue  dem  Neder 
y  En  kelder,  Huorudoffuer  der  kastis  dageliigen  faast  saa 
mange  døde  bordt,  som  der  forspiissis, 

Huorfor  du  skaldt  y  En  hast  lade  gørre  Ett  hønsehus 
y  den  suyne  haffue  ued  Briggersit  Op  tiil  ded  hundehus, 
huorudi  man  om  Natten  kan  haffue' hønsen  y,  och  dii  Om 
dagen  kan  komme  pa  Myddingen. 

Och  kan  sammestedtz  Nielss  lørgensen  ')  haffue  Opsicht 
med  dem,  saatt  ded  skall  werre  gaffn  for  hønsen  Och  for 
kornit,  der  skriiffuis  an  til  dem.  Vale.  Køben:  Slot  den 
27  fehru:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:  Stadtholderen  H:  Cho[r]fitz  wlfeldt  tiil  hånde. 

252.  27.  Febr.  1G43. 
Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  bemærker,  at  den  atdøde  Christian  Ulrik  Gyldenløves 
Kreditorer  bør  søge  Betaling  i  hans  efterladte  Løsøre.  —  Gch.  Ark. 

Epthersom  du  talede  med  mig  nu  siist  om  Nogle 
penning,  som  Christian  wldrich  saliig'-)  skulle  werre  Borge- 
meisterne  y  køge  •')  skiildig    Sa  forundrer  leg  mig  storligen, 


')  Vistnok  den  Niels  Jørgensen,  der  forekommer  som  Bryghus- 
skinver  i  Aarene  1636  og  følgende  (Nielsen.  Kjøbenhavns 
Diplom.  II,  790.  III,  166  f  Hist.  Tidsskrift  3.  R.  IV,  513. 
Rentemest.  Regnsk.). 

')  Faldt  6.  Okt.  1(540  i  Tydskland  (se  forrige  Bind  S.  19^). 

"')  Kjøge  havde  to  Borgmestre.  Den  ene  var  vistnok  Hans  Chri- 
stensen,  der  forekommer  i  denne  Stilling  i  Jan.  1643,   men  et 


312  1643. 

at  bade  Borgemeysteren  saoch  andre,  som  formener  sig 
nogit  att  haffue  at  kreffue  y  dy  made,  at  dy  Icke  søger 
Christian  wldrigs  Saliigs  løssøre,  som  siigis  at  uerre  indsatt 
til  Borgemeiister  Reinholdt  Hansøn  heer  y  Byen,  Som  skal 
werre  Myn  Søns  Herdtzog  wldrig  saliigs  Siilbergeskiir, 
Huorudi  leg  formener,  at  forbenente  Borgemeister  nocksom 
kan  Erlange  siin  Betaling.  Vale.  Aff  køben:  slott  Den  27 
fehru:  Anno  1643. 

Christian. 

Hans  wldrich  haffuer  lenge  werrit  mig  Om  borde 
sauel  som  andre,  at  leg  hannem  dii  kyster,  som  samme 
Sølff  siigis  att  werre  udi,  ')  mens  leg  haffuer  aldtid  suarit. 
mig  inted  at  uylle  haffue  med  arffuen  Eller  gellen  at 
skaffe. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 


253.  3.  Marts  1643. 

Befaling  til  at  opfere  et  Plankeværk  mellem  Holmen  og  en 
Have  for  at  forhindre  Tyverier  og  til  at  lade  optage  Vidnesbyrd 
i  en  Drabssag.  —  Af'tskr.  i  den  Lcdrcborgske  Manuskriptsaml.,  4.,  127. 

Eptherat  wehrit  haffuer  kaast  Planckerne  om  wiibeckis 
haffue  ^)  Neder,  saat  dii  aff'  Holmen  kan  ued  Natter  tydt 
stele    tømm[er]it    fraa    den   tømmermand,    som    hugger  pa 


Aar  senere  var  afløst  af  Hans  Buch  (Petersen.  Kjøge  Byes 
Hist.  S.  61.  72);  den  anden  var  Enevold  Rasmussen  Brochmann 
(t  1653). 

')  Her  mangler  et  Par  Ord:  vilde  overlade  ell.  lign. 

')  Vistnok  den  Have,  hvorpaa  Kongen  ferst  noget  senere,  nemlig 
10.  Decbr.  1644,  gav  Vibeke  Kruse  Sk j ode.  I  dette  betegnes 
den  som  „en  voi'is  Lj^st-  og  Kjekkenhave  liggendis  uden 
Østerport  her  tor  vor  Kjebsted  Kjobenhavn  imellem  voris 
Sejlhus  og  Reberbanen  paa  Bremerholm  og  den  Have,  sum 
Joliau  v.  Deldeu  af  os  elsk.  Koune  Joclium  Graabo  sig  haver 
tilforhaudlet"  (Nielsen,  Kjobenhavus  Diplom.  III,  254). 


1643.  313 

Spiidtzen  tiil  ded  store  taarn  pa  Croneborg  i),  Och  gør 
ded  ingen  gode,  at  man  y  En  hast  lader  flycke  ded 
sammen  igen.  som  nu  fallen  Er,  Mens  man  faar  at  uerre 
betenckt  at  sette  ymellom  Holmen  och  samme  haffiie  Ett 
Sterekt  planckewerck,  inted  for  haffuen,  mens  for  Holmens 
skiild.  Der  siigis  at  werre  nest  op  til  wiibeckis  haffue 
Nogle  kyffer-),  som  den  aft'satte  prest  aft'  Aamag'')  tilstar, 
der  kommer  dii  ygennom,  Naar  dii  først  hattuer  bracht 
ded  stollen  tømmer  offuer  den  Enghaffue.  som  liigger 
ymellom  wandet  och  haffuen.  huor  man  letteligen  kunde 
sette  wacht  hen. 

Och  Eptherdi  der  Er  for  faa  dage  siiden  aff  En  aff 
Capiteinerne  Stucken  En  anden  herremand  Ihiiel,  da  wiil 
befahliis,  at  wiindissbiihren  y  samme  sag  bliiffuer  forhørdt 
med  ded  første.  Der  siigis,  at  den,  som  død  bleff,  gafi' 
den  anden  stor  aarsag. 

Vale.     Aft"  køben:  den  3  Martij  Anno  1643. 

Christian. 


254.  4.  Marts  1643. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Oin   Foranstaltninger  til   at  indbilde   Hamborgerne,    at  nogle 
Eyttere  skulle  sendes  over  til  England.  —  Geh.  Aik. 

Epthersom  dig  bekendt  Er,  At  leg  gerne  saa  dii  Ham: 
fexerit,    Saat    dii   sich   skulle   imaginere,    at  frederich    von 


')  Maaske  Jochim  Qvandt,  jvfr.  Brevet  af  1.  Aiig  1643;  men 
underligt  er  det  dog,  om  denne  helsingørske  Tømmermand 
skulde  arbejde  i  Kjobenhavn  paa  Spiret  til  Kronborg. 

'■')  o :  Kipper. 

')  Rimeligvis  M.  Heinrich  MarsfeUlt,  som  1640  blev  afsat  fra  sit 
Embede  som  tydsk  Præst  i  Hollænderbyen  (forrige  Bind  S.  389). 
1645  nævnes  „M.  Heudrichs  Boe"  fo:  Bod)  udenfor  Østerport 
(Nielsen,  anf  Skr.  Yl,  3i7),  der  vel  er  de  i  Texten  omtalte 
„Kipper". 


314  1643. 

Buchwaldtz  ^)  Riither  skal  henad  Engeland.  Tii  samme 
Riither  wiil  nogiit  tylig  marsere  henad  Holsten,  paded  dii 
kan  huiile  nogiit  ud,  førend  man  wiil  bruge  dem  for 
Aaluor  -',  Daa  Siinis  mig  inted  at  werre  aff  weiien,  At  du 
spurde  Marselio,  som  nu  [tiljstede  Er,  ad,  om  man  kan 
hafi'ue  skiib  y  Ham:  tiil  heste,  Om  man  bleff  tylsiindtz  at 
sende  Nogenstedtz  heste  hen. 

Tiil  samme  Riitherii  Er  nu  ued  denne  liigger  bestiildt 
Skiib  henad  Kngeland.  Vale.  Aff  køben:  Slott  den  4  Martij 
Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Stadtholderen  H:  Corfidtz  wifeldt  tiil  hånde 


255.  7.  Marts  1643'). 

Til  Frederik  (jiiiilher. 

Befaling  om,    hvad    der  skal    svares  Generalmajor  Bauer   paa 
nogle  af  ham  opstillede  Fordringer.  —  Geh.  Ark. 

Auff  des  (jenerall  Maior*)  anb[r]ingen  soli  ini  zu 
beskeiit  werden: 
Das    miir    nit    bewust,    das    im    in    seiiner    bestallung  seii 
freii  beheiissung  versprochen,  viult  daa  Es  geskeen  wehre. 
So  muste  H:  friiderich  von  Holstein  dii  helffte  solcher  be- 
gnadung  steen  '). 


')  Frederik  v.  Buchwald  til  Rastorf.  Knoop,  Biilck,  Seekamp  og 
flere   Godser,   Oberstlieutenant.    senere   Generalmajor,    y  l(j7t). 

■•')  2å.  Marts  udgik  Ordre  til  Frederik  v.  Bucliwuld  om  haus 
Marsch  gjennem  Hertugdømmerne  med  sin  Eskadron  (Geh. 
Ark.,  Inland.  Kone). 

^)  Datum  er  tilskrevet  af  Frederik  Giinther. 

*)  „General  Wachtmeister"  benævnes  han  paa  Brevets  Bagside 
af  Frederik  Giinther.     Der  menes  Frederik  Bauer  (jvfr.  S.  120) 

'")  11.  Marts  udgik  en  Skrivelse  til  Hertugen  af  Gottorp  i  An- 
ledning af,  at  Fred.orik  Bauer,  „unser  bestalter  Generalwacht- 
meister", havde   ansøgt    om   fri  Bolig  i   Hamborg;    da   Sagen 


1643.  315 

Seiine  Compani  betreffende,  So  hatt  Er  dii  wii  sein 
fohrman,  der  nichtes  darauff  zu  prethendiren  hatte,  sii 
lage  dan  zu  felde,  vndt  da  darein  Enderiiug  geskeen 
soldte,  so  miiste  man  der  Reiix  Helite  meiiniing  daruber 
vernemnien.  weiil  das  Regimendt  von  dem  Reiiche  nach 
laudt  der   Vnion  bezahlet.  auch  lossiiret. 


256.  9.  Marts  1643'). 

Til  Frederik  (riinther. 

Udkast  til  en  Skrivelse  til  Kurfyrsterne  med  en  Fremstilling 
at'  Kongens  Forhold  til  Hamborg  og  en  Opfordring  til  dem  om  at 
mægle  mellem  de  to  Parter.  —  Gch.  Ark: 

An  dii  samdtliche  Churfiirsten. 

Wiir  zueiffuelen  nit,  E:  L:  werden  sicb  haben  berichten 
lassen,  wass  vnsere  Stat  Ham:  Nu  eiine  geraiime  zeiit  heer 
kegen  vns  forgebabdt,  worbeii  es  nit  gebliiben.  Sondern  sii 
haben  sich  vnterstanden  vns  zu  mercklichen  pr§iuditz  mit 
fremden  Repuh:  Conf§derationes  zu  machen. 

Welches  vns  bewogen  durch  des  AUerhogsten  hiilfte 
vndt  bistandt  sii  in  eiine  andere  Postur  zu  Setzen.  wordurch 
sii  zu  besseren  gedancken  konnen  gebracht  werden,  weiil 
wiir  per  uiam  iustiti§  am  keysserlichen  hoffue  -)  kegen  sii 
Erhaldten  konnen. 


halvt  angik  Hertugen,  forespurgte  Kongen  ham,  om  han  vilde 
gaa  ind  herpaa.  idet  han  paa  Forhaaud  erklærede  sig  villig 
til  at  rette  sig  efter  Hertugens  Bestemmelse  (Inland.  Kon- 
cepten i  Geh.  Ark.)  Hertugen  udfærdigede  derpaa  under 
27.  Marts  en  Resolution,  hvorefter  der,  hvis  Kongen  var  enig 
med  ham,  skulde  udbetales  Bauer  400  Edl.  af  Landkisten; 
han  oversendte  1.  April  Eesolutionen  til  Kongen  med  Fore- 
spørgsel om  dennes  Mening  (Geh.  Ark  ,  Reg.  90,  Hertugen  af 
Gottorps  Breve  1643).  Kongens  Svar  herpaa  afgaves  10.  April; 
han  spurgte  heri.  om  man  dog  ikke  forst  burde  indhente 
Stændernes  Bevilling  og  indskrænke  Bauers  Fordring  noget 
(Inland.  Koncepten). 

')  Frederik  Giinther  har  paategnet  Datum, 

■-)  Her  maa  mangle  Ordet:  nichts. 


316  1643. 

Fiir  lahren.  wii  sii  vns  gans  vngewarnet  Mordersker 
weiisse  wbertiilen  vndt  vus  in  vnser  festung  glyckstadt  Be- 
skossen,  belagerdt  vndt  geplundertt  hatten,  Da  war  keiiner 
am  keysserlichem  hoffue,  dem  solches  zu  wiidereu  waar, 
Aber  wii  wiir  hernacher  auff  den  beiinen  kamen  vndt  sii 
nach  hausse  lageten,  Alssdan  wahr  alssobalde  Eiin  keysser- 
liches  Auocatorium  verhanden. 

Auff  das  Nun  dii  Erbahre  weldt  Erfahren  Mach.  das 
vns  wm  selbiger  stadt  Rum  nit  zu  thun  ist,  Als  konnen 
wiir  wol  leiiden,  das  dii  Churtiirsten  zuiisken  vns  tractiren 
mugen,  Dii  ess  alssdan  woll  mercken  werden,  beii  wehm 
der  mangel  ist  ')• 

Udskrift:      Friiderich  gunther  zu  handen. 

257.  12.  Jlarts  1643^). 

Til  Frederik  Gunther. 

Udkast  til  en  Skrivelse  til  de  kejserlige,  franske  og  svenske 
Gesandter  i  Hamborg  med  Underretiiing  om  Kongens  Hensigt 
overfor  Hamborg  og  Opfordring  til  dem  om  ar.  forlægge  deres 
Forhandlmger  til  Lybek.  —  Gdt.  Ark. 

An  dii  keysserliche    iVansrisiske  vndt  Suediske 
abgesandtlien    In  Ham: 

Weiil  wiir  auss  Erhebliichen  wrsachen  Bewogen  wnsere 
Stadt  Ham:  Etwas  Neger  dan  biis  dato  zu  tretten  Endt- 
slossen  wm  zu  versuchen.  Ob  sii  zu  andere  gedanckeu,  dan 
sii  biis  dato  Eiin  begriitfen,  zu  p§rsuadiren  sein  mugen, 

Weiil  wiir  nun  dii  wrsache  vnsers  i'uhrhabens  den 
Herren  Churtiirsteu  P'.nddecket,  woruon  copia  hiibei.  Als  hat 
man   wnnotig  Erachted  daruon  weiitleufftiger  zu  skreiiben. 

Vndt  weiil  Solches  den  Herren  abgesandten  grosse 
wnrue  vndt  andere  vngelegenheit  Causiren  muchte.  So 
den   t'riidens    tractaten    in   Etwas   hinderlicb    sein    muchten, 


')  I  Brevet  af  -^6    April  befales  at  afsende  Skrivelserne  til  Kur- 
fyrsterne. 
'')  Datum  er  tilføjet  af  Frederik  Giinther. 


1643.  317 

Als  segen  wiir  gerne,  das  di  herren  abgesandten  Naher 
L3^beck  zu  gehen  vndt  daselbsten  dii  friidens  tractaten  zu 
glycklicher  Endtskafft  zu  bringen  sich  woldten  gefallen 
lassen. 


258.  Pur  22.  Marts  1643'). 

Til  Frederik  Oiinther. 

Udkast  til  Skrivelser  til  Adelen  i  Hertugdømmerne  ora  at 
møde  med  deus  Opbud  i  Anledning  af  det  paatænkte  Foretagende 
mod  Hamborg  og  til  Kejseren  ora,  at  dennes  Tjeneres  Bestikkelighed 
er  Skyld  i,  at  Kongen  im  sætter  dette  Foretagende  i  Værk.  — 
Gth.  Ark. 

Ein  skreiben  an  dii  landtstende  in  Slesswig  hol:,  welches 
sol  gedricket  werden. 

Weiil  ess  ihnen  vndt  der  Erbahren  weldt  bekandt,  wii 
dii  Ham:  Nu  Eiine  geraume  zeiit  heer  Miit  vnss  wm- 
gesprangen  welches  zu  versmerdtzen  ohne  Eiinige  de- 
monstration Vindicti  vnss  importabile  beii  den  lebendigen 
vndt  dem  (!)  tothen  sein  woklte,  Alss  wiil  man  sii  Ihre 
skiildigkeit  Errinnerdt  haben,  Ob  skon  dii  Regiirung  itziger 
zeiit  beii  vnss  nit  ist,  Das  sii  Erstes  tages  mitt  Ihrem 
Rossdinst  beii  vnss  sich  Einstellen  an  den  Ordt,  wor  wiir 
vnss  auffhaldten  werden,  vndt  daselbst  dass  leiisten  vndt 
thun,  wass  Erliichen  leuthen  ansteet.  Sonsten  wiirdt  Es 
heiissen  qui  non  mecum  Contra  me  est  ^). 

In  dem  skreiiben  an  den  keysser  Muss  I:  k:  L:  vndt 
Ma:  demonstriret  werden,  das,  wass  Itzo  von  vnss  inss 
werck  gestellet.  zu  thun  genotiget,  weiil  vnss  dy  lustitia 
von  seiinen  liediinthen  tiilir  geldt  von  den  Ham:  gehemmet 
vndt  abffesnitten  worden. 


')  I  Følge  Frederik  Giinthers  Paaskrift  paa  Brevet  blev  den 
tiabne  Skrivelse  til  Ridderskabet  i  Fyrstendømmerne  opsat 
22.  Marts  og  forelæst  for  Kongen  23.  Marts,  men  forst  dateret 
1.  April  1643.    Jvfr.  Brevet  til  Fred.  Giinther  af  9.  April  1643. 


318  1643. 

25!).  25.  Marts  164S. 

Til  Frederik  Giiuther. 

Kongen  finder,  at.  hellere  end  at  opbyde  Rj^tteriet  i  Hertug- 
dømmerne maa  man  begjære  frivillig  Rostjeneste.  —  Geh.  Ark. 

Sidderdem  ich  heuthe  mit  diir  we^^en  dess  auffbottes 
der  Reiitherei  in  beiiden  fiirstenthum  ').  hahe  ich  mich 
bedacht,  das  man  nach  ausfiirlichor  ffcnion  straf  ion  des  miir 
Erwissenen  Skiimpb  vndt  Spottes  von  ihnen  Eiinen  freii- 
vvilligen  Reiitherdinst  begehre,  workegen  noch  der  herdtzog 
oder  lehmandt  ånders  Etwns  zii  Sprechen  haben. 

Friderigsburcb  den  25  Mart/J  Anno    1643. 

Christian. 

Udskrift:     Friiderich  gunther  zu  hånden^). 

26(L  28    Mari. s  1G43. 

Til  Frederik  Oiiiitlier. 

Befaling  om  at  lade  trykke  Patenter,  indeholdende  Forsikring 
om  fri  og  sikker  Handel  paa  Elben  med  Stade.  Buxtehude  og 
Haai-burg  for  alle,  som  betale  den  sædvanlige  Told  i  Gliickstadt. 
—  Geh.  Ark. 

Da  sollen  Patenta  gedriicket  werden,  zu  glyckstadt 
Datiret,  worein  allen  Erleubet  wiir[dt]  freii  vndt  Siicker 
ihren  handel  vndt  wandel  Nach  Stade,  Buxstehude  vndt 
Haarburch  hiinwerdtz  vndt  zuriicke  dreiiben  mugen,  wan  sii 
den  biishero  gewohnligen  zollen  in  der  glyckstadt  Erlegen-^). 

Friderigsburcb  den  28  Martij  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:      Friderich  gunther  zu  banden"'). 


*)  Her  mangle  Ordene:  gesprocben  håbe  ell.  lign. 

■•')  Modtaget  i  Kjobenhavn  26.  Marts  Kl.  fj  om  Morgenen 

=>)  Jvfr.  Brevet  af  9.  April  1643. 

^)  Modtaget  i  Kjobenhavn  samme  Dags  Atten. 


1643.  819 

2fil.  4.  April  1643. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  sender  ham  Kopier  af  de  Lejdebveve.  der  ere  ud- 
færdigede i  Anledning  af  Fredsforhandlingerne,  og  som  ere  mod- 
tagne af  den  svenske  og  franske  Gesandt  i  Hamborg.  —  Geli.  Ark 

Herhuos  haffiuM-  ilii  Copien  aff  dii  Passebordt  tiil  fredtz 
tradationen  at  Emphange,  Som  Saluius  uden  thuiffuel 
haffner  sendt  Ptegeiingen,  Aldenstund  hånd  Och  Spnfromein 
dem  baftuer  Acceptprit ').  Wiil  dii  gode  herrer  nu  ludted 
fordt,  da  ued   leg  iuted.  huad  leg  skall  siige. 

Aff  køben:  Slott  den  4  Apri:  Anno   1043. 

Christian. 

Udskrift:     A  M:  M:  wiibe. 

262.  5.  April  1643. 

Til  Korflfs  Ulfeldt. 

Befaling  om,  at  Grev  Valdemar  Christian  skal  have  Kom- 
mandoen over  Soldatesken.   —  Geh.  Ark. 

Nu  pa  weiien  hiid  faldt  mig  Ett  Ind.  som  ybla[n]dt 
andit  uil  haffuis  y  ach[t],  At  greftuen '-)  bliiffuer  diredor 
offuer  ISoldatesdien.  Vah.  Frederigsborrig  den  5  Apri: 
Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister^)  till  hånde. 


')  23.  Marts  vare  Lejdebrevene  blevne  udvexlede  i  Hamborg, 
efter  at  forskjellige  mindre  Stridigheder,  især  om  de  spanske 
Lejdebreve,  vare  blevne  bilagte  '^Fridericia.  Danm.  ydre  polit. 
Hist.  II,  312). 

-)  At  dermed  menes  Grev  Valdemar  Christian,  fremgaar  af  Brevet 
af  23.  April  1(;43. 

')  Dette  er  det  første  af  Kongens  Breve  til  Korfits  Ulfeldt,  der 
er  stilet  til  denne  som  Rigshofmester;  hans  Udnævnelse  til 
dette  Embede  var  sket  Paaskedag,  o:  2.  April  (Jvfr.  Smith, 
Grevinde  Ulfeldts  Hi.st.  I,  L.   CX  VIII). 


320  1643. 

263.  8.  April  1643. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Forskjellige  Befalinger  med  Hensyn  til  den  tbrestaaende  Ex- 
pedition  til  Elben.  Grunden  til  Hans  Ulrik  Gyldenløves  Ude- 
blivelse angives.  En  af  det  tydske  Kancelli  og  Marselis  skulle 
komme  ud  til  Kongen.  —  Afskr.  i  Geh.  Ark. 

leg  haffuer  aff  dyn  skrififuelse  forstanden,  at  ded  gar. 
gud  uerre  loffuit,  Smuck  for  siig  med  at  Indskybe  ded, 
som  aff  Archiliit  Er  befalet  at  skulle  bringis  tiil  skiibs. 
Dii  teldt,  som  skal  brugis  pa  den  Reiisse,  dem  fiinder  du 
Noterit  pa  herhuosføiiede  Seddel.  Mengden  pa  skyben. 
som  skall  henad  Elffuen,  dem  haffuer  du  med  Eiigen  band 
optegnit,  huorued  ded  ochsa  forbliiffuer.  Markatten  med 
en  anden  liiden  kan  y  Sommer  følge  lohan  Bramss  ') 
skiib  2). 

At  Hans  Avlrich  inted  er  kommen  til  dig.  dertiil  skal 
gerne  uerit  årsag,  att  Prindtzen  lod  hannem  uyde,  at  hånd 
uille  werre  som  ygaar  pa  Croneborg^)^  der  band  dog  først 
y  dag  kommer  biid.     Vale.    Frede:  den  8  Aijri:  Anno  1643. 

Christian. 

En  aff  dy  tydtske  Chaiiselister  skall  strax  begiiffue 
siig  biid. 

Naar  Marselius  haffuer  siin  Expedition,  da  kan  ded 
inted  skade,  at  greffuen  *)  tager  ham  med  biid. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


')  Efter  Langebeks  Afskr.   (i  Geh.  Ark.),    medens  den   i   Texten 

fulgte  Afskr.  har:  Branss 
-)  I  den  Instrux  for  en  Kaptajn,  der  skal  konvo3'ere  Johan  Braems 

Skib  til  Spitsbergen,  som  med  Datum  21.  April  1643  er  indført 

i  Sjæll.  Reg.  XXI,  235,  er  Navnet  paa  Kaptajnen  ikke  udfyldt. 

Ved    Brev    af   11.    Januar    1643    havde    Skibskaptajnen    Lukas 

Henriksen    faaet  Betaling   til   at  forordne    Axel   Movat   Ci^fr. 

forrige  Bind  S.  333)  til  at  kommandere  paa  Marekatten  i  Iver 

Børgesens  Sted  ^Sjæll.  Tegn    XXVllL  7  . 
^j  Hvor  Hans  Ulrik  Gyldenleve  var  Lensmand. 
■')  Valdemar  Christian. 


1G43.  321 

0(;4.  !>.  Ajtril  I(}4:{. 

Til  Korfits  Ulfeldt  (?). 

Bj^gmestereu  Leonhard  Blasius  og  Vibeke  Ki-uses  Tjener, 
som  ligger  og  driver  i  Kjebenliavii,  skulle  komme  til  Frederiks- 
borg. —  Gch.  Ark. 

Du  skaklt  werre  derom,  at  Biggemeisteren  M:  Leii- 
nerdt  kommer  liiid  y  morgen,  saat  hånd  herfra  kan  drage 
liige  henad  landte  holstein'). 

Wyi)eckis  dreng  Er  kommen  aft'  ded  Styfft  Brehmen 
Och  liigger  och  lurer  i  køhen:,  Huorfor  du  skall  lade 
hannem  forstå,  at  saframdt  hånd  løl)l)er  icke  hiid.  da  skall 
kocken  toe  hannem.  Iland  Er  nock  wandt  tiil  att  lølje 
herymellom.      Vale. 

Eredorigs:  den  9  Apri:  Anno  1043. 

Christian. 

205.  D.  A|iril  104:1 

Til  Korfits  Ult'ddt. 

Kongens  Bygmester  Leonliard  Blasius  skal  snarest  mulig 
rejse  lienad  Alt.ona  for  at  bese  en  Bro,  som  anlægges  der.  — 
GeJi.  Ark. 

Med  denne  Breffuisser '•■')  skaldtu  Accorde  om  terepengc 
herfra  henad  Althenau ,  liuor  hånd  kuansuys  skal  hesee 
En  Broe,  som  der  anleggis'*),  at  den  inted  saledis  an- 
leggis,  at  fardten  sammestedtz  til  Ham:  inted  forhindris. 
lo  før  hånd  kan  fa  pengen  Och  Passen  ygennom  holstein 
pa  frii  wogen,  Hmlcken  du  hannem  skaldt  lade  skriiffue 
y  ded  tydske  Chanselii,    Da    skal    hånd   komme   hiid    Igen, 


')  JvtV.    det    tbigende  Brev.      lU.   April    udbetaltes    der  ham    af 

Bentekammeret  til  denne  Rejse  30  Rdl. 
'■')  Udenpaa    Brevet    har   Korfits    Ulfeldt    skrevet:    „Tocante    el 

Bygmester  del  liey". 
^)  Se  Slange  S.  1150  og  Brevene  ai: -22.  og  2o.  April  1G4;}. 

21 


322  1643. 

Och    werre    bered    siig   herfra    strax  henad    Althonoii    sig 
till  D:  Stappel ')  at  begiilfue.      Vale. 

Frederigsborg  den  9  Apri:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Eiigcns  Hoffmeister  til  hånde. 


26().  9.  April  lUå. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  anj^iver  Grandene  til ,  at  han  har  taget  anden  Be- 
stemmelse med  Hensyn  til  Skibet  den  norske  Løve,  mon  kan 
det  blive  færdigt  med  de  andre  Skibe,  er  det  alligevel  bedst,  at 
det  deltager  i  Togtet  til  Elben.  —  Langebeks  Afslcr.  (efter  Orifj. 
hos  Klcvoifcldt)  i  Geh.  Ark. 

At  leg  giick  fra  den  første  ordinant^,  dig  giiffuen 
er.  at  den  Norske  Løffue  inted  skulle  brugis  pa  dette 
Tog,  war  thuende  Aarsager,  1.  fordi  at  den  skulle  for- 
hnudis  offuen  wandit,  pa  ded  den  kunde  bliiffuc  styffuer 
vnder  syne  Segel,  som  nu  hest  kunde  skee,  mens  huos 
Holmen  nu  inted  megiit  er  at  gørre,  2.  at  man  diiste 
bedre  kunde  strecke  tiil  med  Badtzmend  och  Bøsseskøtter. 
Mens  saframdt  samme  Skiib  kan  bliiffue  ferdig  med  dy 
andre,  da  er  ded  paa  Elffuen  tiienligdt  och  .staar  Flaaden 
well  an.     Vale.    Aff  Frederigsborg  den  9  April:   Anno  l(i43. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 

2()7,  J».  Ai»ril  1048. 

Til  Korfits  Ulfeldt  og  Christen  Thoineseii  Sehested. 

Angivelse  af  do  Betingelser,  paa  hvilko  Kongen  vil  tillade, 
at  Prinsen  følger  med  ham  om  Sommeren  og  tager    X'interkvarter 


')  Dr.  jnr.  Frands  Stapel,  Kongens  tydske  Baad  (Slange  S.  Hol. 
1153.     1162.     Fiidericia,  Danm    ydre  polit.  Hist.  II,  oW). 


1C43.  323 

paa  Skanderborg.   —   Langehchs  AfsJcr.   (t'fter    Oritj.    hos   Klevenfcldt 
1770)  i  Geh.  Ark. 

Epthersoni  Prindt/en  liatfuer  begeret  at  wardte  mig 
op  y  Sommer,  och  leg  sliigdt  beiiylgit  haffuer.  sa  framd 
liaiid  den  med  faa  Folck  iiyl  anstelle,  Mens  om  liand  uyl 
liatiue  mange  Folck  huos  siig,  da  er  ded  huerken  for 
hannem  eller  mig,  ty  kuarteren  iiil  falde  enge  och  slett 
nock,  Och  ieg  maa  endeligen  haftue  dem  ned  handen, 
som  ieg  kan  bruge  Afften  och  Morgen.  At  anstelle 
thuende  hnsholdinger .  ded  er  inted  myn  Leiilighed  y 
denne  tyd,  ty  aldt  ded,  der  skal  ediis  eller  driickis,  ded 
ma  købis  for  rede  penning.  Ieg  seer  y  al  Sandhed 
inted,  at  hånd  kan  gørre  nogiit  deer,  Tii  ded  bliiftiier 
aliene  en  Blochade,  som  mueligdt  uyl  staa  nogit  an,  tiil 
at  forsøge,  om  dy  dannemend  er  at  dispoiiere  tiil  bedre 
tancker.  Miig  kommer  den  opuardtning  for,  at  hånd 
gerne  wiil  henad  Gottorp  och  wiil  bringe  mig  med  sliig 
opuardtning  tiil  at  staa  Omkostningen  pa  Reiissen  derhen. 
Wiil  hånd  endeligen  werre  med,  da  faar  hånd  haifue 
heste  med  och  tage  besolding  derpå,  som  andre  faar,  Naar 
hånd  wardter  op ,  Tii  ded  er  en  heel  wmuelighed ,  at 
ieg  kan  spiise  hans  Folck  och  skaffe  Høe  och  Haffuer 
tiil  hans  Heste  '^. 

Om  ded  uynter  kuarter  pa  Skanderborg  haffuer  ieg 
erklerit  mig,  som  Fder  bekendt  er'-).  At  sa  framdt  ieg 
dertil  inted  skal  contribuere  vden  wyldbradt,  Fiisk  och 
Ildebrand,  Och  at  Lensmenden  epther  Chanselerens  me- 
ning mted  fører  mig  til  Regenskab,  som  medgår,  naar 
Prindtzen  draager  til  elier  fraa  wynter  kuarterit,  da  er 
ieg  dermed  tilfriidtz.  Mens  Rentemeisterne  skal  derom 
aduaris,  pa  ded  dy  sliigdt  haffuer  y  acht,  nar  Lensmen- 
dens  Regenskab  kommer  for  en  dag.  Om  huylcken  Leii- 
lighed  y   skall   tale    med  Prindtzen,    nar   band  kommer  til 


•)  Prins  Christian  og  Hertug  Frederik  af  Gottorp    kom  i  jNlaj  til 

Kongen  i  Gliickstadt  (Slange  S.  1153). 
-)  Se  ovfr.  S.  287. 

21* 


324  1043. 

købenbaffo,  Tii  mig  ligger  macht  pa  begge  del.  Skulle 
band  ma  reysse  op  ocb  neder  ocli  med  bans  wyndter 
kuarter  forteere  Leenens  Indkomst  ocb  nu  wardte  mig 
op  med  Suogeren  ')  ocb  bans  Hoflfstadt,  ded  er  inted  mig 
gelegen,  Huorfor  ded  er  best  at  lade  bannem  nu  forstå 
myn  mening,  at  band  siig  dereptber  kand  rette.  Valete. 
Aft'  Fredericbsborrig  den  9  April:  Anno  1643. 

Cbristian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  ocb  Cbanseler  tiil  bando. 


2(i8.  <J.  April  104:5. 

Til  Frederik  Giintlier. 

Om  Patenter  vedrorende  Opbudet  af  Ridderskabet  i  Hertug- 
dommerne  og  Tilladelsen  til  fri  Søfart  paa  Stade,  Buxtehude  og 
Harburg  og  om  Breve  til  Kurfyrsterne,  hvilke  enten  ere  trykte 
eller  skulle  trykkes.   —    Gcli.  Ark. 

Ans  deiineni  Skreiiben  babe  Icb  verstanden,  das  der 
dricker  den  auffhodt  der  Riitterskafft  in  beiiden  liir- 
stcntbum  ferdtig  vndt  biis  dato  beimlicb  gebaldtben-'). 

Dii  zulassung  der  freiien  Nauigation  Nacb  Stade, 
Buxstebude  vndt  Harburcb  mussen  fertig  seiin''),  vndt 
knn  es  gleiicbuil  macbcn .  wass  datum  darein  gesetzet 
wiirdt. 

Dii  Briiffue  an  dy  Cburtiirsten ')  kiinnen  Iciicbtliicb 
in  der  Cbanseleii  mundiret  werden ,  vnd  da  Es  soblte 
auskommen,  alsdan  weiis  man,  beii  webm  man  es  su- 
eb  en  sol ''). 


')  Hertug  Frederik  III  at  Guttorp  var  gift  med  Maria  Elisabeth 
af  Sachsen,  en  Soster  til  Prins  Christians  Gemalinde  Magda- 
lena Sibylla. 

•')  Jvfr.  ovfr.  S.  317  og  Brevet  af  -JO.  April  1043. 

^)  Jvfr.  ovfr.  S.  318. 

')  .Ivfr.  ovfr.  S.  315  f. 

•')  Der  haves  forskjellige  Udgaver  af  en  lille  Piece,  indeholdende 
Patentet  om  Skibsfarten  paa  Elben,  dat.  15.  April,  og  Skri- 
velsen til  Kurfyrsterne,  dat.  30.  April. 


1643.  335 

Vndt  da  der  aiiffbodt  des  Kosdinst  iu  beiiden  tiir- 
stenthum  beii  den  driicker  hat  koniien  heimlich  bleiibeu, 
wii  du  skreiibest,  So  ist  zii  hoffen,  das  dii  skreiben  an 
dii  Churfiirsten  auch  kan  heiimlich  gehaldten  werden,  In 
betrachtung  weiil  der  dricker  ohne  zueiffuel  Aveniger 
Sueger  vndt  verwandten  vnther  den  Churfiirsten  dan  vnther 
der  Riitterskaff't  in  bciiden  liirstenthum  hatt. 

Friderigsburg  den  U  Aprilis  Anno   104:1 

Christian, 

Udskrift:     Friderich  guntheren  zu  handen'). 


2H9.  10.  April  1043. 

Til  Korlits  Ulfeldt. 

Kongen  sender  ham  Ibrelobig  sit  Kontrafej  og  en  SnorekiæJe, 
som  begge  tilhøre  Datteren  Elisabeth  Sophie  Gyldenlove.  Et 
større  Parti  Breve  ligger  færdigt  til  at  besørges  over  til  Hertug- 
dommerne af  Leonhard  Blasius.  —  Geli.  Ark. 

Strax  Eptherad  ieg  y  morris  haffde  suarit  dig  pa  dyt 
Breft",  Da  kam  leg  y  Erfahring,  At  lomfru  Eliisabet  Sophiia 
haft'de  mit  konterfey  heer  huos  siig  Och  En  Snørekeede, 
Huorfor  leg  sender  dig  herhuos  begge  slags,  som  leg 
formener  Nocksom  at  kunde  passere,  indtil  uy  faar  ded, 
som  man  kan  Holde  ued.  Vale.  Aff  frede:  den  10  Aprilis 
Anno  1643. 

Christian. 

Heer  ligger  En  ganske  party  breffue  -),  som  M:  Lennerdt 
skulle  haftue  med  sig,  Naar  hånd  kommer,  huorfor  du 
skaldt  skynde  pa  hannem. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  [till]  hånde. 


')  Modtaget  i  Kjobenhavn  samme  Dags  Eftermiddag. 
-)  Sagtens  de  i  det  foregaaende  Brev  omtalte. 


326  1643. 

270.  11.  April  l(i4:], 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Bestemmelse    om    Overførelsen    af    Ofticererues    Bagage.    — 
Cxch.  Ark. 

Dyn  mening  Om  Herremendens  Bagaisi  at  l)ringe 
fordt  haffuer  ieg  forstanden,  Som  Nocksom  kan  gaa,  sauydt 
dy  danske  angår,  som  haft'uer  myddel,  Mens  ymod  dy 
andre  Ohligerer  man  sig  dermed  uyder,  End  den  Omkost- 
ning Er  werdt,  Huorfor  ded  Er  best  at  gørre  den  Ene 
saiiel  som  den  anden  den  tradament  pa  Bagaisen,  som 
man  kan  staa  ned,  om  dy  Endskøndt  icke  strax  faar 
Pengen.  Och  Er  ded  derhuos  at  achte,  at  nar  dy  faar 
(jaisi  pa  wogenheste.  Da  Er  leg  uys  pa,  At  leg  kan  sende 
sa  mange  wogne  ud  med  myne  vnder  wogenmeiisterens 
Commando,  som  leg  hafiuer  i^ro  tenqwre  Nødig  til  at 
hendte  Endten  ded  Ene  eller  ded  andit.  Tii  pa  dy  tyder 
haffuer  man  lydit  eller  inted  aft'  dem,  y  landyt  Boer.  Valc. 
Aff  frede:  den  11  Airrilis  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


271.  *  15.  Apiil  1048. 

Til  Korlits  Ulfeldt. 

Befaling    om   Forflyttelser    blandt    Lensmændene.     -    Klcven- 
fddkk  AfsJcr.  i  lujl.  Bibi.,  Kallskc  Saml.,  4.,  438. 

Forandring  pa  Lehnen  Anno   KUo. 

Koldinglms  Lehn lochim  Beck. 

Sylckeborre  Lehn Mogens  Bylle. 

Styernholm H:  Axel  Aarne. 

Hynssgaffuel Claus  Seested  '). 


')  Paa  Koldiughus  havde  Ernst  Normand    siddet   som  Lensmand 
siden   1631.     Han   efterfulgtes   ikke  af  Jochum  Beck,    men  af 


1643.  327 

Ded  Lehn  y  Nor:,  som  H:  Axel  Laffde,  Skall  lloft'mar: 
haffue  '). 

Huorepther  følgebreffuen  pa  En  huer  skal  forferdiges. 
Køben:  Slott  den   15  A2>r:  Anno  ut  supra. 

Christian. 

Udskrift:     Riigcns  Hoffmeister  tiil  hånde. 


272.  15.  AjMil  l(»4:j. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  har  henvist  (Sekretæren  hos)  den  Aederlandske  Resident 
til  ham  angaaende  nogle  Skippere,  som  ikke  have  villet  lade  sig 
visitere  af  Nikkel  Kock.  Vandmøllen  ved  Vesterport  i  Kjoben- 
havn  skal  sælges,  og  Prisen  paa  Bly  onskes  opgiven.  —  Langc- 
hclis  Afslir.  (efter  Orig.  hos  Klevcnfeldt  1770)  i  Geh.  Ark. 

Den  Hollendtske  Resiåentis-)  Ehriinde  heer  er  inted 
i'.ndit,  end  at  hånd  iiyl  tale  for  dii  Skiipper,  som  undløb 
Capitein  Nyckel    och   intid   uylle   lade  siig  visitere'-^).     Och 


Mogens  Bilde,  hvorimod  Jochum  Beck  kom  til  Silkeborg, 
hvor  han  afløste  Tage  Andersen  Thott,  der  kun  havde  haft 
denne  Forlening  i  et  Aar.  Axel  Ai-enfeldts  Formand  paa 
Stjernholm  var  Erik  Krabbe,  der  ogsaa  kun  havde  været  Lens- 
mand lier  i  et  Aar.  Hindsgavl,  som  Klavs  Sehested  fik,  havde 
været  forlenet  siden  IfioO  til  Hans  Lindenov  (f  1642).  Alle 
fire  Lensbreve  ere  udstedte  35.  April  1643. 

')  Axel  Arenfeldts  Len  var  Giske,  og  det  tilfaldt  Knud  Ulfeldt 
(se  ovfr.  S.  294). 

-)  Kongen  tager  her  fejl,  idet  han  taler  om  Residenten,  v.  Cra- 
cau,  der  paa  denne  Tid.  som  forskjellige  Breve  i  Rigsarkivet 
i  Haag  vise,  var  i  Holland,  i  Stedet  for  om  haus  Sekretær, 
der  varetog  hans  Forretninger  i  Danmark. 

3)  Jvfr.  ovfr.  S.  237.  Under  24.  Marts  havde  Nikkel  Kock  faaet 
Brev,  at  da  nogle  hollandske  Skippere  i  Norge  1642  vare 
løbne  bort  fra  deres  Toldsedler  og  ikke  havde  villet  lade 
sig  visitere  af  ham,  saa  skulde  han  prisgjøre  dem  af  dem, 
som  han  maatte  træfie  efter  Pinsedag,  hvis  de  ikke  kunde 
fremvise  Kongens  Pardon.  To  Dage  efter  fik  han  Brev,  at 
de  nævnte  Skippere  kunde  Itjskjøbe  sig  for  500  Rdl.  hver 
(Sjæll.   Tegn    XXVIII,    33.  ;)4.).     Imidlertid   skrev  v.   Cracau 


328  1613. 

formener  Resiidenten,  at  samme  Skipper  ingen  Uret  liaffiier, 
Aldenstund  dy  uar  fortolliit  och  visiterit  tilforn,  Huilckit 
hånd  dog  uel  mercker,  at  ded  gar  hannem  intid  an. 
Huorfor  hånd  nu  gerne  uylle  tynge  aft'.  Sa  haftuer  leg 
nyst  hannem  hen  tiil  dig. 

Wanmøllen  ued  wester  Port  haftuer  leg  sture  skade 
ond  som  Gafin  aff,  huorfor  du  skaklt  affhende  den  tiil  don, 
myst  uil  giiftue  derfor').  Du  skallt  lade  mig  uydo.  huad 
ett  Skyppund  Bly  koster,  item  om  der  er  nogiit  att  he- 
komme,  och  huor  megit.      VaJe. 

Københaffns  Slott  den  15  Aprilis  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigcns  Hoffmeister  til  hånde. 


273.  22.  April  1G43. 

Til  Korfifs  Ulfeldt. 

Om   forskjellige   Ting,    som  Expeditifnien   til   Elben   skul   tore 
med  sig.    -  Gch.  Ark. 

Epthersom  dig  bekendt  Er.  at  der  Er  En  temmelig 
qtiantitet  aff  Meel  och  Maldt  packiit  y  tønder,  Huilcke 
tønder  herepther  kap  brugis  tiil  Øllid,  Naar  ded  Er  ferdig. 

Der  uyl  Endeligen  En  haab  I^andtholdt  med,  aldenstund 


..^aib  ^^,^^  Amsterdam  til  Kansler  Christen  Thomesen  Sehe- 
0.  April 

sted  og  klagede  over,  at  Nickel  Kock  havde  fremstillet  Sagen 
mod  de  26  Skippere,  der  skulde  være  sejlede  fra  Norge  uden 
Pas,  paa  en  usand  Maade;  det  var  Kock,  der  havde  fejlet,  thi 
han  havde  uden  Grund  ladet  dem  vente  5  Dage  paa  Pas 
(Rigsark.  i  Haag). 
\)  Efter  at  denne  Vandmølle  -var  bleven  istandsat  lGo5.  beskik- 
kedes Anders  Kock  det  følgende  Aar  til  Møller  der  med  For- 
pligtelse til  kun  at  male  for  Kongen.  Den  solgtes  senere  til 
Henrik  Miiller,  men  naar  dette  skete,  vides  ikke  (Nielsen. 
Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskriv.    IV,  155). 


1643.  329 

mig  Er   bekendt   att   uerre    mangel   paa   sliigilt    y   holsten. 
Vide. 

Aff  køben:  Slott  den  22  Ajni:  Anno   l()4o. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoifmeister  tiil  hånde. 

27i.  22.  April  I64H'). 

Til  Frederik  (limtlier. 

Udkast  til  eu  Svarskrivelse  fra  Rigsraadet  til  Hamborg,  hvori 
denne  Bys  Opfordring  til  ut  mægle  mellem  Kongen  og  den  af- 
slaas  for  denne  Gang  med  Anvisning  til  at  henvende  sig  til 
Kongen.  —  Geh.  Ark. 

Das  sii  ihr  skreiben  Emphangen  vndt  daraus  ver- 
standen, das  sii  Ihre  interposition  beii  I:  k:  M:  vnterthenigst 
suchethen,  weiil  aber  darneben  darein  der  al)sonung  halber, 
so  forheer  geen  mus,  nichtes  gedacht  Aviirdt,  Als  haben  sii 
sich  ihrem  begehren  hir  disnial  noch  nit  Accommodiren 
konnen,  Niit  zueiiffuelen,  das,  da  sii  sich  I:  k:  M:  darein 
dehito  modo  Accommodiren  werden,  1:  k:  M:  werden  sich 
dergesta[l]dt  kegen  sii  sich  Erkleren.  wii  das  Eiinem  Christ- 
lichem  potentatcn  woll  ansteett  -)• 

275.  Omtr.  t2.  April  1648. 

Kongen  giver  Ordre  angaaeude  hvad  Kigsraadet  skal  svare 
Hamborgerne ,    særlig    med    Hensyn    til    deres    Klager    over   An- 


*)  Efter  Frederik  Giuithers  Paaskrift.  Han  har  ligeledes  noteret 
paa  Papiret,  der  er  en  afklippet  Seddel  med  Spor  af,  at  der 
har  staaet  noget  skrevet  paa  det  bortklippede:  „I.  M.  Concept, 
wornach  die  Reichs  Rathe  das  hamburg:  Schreiben  zubeant- 
worten".  7.  April  havde  Hamborg  henvendt  sig  med  en  Skri- 
velse til  det  danske  Rigsraad.  hvori  det  særlig  dvælede  ved 
den  Sag,  som  omtales  i  det  næste  Brev  (Nr.  275),  men  ogsaa 
i  Almindelighed  bad  Raadet  hjælpe  Staden  til  Kongens  Naade 
(Rigens  Raads  Breve.  Fase.  53;  jvfr.  Slange  S.  11511 

■^)  Om  Rigsraadets  Svar  se  Brevet  af  23.  April.  Jvfr.  Slange 
S.  1152  f 


330  1643. 

læget  af   en   Bro    ved  Altona.    —    Geh.  Ark..  Bir/ens  Baacls  Breve, 
Fase,  53^). 

Der  Ham:  skreiben  aii  dii  Reiix  Rethe  dii  Brycke 
beii  Altlienau  betreffende,  so  konneii  dii  Reix  Retbe  sii 
wol  versicheren,  das  ich  dii  Negotien  auff  der  Elffue  mit 
der  Brycke  zu  Ruinircn  nit  gedeucke,  welches  daraus  zu 
Erseben,  das  ich  den  Baiimeister  dabin  geskycket  diselbe 
Brycke  dergestakU  aiizulegen,  das  der  straimi  dadurcb  nit 
verbinderdt  wiirdt  '). 

Dii  mtcrcession  betreti'en,  So  bleiibett  diiselbe  aiiff"  dii 
manibr  beandtwordtet,  wii  skon  befoblen  •*). 


27«.  n.  A|iril  1()4:5. 

Kongen   sender  et  Udkast  til  en  Svarskrivelse.  Ira  Rigsraadet 
til  Hamborgerne.  —  GeJi.  ArJc,  Biyais  Baails  Breve,  Fase.  53. 

Dette  Bretf  bati'iier  leg  ladiit  sette  sammen,  Huilckit 
Riigeus  Rad,  mig  wdeii  pn^kulitz^  kan  giiffue  dy  Ham: 
tyl  suar. 

Køben:  Slott  den  23  Apri:  Anno  1643. 

Christian  ^). 


')  Kongens  Paategning  findes  bag  paa  en  Afskrift  af  en  Skrivelse 
fra  Borgmestre  og  Eaad  i  Hamborg  til  Kongen  af  7.  April 
1643,  hvori  de  opfordre  ham  til  at  opgive  AulcX-get  af  en  Bro 
ved  Altona  som  skadeligt  for  Elbstrommen  og  derigjenuem 
for  Hamborgs  Handel  og  Privilegier.  Over  den  samme  Sag 
havde  de  klaget  i  det  ovfr.  S.  329  omtalte  Brev  til  Rigsraadet 
af  7.  April. 

•)  At  Kongen  ikke  mente  det  ærlig  med  dette  Forsvar  for  sin 
Plan  om  Anlæget  af  Broen,  fremgaar  af  Brevet  Nr.  265. 

»)  Jvfr.  Brevet  Xr.  274. 

'')  Disse  Bemærkninger  ere  skrevne  efter  et  Udkast  til  en  Skri- 
velse fra  Rigsraadet  til  Borgmestre  og  Raad  i  Hamborg  som 
Svar  paa  disses  Brev  af  7.  April.  Det  fremhæves  her  — 
i  Overensstemmelse  med  Kongens  Ønske  (Nr.  275)  — ,  at  der 
ingen  Grund  er  til  Klage  over  Broanlæget,  der  ikke  vil  for- 
andre Strømmen  i  Elben  eller  skade  Handelen ;  det  er  ud- 
trykkelig   befalet    Bygmesteren    at    anlægge    Broen    saaledes, 


1643.  331 

277.  '^-i-  Aiii'il  1643. 

Til  Korfits  Ulfeldt  ('?). 

Udkast  til  en  Instrux  for  Marsken  paa  den  forestaaende  Expe- 
dition  mod  Hamborg.  —  Afskr.  i  Geh.  Ark. 

MemoriaU^  liiigens  Maars  aiigaendis. 

1.  Hånd  skal  begiiffue  siig  med  ded  Danske  Riiteri 
pa  weiien  hen  ad  laiidte  Holstein,    ded    første  hånd  kan  '). 

2.  H:  kay  van  Anefeldt'-)  skal  skatte  liannem  En  for- 
tegnelse jia  dy  kuarter,  huoiudi  baud  pa  Reiissen  skal 
lossere. 

3.  Naar  hånd  kommer  mig  sa  neer,  at  hånd  kan 
liendte  Ordiit  huos  mig,  da  skal  band  ded  hendte  om 
myddagen,  bade  for  Riitter  och  fodfolck.  Ordiit  for  Riithe- 
riit  skal  baml  tylstillc  greffue  woldemar  Christian  Och 
ordiit  for  fodfolckiit  tiil  generall  Maior  Bauur. 

4.  Ordiit  skal  dennom  forsegliit  tilstillis,  liigesom 
Riigens  Mars  ded  aff  mig  Emphanger,  Och  dennom  bc- 
fahle.  att  dy  skall  bliiffue  wbrudt,  indtil  dii  skall  vdgiift'nis, 
nemblig  ded  lade  (I)  den  eene'')  for  Myndnat  och  ded  andiit 
P'^ptber  myndnat. 

5  Riitberiit  skall  aidtsammen  deelis  y  trende  deel, 
huoraff  altiid  den  triidie  deel  skal  baffiie  wacbten.  Dii, 
som   wacbten   hafifuer,    dy   skall  continuerlUj  Bathcre^)   om 


at  Strømmen  ikke  hindres  i  sit  vanlige  Lob;  Broen  tilsigter 
kun  at  give  Altoua  en  god  Anlægsplads.  Og  naar  Hamborg 
for  øvrigt  siger,  at  Kongen  har  kastet  sin  Unaade  paa  Staden 
uden  Grund,  saa  maa  Raadet  minde  om  Angrebet  paa  Glilck- 
stadt  163U,  en  Plet.  som  Kongen  ikke  kan  lade  sidde  paa  sig 
uden  Satisfaktion,  hvad  det  allerede  har  fremhævet  ved  Under- 
handlingerne 1634;  men  hvis  Staden  vil  stille  sig  imødekom- 
mende heri.  vil  Kongen  uden  Tvivl  vise  sig  som  en  naadig 
Potentat. 

')  Under  1!^.  April  havde  Bitmestrene  i  Sjælland,  Fyn  og  Jylland 
faaet  Brev  om  at  mode  med  deres  Kompagnier  og  fulde  Ros- 
tjeneste i  Kolding  15.  Maj  (Sjæll.  Tegn.  XXVIII,  4:i  f.). 

.-)  Den  tydske  Krigskommissær. 

^)  Langebeks  Afskr.  (\  Geh.  Ai-k.)  har  l)liit:  nemblig  ded  ene. 

'')  Patrouillere. 


332  1643. 

Ham:  ')  lierom,  y  sønderlighed  pa  dy  steeder,  der  som  dy 
hali'uer  lønueye  til  at  snige  breffue  ocli  andiit  ind  y  Byen. 
Der  skal  derforuden  inted  stedis  ind  y  Byen,  ded  korne  och 
fraa.  huorfra  ded  kan. 

(i.  Hånd  skal  liaft'ue  god  opsicht  pa  alting,  at  ingen 
Endten  til  Hest  eller  fodtz  Exorhitercr  y  nogen  made 
wstraftit ,  Och  holde  handen  oftuer  generall  gewaldiger, 
at  hånd  siit  Offitium,  som  ded  sig  bør,  kan  forrette.  Mens, 
saframdt  geualdigeren  inted  gør  den  del,  hånd  bør  at 
gørre,  da  skal  ieg  derom  y  tyde  aduaris,  paded  at  man 
clerpa  y  tyde  kan  Raade  bod,  aldenstund  hånd  med  siin 
wtroeskab  kan  gørre  megen  disorder-). 

7.  Hånd  skal  med  al  tliid  giffue  acht  pa,  at  ded  ge- 
worben  folk  til  Hest  och  fodtz  inted  forløffuis  ■')  udaft" 
kuarterit  och  besøge  dii  omliggende  Pladtze,  huor  dii  kan 
musse  ^). 

Hånd  skal  bade  seltfuer  och  ued  andre  giift'ue  acht  pa. 
huor  stercke  companicrne  drager  paa  wachten,  Och  Erfahre, 
huor  dy  monne  werre,  som  Inted  tindis  paa  Bwidcrne^), 
naar  wachten  føris  op. 

Du  begerede  y  gar  pa  Riigens  Marssis  wegne,  at  uy') 
nylle  lade  hannem  uyde,  huad  hånd  vngeferlig  skulle  for- 
rette. 

Huorfor  leg  haffuer  sanckit  nogit  sammen,  huoroni  du 


')  Efter  Langebeks  Afskr. 

■-)  Etter  Langebeks  Afskr. 

^)  Ligesaa;  den  ellers  i  Texten  fulgte  Afskr.  har:  loffuis. 

')  Ordet  maa  vel  forklares  som  at  stjæle,  rapse  (af  det  tydske 
mausen).  Jvtr.  Resen,  Frederik  II's  Kronike  S.  121 :  „dog  rof- 
vede  oc  musede  band  udi  alle  Vraaer".  Maaske  Ordet  bar  samme 
Betj'dniug  lios  Hier.  Justesen  Eanch  (Danske  Skuespil  S.  85; 
i  Ordforklaringen  S.  381  tillægges  det  en  anden  Betydning;. 
Jvfr.  „Museparti"  (Mndskr.  Orion  II,  l-,'8)  og  maaske  ogsaa 
„Musefane"  (tbi  Forklaringen  i  Nyt  liist.  Tidsskr.  IV,  IH?  f. 
bolder  næppe  Stik). 

^)  Efter  Langebeks  Afskr. 

•*)  Langebeks  Afskr.  bar:  ieg. 


iG43.  333 

med  haiinem  kand  tale  Saframdt  dette,  som  optegnet 
Er,  [inted  er]')  iioeksoin,  Och  der  kan  mehre  derudi  desi- 
dereris,  daa  kan  ded  suardt  settes  derlmos,  naar  dette 
munderis.     Vale. 

Køben:  Slott  den  23  Aprilis  Anno  1G43. 

Christian. 

278.  2«.  April  10411 

Til  Christen  Tliomeseii  Sehested. 

Kongen   vil    vide   Biskop   Jesper  Broclmianiis  Mening   ora   Dr. 
Petei'  Pa^yncks  Son.  —  Geh.  Ark. 

Du    skaldt   tale   med  Byspen,    Om   band   baffuer   taliit 
med  -D;  Peter  Paiis  Søn-),    ocb   huad  hans  mening  Kr  om 


')  Det  Indklamrede  tilføjet  efter  Langebeks  Afskr. 

^)  Christian  IV's  Hofchemicus  Peter  Diderik  Paynck  Jiavde  i  det 
mindste  tre  Sønner:  Ahasverus,  f.  1G08,  Hofmedicus  hos  Fre- 
derik III.  t  l(i(;7  (Moller.  Cimbria  lit.  I,  482),  Christian,  der 
tidlig  forlod  Danmark  og  levede  som  katholsk  Gejstlig  forst  i 
Olmiitz  eller  Dlm,  siden  i  Rom  (Nord.  Tidsskr.  f.  Oldkynd.  111. 
oloff'.),  og  Ferdinand,  der  døde  1G(J0  som  Sognepræst  i  Løsning 
og  Korning  i  Aarhus  Stift  (Wiberg,  Alm.  dansk  PræsteJiist. 
II.  357).  Den  sidste  er  næppe  den  i  Texten  amtalteSon;  han 
havde  1637  taget  Magistergraden  ved  Kjøbenhavns  Universitet 
og  var  da  allerede  Præst  i  de  to  nævnte  Sogne  (Personaihist. 
Tidsskr.  III,  '272),  hvor  han  vel  som  Datidens  tleste  Landsby- 
præster har  henlevet  sit  Liv  i  stille  Ubemærkethed.  Og 
endnu  mindre  kan  der  menes  Christian  Paynck,  som  allerede 
tør  1G41  sad  i  Rom.  og  om  hvem  intet  tyder  paa,  at  han  efter 
den  Tid  har  besøgt  Danmark.  Tilbage  bliver  da  af  de  tre 
Brødre  —  og  flere  kjendes  ikke  —  Ahasverus  Pa3aick.  22  Aar 
gammel  træffe  vi  ham  1630  studerende  i  Leyden  (Personaihist. 
Tidsskr.  Il,  119i,  og  Studierne  og  Rejserne  tortsattes  gjennem 
mange  Aar:  først  1645  tog  han  den  medicinske  Doktorgrad  i 
Groeningen.  (Med  Rette  gjør  Mansa.  Folkesygdommenes  og 
Sundhed.spleiens  Hist.  S.  341,  opmærksom  paa,  at  den  i 
O.  Wormii  Epistolæ  S.  478  nævnte  Dr.  Asveras  maa  være  en 
anden  Mand.j  Alle  disse  Aar  tilbragte  han  dog  ikke  i  Ud- 
landet, thi  da  det  i  hans  Gravskrift  siges,  at  han  i  24  Aar 
praktiserede  her  i  Landet,  maa  man  vist  med  Ingerslev,  Dan- 
marks Læger  og  Lægevæsen  I,  354,    deraf  slutte,  at  han  ned- 


334  1643. 

hannem.  7);  siiger,  at  Sønnen  haffiier  giiffuen  Byskoppen 
ded  for,  som  hånd  inted  haffuer  kundt  y  nogle  dage  Va- 
kleere  sig  paa. 

leg  forstar,  at  kappelanen  alf  den  tydske  kyrcke  ^) 
gaar  bud  ymellom  Byspen  och  samme  Person.  Ded  ma 
iierre  vnderlig  faat  med  den  konipan,  ty  hånd  uyl  inted 
tale  med  dem,  som  haffuer  kendt  ham  tilforn.  Valc.  Ros- 
senhorg  den  2G  A2)ri:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:  ChanselerenH:  Christian  tommessentilhande. 


27H.  2i>.  April  1()4:{^). 

Til  Frederik  (itiiiither. 

Om  Forsendelsen  af  Patenterne  om  Ixostjenesten  i  Holsten  og' 
Skrivelserne  til    Kurfyrsterne  og  Martin  Tanke.  —  Geh.  Arl\ 

Dii  Patcnta  den  Rosdynst  in  holstein  betreffende'^^ 
Sollcn  ins  klein  zusammen  geleget  werden  vndt  von  dem 
Buchbinder  zusammen  gepressct  werden.  Darbei  mus  Ein 
skreiiben  an  H:  key  von  Anefeldt  sein,  worein  im  befohlen 
wiirdt  diisell)e  an  den  man  /u  bringen,  uein)  diis  werck 
mit  der  Regiirung  keiine  gemeinskafft  hatt''). 


satte  sig  her  1643.  Under  sine  Udenlandsrejser  var  han  ligesom 
Broderen  Cliristian  gaaet  over  til  den  katholske  Tro,  men 
senere  vendte  lian  tilbage  til  den  lutherske  Kirke  (Nord. 
Tidsskr.  f.  Oldkynd.  III,  341).  Forudsat  —  hvad  der  for- 
mentlig er  Grund  til  — ,  at  det  er  ham,  der  tales  om  i  Kon- 
gens Brev,  synes  den  Formodning  at  ligge  nær,  at  det  netop 
er  denne  hans  Overgang  fra  den  ene  Kirkelære  til  den  anden, 
der  har  været  Anledning  til  lians  Forhandlinger  med  Biskoppen 
i  Sjællands  Stift. 

')  Rimeligvis  M.  Simon  Heunings,  f  ItJfU  som  Sognepræst  i 
Bremen. 

')  Efter  Frederik  Giinthers  Paategning. 

^)  Jvfr.  ovfr.  S.  3-^4. 

')  Skal  vel  være:  weil. 

'")  Skrivelsen  til  Kaj    Ahlcfelt   raaa  være  udfærdiget   for    denne 


1643.  335 

Dii    skreiil)eii    au   dii   Cliurfiirsten  ')   vmlt   an    TancJicn 
nmsseii  beii  selbiger  Post  fordt. 

Udskrift:     Friderich  guntlier  zu  handen. 


280.  '^*j-  April  l()4;{-). 

Til  Frederik  (jiiuther. 

Der  skal  skrives  til  Kejseren  om  at  skafte  Kurfyrsten  af 
Bajern  hans  forrige  Pant  for  derv^ed  at  bane  Vej  for  en  Udsoning 
mellem  denne  Kurfyrste  og  Pfalzgreven.  —  Geh.  Ark. 

'  Da  soli  Ein  skreilien  an  den  keysser  gemaclit  werden, 
worein  ira  zu  wissen  gethau  wiirdt,  das  icli  durch  skreiiben 
deu  Churtiirsteu  von  Beiiereu  Ersuchet  håbe,  das  Er  sich 
kegen  dem  Phaldtzgraffuen  In  Etwas  Accommodiren  Avoldte, 
vndt  Er  sich  in  allem  woll  Erkleeret,  wan  im  der  keysser 
sein  fohriges  Phandt  wiiderum  Einreumen  wolthe '').  Weiil 
nun  solches  Christlich.  Byjlig  vndt  Recht  ist,  Alss  lebet 
man  der  hoffnung,  der  keysser  wiirdt  in  dem  fall  sich 
woll  zu  Erkleeren  wissen. 


Befaling  fra  Kongen,  thi  Koncepten  har  Datum  2i.  April. 
Det  hedder  deri,  at  der  sendes  ham  et  trykt  Patent,  hvorved 
Ridderskabet  opfordres  til  frivillig  Rost] eneste,  hvilket  han 
skal  sørge  for  bliver  vedkommende  bekjendt;  thi  medens  al- 
mindelige Udskrivninger  i  Fyrstendømmerne  foregaa  gjennem 
Landkansleren,  har  Kongen  denne  Gang  foretrukket  at  folge 
en  anden  Fremgangsmaade,  „weil  dieses  von  uns  allein  und 
ausserhalb  der  Regierung  ausgelassen"  (Geh.  Ark.,  Inland. 
Kone). 

»)  Jvfr.  ovf.  S.  324. 

■•*)  Efter  Frederik  Glinthers  Paategning. 

^j  Kurfyrst  Maxirailian  af  Bajern  havde  i  en  Ski-ivelse  til  Chri- 
stian IV  af  14r.  Januar  1G43  udtalt  sin  Beredvillighed  til  at 
afstaa  Pfalz  og  forhandle  om  Opgivelsen  af  Kurværdigheden, 
saafremt  Kejseren  vilde  betale  ham  13  Millioner  for  hans 
Omkostninger  eller  indtil  denne  Sums  Betaling  paa  ny  ind- 
rømme Øvreostrig  som  Pant  (Geh.  Ark.,  Bajern  Nr.  3).  Kejser 
Ferdinand  II  havde  1(319  pantsat  Øvreøstrig  til  Kurfyrsten  som 
Pant  for  de  Omkostninger,    denne   paadrog   sig   ved  at   støtte 


336  1643. 

Dy  post  kan  niit  weck  '),  P^he  diis  skreiben  vndt  das 
ander,  so  Phylip  Borneman  befehlen  ist  /ai  machen,  mit 
sich  bekondt(!). 

Ud  skrift:      Friderich  gunther  zu  handen. 


281.  :^0.  April  IWå. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  sender  ham  et  Svar  til  den  svenske  Regering  an- 
gaaende  Godserne  i  Meklenborg.  Hamborgerne  have  gjennem 
Hertugen  af  GottoriJ  søgt  Kongen  om  Tilgivelse,  men  ingt  n  vil 
indestaa  for  Opfyldelsen  af  deres  Løfter.  Den  franske  Gesandt  i 
Stockholm  vil  næppe  kunne  udrette  noget  i  Osnabriick,  da  Ludvig 
XIII  ligger  for  Døden.  —  Geh.  Ark. 

Huad  du  skaldt  Replicere  pa  ded,  som  Regeringen  y 
Suerrig  dig  pa  ded  godtz  y  Meckelenborg  giifiuit  hatfuer. 
ded  haffuer  du  aft'  huosføiiede  Memoriall  at  Erfahre  -}. 

Dii  Hamborger  angaendis,  da  haffuer  dy  wed  hertugen 
aif  holsten  ladit  besøge  mig  om  perdon'^)^  mens  der  wiil 
Ingen  loffue  for  dem,  att  dy  skal  holde  ded,  dy  loffuer  mig. 

Huad  ieg  y  den  sag  haffuer  skreffuen  dy  samdtlige 
Churfiirster  tiil.  ded  fyndis  herhuos.  Den  fransøssiske  abge- 
sandter  y  Suerrig ^j.ma  ga  henad  Ossna))rig,  nar  hånd  uyl, 
Mens  ieg  seer  inted,  huad  hånd  sammestedtz  kan  vdrette, 
aklenstund  hans  herre  inted  kan  leffue  sa  lenge ''),  at  friidtz- 
tradaterne  angår 

Aff  køben:  Slott  den  30  Apri:  Anno   1643. 

Christian 


ham  i  Kampen  mod  Bøhmerne,  men  1G2.S  havde  Maxiniilian 
givet  Afkald  paa  dette  Pant  mod  at  faa  Øvrepfalz  og  de  ])aa 
den  højre  Rhinbred  liggende  Dele  af  Nedrepfalz. 

')  Her  mangler  et  Verbum  (reisen,  zieheu  ell.  lign.). 

-)  Instruxen  for  Peder  Vibe  var  udstedt  2^.  April.  Jvfr.  ovfr. 
S.  2i)8f.  og  307. 

*)  Jvfr.  Slange  S.  1153. 

')  d'Avaugour. 

^)  Orig.  har:  legge. 


1043.  337 

282.  10.  Maj  1G4:{. 

Til  Kortits  Ulfeldt. 

Rigsaflmiralen  er  endnu  ikke  kommen  til  Gluckstadt.  Der 
er  Udsigt  til  Fred  med  Hamborg.  Hertugen  af  Gottorp  har  været 
meget  ivrig  for  at  faa  den  arresterede  hamborgske  Syndikus  Bro- 
derus Pauli  frigiven.  Spørgsmaal  om  Sten-elsen  af  de  til  St.  Anna 
rotunda  stobte  Metalpiller.  Der  skal  indsamles  Skovmærker  og 
syltes  Lilliekonvaller  og  Jordbær.  Teglladen  ved  Fredei'iksborg  skal 
igjen  bringes  i  Virksomhed.  Der  skal  skafi'es  en  Stegevender,  og 
en  Genealogi  skal  undersøges.  Om  Kjøbet  af  en  af  Korfits  Ulfeldts 
Brødres  fynske  Gaarde;  om  en  Klejnsmed  til  Gliickstadt;  om  Kej- 
serens Naadesbevisninger  mod  Dr.  Langermann.  —  Afalcr.  i 
Gch.  Avle. 

Riigens  Admirall^)  Er  Endnu  inteil  liiid  ankommen, 
och  siinis  ded  icke  heller  at  kunde  skee  sa  snardt  for 
dette  stylle  weer  skiild. 

Strax  Eptlier  myn  ankomst  da  forløtl'uode  ieg  greff 
Pens,  Chanseler-)  Rewendtlou  och  7);  Stappel  pa  dii  Ham: 
vnderdanige  begiering  at  tale  med  derris  Deputerede  y 
Elmsshorn  om  ded,  som  den  14  Jmius  lier  skal  concludcris, 
som  y  afftes  sig  igen  huos  mig  Indstillede  och  giiorde 
sådan  Relation,  at,  såfremt  ded,  som  der  til  Elmsshorn 
loffuit  Er,  bliiffuer  Eptherkommen,  da  wiil  denne  kriig 
med  gudtz  Hiielp  pa  myn  siide  giiffue  Heere  penge  End 
wagen  netter. 

Huilcket  du  skaldt  lade  Printzen  forstå.  H:  aff  Holstein 
Er  wduldiger  deroffuer  En  dii  Ham:  selffuer  for  den 
Broderum  paulj,    ieg  haffuer  y  hullet  ').     War  dii  Breffue, 


')  .Tørgeu  Vind  var  nylig  bleven  udnævnt  hertil.  10.  April  1G43 
aflagde  han  sin  Ed  (.1.  Bi-oclimanns  Ligpræd.  over  ham  S.  3(]). 

■')  Elter  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.).  Den  Afskr.,  som  ellers 
er  fulgt,  har:  Gen: 

•*)  Den  haraborgske  Syndikus  Broderus  Pauli,  om  hvem  s 3  ovfr. 
S.  128  og  14i,  var  i  April  Maaned  bleven  sendt  tilligemed  to 
af  Bj^ens  Raadmænd  til  Hertugen  af  Gottorp  for  at  forliandle 
med  denne  om  Midler  til  at  stille  Kongen  tilfreds.  Paa  deres 
Tilbagerejse  blev  Broderus  Pauli  anholdt  af  kongelige  Ryttere 
og  ført  til  Rendsborg,  og  der  blev  han,  i  hvem  Kongen  saa 
en  af  sine  bestemteste  Modstandere  i  Hamborg,  holdt  fangen. 

22 


338  1643. 

som  band  mig  for  den  kompans  skiild  skreftuit  haffuor. 
och  huad  derpå  suarit  Er,  triickt,  da  bleff  dy  nyst  snarer 
opkøbdt,  End  om  ded  iiaar  tagen  aff  Bybelen. 

Du  skaldt,  sa  snardt  skee  kan.  lade  mig  nyde,  buor 
lange,  ifcm  buor  tunge  ocb  tyrke  alf  Metbal  dy  Pyller  Er, 
som  der  bleff  støbdt  y  Helssingør  til  den  nii  kyrcke  wde 
ued  myn  Haffue. 

Du  skaldt  befahle.  at  dy  pa  Lehnen  y  Siieland  lader 
y  denne  maniid  plucke  Een  temmelig  qnantitct  aff  Skou- 
mercke  oeb  legge  dem  ben  at  tørre.  Naar  lylliuin  Conunl- 
Jifim  ocb  lordberren  kommer  berfor,  da  skall  der  saldtis 
nogle  krueker  fuld  deraff.  Kruckerne  ued  slodtzfogcden 
pa  køben:  Rad  tiil. 

Du  skaldt  werre  derom,  at  tegelladen  ued  fride:  kan 
komme  y  Suang  igen,  pa  ded  at  man  kan  faa  nogen  steen 
y  forrad 

Der  Er  En  Steguender  bestyldt  buos  Cassper  fyncke, 
om  builcken  du  skaldt  lade  Erfabre,  buor  neer  den  Er 
ferdig.  Saframdt  ieg  nu  den  samme  inted  snardt  kan  be- 
komme, da  skal  band  flii  den  tilstede,  som  band  tog  udaff' 
Bradtkøckenet  pa  Fridericbsborrig '). 

Den  berbuos  føiiede  gencalo(jia  skall  Eramincris  Imod 
den,  som  Sporman  -)  y  køben:  befabliit  er  at  bringe  paa 
den  JStatuam,  som  skall  oprettis  ^). 


Først  ved  Forliget  i  Slutningen   af  Maj    kom    luiu    los    igjen 

(Borgmestre    og  Raad   i   Hamborg    til   Chr.    Pentz    og   Ditlev 

Reventlov,  12.  Maj.  Geh.  Ark.,  Overrets-Arkivet.  Hamborg  Nr.  4. 

Slange  S.  1151  f.).' 
')  15.  April  fik  Kaspar  Fincke  Betaling   af  Sundtoldkisten  for  to 

Stegevendere  til  Kongen  (Suudtold-Regnsk.). 
')  Mag.  Peder  Spormand,  af  skotsk  Familie,    f.  1G<-)S  i  Helsingør, 

1635  Professor  i  Historie  ved  Kjobenhavns  Universitet,  -j-lGGl. 

(Se  om  ham  især  Vindingius.  Hegia  academia  Haun.  S.  334  if. 

Worm.  Lex.  over  lærde  Mænd  II,  413.    Kirkehist.  Saml.    3.  R. 

III,  678.     Bruun.   L.    Holberg   som   Lærer   i   Historie   S.  11  11. 

12511'.  133.) 
^)  I  Acta  Consistorii    la'ses   under   17.   .Jan.    1644:    „Maa   foræres 

den.  som  havde  oll'ereret  Academiæ  Kongens  statiiam  eqve.strem 

afridset  paa  Pei'gament  med  Pennen,   en  Rosenobel,    og  ham 


1G43.  339 

Du  nest  dig  nocksom  at  Erindre,  at  dn  talode  stackit 
siiden  med  mig  om  En  Herregård.  En  alf  dyne  brødre 
uylle  selge,  Da,  eptherdi  leg  siiden  inted  uyder  derom 
haffner  liørdt  tale,  Och  mig  presentcris  En  gaard  y  Fyn  '), 
Da  skaldtu  lade  mig  uyde,  huad  dyn  Broders  mening  y  dy 
made  kan  uere. 

Meiisteren  pa  den  store  Smyddie '-)  talede  mig  tiil  for 
En  kleinsmid,  som  uylle  sette  siig  neder  lieer  y  Byen,  som 
inted  findis  heer,  Huorfor  du  dig  om  samme  person  skaldt 
Erkundige.  om  hånd  Endnu  Er  y  syn  forrige  meening,  Och 
om  hånd  haffuer  myddel  til  at  driilfue  ded,  som  hånd  for- 
meener  at  gørre  •'). 

Naar  Posten  gar  hiid,  da  skal  hannem  altiid  med- 
giiffuis  En  Bempel  med  Brøyhan,  som  Er  indsuøfft  y  Ett 
klede,  saat  hånd  inted  ned,  huad  ded  Er. 

Dom  dcchanten  y  Ham:  7X- ^)  Langemand'')  Er  aff 
keysseren  iVo?;^7^7en7  och  med  En  guldkede  forehrit.  Keedcn 
haffuer  hånd  Acccptcrit  och  NohiUtatem  Hepudierit^'').     Ded 


dertil  leveres  Billedet  igjen  til  at  søge  sin  Protit  videre 
dermed  paa  en  anden  Steds,  efterdi  man  dog  tilforn  liavde 
det  samme  trykt  bedre."  Staar  denne  Optegnelse  i  Forbin- 
delse med  det  i  Texten  omtalte? 

')  Maaske  Rørbæk  eller  Østergaard,  hvorom  se  nærmere  det  ndat. 
Brev  fra  Juni  1643  og  Brevet  af  2S.  Novbr.  1643.  Da  paa  den 
ene  Side  Korfits  Ulfeldt  havde  flere  Brødre,  som  1643  vare  i 
Live,  og  paa  den  anden  Side  Kongens  Ord  intet  Vink  give 
om,  hvor  denne  Ulfeldts  Gaard  har  ligget,  er  det  meget  van- 
skeligt at  opstille  nogen  Formodning  om,  hvad  Kongen  sigter 
til.  Kun  som  løs  Gisning  tør  maaske  fremsættes,  at  der  kan 
være  tænkt  paa  den  fynske  Gaard  Hverringe ,  som  Knud 
Ulfeldt  til  Helleru])  havde  tilgiftet  sig;  den  ligger  nemlig  i 
Nærheden  af  Hørbæk  og  Østergaard. 

'^)  Hans  Ulrik  Svitzer. 

^)  Jvfr.  Brevet  af  28.  Septbr.  1643,  hvor  der  tales  om  en  Smede- 
svend, som  er  antagen  til  at  bo  i  Gliickstadt.  8.  ,Tuni  1643  fik 
Hans  Wulf.  Smedesvend.  KX)  Rdl.  paa  Regnskab  for  Arbejde, 
han  skulde  udføre  i  Gliickstadt  (Renteraestr.  Regnsk.). 

^)  Saaledes  Langebeks  Afskr. ,  medens  den  i  Texten  fulgte 
har:  H: 

')  Jvfr.  ovfr.  S.  222. 

'')  Langermann  modtog  denne  Gave  fra  Kejseren  som  Anerkjen- 

22* 


340  1643. 

siinis  deraff,  at  keysseren  haffuer  nu  større  Hist  til  friid 
End  tilforn,  tempus  omnia  dahit.  Valc.  Aff  glyckxborg 
don   10  May  Anno  164o. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  til  hånde. 
283.  14.  Maj  lC4:i. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Da  Flaaden  endnu  ikke  er  kommen  til  Elben ,  tro  Ham- 
borgerne at  den  er  sejlet  til  England.  Den  følgende  Dag  skal 
det  vise  sig,  hvad  Hamborgernes  endelige  Mening  er,  men  de 
stynes  ikke  meget  fredelig  sindede.  Englænderne  i  Hamborg  have 
faaet  Lov  af  Kongen  til  at  di-age  bort  fra  Byen,  hvis  det  sker  i 
rette  Tid.  —  Af.skr.  i  Gch.  Ark. 

Alting  staar,  Gud  werre  loffuit,  heer  wel,  den  aller- 
liøiieste  giiffue  franidelis  siin  nåde.  Floden  Er  Endnu  inted 
ankommen,  som  causerer,  at  dy  Hamborger  prcsummcrer, 
at  den  Er  gangen  Recta  henad  Engeland,  fordi  at  leg  nu 
y  wyndter  giiorde  greff  Pens  wiis,  at  leg  uylle  sende  dy 
geworben  Riitter  herfra  tiil  skiihs  henad  Engeland,  huortil 
hånd  skulle  høre  sig  om  skiib  y  Ilam:  och  anden  stedtz  '). 

Huad  nu  derris  Endelige  meening  Er,  [ded]-)  Erfahrer 
man  med  gudtz  hiielp  y  morgen.  Ded  lader  siig  Endnu 
sleet  anse  pa  derris  siide.  dy  werl)er  Riiter  der  y  Wyen. 
Dy  Engelendcr  y  Ham:  haffuer  begered  paas  aff'  mig  at 
ga  henad  Stade,  Huorpa  Er  suaret,  at  huad  der  kan  skee 
y  dag  oeh  y  morgen,  ded  Seer  ieg  gerne,  mens  siiden  Er 
ded  for  siilde.    Vale.    Aff  (ilyckxborg  den  14  Maj  Anno  104:). 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  Hånde. 

delse  for  den  Iver,  hvormed  han  som  Christian  IV's  Agent 
havde  under  Forhandlingerne  i  Hamborg  arbejdet  for  Istand- 
bringeisen  af  de  egentlige  Fredsnnderhandlinger,  der  skulde 
aabnes  1.  Juli.  Ogsaa  den  svenske  Kegcring  forærede  ham 
en  Gnldkjæde  (Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  H,  313). 

')  Jvfr.  ovfr.  S.  300. 

-)  Det  indklamrede  Ord  indsat  efter  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.). 


1643.  341 

284.  14.  Maj  1643. 

Til  (Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  ytrer  sig  om  Provsten  i  Haderslevs  Ansættelse  ved 
Sorø  Akademi.  Biskoppen  i  Ribe  kan  faa  et  Kanonikat,  men 
Præceptoren  for  den  afdøde  unge  Hertug  af  Gliicksborg  fortjener 
ingen  Udmærkelse.  Hamborgs  Erklæring  ventes  næste  Dag.  — 
(Jch.  Ark. 

leg  haffuer  aff  dyn  skriiffuelse  forstanden,  at  den  Theo- 
logns  y  Rostock  kommer  inted  '),  Och  at  dy  y  lians  sted 
gerne  haffde  Prouysten  y  Hadersleben-}. 

Sa  endog  samme  mand  Er  pa  ded  sted  wmystendis, 
da  skal  band  dog  stille  sig  ind  pa  Soer,  sa  snardt  band 
kan.  Sådan  folek  Erre  vnde  at  faa ,  som  band  Er ,  Tii 
band  baffuer  sat  mig  presterne  y  Hadersleff  Lelin  udi  sådan 
postur,  Som  dii  aldrig  nar  y  Myn  tiid. 

Byskoppen  aft'  Riibe  kan  Erlange  ded  Canonicat,  du 
skriift'uer  om,  Naar  breffuit  derpå  sendis  biid  at  vnder- 
skriffue  ■'). 

Ått  den  unge  berris  aff  Holsteins  pr§ccptor,  som  døde 
pa  koldingbus'')   skulle  Nyde  større  Nåde    end  andre,    ded 


')  Jvtr.  ovfr.  S.  230, 

")  Johan  Reinboth,  f.  1609  i  Altenburg  i  Meissen,  blev  efter 
Tilendebringelsen  af  sine  mange  Studeringer,  der  ogsaa  havde 
strakt  sig  til  Ivjobenhavn,  hvor  hau  særlig  sluttede  sig  til 
Jesper  Brochmann,  1G36  udnævnt  til  Provst  i  Flensborg.  Tre 
Aar  senere  forflyttedes  han  til  Haderslev  Provsti,  hvor  han 
forblev,  eftersom  han  ikke  modtog  Kaldelsen  til  Sorø,  indtil 
ltj45,  da  Hertugen  af  Gottorp  gjorde  ham  til  Superintendent 
over  sin  Del  af  Hertugdømmerne  og  til  Provst  i  Gottorp  og 
Husum.  Han  døde  1<)73.  (Moller,  Cimbria  lit.  II,  (J91  ff. 
Allen,  Det  danske  Sprogs  Hist.  i  Slesvig  I,  94.) 

^)  Hans  Borchardsen,  der  døde  4.  ,Jan.  1643,  fik  til  Efterfølger 
paa  Ribe  Bispestol  Sognepræsten  ved  Helliggejstes  Kirke  i 
Kjobenhavn  Erik  ^Monrad,  hvis  Udnævnelse  er  af  13.  Marts 
(Jydske  Reg.  X,  2S5).  Der  maa  dog  være  kommet  noget  i 
Vejen  for  Udførelsen  af  Kongens  Tilsagn,  thi  forst  17.  Febr. 
1648  fik  han  Brev  paa  et  Kannikedømme  i  Ribe  Kapitel 
f Jydske  Reg.    X,  511). 

■')  Om  Hertug  Hans  af  Gliicksborg.    der   døde  i   Decbr.  1640,    se 


342  1643. 

meriterer  hånd  inted.  ty  liand  Er  en  liofferdig  Essel  Och 
waar  mere  y  lett'erdig  selskab ,  End  hånd  war  dersom 
hånd  burde  at  werre. 

Wy  foruendter  y  dag  dy  Hamborger  och  ma  Eruardte 
derris  Resolution,  y  Morgen. 

Vale.     Att'  glyckxborg  den   14  Maj  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:     Clianselereii    II:    Christian    Tommissen    tyl 
hånde. 


285.  21.  Maj  1643. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen     underretter    liarn    om    det    heldige    Udfald    af   Fore- 
havendet mod   Hamborg   og  mener,    at    dette  i   Forbindelse   med 


forrige  Bind  R.  294.  Hans  Præceptor  havde  fra  Febr.  1635 
været  Haus  (eller  Johan)  Berntsen  Meier  (Grundtvig,  Med- 
delelser fra  lientekammerarch.  J872  S.  188).  Denne  Mand. 
en  Søn  af  den  i  det  foregaaende  (S.  230)  nævnte  Bernt  Meiei-. 
var  født  i  Begyndelsen  af  Aarh undredet  i  Haderslev,  hvor 
Faderen  dengang  var  Rektor.  Efter  at  have  fuldendt  sine 
Studier  i  Udlandet  —  1630  var  han  i  Leyden  — ,  samtidig  med 
at  han  skal  have  været  Hovmester  for  Christian  IV's  Søn 
Ulrik,  blev  han  senere,  som  bemærket,  Lærer  for  Hertug 
Hans,  1640  ell.  41  blev  han  Rektor  i  Ribe,  1613  tog  han  Magister- 
graden i  Kjobenhavn  (han  kreeredes  15.  Maj,  altsaa  Dagen 
efter  at  Kongens  Brev  er  skrevet);  men  Skolelivet  tiltalte 
ham  ikke,  og  1647  afskedigedes  han  fra  sit  Rektorat,  som  han 
forinden  paa  egen  Haand  havde  forladt,  efter  Sigende  paa 
Grund  af  en  ulykkelig  Kjærlighed.  I  nogle  Aar  privatiserede 
han  nu,  indtil  han  1650  paa  ny  maatte  tage  Skolcgjerningen 
op,  denne  Gang  som  Konrektor  i  Bordesholm:  og  her  blev 
han  til  sin  Død,  en  halv  Snes  Aar  senere.  Han  var  en  anset 
latinsk  Digter,  endogsaa  poeta  laureatus.  (Moller,  Cimbria 
lit.  I,  400.  Worm,  Lex,  over  lærde  Mænd  II,  31.  Kinch, 
Ribe  Bys  Hist.  153(;— 1660  S.  461  f.  Ny  kirkehist.  Saml.  IV, 
163.  Wad,  Rektorerne  p.  Herlufsholm  S.  142.  Personalhist. 
Tidsskr.    Il,  119.    IV,  57.) 


1643.  '  343 

Kongen   at  Frankrigs  Ded   vil    indvirke   nedstemmende    paa  Axel 
Oxenstijerna.  —  Geh.  Ark. 

Eptherat  leg,  gud  ueire  loffuit,  war  wel  hiid  ankommen, 
da  war  wynden  y  Nogle  dage  myn  iiaadc  contrari,  saat 
dy  Hamborger  waar  fuld  ocli  fast  y  den  mening,  at  den 
waar  henad  Engeland,  Indtil  dy  sa  den  ligge  pa  Elifuen 
heer  for  festingen,  Huorudoffuer  derris  consilia  mechtig 
bleff  Althcrerit, 

Saat  dii  contanterede  mig  med  En  anseendtlige  Summa 
penning  Och  deprccerede  ded,  skeed  war,  Och  Erkende  mig 
for  derris  Rette  Herre,  lod  toUen  sta,  som  den  Staar, 
Och  bekende  sig  ingen  høylied  at  hati'ue  paa  Elft'uen  '). 

Iluilckit  aisammen  uden  tluiitt'uel  uyl  werre  Et  gadt 
kølplaster  til  Chanseler  Oxensterns  Podageriske  fødder, 
Isønderlighed  Naar  hånd  derhuos  Erfahrer  konningen  aff 
franckerigis  dødelige  affgang '). 

(jlyckxborg  den  21  Maj  Anno  1643. 


Christian. 


Udskrift:     .1   M    31   wiibe. 


•286.  27.  3Iaj  1643. 

Til  Peder  Vibe. 

Om  Forholdet  til  Sverig  med  Hensjm  til  Sundtolden,  Tolden 
ved  Ruden,  Fredstorhandlingerne,  Forliget  med  Hamborg  og  de 
meklenborgske  Godser.  —  Geh.  Ark. 

Afl"  dyn  syste  skriift'uelse  haftuer  log  fornommen  alle- 
hånde kuynter,  som  dy  Suenske  stycker  y  hoffuedit  an- 
gaendis  myn  Armatur,  Och  forundrer  ieg  mig  storligen, 
At   dy   gode   herrer  fortryder    ded    sa  høiieligen,    at    man 

')  Hamborg  maatte  som  bekjendt  forpligte  sig  til  at  betale 
Kongen  -iSt^CMJU  Rdl.  Afbigtsbrevet  er  dat.  2b  Maj  og  findes 
trykt  bl.  a.  hos  Slange  S.  1154  f. 

')  Ludvig  XIII  døde  4.  Maj  (gi.  St.)  1643. 


344  1643. 

seer  nu  nogit  fliitiger  købmenden  pu  heiiderne  y  Snndit 
End  før,  Der  dy  dog  med  sandhed  inted  kan  siigo,  At 
derudi  nogit  skeer,  som  løbl)er  ymod  ded  oprettede  iViidtz- 
fordrag,  som  Riigerne  ymellom  oprettit  Er,  Tii  om  man 
giorde  ded  ringeste  derymod,  da  glemde  dy  uel  inted  at 
trenge  pa  Ett  mode  paa  grendsen,  som  dy  før  giordt  liaffiier 
y  Ringer  sager,  En  ded  kan  werre. 

Ded,  som  tagis  atf  skylden  ued  Ruden,  ded  er  inted 
Niit,  Och  er  dy  gode  herrer  bekendt,  at  ieg  sliigdt  haffuer 
giiordt  strax  y  begindelsen  aff  den  keysserlige  kriig  och 
ded  continiicrit  immer  fordt  och  fordt  siiden  den  oprettede 
Lybske  fordrag  Indtil  denne  dag  ').  Hiiad  intention  konning 
gystaf  Salig  haftuer  førdt  kriigen  y  tysland,  ded  uyl  komme 
for  En  dag,  Nar  friidtz  tractater[n]e  far  derris  fremgang. 
Ded  konnigrige  danmark  kan  ingen  gode  hafifue  aff  friidtz 
fordragit  med  ded  Romske  Riige,  Mens  stor  skade,  Om  dii 
Suenske  skulle  Erlangc  sådan  friid,   som   dem  kam  tilpass. 

At  Drosten  y  Suerrig  -)  gerne  skulle  see  En  god  til- 
stand ymellom  mig  och  dy  Ham:,  ded  staar  mig  inted  An, 
Aldcnstund  Saluius  gyck  til  sengs,  Dentyd  hånd  Erfohr, 
at  ieg  uar  Accorderif  med  Ham:  ■'■). 

Om  ded  Meckelborske  godt[z],  som  leg  haffuer  y  pandt. 
gørris  Ingen  wyder  discurs  fornøden,  Tii  leg  haffuer  ded 
numer  in  posccssione  Och  achter  sleet  inted  wiider  at 
tiihre  dii  suenske  derfor. 

Dy  gode  herrer  y  Suerrig  tør  inted  tencke,  at  dy 
vndersather,  som  ligger  under  dy  lehn,  som  pandtsat  Er: 
skal  herepther  contribucre  tyl  derris  kriig,  Huorom  herhuus 

')  Om  Tolden  ved  Kuden.  som  Kongen  liavde  begyndt  ut  op- 
kræve ^^ndel■  Krigen  med  Kejseren  og  senere  var  vedbleven 
med  at  hæve,  se  Fridericia,  anf.  Skr.  I,  1:^1.  Hvad  Sverig  særlig 
klagede  over  i  Foraaret  1643,  var  imidlertid,  at  der  krævedes 
Told  af  Varer  tilhørende  den  svenske  Krone,  som  førtes  fra 
Sverig  til  Tydskland  (anf.  Skr.  II,  2S7f.). 

'-')  Per  Brahe. 

'■*)  Om  den  svenske  Kegerings  og  Salvius's  Stilling  til  det  Jiam- 
borgske  Spørgsmaal  se  Fridericia,  anf.  Skr.    11,  ;tJ4.  355. 


1643.  ■  345 

fynclis   En    skriiffuelse   tiil   Dronningen .    huorpa   du   skaldt 

trenge  om  Suar').     (jlyckxborg  deu  •n  Maj  Amw  1643. 

Christian. 
ITdskritt:     vi  M:  M:  wvbe. 


287.  28.  Maj  l(i4;i. 

Til  Peder  Vibe. 

Han  skal  lade  den  svenske  Regering  vide,  at  hvis  den  ikke 
trækkci"  Garnisonen  bort  fra  Osnabruck,  vil  Kongen  ikke  sende 
Gesandter  derhen.  Den  fi-anske  Gesandt  Saint  Eomain  ventes 
til  Gliickstadt.  —  (hh.  Ark 

Epthersom  ieg  denne  tynie  Erfahrer  aff  dumdekanten 
Eangenian.  at  der  Er  kommen  tyding  an  tiil  Ilandjurg, 
At  i\Qu  Suenske  gariiison  y  Ossnabriig  inted  uyl  Epther 
der-')  tiilsaun  kuytere  samme  Pladt/,  Mens  Eptherdi  liand 
inted  skriffuer.  Iniad  for  discurs  band  haftuer  baft't  med 
Saluio  derom ,  Da  kan  leg  derudi  inted  nyst  statuere. 
Mens  baffuer  uyllit  dig  ued  denne  Post  dette  lade  wyde, 
Paded  du  kandt  lade  Piegeringen  wyde .  at  sliigdt  mig 
inted  behager,  Och  skall  uerre  wiis  pa,  at  myne  gesandter 
inted  kommer  diid,  wansiiet  leg  allerede  haffuer  ladt  l)e- 
stylle  lossomendter  tiil  dem  och  pa  myn  omkostning  laadt 
åii  den  (!)  igen.  at  folck  kan  uerre  derudi ').  M:  H'/ndtro- 
mcin  kommer  hiid  y  denne  wgge  pa  Enkedronningen  och 
den  wnge  konning  i  franckerigis  wegne,  Saat  ieg  inted 
thuiffuel,  at  Naar  hånd  ankommer,  da  uyl  leg  Nocksom 
Erlahre,  forledis  (I)  alting  fatt  Er  A  partc  Su^ti^,  Som  dig 
med  første  Post  skall  bliitfue  eommunicerit. 

Glyckxborg  den  28  Maj  Anno  1643. 

Cbristian. 
Udskrift:     A  M:  M:  wiibe. 


')  Kongens  Brev  til  Dronningen  er  dateret  '^5.  Maj.      Jvfr.  uvfr. 

S.  298  f. 
'')  o:  deres. 
'')  Jvfr.  Brevet  Nr.  290. 


346  1643. 

2««.  30.  Maj  (?)  1643'). 

Til  Korlits  Ulfeldt. 

Om   Klæder    til    Hoft'olket    i  Anledning    af  Hertug   Frederiks 
Bryllup.   —  Afskr.  i  Geh.  Ark. 

Eptlierdi  myn  Søn  Erdtzbiiskoppen  aff  Brelunens  By- 
lager,  om  gud  wiil.  skal  Staa  Endteii  nogit  for  eller  Epther 
5;  Myckelsdag,  Och  mit  Folck  ymod  samme  tiid  uyl  kleedis, 
da  skaldtu  lade  mig  wyde,  huoruydt  man  kan  Na  med  ded 
Røde  och  gule  tøy,  som  Er  giiordt  y  Børnehussit,  Endten 
ded  kan  naa  til  Drauanter,  Musikandter  Eller  Trommeter, 
Och  om  ded  inted  kan  naa  tiil,  da  skaldtu  lade  mig  uyde, 
om  nogen  aff  uorre  købmend  uyll  left'uere  saa  megit  Rødt 
tiøiiel  och  guldt  Atlask  eller  Damask,  som  behoff  gøjris, 
ymod  samme  tiid. 

Antallit  atf  dem.  som  bleflf  kleed  til  Printzens  By- 
lager-j,  lyndis  uden  thuiffuel  pa  Renteriet  eller  huos 
M:  Ernst  ^).  Dog  bliffuer  dy  y  mynder  antal  tiil  dette 
End  til  Printzens  Bylager.  Gahmer  ovh  knypling  formeener 
leg  at  uerre  sa  mange  forbanden  af['  ded  confischerede 
godtz,  som  Behotf  gørris.      Vale. 

Datlim  ut  in  priorihus. 

Christian. 

Udskrift:  [Postscriptum]^)  Riigens  Hoffmeister  til  hånde. 

28!).  Jiini-Ausiist  1048. 

Til  Koifils  Ulfeldt. 

Der   skal  gjtnes  Kister   til  Grev  Valdemar   Christians  Toj.  — 

')  I  Følge  Lange Ijeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.)  har  Kortits  Ulfeldt  paa- 
tegnet Brevet:  oO.  Maj;  heraf  kan  dog  ikke  ses.  om  det  er 
Datum  for  Udfærdigelsen  eller  for  Modtagelsen. 

-)  Se  Kongens  Fortegnelse  af  30.  ]\Iaj  1631  i  Brevene  IGS'i  — 35 
S.  2ii'o  E.     Jvfr.  Brevet  af  8.  Juni  HU3. 

')  Hofskrædderen  Ernst  Møller. 

')  Det  Indklamrede  efter  Langebeks  Afskr. 


1643.  347 

Langebcks  Afskr.    (efter  Oriy.  hos  Klevcnfeldt  1770)  i  Kgl.  Bibi,  Ny 
hjl.  Saml,  i.,  9S0. 

Ded  iiyl  luiffiiis  y  Acht.  att  der  bliiffuer  giiurdt  kyster 
y  tyde  tyl  ClrelY  waldemar  Christians  Tøy  y  tyde,  ty  der 
er  endnu  ingen  giiordt  tyl  hans  tøy. 

Ud  sk  ritt:     Hoffmeisteren  tiill  Hånde 


290.  3.  Juni  1643. 

Til  tJhristeii  Thomesen  Sehested. 

Kongen  liav  givet  Ordrer  i  Anledning  af  den  norske  Stat- 
holders og  Kanslers  Erklæring.  Der  skal  gjøres  Taksigelse  i 
Kirkerne,  fordi  Hamborg  er  faldet  til  Føje.  En  Hest  skal  over- 
lades den  svenske  Enkedronning,  og  en  Sadel  skal  gjores  til 
hende.  Baade  Kejseren  og  Frankrig  ønske  Fred,  men  med  Salvius 
har  Kongen  haft  heftige  Forhandlinger  om  den  svenske  (.Tarnisou 
i  Petersbnrg.  —  Geh.  Ark. 

Huos  den  syste  Pust  bekam  ieg  dyn  skriiti'aelse  med 
Stadtholderen  y  Norrie  och  Ghanseleren  Biielckis  Erkleering 
om  allehånde  fornødenhed  der  y  Riigit  forstanden  (I)  Och 
dennom  derpå,  Eptherat  ieg  alting  ygennom  siiet  haffuer, 
Skriih'tlig  Order  (1) 'j. 

Herhuos  fyndis  befahling  til  Byspen  y  Siieland,  Skaane 


1)  Under  Vå.  Oktbr.  1['A2  havde  Kongen  paalagt  Statholderen 
Hannibal  Sehested  og  Kansleren  Jens  Bjelke  at  afgive  Be- 
tænkning om,  hvorledes  Bønderne  i  Norge  delvis  eller  ganske 
kunde  befries  for  Skydslærd  og  give  Ægtpeuge  i  Stedet 
for  Ægt,  samt  ora  Vejenes  Forbedring  og  Anordning  af  Post- 
bude mellem  Christiania  og  Kjøbenhavn.  Denne  Erklæring 
afgave  de  samtidig  med,  at  de  oversendte  Andragender  og 
Forslag  fra  den  norske  Adel,  der  var  samlet  i  Christiania  i 
April  1643.  I  sit  Brev  til  Hannibal  Sehested  af  1.  Juni  er- 
klærer Kongen  sig  tilfreds  med  hin  Betænkning  om  Skyds- 
færden  og  ønsker  den  bragt  i  Udførelse,  ligesom  han  ogsaa 
ytrer  sig  om  Adelens  Forslag  angaaende  Eostjenesten  og 
Trælastpriserne.  (Se  nærmere  herom  Y.  Nielsen,  Jens  Bjelke 
S.  348  tt.  Norske  Kigsregistr.  VHI,  2:11.  2S3.)  Jvfr.  Brevet  af 
21.  Novbr.  1G43. 


348  1643. 

och  dy  Norske  stychter ')  Om  tacksiigelsse  utt  gørre  tyl 
wor  herre,  fordi  at  hånd  sa  Nadeligeii  halVuer  disponerit 
dy  Ham:  derhen,  at  dy  sig  haffuer  betenckt  och  giiordt 
ded,  dy  skyldig  waar.  At  ansette  Heere  bededage  End 
dem,  uy  haffuer,  ded  seer  leg  inted  huortil,  Mens  ded  er 
mere  fornøden  at  holde  styfft  oft'uer  dem,  uy  haffuer.  At 
dy  uel  anuendis.  Den  ganger,  som  Enckedronningen  aff" 
Suerrig  begerer,  den  skall  hun  bekomme,  sa  snardt  hun 
er  ferdig  at  Segle  -).  Du  skaldt  tale  med  Hoft'meisteren, 
at  band  lader  gørre  En  sadel  med  dessen  tilbehør  tiil 
Enckedronningens  behoff.  M:  sintromein  er  heer  Och  gør 
god  forhåbning  tiil  friid,  huorpa  leg  inted  thuiffler,  alden- 
stund  keysseren  och  fransossen  Numer  haffuer  wyllie  dertil. 

leg  haffuer  hafft  sådan  optøger  med  Saluio  om  garni- 
sonen y  Petersburg  ^),  at  ded  er  inted  at  troe,  dog  habis 
leg,  att  hånd  lader  sig  siige.  Dentid  band  sa,  at  hans 
mening  inted  kunde  ga.  da  begerede  hånd,  at  gustaff 
gustaffsøn  ')  med  hans  dagelige  tiener  motte  bliiffue  deroppe. 

I):  Langerman  Er  nu  derhen  •')  at  llii  lossomendt  til 
for  myne  gesandter. 

Vale.     Aff  Rossenborg'O  den  3  lunij  Anno  1G43. 

Christian. 


')  I  Folge  Sjæll.  Tegn.  XXVIII,  5(1  er  Kongebrevet  (af  1.  Juni) 
rettet  til  alle  Bisperne  i  Danmark  og  Norge.  Befalingen  gaar 
utl  paa,  at  Taksigelsen  skal  ske  hver  Prædikedag  efter  endt 
Prædiken  i  et  Fjerdingaar. 

-')  I  Juli  1G43  overførtes  Enkedronningen  paa  et  dansk  Skib  til 
Preussen.     Jvfr.  Brevet  af  2*ih  Juni  1643. 

^)  Slottet  Petersburg  ved  OsuabriJck  holdtes  besat  af  de  Svenske. 
De  maatte  dog  endelig  i  Juli  drage  Besætningen  bort  (Slange 
S.  1161  f.  Lackmann,  Einleit.  zur  Schleswig-Holstein.  Hist. 
VII,  320  ff.). 

*)  Gustaf  Gustafssou,  senere  Greve  af  Wasaborg,  en  uægte  Son 
af  Gustaf  Adolf,  f.  1616  -f  1653,  var  siden  1634  postuleret  Ad- 
ministrator for  Stiftet  Osnabriick  (Biogr.  Lex.  ofver  namnkun. 
svenska  man  XX,  'J'2  ff.  Anrep,  Svenska  adelus  jittar-taflor 
IV,  556). 

'")  I  Osnabriick. 

'■)  Kongen    har  skrevet  fejl ;    uden  Tvivl  menes  der  Gliicksborg. 


1643.  349 

Den   10  Inlij  er  dagen  ansat  y  kolding  til  at  fo|r|lenge 
unions  liielppen  '). 

Udskrift:      Chanseleien    H:    Christian    tommissen    til 
hånde. 


291.  8.  Juni  \W.\. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  Klæder  til  Hoffet  i  Anledning  af  Hertug  Frederiks  Brj'llup 
og  om  Indkjol)  af  Safirer  til  Grev  \' aldemar  Christians  russiske  Brud. 
Kuriyrsten  og  Kurtyrstinden  af  Bajerns  Portræter  skulle  sendes 
til  Kongen;  der  skal  gjøres  Vindueskarme  til -HGrsbolm ;  en  Sten 
pille  skal  feres  til  Haderslev;  de  anholdte  Skibe  skulle  enten 
konfiskeres  eller  løslades;  en  Brudegave  skal  gives  den  svenske 
Enkedronnings  Kammerpige.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  myne  gesandter'-)  Nu  Erre  henad  Hannoffuer 
Och  werber  Om  ded  frøeken,  som  myn  Søn  Hertug  frcderich 
skal  haffue  '■'),  Och  Brylluppiit  uden  thuiiffuel  bliiffuer  be- 
rammit  at  Sta  heer  Imellom  den  24  t^ep:  och  S:  Mychaclis 
dag  førstkommende  ^),  Och  brudden  med  hinders  commitat 
inted  kan  komme  hiid  tiil  landtz  uden  stor    bekostning  pa 


')  8.  Juni  udgik  Kongebreve  til  Christen  Thomesen  Sehested,  Just 
Høg,  Anders  Bilde  og  Gregers  Krabbe,  at  de  skulde  mode  i 
Kolding  10.  Juli  for  sammen  med  Hertagen  af  Gottorps  Af- 
sendiuge  at  forhandle  om  Unionens  Forlængelse,  og  5.  Juli 
tik  hele  Raadet  Brev  om  at  mode  i  Kolding  10.  Juli  (Sjæll. 
Tegn.  XXVIII,  58.  GI).  Forhandlingerne  i  Kolding  førte  hurtig 
til  et  Resultat,  idet  allerede  11.  Juli  Unionen  mellem  Konge- 
riget og  Hertugdømmerne  fornyedes  paa  5  Aar  (Staatsbiirg. 
Mag.  IX,  514.  Ratjen,  Verzeichn.  der  Handschriften  der 
Kieler  Universitiitsbibl.     I,  "^.52). 

*)  Nemlig  Ditlev  Reveutlov  paa  Kongens  og  den  bremenske 
Landdrost  Kaspar  Schult  paa  Hertug  Frederiks  Vegne  (Slange 
S.  1158.  Danske  Mag.  IV,  137).  Instruxen  for  dem  udfær- 
digedes 8.  Juni  (Geh.  Ark.,  Brunsvig-Lyneborg  Nr.  GO). 

'■*)  Det  maa  dog  erindres,  at  Forlovelsen  mellem  Hertug  Frederik 
og  Sophie  Amalie  allerede  havde  fundet  Sted  i  Marts  1G40, 
se  forrige  Bind  S.  278. 

^)  Brylluppet  stod  18.  Oktbr. 


350  1G43. 

begge  siiiler,  Mens  ma  gaa  tiil  wandtz  fraa  Harborg  hiid 
med  myne  galeiier,  Huorfor  folckit.  som  dertiil  brugis 
skal,  uyl  klccdis  Røde  ocb  gule.  Om  der  findis  nu  Kaad 
til  sliigdt  kleede  pa  kammerit,  ded  skaldtu  lade  mig  uyde, 
Padcd  ieg  ded  y  Hamborg  kan  bestille,  om  ded  inted  y 
køben:  Er  att  bekomme.  Ocb  eptberdi  tyden  kommer  oss 
flux  y  benderne,  at  man  baft'uer  MarseUum^)  at  foruente 
tilbage  igen  aff  Riisland,  Ocb  greffucns  Reiisse  dereptber, 
sa  snardt  skee  kan,  uyl  anordnis, 

Tiil  builcken  der  uyl  y  tyde  tenckis  pa  dem ,  som 
icke  aliene  pa  myne  uegne  følger  greftuen  ocb  baffuer  y 
acbt.  at  ded,  som  lottuit  er.  ded  ocbsa  Eptberkommis,  item 
uerre  buos  bylagerit,  naar  ded  skall  anstellis. 

Da  Eptberdi  sliigdt  uden  present  tiil  Brudden  -)  inted 
kan  forrettis,  Ocb  Sapbiirer  oft'uer  andre  Steene  §stimeris 
der  y  landit,  Ocb  y  danmarck  pa  wnderskedtlige  steeder 
fiindis  Sapbiirer,  Huorfor  du  skaldt  uerre  derom  at  Erpbare, 
om  man  for  penge  kan  l)ekomme  nogen ^).  Att  contcnterc 
dem,  som  baffuer  dem.  Eptber  dcrris  contento,  ded  Er^) 
mebre  end  biilligdt.  Ocb  Eptberdi  ieg  baftuer  Endnu 
selffuer  En  bab  sma  Sapbiirer  y  Ett  aff  skaben  y  ded 
Røde  kammer,  som  leg  uylle  baffue  biid,  Da  sender  leg 
dig  berbuos  Nøggelen  tyl  samme  kammer,  Eptberdi  ieg  for- 
mener,   at   den    forrige    numer  Er   pa  Reiissen  bernd  igen, 

Du  skaldt  lade  'mig  uyde,  buad  køl>  der  Er  y  Sundit 
pa  Riiusk  ocb  f.ans  uyn. 

Beiierfiirstens  ocb  bans  gemabls  konterfcii  benger  y 
myt  kammer  paa  Rossenborg,  som  skall  indpackis  ocli  biid 
sendis. 

Der  skal  gørris  Nii  wyndueskarmer  tyl  Stenbussiit  paa 
Hiirsbolm. 

Der  ligger  En  Stenpiiller  strax  udenfor  wrtbebaffuen 
tiil  frederigsborg.    som  skal  derfra  føris  benåd  køben:,  pa- 


')  Residenten  i  Moskaii  Peter  Marselis. 

^j  Prinses.se  Irene. 

'•'}  Jvtr.  Brevet  af  19.  Jnni  Um. 

'')  Her  mangler  vistnok  Ordet:  ikke. 


1643.  351 

ded  leg  densamme  derfra  tiil  wandtz  kan  faa  henad 
Hadersleff,  hiior  den  skal  staa  pa  Briinden  der  pa  Pladtzen. 
Rett  som  leg  uar  ferdig  med  dette  breff  och  uylle 
haffue  tilstillit  greff  woldemar  Christians  kaarl  ded  tyl, 
som  greffuen  sender  ind  y  Rygit,  Daa  kam  denne  l)reff- 
uisser  fraa  køben:  med  dyn  skriiffnelse,  Huo[rJpa  leg  dig 
inted  forholder,  at  aff  den  her  Indlagde  dcsignation  Er- 
fahrer  du  myn  mening  om  dem,  som  skal  haffue  Ehrekleeder. 
At  ded  Lybske  skiib,  som  Nyckel  kock  haffde  y  Arrest, 
dentid  leg  drog  fra  køben:,  Er  kommen  løss,  ded  er  inted 
sa  wnderligdt,  mens  at  Nyckel  giick  frii,  ded  forundrer 
leg  mig  offuer  ').  Du  faar  at  werre  derom,  at  dy  andre, 
som  ligger  y  Arrest,  Endten  confischeris'  eller  ladiis  løss. 
Vale.     Aff  Glyckxborg  Den  8  lunij  Anno   1043. 

Christian. 

Eptherdi  leg  er  beden  til  Bryllup  tiil  Enckedron- 
ningens  kammerpigis  Bryllup,  da  skaldtu  gørre  den  an- 
ordning, at  naar  hinder  skal  giiffuis  gaffuer,  at  da  en  paa 
myno  uegne  pr§senterer  hinder  ty  Rossonobell  -). 

1):-^)  fahritius     i    Skal    kleedi.s    y    suordt    blommit 

Fodermarskalcken  ^)  .  .  \    tløiiel   med   suordt  kapper  besat 


^)  V.  Cracaus  Sekretæi-  omtaler  i  et  Brev  til  sin  Herre  af  ol.  Maj 
en  i  Sundet  anholdt  Skipper,  som  var  fragtet  af  en  I^'bekker; 
denne  havde  givet  en  Mand  i  Helsingør  Ordre  til  at  udstede 
nye  Certifikater  for  ham,  og  Skipperen  var  saaledes  uskyldig 
(Rigsark.  i  Haag).  Under  25.  Maj  havde  Korfits  Ulfeldt  faaet 
Brev  om  at  hjælpe  nogle  Lybekkere,  hvis  Skibe  og  Gods  vare 
beslaglagte  af  Nikkel  Kock ,  til  deres  Ket  (Sjæll.  Tegn. 
XXVIII.  36). 

'')  Denne  Udgift  synes  ikke  at  forekomme  i  Kenteme.str.  Regnsk. 
1043  -  44.  Derimod  ser  man  af  dette,  at  den  svenske  Enke- 
dronnings Kammertjener  Nils  Olnfsen  S.  Juni  fik  50  Rdl.  til 
adskillige  Smaaindkjub  til  sit  Bryllup. 

^)  Det  følgende  er  skrevet  pau  en  los  Seddel. 

')  Baltser  Gertz  beklædte  denne  Stilling  siden  1038  (Grundtvig, 
Meddelelser  fra  Rentekammerarch.  1.S72  S.  159.  Dsk.  Mag. 
\',  205). 


352  1643. 


Køckenskriiffueren  .  .  .  \  Skal  kleetlis  y 
thueiule  wiinskencke .  .  j  Buxer  och  gule 
Søltfuerpappen  ')   .  .  .  ,  f    damaskiis  trøiier 


Capelmcisteren  \)  .  .  .  .  \  omkring  med  En  guld  galun  och 
kammerskritfueren -)  .  .  y  ellers  udstafferit,  som  brugeliigdt 
kammertieneren  ■'}    •  •  .  f  Er. 

M:  Salomon*) /      Archclimeistcren  her  pa  Steddit 

lyftTiarlen \  och  ili."  lens''),  som  Er  huoswldrich 

Apotechercn  ■') )  Christian  skallregnismedydedtall. 

Sex  Eddelknaber  med  thuende  lakeyer  skal  kleedis 
med  thuende  klenninger.  Som  dy  iiick,  som  hleff  kleed  tiil 
Prindtzens  Bylager. 

Køckenskriiffueren  .  .  .    \     Skal     kleedis    y    Røde     Høiiels 

atlaskiis     och 

med  Køde  kap- 

thuende  Mundkocke  .  .  >   per  besat  med  En  snor  aff  guld 

30  drauandter i    och   sølft'.     Huilckit   Røde  fløiiel 

13  trommeter  med  Pu-  )  och  kleede  med  den   atlask    och 

ckenslageren dammask,  som  kommer  tiil  trøii- 

erno,  ded  Er  bestiildt  huos  En  købmand  y  Ham:,  som 
loffuer  at  skaffe  ded. 


')  En  Kapelmester  havde  Kongen  ikke  ptia  denne  Tid;  der  menes 
Vicekapelmesteren,  Jakob  Ørn. 

'-)  Johan  Tlioraesen  var  i  Maj  KMl  bleven  Henrik  MiiUers  Efter- 
mand som  Kammerskriver  (Grundtvig,  Meddelelser  fra  Rente- 
kammerarch.  1X72  S.  mi     Dsk.  Mag.    V,  -Jll). 

^)  Joachim  Irgens.   • 

■')  Salomon  Gutftldt.  Kongens  Livbarber. 

•')  Hofapotheker  var  Samuel  Meier  bleven  Ki.iH.  Han  var  fodt 
i  Husum  16()9  og  døde  1658  i  Kjebenhavn.  Han  var  Broder 
til  den  bekjendte  Kaarttegner  Johan  Meier  og  Fader  til  den 
ligeledes  bekjendte  Gehejmeraad  Henning  Meiercrone  (Archiv 
f.  Pliarmaci  og  Chemi  XVII.  -ÆT.  "JGO.  XIX,  148  f.  Ingerslev, 
Danmarks  Læger  og  Lægevæsen  I.  425.  4:J7.  571.  573.  Dsk. 
Mag.  V,  ::il2.  Mansa,  Bidrag  til  Folkesygdommenes  og  Sund- 
hedspleiens  Hist.  S.  451.  Danske  Saml  2.11.  I,  344.  Grundtvig, 
Meddelelser  1872  S.  193.  Nielsen,  Kjobenhavns  Diplom.  I,  483. 
III,  2(llf.  249  f.  322  f.  325  ff.  354.  483.  VI,  309.  Burman  Becker, 
En  Borger  i  Odense  i  det  17.  Aarh.,  Kbh.  188(t,  S.  5.  Personal- 
hist.  Tidsskr.    I,  2U4) 

')  Jens  Dolmer,  se  ovfr.  S.  24. 

■)  Diderik  Ditlevsen  Bruus  havde  ved  Paasketid  l'M2  i'aaet  An- 
sættelse som  Sølvpop  (Rentemestr.  Regnsk.). 


1643.  353 

Miissikanterne.  Store  ocli  sma,  kan  Nocksom  kleedis  y 
ded  Røde  och  gule  kaffa,  som  er  giiordt  y  Børnehussit. 
Kleedit  tyl  kapperne  til  dem  kan  best  købis  y  Ham:,  ty 
om  dy  y  køben:  skøndt  tager  ded  an  at  leffue[re]  ded,  daa 
skal  dy  dog  hafiue  ded  fraa  Ham: 

Bageren,  thuende  Meiistersiiend  y  køckenit,  item  fiihre 
Store  drenge  med  keldersuenden  y  spyssekeldereii  med 
herremendens  dugsuend  och  dugsuenden  y  Borgestuen  skall 
kleedis  y  Rødt  kleede,  bebremmit  med  gule  Snorer. 

Myn  fyrbøder  skall  gørris  En  klenning  sa  god,  som 
den  slettyste  klenning  Er,  som  Eddelknaberne  faar. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  till  bande. 


292.  II.  Jnni  IG4:}. 

Til  Korfits  Flfeldt. 

Der  skal  gjøi*e.s  Lysestager  og  Sengepotter  af  Messing  samt 
Stænger  af  .Tern.  Henning  Valkenrlorf  skal  have  sine  Ucllæg  til 
Bygningen  paa  Taasing  gocltgjorte.  Underhandlingei'ne  i  Osnabriick 
tegne  vel ;  der  skal  tænkes  paa  Midler  til  at  nnderlinlde  Gesandter 
der.  —  Geli.  Ark. 

Eptherdi  ieg  star  y  thuiftueb  om  ieg  y  min  siste  skriff- 
uelse  yblandt  andit  haffuer  befahliid,  at  der  skulle  gørris 
100  par  messings  Lyssesta der  och  40  sengipotter  aff  slagen 
messing,  Huorfor.  saframdt  ded  er  aff  mig  glemdt.  da  skal 
dy  endnu  bestillis.  Och  om  der  fattis  messing  dertil,  da 
skaldtu  dortill  forbruge  sa  megit,  som  fornøden  Er,  aff  den 
messing,  som  er  y  den  pyller,  som  endnu  inted  er  opsaat. 
Tii  ieg  er  inted  tyl  siindtz  at  bruge  nogen  aff  dy  pyller, 
som  der  hiemme  støbdt  Er').  Aldenstund  her  findis  sa  mange 
ferdig  och  uel  tliied,    som    man    behøfifuer.      Och  skal  den 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  338. 

23 


354  1643. 

pyller  aff  kobber,    som  siist  1)lpff  støbclt,    forliriigis   y   ged- 
hussit  tiil  anden  fornødenbed. 

Meiisteren  pa  hammermøllen  H  skal  tilholdis  at  gørre 
Elleifue  lern  Stenger,  fyordten  allen  lang,  sa  tycke  alf 
lern  ocb  y  alle  made  sådan,  som  den  er,  som  fyndis  y 
den  pyller.  som  staar  offuerende. 

Henning  walckendorp  haffuer  giiordt  anfoddering  om 
penge,  som  band  haffuer  forskudt  tiil  bigningen  pa  tassing''), 
Ocb  her  falder  dageligen  stor  udgiifft,  Da  Er  band  foruyst 
tiil  dig,  Huorfor  du  skaldt  handle  med  bannem,  dod  beste 
du  kandt,  at  band  kand  bliiffue  Contenterit. 

Tractaterne  tiil  Ossnabriig  lader  siig  Endomstund  uel 
an,  Saluius  Er  megit  Smydiger,  End  band  pleiier  at  werre. 
Der  uyl  tenckis  y  tyde  pa  penge  tiil  at  holde  myne  abge- 
sandter  med  tiil  Osnabriigge,  Aldenstund  niyn  leiilighed 
inted  Er  att  forstrecke  pengen  ocb  y  lang  tyd  myste  dem. 

Vale.     Glyckxborg  den  11  Iiinij  Anno  1G43. 

Christian. 

IJdskritt:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 


293.  18.  Jnni  1(14:}. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  udtaler  sin  Tilfredshed  med  Gangen  i  den  hamborgske 
Strid,  men  tvivler  om,  at  den  vil  behage  de  Svenske  og  andre 
Ligesindede.  Han  tror,  at  Sverig  vil  giore  alt  for  at  forhindre 
Fredsnnderhandlingerne  i  Osnahriick,  og  han  forsvarer  Fremgangs- 
maaden  i  Sundet  med  Visiteren  og  Konfiskeren.  —  Geh.  Arie. 

Ded  Star,  gud  uerre  loffuit,  Heer  uel  tiil,  Den  Aller- 
høiieste  bi[e]lppc  frnmybeder.  Dii  Hamborger  kommer  den 
25  Himis  til  Itzcbou  der  at  affbandle  ded,    som    dod  buss 


')  Adam  Mnssel. 

-)   Valdemars   Slot.      Hans  Ahnomollei-s  Besigtigelse    af  Slottet, 

dat.  18.  Ang.  1<')43.  findes  i  Afskrift  i  Gcli.  Ark.,  Topogr.  Saml., 

Nyborg  Nr.  54. 


1643.  355 

Holsten  och  deiinom  kan  uerre  ymellom.  Gud  giiifue, 
huorledis  ded  uyl  behage  dy  Suenske  och  andre .  som 
vnder  mig  ly  dit  gadt. 

Ded  lacker  nu  flux  ymod  tyden,  at  friidtz  tractaterne 
tiil  Ossnabriig  skal  angå,  Och  Ey  ingen  thuift'uel  pa,  At 
kan  dy  Suenske  forhindre  samme  tractater,  da  gør  dy 
derris  beste.  Med  ded,  dy  giiffuer  for  om  den  Skarppe 
Visiteren  y  Sundit,  kommer  dy  ingenstedtz  med,  Tii  der 
cnnfischeris  inted,  wden  at  derpå  først  er  gangen  dom, 
Och  hu  em  der  haffuer  siig  oft\ier  dommen  at  besuerge, 
hannem  staar  ded  friid  for  at  Appellere'  for  mig  och 
Riigens  Raad,  Saat  mig  forlengis  Epther  at  Erfahre  ynd- 
holden  aff  dronningens  breff  om  samme  leiilighed. 

Glyckxborg  den   18  Innij  Anno   1043. 

(^hristian. 

Udskrift:     A  M:  M:  wybe. 

294.  10.  Jinii  1G43. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Befaling  om  Klæderne  til  100  Baadsmænd.  Kongen  ønsker 
ikke  Here  Safirer  end  dem,  han  har.  Hertug  Frederiks  Vogn  skal 
prydes  med  et  Gyldenstykke.  Den  svenske  Regerings  Brev  til  det 
danske  Rigsraad  skal  besvares  af  de  tilstedeværende  Rigsraader. 
Skibet  den  store  Lykkepotte  bør  istandsættes.  Kongen  vil  have 
forskj  el  lige  Ting  over  til  sig  i  Gliickstadt:  Sølvbordtøj,  etFlejels- 
tæppe,  Duge,  Servietter,  Lys  m.  m.  Om  Grev  Valdemar  Cliristians 
Følge  til  Rusland  og  om  Udtagelsen  af  Rosenobler  af  Helsingørs 
Toklkiste.  —  KlevenfekUsJc  Afskr.  i  Kyl.  Bibi,  KalMc  Saml,  4.,  438. 

Dyn  skriiffuelse,  daterit  den  14  Huius,  er  mig  y  dag 
tilhande  kommen,  huorpa  ieg  dig  inted  forholder,  at  dy 
100  Badtzmend.  som  skal  kledis,  dy  skal  kledis  y  Røde 
troiier  och  buxer,  besat  med  Et  streeg  guld  klede  eller 
Snorer. 

Dy  Saphiirer  med  dy  Demandter  och  gulliit  med  ded 
halssband  haffuer  ieg  Emphangen,  och  skytter  ieg  ynted  om 

23* 


356  1643. 

andre  Saphiircr  end  dem,  ieg  haffiier,  ty  ieg  kan  faa  nock 
aff  dem  i  Ham:  Ded  gyldenstyck,  som  fyndis  y  ded  røde 
kammer,  skal  tagis  derud  och  forbrugis  tiil  H:  frederigs 
wogen,  som  gørris  tiil  frede: 

Regeringen  y  Snerrigs  breif  tiil  dy  danske  Raad  skal 
abnis  ocb  derpå  aff  dem,  som  ued  handen  Erre,  igien 
snarris,  ti  ieg  er  uys  pa,  at  dy  med  sandhed  inted  kan 
sige,  nogit  at  uerre  skeed,  som  kunde  løbe  ymod  for- 
dragiit '). 

Den  store  lyckepodt  meriterer  nock  at  flii  igen,  ty 
ieg  troer  inted,  at  den  kan  fattis  megiit.  Denne  breffuisser 
er  afferdigit  at  hcndte  nogit  Sylbergeskir,  som  hånd  haffuer 
y  foruaring  pa  køben:  Slott,  huorfor  du  skaldt  uerre  hanncm 
behiielppelig  at  bekomme  ded,  som  hånd  der  til  haffuer 
fornøden. 

Der  findis  huos  fogeden  pa  køben:  slott  Et  langdt, 
uiit  fløiiels  tappet  offuer  bordiit  uden  Kiigstick  ^) ,  som 
denne  breffuisser  skal  tilstilles  med  thuende  aff  dy  beste 
tappether  offuer  bordit  med  Riigstyck,  der  fyndes  pa 
køben: 

Hannem  skal  ochsa  tiilstillis  dugge  och  Bylegger'')  som 
fyndes  y  ded  kammer  ued  kyrcken. 

I  dette  herhuosføiiede  breff  til  Adam  Berg  pa  frede: 
befahlis  hannem  att  sende  vnderskedlig  tøy  hiid,  huilcket 
wel  yndpacket  med  En  Regiister  der  pa  skal  tylstyllis 
denne  breffuysser  y  Roskiild,  naar  hånd  drager  tilbage  Igen. 

Der  fyndis  allehaude  y  kelderen  pa  køben:  Slott,    som 


')  I  den  svenske  Regerings  Skrivelse  til  det  danske  Rigsraad 
af  3.  Juni  førtes  Klage  over  Fremgangsmaaden  i  Sundet. 
Svaret,  der  udfærdigedes  af  de  i  Kiebenhavn  værende  Rigs- 
raader,  Korfits  Ulfeldt  og  Christen  Tliomesen  Sehested,  l.Juli. 
gik  ud  paa  at  tilbagevise  Ankerne  og  paatale  de  falske  svenske 
Certifikater  (Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.    II.  35(5  f.). 

*)  o:  et  Bordtæppe,  hvortil  der  ikke  herte  et  tilsvarende  Stykke 
Toj.  der  skulde  tjene  som  Rygstykke  paa  Bænken  (Lnnd, 
Danmarks  og  Norges  Hist.  i  Slutn.  af  10.  Aarh.    I,  2,  281). 

=*)  Bilægge,  Serviet  (Kaikar.  Ordbog  I,  202;  jvfr.  forrige  Bind 
S.  5G)." 


1643.  357 

os  her  fattis,  Epthersom  huossføiiede  Seddel  vduysser,  Som 
skal  sendis  hiid.  Der  uyl  gørris  En  temmelig  kuantytet 
aff  Stageliis  ocli  andre  wox  lys,  Item  Tellelys,  som  wiil 
wel  foruaris  och  y  foder  Indpackit  framskyckis. 

leg  skrett'  dig  siist  tiil  '),  at  man  y  tyde  skulle  tencke 
pa  dem,  som  skal  følge  Greff  woldemar  Christian  ind  y 
Muskou.  Aff"  Raadet  faar  H:  Oluff  Passberg  deran,  Gud 
giiffue,  huem  den  anden  bliiftuer  ^). 

En  dychtig  Marskalck  uyl  med  pa  reiissen  •'),  Tii  kommer 
alle  dy  wnge  Monsørs  sammen,  som  Greffuen  begerer  med, 
da  bliiff'uer  der  Ett  mechtig  selskab  sanckit,  som  uel  be- 
høfluer  En  god  Directorem. 

leg  sender  dig  her  huos  Nøggelen  tiil  dy  Nøggel,  som 
lucker  tolkysten  y  Helsingør  op,  tyl  den  Ende  at  du  skaldt 
tage  saa  mange  Rossenobel  derud,  som  ded  Riinske  guld, 
der  fyndis  y  Rundelen  pa  køben:  Slott,  kan  med  forsettis 
tiil  Cronguld.  Pengene  skal  tellis-  och  y  fyeringer  ind- 
packit settis  op  pa  Slottit.  VaU.  Glyckxborg  den  19  lunlj 
Anno  1G43. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


295.  21.  Juni  1G43. 

Til  Korlits  Ulfeldt. 

Om  Indkjøb  af  Vin.  Ivongeu  haaber  snart  at  blive  af  med 
den  svenske  Enkedronning.  Den  følgende  Dag  skal  der  holdes  et 
Møde  i  Itzeho  mellem  Kongens  og  Hertugen  af  Gottorps  liaader 
paa  den  ene  Side  og  hamborgske  Udsendinge  paa  den  anden. 
Stemningen  i  S  ve  rig  er  ikke  Kongen    gunstig  og  vil  næppe  blive 


')  Se  ovlr.  S.  350  (ikke  Kongens  sidste  Brev  til  Korfits  Ulfeldt). 
"■)  Det  blev  Sten  Bilde  til  Kjærsgaard.    Brevene  til  ham  og  Oluf 

Parsberg  udgik  \\.  Juli  (Norske  Kigsregistr.    VIII,  28G). 
^)  Af  et  Brev  til  Hofmarskalken  Knud  Ulfeldt  af  17.  Juli  (Sjæll. 

Tegn.  XXVIII,  »33)  fremgaar  det,   at  Lavrits  Ulfeldt  (til  Har- 

ridslevgaard,    en    Broder    til    Korfits    U.)    blev    forordnet    til 

Valdemar  Christians  Marskalk. 


358  1643. 

bedre.    —    Langcbchn   Afslcr.    (efter    Ori(j.    hos    KkocnfehU    1770)    i 
Geh.  Ark. 

Den  ene  Skreddersuend,  som  leg  best  hatfuer  kuud 
myste,  den  sendis  nu  frani  med  dette  breff.  Wiiuen  be- 
treffende,  da  skal  aft'  Riiisk  nyn  købis  100  Ammer  och 
leggis  y  kelderen  pa  københaffuens  Slott  Och  sa  megit 
P'rans  nyn,  som  or^nmn  pleiier  at  indkøbis  til  Hoft'boldingen. 
Her  liaffuer  ieg  købdt  1:20  Ammer  Riinsk  wiiii,  Ammen  lur 
30  daler,  och  150  Ammer  Fransk  wyn,  Ammen  for  1  (i  daler, 
Huormed  ieg  habis  at  komme  til  med,  aldenstund  leg 
haffuer  endnu  selfPuer  230  Ammer  Riinsk  wyn  y  Forrad. 
Maluesiir  och  anden  Spansk  wiin  wyl  fattis  heer. 

Peder  Avybis  breff,  som  mig  y  gar  kam  til  hånde, 
formeldte,  at  pengen,  som  Enckedronningen  er  loffuit,  med 
hynders  moUlier  er  den  Brandenburgiske  Gesandter,  som 
nu  uar  y  Suerrig,  tylstiillet,  at  hånd  hiinder  ded  skal 
leffuere,  naar  hun  kommer  y  Pryssen,  Sa  at  ieg  habis,  at 
uy  nu  med  det  første  bliffuer  hinder  kuydt.  I  Morgen 
møder  myne  Raad  dy  Gottorpske  y  Itzehou,  som  skal 
tractere  med  dy  Hamborger  om  ded,  som  ded  Huus  Holsten 
haffuer  at  pretendere  ymod  Hamborg.  Hiiorledis  ded  uyl 
løbe  aff,  ded  giift'uer  tyden. 

Huad  for  erlige  Tancker  dy  Suenske  haffuer  om  myn 
person,  ded  haffuer  .du  vden  thuiffuel  forstanden  aff'  Peder 
wybis  Skriffuelse  leg  er  y  den  Mening,  at  samme  oppinion 
huos  dem  skal  før  tage  tiil,  end  at  den  skal  tage  aff, 
Naar  Greffuens  Reiisse  bliiffuer  saat  y  werck.      Valc. 

Aff'  Glyckxborg  den  21  Itmii  Anno  1643. 

Christian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  til  hånde. 


2J^fi.  21.  Juni  1G43. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Han    skal,    saa  vidt  Eet   og  Billighed  tillade   det,    hjælpe   en 
Mand    i    en  Sag    mod    en    Kvinde,    som    grovelig  har   fornærmet 


1643.  359 

ham.  Naar  de  skaanske  vSoldater  koiume  tilbage  til  Sunclet,  skulle 
de  atievere  deres  Vaaben  paa  Kronborg  og  derpaa  drage  lijem.  — 
Afakr.  i  Geh.  Ark. 

Denne  breffiiisser  haft'iier  werrit  Imos  mig  ocb  vnder- 
danigst  begiert ,  at,  Epterdi  den  kiiynde,  som  liaffuer 
sa  grolfuelig  Iniuririit  hannem,  Nu  Er  y  køben:,  motte 
Arristeris  eller  ochsa  sette  borgen,  at  hun  indted  uyl 
uiige,  førend  hun  haffuer  l'ørdt  sagen  ud  med  hannem, 
Som  du  aff  huosst'øiiede  Suplication  kandt  Erfahre.  Da 
Eptherdi  hans  Ehre  och  lemppe  staar  derpå,  da  skaldtu 
y  alle  muelige  mader  werre  hannem  behiielppelig,  sa  uyt 
Rett  och  bylligdt  Er. 

Dy  Skouske  Soldater,  som  heer  kamtiil  skiil)s.  Er  be- 
fahliit,  at  naar  dy  kommer  y  Sundet,  at  dy  da  skal  sette 
gewehrit  pa  Cronehorg,  at  drage  biiem.  Valc.  Glyckxborg 
den  21  lunij  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigeus  Hoffmeister  tiil  hånde. 


297.  25.  Jani  1643. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongeu  sender  ham  Underretning  om  Modet  med  Hambor- 
gerne i  Itzeho.  Nogle  Møllesten  skulle  snarest  sendes  til  Ha- 
derslev. En  Kontrakt  med  Villum  Sleenvinkel  om  Opførelsen  af 
en  Mur  (i  Gliickstadt)  skal  sendes  til  Kongen.  —  Langeheks  Afakr. 
(efter  OrUj.  hus  Klevenfeldt  1770)  i  Geh.  Ark. 

Myne  tiiener,  som  uar  y  Itzehou  och  tracterede  med 
dii  Hamborger,  dy  kam  hiid  igen  y  Afftis.  Huad  dy  aff 
Hamborg  derris  anb ringen  waar,  Och  huad  dcnneui  derpå 
suarit  er,  deraff  fyndis  Copia  herhuos  leg  habis  dog,  at 
dy  accommodcrcr  sich ').     Der  er  for  nogen    tyd  siiden  be- 


')  Underhandlingerne  i  Itzeho  drejede  sig  om  Elbtolden,  So- 
mærkers  Udlæggelse  paa  Elben,  Sundtolden.  Farten  til  Island 
og  Færoerne  og  Hamborgs  Jurisdiktionsret.  Der  opnaaedes 
ikke  Enighed.     Se  nærmere  Slange  S.  1156  f. 


360  1643. 

fahlit  at  sende  nogle  Møllesten  henad  Hadersleben,  huorom 
nu  gørris  Anlolidring,  at  dy  Møller  y  Hadersleffhiis  Lehn, 
som  hafifuer  Mangel  for  Steen ,  for  wyndter  med  Steene 
motte  Ibrsørgis.  Huorfor  du  skaldt  werre  derom,  at  sådan 
Stene  med  ded  første  kommer  tilstede.  VaJc.  Glyckxborg 
den  25  lunii  Anno   1643. 

Christian. 

Contraden,  som  er  giiordt  med  wyllem  Stenuynekel 
om  den  lange  Mur  fraa  ded  Islandsk  packlms  ud  ymod 
Bluckhussit,  skal  Eleudrich  Møller  sende  hiid. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiill  hånde. 


29H.  25.  Juni  1()43. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Efter  at  der  nu  er  sørget  for  Logis  til  de  danske  Gesandter  i 
Osnabrilck,  maa  der  tænkes  paa  at  skatte  de  Penge  tilveje,  som 
ville  medgaa  til  Fredsunderhaudlingerne.  ■ —  Gch.  Ark. 

Sauydt  som  man  hafiuer  kundt  gørre  anstelling  med 
lossomenter  y  Ossnabriig  tiil  gesandterne,  som  skal  biugis 
pa  myne  uegne  til  SYudiztructaterne,  At  forferdige,  Saat 
dy  derudi  kan  lossere,  ded  er  sked. 

Nu  uyl  der  tenckis  pa  myddel  tiil  penge,  som,  ymid- 
lertid  tracfaterne  warer,  wiil  medgå,  ifcni  tyl  extraordi- 
nariii  wdgiifft,  som  tiil  dem,  som  Nogit  gaadt  huos  Sagen 
kan  wdrette,  uyl  spenderis.  At  skaffe  pengen  dertil  aff 
kammerit,  ded  Er  inted  myn  leiilighed,  Huorfor  pa  samme 
leiilighed  uyl  tenckis  y  tyde.  V(dc.  Glycksborg  den 
25  lunij  Anno  1G43. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  tiil 
hånde. 


1643.  361 

29!).  29.  Juui  104;}. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Om  en  Dom,  dur  er  laldeu  mellem  Louis  de  Geer  og  Nikkel 
Kock;  om  Anvendelsen  af  noget  forbrudt  Garkobber;  om  en  Hest 
til  den  svenske  Enkedronning  og  hendes  Overførelse  til  Preussen; 
om  Ansættelsen  af  en  ny  Smed  paa  Hammermøllen  ved  Kronboi-g; 
om  Tragtning  af  Skibe  til  at  fare  paa  Spanien ;  om  Hamborgs  Op- 
mærksomhed mod  Kongen.  —  Gth.  Ark. 

Wdaff  dyn  skriffuelse,  daterit  den  'il  Hiiius,  huffuer 
ieg  forstanden.  At  dommen  ymellom  Louis  de  guer  och 
Nyckel  kock  inted  er  gangen  epther  Nyckels  mening  ^). 
Ded  gaarkobber,  du  skriiffuer  om  at  uerre  forbrudt,  ded 
kandtu  lade  forbruge,  huortil  ded  best  kan  tyene. 

Chanseleren  haffuer  skreftuit  mig  tiil  Om  en  ganger 
til  Enckedronningen,  Mens  skriifuer  inted,  liuor  den  fyndis, 
yckelieller,  huad  farne  den  er  aff,  Ickeheller.  huad  stod 
den  er  falden  pa.  Och  kan  ieg  inted  tencke,  huad  hun 
uyl  gørre  med  den,  aldenstund  hun  dotthe  -)  inted  til  at 
Riide,  ymens  hinders  herre  leffde,  Icke  heller  haffuer  hun 
begerit  at  Riide ,  al  den  tyd  hun  haffuer  uerrit  y  dan- 
marck.    Ieg  tencker,  at  hun  uille  gerne  vnde  en  anden  den. 

Ret  som  leg  kam  ygar  fra  Althenau,  da  war  Posten 
kommen  med  dyn  skriffuelse,  daterit  den  24  Huius^  Och 
eptherdi  Posten  inted  gaar  førend  pa  Søndag,  da  haffuer 
leg  aff'erdigit  denne  Breffuisser.  Eptherdi  Meysteren  pa 
Møllen  ued  Cronehorg  inted  kan  gørre  ded,  som  leg  be- 
gerer •^),  da  skal  hånd  strax  Rømme  Møllen.  log  uyl  uel 
faa  den  dertil,  som  skal  kunde  contentere  mig.     Sa  mange 


')  Admiralitetsrettens  Dom  gik  ud  paa,  at  en  ringe  Del  af  Lad- 
ningen i  Louis  de  Geers  Skib,  der  var  bleven  beslaglagt  oui 
Foraaret,  blev  konfiskeret  som  iiangivet  Gods,  men  at  Hesten 
frigaves;  en  Del  Jernstykker  kjobtes  imidlertid  til  Kongens 
Brug  (Slange  S.  1190  f.  Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist. 
II,  357). 

■■')  o:  duede. 

")  Mon  de  i  Brevet  Nr.  '2ii2  omtalte  Jernstænger? 


362  1643. 

aff  Skyben,  som  tyener  til  att  ga  pa  fraclit  henad  Spannien, 
dem  kandtu  frachte  tyl  købmenden,  Dog  skal  dy  Rystis 
med  lernstycker. 

leg  thuiftier  iiited,  at  du  lo  liatit'uei-  skiiben  ferdig, 
som  skal  fiiitte  Enckedronningen  otl'uer  ad  Prissen '),  Tii 
Peder  wybe  skriiffuer  ued  denne  Post.  At  Pengen  ¥,r  for- 
banden och  skal  Sendis  hynder  tiil  med  ded  første.  Mens 
bnorledis  ded  skal  ga  tyl  med  hinder,  Naar  hun  kommer 
diid,  derom  hatfuer  man  ingen  wyshed  atf  Churfiirsten  alf 
Brandenborg. 

Igar,  der  ieg  drog  fra  Althenau,  da  lod  dy  Hamborger 
ga  alle  derris  Støcker  løs,  Och  forehrede  dy  mig  den 
forrige  dag  wyn,  011  och  fersk  mad.  Saat  ded  gaar  Nu 
wel  tyl,  gud  giiflfue,  huor  lenge  ded  uyl  waare.  Vale. 
Glycksborg  den  20  Imtij  Antio   lG4o. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 

300.  29.  Juul  1643. 

Til  Christen  Thoineseu  Sehested. 

Kougen  melder,  at  lian  selv  vil  være  tilstede  ved  Rigsraads- 
mødet  i  Kolding  for  at  erfare,  hvoi'fra  han  skal  faa  Penge  til 
Underhandlingernes  I'orelse  i  Osnabriick.  —  Geh.  Ark. 

Den  Instruction,  du  skriftuer  om,  Er  y  gere  Och  skal 
tylig  Nock  uerre  y  kolding.  Ty  ieg  achter,  om  gud  uyl, 
selffuer  at  uerre  ymod  den  10  lulij  y  kolding  och  tage 
Ghanseler  Reuendtlou  med  mig-).      Riigens  Hoffmeister  er 


')  2.  Juli  fik  Eenteskriveren  Jens  Andersen  oO  Rdl.  med  paa  en 
Rejse,  hvorpaa  han  var  affærdiget  med  den  svenske  Enke- 
dronning, og  5.  Juli  Hk  hendes  Kjøkkenskriver  Kaspar  Rathke 
10  Rdl.  til  samme  Rejse  (Rentemestr.  Regnsk.). 

-)  Den  10.  Juli  skulde  Rigsraadet  møde  i  Kolding,  til  hvilket 
Møde  det  imidlertid  først  indkaldtes  5.  Juli.  Der  forelagdes 
det  til  Betænkning  Instruxen  for  Kongens  Afsendinge  til 
Osnahriick  (Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  331).  og 
det  er  vel  altsaa  denne,  Kansleren  har  skrevet  om  til  Kongen. 


1043.  363 

ochsa  bcfaliliit  ut  møde  der,  ty  ieg  faar  at  Erfahre  aif 
Riigens  Raad,  hiuid  myddel  dy  ued  tyl  penning,  som  til 
gesandterne  skal  anuendis,  som  skal  brugis  y  Ossnabrig 
liuos  IViidtz  tractaicrnc,  Ty  myn  leiilighed  Er  ded  inted  at 
gørre  huer  dag  wexel  offuer  Och  strax  contentere  køb- 
mendeu  lieer  med  Reede  Penge.  Ocli  motte  leg  uel  nyde, 
hiiorfra  dy  myddel  skulle  komme  at  gørre  myn  Søns 
Herdtzog  friderigs  Bylager,  item  Staa  greff  woldemar  Chri- 
stians Reiisse  henad  MusKou,  item  at  flytte  Enckcdronnigen 
aff  Suerrig  oft'uer  ad  Friissen,  Och  Enda  skafte  penge  til 
gesandterne,  som  Er  sendt  henad  Ossnabrigge  M.  Den  be- 
kostning pa  ]ossomen(]iern\s  Rejjaratioti,  item  skatht  iA' von 
der  lyppe  derhen,  haft'uer  ieg  aldt  standen,  Mens  wyder 
at  gørre  ded  kan  ieg  inted  lofiue.  Vale.  Glycksborg  den 
29  Itmij  Anno   1G43. 

Christian, 

Udskrift:     Chanseleren    II:    Christian    Tommissen    tiil 
hånde. 


301.  Oiiitr.  Juui  1643. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Optegnelse  om  eu  Del  torskjelligc  Hverv,  Iiau  skiil  udfore.  — 
LcDKjcbcks  Afdkr.  (c  I  ler  Ori(j.  hos  Klcvenfddt  1170)  i  Gch.  Ark. 

Memoriall  pa  ded,  som   Hottmeistereii  skall  bestille. 
1.     Der    skal    hendtis   inden   wyndter   fra   Norrie    och 
left'ueris  y  Ballum '-)  Danmarcks  deler,  som  snorhuggen  er, 
30000,    gemene    deler    til    hytter    och    Stellinger-')    30000, 


')  De  egentlige  Gesandter.  Just  Høg  og  Gregers  Krabbe,  vare 
endnu  ikke  afrejste  til  Osnabriick;  først  i  Midten  af  August 
brøde  de  op  fra  Gliickstadt.  Derimod  var  Cbristofter  v.  d. 
Lippe,  der  ligesom  Loreiis  Langermann  skulde  deltage  i  Under- 
handlingerne, taget  afsted  i  de  sidste  Dage  af  Juni  (Fridericia, 
anf.  Skr.    II,  334). 

2)  Jvfr.  ovfr.  S.  249. 

^)  Stillads  (jvfr.  Brevene  1632  -35  S.  148). 


364  1643. 

Peele,  otte  allen  lang  och  otte  Tommer  y  kantiten,  30000, 
Tømmer  tyl  Styner  imod  Peelen,  et  korter  y  kaudten, 
20000,  Seiisten  allen  tømmer,  en  fod  y  kandten,  l'^OO 
Styck,  Reueler')  2000  Stycker. 

2.  Møllestene,  kaalck  och  deeler  skal  eptber  forrige 
befahling  sendis  hen  til  Haderslefhus  -). 

3.  lohan  Ettersen  skal  inted  forandre  pa  farueriit, 
som  hånd  fyck  alf  mig,  Mens  lade  ded  bliiffue  som  ded 
nar.  den  tiid  han  fyck  ded  ^). 

4.  Peder  wybe  skal  tylskiickis  Co2n  aff  dy  domme, 
som  erre  gangne  offuer  dem,  som  haft'uer  brugdt  falske 
certificatzer  y  Sundit. 

5.  Den  Snecker  fra  Lychtenberg^)  gør  et  smørfad  aff 
Guld  for  mig,  huilckit  med  et  stort  och  et  mynder  (Juld 
begger,  som  staar  y  Skabbit  y  det  Røde  kammer,  skal 
sendis  henad  Cilyckstad.  Sneckeren  kender  samme  begger 
best.  ty  band  haffuer  giordt  den. 


')  Revle,  Tværtræ. 

2)  Jvfr.  ovfr.  S.  3Gt>. 

3)  Jvfr.  ovfr.  S.  43  f. 

■')  I  Eentemestr.  Regnsk.  1642—43  forekommer  en  Udgiftspost 
paa  125  Rdl.,  givet  21.  Jan.  1643  til  Kaspar  Herbach,  Hot- 
tischler,  „som  han  har  udlagt  og  fortæret  selv  niende  udi 
7  Uger  og  3  Dages  Tid  paa  en  Rejse  fra  Lichtenberg,  hvorfra 
han  naadigst  var  forskreven  udi  næstforleden  Aar  1642,  og  til 
Haderslev  Færge".  Ligesom  denne  Notits  giver  Oplysning 
om,  hvem  Brevets  „Snedker  fra  Lichtenberg"  er,  »aaledes 
tjener  den  ogsaa  til  at  supplere  og  rette,  hvad  man  hidtil  har 
vidst  om  Kaspar  Herbach,  om  hvem  man  har  troet,  at  han 
først  1647  kom  her  til  Landet  fra  Nederlandene  paa  Foranstalt- 
ning af  Martin  Tancke  for  at  g.)f»re  „det  flygtige  Guld  i  de 
norske  Ertser  fix".  Han  synes  at  have  været  en  temmelig 
alsidig  Mand:  1643  faar  han  gjentagne  Gange  Betaling  for 
Forfærdigelsen  af  mathematiske  Instrumenter  (Rentemestr. 
Regnsk.),  han  virker  ogsaa  som  Guldsmed  (og  Guldmager), 
driver  forskjellige  Fabi-ikker  og  bliver  tilsidst  Møntmester. 
Han  døde  1664.  Se  om  ham  F.  R.  Friis's  Efterretninger  i 
Kjøbenhavns  Amts  Avis  1877  Nr.  4U  og  42  og  de  øvrige  i 
Hist.  Tidsskr.  5.  R.  I,  716  anførte  Skrifter  samt  Norske  Rigs- 
registranter  VIII,  325. 


1643.  365 

6.  Deri  wand,  som  Greffuen  aff  Oldenborpj  loffucde 
at  sende  mig,  ded  er  inted  kommen. 

7.  Der  skal  gørris  en  broe  ued  Helssingør,  ligesom 
den  er  ued  Helsingborre  '),  til  builcken  skal  gørris  ^>re- 
paratoria,  sa  nydt  skee  kan,  y  Aar,  at  dy  fremmede  kan 
see,  at  ded  er  Alwar,  pa  ded  man  kan  gørrc  en  begindelse 
med  tollen  til  samme  broes  opbigning'O- 

8.  Der  skal  gørris  en  treehest  med  sadel  och  tøv,  som 
man  kan  drage  aflfsted  pa  Ruller,  til  den  vnge  Herre  aff 
Gottorp  ^). 

9.  Den  liiden  Dynkercker  skal  med  ded  første  ga 
henad  Ammerup^)  och  sammestedtz  ware  pa,  at  ingen 
løbber  der  ygennom  och  inted  fortoller.  Och  skal  et  andiit 
lydit  Skiib  ga  henad  Heueren  •^),  huor  ded  samme  skal 
haffuis  y  acht. 

10.  Marckus  Uyttis')  folck  skal  betalis,  huad  man 
dem  skyldig  er.  Och  uyl  ded  befahlis  Gregers  kral)be '). 
at  han  herepther  nff  Lehnens  yndkomst  betaler  ded  folck, 
som  fiindis  deromkring  pa  Skyben.  Hånd  bør  ochsa  haffue 
indseend  med  dem,  at  dy  gør  ded,  som  dem  befahlis. 

11.  Der  skal  strax  sendis  en  lacht  hen  vnder  Fyn, 
huor  dy  ymmer  steeler  i)ade  Øxen  och  Heste  ud  aff  Landit 
och  giffuer  ingen  toll. 

12.  En    dychtig    kaarl   uyl    opledis   til  en  Marskalck, 


O  Se  forrige  Bind  S.  426.    434.    437. 

^)  31.  Juli  fik  Tolderne  i  Sundet  Brev  om  at  opkræve  Bropenge, 
4  Sk.  lybsk  af  hver  Skibslæst,  til  Udgifterne  ved  Anlæget  af  en 
Bro  ved  Helsingør,  hvor  Skibene  i  Ned  kunde  redde  sig  hen. 
og  hvor  Baade  kunde  lægge  an  (Sjæll.  Tegn.    XXVIII,  70). 

^)  Hertug  Christian  Albi-echt,  født  3.  Febr.  1641.  Her  kan  anføres 
af  Christian  IV's  Dagbog  for  1635,  at  han  dette  Aar  kjøbte 
4  Træheste  til  Ulrik  (Nyerup,  Mag.  for  Rejseiagttagelser  IV, 
555),  hvormed  maa  menes  hans  femaarige  Søn  Ulrik  Christian 
Gyldenløve  (jvfr.  Nyt  hist.  Tidsskr.  IV,  255). 

')  Maaske  Amrum,  skriver  Langebek  i  en  Randnote. 

•')  Heverstrømmen. 

«)  Jvfr.  ovfr.  S.  253. 

'')  Som  Lensmand  paa  Riberhus. 


366  1643. 

som  kan  følge  woklemar  Christian  henad  Muskou,    tii    ded 
tiener  inted,    at   en  ung  lecker  commanderer   en   anden ') 

13.  Der  uyl  sanckis  Tømmer  tiil  presten  och  kappel- 
lanen,  item  degnen,  at  gørre  dennom  waninger  aff.  som 
skall  betiene  S:  Annam  Rotundani-). 

14.  Der  skal  sendis  tynfade  och  talercken  fraa  købcnh: 
henad  Glyckstadt  ymod  Hertug  Frederigs  Briillnp. 

15.  At  erfahre  huos  Meiister  Hans  pa  den  store 
Smydie,  om  band  icke  ued  en,  som  man  kan  bruge  paa 
Hammermøllen  ued  Croneborg  •*). 

16.  Der  skall  erfahris  om  en  god  kaarl,  som  man 
kan  bruge  til  Toller  y  Renssborg. 

17.  (iregers  Høgs  Gård  y  Fyn  er  bøden  mig  tyl  købs 
for  '20000  daler,  tyl  huylcken  at  betale  lomfru  Lyssebet 
Sophie  før  kan  komme  end  tiil  en  stor  Gard^). 

302.  10.  .Jnli  1G4H. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Kongen    er    kommen  til  Haderslev   og   vil   der  oppebie  Rigs- 
raadet,  naar  Medet  i  Kolding  er  forbi.    Et  glemt  Punkt  i  Instruk- 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  Shl.  Langebek  antyder,  at  Læsemaaden  „lecker" 
er  usikker. 

"-)  20.  April  1643  var  ^1.  Markus  Cliristensen  Humble.  Sognepræst 
i  Karleby  paa  Falster,  bleven  beskikket  til  Sognepræst  ved 
den  nye  Kirke,  „som  vi  naadigst  lader  bygge  her  udenfor" 
Kjøbenhavn  (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  III,  246).  Fore- 
løbig blev  han  dog  i  sit  Kald  paa  Falster,  hvilket  han  heller 
ikke  fratraadte,  fordi  han  i  Aiigust  1643  fik  Befaling  til  at 
gaa  til  Osnabriick  som  Gesandtskabspræst.  Endnu  1()47  be- 
tegnes han  som  designeret  Præst  ved  den  n3^e  Kirke.  1650 
kaldtes  han  til  Sognepræst  i  Faarevejle,  og  165.5  blev  han 
Biskop  i  Stavanger;  f  1661  (Barfod,  Den  falsterske  Gejstligheds 
Personalhist.    I,  161.  166). 

3)  Jvfr.  ovfr.  S.  361. 

^)  I  Følge  Langebeks  Vedtegning  var  den  sidste  Post  overstreget 
i  Orig.  —  Gregers  Høg  ejede  Rerbæk  i  Nærheden  af  Kjærfce- 
minde.  Ligesom  Christian  IV  havde  skjænket  sin  Son  Ulrik 
Christian  Gyldenløve  det  nærliggende  Ulriksholm  (^Skinnerup) 
og  endnu  var  i  Færd  med  at  udvide  Godset  dertil  (jvfr.  forrige 
Bind   S.  3   og  Brevet  af  28.   Novbr.    1643),    saaledes    var   han 


1643.  367 

tionen  for  Gesandterne,  der  skiiUe   til  Osnabriick.  skal  forelægges 
Raadet  til  Betænkning.   -    Geh.  Arie. 

leg  Er  ydag  formyddag ,  gud  werre  loffuit,  wel  hiid 
fra  Roest  ')  ankommen  Och  acliter  Nest  gudtz  hiielp  her 
att  abuardte  Riigens  Raadtz  ankomst,  Naar  ded,  som  y 
kolding  er  at  forrette  -),  haffuer  Erlangiit  syn  Ende. 

Der  Er  forglemdt  nogit  y  Instruxtionen,  som  gesand- 
terne skal  haffiie  med,  som  Endeligen  iiyl  føris  derind  i, 
Huoroffuer  Riigens  Raad  skal  siige  mig  derris  ])etenckende. 
Vak.     Aff  Hadersleffhus  den  10  luUj  Anno  lfi43. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  II:  Christian  Tom  missen  tiil 
hånde. 

303.  12.  Juli  1643. 

Til  Rigsraadet. 

Kongen  vil  vide,  hvorledes  det  mener,  at  Gesandterne  i  Osna- 
hri\ck  bor  stille  sig  til  Spergsmaalet  om  Pommerns  Overladolse 
til  Sverig.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  ded  er  dy  gode  Herrer  Danraarckis  Riigis 
Rad  bekendt,  at  uy  pa  derris  vnderdanige  Begering  Nådigst 
haffner  giordt  vorris  beste  at  bringe  dy  krygende  Partiier  y 
tysland  til  at  indgå  friidtz  fractateme,  Och  uy  Nu  ded 
formedelst  den  Allerhøiiestis  Nådige  bystand  med  stor 
wniag  och  bekostning  haffuer  bracht  ded  sauyt,  At  dertil 
Er  berammit  en  dag    y  Ossnabriig,    som    bekendt    er,    Och 


altsaa    ogsaa   betænkt    paa  at   skaffe   dennes  Søster  Elisabeth 

Sophie  Gyldenløve   en    Herregaard    i    denne    Egn.      Der   blev 

dog  ikke   noget   af  Handelen   (se   Danske  Atlas  VI,  815),    lige 

saa  lidt  som   det  var  blevet  til  noget  med   (Knud?)  Ulfeldts 

Afstaaelse  af  sin  Gaard  (se  ovfr.  S.  339). 

Om  Godset  Rost  i  Angel,  der  ved  denne  Tid  ejedes  af  Henrik 

Rnmohr,    se    Archiv    f.    Staats-   u.  Kirchengesch.  der  Herzog- 

thiimer  III,  31.     Trap,  Beskriv,  af  Slesvig  S.  (;42  f 

Nemlig  bl.    a.  Foi-nyelsen    af  Unionen   med  Hertugdømmerne 

(se  ovfr.  S.  349)   og  Tnstruxen   for  Gesandterne  til  Osnabriick. 


3G8  1G43. 

paflcfl  intecl  skiillo  bliiffuo  epther,  som  en  Retskaffen 
mediatori  iiel  anstod,  Da  haffuer  uy  diidhen  sendt  vorris 
Chanseliirad  D:  von  der  lyppe,  sammestedtz  sig  at  op- 
holde indtil  iiorre  gesandters  ankomst.  Mens  eptherdi  uy 
j  Insfructionen.  som  worre  gesandter  Skal  Medgiift'uis,  desi- 
dercris  {[)  nogit,  som  for  worre  Riiger  ocli  landis  forseckering 
Ocli  worris  Reputations  manutenens  Endeligen  uiil  haffuis 
y  acht,  Da  haffuer  uy  for  gadt  ansiiet  at  lade  tiil  os  kalde 
Danmarckis  Riigiss  Rad  och  med  dem  om  samme  leiilighed 
Deliberere. 

Der  generall  Baudessen  senisten  nar  sendt  til  os  fra 
kon:  y  Pohlen '),  och  hånd  fornam,  at  uy  til  den  l)egerede 
Conferens  med  hans  herre  oss  inted  uylle  Accommodere,  da 
begerede  hånd  at  uyde,  Om  uy  uylle  tilstede,  keysseren 
for  syn  commoditet  skiild  skulle  yndrømme  Suensken  Pom- 
meren, Och  sagde  derhuos,  at  hans  herre  uylle  sende 
syne  gesandther  henad  Ossnahriig  och  Contradicere  sliig 
keysserens  forrehaffuende,  Inted  thuifflendis,  at  uy  lo  giiorde 
worris  dertiil,  aldenstund  worris  m^(^re55e  uar  større  derhuos 
som  hans  herris.  Huorpa  uy  suarede,  at  der  hørdte  god 
betenckende  til  at  suare  hannem  dertil  y  En  hast,  Mens 
nar  hans  herris  gesandter  kam  til  Ossnahriig,  Da  uylle  uy 
oss  ymod  dem  ued  worre  gesandter  Erklere.  Huorfor  dy 
gode  herrer  samme  .leiilighed  skal  betrachte  och  offuerueiie, 
huad  derudi  kan  skee  Oss  och  worre  Riiger  och  lande 
tiil  languarende  friid  och  Roeligdt(I),  Paded  uorre  gesandters 
Instruction  Saledis  kan  bliiffue  Stylerit,  At  dy  deraff  kan 
haffuo  den  Information,  som  dy  bør  at  haffue.  licfahlendis 
dem  hermed  den  Allerhøiiestis  beskermelsse,  Och  for- 
l)liiffuer  Eder  samdt  och  y  Seer  En  Nådige  herre  och 
konning. 

Aff  Hadersleffhus  den   12  Iidij  Anno  1()43. 

Christian. 

Udskrift:     Danmarckis  Riigis  Rad  tiil  bande. 


Om    General    Baiidissins    Sendelso    Ira    Kongen    at'  Polen    til 
Christian  IV  i  Foraaret  1643  se  Fridericia,  anf.  8kr.  JJ.  331. 


1643.  369 

304.  Omtr.  12.  Juli  1643. 

Til  Rigsraadet  (?). 

Kongen  fremhæver  Betydningen  af  det  pommei-ske  Spørgs- 
maal  ogsaa  med  Hensyn  til  Polen  og  tilraader  at  slutte  sig  til 
Kejseren  mod  Sverig.  Der  skal  tænkes  paa  Midler-  til  at  dække 
Udgifterne  ved  Deltagelsen  i  Fredsunderhandlingerne.  —  Geli.  Ark. 

Huos  dette  kon:  aff  Polens  anmoden,  Pommeren  an- 
gaendis,  Er  uel  at  haffue  y  acht,  At  saframdt  kon:  y  Pohlen 
mercker,  at  uy  intid  lader  oss  Pommeren  iierre  angelegen, 
Da  er  at  befriichte,  at  hånd  griiber  Pommeren  an,  fordi 
at  Suensken  er  banneni  En  fordecbtig  Naboe,  Ocb  keys- 
seren  som  Siioger  heller  viider  kon:  y  Pohlen  Pommeren 
End  Suensken.  Ocb  om  endskøndt  Styllestanden  ymellom 
Pohlen  och  Suerrig  inted  er  Endt,  Da  kan  ded  inted  gørre 
til  sagen,  ty  densamme  er  oprettit  pa  dy  Steder,  som 
Suensken  och  Pohlen  haffde  y  henderne,  dentyd  stylle- 
standen bleff  giiordt. 

Slager  man  sig  fra  werckit,  ocb  Poblacken  spiller 
meyster  y  Pommeren,  som  lettelig  ske  kan,  al  denstund  A^«- 
tionen  Er  let  at  bringe  dertil,  Eptberdi  den  baffuer  gaffn 
deraff  at  foruendte.  Saat  den  kan  pro  libitu  skiiffte  landit 
yblandt  sig.  Da  bliiffuer  uy  werre  fexerit  med  Polacken 
End  med  Suensken.  Huorfor  ded  er  best,  at  man  y  tyde 
tencker  derpå,  buorledis  uorris  gesandter  skal  comporterc 
sig,  Nar  kon:  y  Poblens  gesandter  haffuer  bafft  Audiens 
y  Ossnabriig  och  proponent  ded,  som  sagdt  Er.  Tii 
Eptherat  samme  gesandter  haffuer  bafft  Audiens,  da  kan 
uorre  gesandter  inted  lenger  Agere  ofjitium  Mediaforis, 
aldenstund  sagen  gaar  os  Hige  sa  ner  an  som  kon:  y 
Pohlen.  Huorfor  ded  er  tygange  Seckerer  for  oss,  Naar 
keysseren  haffuer  Ratificerit  Amnistiani  y  tyssland,  at  uy 
med  kon:  y  Pohlen  springer  keysseren  bye  ymod  Suensken, 
Tii  ded  er  ded  rette  fundamentum  til  friid  och  Roelighed, 
at  Enhuer  far  siit  igen.  Och  er  xled  fuld  och  fast  uorris 
mening,  at  Naar  Suensken  mercker,  at  den  generall  Amni- 
stia    aff  keysseren   beuylgis,    Ocb   uy   med    kon:   y   Pohlen 

24 


370  1643. 

holder  med  keysseren,  da  kommer  dy  snardt  y  anden 
tancker. 

Herhuos  skal  baffuis  y  acht,  buor  Reiisse  pengen  tiil 
gesandterne  skal  tagis,  item  sa  lenge  dy  fortøffuer  y  Ossna- 
brig,  item  tiil  forebring  til  adskiillige  persobner,  som  man 
til  tractaternis  befoddering  faar  at  bruge. 

NB:  Marskalck  ')  ocb  den,  som  skal  baifue  pengen  y 
henderne. 

Udskrift:     Memoriall  2). 

305.  20.  Jnli  1043. 

Til  Peder  Vibe. 

Rygtet  om  Afsendelsen  af  en  dansk  Gesandt  til  Stockholm  er 
falsk.  Kongen  hævder  sin  Ret  til  Pantet  i  Meklenborg.  Har  det 
danske  Admiralitet  afsagt  ui-etfærdige  Domme,  vil  Kongen  paa 
ingen  Maade  tage  det  i  Forsvar,  men  gjere  Uretten  god  ig;ien.  — 
Geh.  Ark. 

Dyne  thuende  Skriiffuelser,  daterit  den  1  ocb  8  Hums, 
Erre  mig  pa  en  tyd  tilhande  kommen.  Den  første  an- 
gaendis  En  gesandter,  som  berfra  foruentis  ^),  Da  er  mig 
derom  inted  beuyst.     Pa  ded  Meckelborgiiske  Pandt  baffuer 


')  17.  Juli  udnævntes  Frands  Powisch  til  Marskalk  hos  Gesand- 
terne, der  .skulde  til  Osnabrixck,  og  det  paalagdes  ham  at 
møde  30.  Juli  i  Gliickstadt  (Fynske  Tegn.  VI,  239).  Samme 
Dag  fik  Hofmarskalken  Knud  Ulfeldt  Brev  om  at  befale  to 
Hofivinkere  at  holde  sig  færdige  inden  14  Dage  til  at  opvarte 
de  Gesandter,  som  skulde  til  Osnabriick;  desuden  skulde  to 
af  Kancelliet  g.iøre  samme  Tjeneste  (Sjæll.  Tegn.  XXVTTT,  63). 

')  Det  er  urigtigt,  naar  der  hos  Fridericia.  Danm.  ydre  polit. 
Hist.  n,  331  tales  om  to  egenh.  udaterede  Memorialer  af  Kongen 
til  Rigsraadet  fra  denne  Tid.  Den  ene  er  den  som  Nr.  139 
ovenfor  aftr^^kte. 

^)  .Samme  Rygte  var  ogsaa  udbredt  i  Danmark,  hvor  Cracau's 
Sekretær  i  Sommerens  Løb  hørte  Jørgen  Vind  og  Christoffer 
Ulfeldt  nævne  som  dem,  der  skulde  gaa  som  Gesandter  til 
Sverig  (Fridericia,  Danm.  ydre  polit    Hist.  II,  357). 


1643.  371 

ieg  fiihre  keyssers  confirmation  Och  achter  inted  at  lade 
mig  ded  aifsnacke,  Tii  ieg  och  mit  pandt  haffuer  ingen 
gemenskab  med  kriigen  y  tyslandt. 

Att  H:  aif  Meckelenborg  skulle  haffue  fat  penge  aff 
mig,  fordi  at  hånd  skulle  fauorisere  mig  y  den  sag,  ded 
er  inted  Sanden,  ty  samme  herre  fyck  aldrig  en  skylling 
aff  mig,  ickeheller  skal  hånd  faa  dem,  ty  ieg  achter  inted 
at  giiffue  ud  for  ded,  ieg  haffuer  ret  tiil 

Wiil  dii  gode  herrer  comportere  sig  saledis  y  samme 
sag.  som  ded  for  gud  y  himmelen  och  alle  Erlige  folck 
forsuarligdt  kan  were,  da  belader  ^)  sig  inted  med  den 
sag,  ty  ded  er  til  ingen  tyng  godt  vden  til  at  sette  vndt 
ymellom  Riigerne,  Huilckit  du  dennom  med  god  leiilighed 
skaldt  demonstrere. 

Angaendis  dy,  som  wyl  Steft'ne  Aclmiralifetif,  Om  dy 
uyste.  Nar  herredagen  skal  Staa,  dem  skaldtu  forseckere, 
at  om  dy  uyl  lade  mig  uyde,  huorudi  dy  Admiralitetit 
haffuer  at  beskylde,  Och  ieg  befynder  dennom  at  uerre 
sked  for  Neer,  Da  skal  dennom  aden  uyder  wmag  derris 
godtz  ygengiffuis.  Wiil  dy  Steffne,  da  kan  dy  ded  gørre 
thu  eller  tre  vgger  epther  S:  Myckelssdag ,  Pa  huilcken 
tyd  leg  achter  med  gudtz  ^)  at  uerre  heer  Och  hnos  mig 
haffue  Riigens  Raad^). 

At  dy  Suenske  ministri  lo  gerne  Saa,  at  myne  vnderdan 
ochsa  kunde  nogen  wrichtighed  y  tollen  offueruyssis,  ded 
er  letteligen  at  troe.  Mens  huem  der  vnderstar  sig  Sliigdt 
at  gørre,  hånd  ma  Sta  syn  Eiigen  Ewentyr. 

Aff  københaffuen  Slodt  den  20  hdij  Anno   1043. 

Christian. 
Udskrift:     A  M:  M:  wybe. 


^)  Her  mangler  Ordet:  de. 

■')  Tilføj:  Hjælp. 

^)  o.  Septbr.  fik  Korfits  Ulfeldt,  med  flere  (uemli«;  Cluisten 
Thomesen  Sehested  og  Jørgen  Vind)  Brev,  at  da  4  Borgere  i 
Stockholm   havde   ønsket  Kommissarier  til    at    undersøge   og 

24* 


372  1643. 

306.  21.  Jnli(?)  164B1). 

Til  Korlits  Ulfeldt. 

Om  Arbejder  ved  en  af  Kaminene  udenfor  Kjøbenhavn  og 
paa  Rundetaarn.  Kongen  vil  have  Besked  om  den  svenske  Enke- 
dronnings Ankomst  til  Preussen.  —  Lnngehelcs  Afskr.  (efter  Orig. 
hos  Klevcn/elcU  1770)  i  Geh.  Ark. 

Dy  huggen  sten  y  kammen  ued  Lønporclten-)  uyl 
affbrydis  och  tilsyde  leggis,  ty  ded  uaar  skaade,  at  dy 
samme  skulle  komme  tyl  inted,  ty  dy  haffuer  kost  mangen 
daler,  førend  dy  kam  der  at  liigge.  Dy  trende  syder, 
nemblig  kammen  y  sig  selfluer  och  den  ene  Syde  ud  til 
Graffuen,  der  som  Fysken  uaar  udi,  ymod  D:  Pays  Losso- 
mendt,  kan  først  brydis  vd,  och  siiden  den  Siide  ud  til 
dammen,  som  nu  fyllis.  M:  Anemøller  skal  tage  taggit 
aff  ded  runde  tyngist,  som  staar  offuen  pa  den  trinde 
Tårn,  Och  skal  M:  Hans  paa  Holmens  Smydie  gørre  et 
werck  aff  Jern  derpå,  som  kan  teckis  med  kobber. 
I  Afften  ephter  Moltyd  skaldtu  komme  tiil  mig  her  ude 
och  gørre  relaiion  om  Enckidronningen  aff  Suerrigs  Ankomst 
y  Prissen.      Vale. 

Aff  Rossenborg  den  21  limii  Anno  1643. 

Christian. 

Med  ded  Skiib  med  ded  tømmer  henad  Glyckstadt 
uyl  ylis,  at  ded  kommer  fordt. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


paakjende  en  Dom  af  Admiralitetet,  hvorved  deres  Skibe  og 
Gods  vare  tildømte  Kronen,  skulde  de  være  Kommissarier 
(Siæll.  Tegn.  XXVIII,  97,  jvfr.  100).  Jvfr.  Brevene  af  12. 
Oktbr.  og  7.  Novbr.  1643. 

')  Brevets  Datum  er  ikke  rigtigt,  thi  21.  Juni  var  Kongen  i 
Gliickstadt,  og  at  Brevet  paa  den  anden  Side  ikke  er  skrevet 
her,  saa  at  det  er  Dateringsstedet,  der  er  fejlskrevet,  fremgaar 
af  Indholdet.  Ogsaa  Afskriften  i  Kallske  Saml.,  4.,  Nr.  441 
har  samme  urigtige  Datum. 

')  Jvfr.  ovfr.  S.  293. 


1643.  373 

307.  'åO.  Juli  1043. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Der  skal  gjores   en  Kjørevej  op  paa  Volden  om  Kjøbcuhavu. 
—  Gc/i.  Ark. 

leg  haffuer  ydag  wiist  Hans  Ohnemøller  Och  Tommiss 
wolmeister  O,  huor  leg  uyl  haffue  En  wey  fraa  den  Murede 
broe  ued  lønpordten  oppaa  wollen,  saat  man  kan  køre 
derop,  Huorfor  du  skaldt  werre  dem  behiielppelig  til  ded, 
som  dy  dertil  behøtfuer.      Vale. 

Aff  køben:  Slott  den  30  luUj  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:    Hoffmeisteren  tiill  bande 


308.  1.  August  1643. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Tømmermanden,  som  har  opført  Spiret  paa  det  store  Taarn 
paa  Kronborg,  skal  tage  det  ned  og  tække  Taarnet,  som  det  var 
før.  En  Mand.  der  er  ansat  til  at  skulle  have  Opsigt  med  Sal- 
petersyderierne,  skal  afsættes.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  tømmermanden,  som  haffuer  giiordt  Spiidtzen 
her  pa  ded  store  tårn  '^),  Indted  den  Epther  myn  befahling, 
mens  epther  siit  egiit  tycke  giiordt  haffuer,  Da  skal  hånd 
tilholdis  at  begiiflue  sig  hiid  och  tage  den  Neder  igen, 
Och  skaffe  tarnit  Saledis  teckiit  igen.  som  ded  uar  før, 
Saat  wyndteruandit  inted  gør  skade  pa  Muren.  Och  bør 
band  betale  mig  tømmerit,  som  hånd  y  dy  made  forderftuit 
haffuer'').    Om  Nu  samme  danneman  uyl  lenge  trycke  siig, 


')  Thomas  Hansen. 

»)  Jvfr.  ovfr.  S.  313. 

^1  Tømmermanden  Jochim  Qvandti  Helsingør  arbejdede  paa  Kron- 
borg, og  blandt  det  meget,  der  opføres  i  Kronborg  Lens  Regnskab 
1643—44  paa  Udgiftskontoen  til  ham,  findes  ogsaa  „Deler  til 
at  klæde  det  store  Taarn  med  paa  Kronborg,  som  igjen  efter 


374  1643. 

saat   tarnit   inted   for   wyndther   skulle   bliiftue   tackt  igen, 
som  sagdt  Er,  Da  westu  uel  Raad  tiil  sliiggen  Muusoir. 

Christoffer  Suencke  haffuer  med  Lystighed  bracht  den 
foirige  krudmager  En  bestylling  tiil  weiie,  At  band  skulle 
haffue  opsicbt  pa  dem,  som  Syer  Salpeiiter,  aff  huylcken 
Opsicht  leg  ingen  tyeniste,  mens  skade  haffuer,  sauyt  hans 
Løn  angaar,  Huorfor  band  Strax  skall  affskaftis  ^).  Valc. 
Aft'  Croneborg  den  1   Augu:  Anno   1643. 


Christian. 


Udskrift:     Hoffmeisteren  til  bande. 


309.  2.  August  1643. 

Til  Korflfs  Ulfeldt. 

Skibet  Havhesteus  Afrejse  til  Gliickstadt  skal  paaskyndes.    — 
Klcvenfcldtfik  Afskr.  i  Kyl.  Bibi,  Kaliske  Saml.,  4..  4.38. 

leg  habis,  at  haubesten  Numehr  Er  tillad  med  ded 
gudtz,  band  skall  føre  hen  ad  Glyckstadt,  buor  for  du 
skaldt  skynde  pa  dem,  som  Er  befahlet  samme  skiib. 
Capiteinen    skall    befahliis    att    gaa-)    lyge    herfra    henad 


kgl.  Maj. s  naadigste  Befaling  blev  nederbrudt".  Ogsaa  en 
Murmester,  Peter  v.  Liineburg,  fik  Betaling  for  Materialierue 
til  en  Mur,  :iJ  Alen  i  Højden  og  3  Alen  i  Tykkelsen ;  de  vare 
brugte  „til  det  store  Taarn,  som  Spiret  skulde  have  været 
paabygt  paa  Kronborg'.  Tømmerarbejdet  til  Taarnet  paa 
Kronborg  leveredes  1642  af  Tømmermanden  Bertel  Bejaer  i 
Kjøbenhavn,  som  i  Arbejdsløn  1(J43  fik  udbetalt  i  alt  547  Rdl. 
(Rentemestr.  Regnsk.).  Skulde  det  maaske  være  ham,  der 
sigtes  til  i  Brevet  Nr.  253? 

')  13.  Marts  1(541  havde  Mikkel  Gertsen  faaet  Opsynet  over  alle 
Salpetersyderierne  i  Danmark  og  Holsten.  Der  kan  vist  ingen 
Tvivl  være  om,  at  det  er  til  ham,  Kongen  sigter,  skjønt  det 
hedder  hos  Grundtvig,  Meddelelser  fra  Rentekammerarch.  1872 
S.  206,  at  han  fratraadte  Bestillingen  Aarsdagen  efter  sin  Ud- 
nævnelse (jvfr.  Dsk.  Mag.  V,  212).  Listen  hos  Grundtvig  over 
Krudtmagerne  (anf    Skr.  S.  202)  ender  med  Aaret  1618. 

■-)  Efter  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.);  Kiev,  har:  han. 


1643.  375 

Elffuen    och   saa    søge   Glyckstadt.      Vale.      Aff   Cronehorg 
den  2  Aug:  Anno  1643. 


Christian. 


U'Ukrift:     Hoffmeisteren  tiill  hånde. 


310.  5.  August  1648. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Der  skal  antages  en  Murmester  i  Stedet  for  den  syge  til  at 
opføre  et  Vandtaarn  ved  Frederiksborg.  Christofter  Urne  skal 
adspørges  om  en  i  en  Dombog  foretagen  Rettelse.  —  Gdi.  Ark. 

Epthersom  leg  gerne  haffde  ded  wand  op  pa  myu 
stue  her  pa  slottid .  och  ded  inted  kan  skee ,  førend 
tarnit,  som  wandit  først  skal  føris  op,  bliiffuer  ferdigdt'), 
Och  murmeisteren  her  Er  med  suaghed  befalden,  at  hånd 
dertil  inted  kan  brugis,  Huorfor  du  skaldt  skaffe  En  anden 
hiid,  som  ded  kan  forrette.  Der  ligger  Ingen  macht  pa, 
om  hånd  Er  inted  sa  konstig,  ty  der  er  ingen  konst  pa 
samme  taarn  att  gørre 

Och  Eptherdi  ieg  formercker,  at  H:  Christoffer  wrne 
Er  kommen  til  køben:  -),  Och  årsagen  dig  bekendt  Er, 
huorfor  der  nar  bud  Epther  han  nem.  Da  skaldtu  Erfahre 
aff  hannem  y  dy  andriis  Neruerrelse,  Om  ded  er  sked 
med  hans  wyllie ,  at  ded ,  som  y  den  dom  med  anden 
hånd  och  bleck  skreffuet  Er,  sked  Er^).  Vale.  Aff 
frederigsborg  den  .5  Augusti  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:    Hoffmeisteren  till  bande. 


')  Allerede  tidligere  var  der  lagt  Vandledninger  ind  i  Slottet 
(Friis,  Saml.  t.  Dansk  Bygnings-  og  Kunsthist.  S.  261  j,  men  de 
maa  være  blevne  ubrugelige  (.jvfr.  forrige  Bind  S.  218). 

-)  Fra  Tranekjær,  som  han  havde  i  Forlening  siden  1642,  da 
han  fratraadte  Stillingen  som  Norges  Statholder.  Han  havde 
under  29.  Juli  sammen  med  Christoffer  Ulfeldt  og  Hans 
Lindenov  faaet  Ordre  til  med  det  allerførste  at  begive  sig  til 
Kjøbenhavn  (Sjæll.  Tegn.  XXVIII,  69). 

'')'Jvfr.  Brevet  Nr.  313. 


376  1643. 

311.  7.  Aagnst  1643. 

Til  Tolderne  i  Simdet. 

De  skulle  udbetale  eu  Sum  Penge  til  Tolderen  Henrik  Miiller. 
—  Gclb.  Ark.,  Bilay  til  SundtoldregnsJc.  1643. 

Tollerne  y  Helsingør  skal  aff  dy  første  penge,  tly 
oppeberre,  lade  Hendricli  Møller  bekomme  Nytussind  Syuff 
hundriit  och  tre  ocli  halffierdesindtztyue  daler. 

Frederigsborrig  den  7  Augustj  Anno  1043. 

Christian. 

Udskrift:     Tollerne  y  Helsingør  till  liande. 


312.  7.  August  1643. 

Til  Tolderne  i  Simdet. 

Kongen  sender  dem  en  Del  Penge  til  at  udfylde  den  Sum, 
de  skulle  betale  Henrik  Miiller.  —  Gth.  Arie,  Bilay  til  Sundtvld- 
rcyiifsk.  1643. 

Tyl  dy  Nytussind  syuhundrit  fem  och  halftiierdesindtz- 
tyiie  daler,  som  tollerne  y  Helsingør  y  forrige  Ordinandtze  ') 
Erre  befahliit  at  giiffue  Hendrich  Møller,  skal  disse  tussind 
otte  och  halffemstentyue  (!)  Rossonobeler  och  sex  och  tyue 
goldt  gylden,  sauyt  dy  strecke  kan,  brugis'-^). 

Frederigsborg  den  7  Augustj  Anno   1643. 

Christian. 
Udskrift:     Tollerne  y  Helssingør  tiil  hånde. 


')  Brevet  Nr.  311. 

'■*)  Vedlagt  Kvittering,  udstedt  af  Henrik  Miiller,  kgl.  Maj. s  Tolder 
for  Kjøbenhavn,  til  Tolderne  i  Øresund  Jonas  Heinemark  og 
Mads  Mortensen,  dat.  Kjebenhavn  31.  Aug.  1648,  lydende  paa 
1098  Rosenobler  (hver  beregnet  til  17  Ort),  26  Guldgylden 
(hver  beregnet  til  5  Ort)  og  5074  Edl.,  i  alt  9773  Rdl. 


1643.  377 

313.  8.  August  1043. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Om  tie  af  Jens  Bjelke  i  en  Dombog  gjorte  Tilføjelser.  Kongen 
drager  paa  Jagt  og  vil  derefter  over  Kjøbenhavu  rejse  til  Holsten. 
—  Langeheks  A/sJcr.  (efter  Orig.  hos  Klevenfeldt  1770)  i  Geh.  Ark. 

leg  fornemmer  aff  dyn  skriffuelse,  som  Brockenlius  ^) 
haffde  med  sig.  at  H:  ChristoiFer  wrne  er  kommen  tyl 
københ:,  Mens  ieg  finder  inted,  huad  band  snarer  til  ded, 
som  lens  Byelcke  hafFuer  lynirt  y  dommen  in  margine. 
Naar  ieg  seer  H:  Oluff  Passbergs  Erklering  om  samme 
Leiiligbed,  da  uyl  ieg  sige  myn  mening  derom,  leg  kan 
inted  erindre  mig  sliigdt  at  baffue  befablit.  Prothocollit 
bør  at  uysse  os,  buad  affsagdt  er.  Ieg  drager  y  dag  benåd 
Halsnes  -),  der  at  iage  y  morgen.  Strax  eptber  ad  lacbten 
er  bolden,  da  acbter  ieg,  om  Gud  uyl,  at  begiifiue  mig 
benåd  købenb:  ocb  derfra  ofi'uer  ad  Holsten.  Vale.  Frede- 
rigsborg  den  S  Augiisti  Anno  1643. 

Cbristian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 


3U.  8.  August  1043. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

En  Befaling  om  at  modtage  Tolden  ved  Christianspris  skal 
sendes  til  Axel  Urup,  og  et  Flag  skal  forfærdiges  til  Blokhuset 
ved  Gliickstadt.  —  Geh.  Ark. 

Herbuos  baffuer  du  den  befablning  tiil  Axel  wrup  om 
toilen  ued  Cbristianspriis  at  Empbange,  Huilcken  du,  med 
ded  første  ske  kan,  banuem  skaldt  tiilskycke. 


^)  Sekretæren  i  det  danske  Kancelli  Otte  Brockenhuus. 
^)  Den  Halvø,    der   skyder  sig  ud    nord  for  Roskilde  Fjord   ved 
Frederiksværk. 


378  1643. 

Der  skal  forferdigis  En  Hag  til  Hlockluissit  uetl  glyck- 
staclt  Ocli  med  første  leiiliglied  diidhen  forskyckis  Endtben 
til  landtz  eller  waiidtz. 

Valc.     Friderigsborg  den  b  Au:  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:    Hoffmeisteren  til  bande. 


315.  8.  August  1643. 

Til  Tolderne  i  Suudet. 

De    skulle    efterhaanden   lægge   15,000  Rdl.   til  Side   til  Grev 
Valdemar  Cliristians  Rejse.  —  Geh.  Ark. 

Tollerne  y  Helsingør  skal  Eptherhanden  sette  femtben 
tussind  daler  tiilsyde,  som  dy  ymod  grett"  woldemar  Chri- 
stians Reiisse  ad  Muskou  skal  tiilstylle  Riigens  Hoffmeister 
Och  aff  hannem  sig  lade  kuytere. 

Frederigsborg  den  8  Augustj  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Tollenie  y  Helsingør  tiil  bande. 


31«.  lU.  August  1043. 

Til  Frederik  (jiiuther. 

Kongen  sender  liam  et  Udkast  til  en  Overenskomst  mellem 
Prinsen  og  Hertug  Frederik  og  forlanger  hans  Betænkning  der- 
over. —  Geh.  Ark. 

Hiibei    hastu    den  verdrag,    So  ich  im  wyllen  gehabdt 
zuiisken  demPrindtzen  vndt  demErdtzbiiskop  anf  zurichten'). 


')  Se  herom  flere  Breve  fra  1642  (Nrr.  143.  l.o2  og  l(i7)  og  Slange 
S.  115i».  Det  endelige  Arveforlig  er  af  7.  Oktbr.  1G13  (Geh. 
Ark.,  kgl.  Testamenter  Nr.  4  a).  Den  10.  Oktbr.  skrev  Prinsen 
fra  Rendsborg  til  Korfits  Ulfeldt:  „Min  Broders  Bilager  er 
Gud  ske  loff  w^el  offverstanden.    oc  er  Gud  ske  loff  nu  klaret 


1643.  379 

welchen  der  Priintltz  in  viileii  zu  corrigiren  sicli  vndter- 
standen ,  so  in  niargine  zu  tinden.  Als  sollestu  denselbeii 
diirchsehen  vndt  miir  deine  gedancken  daruber  Nach  der 
Predichte  Endtdecken  Diihia  seindt  leiicht  zu  machen, 
Aber  der  Author  Soldthe  dabei  gesetzet  haben,  wii  man 
durch  Eiine  bessere  maniir  dii  Briider  Mc  mortiio  in  gute 
Bruderliche  Eiinigkeitt  Zu  haldten  steen  (I). 
Rossenburg  den   13  Au:  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:     Friderich  gunther  zu  hånden. 

317.  I(j.  August  1643. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Om  Besættelsen  af  det  ledige  theologiske  Professorat  i  Soro. 
—  Geh.  Ark. 

Epthersom  dig  bekendt  Er,  at  leg  uar  tylsindtz  at 
bruge  myu  Hoffpredikandt  y  glyckstadt ')  y  Soer  Acchedemj, 
Och  ieg  nu  aff  Chanseler  Reuendtlou  fornemmer,  at  hånd 
sig  vndskiilder  for  siin  alder  skiild''),  Och  fordi  at  hånd 
haffuer  lenge  werrit  fra  samme  e.rersitio,  sliigdt  inted 
kunde  Acceptere,  Da  haffuer  ieg  uyllit  dig  sliigdt  lade 
uyde.  Chanseler  Reuendtlous  mening  Er,  at  samme  hoff- 
predikandt skal  uerre  y  den  mening,  at  der  Er  nogit  tagen 
fra  samme  tiieniste  och  lagdt  tiil  en  anden  professori. 
Om.  ded  saa  Er,  ded  Er  dig  best  bekendt,  huilckit  dog 
uyl  causere  dedsamme  huos  andre,  om  ded  saledis  siig 
befinder.       Chanseler    Reuendtlou    beretter    sig    at    haffue 


imellem  mig  oc  ham ,    huilket  dog  liafiVer  holt  hart"  (Atskr. 

i  Geh.  Ark.,  Danske  Kong.  Hist.  Nr.  97  . 
')  .Johan  Rotloben  (jvlr.  forrige  Bind  S.  418).     At  ansætte   ham 

i  Sorø  maa  være  faldet  Kongen  ind,  efter  at  .Johan  Reinboth 

havde  sagt  nej  dertil  (se  ovfr.  S.  341). 
-)  Han  var  50  Aar  gammel  (født  1593). 


380  1643. 

taliit  med  D:  Clodtziio  ')  om  En  anden,  som  haffuer  slagiit 
D:  Bodtsack  for  y  dandtziig -') ,  som  hånd  formener  at 
uylle  Acceptere  samme  profes,  fordi  hånd  Er  keed  aff  at 
disputere  med  dy  foytinianer  ■')  och  kaluenister.  Huad  nu 
worris  theologl  indicerer  om  samme  person,  ded  skaldtu 
lade  mig  uide. 

Vale.     Hadersleffhus  den   Ki   Au:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian    Tommissen    tiil 
hånde. 


318.  24.  August  1643. 

Til  Otte  Brockeuhuus. 

Der  skal  udstedes  Forbud  til  Statholderen  i  Norge  mod,  at 
der  leveres  Brænde  til  Kongens  Skibe,  som  komme  til  de  norske 
Havne,  naar  de  ikke  opholdes  meget  længe  af  Modvind.  — 
Gch.  Ark. 

Stadtholderen  y  Norrie  skal  Befahlis,  At  myne  skiib, 
som  kommer  pa  haffueren  (!)  der  y  Riigit,  ingen  brendeuyd 
skal  skaffis,  wdenat  dy  aff  wynden  sa  lenge  opholdis,  at 
fetalliien  medgår,  Tii  der  gar  ingen  aff  Skyben  Endten  pa 
Orloff  eller  kopfardi  ud,  som  icke  haffuer  Brendeuyd  Inde 


')  Stephan  Klotz,  siden  KiSfi  Geueralsuperintendent  over  den 
kongelige  Andel  af  Slesvig  og  Holsten. 

-)  Johan  Botsack,  ligesom  Klotz  en  Westfalei',  fra  1*330  ansat  i 
Danzig  forst  som  Rektor,  siden  som  Præst.  Der  blev  intet 
af  hans  Forflyttelse  til  Sorø  (jvfr.  Brevene  af  30.  Aug.  og 
20.  Novbr.'),  han  forblev  i  Danzig  tii  sin  Død  1G74  (Moller, 
Cimbria  lit.  II,  85.    Allgem.  deutsche  Biographie  III,  20(Jf.). 

•')  I  Følge  Jocher,  Allg.  Gelehrten-Lex-  I,  1282  hedder  et  af 
Botsacks  Skrifter:  Warnung  tiir  der  nenen  photinianischen 
Lehre.  Her  liave  vi  altsaa  Navnet  paa  den  theologiske  Ret- 
ning, med  hvilken  Botsack  laa  i  Strid.     .Ivfr.  ovfr.  S.  291. 


1643.  381 

til    sådan   en  tyd,    som    hans    fetalliie    kan    ware    pa    den 
Reiisse,  som  hannem  befahlit  Er  att  gørre  '). 
Glyckxborg  den  24  Au:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Otte  Brockenhus  tiil  hånde. 


31J^.  20.  August  1643. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Et  Brev  fra  Peder  Vibe  skal  leveres  Kansleren  til  Opbevaring 
som  Vidnesbyrd  om  de  Svenskes  Stemning  mod  Kongen.  Til 
Anskaffelse  af  Geværer  behøves  Penge,  som  Kongen  ikke  har. 
Tøjhuset  i  Gliickstadt  er  forsynet  med  Skydevaabeu  til  15,000 
Mand.  Om  Foranstaltninger  mod  de  Engelske  i  Sundet  og  om 
Oversendelsen  af  en  Seng  til  Gliickstadt.  —  Langcheks  Afskr. 
(efter  Ori(j.  hus  Kkoenfeldt  1770)  i  Geh.  Ark. 

Huos  dyn  Skriiffuelse  er  mig  Peder  wiibis  breff  til- 
hande  kommen,  som  herhuos  dig  tilskiickis  til  at  leffuere 
Chanseleren  ded,  At  band  ded  gemmer  til  en  Eptherret- 
ning  pa  uorre  Naboers  gode  benegenhed  ymod  mig. 

At  udstaffere  Tøyhussit  med  Gewehr  och  andit,  som  dertil 
hører,  ded  kan  uell  ske,  naar  Myddelen  dertil  skaffis,  som 
huos  mig  inted  fyndis.  Her  fyndis,  Gud  uerre  loffuit,  Ge- 
wehr paa  15  tussind  mand  med  aldt  ded.  dertil  behøffuis 
affStøcker,  store  och  sma,  iYewi  wogne  aff  allehånde  Slaags, 
Huilcken  Antal  aff  Folck  Danmarck  inted  formår  at  holde 
y  Marcken. 

Naar  leg  erfahrer,  huorfra  Pengen  skal  komme  tiil  at 
betale  gewehrit  med  tiil  Landfolckit,  da  bliiffuer  der  uel 
rad  til  gewehrit. 

At  ieg  haffuer  husskit  dy  Engelske  nogit  heer,  ded 
lod   ieg  dig  ned  M:  Lennardt   forstå,  huoraff  du   nocksom 


')  Et  Kongebrev   til  Hannibal  Sehested   af  det  angivne  Indhold 
udstedtes  allerede  samme  Dag  (Norske  Eigsregistr.  VIII,  292). 


382  1643. 

haffuer  forstanden,  huacl  y  Siindit  och  pa  Strømmen  ske 
skall,  uaar  dertil  Leiilighed  giiffuis.  Fale.  Glyckxborg 
den  'jf)  Atigusti  Anno  1643. 

Christian. 

Du  faar  at  werre  derom,  at  ieg  offuer  Land  faar  ded 
Sengisted  hiid,  som  er  bestildt  tiil  Erdtzbiiskoppen  huos 
Sneckeren  '). 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  til  hånde. 


320.  27.  Angiist  1043. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Tinfade  og  Tallerkener.  Sengepotter,  Lysestager  og  Bækkener 
skulle  snarest  sendes  til  Gliickstadt,  ligesaa  en  Seng.  —  Gch.  Ark. 

Epthersom  dig  bekendt  Er,  at  der  bleff  taliit  om  tyn- 
fade  och  talercken,  item  om  sengiipotter,  Lyssestager  och 
Messings  Becken  at  bruge  heer  til  denne  forrestaende  for- 
samling, huoraff  Endnu  inted  Er  ankommen,  Huorfor  du 
skaldt  gørre  diit  beste,  at  man  faar  ded  hiid  med  ded 
første. 

Med  den  seng,  Bardtel  snecker  haffuer  vnder  henderne, 
wiil  hastiis,  sauit  mueligdt  werre  kan.  Vale.  Glyckxborg 
den  27  Au:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


321.  30.  Angiist  1643. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Gesandter  fra  Rusland  ere  ankomne.    Kongen  ønsker,  at  Grev 
ValdiiHiar  Christian  snart  var  rejst,   men  han  frygter,  at  det  ikke 


')  Sagtens  Bertel  Moller  i  Følge  det  næste  Brev. 


1643.  383 

vil  ske  saa  hurtig,    og  han    vil  ikke   udstyre  Greven  efter  den  af 
denne  ønskede  Maalestok.  —  Geh.  Ark. 

Dii  Muskouyterske  gesandter  Erre  heer  ankommen  M, 
Gud  giiffue,  at  man  sa  sandt  haffde  greffuen  med  hans 
Compani  affsted. 

Du  skaldt  see,  at  ded  uyl  staa  hårdt,  førend  greffuen 
kommer  Nogenstedtz.  Hånd  formener,  at  dy  15  tussind 
daler,  som  leg  haffuer  loffuit  att  forstrecke '''),  skall  først 
amploeris,  Naar  hånd  kommer  y  Musko. 

Dy  Perl,  du  skriiffuer  Om  at  werre  forhånden,  dy 
erre  høiinødig.  Om  dy  ellers  kan  tylstrecke. 

Greffuen  bylder  sig  ind.  at  hånd  uyl  formere  syn 
utatum  heer  pa  den  manehr,  som  grodtfiirsten  hannem  der 
y  la-ndit  achter  at  holde,  huilckit  inted  kan  Skee.  Naar 
hånd  kommer  diid,  da  ma  dy  forliigis  derom.  Vale. 
Glyckxborg  den  30  Au:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  till  hånde. 


322.  SO.  Aiignst  1(;48. 

Til  (-hristeii  Thomesen  Sehested. 

Kongen  er  tilfreds  med,  at  Dr.  Botsack  strax  kaldes  til  Pro- 
fessoratet i  Sorø.  De  tb  Hollændere,  hvis  Skib  og  Gods  er  konfi- 
skeret, skulle  have  det  tilbage  igjen  under  visse  Forudsætninger. 
Med  Hensyn  til  Nikkel  Kocks  Optræden  bemærker  Kongen,  at 
enhver  maa  staa  inde  for  sine  Ord  og  Gjerninger.  —  Geh.  Ark. 

Wdaff  dyn  skriiffuelse  haffuer  ieg  dyn  mening  Om 
D:  BodUacTc  fornommen,  Och  Er  ieg  tilfriidtz,  at  hånd 
hliiffuer  Nu  strax   Vocerit,    Paded   hånd   kan  med  hust[r]u 


')  De  russiske  Gesandter,  hvorimellem  Peter  Marselis,  kom  i 
Anledning  af  det  projekterede  Ægteskab,  se  Slange  S.  1159. 
Marselis's  Ankomst  omtales  allerede  i  et  Brev  fraKjebenhavn 
af  12.  Aug.  (Eigsark.  i  Haag). 

•')  Se  ovfr.  S.  378. 


384  1643. 

och  Børn  for  wyndter  komme  y  Riigit  med   dy  skiib,    som 
fører  greff  woldemar  Christian  Offuer  tiil  dandtzig '). 

Dii  thueude  HoUender,  huiis  skiib  och  godtz  Er  Confi- 
scherit,  fordi  at  dii  haffuer  hafi't  falske  certificatzer^  Skal 
faa  derris  igen,  Naar  dii  beuyser  sliigdt  pa  andre  ste[d]er 
at  ma  pracAiceris,  Indtil  ded  puh:  edido  foi  bydis  -). 

Angaendis  Nyckel  kockis  procedere,  Da  tør  der  ingen 
tencke,  at  om  haud  gør  nogit  Endthen  med  Ord  eller 
gerning,  At  ded  bliiffiier  hannem  skenckiit.  Skal  hånd 
haffue  hold  pa  hans  Mund,  Da  bør  dy  andre  ochsa  haffue 
hold  pa  derris,  som  dennom  pa  alle  slider  Nocksom  kan 
iiiiponeris  vnder  stor  straft' ').  Vtile.  Aff  Glyckstadt  den 
30  Auyustj  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  tiil 
handen. 


')  .Jvfr.  ovfr.  S.  380. 

'')  I  et  Brev  tVa  Cracau's  Sekretær  til  sin  Herre  af  IG.  Juni  1643 
omtales,  at  3  hollandske  Skippere  ved  Dom  have  faaet  deres 
Skibe  og  Varer  erklærede  for  Priser  under  Paaskud  af,  at 
Varerne  maatte  være  hollandske,  fordi  Skibene  vare  befragtede 
i  Holland  af  Hollæ.ndere,  Certepartierne  oprettede  i  Holland 
og  Befragternes  Navne  nævnte  i  disse  og  ikke  de  svenske 
Kjøbmænds,  hvem  Certifikaterne  lede  paa.  Det  er  muligvis 
den  samme  Sag,  som  Christian  IV  skrev  om  til  General- 
staterne den  16.  Septbr.  i  Anledning  af  disses  Intercession  for 
to  af  Admiralitetet  dømte  Skippere ;  Kongen  tilbød,  at,  end- 
skjønt  de  havde  forsømt  at  appellere  til  Herredagen,  maatte 
de  dog  forelægge  Dommen  for  3  Rigsraader,  som  vare  til- 
stede i  Kjøbenhavn  for  at  dømme  i  svenske  Sager  (Rigsark. 
i  Haag).  18.  Septbr.  fik  Korfits  Ulfeldt,  Christen  Thomesen 
Sehested  og  Jørgen  Vind  Brev  om  at  være  Kommissarier  i 
Sagen  mod  to  hollandske  Skippere  foruden  i  den  mod  de 
svenske  Kjøbmænd  (Sjæl).  Tegn.  XXVIII,  100;  jvfr.  ovfr. 
S.  371  f.). 

'_)  Efter  hvad  den  svenske  Resident  Stromfelt  berettede  til  sin 
Regering  1.  Septbr.,  var  Christian  IV  meget  misfornøjet  med 
Nikkel  Kocks  Overgreb  som  Visitør  og  havde  endog  slaaet 
ham  med  sin  Stok  i  en  Kirke  (Fridericia,  Danm.  ydre  polit. 
Hist.  II,  357). 


1643.  385 

323.  3.  Septbr.  1G43. 
Til  Christen  Tlioineseu  Sehested. 

Kongen  sender  ham  til  Efterretning  Zarens  Begjæring  med 
Hensyn  til  de  danske  Gesandter  og  udtaler  sin  Forhaabning  over- 
tor den  hele  Ægteskabs-Forhandling.  —  Geh.  Ark. 

Herhuos  haffuer  du  grodtfiirstens  Resolution  pa  ded, 
som  Peter  Marselius  hu  os  hannem  haffuer  Negotierit,  at 
Empliange,  Huoraf  du  Erfahrer,  huad  grodtfiirstens  begering 
Er  I1)landt  andiit.  At  myne  gesandter  skal  gørre,  nar  dy 
der  ankommer.  Huorpa  du  y  tyde  skaldt  tencke  Och  ded 
lade  forferdige,  huad  som  dertiil  hører. 

Wiil  gud  y  himmelen  giiffue  lycke  dertiil,  At  ded,  som 
loffuis  derudi.  hliftuer  Eptherkommen,  Da  er  ded  werhørdt 
Och  uyl  uiist  causere  uorre  Naboer  graa  haar,  førend  dy 
bekommer  dem  aff  Alder.  Vale.  Gliixburg  den  3  Scptem: 
Amio  1643. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 

324.  3.  Seplbr.  1043. 
Til  Peder  Vibe. 

Han  skal  neje  give  Agt  paa  de  Svenskes  Opfattelse  af  Grov 
Valdemar  Christians  forestaaende  Rejse  og  Giftermaal.  —   Geh.  Ark. 

Huad  for  et  Øiie  dii  Suenske,  besønderligen  aff  dy 
Beste,  altiid  haffuer  hafft  pa  greff  woldemar  Christians 
giifftermal,  ded  er  dig  uel  bekendt,  Huorfor  du  skaldt  an- 
uonde  dyn  største  fliid  at  Erfahre  derris  mening  om  samme 
sags  itziige  beskaffenhed.  Aldenstund  derris  fauoriter  y 
Ham:  uden  al  thuyffuel  ued  denne  post  lader  dem  forstå, 
at  Peter  Marselius  Er  fra  Muskau  hiid  igen  ankommen 
och  aff'  mig  uel  Emphangen. 

Der  uyl  y  sønderlighed    giiffuis  acht  pa  derris  Myrter, 

25 


386  lfi43. 

Nar  dy  mercker,  at  greffuens  Reiisse  aff  danmarck  settis 
sterck  fordt,  Tii  ieg  er  uyss  derpå,  at  dy  gode  herrer 
derudoffiier  geråder  y  En  Curiositet  at  Erfahre,  huad  weii 
greffuen  uiil  tage,  Endten  lienad  Riiga,  22ew.eZ?  eller  Naru en, 
Iluylcke  Pladtze  dy  uden  thuiffuel  formener  intod  at 
niue  Søgis,  udenad  Regeringen  derom  først  bliiffuer  Sa- 
luterit. 

Aff  glyckxborg  den  o  Scji:  Avno  1G43. 

Christian. 

Udskrift:     A  M:  31:  wiibe. 


325.  5.  Septbr.  1643. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

En  engelsk  Afsending,  der  er  kommen  til  Ivjebenhavn,  skal 
blive  der,  til  Hertug  Frederiks  Bryllup  er  forbi,  og  naar  Rigs- 
raadet  møder  i  Kolding,  skal  Svaret  til  ham  ogsaa  foi'handles. 
Kongen  glæder  sig  over  Konfiskeringen  af  noget  kostbart  engelsk 
Klæde.  Han  lover  i  Tide  at  skatte  4lKX)  Geværer  til  Landfolket, 
naar  ban  faar  at  vide.  hvor  Pengene  dertil  skulle  faas.   -  Geh.  ArJc. 

Ret  som  ieg  uar  ferdig  at  sende  myn  lakey  fordt,  da 
kam  denne  brelfuisser  med  dyn  skriffuelse,  huorudi  du 
notificerer  kon:  aff  ^Engelandtz  tyeners  ankomst  och  vnge- 
ferlig  hans  pctifa  ').  Huorpa  ieg  dig  inted  forholder,  At 
ded  er  hest.  at  samme  Engelender  bliiffuer  der,  som  hånd 
er,  Indtil  Bylagerit  er  offuerstanden.  Nar  Radit  kommer 
til   kobling    at   deliberere  om   suar  pa  ded  Suenske  breff'-^), 


')  Den  engelske  Konges  Afsending  John  Poley  kom  om  Efter- 
aaret  til  Danmark  for  at  bede  om  Hjælp  mod  Parlamentet  og 
tilbod  til  Gjengjæld  Afstaaelsen  af  Ørkenøerne  og  Shetlands- 
øerne (Fridericia,  anf.  Skr.  II,  31(5).  For  Traktement  til  ham 
og  hans  Folk  i  9  Uger  og  4  Dage  fik  Albert  Jørgensen  Skotte 
i  Kjøbenliavn  12.  Januar  1644  100  Rdl.  i  Betaling  (^Rentemestr. 
Regnsk.). 

')  Nemlig  det  svenske  Rigsraads  Svar  af  19.  August  paa  det 
danske  Rigsraads  Ski'ivelsp  af  1.  Juli  (se  ovfr.  S.  356).  Fride- 
ricia, anf.  Skr.  II,  358. 


1043.  387 

som  er  heel  uycltløftig,  Och  pa  dette,   du  formener  at  kon: 
aff  Enge:  begering  Er. 

Ded  uar  at  ønske,  at  ded,  som  formenis  at  uerre  for- 
borgen y  ded  Engelske  kleede,  fandtis  deriidi,  ty  ded  skal 
uel  bliiffue  opiet,  inden  legen  endis'). 

Ded  er  nyst  nock,  at  ded  er  et  treffelig  stycke  kleede, 
som  her  er,  Och  aff  ded  beste,  som  gørris  y  Engeland, 
altiid  offuer  100  tussend  daler  uerd.  Kandt  du  ochsa  fiiske 
nogit,  da  bliiffuer  ded  gadt  for  dem,  man  skiildig  Er.  At 
du  Errindrer  om  ded  gewehr  til  landtfolckit,  derudi  gør 
du  ded,  du  l)ør  at  gørre.  Mens  du  glemmer  att  Errindre, 
huorfra  pengen  skal  komme.  Nar  ieg  Erfahrer  ded,  da 
skall  4000  Musketter  uerre  y  køben:  for  wyndter.     Vnle. 

Glyckxborg  den  5  Sep:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigcns  Hoffmeister  tiil  hånde. 


326.  5.  Septbr.  i(;4:{. 

Til  Christen  Thoraeseii  Sehested. 

Paa  den  svenske  Regerings  Ski'ivelse  kan  først  svares,  naar 
Rigsraadet  efter  Brylluppet  ev  samlet.  Udkast  til  en  Tnstrnx  for 
dem,  der  som  Gesandter  skulle  følge  med  Grev  Valdemar  Chri- 
stian til  Rusland,  skal  udarbejdes.  —  Geh.  Ark. 

Ded  Suenske  breff-)  haffuer  du  herhnos  Igen  at  Em- 
jihange,  Pa  huylckiit  kan  Suaris,  Nar  gud  uyl,  at  Radit 
kan  kaidis  sammen  Epther  Bylagerit.  Infcrini  kan  man 
betencke  sig  pa  Suar  derpå''). 

Den  Instru.T  pa  dem,  som  skall  med  greffuen,  skal 
med  ded  første  fattis  och  hiidsendis')     Tiil  hnilcken  Ende 


')  Om    Beslaglæggelse    af   engelske   Skibe    og  Varer  paa  Elben 
jvfr.  Brevene  af  10.,   15.  og  28.  Septbr.  samt  12.  Decbr.  1(543. 

■■')  Det  paa  den  foregaaende  Side  omtalte. 

')  Det  danske  Rigvsi-aadsSvar  udfærdigedes  forst  26.  Oktbr.  i  Odense 
(Fridericia,  anf.  Skr.  Il,  358). 

*)  Jvfr.  Brevet  Nr.  338. 

25* 


388  1643. 

ieg  sende  dig  Grodtfiirstens  Erklering  pa  Marselij  an- 
bringen,  Huorpff  materien  kan  tagis,  Epthersom  man  kan 
tencke.  at  ded  sig  best  kan  skiicke. 

Marseliius  haffuer  inter  alia  begerit.  At  man  nyllo 
inferjwnere  sig  ymellom  Grodtfiirsten  ocb  kon:  y  Pohlcn 
angaendis  nogen  grense  irring,  dy  baffucr  sammen,  Som 
skal  Indføris  y  samme  Instru.r.     Vale. 

Glyckxburg  den  5  Scp:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:  Cbansoleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 


327.  10.  Septbr.  lG4'd. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Om  forskjellige  Forbererlelsei-  til  Grev  Vaklemav  Christians 
Rejse.  Bygmesteren  Leonhard  Blasius  skal  erklære  sig  om  en  Plan 
til  at  forhøje  Kirken  i  Gliick-stadt.  —  Langehelcs  Afalcr.  (efter  Orig. 
hos  Kleven/ddt  1770)  i  Kgl.  Bihl,  Ny  kgl.  Saml,  4.,  980. 

Eptherdi  tyden  kommer  tiux  heran,  At  Greffuens  reiisse 
uyl  settis  y  werck.  Huorfor  ieg  haffuer  uyldt  haffue  en 
richtig  forrer  zeddel  pa  Greffuens  folck,  Mens  den  inted 
kund  erlange  føresd  nu.  Der  er  et  farlig  Selskab  pa. 
mens  der  uil  komme  flere  pa'i,  inden  dy  skyllis  fra  køben- 
haffn.  Myne  Gesandter  med  derris  folck  er  inted  derpå, 
aldenstund  du  dem  kandt  lade  lossere  pa  huilckit  Skiib 
dig  sinis'-J.     Der  uyl  tenckis  pa  Hest  och  uogen   til   dem, 


')  Saaledes  Schlegels  Afskr.  (Kaliske  Saml.,  4.,  441),  hvorimod 
Langebeks  har  i  Stedet  for  de  to  sidste  Ord:  „flere,  er  inted 
derpå". 

3.  Septbr.  tik  Oluf  Parsberg,  (Marskalken)  Lavrits  Ulfeldt  og 
Sten  Bilde  Eriksen  Befaling  til  at  mede  i  Oktober  i  Kjeben- 
havn  tor  at  følge  Greven  til  Rusland  (Norske  Rigsregistr. 
VIII,  29b).  og  11.  Septbr.  tik  Sivert  Urne  Brev  om  at  holde 
sig  rede  til  samme  Rejse;  han  skulde  daglig  vente  Gruvens 
Ankomst  til  Kjebenhavn  (Sjæll.  Tegn.  XXVIII,  lOOj.  Jvfr 
ovfr.  S.  357. 


1643.  389 

ty  huos  mig  liudis  ingen  uogeu.      Huad  forrad    der   er    uff 
Heste,  ded  erfahrer  du  huos  Stalmeisteren. 

Peter  Marselius  hafl'uer  ladit  sig  mercke,  at  ded  skulle 
uerre  heel  uel  tagen,  om  man  sende  Grodtfyrstens  Søn 
nogle  Ganger,  som  ieg  ochsa  gerne  giiorde,  om  der  uar 
rad  dertiil,  huorom  du  dig  huos  Stalmeisteren  skaldt  er- 
kundige.  Om  man  nu  kan  faa  Sadel  och  tøy  dertil,  ded 
staar  derhen. 

Ded  holdt  hårdt,  førend  man  kunde  bliffue  ens  om. 
huor  man  uylle  lande  y  Friissen,  dog  er  ded  nu  sluttit, 
At,  om  gud  uyl,  da  skal  Greffuen  med  dy  fornemste  ga 
henad  Meemelen  ^).  Och  ded  gemene  Gesindeken  med  Hest 
och  uogen  skal  ga  henad  Riiga,  Huorfor  der  skal  hatfuis 
Styremend  ued  handen,  som  erre  kendt  pa  dii  Steeder. 

Ded  wfaruede  Engelsk  kleede  er  soldt  tiil  Hamborg, 
ded.  som  faruyd  er,  ded  uyl  ieg  sende  henad  københatln, 
naar  der  kommer  Skiib'-).  Hauhesten  kan  ieg  for  uysse 
Årsager  skyld  inted  myste  herfra.  Ded  kleede,  som  faruyd 
uar,  haffuer  suardt  hiiolppen  pa  Greffuens  Lyheri,  ty  der 
uar  inted  y  Hamborg  at  bekomme. 

Dii  3000  daler,  som  fattis  y  dii  15000  daler,  ieg  haffuer 
forstrackt  Grefiuen  med,  dem  kandtu  lade  atfoddere  huos 
Tollerne  y  Sundit.  Resten,  som  (!)  dii  12000  daler,  som 
Tollerne  uden  thuiffuel  haffuer  huos  siig,  dy  skal  sendis 
liiid,  sa  snardt  skee  kan.  Vale.  Afi'  Glyckxborg  10  Sc2)t: 
Anno  1(343. 

Christian. 

Der  findis  herhuos  ett  Offuerslag  pa  kyrcken  her  y 
byen  at  forhøie  tre  allen,    som  M:  Lennert   skal    bese  och 


^)  24.  Septbr.  I(j4i5  skrev  Kurfyrst  Georg  Vilhelm  af  Brandenburg 
til  Christian  IV,  at  han  havde  givet  sine  Embedsmænd  i 
Preussen  Ordre  til  at  gaa  Valdemar  Christian  til  Haande  paa 
hans  Kejse  til  Moskau  (Geh.  Ark.,  Brandenborg  Nr.  o2).  Kongen 
af  Polen  oversendte  under  18  Oktbr.  Pas  for  Valdemar  Chri- 
stian (Geh.  Ark.,  Polen  Nr.  22). 

^)  Der  menes  det  konfiskerede  Klæde,  som  omtales  i  Nr.  '62b. 


390  1643. 

siige    syn  Mening    derom,    aldeiistund   hannem    leiiligheden 
om  samme  kyrcke  bekendt  er. 

Udskrift:     Riigens  Holil'meister  tiil  liande. 


328.  10.  Septbr.  1043. 

Til  Peder  Vibe. 

Kongen  er  forberedt  paa,  at  de  Svenske  med  Misfornøjelse  se 
paa  Grev  Valdemar  Christians  russiske  Eejse.  Han  betvdvler,  at 
han  har  lovet  nogen  i  Sverig  en  Tjeneste  i  Holsten.  —   Gvh.  Ark. 

Aff  dyn  skriiffuelse  suh  Dato  den  '26  Augustj  Er  mig 
den  7  Huius  tiil  hånde  kommen,  Och  deraff  forstanden  feldt- 
marskalcken  wrangels  Reiisse  henad  Lyftland  ^).  At  dy 
Suenske  inted  Seer  graff  woldemar  Christian  gerne  y 
Muskoii,  ded  Er  inted  wnder,  Aldenstund  der  Er  ingen 
thuifiuel  pa  derris  gode  Afcction  ymod  mig. 

Att  leg  skulle  haffue  lotfuit  Nogen  tiieniste  ud  y  landte- 
holstein  tiil  Nogen,  som  tindis  y  Suerrig.  ded  ued  ieg  mig 
inted  at  Errindre,  Tii  ded  hafifuer  aldrig  uerrit  myn  maner 
at  tage  tyener  an,  Som  leg  inted  kender,  Besønderligen 
til  at  bruge  pa  dy  steeder,  som  nogiit  importerer . 

Glyckxborg  den   10  Sep:  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:     .4  M:  M:  wiibe. 


329.  II.  septbr.  lf)4:j. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Om  Thomas  Dyres  Forleniug  med  et  norsk  Fogderi.  —  (Jch.  Ark 

Dyn   skriiffuelse  Tommis    dyre    angaendis    haffuer  leg 
Emphangen,    Mens    huorledis    hånd    som    En,    der    haffuer 


')  Herman  Wrangel  blev  1643  Generalguvernør  over  Lifland, 
men  dede  allerede  10.  Decbr.  samme  Aar  (Biogr.  Lex.  ofver 
namnkunn.  svenska  man  XXI,  107). 


1643.  391 

tiiendt  y  Cliaiiseliit,  liaftuer  faat  deel  breff  paa  ded  foge- 
den, som  Niiels  Hammer  liatfde,  ded  kan  ieg  intad 
tencke  '),  Tii  manden  ma  uerre  god  Nock,  mens  ieg  talede 
aldrig  med  hannem  et  Ord,  leg  ned  ickeheller.  at  liand 
lod  underskriffue  et  breff  huos  mig.  sa  lenge  band  nar  y 
Cbanseliit.  Hannem  er  heer  giiffuen  til  beskeen,  at  En- 
cken  beholdte  Indkomsten  aff  fogedriit  indtil  wolborg  dag, 
huorfor  leg  mig  inted  før  kunde  Erkleere  -).  Vale.  Glyckx- 
borg  den  11  Sepfem:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     (-hanseleren   H:    Christian   Tommissen    till 
hånde. 


')  18.  Maj  1640  havde  Christian  IV  ved  et  aabent  Brev  givet 
Thomas  Dyre  Tilsagn  om  efter  Niels  Hammers  Død  at  taa 
Dragsmark  Kloster  i  Forlecing  (Norske  Rigsregistr.  VU,  682  f.). 
—  Niels  Hammer  fik  1(524  som  Foged  paa  Dragsmark  dette 
Kloster,  der  ligger  i  Baahus  Len,  i  Forpagtning  og  forlenedes 
dermed  1628  (anf.  Skr.  V,  364  ft'.  VI.  102  f.).  Han  var  desuden 
Skibskaptajn.  men  naar  Hc)lmberg,  Bohuslåns  hist.  och  be- 
skrifn.,  2.  uppl.,  II,  229,  gjer  ham  til  Viceadmiral,  har  han 
vist  paa  egen  Haand  ladet  ham  avancere.  Endnu  i  April  1643 
forekommer  han  (Norske  Rigsregi.str.  VIII,  281),  men  kort  efter 
maa  han  være  død.  (Jvfr.  om  ham  anf.  Skr.  V,  661.  VI.  713. 
VIF  78;».  Molbech.  Christ.  IV's  egh.  Breve  I,  102.  Vedel 
Simonsen,  .Jørgen  Brahe  S.  46.  Y.  Nielsen,  Jens  Bjelke  S.  91». 
Garde,  Den  dansk-norske  Sømagts  Hist.  1535 — 1700  S.  170. 
Danske  Saml.  VI,  336.    Nielsen,  Kjøbenhavns  Dijilom.  Il,  763.) 

-)  Udfaldet  blev  dog  det,  at  Thomas  Dyre  fik  Dragsmark  Kloster, 
hvilket  han  beholdt  til  sin  Død  1651.  Denne  Thomas  Iversen 
Dyre  til  Sundsby  (i  Baahus  Len),  hvilket  Gods  han  havde 
faaet  ved  Giftermaal  med  Margrethe  Hvitfeldt,  var  født  1605 
paa  Gaarden  Hvidsted  i  Vendsyssel  og  tjente  1()29  — 34  i  det 
danske  Kancelli  (Grundtvig,  Meddelelser  fra  Rentekammerarch. 
1872  S.  163).  Om  ham  haves  en  Ligprædiken  af  Henning 
Stockfleth,  (Jhrist.  1653,  og  desuden  kan  dermed  bl.  a.  jævn- 
føres Saml.  t.  d.  norske  Folks  Sprog  og  Hist.  1,  396.  399. 
V,  376  f.  Holmberg.  Bohuslåns  hist.  och  beskrifn.  III,  26.  61. 
Norske  Rigsregistr.  VII,  621.  VHi,  637.  (Norsk)  Hist.  Tidsskr. 
I,  33.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  VI,  60.  Bidrag  t.  kån- 
nedom  om  Goteborgs  o.  Bohuslåns  tornminnen  o.  hist.  I, 
447  tf. 


392  1643. 

330.  12.  eller  17.  Septbr.')  164:i 
Til  Korlits  Ulfeldt. 

Grev  Valdemar  Christian,  som  liar  brugt  mange  Penge,  og 
hvem  man  derfor  maa  passe  paa,  rejser  den  følgende  Dag  til  Dan- 
mark. —  Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kaliske  Saml.,  4.,  443. 

Gre£fue  woldemar  Christian  begiiffuer  sig  y  morgen 
herfra  pa  ueyen  henad  Danmarck,  wor  Herre  giiffue  hannem 
lycke  til  syn  Reysse.  Her  haffiier  hånd  kost  mig  store 
Penge,  Gud  giiffue,  at  ded  motte  Enda  bliffue  derued. 
Seer  du  hannem  Icke  pa  henderne.  da  Er  hånd  aff  med 
dy  Penge,  leg  haffuer  forstrackt  hannem  med,  førend  hånd 
kommer  aff  køben:,  wansiiet,  att  hånd  haffuer  fat  her  aldt 
ded.  hånd  fast  haffuer  pegiit  pa,  Saatt  ded  beløber  sig 
foruden  ded,  som  skredderen  liick  med  siig  herfra,  '20 
tussiud  daler'-).  Denne  breffuiser  Er  tylstillit  En  kasiacke'), 
som  skal  fodriis  och  med  neste  Post  hiid  sendis.  Vale. 
Glyckxborg  den  12  Sejj:  Anno  1G43. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 

331.  15.  Septbr.  1043. 
Til  Kortits  Ulfeldt. 

De  ved  Salget  af  det  engelske  Klæde  indkommende  Penge 
maa  forst  anvendes  til  at  betale  den  Gjæld,  hvori  Hertug  Frederik 

1)  Langebeks  Afskr.  (Kgl.  Bibi.,  Ny  kgl.  Saml.,  4.,  08U)  har 
Datum  17.  Septbr.,  og  samme  Datum  tindes  ogsaa  i  Aftrykket 
i  Elm<iuist's  Læsefrugter  XV  (Aarhus  \'622)  S.  325,  der  dog 
maaske  kun  gjengiver  Langebeks  Afski'ift,  og  i  J.  H.  Schle- 
gels Afskrift  (Kallske  Saml..  4.,  441).  Den  Luxdorphske  Afskr. 
(Ny  kgl.  Saml.,  4.,  086  b^  har  12.  Septbr. 

')  18.  Oktbr.  udbetaltes  der  Philip  Barstorf,  Grev  Valdemar  Chri- 
stians Staldmester,  fra  Rentekammeret  200*1  Rdl.  til  den  rus- 
siske Rejse,  og  20.  og  21.  Oktbr.  fik  Renteskriveren  Jens 
Andersen  til  samme  Rejse  (i(KX)  og  2(HJ0  Rdl.  (Reutemestr. 
Regnsk.). 

^)  Kasiak,  en  vid,  stakket  Kjortel  (Vidsk.  Selsk.  Ordbog). 


1643.  393 

og  Grev  Valdemar  Christian  have  bragt  Kongen.  Der  kan  mulig 
indrømmes  Johan  Braem  Forlængelse  paa  haus  Hvalfangst-Privi- 
legium, men  lian  kan  ikke  sælge  sin  Havn  til  hvem  han  vil. 
Peder  Vibe  tiygter  for  Krig  fra  Sverigs  Side,  men  Faren  er  næppe 
saa  stor,  om  end  de  Svenskes  Stemning  er  fjendtlig.  Om  Klæder 
til  Grev  Valdemar  Christians  Eejse.  —  Klevenfddtsk  Afskr.  i  Kyl. 
Bibi.,  Kallske  Saml.,  4.,  439. 

Pa  dyn  skriffuelsse  angaendis  ded  Engelske  klede ') 
forholder  ieg  dig  Inted.  Att  ieg  faar  først  betale  den  geld 
heer,  Som  Byskoppen  aff  Brelimen  och  Greff  woldemar 
Christian  haffuer  saat  mig  y,  førend  ieg  tencker  pa  den  y 
danmarck,  aldenstund  den  geld  kommer  ex  alio  Capite 
heer.  At  lohan  Brahm  begerer  at  beholde  hualfangit, 
indtil  Anno  1647  er  forby,  ded  haffuer  syn  beskeen, 
Mens  at  hånd  skulle  ma  selge  hans  haffuen  til  luiem  hånd 
uyl  for  nogle  Hiitter  skyld,  hånd  haffuer  bygd  der,  ded 
gar  Inted  an"-).     Residenten  y  suerrig  er  full  aff  kriig  och 


^)  Jvfr.  ovfr.  S.  387.  389. 

-)  Lige  siden  1618  havde  Johan  Braem  været  knyttet  til  Hval- 
fangsten i  de  nordlige  Have.  .1620  var  han  bleven  en  af 
Direktørerne  i  det  grønlandske  Kompagni.  1624  fik  flere 
kjøbenhavnske  Kjøbmænd  med  ham  som  Formand  nye  Privi- 
legier paa  at  drive  Hvalfangst  under  Grenland  og  Spitzbergen. 
Maaske  var  det  samme  Kompagni,  der  begunstigedes  1630,  da 
der  tilstodes  ham  og  haus  Konsorter  Eneret  i  7  Aar  til  at 
drive  Hvalfangst  paa  Kongen  af  Danmarks  Strømme  under 
Nordland  og  Grønland,  Christiansberg  ug  alle  omliggende  Øer 
undtagen  Island,  et  Privilegium,  som  allerede  under  24.  Maj 
1634  forlængedes  til  at  skulle  gjælde  endnu  i  10  Aar,  „indtil 
man  skrivendes  vorder  Aar  1647",  og  som  da  tillige  udvidedes 
til  hans  Broder  Godert  Braem  og  deres  Arvinger.  Tillige 
bestemtes,  at  deres  Ret  skulde  begynde  med  den  67de  Bredde- 
grad og  gaa  til  Nordpolen  (Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og 
Beskriv.  IV,  220  f.  Norske  Bigsregistr.  VI.  644  f.  Brevene 
1636—40  S.  226  f.).  Det  er  altsaa  dette  Privilegium,  som  øn- 
skedes forlænget  endnu  et  Aar.  1631  haA^de  Brødrene  paa 
„den  grønlandske  Insul"  Christiansberg  tilegnet  sig  en  Havn, 
som  de  kaldte  Kjøbenhavns-Bay,  og  som  de  og  deres  Konsor- 
ter fik  udelukiiende  Bet  til  at  besejle;  ingen  andre  Fremmede 
end  de,  som  tidligere  plejede  at  søge  derhen,  fik  Lov  til  at 
fiske  der  eller  paa  anden  Maade  gjore  sig  Stedet  nyttigt 
(Norske    Bigsregistr.    VI,    345).       Denne    „grønlandske    Insul" 


394  IG43. 

wroe.  som  dog  med  (Judtz  liiolp  ingen  Nød  haffuer,  om 
uy  inted  soft'uer  torienge.  Men«  at  greffuen  tor  siin  Person 
drager  ygennom  Pohlen  och  seude[r]  siit  folck  och  Ihuiaisv 
lienad  Riiga,  ded  uyl  fortryde  dem  meclitig.  Den  Teldt, 
som  pleiier  at  brugis  for  køckenit,  nar  nogit  er  at  gørre, 
den  skal  strax  sendes  hiid.  Tøiiet  til  Gretfuens  liberi/  Er 
sendt  henad  køben:,  Och  kan  klederne  snardt  gørris  ferdig. 
om  Skredderlauyd  y  køben:  uyl  uerre  nogiit  tliitig  deriidj. 
Der  fyndis  En  Designation  herhuos  pa  nogit,  som 
Greffuens  skre  ilder  haffuer  faat  mere,  End  hånd  skulle 
haffue,  som  uyl  haffuis  y  acht.  Vale.  Glyckxborg  den 
15  Septem:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde*). 


332.  15.  Septbr.  1043. 

Til  Peder  Vibe. 

Om  Forholdet  mellem  Sverig  og  Danmark.  Kongen  haaber, 
at  de  Svenske,  hvis  de  ville  angribe  ham,  vare  ham  ad  forinden. 
—   Gch.  Ark. 

Dyn  Skriiffuelse  med  dronningens  Suar  angaendis  fyrst- 
inde alf  Pommerens*  lyffgeding  Och  wiittenbergs  AccJmlc- 
iiiii^  iSaluayuardi'-)  Er  mig  tilhande  kommen,  Och  derhuos 


Christiansberg  er  det  samme  som  Spitzbergen,  opkaldt  efter 
den  danske  Konge,  som  ogsaa  belalede,  at  Kjobenhavns-Bay 
skulde  døbes  om  til  Christianshavn  (Slange  fl.  749.  Jvfr. 
Geograf  Tidsskr.  n,  148  f). 

')  Modtaget  19.  Septbr. 

'•')  Christian  IV  havde  under  14.  Juni  1G43  opfordret  den  svenske 
Regering  til  at  forskaane  Universitetet  i  Wittenberg  for  Kon- 
tributioner  af  og  Indkvarteringer  paa  dets  Gods  under  Krigen 
(Geh.Ark.,  Reg.  27.  Nr.  281),  og  ved  en  Skrivelse  af  2(5.  Aug.  til- 
kjendegav  den  svenske  Regering  sin  Imødekommenhed  overfor 
Kongens  Ønske  og  meddelte  ham,  at  den  havde  udstedt  en 
Salvegarde  for  Universitetet  (Reg.  26,  Nr.  110  a).  Universitetet 
takkede    ved  Skrivelser   af  28.  Juni  til  „Wittramus  (!).   consi- 


1643.  395 

forstunden,  At  dy  gode  herrer  endnu  inted  iiyl  Resoluere 
siig  pa  niyt  Paudt  y  Meckelenborg.  Ded.  dy  der  y  laiidiit 
taler  om  kriig  och  wroe  ymeilom  Riigerne,  dertil  giitluis 
dennom  Ingen  Aarsag,  Mens  iiyl  dy  Endeligen  deran,  da 
habis  ieg,  at  dy  som  Christen  iiarer  oss  ad.  førend  dy  be- 
ginder nogit  aff  importans.  Hiiad  du  huos  dronningen 
skaldt  forrette,  ded  Erfahrer  du  aff  huosføiede  Skriiffuelse  ^). 
Ded  uyl  mueligdt  inted  behage  dii  Suenske,  at  greffuen  for 
syn  Person  Reiisser  Igennom  Pohlen. 

Naar  du  uyldt  lade  mig  nogiit  uyde  om  44=  eller 
ander,  da  haffuer  du  anleiiding  Noek  dertiil,  Om  du 
Ellers  uyldt  følge  densamme  och  see  ret  tiil. 

Glyckxstadt  den  15  Scptem:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:    -1  M:  M:  wiibe. 


333.  17.  Septbr.  1043. 

Til  Christeu  Thomeseu  Sehested. 

Om    Besættelsen    af  det    theologiske    Professorat    i    Soro.    — 
Gch.  Ark. 

Eptherad  leg  skreff  dig  siist  Om  den  Theologo,  som 
Er  bleffuen  Superintendent  y  ded  hirstendom  Lyneborg  -'), 
Da  haffuer  leg  ladit  Erfahre  huos  Hoft'predikandten  Heer-''), 


liarius  regis  Daniæ",  og  af  4.  Oktbr.  til  Kongen  selv  denne  for 
hans  Virksomhed  (Aug.  Buchneri  Epistolæ  II,  Dresdæ  1680, 
S.  52  ff.  57  tf.). 

')  Der  menes  sikkert  Skrivelsen  af  14.  Septbr.  til  Peder  Vibe, 
hvorefter  han  skulde  anmode  den  svenske  Regering  om  at 
give  sine  Officerer  i  Lifland  Ordre  til  at  være  Grev  Valdemar 
Christians  Folk  behjælpelige,  naar  de  kom  dertil  (Geh.  Ark.. 
Reg.  27,  Nr.  281). 

■■^j  Peter  Rehbinder,  f.  1()09  i  Lybek,  var  siden  1(541  .Saperintoji- 
dent  i  Lyneborg  og  forestod  dette  Embede  til  sin  Død  1G71 
(Moller,  Cimbria  lit.  I,  535).  Han  er  ikke  omtalt  i  noget  nu 
kjendt  ældre  Brev  af  Kongen. 

^)  Johan  Rotloben. 


396  1643. 

Om  band  Ingt-n  wiiste,  som  iiuin  kunde  fk.  Da  haffuer 
band  Suarid  dod,  som  bediuos  lyndis V),  ocb  er  der  l)ud 
Eptber  samme  Mand. 

Naar  baud  kommer,  ocb  band  uyl  hide  siig  disponere 
til  ded,  som  man  begerer,  Da  kan  band  letteligen  for 
wyiidter  komme  tyl  Soer.  Vale.  Glyckxborg  den  17  Hep: 
Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:  Cljanseleren  II:  Cbristian  Tommissen  til 
bande. 

334.  18.  Septbr.  1043. 

Til  Korlits  UJfeldt. 

Kongen  sender  ham  en  Toldrulle  og  Axel  L'rups  Bemærk- 
ninger til  Kanslerens  Forslag  om  den  Skat,  der  skulde  udredes 
at'  Bønderne  under  Christianspris.  —  Klevenfeldtsk  Afskr.  i  Kyl. 
Bibi.,  Kallske  Saml ,  4.,  438. 

Herbuos  baftuer  du  tolrulden  at  Emfange,  som  du 
sende  mig  biid.  sa  ocb  den,  ieg  der  eptber  haffuer  skreft- 
ueu-).     Der  fyndes  ochsa  herbuos.  buad  axel  wrup  haffuer 


')  Paa  en  indlagt  Seddel  er  skrevet  folgende  med  en  fremmed 
llaand:  „Doet.  Corvinus,  gewesener  Pastor  der  liauptkirchen 
in  Dantzig,  Nun  mehr,  alss  Ich  aus  etliclien  Schreiben  ver- 
nommen,  in  Liibeck,  Ist  dem  hern  Doctori  Fabricio  sehr  wohl 
bekaudt."  Johannes  Corvinus  (Råbe)  fra  Meklenborg,  £  1583. 
var  Præst  ved  Mariæ  Kirke  i  Danzig  fra  1618  til  1643,  da  han 
paa  Grund  af  sine  mange  Stridigheder,  saavel  theologiske  som 
verdslige,  blev  afsat  af  Magistraten.  Han  drog  derefter  til 
L3'bek,  hvor  han  levede  som  Privatmand  til  sin  Død  1646 
(Moller,  Cimbria  lit.  II,  151  ff.).  Den  Dr.  Fabricius,  som  an- 
gives at  vide  Besked  om  ham,  er  vel  snarest  Livlægen  Jakob 
Fabricius,  som  ogsaa  var  fra  Meklenborg.  Bes\'ndei'ligt  er 
det,  at  Kongen  paa  dette  Tidspunkt  er  saa  ivrig  tor  at  se  sig 
om  efter  Kandidater  til  Professoratet  i  Sorø,  da  han  jo  nylig 
havde  udtalt  Ønske  om  at  faa  Dr.  Botsack  fra  Danzig  (S.  3<S() 
og  383  f.),  og  denne  endnu  ikke  havde  sendt  Afslag  (se  Brevet 
af  20.  Novbr.  1643).     " 

■-)  I  Følge  Sjæll.  Tegn.  XXVIII.  102  fik  Korfits  Ulfeldt  27.  Septbr. 


1043.  B97 

suarit  pa  deel,  som  Chandseleren  formendte,  at  Bønderne, 
som  ligger  vnder  Christianpris,  skulle  legge  ud  til  contri- 
hutionen.  Mig  synes,  at,  fynder  dii  ingen  anden  Rad  til 
Penge  End  huos  Bønderne,  da  faar  dy  bye  lenge,  førend 
dy  faar  der  Penge.  Pengen  uyl  y  Landkysten,  dy  ma  och 
komme,  huorfra  dy  kan  ').  Vale.  Glycksborg  den  18  Scp: 
Anno  1G43. 

Christian. 

Ufl skrift:     Riigens  Iloffmoistcr  till  hånde. 


335.  •  24.  Septbr.  l(ii:i 
Til  Tolderne  i  Snildet. 

Om  IT.lbetaling  af  .6000  Rdl.  til  Korfits  Ulfeldt.    —    Geli.  Arie, 
Bilag  til  Sundtoldrcynslc.  1643. 

ToUerne   y    Sundit  skal    lade    Kiigens   Hoffmeister   be- 
komme Sex  tussind  Riix  daler,  Naar  hånd  dem  begehrer'-). 
Glycksborg  den  24  Septem:  Anno   1043. 

Christian. 

336.  Omtr.  25.  Soittlu-.  l(i4H. 
Til  Otte  Brockenhniis. 

Der  skal  skrives  til  Gesanrlterne.    som    ere  befalede  at  drage 
til  Rusland,  at  der  bliver  sendt  dem  et  Sølvservice  som  Gave  til 


tilsendt  en  Toldrulle,  som  han  skiilde  lade  forkynde  i  sit  J. en 
(Møen)  og  i  Kjøbenhavn. 

')  Under  29.  August  havde  Korfits  Ulfeldt  og  Christen  Thomasen 
Sehested  faaet  Brev,  at  da  Kronens  Tjenere  under  Christians- 
pris  resterede  med  en  anselig  Sum  Penge  til  Landkisten,  som 
de  ikke  kunde  betale,  skulde  denne  Sum  for  denne  Gang  be- 
tales af  Riget  (Sjæll.  Tegn.  XXVIII,  74).  Jvfr.  Brevene  af 
12.  og  24.  Oktbr.  1043.  Om  Kronens  Forhold  til  Christianspris 
se  Molbechs  Udgave  af  Christian  IV's  Breve  I,  469  f  og  Kon- 
gens Forsikring  til  Rigsraadet  af  24.  Api'il  1G;j2  (Brevene 
1632—35  S.  17). 

■-)  Korfits  Ulfeldts  vedlagte  Kvittering  paa  de  6(XJ0  Rdl.  er  dat. 
Kjøbenhavn  9.  Okt.  1643. 


398  1643. 

Storfyrsten  og  hans  Datter,    og  der  skal  skrives  til  en  Lensmand 
i  Norge  om  at  lade  hugge  3(H)  Egetræer.  —  Geh.  Ark. 

Et  breff  tyl  gesandterne,  som  Er  befahliit  at  drage 
henad  Muskou,  at  man  dem  tilskycker  Nogle  Packfoder 
med  Sylbergeskiir,  Huoraff  halffpardten  skall  pr§sentcris 
grodtfiirsten  Och  den  anden  pardt  grodtfiirstens  datter, 
Naar  gud  uyl,  at  Bylagerit  skal  aelehreris  ^).  Naar  tyden 
Er.  att  dedsamme  skall  offuerleffueris,  daa  skall  ded  haffues 
y  acht,  att  ded  skeer  ued  mange  folck  pa  den  Riissiske 
maner. 

Et  Breff  tyl  den  lensmand  y  Norrie.  udi  huiis  lehn 
Egiitømmer  Er  at  bekomme,  Att  hånd  lader  tyl  myt  behoft' 
y  wyndter  hugge  300  Riinge  Eger.  som  Er  Ett  korter  y 
kandten,  Och  dem  ued  myne  skiib  hiidsende  -). 

Udskrift:     Otte  Brockenhus  til  hånde. 


337.  28.  Septbr.  1044. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  nogle  beslaglagte  engelske  Skibes  Ladning  og  Behand- 
lingen af  Skibsfolkene.  Solvtøj.  som  Gesandterne  skalle  have  med 
sig  (til  Rnsland),  oversendes.  En  Smedesvend  skal  snarest  skaffes 
over  til  Gliickstadt.  —  fich.  Ark. 

Wdaff  dyn  skriffuelse,  mig  ued  lakeiien  til  hånde 
kommen,  haffuer  leg  fornommen  dii  Arresterede  Engelske 
skiibis  lading.  Som  sig  dog  uden  thuilfuel  nogit  høiier  uyl 
beløbe,  Inden  dy  ganske  Erre  lossiit.  Ded  Engelske  folck 
ygennom   benken,    som   pa  samme   skiib  fyndis,    Bør  inted 


')  En  Fortegnelse  over  de  Gaver,  som  Valdemar  Christian  og 
Gesandterne  tilbode  den  russiske  Storfyrste  28.  Januar  H;44, 
findes  i  et  Flyveskrift  med  Titel:  Moscovitische  Tijdingen, 
Extraot  schrijven  uyt  de  Sclianse  te  Nyen  de  Dato  den  26. 
April  nieuvpen.  ofte  den  IC).  April  onden  Stijl  1(544.  Graven- 
hage  1644. 

'')  Kongebrevet  herom  til  Palle  Rosenkrands,  Lensmand  over 
Agdesiden,  er  af  25.  Septbr.  1643  (Norske  Rigsregistr.  A'III,  2'J6). 


1648.  399 

anderledis    at    traderis,    End    som    tractamentit    pa    myne 
folck  falder  y  Engeland  ^). 

Denne  breffiiisser  fører  Nu  ded  Sylbergeskiir  fram, 
som  gesandterne  skal  haffue  med  siig.  Ocli  skal  ded- 
samme  sa  Indpackit  dennom  tilstyllis  Med  ded  lieiliuos- 
foiiedp  Breff,  Hnorudi  dcsiynafionen  pa  Sylbergeskiirit 
fyndis.      Vale.     Glyckxborg  den  ;28  Septem:  Anno   l(i48 

Christian. 

Den'-)  Smedesuend,  som  lix  antagen  at  Boe  heer,  skal 
forstrockis  med  Penge  och  sendis  liiid  med  første  leiilighed. 

17 d skrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


338.  29.  Septltr.  1G4:]. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Instrux  for  Gesandterne  (til  Rusland)  sendes.  Peder  Viljo 
skal  anholde  hos  den  svenske  Regering  om  Pas  for  Grev  Valdemar 
Christians  Folk  gjennem  Lifland   og   lægge  Mærke   til,   livorledes 


')  Hvad  her  sigtes  til,  fremgaar  bl.  a.  af  to  Indlæg  fra  det  en- 
gelske Parlaments  Gesandter  til  Christian  IV  at  18.  og  2iJ. 
Decbr.  lG4o  (England  Nr.  49).  Kongen  klagede  nemlig  dels 
over  Fornærmelser  mod  Kortits  Ulfeldt  paa  hans  Sendelse  til 
England  1642,  dels  over.  at  et  kongeligt  dansk  Skib,  der  var 
ladet  med  Ammunition,  var  blevet  beslaglagt  ved  den  engelske 
Kyst.  Med  Hensyn  til  det  før.ste  Punkt  gjorde  Gesandterne 
gjældende,  at  den  Person  i  Ulfeldts  Følge,  som  var  bleven 
anholdt,  var  en  født  skotsk  Undersaat,  som  var  beskyldt  for 
vitterligt  Forræderi,  og  at  de  Krænkelser,  som  skulde  være 
Ulfeldt  personlig  tilføjede  af  Oberst  Hotham  og  andre  Officerer 
i  Parlamentets  Tjeneste,  vare  dette  ubekjendte.  Hvad  Skibet 
angik,  havde  man  ikke  troet,  at  det  var  Kongens  Skib,  da 
det  vilde  bringe  Ammunition  til  Parlamentets  aabenbare 
Fjender  i  Newcastle.  —  I  John  Poleys  Indlæg  til  Christian  IV 
af  21.  Oktbr.  1643  findes  en  Opfordring  til  ham  om  ikke  at 
laane  Øre  til  de  Gesandter,  som  Parlamentet  siges  at  ville 
al'sende  „pro  excusanda  arrestatione  vel  potius  latrociuio 
commisso  circa  navem  S.  R.  Mtis  vestræ  armis  et  ammunition« 
onnstam"  (Geh.  Ark.,  England  Nr.  49  b). 

'■')  Efter.skriften  findes  paa  en  løs  Seddel. 


400  1643. 

dette  Andragende  optages.  Kongen  er  stemt  for,  at  der  gaas 
frem  med  Strenghed  mod  en  Præst,  og  han  mener,  at  det  var 
bedst,  om  ingen  kunde  blive  viede,  som  ikke  havde  Attest  om  at 
kjende  Katekismus.  Salvius  skal  være  kommen  tilbage  til  Ham- 
borg, men  den  spanske  Gesandt  formodes  at  være  død  paa  Vejen, 
hvorfor  Kongen  har  Lyst  til  at  kalde  sine  (iesandter  hjem.  — 
Geh.  Arie. 

Aff  dyn  skriffuelse  hali'uer  ieg  dyt  betenckende  om 
myne  gesandters  Inst[r]uctions  Indhold  forstanden,  Som 
herhuos  Mutatis  mutandis  ferdig  framskickis  ^).  Den  Aller- 
høiieste  giffue  syn  Nåde  dertil,  at  altyng  ma  begindis  och 
Endis  Hans  aller  helligste  Naffn  til  loff,  priis  och  Ehre 
Och  disse  Kiiger  och  lande  tyl  gode. 

Peder  wiibe  Er  befaliit  at  holde  au  huos  Regeringen 
Om  En  Paas  for  greffuens  folck  ygennom  Lyffland"').  Som 
uyl  komme  Chanseleren  Oxenstern  wnderlig  for,  ysønder- 
lighed  nar  hånd  fornemmer,  at  gretfuen  med  gesandterne 
och  herremenden  gaar  Igennom  Lyttouen.  Och  forlengis 
mig  at  Erfahre,  hiiad  Mytier  der  uyl  falde,  Nar  Peder 
wiibe  Erlanger  beskeeu  derpå.  leg  haffuer  med  stor  Hiid 
befahliit,  at  hånd  skal  giiffue  acht  derpå. 

At  uorris  Byssper  och  Theologi  Er  y  den  mening  om 
den  fyne  penitens  Prest,  som  du  skriiffuer,  ded  uar  alfor 
nådig  for  hannem.  Mens  myn  mening  Er,  at  bøddelen  bør 
at  Riift'ue  hans  tunge  aff  hans  halss,  huormed  hånd  satyt 
och  offte  forargit  syne  tilhører  med,  Tii  ieg  ned  inted, 
huad  der  kunde  siigis  groffuer  End  ded,  som  den  kompan 
wden  ophør  sagdt  haffuer  ■^).     Ded  haffde  uerrit  den  Straff 


')  Instruxen  tor  Oluf  Parsberg  og  Sten  Bilde  er  af  29  Septbr. 
(Fridericia,  anf.  Skr.  II,  320). 

■')  Jvfr.  ovtr.  S.  395. 

^)  Jørgen  Lavritsen  Friis,  Sognepræst  i  Sevel  (Ribe  Stift),  var 
1(;42  paa  Landemodet  i  Varde  bleven  dømt  til  at  miste  sit 
Kald  paa  Grund  af  det  Anstød,  han  havde  vakt  ved  sine 
Angreb  paa  Anger  og  Bod  og  sin  stærke  Hævdelse  af  den 
ved  Daaben  tilsagte  Syndsforladelse.  Da  han  ikke  vilde  finde 
sig  i  denne  Dom,  men  indankede  Sagen  for  en  hojere  r)omstol, 
fik  Biskop])erne  og  de  theologiske  Professorer  Befaling  til  at 
træde    sammen    i   Kjobenhavn    i  Septbr.    1643   for    at    atgjøre 


1643.  401 

uerdt,  du  skriiffuer  om,  Om  man  liaffde  kund  beuysse 
hannem  Oftuer,  at  hånd  haffde  Sagdt  ded  Engang.  Silden 
leg  haffuer  uerrit  her,  da  Er  ded  fallen  mig  Ind,  At  ded 
skulle  gørre  den  gemene  mand  flyttiger  tiil  at')  lere  derris 
børne  lerdom.  End  nu  skeer,  Nar  Presterne  inted  ma  lysse 
for  nogen  til  Echteskab,  som  inted  hatfuer  Prouystens  testi- 
monium^ at  dy,  som  hånd  lysser  for.  Er  ferdig  y  derris  Cathe- 
chisnio,  Tii  bliffuer  der  for  den  skyld  En  eller  thu  holdt 
fra  copulaiiorwn,  Indtil  dy  kan  ded,  dy  bør  at  kunde,  dy 
skal  uerre  tygange  banger  derfor  End  for  nogit  andiit,  som 
paleggis  kunde. 

Der  kam  En  fra  Ham:  ygar,  som  sagde  for  uyst,  at 
Saluius  uar  kommen  diid  Igen  -').  Den,  som  skulle  komme 
aff  Spannien,  den  Kr   uyst  død  pa  weiien  •^),  Saat  leg  seer 


Spørgsmaalet.  2H.  Sept.  forhandledes  Sagen,  og  man  kom  der 
til  det  Resultat,  at  han  overhovedet  var  uværdig  til  at  be- 
klæde noget  Læreembede  i  Kirken,  og  at  det  var  ønskeligt,  om 
Kongen  vilde  paalægge  ham  at  tilbagekalde  sine  \'ildfarelser 
oft'entlig,  hvis  han  vilde  blive  boende  her  i  Landet.  Kongen 
stadfæstede  Dommen,  og  da  Jørgen  Friis  ikke  vilde  gjenkalde 
sine  Meninger,  fordi  han  ikke  var  bleven  overbevist  af  sine 
Modstandere,  kastedes  han  i  Fængsel  i  Blaataarn,  hvilket  det 
følgende  Aar  skærpedes  til  Arbejde  paa  Bremerholm.  Efter 
et  Aars  Forløb  blev  han  dog  paa  manges  Forbøn  sat  i  Frihed 
og  drog  til  Udlandet.  (Kongebrev  til  Niels  Vind  af  24.  Oktbr. 
1(348.  Sjæll.  Tegn.  XXVIIL  104.  Danische  Bibliothec  II,  209  ft. 
Pontoppidan,  Annales  eccles.  Dan.  IV,  335  tt.  Engelstoft  og 
Møller,  Hist.  Caiender  III,  225  ff.  Helveg.  Den  danske  Kii-kes 
Hist.  efter  Reform.,  2.  Udg.,  I,  399  if.  Kongens  Brev  af  28. 
Juni  1644.) 

')  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 

'-)  Rygtet  for  vistnok  med  Usandhed.  Johan  Oxenstjerna  og 
Salvius  skulde  repræsentere  Sverig  paa  Kongressen  i  Osna- 
briick,  og  de  havde  ogsaa  begivet  sig  afsted.  men  vare  ikke 
komne  længer  end  til  Minden,  hvor  de  foreløbig  gjorde  Holdt 
og  sendte  Schering  Rosenhane  til  Osnabriick.  Først  17.  Novbr. 
kom  ogsaa  Salvius  derhen,  medens  Oxenstjerna  blev  tilbage 
i  Minden  (Slange  S.  1177  f.  Fridericia,  Danm.  vdre  polit.  Hist. 
II,  337). 

')  16.  Oktbr.  kom  de  spanske  Gesandter  til  Miinster  (Slange 
S.  1178). 

26 


402  1643. 

inted,    huortil   myne    skal   ligge    der  forgeffuis   och    fortere 
penge.     Valc.     Glyckxborg  den  29  Sej):  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:      Chanseleren    H:    Christian    Tommissen    til 
hånde. 


339.  Septltr.  1043. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  OversendeJsen  af  nogle  Heste  til  Rusland  som  Gave  til. 
Stoi'fyrstens  Son,  hvilke  ikke  kunne  komme  før  det  følgende 
Foi'aar.  Kongen  sender  nogle  Smykker,  der  ere  bestemte  for 
Grev  Valdemar  Christians  Brud.  —  Langebelcs  Afskr.  (efter  Ojitj 
hos  Kleccnfeldt  1770)  i  Kgl  Bibi,  Ny  Icgl.  Saml,  4.,  980. 

Eptherdi  man  inted  kan  fa  Sadel  och  Tøy  ferdig  til  dy 
ganger,  som  Grodtiiirstens  Søn  skulle  sendis,  da  kan  man 
sig  imod  Gesandten  Petro  Marselio  vndskyldige,  at  ded  nu 
inted  skeer,  fordi  leg  pa  forarit  achter  at  sende  Grodt- 
fiirsten  nogle  Heste .  med  huilcke  samme  Ganger  skal 
komme  '),  Ty  ieg  er  nys  derpå,  at  Prindtzen  inted  haffuer 
sådan  Sadel,  som  tyener  til  en  ung  Herre.  Och  epthersom 
ieg  haffuer  loffuit  Greff  woldemar  Christian  et  carchenet, 
item  thuende  Armeband  och  thuende  Ørgeheng  til  hans 
frøeken,  Da  sender  ieg  dig  samme  Stycker  nu  herhuos, 
Huilcke  du  huos  dig  skaldt  beholde,  indtil  hånd  begerer 
aff  dig.  at  du  om  samme  Styck  mig  uylle  errindre.  Vale. 
Glyckxborg  den         Sept:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


')  I  den  S.  3V»8  nævnte  Fortegnelse  anføres  „G  schooue  hruj'ne 
Wagen-Peerden,  mat  haer  Deeken  met  zijde  geborduyrt". 
Jvfr.  ovfr.  S.  4J89. 


1643.  403 

340.  4.  Oktbr.  1643. 

Ordre  om  Udbetaling  af  forskiellige  Pengesummer').  —  Gch. 
Arie.,  Bilag  til  Kielcr  Omslags  Mcynsk.  1644. 

Glyckxburg  den  4  Ocfo:  Anno  1643  Ist  diisses  be- 
fohlen  uy  Obeugemeldet  zu  bezahlen.  Hiibei  sollen  gezehlet 

werden  dem  ErdtzbiskojDpen 2000     dl. 

vndt  Antlioni  feyst 2300'-)  dl. 

Christian. 

341.  8.  Oktbr.  1643. 
Til  Korflfs  Ulfeldt. 

Kongen  har  sluttet  Handel  med  en  Kjøbmand  i  Hamborg  om 
Leverance  af  400)  Musketter  inden  Vintei'en.  —  Klereiifcldtsk  Afskr. 
i  Kgl.  Bibi,  Kallske  Saml,  4.,  438. 

Du  uest  dig  nocksom  at  Erindre  at  haffne  skreffuit 
mig  tiil  om  gewehr  tyl  Landtfolckit  at  bringe  tilueiie'^), 
Huorfor  ieg  haffuer  nu  handlet  med  Albret  Baldzer  Berns 
om  fiire  tiissind  tolffpundige  ^1  Musketter,  Som  hånd  Inden 
wiindther  y  køben:  skal  lefiuere  och  dem  lade  beskiide. 
Och  Eptherdi  med  hannem  Er  giiordt  køb,  sa  at  hånd  skal 
haffue  3  Riixdaler  for  Styckit,  da  uyl  der  tenckis  pa 
Penning   at   betale    dem   med.     Ded   stod  hårdt,    at    hånd 


')  Dette  er  skrevet  paa  Foden  af  et  Aktstykke,  som  først  an- 
giver, hvad  der  er  indkommet  og  kan  indkomme  før  Omslaget, 
tilsammen  224,770  Edl.,  og  dernæst  opfører  en  Række  Poster, 
som  kunne  betales  heraf,  tilsammen  216,176  Edl.,  altsaa  med 
et  Overskud  af  8594  Rdl.  Blandt  de  Personer,  hvem  der  skal 
udbetales  Penge,  opføres  ogsaa  Juvelereren  Anton  Feust  med 
et  Par  større  Summer  (ialt  30,198  Rdl.). 

'■*)  Tallet  er  ikke  ganske  sikkert,  da  der  er  rettet  ved  det. 

•')  Jvfr.  ovfr.  S.  3S7. 

')  Naturligvis  angiver  dette  ikke  Kuglens  Vægt.  Skulde  derved 
mulig  forstaas  Musketternes  egen  Vægt  (hvorom  Oplysninger 
savnes  i  Følge  Blom,  Kristian  IV's  Artilleri  S.  79)? 

26* 


404  1643. 

uylle   leffuere   dem   for  ded  køb  y  køben:     Vale.     Glyckx- 
borg  den  8  Octob:  Anno  1G43. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


342.  8.  Oktbr.  1043. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Der  skal  udbetales  Vognleje  tor  to  Saddeler  til  Gi-ev  Valdemar 
Christian.  —  Geh.  Ark. 

Denne  breffuisser  skal  wogenleiien  for  thuende  Sadeler, 
som  greff  woldemar  Christian  skal  haffue,  Betalis. 
Glyckxborg  den  8  Octo:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  till  hånde. 

343.  12.  Oktbr.  104B. 
Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

De  Svenske,  som  klage  over  Admiralitetet,  kunne  møde  i 
Odense  for  Rigsraadet.  Da  der  medgaar  mange  Penge  til  Ge- 
sandterne i  Osnabriick,  bør  nogle  af  dem  for  en  Tid  vende  hjem. 
Eigsraadet  skal  overveje  Midlerne  til  at  dække  disse  Udgifter  og 
til  at  betale  en  Gjæld  til  Landkisten  i  Hertugdømmerne.  En  Sag 
mod  Bispens  Hustru  i  Aarhus  skal  undersøges  og  straffes  uden 
Lempe.  —  Geh.  Ark. 

Dy  offuerskiickede  Breffue  sendis  nu  vnderskreffuen 
tilbage  igen.  Dii  Suenske,  som  besuerger  sig  offuer  Ad- 
miraUtetit^).  dy  kan  befahliis  at  møde  y  Ottense  tiil  Claus 
Seestedtz  bryllup  -1,  tyl  huilcken  tyd  Riigens  Raad  diidhen 
kallit  Er,  och  leg,  om  gud  uyl,  ochsa  kommer. 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  371  og  Nrr.  353  og  354. 

')  Som  anført  i  forrige  Bind  S.  11  ægtede  Klavs  Sehested  Chri- 
stence  Lindenov. 


1643.  405 

Aiigaendis  myiie  gesandter  til  Ossnabrig,  da  haffuer 
ded  aldrig  uerrit  myn  mening,  at  dii  gelerdte  Raad  tillige 
med  Riigens  Raad ')  skulle  drage  derfra,  Mens  for  bekost- 
ningen skiild  skulle  den  Ene  paardt  Ad  tempus  Retirere 
sig,  Tii  der  Er  allerede  gangen  83.S9  Riix  daler  med,  Om 
huilcken  udgiifft  der  uyll  taliis  Nu  y  Ottense,  Tii  der 
fyndis  icke  altiid  myddel  y  kammerit  at  forncre  sa  mange 
Penge,  som  tiil  sligge  Ertraordinarj  vdgiiffter  medgaar. 
Vdi  Hige  made  uyl  der  talis  om  penge,  som  Riigit  er 
skiildig  y  landkysten  for  ded  godtz,  som  ligger  under 
Christianpriis,  ty  leg  kreffuis  huer  dag  for  di  penge-). 

Huad  der  taliis  om  Byspens  kuynde  y  Århus,  ded 
haftuer  lenssmanden  sammestedz  berettid  mig  heer,  huorfor 
hånd  aff  mig  bade  Mundtlig  och  skriifftlig  Er  befahliit  at 
tale  pa  sagen,  sauyt  hånd  kan  med  retten  gørre  '*).     Hånd 


')  De  „lærde"  Raader  o:  Dr.  Christoffer  von  der  Lippe  og  Dr. 
Lorens  Langermann  i  Modsætning  til  Rigsraaderne  Just  Hog 
og  Gregers  Krabbe. 

■-)  Jvfr.  Brevet  Nr.  334. 

^)  Biskoppen  i  Aarhus  Dr.  Morten  Madsen  var  gift  med  Kirsten 
Johansdatter.  en  Datter  af  Borgmester  Johan  Villumsen  i 
Helsingør  og  en  Datterdatter  af  Tolderen  sammesteds  Frederik 
Leiel.  Blandt  andre  Bøi*n  hav  le  de  en  Datter  ved  Navn 
Abelone,  der  —  efter  Sigende  1041  —  ægtede  Præsten  og 
Kanniken  M.  Christen  Nielsen  Bonde  eller  Bundz  i  Aarhus. 
Disse  fire  Personer  indvikledes ,  som  det  synes  ved  onde 
Menneskers  Bagtalelser,  i  en  højst  uhyggelig  Sag,  idet  Rygtet 
beskyldte  Præsten  for  at  have  staaet  i  et  utugtigt  Forhold  til 
Svigermoderen,  et  Rygte,  som  skal  have  lagt  Biskoppen  i 
Graven.  Han  døde,  49  Aar  gammel  (Gravskriften  siger  47, 
s.  Pontoppidan.  Marmora  Dan.  II  89.  Pontoppidan.  Annales 
eccles.  Dan.  III,  173),  17.  Oktbr.  1643  (i  Følge  Sønnens  Op- 
givelse 16.  Oktbr..  s.  Hiibertz,  Aktstk.  vedk.  Aarhus  II,  136). 
og  selve  dette  Dødsfald  forøgede  de  onde  Rygtei-,  idet  man 
endogsaa  beskyldte  hans  Enke  for  ved  Trolddom  at  have  be- 
virket hans  Sygdom.  20.  Septbr.  1643  var  der  udgaaet  et 
Kongebrev  til  Lensmanden  i  Aarhus,  Erik  Grubbe,  i  An- 
ledning af,  at  der  paa  den  til  Domkirken  i  Aarhus  hørende 
Kirkegaard  var  blevet  fundet  et  ombragt  Menneskefoster;  thi 
da  han  havde  angivet,   at  Sandemændene,  der  vare  krævede  for 


406  1643. 

berettede  mig  Iblandt  andiit,  huor  høiit  at  Byspen  y  hans 


at  udfinde  den  Skyldige,  ikke  liavde  tilstrækkelig  Tid  hertil, 
forundtes  der  dem  nu  en  Frist  af  18  eller  flere  Uger  for 
bedre  at  kunne  opdage  Barnets  Banemand,  ligesom  det  paa- 
lagdes  ham  selv  med  største  Flid  og  Iver  at  drive  paa  Sagen 
og  erkyndige  sig  om  Vidnesbyrd  (Jydske  Tegn.  XI,  71,  jvfr. 
Geh.  Ark..  Topogr.  Saml.,  Aarhus  Nr.  83).  Det  fundne  Foster 
ansaa  man  i  Almindelighed  for  Bispindens.  og  som  Fader  til 
det  udlai^de  man  hendes  Svigersøn  17.  Novbr.  1643  fik  Erik 
Grubbe  Befaling  til  at  tage  Borgen  for.  at  M.  Christen  Nielsen 
vilde  blive  tilstede  og  svare  til  Tiltale,  eller  i  modsat  Fald 
lade  ham  indsætte  i  Blaataarn,  og  samme  Dag  udgik  der 
Ordrer  til,  at  Prædikestolen  skulde  forbj'-des  ham,  og  at  den 
Præst,  som  havde  berettet  den  syge  Bispinde,  skulde  bevæges 
til  at  aabenbare.  hvad  hun  havde  betroet  ham.  Lensmanden, 
der  med  synlig  Iver  tog  sig  af  Sagen,  sendte  strax  M.  Christen 
til  Kjøbenhavn  trods  Tilbud  om  at  stille  Borgen,  men  i  Kje- 
benhavn  vilde  man  ikke  have  ham  og  skikkede  ham  derfor 
tilbage  til  Jylland  med  Paalæg  til  Lensmanden  om  at  passe 
godt  paa  ham  og  ligesaa  paa  Bispens  Enke.  at  hun  ikke  tog 
sig  af  Dage  eller  undkom,  et  Hverv,  som  Erik  Grubbe  ud- 
førte saa  skrapt,  at  det  maatte  befales  hani  at  vise-M.  Christen 
større  Hensyn.  Imidlertid  var  Sagen  bleven  overgiven  til 
de  jydske  Landsdommeres  Undersøgelse,  men  kort  efter  skete 
det  Ijendtlige  Indfald  her  i  Landet,  og  derved  sN^es  man  at 
have  faaet  andet  at  tænke  paa,  saa  at  Eegeringen  i  Novbr. 
1(544  maatte  spørge  om.  hvor  vidt  man  var  kommet.  To  Aar 
senere  var  man  endnu  ikke  naaet  til  Ende  dermed,  thi  da 
skulde  der,  efter  a^  Vidnerne  vare  forhørte  af  Landsdommerne, 
udtages  Nævninger.  Endelig  1647  faldt  Dommen,  der  domte 
M.  Christen  fra  hans  Embede,  medens  Sagen  for  hans  Sviger- 
moders Vedkommende  ikke  blev  afgjort,  før  hun  under  den 
følgende  Konge  opnaaede,  at  den  optoges  paa  ny.  Den  af- 
satte Præst  og  Bispinden  bleve  vel  forvarede  hentede  over 
til  Kjøbenhavn  og  indsatte  paa  Slottet,  og  i  Juni  1649  fældedes 
Herredagsdommen,  lydende  paa,  at  Bispinden  burde  være  fri 
for  Tiltale.  Hun  levede  endnu  i  mange  Aar  og  døde  1672  i 
Kjøbenhavn.  Etter  dette  Sagens  Udfald  skulde  man  synes, 
at  ogsaa  Dommen  over  M.  Christen  Nielsen  maatte  være  om- 
stødt, men  det  var  dog  ikke  Tilfældet,  rimeligvis  fordi  den 
har  været  —  i  al  Fald  til  Dels  —  begrundet  paa  andet ;  det 
lader  til,  at  Klagen  bl.  a.  er  gaaet  ud  paa,  og  næppe  uden 
Føje,  at  han  inden  sit  Bryllup  har  staaet  i  utilladeligt  Forhold 
til  sin  egen  Kone  Cjvfr.  Hiibertz,  Aktstk.  vedk.  Aarhus  II,  133). 


1643.  407 

Egen,  bans  fruiis ')  och  aiulre  folckis  påhør  torsoer  sig 
aldrig  at  uylle  giifi'iie  siin  datter  til  den  prest,  som  for- 
menis at  uerre  fader  tiil  ded  barn,  som  dy  nu  dragis  om, 
Och  siiden  faa  dage  derepther  kam  selffuer  op  pa  garden 
tiil  hannem  och  bad  ham  til  festenøllit. 

leg  thuiffler  inted,  at  man  io  med  tyden  kommer  ret 
under  wehrit  dermed,  Mens  du  skaldt  se  dyn  Avnder,  huor 
dy  skal  dreye  sagen.  Inden  den  kommer  ret  for  en  dag, 
ty  ded  uyl  ga  ud  offuer  Ehre.  lyff  och  godtz.  Ded  er 
høy  tyd,  at  man  holder  en  band  derhuos,  ty  ieg  kender 
kruddit.  Maa  den  ene  suerge  siig  om  Meen  och  den  anden 
lebre.    at  man   behøffuer   ingen  penitens-),    och   dy   skulle 


Idet  man  dog  nu  overhovedet  fra  Regeringens  Side  stillede 
sig  venligere  overfor  den  forfulgte  Familie,  forelagdes  der 
det  tlieologiske  Fakultet  det  Spørgsmaal,  om  det  kunde  til- 
lades M.  Christen  atter  at  faa  Præstekald.  Fakultetets  Svar 
kjendes  ikke.  men  1652  udnævntes  han  til  Kannik  og  Lector 
theologiæ  ved  Gj^mnasiet  i  Christiania.  Her  døde  han  1G79. 
Som  de  Mænd,  der  havde  staaet  bag  ved  og  sat  den  hele 
Sag  i  Crang,  ledede  af  Hævnfølelse,  nævner  man  selve  Lens- 
manden Erik  Grubbe  og  Klokkeren  i  Aarhus,  den  bekjendte 
Litterat  Hans  Hansen  Skaaning,  hvis  1650  udgivne  Digt 
„Kattenes  Eettergang  med  Hundene",  denne  „hjemlige  Skarn- 
agtighed", som  N.  M.  Petersen  (Bidrag  t.  d.  danske  Lit.  Hist. 
III.  6(J4)  kalder  det.  skal  indeholde  Stiklerier  mod  Biskoppen 
og  hans  Familie.  Med  en  vis  Tilfredsstillelse  har  Traditionen 
i  de  Ulykker,  der  overgik  disse  to  Mænd  og  deres  Alkom, 
set  en  straffende  Nemesis.  (Pontoppidan,  Annales  eccles. 
Dan.  III,  171  f.  Zwergius,  Det  Siellandske  Clerisie  S.  554  ff. 
Giessing,  Jubel-Lærere  II,  2,  332  ff.  Hertel,  Beskriv,  over 
Aarhuus  Domkirke  II,  395  ff.  Budstikken  III,  435  ff.  Hiibertz, 
Aktstykker  vedk.  Aarhus  I,  Forord.  S.  VI.  II.  105  ff'.  110.  116. 
121.  127  ff.  143.  191  f.  Hundrup,  Biogr.  Efterr.  om  dem,  der 
ved  Kbhvn.s  Univ.  have  erholdt  de  høieste  akad.  Værdig- 
heder I,  20.  Nyt  hist.  Tidsskr.  VI,  551  f.  Wiberg,  Dansk 
Præstehist.  I.  42.  Danske  Samlinger  2.  R.  II,  67.  Personalhist. 
Tidsskr.  IV,  52.) 

i>  Erik  Grubbe  var  gift  med  Maren  (eller  Marie)  Iversdatter  Juel. 

-)  Sigter  til  Jorgen  Lavritsen  Friis,  se  ovfr.  S.  400  f. 


408  1643. 

gan  wstraffit  derfor,  da  liaffde  uor  herre  stor  årsag  tiil  at 
strafte  heer  ocli  knecht.      Vah;. 

Glyckxborg  den   12  Octo:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:      Chaiiselereii    H:    Christian    Tommissen    til 
hånde. 


344.  22.  Oktbr.  1G43. 

Til  Jørgeu  Vind. 

Fremstilling  af  Kongens  Tilgodehavende  hos  Riget  for  Udlæg 
og  Laan  til  Gesandtskaber  og  Krigsforetagendet  mod  Hamborg.  — 
6' e/i.  Ark. 

leg  haifiier  siiden  tenckt  pa  ded,  uy  talede  om  y 
aiftis,  och  befunden.  At  Eptherad  leg  haffde  bekostit  vnder- 
skedtlige  kostbare  Amhnssader  y  tysland,  ymens  at  Suen- 
sken  dominerede  derudi,  item  henad  Spanuien  och  Engeland, 
Saoch  tiil  keyssern  Suerrig.  Beyeren,  Muskou  och  Stade, 
Da  demonstrerede  leg  Riigens  Raad,  at  Sliigge  Ertraordi- 
narie  vdgiiffter  inted  kunde  anmadis  mig  at  vdsta.  Mens 
dii  burde  at  contcntere  mig  derfor,  Huorfor  dy  loffuede 
mig  220000  daler ').  At  dy  gode  herrer  Nu  biilder  sig 
Ind,  at  dy  102000  daler,  som  leg  bekommit  haftuer,  skulle 
uorre  atf  den  vdlolfuede  Summa,  derudi  fahrer  dy  mechtig 
wiild,  Tii  ded  war  aff  dy  130000  daler,  leg  landte  dem, 
deutiid  folckiit  kam  at  ligge  ued  Hamborg  •^),  huoraff  mig 
Rester  28000  dl  ,  Saat  dy  Er  mig  denne  tyme  248000 
daler  skyldig. 

Och  skal  dy  gode  herrer  inted  tencke,  at  Nar  leg 
Erlanger  samme  Summa  Penning,  at  leg  derfor  in  Infinitnm 
er  skiildig   at   gørre  al  bekostning,    som   y    framtiden    kan 


i 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  161. 

■')  Talen  er   om  Lejrsamlingen    ved  Fulsbiittel  i  Efteraaret   1G41 
Cjvfr.  ovfr.  S.  1:^2). 


1643.  409 

pakomme.      Denne   Ossnabriggeske    Ambassade    och    inted 
wyder  bekender  ieg  mig  til,  Naar  leg  faar  pengen. 
Valc.     Ottensegard  den  2:3  Odo:  Arnio   1643. 

Christian. 

Dette    skal    uysis    dy   andre,   Om    dy  derudi  nogit  kan 
Errindre,  som')  mig  kan  werre  glemdt -'). 

Udskrift:     Riigens  Admiral  tiil  liande. 


345.  .  23.  Oktbr.  1043. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Der  skal  forhandles  med  Rigsraadet  om  Flaadens  Udrustning 
til  Tjeneste  den  følgende  Sommer.  —  Geh.  Ark. 

Der    skal    Ochsa    udaff   Riigens    Raad    Erfahris,    Om 
fladen    y  Sommer  Icke    skal   uerre  y    den  beredskab,    saat 


')  Her  mangler  Ordet:  af. 

-)  Som  Svar  paa  dette  Brev  afgav  Rigsraadet  en  Erklæring  af 
25.  Oktbr.  Det  indrømmede  heri,  at  der  ikke  var  betalt 
Kongen,  hvad  han  havde  lagt  ud  til  Gesandterne,  men  bekla- 
gede, at  der  ikke  kunde  findes  Midler  til  Omkostningerne  ved 
Gesandtskabet  til  Osnabriick.  Det  bad  dei-for  Kongen  lægge 
Pengene  ud,  indtil  de  kunde  afbetales  ved  Skatterne.  Tillige 
bad  det  om,  at  dets  tidligere  Obligation  og  Omslagsbvev  paa 
■i20,00<)  Rdl.  maatte  leveres  det  tilbage,  hvorimod  det  lovede 
at  holde  Kongen  skadesløs  for  denne  Sum  og  for  2  Aars  Renter 
af  de  112,(KX)  Rdl.,  som  deraf  vare  anvendte  paa  de  forrige 
Ambassader.  Desforuden  lovede  det  at  holde  Kongen  skadesløs 
for  de  28,0(X)  Rdl.,  som  endnu  resterede  af  de  130,000  Rdl., 
der  bleve  forstrakte  til  Soldaterne  ved  deres  Afmarsch,  med 
ligeledes  2  Aars  Renter,  i  alt  en  Sum  paa  263,120  Rdl.  Heraf 
var  i  Behold  hos  Kongen  108,0(X)  Rdl.,  som  ikke  vare  for- 
brugte til  de  forrige  Legationer,  og  som  kunde  anvendes  til 
Gesandtskabet  til  Osnabriick.  Paa  det  Exemplar  af  denne 
Rigsraadserklæring,  som  leveredes  til  Kongen,  har  denne 
egenh.  skrevet:  „Riigens  Ratz  obligation"  (Geh.  Ark.  Justits- 
min.  Afiev.,  Skab  9,  Nr.  124).  I  Rigens  Raads  Breve,  Fase.  53 
findes  en  paa  Tydsk  skrevet  Opgj øreise  af  Forholdet,  som 
uden  Tvivl  har  været  udarbejdet  til  Oplysning  for  Rigsraadet. 


410  1643. 

man  y  alle  tylfald  den  kan  bruge,  Naar  behoff  gørris. 
Saframdt  dy  nu  siiger  la,  som  icg  icke  andit  kan  troe,  at 
ded  lo  skeer,  da  wiil  der  tenckis  y  tyde  paa  ded,  som 
dertil  fornøden  gørris  ').  Valc.  Ottensegard  den  23  Octo: 
Anno  1643. 

Christian. 
Udskrii't:     Chanseleren    II:    Christian    Tommissen    til 
haude. 

346.  24.  Oktbr.  1643  ='). 

Til  Korftts  Ulfeldt. 

Der  skal  trætles  Forberedelser  til  at  modtage  Kongen  paa 
Frederiksborg  eller  i  Kjøbenbavn  henad  Vinterens  Begyndelse.  — 
Afiikr.  i  Kyl.  Bibi,  Kaliske  Saml,  4.,  U2. 

Eptherdi  leg  achter  ymod  Aåuent  Søndage)  Eller 
nogiit  før  at  begiiffue  mig  med  Gudtz  hiielp  henad  fride- 
rigsborrig  eller  køben:,  och  der  kan  ingen  aff  kammerne 
bliiffue  bethragdt  med  tapetter,  aklenstund  ded  staar  ind- 
packiit  paa  Glycksborrig,  och  ded  med  andiit  mehre  faar 
der  att  forbliiffue  indtil  forahrid,  da  skaldtu  lade  med 
gemen  Rødt  klede  betrecge  wiindtherstuen  med  Senge- 
kammerit.  Imod  hiiilcken  tyd  der  uyl  haffuis  i  forrad 
nogiit  Sma  mad  aff-  dy  nest  omliggende  Lehn,  Item  en 
Brigning  01,  thu  eller  tre,  med  Rue  och  huedemel  tyl 
Bageren.  Item  nogit  saltiid  kød  och  fysk  tyl  borgestuen. 
Nar  sliigdt  nu  kand  ued  handen  skaffis,  da  skal  mig 
sliigdt  notificeris.  Vale.  Otthensegard  den  24  Octobris 
Anno   164  . 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


')  Rigsraadet   bevilgede    25.   Oktbr.    en   Madskat  (Rigens  Raads 

Breve,  Fase.  53). 
-)  At  Brevet  er   fra  dette  Aar    —    i   Orig.   manglede   det  sidste 

Tal  i  Aai'stallet,  da  Afskriften  toges  — ,  fremgaar  med  Sikkei'- 

b.8d  af  Dateringssted  og  Indbold. 
^)  Første  Søndag  i  Advent  faldt  1643  paa  3.  Decbr. 


1643.  411 

347.  2J.  Oktbr.  I(i4:{. 
Til  Ohristeii  Tliomeseu  Sehested. 

Rigsraadet  skal  mindes  om  Gjælden  til  Liuidkisteii  i  lleitiiii;- 
dommerne  for  Godset,  som  er  lagt  under  Christiaiisj)ris.        (Jcli,.  Ark. 

Clianseleren  Skal  Errinclre  Riigens  Rad  pa  dy  Pen- 
ning, som  kreffuis  aff  dy  holsteiner  y  landkysten  afi'  ded 
godtz,  som  er  lagdt  vnder  Christianpriis,  Tii  den  Post 
haffuer  ganske  Inted  at  gørro  med  den  Snmma.  som  Riigens 
Raad  giiffuer  mig  derris  breff  paa  '). 

Vale.     Ottensegard  den  24  Octo:  Anno   1043. 

Christian. 

Udskrift:  Chanselcren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 

348.  24.  Okfbr.  I(i4:?. 
Til  Peder  Vibe. 

Kongen  udtaler  sin  Forundring  over  Axel  Oxenstjernas  Ytringer 
til  ham  om  tidligere  danske  Prinsers  Skjæbne  i  Rusland.  Samme 
svenske  Statsmands  Bemærkninger  til  de  lybske  Gesandter  om 
Sverigs  Stilling  til  Fredsforhandlingerne  ere  ikke  til  at  stole  paa, 
meii  vare  vi.1  værd  at  faa  skriftlig  af  Gesandterne.  Kaptajn  Erik 
Nielsen  skal  blive  akkommoderet,  naar  han  indfinder  sig.  Kongen 
vil  vide,  hvem  der  har  set  det  fornyede  Forbund  mellem  Frankrig 
og  Sverig  i  Original,  og  naar  Br3dluppet  mellem  Kurfyrsten  af 
Brandenborg  og  Dronningen  af  Sverig  skal  staa.  —  Gch.  Ark. 

Huad  for  discurs  den  Suenske  Chanseler  haffuer  hafft 
med  dig  Om  myn  farbroder  och  myn  Broders  fortiin  y 
Muskoii"-),    ded    haffuer    ieg   forstanden  Och    mig  deroffuer 


')  I  Rigsraadets  ovfr.  S  409  omtalte  Erklæring  af  25.  Oktober 
hedder  det  med  Hensyn  til  dette  Forlangende  af  Kronen,  at 
det  ikke  veed  Raad  til  rede  Penge,  men  maa  bede  Kongen 
forstrække  det  fornødne,  omtrent  10,000  Rdl.,  der  skal  tilbage- 
betales ham  med  aarlig  Rente.     Jvfr.  Nrr.  334  og  343. 

-)  Hertug  Magnus  ægtede  1573  en  russisk  Prinsesse,  men  havde 
som  bekjendt  kun  lidet  Held  med  sig,  uagtet  han  i  nogle  Aar 


412  1643. 

bøiieligen  forundrit,  at  hancl  sliigclt  y  dyn  ptyscns  uylle 
føre  paa  baanen.  Ded  hånd  giiorde  dy  lybske  gesandter 
wiis  om  derris  intention  udi  fiydtz  tractatcrne,  ded  troer 
uel  Ingen  at  uerre  hans  alwor,  om  band  Endskø[n]dt  haffde 
snoren  En  dobbeldt  Eed.  Huad  dy  danske  Raad  haffuer 
suarit  den  Suenske  Regering  pa  derris  skriiftuelse  '),  deraff 
er  befahliit  Chan:  H:  Christian  tommissen  at  tilskycke  dig 
copiam. 

Den  capitein  Eriick  Nyisen,  som  du  haffuer  skreffuen 
Riigens  Admirall  tiil  Om,  Skaldtu  lade  forstå,  At  band 
skal  bliiffue  Accommoderit,  nar  band  kommer,  Och  skaldtu 
lade  mig  uyde,  huad  tractament  band  y  Suerrig  hafft 
haffuer.  Thuende  tyng  motte  ieg  well  wyde,  1.  buem  der 
haffuer  Siiet  Innouationem  f§dcris  ymellom  franckerige 
och  Suerrig  In  originatj-),  2.  Naar  Och  huor  Churfiirsten 
aft'  Brandenborgs  Bylager  med  dronningen  y  Suerrig  skal 
holdis. 

Ded  war  megiit  werdt,  Om  man  kunde  faa  ded 
skriifftlig  aff  dii  Lybske  gesandter,  huad  Chanseler  Oxen- 
stern  sagde  til  dem  Om  maneren,  buorpa  dy  uylle  Indgå 
friidden.     Otthensegard  den  24  Odo:  Anno   1643.. 

Christian. 

Udskrift:     A    M:   M:  wiibc. 


349.  29.  Oktbr.  1643. 

Til  Korlits  Ulfeldt. 

Om  Atsendelseu   af  to  Personer   til  Khinegnene  for   at   kjøbe 
Vin.  —  Gth.  Ark. 

Epthersom  leg  haffuer  y  Synde,  Om  gud  uyl,  at  sende 


(1570  -77)  figurerede  som  Konge  i  Lifland.  H  ertug  Hans  dode 
1602  i  Moskau.  hvor  han  var  rejst  hen  for  at  holde  Bryllup 
med  Zarens  Dattei*. 

>)  Se  ovfr.  S.  387. 

")  Traktaten  af  20.  Juni  1641.     Se  Fridericia,  anf.  Skr.  II,  164. 


1643.  413 

En  aft'  wynskencken  ')  henad  Riinstrømmen,  der  at  Indkøbe 
wiin  til  myn  fornødenhed,  Huorfor  du  skaldt  werre  om  En 
person,  som  hannem  kunde  følge  och  haffue  pengen  y  hen- 
derne.  Som  tilforn  sked  Er,  Naar  leg  lod  indkøbe  wiin. 
Naar  leg  nu  Erfahrer,  dig  at  uyde  sådan  En  person,  Daa 
uyl  leg  gørre  anordning,  huor  pengen  skal  tagis.  Derris 
fortering  angaendis,  ded  Erfahrer  man  pa  Renteriit,  huor- 
ledis  dermed  y  dy  forrige  tyder  holden  Er.  Hånd  ma'-) 
saledis,  at  hånd  kand  Omgaes  med  folck,  Tii  hånd  bør  at 
werre  Om  kelder  tyl  at  legge  wynen  y,  Indtil  man  den 
kan  lade  derfra  hendte,  Saat  keldersuenden  allene  prøffuer 
wiinen  och  den  hafifuer  y  acht,  Mens  hånd  Bør  at  staa  for 
werckiit.      VaJe.     Hadersleffhus    den   29    Octo:   Anno    1043. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


350.  30.  Oktbr.  1043. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Den  ene  af  de  to  Personer,  som  skulle  sendes  afsted  for  at  ind- 
kjøbe  Vin,  skal  være  Reinhold  thor  Smede,  og  der  skal  til  Kjø- 
bet  udstedes  en  Vexel  paa  6000  Rdl.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  ieg  lod  dig  siist  forstå,  At  ieg  vylle  affer- 
dige  en  aff  wynskencken  henad  Riinstrømmen  Epther  wiin, 
Och  at  du  skulle  forordne  En,  som  med  hannera  kunde 
ga  Och  spendere  pengen.  Huorfor  du  skaldt  befahle  Reiin- 
holdt  tor  Smede,  som  warer  kelleren  pa  frederigsborg,  at 
hånd  dertil  siig  Accommoåerer,  Paded  ^)  med  den,  som  du 
dertiil  forordner.  Med  den  Siiste  flaade  kan  ga  oflfuer 
til  Holland  Och  strax  sette  y  werck  ded,  som  befalit  Er. 
Der  skal  tyl  samme  wiins  Indkøb  gørris  wexel  pa  6000  dl., 


')  Valget   faldt   paa    Reinhold    thor    Smede,    se    det    folg.    Brev. 

Jvfr.  om  ham  forrige  Bind  S.  105. 
'')  Her  mangler  Ordet:  være. 
*)  Her  mangler  Ordet:  han. 


414  1643. 

Pa    huilcken    Summa    dig    strax    skal    tilkomme    Orcler   til 
tollerne    y    Sundit,    Naar   leg    Erfharer    hans    Naffn,    Som 
dertil    som  sagdt  Er,  skal  Brugis.      Vale. 
Hadersleffhus  den  30  Odo:  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


351.  2.  Novbr.  1643. 

Til  Otte  Brockeiihiius. 

Lensmanden  paa  Havreballegaard  skal  hver  Uge  skaffe  8  Høns 
til  Elisabeth  Sophie  Gyldenløves  Bord  paa  Skanderborg,  saa 
længe  Prinsen  er  der.  —  Geh.  Ark. 

Der  skal  gørris  befahling  tiil  lenssmanden  pa  Haffuer- 
halle  gård'),  at  hånd  skal  skaffe  huer  ugge  Otte  høns 
henad  Skandcrborrig  tyl  lomfru  Eliisabet  Sophiis  for- 
nødenhed, Imens  och  al  den  stund  Prindtzen  l)liiifuer  pa 
Skanderborg-). 

Haderssleffhus  den  2  Nouem:  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:     Otte   llrockenhuss  tiil  bande. 


352.  7.  Novlir.  Hi4B. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Brevets  Overbringer  skal  bave  sin  Lnn  udbetalt.    —    Afnlcr.   i 
Kyl.  Bibi.,  Kallske  Saml.,  4.,  439. 

Denne  Breffuisser  skal  giiffuis  ded,  hånd  haffuei  tiendt 


')  Havreballegaards  Len  er  det  samme  som  Åarhns(gaards)  Len. 
Lensmand  der  var  Erik  Grubbe  Gaarden  hedder  nu  Mar- 
selisborg. 

■"')  Kongebrevet  til  Lensmanden  udfærdigedes  strax  samme  Dag 
med  Dateriugssted  Odense  (Jydske  Tegn.  XI,  83). 


1643.  415 

for,  Endog  hannem  burde  att  giiffnis  Ett  slag  aff  En  knippel 
till  afftackning.      Vale. 

Hadersleffhuss  den  7  Nouem:  Anno  lC4o. 

Christian. 

Udskrift:     Riigen[s]  Hoffmeister  till  hånde. 

353.  7.  Novbr.  1643. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  erklærer  sig  ude  af  Stand  til  at  skaffe  nogle  Svenske 
Penge  i  Stedet  for  konfiskeret  Gods.  som  er  tilstaaet  dem  igjen; 
ville  de  have  deres  Skibe  tilbage,  maa  de  vente,  til  disse  komme 
tilstede.  —  Lanr/ebcks  Afskr.  (('ftcr  Oiifj.  has  Klcvinjddt  1770)  i 
Geh.  Ark. 

Aff  dyn  skriitFuelse  hafi'iier  leg  forstanden,  huoruydt 
der  er  giordt  prcparatoria  tiil  den  Haffuen  ued  Helsingør  ^). 

Dy  penge  at  forstrecke,  som  dy  Suenske  skal  haffue  y 
steden  for  ded  confischcrte  Godtz,  dennom  er  igen  forundt'-'), 
dem  kan  leg  inted  skaffe,  ty  med  den  riinge  Summa,  der 
kan  uerre  huos  mig.  deraff  skal  ieg  forrette  myt  Omslag 
Och  holde  myn  Hoffstadt,  indtil  Skiiben  gar  igen. 

leg  kan  mig  inted  errindre  at  haffue  befahlit,  at  dii 
Suenske  Skiib  skulle  abalieneris  tiil  nogen,  ty  ded  uar  mig 
bekendt,  at  dy  uylle  tale  pa  Admiralitetens  sentens.  Wiil  dii 
Suenske  haffue  derris  Skiib  igen,  daa  faar  dii  biie  sa  lenge, 
indtil  Skiiben  kommer  tiilstede  igen.  Vale.  Hadersleffhus 
den  7  Nouemh:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  til  hånde. 

354.  15.  Novbr.  1043. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  Forskjellen  mellem  de  Summer,  der  ere  opførte  paa  Told- 
sedlerne, og  dem,  der  ere  indsatte  paa  Kronborg.     Hvis  Kongen, 


Jvfr.  ovfr.  S.  365. 
Jvfr.  ovfr.  S.  404. 


416  1643. 

hvad  han  betvivler,  har  givet  Ordre  til  at  sælge  de  Svenskes  an- 
holdte Skibe  og  Gods,  maa  han  bære  det  derved  foraarsagede 
Tab.  —  Afskr.  i  Gch.  Ark. 

Wdaff  dyn  skriiffuelse  haffuer  leg  forstanden,  dig  inted 
at  haffue  kundt  fiinde  nogen  vndersked  pa  den  Sunmia, 
som  y  tolseddelerne  fyndis,  och  den,  som  pa  Cronehorrig 
yndsat  Er,  Huorpa  ieg  dig  inted  forholder,  At,  Eptherat 
tolseddelerne  mig  kam  tiil  hende,  da  haffuer  ieg  dem  først 
thiiendegang  selffuer  cdlculcrit  Och  siiden  leest  den  ord 
for  ord  for  dem,  som  den  pa  Ny  caleuJercdc,  Och  befunden 
Summen  høiere,  End  der  stod  pa  Seddel,  du  sende  mig 
pa  ded,  som  Er  pa  Croneborg  Indsat,  huilcken  dog  herhuos 
inted  fyndis. 

At  ieg  skulle  forstrecke  uyder  penge,  End  som  alle- 
rede sked  Er,  dertil  haffuer  du  Erfahrit  aff  myn  syste 
skriiffuelse  Årsagen,  huorfor  ded  inted  kan  skee. 

Att  myn  befahling  skulle  hindis,  At  dy  Suenskiis  Skiib 
och  godtz  skulle  tiil  købmenden  ^)  leffueris,  ded  troer  ieg 
inted,  Mens  tiindis  myn  hånd  derpå,  da  bør  leg  at  staa 
den  Skade.      Vale. 

Datum  Astrup  den   15')   Nouevi:  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 

355.  15.  Novbr.  104:$. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om   Foranstaltninger    med   Hensyn    til  Holholdningen    under 
Kongens    tormodede    hyppige    Besøg    i   Kjøbenhavn    til    Vinteren, 


')  Saaledes  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.),  medens  den  i  Texten 
fulgte  Afskr.  har :  Kiøbmanden. 

^)  I  sin  Afskrift  antyder  Langebek,  at  der  mulig  skal  læses :  18. 
Det  er  jo  overhovedet  ofte  vanskeligt  at  skjelne  mellem 
Kongens  5-  og  8-Tal;  men  da  Kongen  i  Brevet  henviser  til 
sin  „sidste''  Skrivelse ,  og  derved  menes  den  af  7.  Novbr. 
(Nr.  353),  ikke  den  anden  af  15.  Novbr.  (Nr.  355),  maa  Tallet 
vistnok  her  læses  som  15.  —  Astrup  er  vel  Landsb^'en  Aastrup 
tæt  ved  Haderslev  Fjord. 


1643.  417 

idet  Slotsskriveren  intet  skal  have  dermed  at  gjøre,  men  derimod 
Kjøkkenskriveren.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  ded  lacker  nu  ymod  tyden,  at  leg,  om  gud 
uyl,  begiiffuer  mig  oifuer  tiil  Siieland  Igen  Och  pa  frede: 
mig  mueligdt  En  tydlang  Opholder,  Huoraff  uyl  følge.  At 
nar  gud  uyl,  ieg  der  haffuer  anstyllit  myt  wynter  kuarter, 
At  ieg  da  for  allehånde  Skiild  tydt  søger  køben:  och  los- 
serer pa  Rossenborg,  huor  bade  Ett  och  andiit  uyl  medgå, 
som  for  Reede  penning  skal  købis.  Och  ieg  inted  uyl, 
skriiffuerne  pa  Slottene  skall  haffue  dermed  at  gørre  y 
nogen  made,  vden  dy  derpå  haffuer  wdtriickeligen  befah- 
ling  under  myn  hånd,  Mens  sliigdt  bør  at  indkøbis  aff 
køckenskriffueren,  som  ded  skeer  herude,  Huorfor  ieg  nu 
haffuer  atferdigit  denne  breffuisser.  som  skal  annamme  aff 
Skriffueren  pa  køben:  Slott  ^)  alle  landgiildtz  hønsen  for 
penge,  som  dii  anslaas  y  hans  regenskab.  Som  skall  settis 
y  ded  hønsehus,  som  findis  ued  stallen  -),  huortill  skal 
skaffis  føde  aff  Prouiandt  Och  Briggergarden,  saat  slodtz- 
skriffueren  inted  dermed  haffuer  at  skafte.  Tiil  den  anden 
sma  mad  skal  gørris  Rom  til  y  enden  aff  Stallene.  huor 
man  ded  med  foder  kan  forsørge  fra  ladgarden.  Denne 
Breffuysser  skall  haffue  dy  samme  kostpenge,  den  forrige 
haffde,  Naar  ieg  Er  y  landit.  mens  Naar  ieg  drager  herud, 
daa  bliiffuer  band  vnder  køckenskriiftueren,  som  band  Nu 
Er.     Vale.    Z>«^mw  Stenderup  •')  den   15  Nouem:  Anno  164.^. 

Christian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande  ^) 


^)  Peder  Pedersen. 

■■')  Jvfr.  ovfr.  S.  311. 

^)  Først  har  Kongen  skrevet:  „tystrup",  rimeligvis  Tyrstrnp 
mellem  Kolding  og  Haderslev;  men  dette  har  han  igjen  over- 
streget og  i  dets  Sted  skrevet:  „Stendernp",  sandsynligvis 
Landsbyen  af  dette  Navn  sydøst  for  Kolding. 

')  Modtaget  19.  Novbr. 

27 


418  1643. 

356.  20.  Novbr.  1G43. 
Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Da  Dr.  Botsack  ikke  ønsker  Ansættelse  (som  Professor  i  Sorø), 
maa  der  tænkes  paa  en  anden.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  dig  bekendt  Er,  at  leg  haifuer  hafft  bud 
epther  D:  Bodtsack,  Sa  kommer  leg  nu  y  den  Erfabring. 
at  hånd  inted  Er  dertiil  inclinerit '),  Huorfor  der  uyl  [t]en- 
ckiis  y  tyde  pa  En  anden.  Ded  uaar  at  Ønske,  at  man 
haffde  En  sådan,  som  man  kunde  haffue  ded  aff,  som  man 
forlengis  Epther.  Vale.  Aff  Haderslebenhus  den  20  Nouem: 
Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 

357.  21.  Novbr.  I(i4l{. 
Til  Korftts  Ulfeldt. 

Kongen  udtaler  sig  om  det  fordelagtige  ved  at  afløse  Ægt  og 
Skyts  i  Danmark  og  Norge  med  Pengeafgifter  og  forlanger  hans 
Erklæring  derom.  -  Langcheks  Ajskr.  (efter  Oriy.  hos  Klevenfeldt 
1770)  i  Geh.  Ark. 

Eptherdi  ieg  haffuer  stor  Årsag  til  at  tencke  pa 
myddel ,  huorued  kronens  intrade  kunde  nogit  bedre  na 
til,  end  som  den  nu  gør,  Da  er  ded  falden  mig  ind,  At, 
om  Lehnen  y  Danmarck  bliffuer  sat  pa  Eckepenge,  som 
dy  [i]  F'iirstendommen  sat  er,  da  skulle  Indkomsten  megiit 
bedre  na  til,  end  som  den  nu  gør. 

Tii  wdafi'  Fiirstendommen  haffde  ieg  tilforn  ickun 
45000  daler,  Och  ieg  haffuer  nu  120000  daler,  Och  Lens- 
menden  haffuer  dog  derris  deraff,  sa  at  dy  haffuer  større 
Årsag    til    at   tacke   end    at   klage,   Huorfor  ieg  formener, 

»)  Jvfr.  ovfr.  S.  880. 


1643.  419 

at  deel  lige  sa  uel  kan  practiseris  j  Danmarck  som  y 
Fiirstendonimen,  ty  ieg  seer  huercken  Geiistlig  eller  werslig 
rationes,  som  ded  kan  forhindre.  Man  skal  med  For- 
undring see,  huad  ded  skal  drage  kronen  om  Aarit  y 
Norrie,  naar  der  giiffuis  nogiit  for  Skydtzferden,  som  dy 
er  plagit  med'),  Ocb  liuorledis  Bønderne  skal  erhale -)  sig 
deroffiier,  Tii  Bønderne  y  Danmarck  och  Norrie  erre  nu 
nød  tiil  at  holde  for  deris  Ecken  och  Skydtzen  skiild 
bade  Folck  och  Heste  med  stor  bekostning,  som  dy  syden 
inted  behøffuer'^).  Huorfor  du  skaldt  tencke  pa  samme 
Leiilighed  och  derom  lade  mig  dyn  Mening  forstå.  Vale. 
Aff  Hadersleffhus  den  21   Nov:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  till  bande. 


358.  2!.  Novbr.  1643. 

Til  Peder  Vibe. 

Han  skal  udforske  den  svenske  Regerings  Stemning  ovex-for 
en  f'redsunderhandling  med  Polen  med  Kongen  som  Mægler, 
hvilken  EoUe  denne  ikke  har  kunnet  afslaa  den  polske  Gesandt 
at  overtage.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  kon:  y  Fobiens  gesandter  biid  er  ankommen  ^) 
Och  y  hans  Audiens  inter  alia  proponcrit,  At  leg  mig  j^ro 
mediatore  ymellom  hans  herre  Och  kron  Suerrig  wylle 
lade  Bruge,    Aldenstund   dy   pa   begge   siider   sich   haffuer 


•)  Jvfr.  ovfr.  S.  347. 

'')  o:  erhoie. 

^)  Som  bekjendt  har  man  netop  fremhævet  det  17de  Aarhundredes 
forholdsvis  store  Hestehold  (se  f.  Ex.  Samlinger  til  jydsk 
Hist.  og  Topogr.  V,  36.    VI,  154.    (Norsk)  Hist.  Tidsskr.  HI,  409). 

■')  Henrik  Donhoff'.  Hans  Proposition,  hvori  han  opfordrer  Kon- 
gen til  at  mægle  mellem  Sverig  og  Polen,  er  af  21.  Novbr. 
(Geh.  Ark.,  Polen  Nr.  22).  Kongens  Svar  af  22.  Novbr.  var 
dog  snarest  undvigende  (Geh.  Ark.,  Latina).  Jvfr.  Slange 
S.  1174  (der  med  Urette  henfører  hans  Sendelse  til  Juli  1(543). 
Pridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  343.     Brevet  Nr.  3G5. 

27* 


420  1643. 

ohligerit  At  tractere  Om  En  Ewiguarende  friid,  Burantihus 
Adhuc  indutiis.,  huilckit  ieg  hannem  inted  haffuer  kundt 
wdsla,  Huorfor  du  skaldt  gørre  dyt  heste  at  Expiscere 
Regeringens  mening  y  dy  made.  Om  dy  tiil  sliigdt  Er  att 
disponere. 

Hadersleffhus  den  21   Nouem:  Anno  1643. 

Christian. 

Udskrift:     A  M:  M:  wyhe. 

359.  28.  Novbr.  1043. 

Til  Heiniiiig-  Valkeiidorf  og  Knud  Ulfeldt. 

De  skulle  forhandle  med  Jørgen  Kaas  om  Kjøbet  af  Øster- 
gaard. —  Henning  Valkendorfs  Afskr.  i  Kyl  Bibi.,  Ny  kgl.  Saml., 
4.,  985  b^). 

Effterdie  det  berettis,  At  den  Kaas,  Som  eyer  Øster- 
gaard, endnu  Skal  verre  tilsindtz  At  selge  same  gaard  for 
5000  daller,  Om  hånd  kand  faa  Nogen  leilighed  Af  Kronen 
At  Sidde  paa,  Da  skal  I  fornemme  Af  hannom,  huad  hans 
Endelig  Moningh  ehr. 

leg  wil  gierne  gifue  hannom  mere  for  gaarden.  end 
den  ehr  werdt,  Och  lade  hannom  giørre  sig  bygningen  paa 
gaarden  Saa  Nyttig,  som  band  kand.  Medens  At  giøre 
Nogen  Mutation  paa  Nogit  leen.  som  brugis  til  hoffhal- 
tingen,  for  den  gaardtz  Skyild,  som  haffuer  Ickun  2^/'.'  tøn- 
der, det  skeer  Intit.  At  Skaffe  Nogen  Lenssmand  Af  for 
den  skyld,  det  skeer  Icke  heller,  huorfor  leg  Seer  Intit, 
huad  hannom  der  Om  kand  siunis.  Kand  dehr  findis  It 
Medium^    som   kand    werre  practicahile.    da  wil  leg  gierne 


')  Dette  og  det  følgende  udat.  Brev  ere  afskrevne  paa  et  Kvart- 
blad af  den  ene  af  Modtagerne,  som  har  tilføjet  følgende : 
„At  dette  ehr  Rigtig  Copier  Af  begge  hans  Maytts:  Naadigste 
Ørdere  thil  min  Fætter  Knud  Wldfeldt  Och  mig,  Ahnlangendis 
At  handle  medt  lergen  Kaas  om  Øster  gaard,  Bekiender  leg 
Henningh   ValckendorflP  mppia." 


1643.  421 

giørre,   buad  Ske  Kanel.     Otteusse    gaar  cleii  28  No:  Anno 
](i43. 

Christ. 

Udsk rift;    Ileiiningli  V'^alckeudoiff  Och  hoefmarskalckeu 
thillieude. 


360.  28.  Novbr.  1643. 

Til  Heuiiiug  Valkeiidorf  ug  Knud  Ulfeldt. 

Om  de  Indrømmelser,  Kongen  vil  gjere  Jørgen  Kaas  for  at 
faa  hans  Gaard.  —  Henning  Valkendorfs  Afskr.  i  Kyl.  Bibi.,  Ny 
kyl.  Saml,  4.,  985b. 

Nar  lørgen  Kaas  haft'uer  saa  megitt  huessrom  paa 
leuit  som  Andre  got  folck,  som  mig  tient  haifuer,  Och 
hånd  haffuer  saa  megit  At  leffue  Af,  som  hånd  nu  hafiier 
Af  sit  godtz,  da  hobis  leg  Intit.  At  hånd  kand  Klage, 
Naar  hans  godtz  l)lifuer  hannom  Saaledis  betaled,  som  her 
1  landit  brugeligt  ebr.  Enten  Bønderne  der  I  lenit  ehre 
forarmede  eller  Icke  da  faaer  han  sin  Genant.  Gud  gifue, 
huorledis  det  gaar  till  medt  det,  leg  Skal  haffue. 

Huem  der  leffrerer  hannom  lenit.  die  faaer  At  gifue 
det  vnder  deris  hender  fra  sig,  huorledis  det  ebr  fat  I 
lenit,  Och  1  huis  tid  die  ehre  forarmede  ' ). 


')  28.  Novbr.  (samme  Dag)  udstedte  Jørgen  Kaas  paa  IJlriksholm 
et  Dokument  om  den  Kontrakt,  han  da  havde  indgaaet  med 
Henning  Valkendorf  og  Knud  Ulfeldt  paa  Ulrik  Christian 
Gyldenløves  Vegne.  I  Følge  denne  Kontrakt  skulde  han  for 
sin  og  sin  Broder  Nielses  Part  i  Østergaard  have  70  Kdl.  pr. 
Td.  Hartkorn  af  Hovedgaarden  og  60  Rdl.  pr.  Td.  Hartkorn 
Bøndergods,  og  desuden  skulde  Bygningen  betales  efter  den 
Taxation,  der  var  sket  paa  Skiltet  efter  Faderen  (Hans  Kaas 
til  Lindskov).  Endvidere  skulde  han  have  Lister  Len  i  For- 
leniug  med  en  Genant,  der  svarede  til  hans  nuværende  Ind- 
tægter af  Østergaard.  Han  skulde  have  Lov  til  at  blive 
boende  j)aa  Østergaard  til  1.  Maj  1644,  men  inden  1.  Januar 
skulde  han  udlevere  alle  Gaarden  angaaende  Papirer,  hvor- 
efter  Forleningsbrev    og   Skjøde    skulde    udstedes    (Nye   Dsk. 


432  1643. 

361.  10.  Decbr.  1643. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

.Svaret  paa  en  Skrivelse  fra  Bertngerne  at'  »Sønderborg  skal 
opsættes  at  Frederik  Giinther  i  Henhold  til  de  Eiterrrtniuger,  der 
tindes  i  Arkivet  (paa  Kjøbenhavns  Slot).  —  Geh.  Ark. 

Herhuos  haffuer  du  dii  Herrer  aff  Sønderborgs  skriiti- 
uelse  at  Emphange.  Hiiorpa  frederich  guuther  skal  gørre 
Suar  och  ded  sende  hiid  at  vnderskriiffue,  Aldenstand  der 
fyndis  Eptherretning  y  huellingen  Paa  ded,  som  samme 
herrer  gør  anfoddering  Om ').  Vale.  Friderigsborg  Den 
10  Decem:  Anno  1043. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  til 
hånde. 


Mag.  II,  155  £).  11.  April  164G  fik  Jørgen  Kaas  Kongens 
Gjældsbrev  paa  de  4<)00  Edi.,  der  resterede  af  de  9680  Rdl., 
hvorfor  han  havde  solgt  og  tilskjødet  Ulrik  Christian  Gylden- 
løve Østergaard  paa  egne  og  Broderen  Nielses  Vegne,  hvilke 
4000  Kdl.  skulde  betales  til  1.  Maj  1647  (Fynske  Reg.  IV,  361). 
Da,  som  tidligere  anført.  Kancelliets  Kopibog,  hvori  de  norske 
Lensbreve  indførtes,  mangler  for  disse  Aai-,  kan  man  ikke  se, 
naar  Jørgen  Kaas  har  faaet  Lister  Len  i  Forlening.  men  at 
han  har  faaet  det.  fremgaar  af,  at  han  30.  Decbr.  1G48.  altsaa 
etter  Thr«mskiftet,  forlenedes  dermed,  „efter  som  han  det 
hidindtil  i  Værge  og  Forsvar  hait  haver"  (Norske  Reg.  VIII.  184). 
')  Formodentlig  hentyder  Kongen  til  en  Skrivelse  af  15.  Novbr. 
fra  samtlige  Hertuger  af  den  holsten-sønderborgske  Linie, 
hvori  de  klagede  over  ikke  at  have  faaet  den  dem  tilkom- 
mende Del  af  Tolden  i  Rendsborg  og  Haderslev.  Disse 
Klager  besvarede  Kongen  21.  Deebr.  Han  gjorde  gjældende, 
1)  at  naar  flertu gerne  ikke  havde  faaet  deres  Kvotadel  af  den 
rendsborgske  Told  fra  Martini  1635  til  Martini  1637,  var 
Skylden  deres  egen,  fordi  de  gjorde  Fordring  paa  mere,  end 
der  tilkom  dem  og  blev  dem  tilbudt;  2)  at  det  var  urigtigt  at 
anse  den  rendsborgske  Told  for  at  være  forhøjet  og  derfor  at 
kræve  et  Tillæg  til  Hertugernes  Kvota,  eftersom  den  Afgift 
af  1  Rdl.  paa  hvert  Stykke  Hornkvæg  og  hver  Hest,  der  ud- 
førtes af  Hertugdømmerne,  hvilken  Kongen  og  Hertugen  af 
Gottorp    havde    indført   for    at    dække    deres    voxende    Stats- 


1643.  423 

362.  11.  Deebr.  1643. 

Et  falsk  svensk  Cex-tifikat,  oversendes  til  Forvaring  tor  senere 
at  bruges  imod  de  Svenske.  —  Geh.  Ark. 

Herhuos  sender  leg  dig  En  Certification,  som  daniel 
d:  Redtz  ')  Er  giiffuen,  at  band  uar  Borger  y  Stockholm, 
der  hånd  dog  aldrig  war  Borger  sammestedtz,  Huilcken 
skall  foruaris,  yndtil  man  kan  bruge  den  paa  dy  steeder, 
som  dy  Sueuske  kan  haffue  fortred  deraff  leg  skal  be- 
tiytte  mig  Om  at  Erlange  fleere  aff  ded  samme  slags,  Om 
ded  skøndt  skal  koste  Nogit.  Vale.  Croneborg  den  1 1 
Decem:  Anno  1643. 

Christian. 


363.  12.  Decbr.  1643. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  Grunden  til,  at  Kongen  ikke  fer  har  givet  Peder  Vibes 
Tjener  Penge  at  bringe  hans  Herre ;  de  hessen-darmstadtske  Ge- 
sandter \  ille  intet  opnaa  hos  Kongen;  ved  Hofi'et  skal  bruges 
Sparsommelighed  uied  Hensyn  til  Vinen;  de  Svenske  maa  frygte 
for  deres  Hærs  Undergang;  Peder  Vibe  bebuder  Krig;  Silketøj 
skal  sendes  til  de  unge  Prinser  paa  Sorø;  det  engelske  Parlaments 
Gesandter  skulle  modtages  af  de  i  Kjobenhavn  værende  Rigsraader. 
—  Geh.  Ark. 


udgifter,  ikke  var  nogen  Forøgelse  af  Tolden,  men  et  ganske 
nyt  Paalæg,  som  ikke  alene  oppebåres  i~  Rendsborg,  men 
ogsaa  i  Kiel  og  Itzeho,  og  som  ikke  kunde  komme  Her- 
tugerne af  Sonderborg-Linien  til  gode,  da  de  vare  fritagne  for 
de  Udgifter,  som  havde  foranlediget  det;  og  endelig  3)  at 
Tolden  i  Haderslev  var  saa  ringe,  at  den  ved  Delingen  efter 
Hertug  Hans  den  ældres  Død  ikke  blev  opført  under  Told- 
indtægterne, men  henregnet  under  Lensindtægterne,  altsaa 
tillagt  Kongen  som  Indehaver  af  Haderslev  Len  (^Koncejtt 
med  Fred.  Giinthers  Haand  i  Inland.  Koncept.,  Geh.  Ark.). 
')  Daniel  de  Rees  nævnes  ellers  som  Medhjælper  for  Nikkel 
Kock  i  Toldvi-sitationen  i  Sundet;  8.  Febr.  Ifi43  var  han  bleven 
udnævnt  til  Skibslieutenant.  Hvad  Landsmand  han  var,  vides 
ikke  (Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II.  289). 


424  1643. 

Aff  dyn  skriffuelse  haffuer  leg  forstanden,  huad  Peter 
wiibe  dig  om  den.  som  med  lumnem  corresponderer,  bati'uer 
skreffuen,  Och  at  hans  tiiener  Endnu  Er  y  køben:,  som  wfor- 
merckt  kunde  tage  ded  med,  som  leg  uylle  vnde  hannem,  som 
hånd  skriiffuer  Om,  Huorpa  ieg  dig  inted  forholder,  At 
Eptherdi  man  haffuer  werrit  y  den  mening,  at  guld  uar 
letter  at  føre  End  anden  Myndt,  Och  ieg  Endomstund 
inted  haffuer  haff't  guldit  ued  handen  førend  y  morgen, 
daa  haffaer  ieg  dermed  sa  lenge  temporiserit.  Dy  darm- 
stediske  gesandter  kan  inted  Na  huos  mig  andit  End 
Christlig  Medliiden ,  Tii  til  andit  ued  ieg  ingen  Raad. 
Med  En  skriiffuelse  til  landtgreffuinden  uyl  ieg  gerne  tyene 
herren  med,  sauydt  den  kan  hielppe  ')•  Den  wiin  wiil  ieg 
inted  haffue,  wdenad  leg  den  kan  faa  igennom  bencken 
for  28  daler,  Tii  ieg  haffuer  forsohren  at  giiffue  mer  der- 
for, ded  ma  ga  mig  med  wiin  at  dricke.  so[m]  gud  wiil. 
Herremenden  ma  wenne  dem  tiil  at  dricke  frans  wiin,  som 
ud  paa  landiit  brugeligdt  Er.  Naar  den  franske  wiin,  som 
heer  Er,  Er  vddrucken,  da  uyl  uy  haffue  bud  Epther 
mehre,  Pa  huilcken  maner  ded  også  skal  holdis  y  kelderen 
pa  køben:  slodt,  ty  hånd  haffuer  herfra  ingen  Riinsk  wyn 
at  foruendte. 

Epther  den  hest.  du  skriffuer  Om,  Er  Enn  aff  karlen 
benåd  woringborre.  .som  den  skal  bringe  til  køben:  Dy 
Suenske  haffuer  Et  stoerdt  Exempell  y  den  weymerske 
Armeis  Ruin^  Saat  dy  haffuer  stor  årsag  tiil  at  bede  wor 
herre,  at  ded  gaar  dem  Icke  liigesa. 

Peder  wybis  siiste  Skriffuelsis  contenta  Erre  dig  wdeu 

')  De  hessen-darmstadtske  Gesandters  Forebringende  angik  en 
i  lang  Tid  svævende  Strid  imellem  den  darmstadtske  og  kas- 
selske Linie,  især  angaaende  Arveretten  til  det  Marburgske 
(jvl'r.  Rehm,  Handb.  der  Geschichte  beider  Hessen  II,  4:51  ff.). 
Christen  Thomesen  Sehested  opfordrede  i  et  Brev  til  Kongen 
at'  13.  Decbr.  denne  til  at  give  sig  Ordre  om  den  Expedition, 
som  Fred.  Giinther  skulde  udfærdige  til  Gesandterne;  han  til- 
raadede  at  foreb3rgge,  at  Sagen  indblandedes  i  Fredstraktaten 
i  Osnabriick  (Geh.  Ark.). 


1643.  425 

thuift'uel  bekendt,  ty  liancl  Reeder  frammeligeii  tiil  Barsell 
med  kriig. 

Du  skaldt  gøne  prouision  aft*  sa  megit  sylcketøy,  som 
der  kan  behøffuis  tyl  Søndags  kleder  tyl  dy  thuende  vnge 
herrer')  paa  Soer,  Och  ded  hiid  sende. 

Retnu  i'yck  ieg  Chanselerens  skriiffuelse,  huorud[i]  hånd 
notificerer  mig  ded  Engelske  Parlamentis  gesandter  derris 
ankomst,  Huorpa  du  skaldt  lade  hannem  forstå  myn  me- 
ning, At  dysamme  skall  giiffuis  Audiens  -Æ  Riigens  Raad, 
som  y  køben:  nu  iindis-).  Vale.  Friderigsborg  den  12 
Decemhris  Anno  164  3. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


364.  22.  Decbr.  1643. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Befaling  om  Udlevering  af  Klæder  til  de  unge  Prinser  (i  Sorø) 
—  Geh.  Ark. 

Denne  Breffiiiss  hafiuer  leg  send  tyl  dig,  Paa  ded 
hånd  kan  faa  ded,  som  hånd  haffuer  fornøden  tiil  dy 
vnge  herrers  kleeder.      Vale. 

Frederigsborg  den  22  Decem:  Anno   1643. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


')  Hertugerne  Frands  Philip  og  Hans  Bugislav  (se  ovfr.  S.  34), 
Jvfr.  det  følgende  Brev. 

■)  Det  engelske  Parlament  havde  :i3.  Septbr.  1643  udstedt  Kre- 
ditiv til  Kongen  for  Theodoras  Haack  og  Kobert  Lowther  og 
^5.  Novbr.  for  William  Barker  og  Richard  Jenkes.  De  skulde 
klage  over  Anholdelsen  af  engelske  Skibe  i  Sundet  og  paa 
Elben.  I  deres  ovfr.  S.  399  omtalte  Indlæg  forsvarede  de  des- 
uden Parlamentet  mod  Kongens  Klager. 


426  1643. 

305.  27.  Decbr.  1643. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Et  Kreditiv  for  den  polske  Gesandt  skal  udfærdiges.  Korfits 
Ulfeldt  skal  tale  med  Nikkel  Kock  om  et  Parti  Musketter,  denne 
vil  skatte  fra  Danzig.    —  Geh.  Ark. 

Deel  Greditif,  som  den  Pollenske  gesanflter  skal  hatfue, 
skal  strax  forferdigis  och  mig  strax  Epthersendis,  ty  hånd 
kan  indted  gørre  lenger  her  y  landit  '). 

Vale.     Frede:  den  27  Decem:  Anno   1643. 

Christian. 

Nyckel  kock  discurrerer  Om  En  Partj  Musketter,  hånd 
uyl  skaffe  fra  dandtzig,  huorom  Hoffmeiisteren  kan  tale 
med  hanuem  Och  gørre,  huad  ske  kan. 

Udskrift:     Chanseleren  H:  Christian  Tom:  till  hånde. 


366.  30.  Decbr.  1643. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  er  kommen  til  Assens,  hvor  alt  var  temmelig  for- 
virret, men  hvor  der  nu  er  blevet  større  Ro;  Geværer  skulle 
sendes  over,  og  Profossen  skal  indfinde  sig;  Hofmarskalken  skal 
hverve  Ryttere  til  Hoffanen.   —  Afskr.  i  Geh.  Ark. 

leg  Er,  gud  werre  loffuit,  Igar  kommen  hiid,  Och 
funden  dem  her  y  En  temmelige  confusion^),  dog  haffuer 
ded,  gud  werre  loffuit,  y  dag  flux  saat  siig,  At  Enhuer 
wed  nu,  huad  dy  skal  gørre  med  dy  Ringe  myddel,  for- 
handen  Er.  Om  Fyndens  Macht  och  intention  Er  inted  at 
skriiffue,  Aldenstund  leg  kam  først  y  gaar. 

Ded  gewehr,  som  forhånden  Er.  skall  sendis  hiid,  saa 


')  Et  Rekreditiv  for    Henrik  Donhott   udfærdigedes    6.  Jan.  1644 

(Geh.  Ark.,  Latina). 
-)  Nemlig   paa  Grund   af   den  svenske   Hærs  Indfald  i    Holsten. 

\2.  Decbr.  var  Grænsen  bleven  overskreden. 


Ui43.  427 

snardt  skee  kan,  Tii  her  taliis  om  gewehr  ocli  krucl  bade 
Aarle  och  Sylde. 

Den  general  gewaldiger  ^)  skall  sendis  hiid  med  hans 
vnderoffiserer  Och  klenodiier.  hånd  Pleiier  att  smycke 
skellmer  Och  tyue  med. 

Och  Eptherdi  Hoffmarskalcken ')  Er  befahliit  at  werbe 
Riitter  tiil  Hoftanen.  saat  den  kan  werre  150  Heste.  Naar 
Herremenden  for  derris  personer  ma  wardte  op.  Huorfor 
du  skaldt  uerre  hannem  derudi  behielppelig,  sauydt  skee 
kan.      VaJe.     Assens  den  80  Decem:  Anno  1643. 

Eptherdi  man  aff  trang  haffuer  tagiit  breffuisser  til 
Lythenandt  vnder  Hoffanen  (der  man  dog  heil  Ilde  kunde 
myste  ham  huos  den  Dageliige  opuardtning,  om  Marskalcken 
bleff  nogenstedtz  forskycket),  daa  skaldtu  uerre  hannem 
behiielppelig  y  alting,  sauydt  skee  kan. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 

367,  l«4:i— 1G44. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Den  gamle  Jørgen  Belov  skal  anbringes   som  Kaptajn  paa  et 
al'  Skibene.  —  Geh.  Ark. 

Der  Er  En  gammel  herremand  her  y  byen  ued  Naffn 
lørgen  Belou,  som  leg'  haffuer  loffuit  capifcins  pladtz,  Och 
skall  densamme  brugis  med  første  leiilighed  paa  Ett  aff 
skiiben").  Om  samme  person  at  fynde  kandtu  lade  spørre 
Chanseler  Reuendtlou  ad. 

Udskrift:     Hoffmeisteren  tiil  bande. 

^)  Sebastian  Henssler  eller  Heusseler.  6.  Aug.  1644  tik  han  re- 
sterende Besolduing  indtil  1.  .Jan.  1(544,  da  hans  Bestalling 
blev  forandret  i^Rentemestr.  Regnsk.V 

-)  Knud  Jakobsen  Ulfeldt. 

^)  Om  denne  Jørgen  Belov,  en  Fætter  til  Jørgen  Belov  til  Ha- 
strup   (f.  ir)94  f   1628),    bemærker  Klevenfeldt    i    sine    Stam- 


428  1643. 

368.  I()4:i— 1(545  (?)•). 

En   Bøn.   —    Kgl.  Bibi,  Ny  kgl.   Saml,  Fol,   ]299e.    Nr.  353'). 

O  Almechtige,  Euiige  Gud  och  Nådige  fader,  Du.  som 
Sa  Nadeligen  mig  indtil  denne  dag  beuarit  haffuer,  Hiielp 
mig  framdelis  for  dyn  kere  Søn  lesu  Christi  skiild.  Du, 
som  haffuer  teldt  myne  Åar  och  dage  och  mig  Indtil  denne 
dag  sa  Nadeliigen  y  adskiillige  Nød  och  fahre  beuarit 
haffuer,  Hiielp  herre,  Nar  tyd  Er,  at  dy,  som  mig  uden 
Årsag  hader  Och  myne  Riiger  och  lande  Hige  ued  andre 
begerer  at  forderffue,  Ma  Epther  dyn  Retferdighed  Smage 
den  wee,  som  alle  dy  truiis  med.  Som  andre  berøffuer,  At 
dy  igen  skal  berøffuis  och  Ødeleggis,  Att  al  werden  ma 
See,  at  du,  myn  gud,  leffuer  Endnu,  Som  inted  lader 
wstraffit,  Som  Imod  troe  och  loffue  Och  oprettede  pacta 
handlis. 

Pa  dig,  O  herre,  allene  Setter  leg  aldt  myt  haab  och 
tylliid.  vdi  ded  faste  tiilforsicht  til  dyn  Nåde  forbliiffuendis. 
At  du  inted  lader  myne  fyender  fa  offuerhand  offuer  mig. 
Mens  at  du  gør  sådan  En  Ende  pa  alting,  Som  for  aldting 
kan  komme  diit  Allerhelligste  Naffn  tyl  loff,  priis  och  Ehre 
Och  mig  tiil  timelig  friid  och  Euige  gode.  Beuar  och 
Nadeligen  myne  Eskelige  kere  Børn  vnder  dyn  gudommelig 
beskiittelse  och  beskermelse,  Du.  som  mig  dem  wundt, 
skenckit  och  giiffuit  haffuer  Och  Indtil  denne  dag  beuarit, 
Beuar    dem    framdelis    lenge    och   wel,    Diit    Allerhelligste 


tavler  følgende:  „Blev  i  hans  unge  Dage  opfødt  i  Dannemark 
i  Christian  IV's  Tjeneste,  rejste  saa  ud  og  giftede  sig  i  Mek- 
lenborg,  kom  siden  ind  igjeii  og  lod  sig  bruge  i  Kongens 
Tjeneste  i  mange  Aar,  og  da  den  Træfning  skete  til  Søs 
imellem  de  Danske  og  Svenske  1645,  blev  han  der.-  Der 
menes  vel  Træfningen  13.  Oktbr.  I(j44,  der  endte  med  Pros 
]\Iunds  Nederlag.  Mellem  d-tte  Datum  og  Korfits  Ulfeldts 
Udnævnelse  til  Rigshofmester  (ovfr.  S.  319)  er  i  saa  Tilfælde 
Brevet  skrevet. 

Udtrykkene  i  Bønnen  synes  at  tyde  paa.  at  den  er  affattet 
under  Kongens  sidste  Krig  med  .Sverig. 

Sammesteds  findes  Kongen.s  egenhændige  Afskrift  af  en  tydsk 
Psalme. 


1643.  429 

Naffn  til  loff.  priis  och  Ehre,  dennom  seiffuer  tiil  Euig  Och 
mi^  til  tynielig  gleede  och  gode  for  lesu  Christi  Skiild. 
Och  nar  ded  Er  dyn  Gudommelige  wyllie ,  At  liiff  och 
Siiel  skal  skiillis  ad,  da  vnd  myg  aff  Nåde  for  lesu  Christi 
diire  fortiieniste  Skiild,  At  ieg  Epther  dyn  Nådige  tiilsaun 
Inted  friistis  offuer  myn  formue,  Mens  at  ieg  y  en  fast 
tro  til  dyn  Nåde  Maa  offuerandtuorde  myn  arme  Siiel  y 
dyn  gudommelige  hender  och  sa  leffue  med  dig  y  al  Euyge 
Enighed.     Amen,  Amen. 


369.  8.  Januar  1044. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  mener  ikke,  at  det  er  muligt  at  give  Albert  Baltser 
Bernts  Anvisning  paa  Penge,  som  allerede  ere  assignerede  til 
andre,  og  tror  heller  ikke,  at  han  har  leveret  saa  mange  Levnets- 
midler  til  Gliickstadt,  som  formodet.  Hans  Bojesen  skal  bringe 
Omslagsregistret  til  Kongen.  Om  Tilbagebetalingen  af  de  Penge, 
som  de  til  Rusland  sendte  Gesandter  fik  med  sig.  —  Afskr.  i  Kgl. 
Bibi.,  Kallske  Saml,  4.,  438. 

Dyn  skriiffuelse,  daterit  den  .SO  Decem:  y  forgangen 
Aar,  Er  mig  y  afttes  tyl  hånde  kommen.  Huorpa  leg  dig 
Indted  forholder.  At  gørre  Albret  Baisser  ')  Induysning  y  dy 
Penge.  Som  allerede  Er  andre  assigneret,  ded  seer  ieg 
Inted,  huorledis  ded  kan  skee.  At  hånd  haffuer  giordt  sa 
Stor  vndsetning  aff  Viueres-)  y  Glyckstadt,  derpå  findes 
inted  huerken  af  h:  key  van  Anefeldt")  eller  Greff  Pens. 
Hans  Boiisen  skall  begiiffue  sig  hiid  med  Omslag  Regiisterit, 
huorudj  tindis.  huad  samme  Baldtzersen  war  forordnit  at 
skulle  haffue  hafft  til  kiil,  om  ded  hafde  blefuen  y  den  for- 
rige stand.    Dy  Penge,  som  Gesandter  y  Riisland  fiick  med  sig, 


')  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.)  tilføjer:  Bern. 

')  Efter  Langebeks   Afskr.,    medens    den   ellers  i   Texten  fulgte 

har:   Viuens. 
■■)  Efter  Langebeks  Afskr..    medens    den    anden    har:    Alefeldt. 

Kaj  v.  Ahlefeldt  var  Ki-igskoramissarius  for  de  tydske  Tropper. 


430  1644. 

dy  kan  bliiffue  betalit  Naar  Riigit  betaler  mig,  huad  Greff 
Waldemars  Reiisse  kostede,  dentyd  hånd  uar  fiirst  derind^'). 
Westu  nogen  anden  Myddel.  daa  gørris  dy  nu  behoff.  Valr. 
Assens  den  3  laniiar:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  til  bande-). 


37().  5.  .laimar  l(i-14. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Der  skal  skattes  Dr.  Peter  Paynck  fransk  Brændevin  til  at  lave 
Vinaand  af.  Feltartilleriet,  som  brugtes  ved  Blokaden  af  Ham- 
borg, skal  bringes  i  Orden,  og  andet  Feltartilleri  skal  sendes  til 
Hannibal  Sehested  for  at  forsøge  et  Angi'eb  paa  Sverig.  Kongen 
maa  have  en  Møntmester  og  giver  Ordrer  angaaende  de  i  den 
Anledning  nødvendige  Indretninger  paa  Kjøbenhavns  Slot.  Han 
haaber,  at  hans  egne  Skibe  og  de  Fribytterskibe,  man  kan  faa, 
ville  være  tilstrækkelige  for  i  Aar,  og  er  ikke  stemt  for  at  indlade 
sig  med  Albert  Bakser  Bernts  om  Levering  af  Skibe.  —  Åfshr.  i 
Kgl.  Bibi,  Kallske  Saml,  4.,  438. 

Du  skaldt  uerre  derom  at  skaffe  7):  Peter  Paii  En 
hab  franss  Brendeuyn  til  at  gørre  Spiritus  vini  aff.  Tii 
om  man  skøndt  kunde  skaffe  hannem  En  hab  forderiiet 
wiin,  da  giiffuer  den  lydet,  saat  den  lønner  inted  wmagen. 

Ded  feldt  Artholorii,  som  uar  med  for  hamborg,  skal 
saledis  bringis  y  orden,  att  man  ded  kan  bruge,  Naar 
behoff  gørris.  Der  skal  ochsa  anordnis  Et  lempeligdt  feldt 
Artholorie  tiil  Stadtholderen  y  Norrie  tiil  at  gørre  En  diuer- 
sion  y  Suerrig,  Naar  man  pa  den  østerkandt  gaa[r]  dem  y 


')  I  Aarene  1641-42. 

-)  Udenpaa  Brevet  er  optegnet  den  Eejseroute,  som  dets  Over- 
bringer fulgte.  Han  afrejste  fra  Assens  3.  Januar  Kl.  H  om 
Morgenen,  fra  Odense  Kl.  llVn  kom  til  Nyborg  Kl.  S'/j-  naaede 
Korsør  4.  Januar  og  rejste  derfra  Kl.  8^0  Formiddag,  kom  til 
Antvorskov  Kl.  12.  til  Ringsted  Kloster  Kl.  4  og  til  Roskildo- 
gaard  Kl.  11  om  Aftenen. 


1644.  431 

Skaane    pa    huden,    Tii    ded   Er    icke    offiier    40   Myl    fra 
Agershus  tiil  Stockholm. 

At    ieg    haffuer    skreffuen   Stadtholderen  y  Norrie   tiil 
om    En   Myntemeister,    ded    haffuer   du   uden    thuiffuel   aff* 
Copien  forstan  den'). 

Och  Eptherdj  leg  Endeligen  ma  haffue  en  Mynte- 
meister, hånd  komme  och  fra,  huor  hånd  komme  kan, 
da  uyl  der  y  tyde  tenckis  pa  lossomendt  til  hannem,  Som 
ingenstedtz  snarer  och  med  myndre  bekostning  kan  skee 
End  pa  køhen:  slott  y  dy  huelffuinger,  som  Apoteckeren 
och  sølfi'uerpopen  nu  en  tiid  lang  haffuer  hafft  derris 
kuarter  y,  Saat  smeldt  offnen  kommer  y  sølffkammerit  op 
til  den  gaftuel,  som  skyller  den  store  Saal  ad  och  Rad- 
stuen, som  Rett  holdis  udj.  Och  uyl  skorstenen  gandske 
tagis  neder,  saat  Smeldtoffnen  kan  faa  neden  til  syn  wii- 
delse,  och  den  anden  Skorsten  der  offuen  for  kan  føris  ind 
y  den.  Samme  gaul  falder  dog  Engang  Neder,  før  end  man 
warer  siig  derfor,  mens  med  den  skorsten  kan  gaulen 
styttis. 

Wercksteden  och  myntemeisterens  werrilse  kan  komme 
y  dy  andre  Huelfuinger,  som  tindes  pa  Reiien  -). 

Angaendis  Albret  Balser  offerta,  da  habis  ieg,  at  man 
med  gudtz  hiielp  inted  haffuer  y  Aar  anden  skiib  End 
myne  Egne  och  uorre  friibyter  skiib  fornøden.  Skal  mand 
bruge  andre  End  myne  Egne  skiib,  da  uil  der  Capituleris 
med  dem,  huad  dy  skall  haffue  om  Maneden,  Ty  y  Albret 


')  Kongen  havde  3.  Januar  befalet  Hannibal  Sehested  at  give 
Hans  Hempel,  Proberer  i  Kongsberg,  Ordre  til  at  rejse  til 
Kjøbenhavn,  da  Kongen  ønskede  at  faa  ham  til  at  overtage 
Bestillingen  som  Møntmester  der  (Norske  Rigsregistranter 
VIII,  306).  Dog  blev  det  ikke  ham,  der  blev  udnævnt,  men 
derimod  Henrik  Kohler,  der  fik  Bestalling  27.  Marts  1644 
(Sjæll.  Eeg.  XXI,  289).  Den  tidligere  Møntmester  i  Kjøben- 
havn Peter  Griiner  var  i  Aaret  1643  bleven  forflyttet  til  Chri- 
stiania (Brevene  1632     35  8.  287). 

'-)  Jvfr.  Jens  Lauritznn  Wolf,  Diarium  s.  Oalendavium  e'-cles., 
polit.  et  oecon.  pei'])et.uum,  Kbh.  1648,  S.  624  f 


432  1644. 

Balsersøn  och  hans  Abgesandter  skaklt  du  icke   naa  Bond 
y  med  en  lang  spiis 

leg  bliifi'uer  ned  myn  mening,    att   kan  man  Ruste  dy 

*  skiib   ud,    som  Admiralen  '  i  Laffuer  sendt  mig  fortegnelsen 

pa,     och     faa    dy    Røffuer'-)     aff    køben:    pa    benen ,    daa 

haffuer  uy  sa  mange  skiib,  som  Danmarck  formår  at  vnder- 

holde.      Vale.     Assens  den  f)  lanu:  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 


371.  7.  Januar  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  Udrustningen  af  Skibet  Trefoldighed  til  Kongen.  Dr.  Peter 
Paynck  skal  lave  en  Del  Elixirer.  Kongen  ønsker  en  Møntmester 
til  at  omsmelte  noget  Selvtoj.  Der  forhandles  med  Kongen  af 
Polen  om  at  lade  General  Baudissin  i  Christian  IV's  Navn  hverve 
Tropper  til  et  Indfald  i  Lifland.  —  Afskr.  i  Kyl.  Bibi,  Kaliske 
Saml.,  4.,  438. 

Ded  skiib  Trefoldighed  skal  kølhalis  och  gørris  ferdig 
for  mig  selffuer.  I  samme  skiib  skal  bruges  huggen  kamp 
til  Ballast,  som  inted  Er  tønger,  End  at  4  karle  dem  kan 
herre  y  en  lenge'*),  huilcket  ochsa  skall  skee  med  dy  andre 
skiib,  sauit  skee  kan.  D:  Peter  Pay  skal  befahliis  at  for- 
ferdige  En  haab  Elixiria,  som  ued  Balneo  Mari§  *)  snardt 
kan  bliiflfue  giiordt.  aldenstund  man  om  samme  Materie 
altiid  molesteris. 


*)  Jørgen  Vind. 

^)  Kaperskibe.     I    Sjæll.  Beg.  XXI    274  findes  under  11.   og   19. 

Januar    1644    indført    Formularer   til    Patenter    for  Kaptajner 

paa  Fribytterskibe. 
")  Længe,  en  Strop  af  Tovværk,  som  lægges  om  svære  Fade  for 

at  tage  Tallier  i  til   at  hejse   det  op  og  ned  (Vidensk.  Selsk. 

Ordb.).     Jvfr.  Brevet  af  8.  Jan.  1644. 
')  Balneum  Mariæ,    Mariebad.    et  Kar  med  Vand   i.    hvorunder 

der    g_jeres    Ild.    og    hvori    der    derpaa    sættes    et    andet    Kar 

(Vidensk.  Selsk.  Ordb.). 


1644.  433 

Ded  uar  at  ønske,  at  man  haffde  Eii  dychtig  myndte- 
meister,  Som  kunde  døbe  dy  Sølffkander,  kousken  ^)  och 
andiit  sliig  knaas  om.  Tiil  myt  Sølff,  som  Er  bremmid  her 
och  der  pa  frede:  -),  skall  gørris  En  Smeldtoffuen  y  dreyer- 
kammerit,  huor  Porteneren,  som  Er  En  fordreffuit  Guld- 
smed ■'),  kan  smeldte  ded  y  teene^). 

Wy  staar  nu  y  tractat  med  den  Polnske  Gesandter, 
At  hans  Herre  skulle  y  myt  Naffii  lade  liaudessen  werbe 
En  haab  folck,  huormed  hånd  skulle  falde  ind  y  lyfHand, 
paded  man  inted  kunde  siige,  at  kon:  y  Pohlen  haffde 
brudt  Stylstanden  •')  Hiiad  Nu  skeer,  ded  lehrer  Oss  tyden. 
Vale.     Assnes  den  7  lanu:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde*')- 

372.  Omtr.  7.  Jannar  1644'). 

Til  Korfits  Ulfeldt^). 

Om    Udrustningen     af    Skibet    Trefoldighed,    om    Skuder    og 


')  Etter  Langebeks  Åfskr.  (i  Geh.  Ark.),  medens  den  ellei's  i 
Texten  fulgte  har:  krusken. 

2)  Jvfr.  Brevet  Nr.  377. 

'■')  Paa  Kjøbenhavns  Slot  fandtes  der  (i  Følge  Lensregnskabet)  to 
Portnere,  Niels  Hansen  og  Anders  Klavsen;  men  hvis,  som 
rimeligt  er,  den  „fordrevne  Guldsmed"  har  været  en  Udlæn- 
ding, er  han  jo  næppe  nogen  af  de  to.  Sikkert  er  det  vel 
ikke  heller,  at  der  menes  Portneren  paa  Kjøbenhavns  Slot  og 
ikke  paa  Frederiksborg. 

^)  Langebeks  Afskr.  har:  torne. 

'•')  Om  denne  Plan,  der  dog  ikke  førte  til  noget,  se  Fridericia, 
Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  383,  og  Brevet  Nr.  377. 

'')  Om  Brevets  Forsendelse  er  bagpaa  det  skrevet  følgende : 
„Fraa  Odense  gaard  den  7  lanuarii  klocken  mod  threj  Slett 
efftermiddag.  Fraa  Nyborg  Slott  den  7  lanuarij  afftenen  klo- 
cken 9,  Samme  thime  och  Minut  det  andkom.  Den  8  Ian:  tiil 
korsøer  och  fraa  klochen  halffgaaen  2  efttermiddag  wed  lerg. 
Nielsen  Captein  Armis"  (de  fem  sidste  Ord  efter  Langebeks 
Afskr.). 

')  Det  udaterede  Brev  maa  antages  at  hore  til  samme  Tid.  som 
Brevet  Nr.  371. 

")  Dette   kan    sluttes  af,    at  Orig.   har  været  i  Klevenfeldts  Eje. 

28 


434  1644. 

Skibe  til   at  betjene  Hæren    og  om  Forfærdigelsen  af  en  Bager- 
ovn. —  La)}(jebeks  Afskr.  (efter  Orig.  hos  Klevcnfeldt  1770)  i  Geh.  Ark. 

Nar  deel  Skiib  Trefoldighed  er  kølhaliit  och  hiiolpen 
lied  køllen,  som  ded  sig  bør,  da  skal  derudi  ordineris  en 
kelder  sa  siidt  nedder  y  soggiit  och  sa  ner  Achterstaunen, 
som  skee  kan.  Ded  rom  y  soggit,  som  falder  al  for  snc- 
nerdt  til  at  legge  01  och  uyn  y,  skal  brugis  til  myt 
kammertøy,  ded  andit  skal  delis  imellom  wiinskencken  och 
Spiiss  keldersuenden,  dog  skal  enhuer  haffue  en  dør 
npart  tyl  siin  kelder. 

Fordeckit,  Afftermasten  och  forkasteliit  skal  y  alle 
Made  forferdigis,  som  befahlit  er.  Støckerne  pa  samme 
steder  skal  med  tienlige  Afcitcr  ')  forsørgis,  Att  man  dem 
til  den  Ende  kan  bruge,  som  (I)  at  man  deraff  kan  haffue 
god  tiieniste. 

Der  skal  ingen  dør  ga  ind  y  forkasteliit,  Mens  huem 
der  er  befahlit  at  uerre  y  forkasteliit,  den  skal  gaa  fra 
offuen  neder  derudi. 

Wdliggeren  skal  komme  offuen  offuer  Støckerne  y 
forkasteliit  for  Rom  skiild,  fuck  redskabit  skall  ochsaa 
staa  sammestedtz. 

Tiil  4  Herremend  och  Docteren  och  huer  en  dreng  (!) 
skall  bliiffue  pa  Skiibit  huos  mig  och  tage  quarter  y  den 
store  kaiithe  -'). 

Wden  for  myn  kaiite  skal  gørris  kuarter  tiil  wii- 
becke  och  en  dør  dertil  aff  myn  kaiite  pa  deri  høiiere 
band  och  paa  den  anden  siide  tiil  kammertiieneren,  imel- 
lom huilcke  der  skal  gaa  en  frii  ueii  henad  Meysanen. 
Tiil  4  Eddelknaber  med  derris  dreng,  item  Badsker,  Badsker- 
suend,  køckenskriiffuer,  alle  selff  anden,  ^7ewi  Herremendens 
dugsuend.  dugsuenden  y  Borrestuen,  fyrbøder,  wiibekys 
dreng  och  hirbøder.  Bagerne  med  derris  drenge  Skal 
gørris  kaiiter  och  Sengiisteder,  huor  ded  best  kan  skiicke 
sig,  Item  til  Sex  Trommeter  och  en  Puckenslager.    Kocken 


^)  Afskr.  har:  Afinter. 
^)  Kahyt. 


1644.  435 

selff  3,  wiinskencken  selff  2,  Den  i  Spiiskelcleren  selff  2, 
Dii  skal  losseris  y  køcken  och  kelder,  som  ded  sig  best 
skycke  kan.  Dy  Bade,  som  star  vnder  dy  Huelfninger, 
skal  uerre  parat,  Och  uar  ded  at  ønske,  at  man  kunde  fa 
fleere  aff  dem.  Der  uyl  tenckis  y  tyde  pa  Skuder  och  Skiib, 
som  kan  wardte  Armciien  op  y  ali  tilfald,  som  sig  til- 
drage kan. 

Der  skal  gørris  en  lyden  Bagoffuen,  som  man  kan 
fliitte,  huorthen  man  begerer.  Samme  Bagoffuen  skal 
muris  aff  welbrendte  Hollandtz  klinckerdt,  en  Sielandtz 
allen  uyd  inden  udi  Och  sa  tyck  aff  Steen  och  Leer,  som 
gørris  fornøden  at  holde  warmen  inde,  som  kan  komme 
aff  den  wed,  som  kan  fa  Rom  y  Offnen.  Samme  Bag- 
offuen skall  med  lern  Skeener  rundtom  forbindis,  saat 
man  den  kan  bringe,  huorthen  man  wiil. 


373.  8.  Jannar  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt '). 

Han  skal  søi-ge  for  hngne  Kampesten  til  Ballast  til  de 
største  Orlogsskibe.    —    Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,    Kallske  Sdinl.,  4.,  438. 

Du  skall  lade  opsøge  alle  dy  huggen  kampesten,  som 
fiindes  heer  och  deer,  Som  kand  berris  aff  4  Personer  pa 
En  bør  eller  y  en  lenge.  Dii  samme  skall  brugis  y  dy 
Største  Orloff  skiib  tiil  ballast,  saat  dy  langs  kølsuynit'-) 
och  y  flaggit^)  kommer  at  lygge  paa  den  Slette  Syde.  Ded 
herre  ballast  Er  gaadt  tyl  dy  lempelige  och  sma  Skiib  at 
bruge.      Vale.     Assens  den  8  lanu:  Anno  1044. 

Christian. 


')  Dette   kan   sluttes   af,    at  der  findes    en  Afskrift  af  Langebek 
etter  Originalen  hos  Klevenfeldt  (i  Geh.  Ark.). 

-)  Efter  Langebeks  Afskr.     Kjølsvinet   er   en  stærk,   stor  Planke 
nederst  i  Skibet  langs  med  Kjolen  (Vidensk.  Selsk.  Ordb.). 

3)  Flakket,    en   Del    af  Skibets   Bund    (Harboe,    Dansk    Marine- 
Ordbog  S.  113). 

28* 


436  1644. 

374.  Eiter  12.  Januar  1644. 

Hannibal  Sehested  maa  ikke  faa  Tilladelse  til  at  rejse  til 
Danmark.  —  Kul  Bthl.,  Ny  lajl.  Saml,  Fol,  1299e,  Kr.  280. 

Dette  Breff  skaldtu  lesse,  Och  Eptherdi  myn  Mening 
Er,  lyge  som  Riigens  Hoflmeisters  Er,  att  huad  der  skall 
gørris,  ded  skall  gørris  Snardt,  Huilcket  Indted  kan  skee. 
Om  Haniball  epther  hans  begering  først  Maa  drage  tyl 
mig,  huor  liand  mig  fiinder  ^). 

375.  20.  Januar  1G44 
Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  giver  forskjellige  Ordrer  om  Møntvæsenet,  om  nogle 
Glasflasker  og  nogle  Vogustolper  samt  om  Tømmer  fra  Norge  til 
Inddæmningen  ved  Ballum.  —  Lanyehcks  Afskr.  (efter  Orig.  hos 
Klevenfeldt  1770)  i  Geh.  Ark. 

Eptherdi  leg  y  lesu  Naffn  achter  at  lade  myndte  pa 
københaffns  Slodt,  daa  sender  ieg  dig  herhuos  et  Model 
aff  papiir,  huorepther  du  skaldt  lade  gørre  en  Stempel  til 
att  breege-)  Myndten  med.      Boniteten    aff   samme    Myndt 


')  Disse  Linier  ere  skrevne  bagpaa  et  egli.  Brev  fra  Hannibal  Sehe- 
sted til  Kongen,  dat.  Aggershus  12.  Januar  1644  (trykt  i  Mol- 
bechs Nord.  TidsskV.  f  Hist ,  Lit.  og  Konst  II,  593  ff.).  Han  frem- 
stiller heri,  hvorledes  han  ved  den  udbrudte  Krig  er  bleven 
forhindret  i  at  rejse  til  Kongen  for  at  gjere  ham  Relation 
om  Norges  Fornødenhed  og  Tilstand;  da  han  nu  imidlertid 
har  truttet  en  Række  Foranstaltninger  til  Laudets  Forsvar, 
og  Svensken  efter  hans  Formodning  ikke  vil  forsøge  mere 
end  den  Bravade,  som  allerede  er  g;)ort,  saabeder  han  Kongen 
om  at  tillade  ham  paa  kort  Tid  at  rejse  til  Danmark  for  at 
tale  om  et  og  andet,  „som  dette  Rige  ligger  stor  Magt  paa. 
enten  vi  have  Fred  eller  Ufred".  Det  kan  bemærkes,  at  det 
af  et  Brev  til  Sten  Villumsen  Rosen  vinge  af  30.  Oktbr.  1643 
fremgaar,  at  Hannibal  Sehested  skulde  have  rejst  til  Dan- 
mark i  den  nærmest  følgende  Tid;  dog  kom  han  ikke  afsted 
strax,  og  under  21.  Decbr.  fik  han  paa  Grund  af  Torstensons 
Indfald  Ordre  til  at  forblive  i  Norge  (Norske  Rigsregistranter 
YIll,  298.  305). 

^)  o:  præge. 


1644.  437 

skal  uerre  lyge  ued  dy  danske  Marck,  som  er  slagen  y 
myii  tyd,  Sa  tør  ingen  uyder  ordre  gørris  om  Myndtens 
valør  ^).  Myndtemeisterens  besolding  bliiffuer  y  alle  made, 
som  dy  andris  werrit  haffuer,  Naar  ded  haff'uis  y  acht, 
som  leg  skreff  dig  syst  om  dy  aff  Rendteriit,  som  skulle 
ansiigis,  Nar  hånd  uyl  gørre  lild  vnder  dygelen,  pa  ded 
dy  kan  werre  tiilstede,  naar  Matherien  wiil  wdgyde. 

Och  eptherdi  leg  behøftuer  nogle  store  Hasker  aff 
Glaas  tyl  et  flaskefoder,  da  skaldtu  uerre  derom  at  be- 
komme en  temmelig  Parti  deraff.  Naar  di  er  ickun  stercke, 
da  skader  ded  inted,  at  dy  erre  inted  sa  sønderlig  aff 
Glaas. 

leg  behøffuer  ochsa  fiihre  aff  dy  Indiansche  keppe, 
som  man  kan  slage  yld  aff,  som  erre  nogiit  stercke.  huorfor 
du  skaldt  uerre  derom,  at  ieg  kan  bekomme  dem.  Naar 
du  bekommer  dem,  da  skal  dy  sendis  hen  til  Hyulemageren 
pa  frederichsborg,  som  skal  bruge  dem  tyl  Stolpper  y  en 
lyden  wogen  tiil  at  sette  Hymlingen  pa^). 

Sa  snardt  Gud  uyl,  at  wandit  bliiffuer  aben,  daa  skall 
der  Skiib  henad  Norrie  epther  ded  Tømmer,  som  er  be- 
stiildt  hen  til  ded  dyguessendt  ued  Ballum''').  leg  sender 
diig  herhuos  Nøglerne  tyl  dy  kyster,  som  Sølftuit  staar  y, 
som  Sølffpapen  haffuer  y  gemme.  Huilckit  Sølff  du  skaldt 
lade  Styckuis  regiisteere  och  epther  wechten  ded  Mynd- 
teren  lade  tiilstille,  at  hånd  deraff'  myndter,  som  her 
offuen  for  befahlis.  Vale.  Otthensegard  den  '^0  Januar: 
Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  haude. 


1)  Jvfr.  Brevet  Nr.  383. 

■■')  Om  ældre  Tiders  Vogne  se  Lund,  Danmarks  og  Norges  Hist.  I,  1, 

IGO  ff.     Mejborg,    Billeder    af    Livet    ved    Christian    V's    Hof 

S.  153  ff. 
3)  Jvfr.  ovfr.  S.  249  f. 


438  16  44. 

370.  20.  Jaiiiiaf  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  giver  Ordi'e  til  at  hænge  fjendtlige  Spejdere.  Han 
er  mistbrnojet  med  de  Adelsmænd,  som  ikke  ville  levere  Korn  i 
Kjøbenhavn,  men  kun  i  Fyn.  Der  maa  tænkes  paa  01  og  Brod 
til  de  Tropper,  der  skulle  indkvarteres  ved  Kjøbenhavn,  samt  paa 
Kalk,  der  kan  transporteres  ad  Søvejen.  —  Gch.  Ark. 

Epthersom  heer  berettis,  at  fynden  haffuer  haft  Speiider 
pa  Samsøe  y  kuindc  kleeder,  som  formenis  at  uerre  Er- 
tappit,  Huorfor  Hans  lyndenou  er  befahliit  at  tage  dom 
offuer  dem  och  lade  henge  dem  '),  Huilcken  proces  du 
ochsa  skaldt  holde  med  alle  dem,  der  y  Siieland  kan 
Ertappis. 

Dy  Aff  adelen,  som  uyl  affsta  korn  til  kronen,  be- 
suerger  sig  At  leffuer  ded  y  køben:,  Mens  iiylle  leffuere 
ded  heer  y  landit  wed  søekandten,  Huor  ieg  ingen  leii- 
lighed  ued,  at  man  men[g]den  aff  korn  kunde  henlegge, 
aldenstund  H:  Mogens  kaas-)  formener  Ingen  Rom  at 
uerre  pa  Nyborre  Slott,  Huor  dog  temmelige  Rom  fyndis 
y  alle  dy  kammer  och  pa  alle  :ly  lofl'te,  som  der  paa 
Slottit  fyndis.  Huorfor  leg  ingen  fordel  seer  pa  Sådan 
Leffuerandtzi  wden  aft'  ded,  som  man  y  Skaane  och  Siie- 
land kan  bekomme. 

Naar  gud  uyl  giiffue  lycke  tiil,  At  man  kan  lossere 
folckit  ued  køben:,  daa  uyl  der  tenckis  paa  01  och  Brød, 
som  gad  Er  til  at  contentere  folckiit  med,  Tii  pengen  kan 
wmueligdt  strecke  tiil. 

Der  uyl  tenckis  pa  kalck  y  tyde,  som  man  kan  Slaa 
ude  ued  tolboden  Och  lade  y  skyben,  naar  man  uyl  liaffue 


'"i  Hans  Lindenov,  Lensmand  paaKallundborg,  lik  under  21.  Ja- 
nuar Brev  om  at  lade  sætte  etter  nogle  Spioner  paa  Samsø; 
naar  han  havde  faaet  fat  paa  dem,  skulde  han  hænde  Dom 
over  dem  og  efter  Dommen  strax  lade  ske  Exekution  (Sjæll. 
Tegn.  XXVIII,  129). 

^)  Lensmand  paa  Nyborg  Slot. 


1644.  439 

den    Eiistedtz    hen.       l'alc.      Ottensegard     den     20    laiiu: 
Anno  1G44. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoftui eister  tiil  hånde. 


377.  28.  Januar  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  giver  nogle  Ortlrer  om  Eeberbanen  i  Kjøbenhiivn 
samt  om  Forhandlingerne  med  Baudissin.  Sølvbrønden  og  Tape- 
terne paa  Frederiksborg  skulle  ikke  borttages, .  da  man  ikke  be- 
høver at  frygte  for,  at  Svenskerne  skulle  komme  til  Sjælland. 
Kongen  vil  først  se,  hvad  Stænderne  ville  laane  Kronen,  førend 
han  giver  yderligere  af  sit  eget;  dog  maa  Sølvbeslaget  om  et 
Spejl  paa  Frederiksborg  omsmeltes  til  Penge.  Der  skal  med 
aabent  Vande  sendes  Skibe  til  Elfsborg,  som  kunne  passe  paa, 
indtil  Hannibal  Sehested  med  de  norske  Folk  kommer  til  Ilis- 
singen.  Der  skal  sørges  for  Transportskibe.  —  Langeheks  Afskr. 
(efter  Orig.  hos  Klevenfeldt  1770)  i  Geh,  Ark. 

Dyn  Skriiffuelse,  daterit  den  24  huius,  kam  heer  siilder 
an  end  ded,  som  nar  daterit  den  22  eiusdem,  ued  La- 
keiien  framskyckit.  Paa  huilcke  leg  dig  inted  forholder, 
At  epthersom  Reberbanen')  er  480  allen  lang,  da  skal 
den  delis  y  flire  parter,  saat  huer  part  bliffuer  120  allen 
lang  och  huer  Stycke  kleedis  tyl  pa  Enderne  med  en 
ringe  Gaffuel.  Samme  Husse  kan  bekuemmeligen  sanckis 
bag  Stallen,  naar  Pordtene  holdis  tiil  for  dem,  som  der 
inted  haffuer  at  skaffe. 

Tiil  den  Polnske  Abgesaudter  sendis  herhuos  creditif 
och  Instruxion  paa  dig  och  Admiralen  tiil  at  leede  aff 
hannem  hans  Mening  om  Baudissens  werbing  -). 


')  Kongens  Reberbane  i  Kjøbenhavn  laa  paa  Bremerholm  (Niel- 
sen, Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskriv.  IV.  312). 

^)  Henrik  Donhoff';  se  ovfr.  S.  419.  Et  Kreditiv  for  Korfits  Ul- 
feldt og  Jørgen  Vind  til  at  konferere  yderligere  med  ham 
før  hans  Afrejse  udstedtes  27.  Januar  (Auslånd.  Reg.).  Alle- 
rede 11.  Januar   var    der    udfærdiget  en  Instrux  for  en  Kap- 


440  1644. 

Den  Sølff  Brønd  paa  Fredericbsborg ')  med  tapedt- 
zeriit  sammestedtz '-')  skal  bliiffue  der  in  loco ,  dy  Siienske 
lader  ded  med  Gudtz  hiielp  der  wel  med  friid.  Och  habis 
med  lesu  Christi  biielp.  at  ieg  uyl  før  komme  y  Suerrig, 
end  dy  skall  komme  offuer  Sundit 

Och  uyl  ieg  først  see,  huad  Adelen,  dy  Geistlige, 
Borger  och  Bønder  uyl  laane  kronen,  førend  ieg  lader 
uydere  tyl  aff  myt  egit,  leg  haffuer  dog  myst  nock  aff 
myt  y  tiirstendommen.  Dog  ma  det  Spegel  med  Sølff 
beslagen,  som  henger  y  Sommergemackit,  huorudi  det 
Bleckhorn  hører,  som  ieg  bruger,  naar  ieg  er  pa  frederichs- 
borg  ■'),  søndertagis  och  Sølffuit  formyndtis,  dog  at  Glassit 
bliffuer  in  esse  och  der  behengen. 

Naar  wandit  bliiffuer  abiit,  da  uyl  der  strax  nogle 
Skiib  hen  til  Elsborg,  som  der  kan  passe  paa,  indtil  Stadt- 
holderen  y  Norrie  med  ded  Norske  folck  kan  lossere  sig 
paa  Hyssingen  och  gørre  der  en  Batheri  tuerdt  offuer  fra 
Elssborg  paa  den  Odde,  som  paa  den  Siide  gør  Haffnen. 
Paa  den  anden  Siide  ligger  en  kliippe,  som  er  omflodt, 
huorpa  ieg  i  den  Suenske  kriig  siist  forleden  lod  iustificere 
den  Bøsseskøtter,  som  uar  mig  vndløben  *).  Paa  huilcke  begge 
Pladtzer  kan  leggis  Skandtzer.  som  kan  forhindre,  at  ingen 
kan   komme    derind.      Dii  Skiib,    som    erre   tienlige   til   at 


tajn,  der  skulde  føre  den  polske  Gesandt  til  Danzig  (Sjæll. 
Eeg.  XXI,  273), 

')  Beskrivelser  af  den  forgyldte  Sølvbrønd,  som  stod  i  det  saa- 
kaldte  Sommergemak  paa  Frederiksborg,  findes  hos  J.  A.  Berg, 
Kurtze  Beschreibung  des  konigl,  Hauses  Friederichsburg,  1046, 
Bl,  Kiij,  og  bos  "Wolf,  Encomion  Regni  Daniæ  S.  506.  Jvfr. 
ovfr.  S.  433  Den  nævnes  imellem  de  Sager,  som  Tilsyns- 
manden paa  Frederiksborg  Joban  Adam  Berg  leverede  fra  sig 
20.  Juli  1G45  efter  at  have  haft  dem  i  Forvaring  (Rasbech, 
Frederiksborg  Slots  Beskrivelse  S.  178). 

')  Om  Tapeterne  paa  Frederiksborg  se  Rasbech,  anf .  Skr,  S.  171, 
og  Burman  Becker,  Forsøg  til  en  Beskrivelse  af  vævede  Ta- 
peter i  Danmark,  2.  Udg.,  S.  32  ff. 

^)  Jvfr.  Berg,  Beschreib.  des  konigl.  Hauses  Friederichsburg 
Bl.  Kiij.  Danske  Saml.  n,  136. 

'')  I  Maj  1612  belejrede  og  erobrede  Christian  IV  Elfsborg. 


1644.  441 

føre  munitioii,  vivcres  tiil  Soldater,  item  tøuiinur  tyl  Hytter 
och  andit  sliigdt,  wiil  liaft'uis  ned  handen,  Sa  at  man  kan 
gaa  med  en  god  Maner,  Naar  Gud  uyl  giiffue  syn  Nåde 
dertil. 

Pa  ded  man  nu  kan  werre  uyss  pa  Baudissens  werck, 
da  er  ded  betahlid  Otl'uerskencken  at  gaa  med  den  Polnske 
Gesandter  offuer  med  Pengene  tyl  Baudissen  ocli  fornemme 
hans  wysse  resolution  paa  aldting  epther  den  Instructions 
indhold,  hannem  herhuos  tiilskiickis  ').  Vale.  Aff  Othense- 
gard  den  28  laniiar:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tyl  hånde. 


37H.  Januar  1()44^). 

Udkast  til  en  Skrivelse  til  Generalstateriie,  hvori  udvikles  det 
Traktatbrud,  som  Sverig  har  gjort  sig  skyldigt  i  ved  Indfaldet  i 
Holsten.  —  Geli.  Ark. 

An  dii  herren  Stathen  sol  Ein  skreiben  abgeen 
disses  Eiinhaldtz : 
Weiil  derSuedisker  generall  Tostesen  vns  Ohne  Eiinige 
gegebener   wrsache  Ihn   beiide  tiirstenthum  Slesswich  vndt 


')  Henrik  Blome  til  Farve,  Son  af  Wulf  B.  til  Seedorf,  var 
Overskjænk  1(;42 — 46  (Grundtvig,  Meddelelser  fra  Eentekam- 
merarch.  1872  S.  126;  jvfr.  om  ham  Nyt  hist.  Tidsskr.  IV,  414). 
Han  blev  sendt  til  General  Baudissin  for  at  forhandle  med 
ham  om  at  gjøre  et  Indfald  i  Lifland  eller  Pommern  for 
danske  Penge.  Kreditivet  for  ham  til  Baudissin  er  af  27.  Ja- 
nuar (Auslånd.  Rag.),  og  hans  Instrux  er  trykt  i  Udtog  hos 
Slange  S.  1208.  Jvfr.  Brevet  Nr.  371.  12.  Marts  1644  skrev 
Kongen  til  Baudissin,  at  lian  havde  hørt  hans  Bemærkninger 
til  Blome  om  Diversionen  i  Lifland  eller  Pommern;  han  er- 
kjendte  disse  Bemærkningers  Betydning,  men  han  havde 
sendt  et  Gesandtskab  til  Kongen  af  Polen,  som  skulde  ordne 
Sagen  (Auslånd.  Reg.). 

'-)  Udkastets  Datum  kan  næppe  bestemmes  nøjere;  dog  maa  det 
falde  efter  9.  Januar,  paa  hvilken  Dag  Torstenson  overskred 
Jyllands  Grænse  (Fridericia,  Danm.   ydre  polit.  Hist.   II,  369). 


442  1644. 

Holstein  vnclt  folgendt  in  ludtlandt  gefallen  vndt  miit 
Kauben  vndt  Plunderen  diiselbe  kuartiir  Ruinirct^  Da  Es 
doch  weldtkundich,  das  Selbige  Cronc  vns  ^^ro  Mediatore 
pacis  auff  vndt  angenommen  hatt,  So  hat  doch  selbiger 
gencrall  sich  das  zu  thun  vndtherstanden,  wofiir  Heiiden 
vndt  Tiircken  sken  dragen  ins  werck  zu  stellen,  welches 
Nun  zu  bemendtelen  Er  fohrgiibdt  ^).  Das  der  Crow  Sueden 
darzu  wrsache  gegeben  seii  durch  Arrcstirung  der  skiiffe 
im  Sunde,  Da  doch  diiselbige  sache  durch  wrtheiil  vndt 
Recht  Erlossken,  vndt  den  Sueden  Mehr  gnade  wiider- 
fahren  ist,  dan  sii  werdt  wahren,  welches  daraus  Erhellet, 
das  vndter  180  skyft'e.  So  durch  den  Sundt  gegangen,  Nur 
drev   Visitiret  vndt  Eiins  confischiret  worden. 

Vndt  ob  skon  in  dem  oder  anderem  fal  zuiisken 
beiide  Cronen  Dennemarck  vndt  Sueden  dergeleiiche  sa- 
chen  furfallen  muchten.  So  mus  doch  Dem  Auffgerichtethen 
verdrage  Nacli  solchess  Erst  auff  der  grendtzen  fiir  beiider- 
seidtz  Eehte  vndt  commissarien  Ventiliret  vndt  desidiret 
Averden,  Ehe  vndt  befor  Es  zu  Eiiniger  HostifUJtet  kommen 
kan.  Als  gelanget  an  dii  herren  Stathen  vnser  freundt, 
Nachbarlichcs  gesiinnen,  Sii  wollen  solchen  beskaffenen 
dingen  Nach,  Godt  im  Himmel  zu  Ehren  vndt  zu  Straffe 
Sodanne  vnuerandt[vvordt]liche  Attentaten,  vns  In  vnseru 
Rechte  sache  zu  \yasser  vndt  lande  dii  hiilftlige  hånd 
biithen.     Welches  wiir  etc. 


379.  Omtr.  1.  Febr.  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Om    Proviautering    af   Skibe.      En    Ligger,    der   har  udspredt 


')  Kongen  kan  ikke  her  have  tænkt  paa  Torstensons  Skrivelse 
til  Anders  Bilde  af  14.  Januar,  hvori  han  ikke  taler  om  Be- 
givenhederne i  Sundet  (Manifest,  huor'edis  Kongl.  Ma^tt  udi 
Dannemarck  offuerfalden  er,  1644,  Bl.  Ciij  £)■  men  maa.ske  sna- 
rere paa  selve  den  svenske  Regerings  Erklæring  til  Peder  Vibe 
af  10.  Jan.  (Manifest,  forklarandes  Orsakerue.  som  kgl.  Maytt  til 
Swerige  bev^^eckt  hafwe  at  resolvera  til  Krijgs,  1G44,  Bl.  Oiij  li'.). 


1644.  443 

falske  Rygter,  bør  strafi'es  med  Vand  og  Brod.  Om  et  Brev,  der 
skal  sendes  til  Norge.  —  Lanycbcks  Afskr.  (efter  Orig.  hus  Klcvcn- 
fcldt  1770)  i  Gch.  Ark. 

Dy  Skiib,  som  heromkring  fyiidis,  wiil  y  tyde  for- 
sørgis  med  Prouiandt,  ymens  dy,  som  dy  giiffuer  fur,  inted 
haffuer  faat  med  siig  wiider  end  pa  en  Manid. 

Den  Ligger,  som  kam  siist  herfra,  med  ded,  som  skulle 
triickis,  hånd  bør  at  tracteris  en  14  dage  med  wand  och 
brød  for  dy  mange  Løiien,  hånd  satte  heer  y  folcken.  Hånd 
sagde  siig  at  haffue  siiet  en  Skude  med  Beeg  och  Nefiuer. 
huormcd  dy  uylle  haffue  saat  floden  y  brand,  Och  at  hånd 
haffde  siiet,  at  folckit  aff  samme  Skude  bleff  førdt  op  pa 
det  blaa  Tårn,  item  hånd  sagde,  at  ded  Blaa  taarn  war 
sa  fuldt  aff  Spions,  at  derudi  ingen  rom  uar  mere.  Den 
tyd  leg  haffde  lest  diit  breflf,  som  den  samme  Stalbroder 
machte ') ,  da  stod  H:  Mogens  kaas  och  Hoffmarskalcken 
bag  mig,  som  ieg  uysede  ded,  du  haffde  skreffuen  om 
sliigdt,  da  stode  der  nogen  y  Stuen,  som  hørdte  ded  Och 
siiden  sagde  tyl  Lyggeren,  at  ded  waar  Løiien.  Hånd  sagde 
Och  suor  derpaa,  at  ded  uar  sandt,  hånd  haffde  sagdt, 
och  bleff  ochsa  derned,  indtil  hånd  drog  saa  drucken  aff 
Garde,  at  hånd  icke  kunde  see. 

Dette  herhusføiiede  breff-)  gaar  syckerst  fra  Peder 
Skryftuers  y  warberre  Len  offuer  til  Noriie,  Hyssingen 
forby,  ty  der  kan  ded  gaa  siickerdt  offuer,  huortill  befah- 
lingen  tyl  Lensmanden  herhuoss  fyndis  •^). 

380.  2.  Febr.  1044. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Om   en   Jorgen    Vind   given  Ordre    til    at    sende   Slupper    fra 


')  Saaledes  i  Afskr. ;  maaske  har  der  i  Originalen  staaet:  brachtc. 

')  1  Orig.  har  staaet:  bleff. 

^)  1.  Febr.  fik  Lensmanden  paa  Varberg,  Iver  Krabbe,  Brev  om 
at  befale  Manden  i  Valdegaard,  paa  hvilken  Peder  Skriver 
tilforn  boede,  at  skafte  Hannibal  Sehesteds  Tjener  med  en 
Baad  fra  Valdegaard  over  til  Norge  (Skaanske  Tegn.  VII,  3^  f.). 


444  1644. 

Kjøbenhavn  og  tjerne  alle  Skibe  fra  Sønderborg  og  Flensborg. 
Kongen  ønsker  en  v^lnianak  tor  1G43. —  Ajskr  i  Kgl.  Bibi.,  Kallske 
S  Cl  »il.,  4.,  43  S 

Eptherdj  leg  stackit  syden  befohl  Admiralen,  At  haiid, 
saa  snardt  wandit  blcff  aben,  skulle  sende  dii  slupper  hiid, 
som  staar  y  huelffuingen  ued  Prouyandthussit,  Epther 
builcke  nu  ued  dette  Opslaag ')  huermand  forlengis,  Huorfor 
du  skaldt  gørre  diin  fliidt,  att  dy  samme  kommer  med 
første  henad  Meelfardt.  Admiralen  Er  ochsa  befahlit  Att 
visitere  Synderborre  och  flensborg  och  deromkring  och 
tage  alle  skude)'  och  skiib  bordt,  som  hånd  der  fynder. 

Du  skalldt  lade  fornemme,  om  der  fyndis  icke  En  Al- 
menack  tyllit -)  aff  Hermanno  de  Vernes  ^)  pa  forgangen 
Aar,  och  om  du  kandt  bekomme  den,  da  skaldtu  sende 
mig  En.  Saframdt  der'')  Nogen  y  køben:,  der  haffuer  En, 
daa  Er  den  huos  M:  Christen  Lumborg  ')  eller  dy  andre 
aff  den  inofession  att  tinde.  Vale.  Ottensegard  den  2 
fehruari  Anno  1644. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde''). 


3K1.  3.  Febr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Man  har  Proviant  i  Gliickstadt  til  April;  men  der  bor  i  Tide 
sørges  for  Fæstningens  Forsyning.  —  Åfskr.  i  I\(jl.  Bibi,  KuUske 
Saml,  4  ,  438. 


')  Opslag,  Tøbrud  (Vidensk.  Selsk.  Ordb.). 

')  Ordet  er  maaske  læst  fejl  af  Afskriveren  (for:  styllit?). 

")  Etter  Laugebeks  Afskr.  (i  Gtli.  Ark.),  medens  den  ellers  i  Texten 
fulgte  har:  Viues.  Af  denne  Forfatter  haves  en  Bog  fra  1634, 
„Die  Zornvuthe  Gottes",  paa  hvis  Titelblad  han  kalder  sig 
„Hermaunus  de  Werve  Esensis  Frisius.  Astronomns  und  Me- 
dicus".     Altsaa  har  han   været  fra  Byen  Esens  i  Ostfrisland. 

^)  Her  manger  Ordet:  er. 

*)  Efter  Langebeks  Afskr.,  medens  den  ellers  i  Texten  fulgte 
har:  Luneborg.  Talen  er  om  den  bekjendte  astronomiske 
Professor  Christen  Sørensen  Lomborg  (Longomontanus). 

")  Modtaget  5.  Febr. 


1644.  445 

Epthersom  myn  kammeriuncker ')  kam  hiicl  ygar  och 
giorde  Relation  om  tiilstanden  y  Glyckstadt,  Som,  Gud 
uerre  loffuit,  Endnu  Er  god,  den  AUerhøiieste  hiielppe  fram 
ybeder  med  syn  nåde.  Hånd  brachte  GrefF  Pendtzis  skriiff- 
uelse,  huorudj  formeldis,  at  dii  haffuer  Endnu  prouiandt 
Indtil  Apriil  Manid,  Huorfor  udj  tyde  uyl  tenckis  paa 
prouision  tyl  samme  sted,  paa  huilcket  der  ligger  stor 
macht  paa.     Vale.     Ottensegard    den    3  febru:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiill  hånde'-). 

382.  11.  Febr.  1044. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Det  skal  tillades  Lensmanden  paa  Antvorskov  Wenzel  Rot- 
kirch  at  sælge  noget  Korn,  hvis  Provianthuset  kan  undvære  det. 
Dr.  Peter  Paynck  skal  lave  noget  Maveakvavit.  Kongen  vil 
flytte  sit  Kvarter  for  at  faa  Fodfolket  bedre  samlet  og  haaber 
snart  at  kunne  undsætte  Skaane.  —  Afskr.  i  K(jl.  Bibi.,  Kallske 
Saml.,  4.,  438. 

leg  haffuer  forstanden  aff  H:  Christian  Tommissen,  at 
wendtzell  Ptodtkiirche  haffuer  begerit  tylladelse  at  selge 
nogiit  korn  til  Hollender  tyl  at  betale  Staldfolcken  med 
pa  Anderskou.  Sa  Eptherdj  leg  mig  om  den  dondt  inted 
bekymrer,  Sa  haffuer  leg  uyssit  hannem  tiil  dig,  Alden- 
stund  mig  indted  bekendt  Er,  om  ded  samme  kan  mystis 
fra  Prouiandthussiit.  Sa  franult  ded  nu  kan  mystes,  daa 
fyndis  herhuos  En  permission,  ded  at  ma  føris  aff'  Landit, 
Sauyt  Lenssmanden  aff  Anderskou  haffuer  at  affhende. 

B:  Peter  Paii  skall  befahliis  at  forferdige  nogiit  Magen 
aquauit  och  ded  hiidsende,  naar  ded  skee  kan.     Vale^). 


')  Enten  Bartram  Kantzau  eller  Philip  Barstorf  (Grundtvig, 
Meddelelser  fra  Rentekammei'arch.  1872  S.  133). 

^)  Modtaget  6.  Febr. 

^)  Schlegel  bemærker  i  sin  Afskrift  (Kgl.  Bibi. ,  Kaliske  Saml., 
4.,  441),  at  den  følgende  Del  af  Brevet  er  skrevet  med  andet 
Blæk  end  den  første. 


446  1G44. 

Imorgen  flytter  leg  herfra  hen  tiil  En  anden  Preste- 
gard,  En  halff  myl  herfra,  paded  at  leg  kan  lossere  fod- 
folckit  heer  Och  haffue  dem  beder  samliit  at  gørre  nogiit 
med   dem,  naar  behoff  gørris. 

leg  habis  med  Gudtz  hiielp,  at  man  Inden  stackiid 
tiid  kan  vndsette  Skaane  med  nogle  Hundrede  heste  heer 
aff  Landit,  Tii  her  Er  allerede  Offuer  halff  Siiette  hundrede 
heste  sammen  ').  Fodfolckiit  samliis  ochsa  Epther  handen 
igen  Vale.  Aff  fiins-')  Prestegard  den  11  fehruarij 
Anno   1G44. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  flande. 


383.  14.  Febr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  giver  en  Ordre  angaaende  Møntvæsenet.  Brevet,  som 
den  svenske  Herold  har  bragt,  skal  ikke  modtages;  derimod  skal 
der  paa  Grænsen  fordeles  Aftryk  af  en  Skrivelse  fra  Kongen  til 
Dronningen  af  Sverig.  Kongen  skynder  paa  den  tydske  Oversæt- 
telse af  hans  Manifest.  —  Gch.  Ark. 

Ded  offuerskiickede  dammask  dreel  med  dy  Myndt- 
sorter  Och  beslagen  kruus  haffuer  leg  Emphangen.  Huad 
Myndten  angår,  Da  kan  om  samme  leiilighed  med  ingen 
bedre    taliis    End    med    lyttig'-*),    som    Nu   Er   pa    Reiissen 


')  11.  Febr.  fik  Lensmændene  paa  Malraøhus  og  Helsingboi-g 
Slot,  Tage  Thott  og  Christoiier  Ulfeldt,  Brev  om  at  skafte 
Kvarter  til  to  gevorbne  Kompagnier  til  Hest,  nemlig  Rit- 
mester Henrik  Rantzaus  og  Oberstlieutenant  (Frederik)  Buch- 
walds, som  strax  skulde  sendes  over  til  Skaane  (Skaanske 
Tegn.  VII,  39). 

-')  Føns  i  Vends  Herred  ved  Lille  Bælt.  —  Præsten  her  hed  Povl 
Jorgensen  Rosenvinge  (Ny  kirkehist.  Saml.  VI,  327). 

^)  Vel  Hans  Siegfried  von  Liittichau,  der  var  Oberberghaupt- 
mand  i  Norge  (Brevene  1632 — 35  S.  140) ;  hans  Ophold  i  Bragnæs 
(Bragernæs)  har  næppe  været  saa  stadigt,  som  Briinnich 
(Kongsberg  Sølvbergverk  S.  108)  synes  at  antage. 


1644.  447 

henad  køben:,  huorledis  man  kan  Syckerst  myndte,  herren 
uden  Skaade,  ty  hånd  forstaar  werckiit  er  fundamento. 

Ded  Breff.  som  den  Herrohl  siigis  at  haffiie  med  siig '), 
Ded  achter  leg  inted  at  annamme  Eller  lade  aff  hannem 
annamme,  Aldenstund  hånd  med  Breffuit  burde  at  haffiie 
uerrit  huos  mig,  førend  dy  ISiienske  Saa  Skelmisk,  mig 
ganske  waduarid,  Offuerfaldt  myne  fiirstendom  och  lande, 
Mens  paded  icke  allene  dy  Suenske,  mens  al  werdeii  kan 
See  och  Erfahre,  huorfor  man  Indted  haffuer  wiildt  annamme 
Breffuit  aff  Samme  Herrold,  Da  er  årsagen  dertil  Skreffuen 
dronningen  y  Suerrig  tiil,  Huoraff  dig  co})ia  herhuos  tyl- 
skiickis'-).  Tiil  den  Ende  at  du  y  En  hast  skaldt  lade  trycke 
Nogle  Exemplar  derepther,  som  man  kan  forpardtere  yblandt 
folckiit  pa  grendtzen  Och  ellers  andre,  som  ded  begeerer. 

Herrolden  med  trommeteren  skal  med  uysse  folck  føris 
pa  grendtzen  Igen,  Och  der  dennom  myn  skriift'uelse  tyl- 
stille  med  nogle  copier  bunden  derhuos,  Och  saframdt 
Herrolden  kaster  ded  brefi'  fraa  siig,  som  hånd  haffuer  til 
mig,  Naar  band  mercker,  at  man  ded  aff'  hannem  inted 
uyl  annamme,  Daa  skall  ded  hiemmeligen  optagis  Och 
føris  med  tiil  grendtzen,  Och  der  kaaste  bade  ded  breff 
tiil  mig  med  copierne  ind  offuer  grendtzen  Och  lade  saa 
bade  Herrold  och  trummeteren  gaa  Syn  kaas.  Vale.  Aff 
gamborre  Prestegard^)  den  li  fehru:  1644. 

Christian. 

Epther  ded  Manifest  paa  tydsk^)  forlengis  huermand 
y  Søestederne  och  y  landte  holsten. 


')  Om  Sendelsen  at  den  svenske  Herold  JSIils  Nilsson  Lindegren, 
der  skulde  overbringe  en  Krigserklæring,  og  om  deu  Behand- 
ling, der  blev  ham  til  Dol,  se  Fridericia,  Danm.  ydre  polit. 
Hist.  II,  378  £ 

■')  Talen  er  vel  om  Kongens  aabne  Brev  at  13.  Febr.,  hvori  han 
angiver  Grundene  til,  at  lian  ikke  har  villet  modtage  Herolden 
(særskilt  trykt). 

3)  Her  var  Niels  Nielsen  Stenløse  Præst  1632  -53  (Wiberg.  Alm. 
Præstehist.  I,  421.     Ny  kirkehist.  Saml.  VI,  738). 

')  Kongen  mener  den  tydske  Oversættelse  af  hans  danske  Mani- 
fest, dat.  30.  Januar,  om  Torstensons  Indfald. 


448  1644. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde'). 

384.  16.  Febr.  1044. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Ordrer  angaaende  Reberbanen,  Udrustning  og  Forsyning  af 
Skibene  samt  Arbejde  i  Smedien  (paa  Bremerholm).  Den  t^'dske 
Oversættelse  af  det  aabne  Brev  skal  trykkes  og  sendes  til  Lj'bek. 
Femern  bør  sikres.  Hans  Nansen  skal  indsættes  til  Borgmester 
i  Kjøbenhavn.  Besætningen  i  Gliickstadt  har  leveret  en  heldig 
Træfning.  Kongen  stoler  paa,  at  Fjenden  ikke  kan  komme  over 
til  Øerne.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  dig  bekendt  Er,  At  ieg  for  nogen  tyd 
siiden  befahlede.  at  den  Rebberbane  skulle  delis  y  fiire 
pardter  'O,  Huilckit  uden  thuiffuel  ochsa  Er  sat  y  werck, 
Da  paded  ieg  kan  Na  myt  infent,  da  skal  Biiggemeisteren'^) 
befahlis  at  gørre  Et  afriidtz,  huorledis  man  best  kan  fa 
udi  samme  husse  myt  ocli  myne  dagelige  opuardters  kuarter. 
Paded  band  Nu  diste  bedre  kan  forstå  myn  mening,  da 
haffuer  ieg  vngeferlig  tegnit  ded  saledis,  Som  ieg  ded  be- 
gerer, Ocb  uil  der  tenckis  y  tyde  pa  tømmer  tiil  dii 
skylrom,  som  y  dy  made  bebøft'uis  til  alle  dy  affskur,  der 
Skal  gørris,  item  deeler  tiil  at  legge  lofftiid  med,  item 
Søm,  Store  och  Sma,  at  bruge  tiil  samme  huss.  Naar  Nu 
affdelingen  Er  giiordt,  som  Saagdt  Er,  da  uyl  der  tenckis 
pa  Dørre  och  wiinduer  tiil  samme  biigning  med  aldt  ded, 
som  dertiil  hører.  Der  uyl  ochsa  udsøgis  En  hab  afif  dy 
bredyste  deeler,  som  kan  brugis  tiil  Bencke  och  Stole, 
item  til  Indbigningen  y  hussitt.  Naar  Stumppit  dorrete 
Och  flaadlussen  haffuer  førdt  wed  til  Prouyandtgardeii.  Da 
skal  den  Ene  brugis  tiil  kalck  och  den  anden  tiil  Mursten 
at  føre. 


^)  Modtaget  17.  Febr. 
■')  Se  ovfr.  S.  439. 
^)  Leoniiai'd  Bla.sius. 


1644.  449 

Der  bleff  for  Nogen  tiid  siiden  giiordt  Nogle  kyster 
tiil  at  foruare  flesk.  Saldtit  och  Røgiit  kød  udy,  Huoraff 
skal  gørris  sa  mange,  som  tyl  Hoffuid  skiiben  behøffuis 
Denne  herhuosføiiede  Seddel  skal  til  Meiisteren  pa  den 
Store  Smydie  M  leffueris,  At  hånd  inden  Påske  først 
kommende  haffuer  ded  ferdig,  som  samme  Seddel  om 
formelder. 

Herhuos  haffuer  du  ded  patent  pa  tysk,  som  dig 
Stackiid  siiden  bleff  tilskickit  pa  danske  tyl  at  lade  til- 
stille ded  den  Suenske  Herrol  at  Emphange ,  tiil  den 
Ende  at  ded  skal  triickis  och  siiden  forskiickis  henad 
Lybeck,  huorfia  ded  siden  wel  kommer  lenger-').  Dy  fem- 
merske begehrer  Sex  sma  kobber  Stycker  Och  fiire  Sten- 
stycker.  Item  krud  och  lod,  huormed  dennom  skal  hiielppis 
sa  snardt  mueligdt,  Tii  der  ligger  .Macht  pa,  at  ded  land 
consenieris. 

leg  haffuer  disse  dage  forstanden.  At  Borgemeister 
Siimen  Surbeck  Er  død^).  Sa  Er  der  ingen  bekuemmer 
dertiil  at  fiilde  talliit  Igen  Som  Hans  Nandixen  ^  ,  Huorfor 
du  hannem  dertil  skaldt  Sette 

Dy  aff  glyckstad  haffuer  siiden  klappit  fiinden  Nogiit  ■') 
och   fat  En  Offuerste  lytenandt    ued  Naffn  Slebusk  fangen 


')  Mester  Hans  Ulrik  Svitzer,  se  ovfr.  S.  213. 

-)  Jvtr.  ovfr.  S.  447. 

')  Borgmester  i  Kjebenhavn  Simon  Surbæk  var  død  31.  Januar 
1644  (Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  VI,  111).  Se  om  ham  Niel- 
sen, Kbhvns  Hist.  III,  206  f.,  og  Brevene  1632—35  S.  414. 

'')  Kongen  mener  den  senere  saa  bekjendte  Haus  Nansen,  der  siden 
1639  var  Raadmand  i  Kjøbenhavn ;  men  den  Maade,  hvorpaa  han 
havde  skrevet  Navnet  (jvtr.  Brevet  af  11  April  1645),  gav 
vistnok  Anledning  til  en  Misforstaaelse,  idet  Korfits  Ulfeldt 
synes  at  have  tænkt  paa  en  anden  Borger  i  Kjebenbavn  ved 
Navn  Hans  Mandixen  (se  Brevet  Nr.  389).  Om  Hans  Nansens 
Udnævnelse  til  Borgmester  se  Historisk  Tidsskrift  3.  R.  I, 
179  f.;  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  III,  115.  215;  Nielsen,  Kjø- 
benhavns Diplom.  VI,  Ulf.,  samt  Kongens  Breve  Nr.  387, 
389  og  390. 

-)  Om  de  heldige  Udfald  fra  Gliickstadt  i  Januar  og  Februar 
jvfr.  Slange  S.  1229  og  Neues  staatsbiirg.  Mag.  I,  877  if. 

29 


450  1644. 

pa  En  herregar  ')•  Wnder  fiinden  Er  deed  En  gemen  Snack, 
At  Om  dii  inted  kan  Erobere  dette  land,  daa  Er  dii  ganske 
y  En  Seeck.  Skall  dy  Nuhmer  heroffuer  til  oss,  da  skal  dy 
flyue  heroffuer,  Tii  til  wandtz  skal  dy  med  gudtz  hiielp 
bliiffue  her  vde.  Vale.  Aff  gamborre  Prestegard  den 
16  fehru:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


385.  18.  Febr.  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  udtrykker  sin  Glæde  over  en  heldig  Træfning  i  Halland 
og  over  Stillingen  ved  Lille  Bælt  og  Gliickstadt.  Der  skal  sendes 
Krudt  og  Kugler  til  Hannibal  Sehested.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriffuelse,  ued  Hanibal  Seestedtz  tiiener  fram- 
skiickit,  Er  mig  y  dag  tiil  hånde  kommen,  och  dessen  con- 
tenia  forstanden,  y  søuderlighed  at  finden  haffuer  faat  nogen 
hug  y  halland.  Den  AUerhøiieste  giiffue  dem  derris  for- 
tiendte  løn,  sa  bliiffuer  ded  uel  gaadt  med  gudtz  hiielp. 
Wy  haffuer  dy  skelmer,  gud  uerre  loffuit,  y  en  temmelig 
Aftue,  saat  dy  bliiffuer  holdt  smuck  waach.  Y  gar  Nat 
hug  myne  soldater  tre  neder  aff  derris  Riitter  uacht  Och 
førdte  thuende  heste  med  Sadel  och  Piistoler  med  hiid 
offuer.  Naar  gud  uyl,  at  Skerbaden  ankommer,  da  skal 
ded  først  Reet  gaa  An. 


')  Slange  fortæller  (S.  1230),  at  Bønderne  i  Kolenkerk  og  Ultz- 
borg  Sogne  (d.  e.  Kaltenkirchen  Sogn,  hvori  Landsbyen  Ulz- 
burg,  i  Segeberg  Amt)  overfaldt  den  svenske  Oberstlieutenant 
Slebusch,  som  førte  4fX)  Øxne  fra  Jylland  med  sig.  og  at 
han  med  Ned  og  næppe  undkom  med  Tabet  af  Transporten 
og  de  tieste  af  sine  Folk.  Hvis  denne  Begivenhed,  som  det 
synes,  er  foregaaet  i  Foraaret  1644,  og  hvis  Kongen  har  været 
rigtig  underrettet,  maa  altsaa  Slebusch  være  kommen  les 
i  Mellemtiden.  Senere  paa  Aaret  huserede  han  i  Jylland 
(Adler,  Efterretn.  ang.  Ribe  V,  21.  29.  55.  57). 


1644.  451 

For  Nogle  dage  siiden  da  uar  general!  tostensøn 
tuerdtoffuer  fra  Melfardt  och  besa  leiiligheden,  Imor  hånd 
best  kunde  Sette  syne  baade  y  wandiit,  som  band  uylle 
gaa  hiid  offuer  med.  Sa  laa  der  En  aff  myne  lachter  ud 
y  Søen,  som  skød  y  laauid  tiil  ded  folck,  som  Reed  langs 
Stranden,  Och  Rammede  generalen  y  Skulderen,  saat  band 
ligger  siig  pa  Hade[r]sleffbuss. 

Miit  folck  y  glyckstadt  begiinder  iiinden  at  friicbte 
mecbtig  tyng,  Tii  dii  Erre ,  gud  werre  loffuit,  allerede 
offuer  Siiu  tussind  mand  stercke  Ocb  bliiffuer  dageligen 
Stercker  tyl  hest  och  fodtz,  Saat  leg  bebøffuer  indted 
woldemar  daas')  werbing.  Dy  aff  glyckstadt  gør  conti- 
mierlig    vdfald.    Saat  dy  bolder  fiinden  y  En  skellig  Affue. 

Hanibal  Seested  skal  wndsettis  med  krud  och  lod,  som 
hannem  kan  tylskiickis  med  Ett  aff  Orloff  skiiben,  som  skal 
ordnis  tiil  at  gaa  benåd  Norrie  och  huendte  (!)  Skatten,  som 
samliid  Er,  benåd  køben:  2).  Vale.  Aff  (Jamborg  Preste- 
gard   18  februarij  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeistei   tiil  bande*). 

^^^-  20.  Febr.  1044. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Ordre    om  at   sende   nogle  Penge  til  Gliickstadt.    —    Afshr.  i 
Kgl.  Bibi,  Kallske  Saml,  4.,  438. 

')  Valdemar  Daa,  Søn  af  Klavs  Daa.  Han  ejede  Bimderup  og 
fik  siden,  1G52,  sammen  med  sin  Broder  Christian  Borreby. 
Det  blev  næppe  til  noget  med  hans  Hvervning,  da  han  ii. 
Marts  fik  Brev  om,  at  Kongen  vilde  bruge  ham  som  Lieute- 
nant  i  Ritmester  Mogens  Arenfeldts  Kompagni  (Sjæll.  Tegn. 
XXVIII,  158).  For  øvrigt  er  han  mest  bekjendt  for  sine  alky- 
mistiske Forsøg,  der  gjorde  ham  ganske  tattig;  f  1691.  Se 
om  ham  Danske  Samlinger  2.  R.   V,  70  ff. 

'■')  Under  11.  Marts  fik  Hannibal  Sehested  Brev  om,  at  Skriverne 
og  Tolderne  i  Norge  skulde  paa  det  opsendte  Orlogsskib  be- 
give sig  til  Danmark  med  de  Penge,  der  vare  i  Behold  at 
Skatterne  og  Tolden  (Norske  Rigsregistranter  VIII.  309  f). 

^)  Modtaget  22.  Febr. 

29* 


452  1644. 

Her  huos  fiindis  En  kuiitandtz  paa  nogle  Penge,  som 
du  aff  Hans  Boiissen  skal  Emphange  ocb  dem  skaffe  offuer 
tiil  Lyckstadt,  Som  du  dem  best  och  Sickerst  kandt  bringe 
derhen.     Vale. 

Gamborg  y  Prestens  Stue  den  20  fehruarij  Anno  1G44. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  till  hånde. 


387.  24.  Pebr.  1C44. 

Til  Borgmestre  og  Raad  i  Kjøbenhavii. 

Da  Borgmester  Simon  Sui'bæk  er  ded,  skulle  de  hver  for  sig 
skriftlig  stemme  paa  en  af  Raadmændene  til  at  være  hans  Efter- 
følger. —  Afslcr.  i  Kjøbenhavns  Baadstue-Arkiv,  Resens  Haandskr.: 
Kjøhenhavtis  Baadstue  m.  m.  S.  23å — 35. 

Effterdi  Borgemester  Simon  Surbech  ved  døden  er 
hen  kaldet,  oc  ieg  i  hanss  Sted  en  Anden  dychtig  Mand  af 
Raadmendene  der  till  acter  at  Sette,  da  skall  Borgemester 
oc  Raad  en  huer  a  parte  Sette  deriss  Nafn  paa  et  Støcke 
papir,  Som  hånd  formenner  dyctigst  at  vere  til  samme 
bestilling.  Huiss  Nafn  band  nu  i  samme  zettel  Settis  (I), 
ded  maa  ingen  den  Anden  Aabenbare  vnder  sin  æris  for- 
tabeisse, Mens  naar  nogen  sin  zeddel  fundet  har,  da  schall 
band  legge  den  fra  Sig,  indtill  de  alle  ere  funden  Siden 
schall  all  zeddelene  Suøbis  i  et  papir  oc  mig  forseiglede 
tilstillis').     Kiøbenhafns  Slot  den  '?A  Febr:  IG44. 

Christian. 


388.  25.  Febr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt,   Christen  Thomeseii  Sehested  og 
Jørgen  Vind. 

Der   skal   anstilles   Undersøgelser  angaaende    Vogn    Vognsen, 


')  Om   Voteringen  se  Historisk  Tidsskrift  3.  R.  I.  180  og  Brevet 
Nr.  390.     Jvfr.  ovfr.  S.  449. 


1644  453 

og  denne  skal  begive  sig  frivillig  til  Kjøbenhavn  eller  føres  med 
Magt  dertil.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  Eder  bekendt  Er,  Huad  den  Skipper  afif 
Olborg  med  hans  S[tald]brødre  '),  som  førdte  den  capitein 
fangen  y  Sundit,  haffde  for  discurs  om  wogen  wogensen^), 
som  kommer  mig  heel  vnderlig  for  Och  gør  mig  selsom 
tancker  om  samme  wogensen,  Isønderlighed  Mens  leg  aldrig 
haffde  Et  gaat  Øiie  pa  hannem,  Huorfor  y  samme  folck 
skal  lade  komme  tyl  Eder  Och  aff  de[nnom]  ')  Eifahre  alting 
fraa  begindelssen  och  tyl  Enden.  Skipperen  wyl  leg  forehre 
500  Riix  daler.  Valetc.  Aff  køben:  Slott  den  25  fehru: 
Anno  1644. 

Christian. 

Med  samme  Skipper  skall  bandlis,  at  hånd  løbber 
henad  Lessøe  Och  insinuerer  wogen  wogensen  myn  befah- 
ling  att  stille  sig  her  Ind.  Saframdt  band  Nu  inted  god- 
uilligen  sig  hiid  uylle  begiiffue,  da  skall  skipperen  be- 
mechtige  sig  hans  Person  med  folcken  paa  landit  derris 
hiielp,  huortil  hannem  et  patent  skall  medgiiffuis. 

Udskrift:  Riigens  Hoffmeister,  Chanseleren  Och  Rii- 
gens  Admirall  til  hånde. 


')  Noget  af  Papiret  er  afrevet. 

'■')  Vogn  Vognsen  til  .Stensliede  (i  Vendsyssel),  f.  1594,  forekommer 
allerede  1G24  som  Skibskaptajn.  1G44  udmærkede  han  sig  i  ©varigt 
ved  at  fratage  Svenskerne  Herregaarden  Vorgaard  i  V^endsyssel. 
tl650.  (Danske  Atlas  V.  283.  382.  Slange  S.  5U5.  1253.  Danske 
Selskabs  Begynd,  og  Tilvext  S.  161.  Sulims  Samlinger  II, 
2,  176.    Danske  Samlinger  2.  R.  III,  135.    Personalhist.  Tidsskr. 

III,  63.  Naar  Slange  S.  1253  lader  ham  være  af  Familien 
Normand,    beror    dette    paa    en    Fejl,   jvfr.   Maanedskr.    Orion 

IV,  75;  han  har  aabenbart  ment  Mormand,  med  hvilket  Navn 
Slægten  Vogusen  paa  Grund  af  Vaabnet  undertiden  kaldes, 
s.  Personalhist.  Tidsskr.  I,  307.)  Et  Udkast  til  et  Brev  fra 
Kongen  viser,  at  denne  allerede  1630  var  Vogn  Vognsen 
mindre  velsindet  (Molbechs  Udg.  af  Christ.  IV's  Breve  I,  449). 


454  1644. 

389.  26.  Febr.  1«44. 

Til  Korttts  Ulfeldt. 

Kongen  tror  ikke,  at  han  nogensinde  har  nævnt  Hans  Man- 
dixen  som  tilkommende  Borgmester  i  Kjebenhavn.  E,3'gter  om 
Torstensons  Sygelighed.  —  Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kaliske  Saml., 
4.,  438. 

At  ieg  Nogentid  skulle  haffue  neffnclt  Hans  Mandix 
at  skulle  uerre  Borgemeiister '),  ded  troer  ieg  inted,  ty 
band  Er  mig  alfor  uell  bekendt.  Om  tostensøn  giick  dy 
tyding,  førend  ieg  drog  fra  fyn,  af'')  laa  slet  ued  sengen, 
ocb  der  kam  Ingen  til  bannem.  Om  ded  Suordte  klede 
bleff  samme  tiid  ocsa  taliit.  mens  ded  waar  wrangels 
søn,  som  lod  gørre  sørgekleder  til  siit  folck,  fordj  att  bans 
fader  uar  død  •'). 

Ellers  sagde  dy  dentyd ,  at  tostensøn  war  sullen  ^) 
offuer  ded  ganske  lyff,  saat  ded  wel  kan  uerre  sanden ''). 
Vale.     Rossenborg  den  26  Febru:  Anno  1644. 

Cbristian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 


')  JvlV.  herom  ovlr.*  S.  440.  Hans  Mandix  elier  Mandixen  var 
en  bekjendt  Borger  i  Kjebenhavn,  se  Nielsen.  Kjøbenhavns 
Diplomatår.,  Registerbindet  til  1—4.  Bd.  S.  94.  V,  148.  181. 
185.  ::'lll.  784  f.  VI,  24S.  Molbech,  Christian  IV's  Breve  I. 
107.  111).  Rasmussen.  Gisselfeldt  S.  371  {?).  Hvis  det  er  ham, 
der  nævnes  i  Kjøbenhavns  Diplomat.  V,  llU,  var  han  (ligesom 
Hans  Nansen"!  fra  Flensborg.  Om  det  er  ham.  der  1652  var 
Skriver  paa  Bremerholm  (Danske  Saml.  2.  R.  V.  281),  vides 
ikke,  men  det  er  ikke  usandsynligt. 

*)  Her  mangler  Ordet:  han. 

^"l  Herman  Wrangel,   Generalgouvernor   i   Litiand ,    var    død    10. 

Decbr.  1643.      Hans  Søn,    Generalmajor  Karl  Gustaf  Wrangel, 

tjente  i  Torstensons  Hær. 

')  o :  svullen. 

'•")  Torstenson  laa  den  meste  Del  af  Vinteren  til  Sengs  paa  Grund 
af  sit  sædvanlige  Onde,  Podagra  (Slange  S.  1232). 


1644.  455 

390.  20.  Febr.  1644. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Da  de  fleste  af  Borgmestrene  og  Raadmændene  i  Kjøbenhavn 
have  stemt  paa  Haus  Nansen  til  Borgmester,  og  Kongen  synes 
godt  om  ham,  skal  han  udnævnes.  —  Afskr.  i  Manuslcriptsaml. 
paa  Ledreborg,  å.,  127. 

Strax  Eptherat  leg  y  andendags  gaar  war  kommen 
hiid,  da  befohl  leg  skriifftlig  Borgemeiister  och  Raad  heer 
y  Byen,  at  dy  mig  skulle  lade  forstå  derris  Mening,  Huem 
udaff  Raadmenden  dem  Siindtis  at  uerre  bekuemmist  til 
at  Sette  tiil  Borgemeiister,  daa  dii  alle  pa.tre  NeerNeffndt 
Hans  Nandissen,  som  aff  herhiiosføiiede  zeddeler  Er  at 
Erfhare.  Samme  Mand  laa  En  heel  Sommer  y  glyckstadt '), 
huor  leg  tydt  och  Offthe  talede  med  hannem  Och  aldrig 
kunde  fornemme  audit  der,  End  at  hånd  holdte  sig  Ind- 
getagen  och  Stylle,  Huorfor  du  skaldt  fahre  fordt  med  ded, 
diig  tilforn  befahliit  Er'-).  Vale.  Rossenborg  den  '26  Febru: 
Anno   1644. 

Christian. 

391.  27.  Febr.  1644. 
Til  Rigsraadet. 

Man  bør  først  tage  en  Beslutning  om  Antallet  paa  Rytteriet, 
Fodfolket,  Skibsmandskabet  og  de  høje  Officerer.  Dernæst  bør 
man  tænke  paa  Hæreus  Underhold,  og  Kongen  foreslaar  i  denne 
Henseende,  at  den  deles  imellem  Sjælland,  Fyn,  Smaalandene  og 
Norge,  saaledes  at  enhver  Landsdel  og  enhver  Stand  faar  sine 
Soldater  at  lønne    —  Geh.  Ark. 


')  Hans  Nansen  havde  fra  1627  til  1639  det  Hverv  overdraget  af 
det  islandske  Kompagni  at  sørge  for  Forhandlingen  af  alle  de 
Varer,  der  bragtes  til  Gliickstadt  (Histor.  Tidsskr.  3.  R.  1, 161), 
og  maa  vel  derfor  oftere  liave  opholdt  sig  i  denne  By. 

^)  Hans  Nansens  Indsættelse  til  Borgmester  foregik  efter  nogen 
Vægring  fra  hans  Side  den  6.  Marts.  Jvfr.  ovfr.  S.  449  og 
de  der  anf.  Skr. 


456  1644. 

Eptherdi  man  Seer  tyd  epther  anden  kriigens  laast 
at  tage  Offuerhand  y  disse  kuarther,  Och  ieg  for  myn 
person  ingen  Reedning  Seer,  vden  gud  y  Himmelen  aff 
Nåde  uil  skylle  oss  ued  dy  forsagthe  hiierdter,  som  findis 
y  os,  At  uy  Igennom  bencken  griiber  til  dii  middel,  som 
forhånden  Er,  Paded  at  ded,  som  man  Endnu  haffuer, 
Indted .  skal  komme  uorris  fiinder  tyl  beeste  Och  oss  och 
worre  Eptherkommere  tiil  Euig  Spodt  och  Epthertall, 
Huorfor  uy  for  alting  ma  Resoluere  os  pa,  huor  mange  til 
hest  och  til  fodtz,  item  huor  mange  man  uil  haffue  tiil 
fladen,  Saoch  huor  mange  høiie  officerer  man  uyl  haffue, 
och  huad  derris  tradament  skal  uerre.  Naar  sliigdt  haffuer 
siin  Richtighed,  Daa  uyl  der  talis  om  Armeiiens  vnder- 
holdning.  Och  Eptherdi  Numehr  ingen  Myddel  Er  for- 
handen  uden  huos  Siieland,  fyn  och  Smalanden  Och  ded 
kongerige  Norrie,  Da  er  ingen  thuiffuel  pa,  at  lo  Ritter 
och  knechte  med  Søefolckiit  uyl  vnderholdis  aff  dii  mid- 
del, dy ')  benendte  lande  kan  Erlangis.  Huorfor  siinis 
Radeligdt,  att  Armenen  Skyfftis  y mellom  dii  benendte 
Pladtze,  liigesom  ded  skeer  y  Nedderland.  huor  Armeiien 
Er  deldt  ymellom  Prouinsierne,  Saat  kronen  uyste  sine. 
Adelen  derris,  Geiistligheden  derris.  købstederne  derris 
Och  bønderne  derris,  paded  man  huercken  hatfde  at 
tencke  pa  at  lade  ^  udgå  patenten  Endten  tyl  heel  Eller 
halff  Skaat,  Mens  Enhuer,  som  Soldaterne  skulle  betale, 
Motte  See,  huorledis  dii  kunde  betale  dem  med  deed,  som 
y  landit  hindis.  Naar  ludtland  silden  Epther  den  Aller- 
høiiestis  uel  behag  kommer  y  syn  forrige  postur  ygen, 
daa  kan  ded  uerre  dy  andre  tiil  stor  lettelse.  Huilckit  y 
skal  uel  offuerueiie  och  silden  Eders  mening  deroffuer 
lade  forstå.    Valete.    Rossenborg  den  27  febru:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Danmarckis  Riigis  Raad,    som  nu  tiilstede 
Erre,  tiil  hånde. 


')  Foran  dette  Ord  mangler  der:  som  af. 


1644.  457 

3!)2.  28.  Febr.  1044. 

Til  Rigsraadet. 

Saa  snart  Sneen  er  smeltet,  vil  Kongen  tage  over  til  Skaaue 
og  undersøge,  om  man  kan  benytte  Bønderne  til  noget.  Der  skal 
træffes  Forholdsregler  til  at  angribe  Helsingborg.  Fjenden  vil 
indse,  at  Planerne  niod  Fyn  maa  opgives.  —  Geh.  Ark. 

leg  haffuer  siiden  tenckt  pa  ded,  uy  taldtis  om  ygar, 
Och  befunden,  At  ded  werck  at  forsøge  Nu,  imens  Sneen 
ligger,  ded  inted  uden  stor  hasardt  at  kunde  Skee,  Mens 
naar  Sneen  Er  sauydt  bordte,  at  man  kan  gørre  Nogiit, 
Daa  uyl  ieg  med  gudtz  hiielp  selffuer  deroffuer  Och  besee 
Bønderne,  huorledis  dy  staar  mig  an,  Om  mig  synis,  at 
man  kan  tentere  Nogit  med  dem.  Seer  leg  da,  at  der 
kan  skee  nogiit,  Da  uyl  leg  med  gudtz  hiielp  Nocksom 
fynde  pa  den  modum  prosedendi,  at  man  sycker  kan  bruge 
Bønderne  huos  ded  geworben  folck.  Alf  Siielland  uyl 
tagiis  y  En  hast  Sa  megiit  folck,  som  man  kan  affsted 
komme,  wnde  Och  gode,  Och  haffue  saa  mange  Baade  ued 
handen,  Saat  man  kan  gaa  liige  fraa  Helsingør  offuer  tiil 
Helssingborre ')  Och  sette  folckit  yland  vnder  fauor  aff 
Støckerne,  Saat  Naar  dy  skelmer  Mener  at  defendere  sig 
y  derris  wercke,  at  man  daa  med  macht  kan  gaa  bag  pa 
dem.  Myn  Mening  Er,  At  Naar  dy  gadt  folck  Erfahrer, 
at  leg  Er  heer,  da  kan  dy  letteligen  gette,  at  derris 
anslag  pa  fyn  halfuer  fallierit,  och  att  man  Nu  kan  drage 
ded  folck  heroffuer  tiil  oss,  Saat  ieg  habis  Med  gudtz 
hiielp  at  komme  tiil  Rette  med  dy  Be[r]nhytter,  Saat  ded 
ingen  Nød  med  gudtz  hiielp  skal  haffue.  Interim  ma 
Indted  forsømmis,  huad  ued  dy  broer  skall  Skee,  som  ygar 
blef  om  taliit.    Valete.    Køben:  Slott  den  '2Sfebru:  Anno  1644. 

Christian. 
Udskrift:      Danmarckis    Riigis    Raad,    som    tilstede 
Erre,  til  hånde. 


')  Helsingborg  havde  de  Svenske  ander  Gustaf  Horn  bemægtiget 
sig  17.  Febr.;  de  havde  derefter  slaaet  deres  Lejr  op  i  Nær- 
heden af  Byen  (Boeclerus,  Historia  belli  Sveco-Danici ,  Ar- 
gent.  1679,  S.  100.     FoUiji,  Helsingborgs  hist.  S.  211). 


458  1644. 

393.  29.  Pebr.  1644. 

Til  Rig:sraadet. 

Kronen   bør  ikke    ene  bære  Byrderne  ved  Underholdet    af  de 

svenske  Krigsfanger;  men  de  ber  fordeles  blandt  Rigsraaderne  og 

andre   i  Riget.     For    øvrigt   er  Kongen   stemt   for   ikke    mere  at 
gjøre  Fanger,  men  slaa  alle  ihjel.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  leg  Seei'  och  formercker  dageligen  lo  Mere 
och  mere,  Huad  last  mig  uyl  pabyrdis  med  dii  fangen 
Suenske,  Man  faar  Eptherhanden,  Och  ded  Sleet  inted  Er 
myn  mening,  at  ieg  aliene  uyl  føde  dem,  Mens  uyl  deele 
dem  yblandt  Riigens  Raad  och  sa  omkring  y  Riiget,  Alden- 
stuiid  ded  Er  Ett  werck.  som  leg  ingen  Årsag  haffuer 
giiffuen  tiil,  Mens  Er  mig  pakommen,  Som  Huermand  be- 
kendt Er,  Huorfor  leg  formener,  At  kriigslasten  Bør  aff 
huerman  bekostis  Och  inted  aff  Cronen  aliene  ').  Som  leg 
nu  Seenisten  lod  Eder  forstå.  Om  huilcken  leiilighed  y 
mig  Ochsa  skal  lade  forstå  Eders  Betenckende  Saoch 
fornemme  Adelens  Meening  derom. 

Myn  mening  Er,    At  tog   man   ingen   til  fangen,   Mens 

Slog   dem    Ihiiel,    Endten    dy    waar    aff   høiie    eller   laaue 

slags,    da   fyck   man  Ende    derpå,    Ellers  fortehrer  uy  Oss 

selffuer  Om  Sonst.      Och   skulle    mueligdt   icke   mange    aff 

derris  Bønder  Soldater  haffue  stor  Hist  tiil  at  bliiffue    ued 

handtuerckit,    Naar   dy   mercker,    at   ded   uyl   saledis,   som 

sagdt    Er,    gaa    tyl.      Huilckit    man    skulle    Notificere    den 

Suenske    generall    y   Skaane       Vale,     Rossenborg    Den    29 

fehru:  Anno   1(J44. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad,  som  tilstede 
Erre,  tiil  bande. 


')  I  Følge  Christian  IV 's  Ki-igsartikler  fra  IGll  skulde  alle  ijendt- 
lige  Befalingsmænd,  Spejdere  og  Adelsmænd,  der  i  Krigen 
toges  til  Fangel",  for  deres  Personer  tilhore  Kongen,  hvorimod 
fangne  Borgere  og  Bønder  overlodes  til  dem,  der  havde  fanget 
dem.  kun  at  de  ikke  maatte  løslades  uden  Kongens  eller  Felt- 
herrens Samtykke  (Jahn,  Christian  IV's  Krigshist.  I,  294  f. 
Jvfr.  Hist.  Tidsskrift  5.  R.  II,  607  f.;. 


1644.  459 

394.  4.  Marts  1644. 

Til  Iver  Vind  og  Niels  Vind. 

Kongen  giver  dem  Ordrer    angaaende    det   Forhør,    der  skal 
anstilles  over  Johan  Khemme.  —  Geh.  Ark.,  Beg.  89,  Skab  8,Pakke31. 

Interrogatoria,  Som  uyl  haffuis  y  Acht ') : 
1.    Huorlenge  ded  uar  ham  bekendt,   At  fiinden  haffde 


•)  Med  den  omhandlede  Sag  forholdt  det  sig  saaledes:  Johan 
Khemme,  der  var  fedt  i  Liflaud,  havde  i  mange  Aar  været 
Sekretær  hos  den  svenske  Eigsmarsk  Jakob  de  la  Gardie  og 
som  saadan  bosat  i  Stockholm;  han  var  imidlertid  ved  sit 
Ægteskab  kommen  i  Forbindelse  med  Danmark,  idet  han  var 
gift  med  en  Datter  af  en  Agnete  Neuhaus  i  Odense  og  der- 
igjennem  besvogret  med  den  bekjendte  hamsfortske  Familie 
i  denne  By.  Den  danske  Resident  i  Stockholm  Peder  Vibe 
var  maaske  herved  kommen  i  Berøring  med  ham;  i  alt  Fald 
benyttede  han  ham  til  at  skatte  sig  Oplysninger.  I  November 
1643  opholdt  han  sig,  uvist  af  hvilken  Grund,  i  Haderslev  hos 
en  Mand  ved  Navn  Valentin  Slagter;  ved  sine  udfrittende 
Spørgsmaal  om  Landets  Tilstand  paadrog  han  sig  allerede 
her  Mistanke.  Da  saa  Torstenson  var  falden  ind  i  Holsten, 
tik  han  fra  denne  et  Salvegardebrev,  dat.  Kiel  28.  Decbr.,  for 
sin  Svigermoder  i  Odense  og  hendes  Ejendele,  samt  et  Pas, 
dat.  29.  Decbr.,  til  at  rejse  fra  Haderslev  til  Kiel.  I  denne 
By  opholdt  han  sig  dog  kun  nogle  faa  Dage.  hvorpaa  han 
rejste  til  Odense,  forsynet  med  et  Brev  fra  Torstenson  til 
Oberst  Douglas,  dat.  ;31.  Decbr.,  hvorefter  denne  skulde  være 
ham  behjælpelig  paa  hans  Rejse.  Efter  et  Udsagn  af  Khemmes 
Tjener  skal  han  paa  Vejen  fra  Kiel  til  Flensborg  have  kon- 
fereret med  Torstensons  Hofmester  om  et  passen.1e  Sted  for 
(len  svenske  Hær  til  at  komme  over  til  Fyn.  Da  han  var 
kommen  til  Odense,  var  imidlertid  hans  Svigermoder  ufor- 
sigtig nok  ti!  overfor  Fremmede  at  tale  om  det  udstedte 
Salvegardebrev.  En  vis  Johan  Krumme,  der  skal  have  været 
hans  Uven  paa  Grund  af  en  Strid  om  Arv,  angav  ham  for 
Øvrigheden,  og  han  blev  forhørt  af  Christen  Thomesen  Sehe- 
sted. Derpaa  blev  han  af  Slotsfogeden  i  Odense  Oluf  Olufsen 
i  Slutningen  af  Februar  under  Forvaring  sendt  til  Kjøbenhavns 
Slot,  hvor  der  saa  i  Marts  blev  afholdt  fire  Forhør  over  ham 
og  hans  Tjener.  Om  hans  senere  Skjæbne  vides  intet  (For- 
hørene og  andre  Aktstykker  og  Breve  i  Geh.  Ark.,  Reg.  89, 
Skab  8,  Pukke  21,  og  Danske  Kong.  Hist.  Nr.  91  a\ 


460  1(144. 

y  wiillen   at  bemechtige  siig  fyen,  førend  haud  begaff  siig 
henad  Ottensee. 

2.  Huor  lenge  tilforn,  førend  den  Indfald  skedde  y 
Holsten,  hånd  warede  siin  kunis  moder  ad  derom,  at  sliigdt 
uaar  forhånden. 

3.  Naar  hånd  siiger  Neii  til  ded,  som  hånd  sagde  til 
Cbanseleren,  da  skall  hånd  føriis  ind  til  Chanseleren.  Och 
fornemme,  haad  hånd  daa  siiger. 

4.  Siger  band  Ney  til  ded,  som  Peder  wiibe  mig  til- 
skreffuen  haffuer,  at  band  uaar  myn  vnderdan,  Daa  skal 
hannem  Suaris.  at  leg  holder  Peder  wiibe  for  den,  som 
ingen  lyffuer  paa.  Och  seer  ieg  indted ,  huorfor  Peder 
hannem  sliggen  løiien  skulle  padychte.  Hånd  haffuer  faat 
penge  aff  Peder  wiibe,  fordi  band  waar  myn  vnderdan, 
Och  at  band  Seckerer  med  hannem  End  med  andre  kunde 
confererc  om  Regeringens  Intention  ymod  mig 

5.  Om  ded  kniippe  breffue  Er  taliit  y  dag,  huorledis 
dermed  skal  bolliis  ' ). 


')  Dette  Forhør  afholdtes  cl.  4.  Marts  af  Kancellisekretæren  Iver 
Vind  og  Lensmanden  paa  Kjøbenhavns  81ot  Niels  Vind  i  Nær- 
værelse af  .Sekretær  Philip  Julius  Bornemann.  Til  1.  svarede 
han.  at  han  i  Kiel  havde  erfaret  om  de  Svenskes  Plan  at 
angribe  Fyn;  dog  havde  han  det  ikke  fra  Torstenson  selv, 
men  fra  hans  Officerer.  Til  2 :  han  havde  ikke  advaret  sin 
Svigermoder  om  n'oget  Indfald  i  Holsten.  Til  3:  Kansleren 
havde  spurgt  ham,  om  han  havde  talt  med  Torstenson  eller 
hans  Officerer;  han  havde  talt  ganske  i  Almindelighed  med 
Officererne,  men  ikke  særlig  om  Salvegardebrevet  og  Pas- 
serne. Til  4:  han  havde  ikke  sagt  til  Peder  Vibe,  at  han  var 
Kongens  Undersaat,  men  at  han  vilde  bosætte  sig  under 
Kongens  Jurisdiktion:  derimod  havde  han  af  Vibe  faaet 
200  Rdl.  og  til  sin  Hustru  20  Eosenobler,  fordi  han  havde 
tilbudt  ham  en  Tegning  af  Slottet  Arensburg  (paa  Øsel).  Til 
5:  de  i  hans  Svigermoders  Seng  bevarede  Breve  angik  hans 
Arv  (disse  Breve  vare  blevne  eftersøgte  i  Odense,  men  ikke 
fundne).  Desuden  bekræftede  han,  at  han  havde  søgt  Tjeneste  hos 
Kongen.  —  Under  24.  Mai'ts  fik  Lensmanden  paa  Odense  Slot, 
Henning  Valkendorf,  Brev,  at  da  Katharina  v.  d.  Hamsfort 
begjærede,  at  Johan  Khemmes  Gods,  som  stod  i  hendes  Hus, 
maatte  forvares  paa  andre  Steder,  saa  skulde  dette  bevilges, 
fordi  hun  laa  paa  sin  Sotteseng;  tillige  skulde  Johan  Khemmes 


1644.  461 

Saframdt  hancl  Nu  indted  uyl  herud  med  sanden,  daa 
skal  Skrapretteren  leeden  (I)  den  vd  aff  hannem  med  hans 
konst. 

Køben:  Slott  den  4  Martij  Anno  1G44. 

Christian. 

Udskrift:    Iffuer  wiind  Och  Niiels  wiind  tiil  hånde. 


^^•5'  5.  Marts  1044. 

Til  Christeu  Thomeseii  Sehested. 

Univei-riitetet  skal  afgive  en  Erklæring  om,   hvorledes  Christi 
Daab  skal  males  paa  Skibet  Trefoldighed.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  leg  haffuer  befahliit,  at  Christi  daab  Skal 
Maliis  Bag  pa  ded  skiib,  som  kaidis  Trefoldighed,  Och  der 
falder  Et  duhium  for,  Endten  samme  historia  skal  Maalis 
mor§  Antiquo,  Att  den  Røst  aff  hymmelen  hørdtis  Och 
den  Helligand,  som  kam  y  En  duis  lignelse  offuer  Christum, 
Saiis  in  ipso  acfu  Bahtismatis,  Eller  och  dentiid  Christus 
Stod  op  af  wandit  och  tråd  pa  landit,  Som  Math§us  y  siit 
3  capittel  skriffuer,  Da  skall  dy  Høiilerde  siig  Erkleere, 
huilcken  Maner  Maleren  Seckerst  haffuer  at  følge.  Vale. 
Køben:  Slot  den  5  Martij  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 


3J*6.  0.  Marts  1644. 

Til  Rigsraadet. 

Det  skal  lade  v.  Cracau  vide,  at  i  den  Tilladelse,  som  Kongen 
har  givet  Nederlændern-3  til  paa  deres  første  Rejse   til  Østersøen 


Svigermoder,   som  holdt  til  i  hendes  Hus.    flyttes  til  et  andet 
Sted  i  Byen  (Fynske  Tegn.  V,  281). 


462  1644. 

at  føre,  hvad  de  ville,  til  Riga  og  Reval  med  Undtagelse  af 
Munition  og  sligt,  er  Halt  i  større  Partier  ikke  indbefattet.  Kongen 
vil  ikke  erklære  sig  om  Anders  Bildes  Forslag  om  Hvervning  til 
Fyns  Forsvar,  førend  Rigsraadet  har  udtalt  sig  om  Størrelsen  af 
den  i  det  hele  nødvendige  Styrke.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  talede  yaftis  med  Residenten  Grachou 
om  trafichen  pa  Riiga  och  Reuel,  Da  paded  iiy  forstar 
hynanden  Rett,  Da  Skal  y  Erfahre  aff  hannem,  huad  for 
ware  dy  begehrer  den  første  Reiisse  at  føre  derhen,  Alden- 
stund  leg  haffuer  Erklerit  mig,  At  dy  ma  gaa  pa  dy  for- 
benendte  steeder  den  første  Reiisse  med  huad  dy  wyl 
vden  med  Ammunition  och  sliigdt.  Mens  saframdt  band 
uyl  forstå  ded  derhen,  At  dy  ma  førre  Saaldt  derhen  in 
Copia,  som  dii  Siiden  derfra  kan  lade  gaa  henad  Suerrig, 
huor  der  Er  stor  mangel  pa  saldt.  Da  Er  dett  slet  Inted 
myn  mening,  Och  kan  Staterne  Inted  andit  siige.  End  at 
leg  rebus  sic  stantihus  huercken  kan  eller  Bør  tilstede 
dem  sliigd,  Tii  faar  dii  ingen  Saaldt,  da  uyl  derris  Strøm- 
ling,  derris  Smør  och  andiit,  som  dii  skal  gaa  tiil  Søess 
med, ')  due  megiit  Mens  allehånde  slags  wiin,  Brendeuyn 
Och  toback,  Sucker  och  gewiirdtz,  wullid  och  lynnit  med 
al  Siilcki  waare,  y  huad  Naffn  ded  och  med  Neffnis  kan, 
ded  ma  dii  førre  sa  habuiss  derhen,  som  dy  uyl'-). 

Pa  den  werffuing,  som  Riigens  Maars  giiffuer  for  til 
fyns  forseckering  at  anstille  •^),  kan  leg  inted  suare,  førend 
Riigens  Raad  Erklerer  siig  pa  myn  forrige  skriiftuelse.  At 
man  først  wed,  huor  megiit  folck  tiil  hest  och  fodtz 
Riigit  formenis    at    haffue    fornøden   tiil    syn    defension  til 


')  Her  mangler  Ordet:  ikke,  iivis  det  ikke  er  ironisk  Tale. 

*)  Ved  en  Skrivelse  til  v.  Cracau  af  14.  Marts  tillod  Kongen,  at 
Nederlænderne  maatte  handle  paa  Preussen,  Lybek,  Riga, 
Reval  og  Narva  undtagen  med  Munition,  Salt  og  Korn  (Ud- 
kast i  Geh.  Ark.,   Holland  Nr.  70). 

^)  Om  de  Forhandlinger,  der  i  Maj  Maaned  fandt  Sted  om  For- 
svaret af  Fyn,  se  Aktstykker  til  Oplysning  af  Danm.  indre 
Forh.,  udg.  af  Fyens  Stitts  literaire  Selskab  II,  107  if. 


1644.  463 

landtz   och  wandtz  M.      Valete.     Køben:   slott  den  6  Martij 
Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:      Danmarckis    Riigis    Raad,     som    tilstede 
Erre,  til  hånde. 


397. 


17.  Marts  1(544. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 


Kongen  er  misfornøjet  med  den  Holdning,  som  Borgmestre 
og  Raad  i  Kjebenhavn  have  indtaget  ligeoverfor  Censuren  over 
en  Præst.  —  Gch.  Ark. 

Ded  forundrer  mig  Storligen,  At  Borgemeister  och 
Raad  y  københaffn  haffuer  vnderstanden  siig  at  gørre  Ea 
desUngtion  Imellem  en  censur  och  En  dom,  Aldenstund 
En  censur  kan  induere  naturam  sententi§,  Naar  executio 
følger,  Som  heer  sked  Er,  at  den  Skelm  haffuer  maat  kuy- 
tere  bade  kaliet  och  Embedit'-).  Ded  ladder  sig  anse,  at 
Borgemeister  Go/mr^«)  wiil  Errindre  mig,  att  hånd  haffuer 
weirity  Chanseliit,  Mens  hånd  motte  uel  haffue  lerdt  hans 
terminos  luris  nogit  bedre,  End  man  Nu  Erfahrer. 

leg  motte  gerne  wiide,  Om  Executionen  Indtid  uylle 
falde  lige  sterck,  Om  konningen  Och  Raadit  wylle  syge, 
Derris  mening  war  Saa  Eller  Sa,  End  om  der  bleff  En 
dom  affsagdt,  som  Seduanligdt  Er. 

Saframdt  den  gudtzlasterer  haffde   paa  Syn  syde  hafft 

')  Se  ovfr.  S.  455  f. 

^)  Kan  der  muligvis  være  ment  den  ovfr.  8.  400f.  omtalte  Præst 
Jørgen  Friis? 

^)  Baade  Reinhold  Hansen  og  Hans  Nikkelsen  Lundt,  der  vare 
Borgmestre  i  Kjøbenhavn  foruden  Jakob  Mikkelsen  og  Hans 
Nansen,  havde  været  ansatte  i  det  tydske  Kancelli  (Grundtvig, 
Meddelelser  fra  Rentekammerarch.  1872  8.  1G6  f.  Nielsen. 
Kbhvns  Hist.  og  Beskriv.  III.  211.  213),  saa  at  det  ikke  kan 
ses,  hvem   Kongen  mener. 


464  1644. 

nogiit  at  Reformere  derpaa,  Da  haffde  ded  standen  hannem 
bedre  an  End  Borgemeisterne  An.  Vale.  Køben:  Slott 
den  17  Martij  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  till  bande. 


398.  20.  Marts  1644. 

Til  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Dei'  skal  tilstilles  den  svenske  Eegering  et  løseligt  Svar 
paa  dens  sidste  Skrivelse;  Svaret  skal  trykkes  og  sendes  sammen 
med  Manifestet.  Overbringeren  bør  være  en  Mand,  der  en  Tid 
lang  kan  undværes.  —  Geh.  Ark. 

Myn  Mening  Er.  at  man  skulle  suxjerficialiter  Suare 
Regeringen  y  Suerig  paa  ded  siiste  breff  Och  dennom 
derbuos  tilskycke  ded  tryckede  Manifest  Med  begering  at 
wiide,  buad  dy  derymod  med  Sandbed  kunde  siige,  Huilckit 
Er  at  wiise  alle  dem,  som  siig  Interponere  wylle.  At  man 
dem  paa  Indted  Snare  kan,  førend  man  ued,  Huorom  trac- 
teris  skall "). 

Samme  breff  bør  at  tryckis,  Paded  huer  mand  kan 
faa  ded  att  lesse  och  Erfahre ,  att  man  Er  dedsamme 
gestendig  och  ingen  sky  derfor  behrer.  Den  person,  som 
med  samme  Breff  framskickis,  ma  uerre  sådan,  att  man 
hannem  heer  En  tydlang  kan  Myste,  Tii  hånd  kommer 
inted  sa  snardt  Igen.  Vale.  Aff  køben:  Slott  den  20  Mar: 
Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanselcren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 


Det  svenske  Rigsraad  havde  2.  Marts  tilskrevet  det  danske, 
at  Dronningen  ikke  havde  noget  imod  et  Grænsemøde  med 
Danmark,  naar  Sverig  strax  fik  en  uindskrænket  Toldhihed. 
Herpaa  svarede  det  danske  Eigsraad  23.  Marts  med  en  afvisende 
Erklæring  (særskilt  trykt). 


1644.  465 

399.  26.  Marts  1644. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  stiller  som  Betingelse  for  en  Ombytning  af  Prinsesse 
Magdalena  Sibyllas  Livgeding,  at  Kurfyrsten  af  Sachsen  skal  til- 
bagelevere Kongens  Revers  om  at  skulle  tilbagebetale  Prinsessens 
Brudeskat,  hvis  Prins  Christian  dør  uden  Livsarvinger.  —  Geh.  Ark. 

Du  uest  dig  vden  thuiffuel  Nocksom  at  Errindre,  huad 
wii  talede  med  hiin[an]den  ydag  formiddags  Om  Priucess- 
indens  lyffgedings  pi^nnuiation  ^).  Da  Eptherdi  leg  y  en 
hast  indted  kunde  alting  Errindre.  Da  er  ded  siiden  falden 
mig  Ind,  at  ded  ued  samme  permutation  uyl  haffuis  y  acht, 
At  Naar  samme  permutatio  Skriifftlig  skeer,  At  mig  da 
derymod  ygen  giiffuis  myn  Reuers,  som  leg  gaff  Chur- 
fiirsten  aff  Saxen  y  Prindtzens  Bylager,  At  leg  skal  Erlegge 
Churfiirsten  Princessindens  Brudskadt  Igen,  Om  myn  Søn 
døer  bordt  y  myn  tyd  uden  lyffues  arffuing. 

At  Nykøbing  indted  strax  bleff  Princessinden  for- 
skreffuen  tyl  Lyffgeding,  ded  wuldte  den  Riinge  Brudskadt, 
hun  brachte  med.  Dentiid  myn  frummoder  Saliig  yhue- 
kommelsse  bleff  forskreffuen  Nyckøbing  med  dessen  vnder- 
liggende  Lehn,  Da  war  myn  frummoder  Ett  Enyste  Baarn, 
som  baffde  Nogle  tønder  guld  at  foruendte,  Naar  hiinders 
Herrefader'-)  ueed  døden  bleff  hedenkallit^). 

Nar  leg  ma  uerre  frii  for  myn  Reuers,  som  Chur- 
fursten  haffuer  y  henderne,  daa  lader  leg  ded  gerne  gaa, 
som  den  Allerhøiieste  ded  ordincfrej  uyl,  Och  gerne  vnder 
Princessinden  den  begeerdte  Pcnnutation.  Churfiirsten  aff 
Saxen  Bør  att  giiffue  mig  myn  Reuers  Igen,  Aldenstund 
hans   datter   deradoffuer    kan    komme    tyl  Ett    bedre    lyff- 


')  Der  var  1634  blevet  tilstaaet  Prinsesse  Magdalena  Sibylla 
Dronningborg  og  Stjernholm  Slotte  og  Len  som  Enkesæde. 
Først  15.  Juli  1647,  efter  Prins  Christians  Død,  blev  dette  for- 
andret derhen,  at  hun  fik  Laaland  og  Falster  i  Stedet  (Geh. 
Ark.,  Reg.  10,  Nr.  46.  52). 

h  Hertug  Ulrik  af  Mekh.nborg,  f  1603. 

•^j  Jvfr.  Brevene  1632    35  S.  145. 

30 


466  1644. 

geding,  End  hannem  loffuit  Er.  Hånd  ma  skamme  sig  for 
alle  dem,  som  Nogiit  forstar,  Om  hånd  y  dy  mader  Icke 
hiielpper  datteren.  Vale.  Aff  københaffuen  Huss  den  '26 
Martij  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian    Tommissen    til 
hånde  M. 


400.  26.  3Iarts  1644-). 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  befaler,  at  der  skal  trykkes  et  aabent  Brev  til  Ind- 
byggerne i  Eltsborg  Len  om.  at  han  kommer  derhen  som  Fjende, 
men  dog  saaledes,  at  enhver,  der  henvender  sig  til  ham,  skal 
forblive  ubesværet  i  sit  Hus.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  leg  achter  med  gudtz  hiielp  med  ded  først 
at  begiiifue  mig  henad  Elssborg  •^),  Da  skal  Chanseleren 
fatte  Et  Patent  tyl  alle  Prester  och  vndersater  der  y 
lehnit,  Huorudi  dennom  Notificeris  myn  ankomst  som  En 
fiiendt.  Mens  aldenstund  mig  bekendt  Er,  At  dy  ingen 
behagelighed  haffuer  tyl  denne  wnødige  kriig,  som  Chanse- 
leren Oxenstern  hiuffuer  affsted  kommit.  Da  skall  dy  hermed 


M  Christen  Thomesen  Sehested  har  paa  et  vedlagt  Blad  skrevet 
følgende:  „Then  20  Aug:  talde  leg  med  hans  May*  Igien  om 
liftgedingen,  daa  bewilget  hånd,  At  Priutzesse[n]  maatte  be- 
holde Nykiøbing  etc. ;  dog  skulle  gieris  regenskab  for  Saa 
meget,  som  Indkomsten  beløb  Sig  høire  end  Dronningborg  och 
Stiernholm." 

'*)  Datum  er  tilskrevet  bagpaa  Brevet  af  Christen  Thomesen 
Sehested. 

=*)  Kongen  begav  sig  til  Elfsborg  i  de  første  Dage  af  April 
(Slange  S.  1235),  maaske  d.  3.,  hvis  Iver  Vind  i  sine  Levnets- 
optegnelser  (Danske  Saml.  IV ,  10)  kun  har  taget  Fejl  af 
Maaneden,  naar  han  opgiver  Dagen  til  3.  Marts.  En  samtidig 
Beretning  (Wolf,  Diarium  s  Calend.,  1648.  S.  625)  henfører 
dog  Afrejsen  allerede  til  1.  April.  5.  April  kom  Kongen  for 
Eltsborg  (se  Brevet  Nr.  404). 


1644.  467 

haffue  frii  secker  geleyde  at  komme  tyl  mig  Och  for- 
nemme den  gode  Affection ,  leg  berrer  tyl  dem,  Saat 
Enhuer  skal  kunde  Boe  Roeligen  och  wden  besuehring  y 
siit  hus. 

Dette  skal  tryckis,  Och  man  haffuer  dertil  ringe  tyd 
tyl  beste,  daa  faar  Chanseleren  at  skynde  sig  dermed  ^), 
Tii  ieg  habis  Nest  gudtz  Nadis  hiielp  at  komme  for  Elss- 
borg  y  denne  vgge.     Vdle. 

Christian 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  tiil 
hånde. 


401.  26.  Marts  1044. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Der  maa  i  Hast  skaffes  Tømmer  til  Bygningen  af  den  Skanse, 
Kongen  vil  anlægge  ved  Elfsborg.  Han  haaber  paa  Frafald  af 
Indbyggerne  der  i  Lenet.  —  Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kallske  Saml., 
4.,  438. 

Siiden  ieg  talede  med  dig  om  tømmer  och  deeler  tiil 
adskillig  fornødenhed  y  den  Skandtze,  som  ieg  nest  Gudtz 
hiielp  achter  ued  Elssborg  att  anlegge,  och  du  uarst  y 
den  Mening,  at  man  y  ded  sted"-)  bruge  Bøndernis  Husse, 
da  haffuer  ieg  siiden  tenckt  pa  samme  Leiiligbed  och 
befunden,  At  om  Endskøndt  Bønderhussen  Epther  dyn  Me- 
ning well  findis,  Saa  Seer  ieg  indted  dy  Myddel,  huormed 
man  kunde  faa  samme  Husse  tyl  wandit,  at  man  dem 
Siiden  kunde  skaffe  uyder  fordt,  Huorfor  der  uyl  tømmer 
tyl ,  skulle  man  och  frachte  skiib  dertyl ,  Tii  der  ligger 
macht  pa,  at  man  yler  dermed,  aldenstund  leg  Er  uys  pa, 
at  om  Gud   y  himmelen    uyl   giiffue   siin  Nåde  der  tiil,  At 


')  l")et    aabne    Brev    udstedtes    allerede    samme    Dag,    26.  Marts 

(Forordninger  siden  Eecessen  1643,  Bl.  I). 
'■')  Her  mangler  Ordet:  kunde, 

30* 


468  1644. 

leg  kan  sette  En  fod  der  y  Landit,  daa  falder  ded  ganske 
Elssborre  Lehn  fraa  deris  Landsmend  och  suerger  mig. 
Vale.     Aff  køben:  Slott  den  2G  Martij  Anno  1644. 

Christian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


402.  27.  Marts  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  giver  forskjellige  Ordrer  angaaende  Togtet  til  Elfs- 
borg,  især  om  hvem  der  skal  følge  ham.  —  Afskr.  i  Kgl.  Bibi., 
Kallske  Saml.,  4.,  438. 

Epthersom  du  Spurde  mig  Stackit  silden  ad,  Huor- 
mange  Herremend  leg  uille  haffue  med  tiil  skiibs,  Da 
Eptherdi  leg  nu  haffuer  Slutted  huos  mig  Ingen  at  haffue 
med  vden  Iffuer  wiind,  Marskalcken  ^)  och  Ebbe  wlfeldt, 
Som  du  y  dy  made  skaldt  lade  forstå  myn  mening  och 
derhuos  dem  lade  forstå,  at  dy  y  morgen  aften  skall  uerre 
pa  Skiibit.  Skiibit  skal  dog  abuardte  dy  andre,  Indtil  dy 
Erre  klaar.  Trummeterne  Alle  skall  sammetyd  med  aldt 
myt  folck  uerre  pa  Skybit  sa  neer  som  En  aff  tromme- 
terne, som  skall  bliiffue  huos  offuerskencken  -)  tyl  at  følge 
Riitterne  ud,  Naar  dy  skal  exerceris'').  huorom  offuer- 
skencken skall  Errindris,  at  ded  skeer  wden  ophør  y  myn 
Ahsens. 

Drauanterne  skal  deeles  paa  Skyben ,  och  skall  der 
bliiffue  pa  myt  skiib  triidie  Parten  aff  dem.   Stalmeisteren'') 


')  Knud  Christoifersen  Ulfeldt. 

"-)  Henrik  Blome. 

^1  Saaledes  Laugebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.),  medens  den  i  Texten 

ellers  fulgte  har:  beseis. 
')  Arent  v.   d.  Kuhla.     Han    var    164-2—45   forlenet  med   Dalum 

Kloster  (Annaler  f.  nord.  Oldkynd.  IH.«  S.  15(i). 


1644.  469 

ma   drage    hen   tiil  lehnit,  Indtil  Gud  uyl,  leg  kommer  til- 
bage Igen.     Vah.    Køben:  Slott  den  -27  Martij  Anno  1644. 

Christian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 


403.  31.  Marts  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt  og  Christen  Thoineseu  Sehested. 

De   skulle   forhandle    med  nogle  holstenske  Adelsmænd,    som 
have  tilbudt  deres  Tjeneste  til  Hest.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  Erfahrer,  at  der  Er  hiid  kommen  Nogle 
herremend  aff  Holst[e]n,  som  derris  tiieniste  til  hest  presen- 
terer, Huor3^blandt  Hendrich  von  Anefeldt  ')  Er  En,  som  mig 
tilforen  tieendt  haffuer  Och  sig  uel  comporteret  haffuer, 
Huorfor  y  derris  mening  skall  fornemme  Och  med  dem 
paa  den  maner  tractere,  som  med  den  Offuerste  Lythena[n]dt 
tiirxen -)    sked    Er,    dog    indted    høiier   End    paa    Ritmei- 


*)  Henrik  v.  Ahlefeldt  til  Lemkuhlen.  Han  var  1630  af  Kongen 
bleven  sat  til  Ritmester  over  et  Kompagni  Ryttere,  der 
skulde  holde  Grænsevagt  (Slange  S.  7:^0).  Han  omtales  som 
Oberstlieutenant  i  et  Brev  til  Anders  Bilde  af  9.  Novbr  1644 
(Skaanske  Tegn.  \'II,  59).  Se  om  ham  endvidere  Danske  Ma- 
gaz.  IV,  118.  Danske  Saml.  IV,  11.  V,  379.  Grundtvig,  Med- 
delelser fra  Rentekainmerarch.  1872  S.  147. 

■■')  Johan  Firchs  (Firix)  til  Aab^'.  Hans  Eskadron  omtales  i  det 
ovfr.  anførte  Brev  til  Anders  Bilde  af  9.  Novbr.  og  i  et  Brev 
til  Tage  Thott  af  28.  Novbr.  (Skaanske  Tegn.  VII,  60  f.);  1648 
blev  han  Oberst  for  det  baahusiske  Regiment  og  senere  General- 
major i  Norge  (Samlinger  t.  d.  norske  Folks  Sprog  og  Hist. 
III,  433.  IV,  641.  V.  702.  Becker,  Saml.  t.  Danm.  Hist.  under 
Kg.  Frederik  III.  I,  154  f.  274.  II,  54  f.  Norske  Rigsregistr. 
VIII,  365.  Danske  Mag.  3.  R.  IV,  20.  Meidell.  Fra  Enevæl- 
dens Dæmring  i  Danm.  S.  101  Suhms  Samlinger  II,  2,  163). 
30.  Marts  1644  udbetaltes  der  ham  8000  Rdl.  til  at  hverve  for 
(Rentemestr.  Regnsk.). 


470  1644. 

sters  bestilling.     Valete.     Rossenborg   den    31    Mar:  Anno 

1644. 

Christian. 

leg  lader  Preddicke  paa  Skiibbiit '). 

Udskrift:     Hoffmeisteren  Och  Chanseleren   til  hånde. 


404.  5.  April  1644. 
Til  Korflts  Ulfeldt  og  Christen  Tliomeseu  Sehested. 

Kongen  underretter  dem  om  sin  Ankomst  til  Elfsborg  Havn. 
—  Geh.  Ark. 

Epthersom  bekendt  Er,  at  ieg  haffuer  anstellit  myn 
Reiisse  henad  Elssborg,  Da  haffuer  den  Allerhøiieste  giiffuen 
En  lyckelig  fremgang  tyl  samme  Reysse,  Saat  ieg  y  dag 
god  tyd  Er  kommen  y  haffnen  ued  Elssborg  Och  Nu 
achter,  saa  snardt  skee  kan,  sammestedtz  att  legge  En 
skandtze  som  leg  aldtiid  haffuer  hafft  y  synde.  Den  Al- 
sommechtigste  Herre  och  gud  giiffue  dertil  syn  Nåde  for 
lesu  Christi  skiild. 

Dette  herhuos  føiiede  breff  skal  med  et  Egiit  bud 
sendis  fordt      Valete. 

Aff  ded  skiib. Trefoldighed  y  Elssborger  haffuen  den 
5  Aprilis  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:  Riigens  Hoffmeister  Och  Chanseleren  H: 
Christian  tommissøn  til  hånde. 

405.  5.  April  1644. 
Til  Korflts  Ulfeldt  (?). 

Der  skal  snarest  muligt  bygges  to  Smakker.  —  Afskr.  i  Manu- 
skriptsaml.  paa  Ledreborg,  4.,  127. 

Ieg  befinder  fornøden  at  uerre,   at   der  bliiffuer  med 


')  Den  31.  Marts  faldt  1644  paa  en  Søndag. 


1644.  471 

ded  første  thuende  Smacker  giiordt,  som  man  kan  bruge 
at  forskycke,  huorfor  der  skal  strax  thuende  opsettis,  som 
kan  tole  seglen.  Vale.  M  ded  skiib  Trefoldighed  y 
Elssborg  haffuen  den  5  Apri:  Anno   1644. 

Christian. 


4()g^  9.  April  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt  og  Christen  Thomeseii  Sehested. 

Kongen  beklager  de  vanskelige  Forhold  ved  Eltsborg,  som 
forøges  ved,  at  han  mangler  Tømmer  til  Anlæg  af  Befæstnings- 
værker. Han  har  truffet  forskjellige  Foranstaltninger  til  at  raade 
Bod  derpaa.  En  Degn  fra  Halland,  som  førte  Breve  fra  Sverig 
til  Fjenden  i  Jylland,  er  bleven  greben  og  hængt;  Kongen  sender 
de  lios  ham  fundne  Breve.  —  Geh.  Ark. 

Siiden  leg  haffuer  uerrit  her,  da  haffuer  ieg  aff  mangel 
for  tømmer  inted  kundt  beginde  nogit  at  gørre  pa  den 
klyppe,  som  ieg  haffuer  vduald  til  at  forhindre  fyndens 
tilførss'el  pa  denne  syde,  Tii  ded  tømmer,  som  kam  fra 
køben:  1),  ded  tiener  indted  heer  uden  til  Broekar  och 
anden  ringe  werck.  Ieg  haffuer  siiet  mangen  werckelig 
pladtz  y  myn  dage,  mens  inted  dennis  mage,  ty  ieg  seer 
inted,  huorledis  den  (!)  staar  tiil  at  gørre  her  Nogit,  som 
kan  iieYYGRcall  Tii  pladtzen^)  Skabdt  pa  den  siide  ud  til 
haftnen  Som  en  Briille,  man  setter  pa  Nessen,  och  pa  den 
anden  siide  Er  den  Spiidtz,  Huorfor  ieg  haffuer  giiffuen 
den  ded  Naffn  Gottenbriille  ^). 

Ieg  habis  dog  at  bringe  samme  pladtz  til  den  Ende, 
som  den  Er  anlagdt  tyl,  ty  den  Er  wmagen  werdt.  Man 
kan  fra  samme  .gottenbrille  see  Elsborg  sa  Riiuelig^),  som 
man    kan    see    helsingborre ,    naar    man    Er    midstrøms    y 

1)  Jvfr.  Brevet  Nr.  401. 

2>  Her  mangler  Ordet:  er.  ,        ,     .     -i,- 

3)  Den  lille  Klippeø,  som  Kongen  kaldte  saaledes,  hed  tidligere 

Kirkegaardsholmen  (Slange  S.  1235). 
<)  Rivelig,  klar  (Vidensk.  Selsk.  Ordb.). 


472  1644. 

Sundit.  Haifnen  kan  man  bestriige  med  Skrodt,  saat  ingen 
uden  største  fahre  kan  komme  derind,  Saat  Luiis  de  gerre 
med  hans  Selskab  inted  Euentyrer  sig  at  ga  herind  ^). 
Mens  der  uyl  nogit  til  at  gørre  samme  Brille  sådan,  som 
den  bør  at  uerre,  At  der  kan  ligge  En  garnison  pa  aff 
200  mand  med  derris  fornødenhed,  Som  med  den  Norske 
flade  och  ded  Norske  vdskud  kan  holde  fiinden  Allert. 
Naar  ded  kan  bringis  til  ueiie,  som  leg  habis  Med  gudtz 
hiielp  at  kunde  skee,  Da  uyl  uy  med  gudtz  hiielp  komme 
til  rette  med  dem  y  Østersøen. 

leg  er  kommen  y  Erfahring,  At  der  ligger  oppe  ued 
Berrestrøm  en  haab  skøndt  tømmer  och  Master,  huorfor 
ieg  haffuer  sendt  200  mand  aff  Marstrand  Och  100  aff 
garnisonen  pa  Bahus  derhen  med  aldt  ded  folck,  som  Er 
at  bekomme  pa  Indland  '),  derhen  at  bemechtige  siig  samme 
tømmer  och  bringe  ded  Neder  til  Bahus  ^).  Saframdt  ieg 
kan  Erlange  samme  tøm[mer],  Som  leg  habis  med  gudtz 
hiielp  at  bekomme,  Da  kan  werckit  med  gudtz  ^)  snardt 
komme  y  weiirid.  Ieg  haffuer,  ymidler  tyd  leg  haffuer 
Leyen  heer,  fait  fat  pa  En  deiien,  som  haffuer  hiiemme 
y  Halland  och  gangen  y  lern  for  hans  skalckhed  skiild  pa 
holmen  for  nogle  Aar  siiden.  Som  haffuer  ladt  sig  bruge 
at  føre  breffue  offuer  fraa  Suerrig  til  fynden  y  ludtland. 
Der  den  skelmer  nu  skulle  tilbage  igen,  Da  Nødde  dy  En 


*)  Om  Louis  de  Geers  Flaadeudrustninger  i  Holland  og  Chri- 
stian IV's  Modforanstaltninger  se  Fridericia,  Danm.  ydre  polit. 
Hist.  II,  414  ff.  og  Norske  Rigsregistranter  VIII,  312. 

')  Den  sydligste  Del  af  Baahus  Len,  i  Øst  begrænset  af  Gøta 
Elven,  i  Vest  af  Havet  og  den  lange  Vig,  som  gaar  ind  fra 
Marstrand  til  Uddevalla. 

^)  Under  6.  April  havde  Kongen  befalet  Sigvard  Gabrielsen 
Akeleie,  der  samme  Dag  fik  Ordre  til  at  forblive  liggende  i 
Slotsloven  paa  Baahus  Slot  (i  den  som  Gesandt  i  Rusland  fra- 
værende Lensmand.  Oluf  Parsbergs  Sted),  at  sende  3lK)  Mu- 
sketerer afsted  for  at  tage  en  Del  Sverigs  Krone  tilhorende 
Tømmer,  som  laa  under  Bergestrømmen;  Landfolket  af  Ind- 
land og  nogle  Baade  skulde  støtte  Foretagendet  (Norske 
Rigsregistranter  VIII,  316  f.,  jvfr.  S.  305). 

*)  Her  mangler  Ordet:  Hjælp. 


1644.  473 

mand  aff  Skaiien  til  at  føre  hannem  offuer  til  gottenborg. 
Der  Nu  Samme  S[k]auboe  kan  (!)  y  Søen  med  den  dannen  (!), 
da  søgte  band  Liigo  henad  Babus  Lehn  Och  giiorde  deiinen 
wiis,  at  ded  uar  den  Neste  weii  benåd  gottenborg.  Der 
Bunden  Nu  saa  syn  leiiligbed,  da  lagde  band  tiil  landiit 
och  bracbte  deiinen  pa  Babus,  huor  band  ocbsa  Er  bengdt '). 
Dy  breffue,  som  fandtis  buos  hannem,  dy  findis  herhuoss, 
Huoryblandt  der  fyndis  Et  breff  skreffuen  med  ziifferen, 
Och  ziifferen  fyndis  derhuos.  som  hans  Confident  skal 
bruge,  Naar  dy  haffuer  nogiit  at  skriiffue  hinanden  tiil, 
Huoraff  man  vdenthuiffuel  Erlanger  Nogen  Eptherretning 
Om  dii  andre  brefiue,  som  Er  skreffuen  med  ziiffer. 
Valete.  Aff  ded  Skiib,  som  kaidis  Trefoldighed,  den  9  Apri: 
Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  Ocb  Cbaiiseler  H:  Chri- 
stian Tommissen  tiil  bande. 


407.  11.  April  1044. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  oversender  et  svensk  Manifest,  der  bør  gjendrives. 
Blokaden  af  Elfsborg  forhindrer  den  forventede  Tilførsel  fra  Hol- 
land. —   Geh.  Ark. 

Du  haffuer  herhuos  Et  Suensk  Manifest  at  Emfange, 
som  mig  her  er  tilbande  kommen'-).  Som  uyl  Refuteris, 
Paded  werden  kan  Erfabre.    Huor  ganske  vforskammit   dy 


')  6.  April  havde  Sigvard  Gabrielsen  Akeleie  faaet  Befaling  af 
Kongen  til  uden  videre  Proces  at  lade  hænge  Niels  Jensen 
Dei^n,  som  havde  været  i  Jylland  med  Brev  til  Fjenderne 
(Norske  Rigsregistranter  VIII,  316). 

^)  Det  svenske  Manifest  om  Aarsagei'ue  til  Krigen  var  dateret 
16.  Januar  1644  og  trykt  i  Stockholm.  Sigvard  Gabrielsen 
Akeleie  havde  8.  April  faaet  Ordre  til  at  sende  Kongen  de 
Kopier,  han  endnu  maatte  have  af  de  svenske  Manifester  (Norske 
Rigsregistranter  VIII,  318). 


474  1644. 

skelmer  tør  lyffue  ^).  Der  talis  ganske  intecl  aff  dessen 
Authore  om  dy  penge,  dy  motte  giiffue  mig-),  vden  thuiif- 
uel  at  hånd  inted  skulle  contradicere  sig  selffuer,  y  ded 
at  hånd  giiffuer  mig  skiild  for  den  Siiste  kriig,  Der  dog 
kon:  giistaff  lagde  pengen  ud ,  fordi  hans  herfader  gaff 
mig  årsag  tiil  samme  kriig. 

leg  er,  gud  uerre  loffuit,  kommen  hiid  y  En  wbeleylig 
tyd  for  dy  Suenske,  ty  dy  haffde  wendtid  dem  stor  Assistens 
aff  Viueres  och  Munition  fra  holland,  som  nu  slager  dem 
feiil.  Her  haffuer  uerrit  skiib  udenfor  haffnen,  Som  man 
haffuer  formendt  at  uerre  aff  myne,  Mens  der  dy  bleff 
fladen  herinde  waar,  da  lagde  dy  udad  Søen  Igen.  Vale. 
Aff  ded  skiib  Trefoldighed  Den   11   Aprilis  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 


408.  17.  April  1044. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  er  tilfreds  med  Tilstanden  ved  Elfsborg  og  haaber 
paa  at  spærre  Havnen  saaledes,  at  han  trygt  kan  gaa  til  Østersøen. 
Hannibal  Sehested  ventes  en  af  Dagene.  Der  skal  sendes  Penge 
til  Gliickstadt.     Gottenbrille  befæstes.  —  Geh.  Ark. 

Endog  leg  haffuer  inted  hafft  aff  danmarck,  silden  leg 
haffuer  werit  heer '),    da  haffuer   ieg   dog  uyllet  lade    dig 


')  Den  danske  Grjendrivelse  af  det  svenske  Manifest  har  til  Titel: 
Sandferdig  Erklering  oc  Svar  paa  det  Swenske  Manifest, 
Kbh.  1644,  og  er  dat.  9.  Aiig.  1644.  Udkom  ogsaa  paa  Tydsk 
og  Latin. 

■■')  Talen  er  om  den  Million  Rdl.,  som  Svei-ig  ved  Freden  i 
Knærød  1613  forpligtede  sig  til  at  betale  Christian  IV  for 
Indløsningen  af  Elfsborg,  Gøteborg  ogNj'-  og  Gammel-Lødøse. 

')  Der  findes  dog  et  Brev  fra  Korfits  Ulfeldt  til  Christian  IV  af 
9.  April  med  forskjellige  Meddelelser  (Geh.  Ark.,  Krigsmini- 
steriets Aflevering,  Indkomne  Sagei-,  Christian  IV,  C);  men 
Kongen  havde  vel  altsaa  endnu  ikke  modtaget  dette. 


1644.  475 

uyde.  At  deel  star,  gud  uerre  loffuit,  heer  uel  tyl.  Dy 
fleste  herreder  y  Elssborrig  lehn  haffuer  Accommoderit 
sig  tiil  myn  deuotion.  Haffde  ieg  1000  geworben  Soldater, 
leg  uilde,  nest  gudtz  hiielp,  ga,  huordt  leg  wylle. 

leg  uar  pa  Bahus  stackit  siiden ')  och  satte  dem 
sammestedtz  nogit  tyl  Rette,  Som  høiieligen  giordis  for- 
nøden, Ty  dy  tordi  kreffue  ded,  som  dy  ingen  mangel 
haffde  pa. 

I  myn  frauerrelsse  vnderstod  siig  En  Suenske  at  løbe 
perforse  ygennom  fladen  henad  Elssborg,  som  saledis  bleif 
Emphangen,  at  hånd  motte  landløbe  skiibit  strax  ued 
Elssborg^).  Der  uar  En  Boiierdt  med  hannem,  som  lagde 
flux  udad  Søen  igen,  dentyd,  hånd  Saa,  huor  tylgiick.  Der 
haffuer  uerrit  vnderskedtlige  skiib  siiden,  som  haffuer  uyldt 
heerynd.  Mens  nar  dy  haffuer  bleffuen  flaaden  waar,  da 
haffuer  dy  lagdt  ad  Søen  Igen,  Saat  ded  lader  siig  ansee, 
at  derris  største  tilforsiicht  Staar  til  denne  Pladtz,  Huorfor 
ieg  den  med  gudtz  hiielp  uyl  hafl"ue  y  acht,  Saat  leg  kan 
ga  Secker  henad  Østersøen  ^)  och  gørre  Oxenstern  Sa  ly- 
stig En  Sommer,  som  hånd  haffuer  giiordt  mig  wyndteren. 
Huylcken  worris  tylstand  skal  Notificeris  Riigens  Marss  och 
dem  y  landte  holsten.  Aff  dy  penge,  som  Erre  myndtyd 
aff  myt  Egiit  sølff,  skal  sendis  henad  glyckstadt,  den  Neste 
weii  ske  kan.  Hanibal  Seested  kommer  hiid  y  dag  eller 
y  morgen,  huormed  leg  uyl  gørre  den  anordning  pa  disse 
steder,  som  skee  kan. 

Med  worriss  Gottenbrille  Erre  uy  flux  y  werck  med 
den  at  fortijicere,   Och  uansiiet  pladtzen  er  heel  ubekuem, 


')  Kongen  var  paa  Baalius  Slot  14.  og  15.  April,  som  det  frem- 
gaar  af  t'orskjellige  derfra  udstedte  Kongebreve  (Norske  Rigs- 
registranter  VIII,  318  ff.). 

-)  Talen  er  om  et  hollandsk  Skib,  St.  Mattliæus,  der  skulde 
bringe  Underretning  fra  de  Geer  til  Elfsborg,  og  som  brød 
igiennem  den  blokerende  danske  Flaade  d.  1.5.  April  (Slange 
S.  1236  f.     Boeclerus,  Hist.  belli  Sveco-Danici  S.  118  f.). 

^)  Kongen  blev  dog  nødt  til  at  opgive  denne  Plan,  da  han  er- 
farede, at  de  Geers  Flaade  var  i  Vesterhavet  (Fridericia,  Danm. 
ydre  polit.  Hist.  II,  398). 


476  1644. 

da  er  ded  dog  besuerliger  at  skaffe  husse  til  dem,  som 
derpå  skal  lossere  ').  Vale.  Aff  mit  skyb  Trefoldighed  den 
17  Aprilis  Anno   1644. 

Christian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  haude. 

^^^^'  Efter  20.  April  1644. 

Der  skal  svares  Hertug  Frederik,  at  der  ikke  er  en  saadan 
Bestilling  ledig,  som  han  har  ansøgt  om  (for  Otte  Skade).  —  Geh. 
Ark.,  Bremen  Nr.  38. 

Hiirauff  sol  zu   andtwordt    gegeben   werden,    Das   beii 
miir  sodanes  offitium,  als  begeret  wiirdt,  nit  Leedig  ist  ^). 

■^1^-  23.  April  1«44. 

Til  Chrisfeu  Thoinesen  Sehested. 

Kongen  billiger,  at  Dr.  Laugermann  skal  afløses  i  Osnabriick 
at  Hans  Leonhard  Klein.  Naar  Ove  Gjedde  og  tillige  et  Skib 
kommer  til  Eltsborg,    vil  Kongen  gaa  til  Østersøen.   —   Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse  Er  mig  tilhande  kommen,  huorudi  du 


')  Under  14.  April  havde  Hannibal  Sehested  faaet  Brev  om  at 
sende  Kalk.  og  Lensmanden  paa  Baahus,  Oluf  Parsberg,  om 
at  sende  Tommer  til  Gottenbrille  ved  Elfsborg  ("^Norske  Rigs- 
registranter  VIII,  318). 

^)  Disse  Linier  har  Kongen  skrevet  udenpaa  et  Brev  til  ham 
fra  hans  Søn  Hertug  Frederik.  Ærkebiskop  af  Bremen,  dat. 
Stade  20.  April,  hvori  han  anbefaler  en  Ansøgning  fra  Otte 
Skade  om  at  blive  Oberstlieutenant  i  Kongens  Tjeneste;  han 
fremhæver,  at  Otte  Skade  tidligere  har  tjent  i  den  neder- 
landske Krig,  derpaa  i  6  Aar  været  Lieutenant  ved  hans  eget 
Li\  kompagni  og  endelig  været  Kommandant  paa  Slottet  Ro- 
tenburg.  —  28.  Juni  fik  Hannibal  Sehested  dog  Brev  om  at 
forunde  Otte  Skade  Oberstlieutenants  Plads  under  den  norske 
•  Hær  (Norske  Rigsregistr.  VIII.  332).  Hvis  Otte  Skade  har 
faaet  denne  Stilling,  har  han  næppe  beholdt  den  længe.  I  Ge- 
neralkrigskommissarius  Knud  Ulfeldts  Regnskab  for  Novbr. 
1645  til  April  1646  omtales  Kaptajn  Otte  Skades  Kompagni  i 
Jylland  (Geh.  Ark.). 


1644. 


477 


Errindrer  mig  om  den  permutation,  som  skulle  skee  med 
D:  Langerman  och  Sekreta[r]io  kleini),  Huorpa  leg  dig 
Indted  forholder,  at  samme  permutatio  haffde  bleifuen  be- 
fahliit  nu  siist  y  køben:,  Om  ieg  dentyd  derom  haffde 
bleffueu  Errindriit. 

Om  ded  andiit,  du  skriiffuer  Om,  Er  befahliit  Iffuer 
wiind  dig  at  lade  uyde  myn  mening -O  Naar  leg  faar 
Stumpiit  do[r]tte  Och  Offue  gedde  hiid^),  Som  Hoffmeisteren 
befahliit  Er  at  skaffe  hiid,  Da  uyl  ieg  Nest  gudtz  hielp 
begiiffue  mig  herfra  henad  Østersøen.  Vale.  Af  myt 
skiib  Trefoldighed  tridie  Paaske  dag  Anno   1644. 

Ieg  sender  dig  herhuos  Ett  breff  t'iil  D:  Langerman 
Och  Ett  andiit  tiil  Sekretari  kleyn  Om  den  permutation, 
der  skall  skee  tiil  Ossnabriigge. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  til 
hånde. 


)  Efter  at  de  egentlige  Gesandter,  Just  Heg,  Gregers  Krabbe 
og  Chnstofier  von  der  Lippe,  paa  Grund  af  Krigens  Udbrud 
havde  faaet  Ordre  til  at  forlade  Osnabruck,  var  Dr.  Langer- 
mann  bleven  der  tilbage,  men  paa  Forslag  af  Christian 
Rantzau  (i  et  Brev  af  2Q.  Marts)  og  af  Christen  Thomesen 
Sehested  (i  et  Brev  af  9.  April)  besluttede  Kongen  at  kalde 
ham  tilbage  og  lade  Sekretæren  i  det  tydske  Kancelli,  Hans 
Leonhard  Klein,  afløse  ham;  det  officielle  Pas  for  Klein  ud- 
stedtes dog  først  1.  Juni  (Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist. 
II,  388  f.). 

')  I  sit  Brev  til  Kongen  af  9.  April  havde  Christen  Thomesen 
Sehested,  toruden  sit  Forslag  om  Langermann,  omtalt  Efter- 
retninger fra  Frederik  Giinther  i  Holland  om  Generalstaternes 
Holdning  og  de  Geers  Flaade,  givet  Oplysninger  om  For- 
holdene 1  Tydskland  og  underrettet  Kongen  om  Manglen  paa 
Tropper  1  Sjælland  og  paa  Penge  (Geh.  Ark.,  Krigsministeriets 
Aflev.,  Indkomne  Sager,   Christian  IV,  C). 

^j  Allerede  under  5.  April  havde  Sigvard  Gabrielsen  Akeleie 
faaet  Ordre  til  at  lade  Ove  Gjedde,  hvis  han  var  ombord 
paa  Skibet  Phønix  ved  Marstrand  eller  en  anden  nærlig- 
gende Havn,  afgaa  til  Kongen  ved  Hissingen  (Norske  Rigs- 
registranter  VIII,  316), 


478  1644. 

411.  30.  April  1644. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  stolei*  paa  sin  gode  Sag  overfor  Hollændernes  Trusler. 
—  Geh.  Ark. 

A£f  friiderig  gunther[s]  Breff,  y  dyn  skriiffuelselndlagdt '), 
Erfahrer  leg,  Att  man  haffuer  inted  gaadt  siig  aff  dy  Hol- 
lender  at  foruendte,  Saat  haffde  man  Icke  sa  god  En 
saag,  som  uy  haffuer,  da  skulle  dy  uel  kysse  En  kaarl. 
Mens  gud  leffuer  Endnu,  som  hader  al  wreddelighed  Och 
uden  thuiffuel  uel  ued  at  sette  dii  Hollender  Och  Suenske 
til  rette,  naar  tyd  Er.  leg  wiil  troe  gud  och  gørre,  huad 
leg  kan,  Och  befahle  hannem  Resten-).     Vale. 

Aff  myt  skiib  Trefoldighed  for  Elssborrig  den  30  Apri: 
Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  till 
hånde. 


412.  26.  Maj  1644. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  er  ikke   bange  for  Torstensons   Planer;    derimod  er 
Laholni  let  at  indtage.    Om  de  berammede  Bededage.  —  Geh.  Ark. 

Aff  dyn  skriiffuelse  Erfahrer  leg,  huad  dii  Interciperede 
breffue  haffuer  hafft  at  betyde  ■*),  Huylckit  Tostensøn  och 
hans  Selskab  ochsa  uel  haffuer  y  acht.  sa  uyt  skee  kan, 
Mens  ieg  forbliffuer  y  ded  faste  hab  til  gud  y  himmelen, 
som  ued,  at  ieg  ingen  årsag  haffuer  uerrit  til  dette  Optog, 


')  Se  ovfr.  S.  477  Anm.  2. 

')  Natten  efter,  at  dette  Brev  var  skrevet,  forlod  Kongen  paa 
Grund  af  den  truende  Fare  fra  Nederlandene  sin  Stilling  for 
Elfsborg  (Boeclerus,  Hist.  belli  Sveco-Danici  S.  117.  Slange 
S.  1236). 

*)  Maaske  de  ovfr.  S.  473  omtalte  Breve. 


1644.  479 

At  hånd  ochsa  dirigerer  werckit  derhen,  som  ded  hannem 
behageligdt  Er. 

Dy  pladtze,  som  Tostensøn  skal  besatte  och  nianu- 
tenere  y  Holsten  och  ludtland,  dy  erre  mig  wbekendt. 
Hånd  kan  lo  nu  y  hans  beste  floer  inted  defendere  ded, 
hånd  haffuer  y  henderne.  Laholm  at  belegre  och  Indtage 
Er  leet  at  gørre,  Aldenstund  man  indted  haffuer  wiiJdt 
flii  derpå,  ymens  man  kunde  flii  derpå '). 

At  Bededagen  Er  saat  an  den  3,  4  och  5  lunij,  fordi 
at  breffuen  kam  sa  siildig  fram,  ded  hugger  uel  hen  -), 
Eptherdi  dy  ellers  inted  haffde  kund  bleffuen  holdt.  Mens 
heer  pa  skybit  er  dy  aldt  holden  Epther  den  forrige  be- 
fahling.     Vale. 

Aff  myt  skiib  Trefoldighed  y  fleckerøen  den  26  Maj 
Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  tiil 
hånde. 

413.  14.  Juni  1644. 

Til  Korfifs  Ulfeldt  (?). 

En  Person,  som  har  talt  ilde  om  Bernhard  von  Waldow,  skal 
arresteres.  —  Afskr.  i  Manuskriptsaml.  paa  Ledreborg,  4.,  127. 

Epthersom  Berndt  von  waldou  ^)  haffuer  uerrit  heer 
huos  mig  Och  begerit  befahling  tiil  dig  at  lade  tage  y 
Arrest  En  person,  som  befiindis  y  køben:,  Som  gans  groffliig 
haffuer  deffamerit  hannem,  da  Eptherdi  sagen  mig  bekendt 


')  Laholm  var  allerede  13.  Maj  blevet  indtaget  af  Gustaf  Horn, 
og  Befalingsmanden  Bjørn  Ulfeldt  havde  trukket  sig  tilbage 
til  Halmstad,  medens  Major  Christian  Sinklar ,  der  havde 
kastet  sig  ind  i  Fæstningen  med  500  Mand,  havde  begivet 
sig  til  Christiansstad  (Boeclerus,  Historia  belli  Sveco-Danici 
S.  168f.    Slange  S.  li!56). 

'')  Under  2.  Maj  var  der  udstedt  aabne  Breve  om  Aflioldelsen  af 
Bededage  d.  3.,  4.  og  5.  Juni  (Sjæll.  Tegn.  XXVIII,  187). 

^)  Om  Bernhard  v.  Waldow^  se  ovfr.  S.  215  f. 


480  1644. 

Er,  at  samme  waldou  y  den  sag  skeer  stor  wret,  da  skaldtu 
lade  Arrestere  samme  person,  Indtil  hånd  ohligerer  siig  at 
føre  sagen  ud  huoss  miig,  som  den  haffuer  fat  siin  begiin- 
delsse.  Vale.  Aff  ded  Skiib  Trefoldighed  y  Lyster  dyb 
den  14  lunij  Anno  1644. 

Christian. 


414.  28.  Jnni  1644. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Den  „Pønitensforagter"  (Præsten  Jørgen  Friis),  som  sidder 
fangen  paa  Blaataarn,  skal  smeddes  i  Lænker  paa  Bremerholm 
sammen  med  en  af  de  værste  svenske  Fanger.  —  Åfskr.  i  Kgl. 
Bibi.,  Kaliske  Saml.,  4.,  å39. 

Epthersom  diig  bekendt  er,  at  den  penitens  forachtere 
Endnu  sydder  pa  ded  Blaa  tårn  aff  årsag,  at  man  haffuer 
haft  andiit  at  tencke  pa  End  pa  den  skeelm,  da  Endog  der 
fiindis  dy,  som  formener,  at  hånd  med  dend  Straff,  hånd 
haffuer  vdstanden,  skulle  Slippe,  Da  Eptherdi  leg  Er 
gandske  y  den  mening,  At  ieg  Sliigdt  uden  Gud  y  Himme- 
lens store  fortørneisse  indted  kan  skee  (I),  da  skaldtu  be- 
fahle,  at  den  samme  skelm  bliiffuer  Smed  y  lem  huos  En 
aff"  dy  Suenske,  som  myndtz  duer  Iblandt  alle  dy  Suenske 
fanger,  som  fiindis  pa  Holmen  ').  Vale.  Aff  Rossenborg 
den  28  lunij  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  Hånde. 

415.  5.  Jnli  1644. 
Til  Korfits  Ulfeldt. 

Efter  at  Flaaden  er  bleven  repareret,  vil  Kongen  paa  ny  gaa 
mod  Fjenden,  som  siges  at  ligge  i  Kieler  Fjord.  Der  trænges  til 
Krudt.  —  Afskr.  i  Kgl.   Bibi..  KalLskc  Snml.  4.,  4.39. 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  400  f.  og  463. 


1644.  481 

Silden  leg  skreff  siist  om  dy  Spiirer  och  wanger  ^)  til 
at  hielpe  fladen  med,  haffuer  Gud  y  himmelen  hiiolppen, 
at  ieg  med  ded,  uy  hafFde  ued  handen,  haffuer  bracht 
fladen  saa  uyt  tiil  rette  ygen  -),  at  ieg  nu  gaar  Hige  pa 
fiinden  Igen,  som  Siigis  at  uerre  paa  kylerfiiord,  huorom 
leg  habis  at  haftue  uyshed  med  gudtz  hiielp,  inden  ieg 
souer.  Saa  tylig  ieg  diid  ankommer,  da  uyl  ieg  lade  dig 
uyder  forstå  myn  mening  om,  huis  der  skal  sendis  fram 
til  fladens  fornødenhed.  Krud  uyl  sendis  til  fladen.  Haffde 
ieg  inted  hafft  ded  krud,  som  der  bleff  forordnet  til  dy 
fyre  halffue  kartauer,  da  haffde  ieg  inted  kundt  giiordt  dette 
tog.  Man  kan  inted  dømme  om  dy  Suenskis  Sundhed,  mens 
ieg  habis  med  (iudtz  hiielp,  at  dy  haffuer  sa  uel  hiielp 
behoft',  som  iiy  haffuer.  Wor  Herre  ued  best,  [huad]^)  oss 
tyenligdt  Er.  Vale.  Aff  myt  skiib  Trefoldighed  Den  5  TuJij 
vnder  Femmeren  Amio  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde'*). 


416.  7.  Jnli.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  har  lagt  sig  med  Flaaden  i  Kieler  Fjord  ved  Chi-i- 
stianspris,  men  Fjenden  ligger  indenfor  denne  Fæstning  i  Retning 
ad  Kiel.  —  Afskr.  i  Kgl.   Bibi.,  Kallske  Saml.,  å.,  439. 

Siiden    ieg   skreff  siist,    da   Er  leg  Epther  den  Aller- 
høiiestis  welbehag   kommen   med   floden    hiid    pa    fiiorden 


')  Vange,  Træ,  som  lægges  om  Masten  for  at  styrke  den  (Molbech, 
Dansk  Ordbog). 

'-)  Efter  Slaget  paa  Kolberger  Heide  den  1.  Juli  havde  den 
danske  Flaade  lagt  sig  for  Anker  ved  Femern  for  at  istand- 
sætte den  lidte  Skade  (Bruun,  Slaget  paa  Kolberger  Heide 
S.  115). 

•')  Det  indklamrede  Ord  er  indsat  efter  Langebeks  Afskr.  (i  Geh. 
Ark.). 

■')  Om  Brevets  Afsendelse  jvfr.  Bruun,  anf.  Skr.  S.  IJi^i. 

31 


482  1644. 

ved  Christian  Pris,  Och  Endog  ieg  uel  haffde  formendt  at 
haffue  funden  fynden  heer,  da  haffiier  ded  dog  behagiit 
den  Allerliøiieste,  at  derris  store  Coraiise  haffuer  iagiit 
dem  Inden  for  Christianpriis,  weyen  op  tiil  kyl  M,  huilckit 
mig  kommer  wel  tiil  Pas,  I  sønderlighed  Eptherdj  at  leg 
nu  inted  behøffuer  at  leede  Epther  dem  y  Søen.  Huad 
Gud  y  Himmelen  nu  uyder  med  os  pa  begge  siider  uyl 
haffue  forrettit,  ded  Staar  tyl  hans  Guddommelige  Anord- 
ning. Vale.  Aff  mit  Skiib  Trefoldighed  den  7  lulij 
Anno  1644. 

Christian. 


417.  '    12.  Jnli  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  er  misfornøjet  med,  at  han  har  sendt  Henrik  Blome 
og  en  Lindenov  til  ham.  Flaaden  var  istandsat,  førend  Skibet 
med  Tømmer  ankom.  Kongen  haaber  at  kunne  indespærre  den 
svenske  Flaade  og  glæder  sig  til,  at  dette  vil  indvirke  paa  de 
nederlandske  Gesandters  Holdning.  —  Afskr  i  Kgl  Bibi,  Kallslcc 
Saml,  4„  439. 

Dyn  skriiffuelse  haffuer  ieg  aff  offuerskencken  Em- 
phangen  och  deraff  forstanden,  til  huad  Ende  du  hannem 
och  denne  Lyndenou-j  haffuer  hiidsendt.  Sa  forholder  ieg 
dig  derpå  inted,  at  mig  med  derris  opuartning  inted  Er 
tiiendt,  Mens  ded  Er  hest,  at  Offuerskencken  warer  ded, 
hånd  haffuer  at  waare  der  hiemme  och  den  anden  lygesa. 

Ded  skiib  med  dy  stenger,  wanger  och  anden  tømmer- 
raiise    til    fladens  Reparation   Er    her,    Gud   uerre   loffuit. 


')  Om  de  to  Flaaders  Beliggenhed  jvfr.  Bruun,  anf.  Skr.  S.  138  f. 
Herefter  har  den  danske  Flaade  ligget  ved  den  yderste  Spid.s 
af  Fjorden  udenfor  Biilck,  medens  den  svenske  ikke  har  ligget 
indenfor  Christianspris,  men  i  Farvandet  lige  Øst  lor  denne 
Fæstning. 

••')  Mou  den  Jakob  Lindenov,  som  1G39— 41  og  1643—44  var  Hof- 
junker (Grundtvig,  Meddelelser  fra  Kentekammerarch.  187;i 
's.  151)? 


1644.  483 

ankommen  *).  leg  haffde  dog,  Gud  uerre  loffuit,  ymod 
allis  mening  flaaden  Repareret  igen,  førend  samme  Skiib 
ankom,  saat  leg  for  dessen  Ankomst  la  fynden  sa  ner,  at 
fynden  kan  høre  myn  klocke  slaa.  led  (!)  setter  myn  sag 
tiil  den  Retferdige  dommer  y  Himmelen,  som  ued  mig 
ingen  Årsag  at  haffue  giuen  tiil  dette  werck.  Hans  Ret- 
ferdighed  hafiuer  ochsa  iagiit  dy  Skelmer  y  Ett  hul,  saat 
man  inted  Epther  Mendeskelige  fornunft  kan  anderledis 
dømme,  at,  inden  uy  skiillis  heer  ad,  da  ma  Endeligen  En  aff 
os  Bucke.  Ded  kommer  mig,  Gud  uerre  loffuit,  tiil  Paas, 
at  vdfardten  Er  sa  sneffuer,  at  der  kan  Ickun  et  skiib  ga 
der  ud  pa  gangen. 

Wiil  gud  y  himmelen,  at  leg  kan  holde  dem  En  tyd- 
lang der  Inde,  da  faar  dy  uyst  mangel  pa  aldt  ded,  dy 
skall  leffue  aff. 

At  dy  hollandtske  Amhassadørs  sig  y  alting  sa  uel 
Accotmnoderer ,  ded  Er  mig  keerdt  at  fornemme'^).  Gud 
giiffue,  at  den  ma  continuere  indtil  Enden.  Dette  hul, 
wor  Herre  haffuer  iagiit  dy  Suenske  Skelmer  y,  skal  suardt 
hiielpe  til,  at  derris  Accommodation  warer  lenger  End 
Ellers.  Vale.  Aff  miit  skiib  Trefoldighed  ude  pa  Reiiden 
for  Christian  Priis  den  12  lulij  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


»)  Jvfr.  ovfr.  S.  481. 

-)  Generalstaterne  havde  afsendt  tre  Gesandter,  Gerard  Schaap, 
Albert  Sonck  og  Joachim  Andreae,  til  Danmark  med  Ordre 
til  at  tilbyde  Mægling.  Disse  Gesandter  kom  3.  Juli  til  Lappen 
ombord  paa  en  stor  Orlogsflaade,  der  tjente  som  Konvojeskadre 
for  den  medfølgende  Handelsflaade.  Det  usædvanlig  store 
Antal  Krigsskibe  fremkaldte  en  betydelig  Misfornøjelse  i 
Kjøbenhavn,  men  paa  Forestillinger  fra  Prins  Christians  og 
Korfits  Ulfeldts  Side  gave  Gesandterne  uden  at  indhente  Sam- 
tykke fra  deres  Herrer  den  største  Del  af  Flaaden  Ordre  til 
at  krydse  mellem  Skagen  og  Gøteborg  og  ved  Norges  Kyster; 
kun  et  ringe  Antal  Skibe  holdtes  tilbage  ved  Helsingør.  De 
hollandske  Koff'ardiskibe  betalte  ogsaa  uden  Indvendinger  den 
sædvanlige  Sundtold  (Slange  S.  1272.  Fridericia,  Danm.  ydre 
polit.  Hist.  II,  421  ff.    427  f.) 

31* 


484  1644. 

418.  14.  Juli  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  har  erfaret,  at  den  kejserlige  Hær  er  kommen  til 
Meklenboi'g.  Plan  har  givet  AJmiralei'ne  og  Officererne  Ordrer 
for  Tilfælde  af  Kamp  og  truet  dem  med  Døden,  hvis  de  ikke 
kæmpe  bedre  end  sidste  Gang.  —  Afsky,  i  Kgl.  Bibi ,  Kallskc  Saml., 
4.,  439. 

Endog  ieg  y  gar  skreff  dig  tii  med  Offiierskenckon 
om  uorris  tilstand,  da  haffuer  ieg  dog  nu  uyllit  skriiTue 
med  iomfru  Eliisahet  Sophias^)  dreng,  som  førde  En 
Eske  kysseber  hiid,  En  finger  lang. 

Fraa  Rostock  haffde  uy  y  gar^),  at  keysserens  Army 
Er  y  Meckelenborg  ankommen^),  y  dag  hafiuer  H:  Chri- 
stoffer wrne  skreffuen  Iffuer  wiind  ded  samme.  Ded  Er 
skødt  pa  tiiden,  om  der  skal  skee  nogiit  y  denne  sommer. 
Den  tiid  offuerskencken  war  heer,  da  la  ny  smuck  neer 
fiinden,  Mens  nu  Erre  wy  hinanden  saneer,  at  dy  inted 
kan  Røre  sig,  at  man  ded  io  kan  see. 

Ieg  haffde  myne  Admiraler  och  derris  vnder  offiserer 
om  borde  och  giiorde  ordre.,  huorledis  dy  skal  fechte, 
Naar  uy  nu  skal  derau  Igen*),  och  giiordt  dem  stor  for- 
trøstning pa  Steegel  och  hiiul,  om  dii  icke  fechter  beder, 
End  dy  giorde  siist.'  Riigens  Admirals  truppe  lod  hannem 
fechte  Ett  gaatt  stund  ganske  aliene.  Mig  brugte  dy  tiil 
Ett  skermbrett  ymellom  dem  och  fynden.  En  aff  myne 
skød    mig   Igennora    fucken,    Saat    ieg    haffuer    det    Rette 


')  Christian  IV's  uægte  Datter  med  Vibeke  Kruse;  hun  ægtede 
1G48  Klavs  v.  Ahlefeldt. 

■-')  Her  mangler  Ordet:  Efterretning  ell.  ligu. 

^)  General  Gallas,  der  i  Slutningen  af  Maj  var  brudt  op  fra 
Bøhmen  med  den  til  Danmark  bestemte  Hjælpehær,  kom  i 
Juli  til  Meklenborg,  hvorfra  han  rykkede  frem  til  Holsten 
(Fridericia.  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II.  oDS.  401). 

')  Den  under  13.  Juli  udfærdigede  „Ordinans"  er  trykt  hos  Bruun, 
Slaget  paa  Kolberger  Heide  S.  135  f. 


1644.  485 

Selskab  at  dragis  med ').  Naar  wiinden  springer  om,  da 
faar  ieg  myiie  Naboer  tiil  geest.  Gud  giiffue  liicke  der  til, 
at  uy  kan  tradere  dem,  Epther  som  forskyldt  Er.  Valc. 
Aff  mit  Skiib  Trefoldighed  uden  for  Christianpriis  den  14 
lulii  Anno  1C44. 

Christian. 

Udskrift;     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 

419.  2a.  Juli  1G44. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kougeu  haaber,  at  den  indespærrede  svenske  Flaale  maa  t'aa 
et  svært  Knæk,  og  at  han  da  med  sin  Flaade  og  nogle  tusind 
Maud  skal  kunne  gaa  mod  de  svenske  Skjær.  Han  sender  en  Del 
Penge.  —  Afskr.  i  Kyl.  Bibi.,  Kallske  Saml,  4  ,  439. 

Epthersom  ded  lader  sig  ansee,  at  moles  hcUi  y  Sommer 
mest  y  disse  kuarter  siig  uil  lade  finde,  aldenstund  den 
Suenske  flade  heer  aff  n)ig  opholdis,  och  tostesøn  siigis 
oehsa  sig  med  syn  armej  her  y  negden  uylle  retirere'^)  aff 
Mangel  for  Viueres'"^)  pa  dii  steder,  band  nu  ligger.  Huad 
for  middel  tostensøn  nu  formener  at  faa  her  til  syn  Armej 
och  fladen,  ded  seer  ieg  Inted.  Fladen  uil  sto  En  stor 
Euentyr  ud,  førend  den  Naar  Suerrig  ygen.  Den  Aller- 
høiieste,  som  baffuer  iagit  dy  skelmer  y  dette  bul,  band 
ued  hest,  huad  dem  framybeder  mest  tiiendligdt  Er.  Be- 
kommer den  Suenske  flaade  heer  Et  stød,  som  den  med 
Gudtz  hielp   gør,    da  uyl  der  tenckis  pa  Middel  tiil  proiii- 


')  Om  Christian  IV's  Misfornøjelse  med  Skibenes  Holdning  un- 
der Slaget  paa  Kolberger  Heide  se  Bruun,  anf.  Skr.  S.  65  f. 
121  f. 

■')  Torstenson  samlede  paa  denne  Tid  sine  rundt  om  paa  Halvøen 
spredte  Troppekorpser,  først  ved  Gottorp  og  derefter  ved 
Rendsborg,  for  at  kunne  møde  General  Gallas  (Fridericia, 
anf.  Skr.  II,  402). 

^)  Efter  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.),  medens  den  ellers  i  Texten 
fulgte  har:  vinens. 


486  1644. 

ant,  at  man  herfra  kan  metl  nogle  tussind  mand  gaa  Hige 
ind  ad  dy  Suenske  Skeer,  huorom  ieg  dig  tilforn  liaffuer 
skreffuit.  Der  haft'uer  uel  inted  y  nogle  hundriit  Aar  leiien 
tUuende  potentaters  flaader,  som  fiinder  uar,  sa  ner  huos 
hinanden,  som  disse  gør.  Haffde  al  werden  uyldt  sagdt 
mig,  at  dy  Bernhiitter  haffde  skuldt  løbe  y  ded  huul,  da 
haffde  ieg  ded  inted  kiind  indbilde  mig  sliigdt. 

Der  tindis  herhuos  500  Rossenobler,  for  huilcke  mig 
skal  med  denne  brefifuisser  tilskickis  anden  miindt.  Dii  300 
daler,  som  her  huos  findes,  skal  Stalmeisteren  tilskickes, 
som  aff  Iffuer  wiind  Erfahrer,  huor  til  dy  skal  anuendis. 
Vale.     Aff  mit  Skiib  Trefoldighed  den  23  luUj  Anno  1044 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


420.  25.  Juli  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  har  ved  Hjælp  af  de  hvervede  Folk  fra  Laaland  sat 
sig  fast  lige  overfor  Christianspris  og  haaber  derfra  at  kunne  be- 
skj'de  den  svenske  Flaade.  Der  skal  serges  for,  at  de  Huse,  som 
ere  opstillede  bagved  Kongens  Stald  i  Kjøbenhavu,  gjøres  færdige 
til  at  kunne  sendos  til  Vands,  hvorhen  Kongen  ønsker  det.  ■ — Afalcr. 
i  Kyl.  Bibi,  Kaliske  Shwl.,  4.,  439. 

Eptherdi  den  Retferdige  Gud  haffuer  iagiit  dii  Skelmske 
Suenske  ind  y  ded  hul,  dy  ligger  y,  och  ieg  nu  y  Nat 
med  ded  geworben  folck  aff  Laland^)  haffuer  fattit  En 
Pladtz  pa  ded  faste  Land  tuert  offuer  fraa  Christianpriis, 
fra  huilcken  ieg  forhabis  at  canonere  samme  flade  ^),  Saat 
dy  skelmer  med  Gudtz  hielp  skal  fa  ded,  dy  bør  at  haffue, 


*)  Allerede    6.   Juli   havde    Kongen    givet   Ordre    til     at    sende 

1000  Mand   af  de  laalandske    Folk  til   ham    (Bruun,  anf.  Skr. 

S.  123;  jvfr.  Vedel   Simonsen,   Jørgen   Brahes  Levnetsbeskri- 

velse  S."  79). 
')  Det  var  ved  Labø  paa  den  holstenske  Kyst,  at  der  blev  gjort 

Landgang  og  anlagt  en  Skanse.    Jvfr.  Bruun,  anf.  Skr.  S.  142  f. 


1644.  487 

daa  skalcltii  med  stor  fliid  uerre  derom,  at  dy  Husse, 
som  bag  myii  staal  ued  køben:  Er  opsat,  kan  bliiifue 
ferdig,  saat  man  dem  pa  andre  steder  kan  forliytte,  och 
mig  lade  uyde,  ued  liuad  middel  ieg  kan  faa  samme  Husse 
pa  dii  steder  tiil  wandtz,  som  ieg  dem  begerer. 

Den  Suenske  Admirall  motte  giiffue  En  aff  siine 
Fenger  ^)  dertil,  at  hånd  inted  faat  y  Sinde  at  plyndre 
femmeren  och  laaland,  ty  ded  brachte  hannem  y  denne 
lahorint.  Vale.  Aff  myt  skiib  Trefoldighed  den  25  Tulij 
Anno  1644. 

Christian. 

Naar  dy  Husse,  som  om  talis,  skall  forfliittis,  da  faar 
dy  bliiffue  derhuos,  som  haffuer  tømrit  dem. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


421.  26.  Juli  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  glæder  sig  over  den  kejserlige  Hærs  Nærhed,  især 
da  den  vil  forhindre  Svenskerne  fra  at  faa  Proviant.  Han  selv 
har  ved  at  erobre  en  Mølle  samt  paa  anden  Maade  skadet  deres 
Tilførsler.  Den  anlagte  Skanse  skader  Fjenden  meget.  Kongen 
gjentager  sin  Klage  over  Skibenes  Holdning  under  Slaget  paa 
Kolberger  Heide  og  forlanger  at  høre  Ulfeldts  Mening  om  hans 
Plan  efter  den  svenske  Flaades  Ødelæggelse  at  gaa  mod  Sverig 
og  erobre  Elfsnabben.  —  Afskr.  i  Kyl.  Bibi.,  Kallslce  Saml,  4.,  439. 

Aff  dyn  tiener  haffuer  ieg  Emphangen  dyn  skriiffuelsse 
och  hannem  forskiicket  til  generall  Gallas,  som  inted 
ligger  langdt  herfra.  En  del  aff  hans  armej  ligger  y 
Predtz,  som  Er  thu  myl  herfra,  och  uar  der  et  Partj  aff 
dii  samme  y  gaar  Nat  y  kyl  och  Plyndrede  Byen  -).  Samme 
Armeij  kan  nu  hest  gørre  Suensken  Affbreck  her  y  Landit, 


J)  o:  Fingre;   efter  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.),    medens  den 

ellers  i  Texten  fulgte  har:  fanger. 
O  Om  det  natlige  Anfald  paa  Kiel  se  Boeclerus.  anf.  Skr.  S.  152. 


488  1644. 

Tii  her  kan  dy  slaaes  med  hunger,  I  sønderlighed  fladen, 
som  icke  haffuer  En  tønde  øll.  Kød  haifiier  dy  hafft  hid- 
indtil aff  Landit,  mens  liidit  brø,  Hiiilckit  nu  uyl  bliifFue 
Ringer.  Nar  dy  keiisserlige  kommer  nermer.  I  Nat  fyck 
ieg  Niimøllen  ^)  ued  kyl  Ind,  Saat  dy  inted  kan  faa 
Endten  Meel  Eller  Maldt  maliit.  leg  haffuer  ochsa  be- 
kommen  den  prouiant,  som  bønderne  skulle  giiffue  til 
fladen.  Aff  dii  fanger,  uy  fyck  y  Nat,  fornemmis,  at  Major 
Wrangel  bleff  med  dem,  som  uylle  tnl  wandtz  vndsette 
Niimøllen  ^). 

Aff  ded  Batherie,  ieg  skreff  om  y  gar  ued  den  dra- 
bandter,  Som  leg  lod  legge  thuerdt  offuer  fraa  Christian- 
priis,  er  den  Suenske  Admirall  exelent  tilrettit,  saat  band 
med  fladen  er  lagdt  ind  ad  kyler  fliord,  huor  band  med 
Gudtz  hielp  ycke  heller  skal  bliffue  gleradt^).  Riigens 
Admirall  Salig  satte  siit  Lyff  til  som  En  Erlig  Mand^), 
Mens  huorledis  hans  schadron  stod  huos  hannem  ded  bør 
dii,  som  den  commanderedc,  forsuare.  Pross  Mundtz  Scha- 
dron ■')  holdte  siig  icke  Ett  Haar  beder.  Dii  fleste  haffde 
mig  til  skermbredt  ymellom  siig  och  finden,  der  uar  dy, 
som  skød  myt  skiib  Igennom  fucken^)  Och  pa  ded  du  diste 
bedre  kandt  rette  y  myt  forrehaffuende,  da  haffuer  ieg  uyld 
lade  dig  uyde  min  mening  at  uerre,  At  om  Gud  y  Himmelen 
uil  giffue  mig  lycke.tiil,  at  ieg  kand  Ruinere  den  Suenske 
flaade,    da  uil  ieg  gaa  lige  benåd  Suerrig  och  bemechtige 


')  Neumiihlen,  lidt  Nordøst  for  Kiel. 

')  Det  var  et  falsk  Rygte,  at  Generalmajor  Karl  Gustaf  Wrangel 
var  falden;  men  hans  Angreb  paa  de  Danske  ved  Neumiihlen 
havde  været  forgiæves,  og  han  havde  maattet  trække  sig  til- 
bage med  Tab  (Bruun,  anf  Skr.  S.  142). 

*)  Det  var  paa  denne  Dag,  d.  26.  Juli,  at  den  svenske  Admiral 
Klaes  Fleming  blev  dødelig  saaret  ved  et  Skud  fra  Labø 
Skanse  (Bruun,  anf.  Skr.  S.  145). 

*)  Jørgen  Vind  var  som  Følge  af  sine  Saar  i  Slaget  paa  Kol- 
berger Heide  død  d.  17.  Juli  i  Kjebenhavn,  hvorhen  han  var 
ført  paa  Skibet  Patientia. 

^)  En  Liste  over  Jørgen  Vinds  og  Pros  Munds  Eskadrer  og 
Skibschefer  findes  hos  Bruuu^  anf.  Skr.  S.  34  f 

«)  Jvfr.  ovfr.  S.  484  f. 


1644.  489 

mig  Elsnabelen '),  som  ligger  Allerfraramist  y  Skerene,  der 
som  man  løbbei-  henad  Stockholm.  Kunde  leg  faa  01  til 
Soldaterne  pa  En  tiid  lang.  da  uylle  ieg  wel  siiden  faa  01 
fra  Lybeck,  buor  leg  mener,  at  man  wformerckit  kunde 
gørre  prouision  afi  meel  och  Maldt  och  tønder,  liige  som 
ded  skulle  tiil  Danmarck,  ty  huad  man  faar,  ded  uyl  med 
rede  Pening  betalis.  Huad  du  nu  herom  indicerer,  ded 
skaldtu  med  ded  første  lade  mig  wyde.  Vale.  Aff  myt 
Skiib  Trefoldighed  den  26  lulij  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  lumde. 

422.  20.  Juli  1644. 

Til  Chrisleu  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  har  erfaret  Prinsens  og  Eigsraadets  Beslutninger  med 
Hensyn  til  Malmøs  Undsætning.  Rigsmarsken  bør  være  ved 
Hæren  og  kommandere  den  i  Kongens  Fraværelse.  Prinsen  og 
Rigsi-aadet  skulle  give  de  nederlandske  Gesandter  Audiens,  men 
bebrejde  dem  Generalstaternes  Begunstigelse  af  Sverig  Kongen 
haaber  at  kunne  forhindre  den  svenske  Flaade  fra  at  komme  ud. 
Ved  to  Officerers  Forsømmelse  er  Skansen  ved  Labe  bleven  tagen 
af  Fjenden.   Povl  Sehested  har  derimod  besat  Neustadt.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse  haffuer  leg  Emphangen  och  deraff 
forstanden  ded,  som  ^)  Prindtzen  med  Riigens  Rad  med 
Malmøes  befestnings  undsetning  for  gadt  haffuer  ansiiet  '■''), 
Den  Allerhøiieste  giiffue  dertil  syn  Nåde.  Riigens  Maars 
betreffende,  da  bør  hånd  at  lade  siig  finde  huos  Riigens 
Armej  pa  huilckit  sted  hånd  kan  gørre  tyeniste  Och  y 
myn  frauerrelse  Nest  Prindtzen  den   Gommandcre  *), 

')  Elfsnabben,  Havn  i  Skjærgaarden  ved  Stockholm. 

'■')  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 

^)  Gustaf  Horn  havde  fra  Midten  af  Juni   samlet  sine  Tropper  i 

Landsbyerne  omkring  Malmo  for  at   belejre  Byen. 
■')  Denne   Bemærkning    hænger   vistnok    sammen    med  Kongens 

Befaling  til  Anders  Bilde  om  med  GCKXJ  Mand  fra  Sjælland  og 

Fyn  at  rykke  over  til  Skaane  for  at  undsætte  Malmø  (Slange 

S.  1257).  ' 


490  1644. 

Angaendis  di  hollaiidtskc  gesandter.  Da  haffuer  leg 
storligeii  forundrit  mig  deiott'uer.  at  dii  Icke  leiige  siideu 
haffuer  begerit  ded.  Som  dii  nu  begerer,  Tii  ieg  kunde 
inted  præsentere  dem  Audienseti  an. 

Nu  skal  Prindtzen  med  Riigens  Raad  giiffue  dem  Au- 
diens pa  myiie  uegne  ^)  ciim  protestatione ,  Att  ded  er 
whørliigdt  at  presentere  sig  tiil  at  tractere  friid  ymellom 
thuende  Riiger,  huoraff  dy  fauoriserer  den  Ene  att  Riiste 
siig  ymod  den  anden  in  ipsa  tractatione  pacis-).  Huad 
tilforn  passerit  Er,  ded  kan  wndskiildis  med  Staternis 
wuydenhed,  Mens  Nu  Indted.  Tii  huad  nu  skeer,  ded  ma 
skee,  fordi  at  dy  formener  Miig  at  haffue  en  wund  sag, 
Saat  dii  bør  at  hiielppe  Suensken  och  inted  mig,  Der  dy 
dog  lenger  haffuer  kendt  mig  for  En  Erliig  Herre,  End  dy 
haffuer  kendt  den  Suenske  Regering  for  Erliige  Regenter. 
Naar  ded  kommer  til  commnnication,  daa  habiis  leg  med 
gudtz  hiielp,  att  dii  lader  siig  siige.  Ded  staar  heer,  gud 
uerre  loffuit,  Endnu  uel  tiil  Den  Suenske  flaade  haffuer 
Endnu  Inted  kund  komme  herud,  Nu  forsøger  dii  at  werppe 
siig  ud,  formenendis  at  faa  Lowen  fraa  Oss^).  Huad  nu 
derymod  skee  kan,  ded  skall  med  gudtz  hiielp  indted 
bliiffue  forsommit.  Samme  flaade  haffuer  mange  siige  och 
liidit  at  Eede  til  dem,  som  tylpas  Erre. 

Prindtzen  tog  ^n  kompan  an  y  køben:  for  En  Maior 
ued  Naft'[n]  georg  Maas  med  En  anden  capitein  Och  sende 
dem  offuer  tiil  Laaland.     Der  leg  nu  kam  hiid,  da  lod  ieg 


')  Da  Christian  IV  ikke  var  i  Kjobenhavn  ved  de  nederlandske 
Gesandters  Ankomst  d.  20.  Juli,  havde  de  anmodet  om  Til- 
ladelse til  at  gaa  til  Søs  for  at  trætte  Kongen;  dette  var  dog 
blevet  afslaaet.  og  man  enedes  nu  om,  at  Prinsen  skulde 
modtage  dem,  hvilket  skete  d.  17.  August  (Slange  S.  1272  f. 
Fridericia,  Danm.  ydre  polit.  Hist.  II,  427  f.). 

'-)  Kongen  tænker  paa  Louis  de  Geers  Flaade. 

^)  Den  svenske  Flaade,  der  efter  Klaes  Flemings  Dod  komman- 
deredes af  Karl  Gustaf  Wrangel,  havde  d.  28.  Juli  bevæget 
sig  noget  ud  Øst  for  Christianspris.  men  laa  dog  endnu  i 
Kieler  Fjord;  den  29.  Juli  forhindrede  Vinden  den  fra  at  gaa 
videre  (Bruun,  auf.  Skr.  S.  147 — 51), 


1644.  491 

hendte  dem  tiil  mig ')  Och  befolill  dem  att  gørre  En 
Batheri  tuerdt  ott'uer  fra  Christianpriis,  aff  Imilckeii  man 
kunde  Beskiide  liaaden,  som  uaar  krøbben  bag  Christian- 
priis. Tyl  sliigdt  nu  at  sette  y  werck  bleff  hannem  ma- 
therialia  tilstillit.  Mens  den  skelm  laa  der  pa  femdte  dag 
och  rørde  ingen  Matherialia,  mens  mendte,  at  bønderne 
sliigdt  skulle  gørre ,  Huorfor  fiinden  giick  paa  samme 
skandtze  och  lagede  hannem  med  hans  Companion  med 
folckiit  aff  skandtzeu -).  Oberster  Liithenandt  Pouel  seested^) 
haffuer  y  disse  dage  hafft  god  lycke  y  Nyenstadt,  Huor 
hånd  haffuer  occuperit  Byen  och  skandtzen  Och  bekommen 
aldt  ded,  som  lynden  derudi  haffuer  samliit  att'  prouiant 
och  Munition.  Valc.  Aff"  myt  Skiib  Trefoldighed  den  29 
Itilij  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:      Chanseleren    H:    Christian    Tommissøn    til 
haude. 


423.  30.  Juli  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen   har   af  hans  Brev    erfaret,   at  Louis  de  Geers  Flaade 
er  i  Søen;    han  vil  vende  sig  imod  den,    naar  han  har  fulgt  den 


')  Om  de  laalandske  Folk  jvfr.  ovfr.  S.  486. 

■')  Den  28.  Juli  var  det  lykkedes  Torstenson  og  Oberst  Sack  at 
indtage  Skansen  ved  Labe;  de  danske  Officerer  bleve  tagne 
til  Fange  (Bruun,  anf.  Skr.  S.  148  f. ;  jvfr.  Vedel  Simonsen, 
Jørgen  Brahes  Levnetsbeskrivelse  S.  79). 

■')  Om  Oberstlieutenant  Povl  Sehesteds  Regiment,  der  i  Maj 
Maaned  var  omtr.  2500  Mand  stærkt,  se  Aktstykker  t.  Oplysn. 
af  Danm.  indre  Forhold,  udg.  af  Fyens  Stifts  literaire  Selskab 
II,  107.  —  Med  Hensyn  til  Angrebet  paa  Neustadt  kan  be- 
mærkes, at  Kaptajn  Movrits  Brun  paa  Skibet  Marekatten  og 
Kaptajn  Povl  Mikkelsen  paa  Skibet  Postillonen  under  -^2.  Juli 
havde  faaet  Ordre  til  at  begive  sig  til  Neustadt  og  bemægtige 
sig  eller  ødelægge  de  derværende  svenske  Skuder  (Sjæll. 
Tegn.  XXVIII,  190).  Deres  Erobring  af  en  Skude  omtales  i 
et  Brev  af  27.  Aug.  (Sjæll.  Reg.  XXI,  302). 


492  1644. 

svenske  Flaade   hcuad  Bornholm.    —    Affikr.   i    Kgl.    Bihl,    Kalhlce 
Saml.,  å ,  430. 

Dyn  Skriiffuelse  baffuer  leg  y  Afften  lier  y  Søen  be- 
kommen  och  deraff  forstanden  Luis  de  gerris  22  skiib 
at  uerre  y  søen  ^).  Saa  Erre  iiy  nu  tyluercks  med  den 
Suenske  flaade  at  confeiiere  den  henad  Borrigholm  ^). 
Naar  ded  Er  skeed,  daa  uyl  ieg  med  En  Party  aff  myne 
Skiib  med  Gudtz  bielp  gaa  ymod  samme  gerris,  Saat 
ded  med  lesu  biielp  Ingen  Nød  skall  haffue.  Vcde.  Aff 
myt  Skiib  Trefoldigbed  den  30  Iidij  Anno  1644. 

Cbristian. 

Udskrii't:     Riigens  Hoft'm eister  tiil  bande. 


■124.  17.  August  1044. 

Til  Korlits  Ulfeldt. 

Kongen  onsker,  at  der  skal  foretages  et  Overruniplingsforsog 
mod  Staden  Barth  i  Pommern,  hvor  Torstensons  Hnstru  og  Born 
ojiholde  sig.  —  Afskr.  i  Kgl    Bihl,  Kallskc  Sand,  4.,  43S. 

Der  ligger  Imi  kiøbsted  y  Pommereu  u*ed  Søkandten, 
som  bedder  Baardt,  udj  builcken  Gen.crall  tosstensøns  biistrue 
och  Børn  sig  opholder,  bnylcken  Pladtz  leg  formener  iiel 
waar  at  ofi'uerrumple.  om  der  uaar  nogen,  som  den  wylle 
attachere  med  skuder,  som  wforwarendis  kunde  komme  pa 
dem,  buorfore  du  skaldt  slaage  uorc  friibi3tter  sligdt  for. 
om  dy  med  andris  bielp  uyl  forsøge  samme  Antrcprissc. 
Valc.     Aff  Rossenborg  den   17  Augu:  Anno   1644. 

Cbristian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  till  bande. 


')  9.  August  pa.sserede  de  Geers  Flaade  under  Admiral  Martin 
Thijssen  Kronborg;  den  bestod  af  22  Orlogsskibe  og  nogle 
Brandere  (Fridericia,  anf.  Skr.  II.  428). 

■■')  Om  Flaadernes  Bevægelser  den  30.  Juli  se  Bruun,  anf.  Skr. 
S.  152—55. 


1644.  493 

425.  2.  Septbr.  1644 1). 
Til  Frederik  Giiutlier. 

Han  skal  tale  med  Johan  Braem  om  at  faa  Kirstine  Munks 
Datter  Dorothea  Elisaheth  gift.  —  Gcli.  Arie. 

Was  Ich  diir  mit  lohan  Brahmen  7a\  Reden  anbefohlen, 
dass  wiirdt  diir  ziieiifluels  Ohn  nit  Eudtfallen  Sein.  woraiilT 
du  weiitther  mit  selbigem  Brahm  sollest  Reden,  ob  dii 
beuuste  fru  kyrstens  tochter  in  kollen  oder  anderswo  Ein 
Man  beiigesmyrett  werden  kondte. 

Dii  Restiirende  gelder  sollen  im  mit  dem  Ersten 
zugesandt  werden. 

Udskrift:     Friderich  giindter  zu  handen. 

426.  5.  Septbr.  1044. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  Anvendelsen  af  den  nye  Rigens  Profos.  Der  skal  skaffes 
nogle  Folk  til  afc  bære  Kongen  i  hans  nye  italienske  St<>l.  — 
Alskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kallske  Savil,  4.,  439. 

Memorinll. 

1.  Epthersom  ieg  talede  med  dig  y  gar  om  En  (jencraU 
gewaldiger  att  skaffue^),  da  skaldtu  tage  samme  Person 
med  dig  op  y  myn  stue  med  dii  beuyste  Styrmend,  Naar 
klocken  slaar  Ny.  Interim  skal  hans  Instnimcnta  bestillis 
huos  Smidden  paa  Holmen,  och  skal  den  forrige'')  afftackis. 

2.  Eptherdj  leg  haffuer  Nu  lagdt  En  Italiansk  Stoll 
tiil   at   lade    mig  berre  udi*),    daa   uyl  der  danske  tølppel 


^)  Datum  er  tilføjet  af  Frederik  Giiutlier. 

')  Jvfr.  det  følgende  Brev  og  Brevene  af  10.  Sept.,  10.  og  Ifi. 
Okt.  16M. 

^)  Sebastian  Henssler.     Se  ovfr.  S.  427. 

')  Dette  er  vist  et  af  de  tidligste  Tilfælde,  hvor  Bærestole  eller 
Portechaiser  omtales  her  i  Landet.  Deres  almindeligere  Brug 
skriver  sig  først  fra  Tiden  efter  IGGO,  se  AVcrlauff.  Hist.  An- 


494  1644. 

tyl  at  mouere  den.  Huorfor  du  skaldt  lade  lede  8  tyst- 
øldrager  op  her  y  Byen,  som  sliigdt  kan  forrette,  huilcke  uyl 
kledis  och  giørris  En  iiys  vnderholding  om  Maneden.  Dii 
skall  med  Gndtz  hielp  uel  fortiiene  begge  slags,  inden 
Aarriit ')  Endis,  saatt  dy  ingen  Nød  skall  haffue  for  skørbug. 
Køben:  Slott  den  5  Sep:  Anno  1644. 

Christian 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  till  hånde. 


427.  6.  Septbr.  1044. 

Til  Koriifs  Ulfeldt. 

Han  skal  forhandle  med  en  Person  ved  Navn  Rocli  om  hans 
Ansættelse  som  Rigens  Profos.  —  Afslcr.  i  Kgl.  Bihl.,  Kaliske 
Saml,  4.,  438. 

Strax  eptherad  leg  kam  hiid ,  da  talede  leg  med 
Commissario  wlfeldt  '^)  om  hans  kuartermeiister,  som  man 
formendte  at  kunde  brugis  tiil  generall  gewaldiger,  Mens 
ieg  forstar  aff  hannem  och  andre ,  at  samme  Person  Er 
alfor  from  tiil  den  bestilling  och  kan  huerken  skriiffue 
Eller  lesse.  Ellers  taliis  her  om  En,  som  Er  y  køben: 
och  .skall  uerre  diig  bekendt,  ued  natfn  Rock  ^),  och  haffuer 
Ickun  En  band.  Sa  fremd  nu  samme  Person  tyener  dertiil, 
da    skaltu    lade   tale    med   hannem    om    samme   Leiilighed 


tegnelser  til  Ludvig  Holbergs  atten  første  Lystspil  S.  418  ff. 
Jvfr.  Brock.  Rosenborg  Slot,  1884,  S.  85.  Allerede  Dronning 
Sophie  havde  dog  en  Bærestol  af  .Jern,  som  Christian  IV'  senere 
lod  pynte  op  og  forærede  Prinsen  (Friis,  Saml.  t.  dansk  Byg- 
nings- og  Kunsthist.  S.  71).   —  Jvfr.  Brevet  af  3.  Novbr.  KJM. 

')  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.)  har:  Lawit. 

-)  Krigskommissarius  Knud  Christoffersen  Ulfeldt. 

•')  Skulde  det  være  den  samme  som  den  Peter  Roch.  der  senere 
paa  Ulfeldts  Anbefaling  blev  Resident  i  Holland,  og  som  er 
nævnet  ovfr.  S.  18?  Hos  Slange  S.  1475  kaldes  han  urigtig 
Christian  Roch. 


1644.  495 

och    hannem    hiidsende,     om    hånd   samme    bestilling    an- 
tager ').      Valc.     Malmøhus  den  (i  iScj^f:  Anno   104  4. 

Christian. 
Udskrift:    Puigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 

428.  8.  Septbr.  1044. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Hestene  til  Kanonerne  skulle  hurtigst  mulig  sendes  til  Malmø. 
—  AfsJcr.  i  Kgl  Bihl,  Kallslce  Saml,  4.,  43S. 

Eptherdi  man  kan  Ingenstedtz  gaa  med  armeiien, 
førend  Hesterne  til  Støckerne  kommer  hiid  offuer,  da  uyl 
haffuis  y  acht,  att  dy,  med  ded  første  skee  kan,  kommer 
hiid.      Vale.     Aff  Malmøhus  den  8  Scptem:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:    Piiigcns  Hoffmeister  tiil  Hånde. 


429.  10.  Septl)!'.  1044. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  er  tilfreds  med  Stillingen  ved  Malme.  Ulfeldt  skal 
søge  at  faa  en  Profos,  som  har  været  i  Gustav  Adolfs  Tjeneste, 
til  at  antage  Posten  hos  Kongen.  Staldmesteren  skal  indfinde  sig 
med  Kongens  Heste,  og  nogle  Telte  og  en  Vogn  skulle  sendes  til 
Malmø.  —  Afskr    i  Kgl    Bibi,  Kallske  Soml,  4.,  438. 

Wii  Erre,  Gud  uerre  loffuit,  nu  kommen  saa  uydt  med 
worris  Campering-),  att  fynden  skal  lade^)  staa,  som  ny 
staar. 

leg  haffuer  bracht  dii  skelmer  saa  uyt  med  Støckerne, 


')  Der  blev  dog  ikke    noget  af  denne  Persons  Ansættelse,  jvfr. 

Brevet  Nr.  429. 
'^)  Den    danske    Hær    havde    f'or.skanset    sig    paa    nogle    Højder 

imellem    Malmø    og    den    svenske    Lejr    (Roeclerns,    anf.  Skr. 

S.  183). 
*)  Her  mangler  Ordet:  os. 


496  1644. 

at  (ly  Inclted  tør  haflue  Rytteriet  lenger  luios  sig  y  transc- 
mentef^),  men  lagdt  deel  bag  En  landsbye.  Tiilførselen  tiil 
hans  leiier  hailuer  nu  pa  En  dags  tiid  eller  thu  suardt 
taget  aff. 

Du  skreffuest  mig  tiil  siist  om  En  geualdiger,  som 
skulle  uerre  y  hamborg  och  haffuer  tiiendt  kon:  Gystaff, 
Salig  Ihuekommelse ,  med  huilcken  mig  uel  uar  tiendt, 
huorfor  du  skaldt  wende  dyn  fliid  an  at  bringe  hannem  y 
myn  tiieniste  ^). 

leg  kan  inted  nocksom  forundre  mig  pa  Stalmeisteren  ^), 
at  hånd  Indted  stilller  sig  ind  med  myne  heste.  leg 
haffuer  huercken  heste  for  mig  Eller  mit  folck.  Huorfor 
du  faar  gørre  diit  beste,  att  ieg  kand  faa  ham  hiid. 

Teldtmageren  skaldtu  sende  hiid  med  thuende  aff  dy 
trinde  taffelteldte,  som  hånd  haffuer.  Vale.  Aff  Malmøhus 
den  10  Septem:  Anno  1644. 

Christian. 

Myn  wogn,  som  ieg  pleiier  at  bruge  pa  Reiissen, 
skall  sendis  heroffuer. 

Ud.skrift:     Riigens  Hoffmeister  til  bande. 


430.  ^  ^  12.  Septbr.  1644. 

Til  Korflfs  Ulfeldt. 

Hvis    der   er  kommet    et  Forraad  af  Geværei*  til  Kjøbenhavn, 

har  Kongen  ikke  noget  imod,  at  de  sendes  til  Jylland  til  de  Tolk, 

som  man  haaber  at  kunne  rejse  der.    Der  skal  ogsaa  laves  nogle 

Kanoner   til  Brug  i   Jylland.     Der  skal   sendes  Kvndt  til  Skaane. 

-  Afakr.  i  Kyl.   BUd  ,  Kallslce  Saml.,  4.,  438. 

Epthersom  Eriick  lull^i  Er  hiid  ankommen  och  holder 
an  Hilandt  andit  om  gewehr  til  ded  folck,  som  y  ludtland 


')  Trancheerne. 

')  Han  kom  ikke,  se  Brevet  af  10.  Okt.  1644. 
■')  Arent  v.  d.  Knhla. 

'')  Erik  Juel  til  Hundsbæk,  £1591,  Landsdommer  i  Jylland,  -j- 1657 
som  Risisraad.     Om    hans   og  flere   Adeliges  Bestræbelser  for 


1644.  497 

formenis  at  kunde  bruges  'tiil  weriie  '■),  forregiiffuendis,  at 
der  skall  werre  y  køben:  ankommen  gewehr  pa  Nogle  tus- 
sind  mand,  som  hånd  begerer  at  ma  bekomme  til  samme 
ludtske  folckis  udriistning,  Daa  Eptherdj  mig  om  samme 
gewehr  inted  bewyst  Er,  da  haffuer  ieg  derpå  inted  kund 
suare,  førend  ieg  aff  dig  Erfahrer  om  samme  Gewehrs 
Ankomst.  Safremdt  nu  ded  samme  Er  ankommen,  da 
uyste  ieg  inted,  huortil  man  ded  bedre  kunde  amploire 
End  til  samme  ludtske  Expedition.  Dy  haffuer  ochsa  holdt 
an  om  nogle  Regimendhtycker,  daa  Eptherdj  dy  Endeligen 
maa  haffue  nogle  Regimendtsty cker,  daa  skall  dennem  lanis 
Sex  stycker  med  deris  tilbehør. 

Heer  Er  Riinge  forrad  aff  krud  huos  Armeiien,  Huorfor 
der  uyl  sendis  En  temmelig  haab  krud  hiid,  ty  her  forslaar 
inted  En  Ringe  ting  til  saa  mange  Mushatiirer  och  sa  mange 
feldtstycker,  och  huor  man  kommer,  daa  kan  man  Indted 
Blodte  festningen  med  krud.  Her  Er  Ickun  30  Centener 
krud  Huoss  Armeiien.  Vale.  Malmøhus  den  12  Sep:  Anno 
1644. 

Christian, 
Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  till  hånde. 


^^^'  14.  Septbr.  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Der  maa  skaffes  50,000  Rdl.  over  til  Skaane.  —   Afskr.  i  Kgl. 
Bibi.,  Kaliske  Saml,  4.,  438. 

Denne  breffuisser  Er  sendt  offuer  till  køben:  at  hendte 
dii  Penge  hiid,  som  staar  y  ded  Røde  kammer,  Aldenstund 
heer   Er   stor   lamentation  vnder   folckit  for   Penge.     Och 

Jyllands  Forsvar  i  Aug.  og  Septbr.  se  Aktstykker  t.  Oplysn. 
om  Danm.  indre  Forhold,  udg.  af  Fyens  Stifts  literaire  Selskab 
II,  114  ff". 
')  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.)  har:  bringis  tiil  weie. 

32 


498  1644. 

Eptherdj  Commissarien ')  formeener  siig  indted  att  kunde 
Bette  ud,  med  mynder  hånd  kan  faa  50  tussind  daler,  som 
indtid  findis  y  samme  kammer,  daa  faar  du  att  werre 
derom,  saauydt  immer  skee  kan,  at  den  Summa  Nu  strax 
kan  bliiffue  Compht.  leg  wiil  skaffe  saa  mange  Igen  aff 
tollen  y  Sundit.     Vale.    Malmøhus  den   14  Sept:  Anno  1644. 

Christian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiill  hånde. 

432.  17.  Septbr.  1644. 
Til  Korfits  Ulfeldt. 

Om  Geværerne,  som  skulle  bruges  i  Jylland.  —  Afskr.  i  Kgl. 
Bibi,  Kaliske  Saml ,  4  ,  438. 

Aff  dyn  skriiffuelse,  som  mig  y  gar  aff  kammerskriff- 
ueren'^»  Er  tilstillit,  haffuer  ieg  forstanden  dyn  Mening  om 
ded  Gewehr,  som  dii  ludtske  begerer 'O-  Mens  Eptherdj 
ieg  dem  y  denne  tiid  totaliter  inted  kan  wndfalde,  daa 
skall  dem  Offuerlades  gewehr  paa  to  tussind  mand,  dii  toe 
Pardter  Musketter  och  den  triidie  pardt  Piicker.  Resten 
Er  MarseJio  befahliit  at  skaffe  dem.  Vale.  Aff  Malmøhus 
den  17  Sep:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 

433.  19.  Septbr.  1644. 
Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  kan  ikke  bruge  to  Oberster,    som  have  tilbudt  sig  til 
at  bverve  Folk.  —  Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse.  mig  ued  den  gammel  Oberste  tiil- 
skickit,    Er   mig   tilhande   kommen,    Ochsa   taliit  med  den 


')  Knud  Christoffersen  Ulfeldt. 

'')  Johan  Thomesen,  Kammerskriver  siden  Maj  1("41   (Grundtvig, 

Meddelelser  fra  Rentekammerarch.  1872  S.  203). 
3)  Jvfr.  ovfr.  S.  496  f. 


1644.  499 

Oberster,   som   hannem   fuldde,    Och  om  derris  person  tor- 
standen  diit  Iiiditium. 

Huorpa  ieg  dig  indted  forholder,  At  med  den  gammel 
Er  mig  Slett  indted  tiiendt,  Och  tiil  den  anden  Er  der 
ingen  middel  tiil  at  skaffe  hannem  Endten  werbpengen 
eller  kuarter. 

leg  haffuer  giiffuen  dem  tiil  suar,  At  leg  haffuer  ladit 
dig  forstå  myn  mening  om  aldting ,  paaded  leg  kunde 
bliiffue  dem  kuiidt.  Man  kan  gørre  dem  wiis,  at  man  kan 
inted  forstå  sig  til  nogen  werbing  tiil  dandtziig.  wden  ad 
man  først  commufnijcerer  derom  med  generall  Baudessen. 
Vale. 

Malmøhus  den  19  Sep:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


434.  21.  Septbr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  har  paa  visse  Betingelser  tilladt,  at  Prins  Christian 
tager  Ophold  paa  Rosenborg  for  at  gjennemgaa  en  Kur.  Hvad 
der  medgaar  til  Prinsen  og  hans  Folk,  skal  afkortes  i  hans 
Genant.  —  Afskr.  i  Kgl.  Bibi  ,  Kaliske  Saml,  4.,  438. 

Eptherdi  Printzen ')  haffuer  ladet  anholde  huos  mig, 
att  hånd  pa  tre  eller  fiire  Uggers  tyd  motte  lossere  pa 
Rossenborg,  der  at  lade  sig  curere-),  och  ieg  hannem 
sliigdt  tillat  haffuer,  dog  saledis  at  hånd  inted  ma  huos 
sig  haffue  flere  folck  End  huosføiiede  zeddel  vduisser,  och 
at    dette,    som    nu    skeer,   inted    skal  andragis  pro  exemplo 


')  Allerede  i  Februar  havde  Kongen  tænkt  paa  at  sende  Prins 
Christian  over  til  Skaane  (Brev  til  Tage  Thott  og  Christoffer 
Ulfeldt  af  27.  Febr. ;  Skaanske  Tegn.  VII,  39);  men  han  var 
først  kommen  derover  i  August  eller  Septbr.  Om  hans  Op- 
hold i  Malmø  jvfr.  det  udaterede  Brev  af  omtr.  23.  Oktbr.  1644. 

-)  Jvfr.  Brevet  Nr.  437. 

32* 


500  1644. 

til  at  gørre  nogen  forandring  y  den  Accordt,  som  mig  och 
hannem  om  hans  vnderholdning  Er  gangen  ymellom  ^),  da 
skaldtu  gørre  den  Anordning,  at  hånd  med  samme  folck 
bekommer  ded,  som  dy  tiil  Nøtturft  behøffuer. 

Och  Eptherdj  dig  bekendt  Er  at  uerrre  myn  wyllie, 
at  ded,  som  pa  lehnen  medgår  Pa  Prindtzen  och  hans 
folck,  Skall  kordttis  y  hans  genandt,  da  habis  leg,  at  ded 
ochsa  skeer,  Tii  saframdt  ded  indted  haffues  y  Acht,  da 
uyl  ieg  uyde  ded  huos  dig.  Vale.  Malmøhus  den  21  Sep: 
Anno  1644, 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  till  bande. 


435.  22.  Septbr.  1644. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

KoBgen  giver  ham  forskjellige  Meddelelser  angaaende  de  be- 
rammede Bededage,  Afholdelsen  af  Landsting  i  Sjælland,  Guds- 
tjenesten ved  Hoffet,  en  Anmodning  fra  Hannibal  Sehested  om  at 
faa  en  dygtig  Officer  til  sig,  samt  nogle  militære  Forhold.  Den 
franske  Gesandt  maa  ikke  passere  Malme  paa  Vejen  til  de  Svenske. 
—  Geh.  Ark. 

Aff  Iffuer  wiind  haffuer  leg  ygar  Emphangen  tuende 
dyne  skrifiuelse.  Huorpa  ieg  dig  inted  forholder.  Dy  bede- 
dags breffue  sendis  nu  vnderskreffuen  tilbage  igen-). 

Landtztingit  y  Siieland  interims  uys  at  holde  Er  Oluff 
Brockenhus  befahliit  ued  En  skriiffuelse  aff  Chanseliit, 
Eptherdi   band  Er    offuerdragen  tiil  Siieland^).     Hoffpredi- 


1)  Jvfr.  ovfr.  S.  287  f. 

2^  Et  Kongebrev  af  22.  Sept.  befalede,  at  4.,  5.  og  G.  Novbr. 
skulde  være  almindelige  Bededage  (Meidell,  Fra  Enevældens 
Dæmring  S.  4).  Ogsaa  i  Juni  holdtes  der  Bededage,  s.  ovfr. 
S.  479.  I  Norge  holdtes  de  1-3.  Oktbr.  (Norske  Rigsreg. 
VIII,  331). 

")  Oluf  Brockenhuus,  Sekretær  i  det  danske  Kancelli,  fik  23. 
Septbr.  Brev  om  at  sidde  Landsting  i  Sjælland  i  Landsdom- 
meren Jørgen  Sefeldts  Fraværelse  (Sjæll.  Tegn.  XXVIII,  215). 


1644.  501 

kandten  ^)  betreffende,  da  brugis^)  B:  Peder  wynstrup  =*)  her 
til  at  gørre  tieniste  bade  om  Søndagen  saoch  om  vggen, 
Naar  her  skall  holdis  predicken.  Pa  Hanibal  Sestedtz  be- 
gering  Om  En  dychtig  mand  hannem  at  tylordne,  som 
hannem  in  militia  kunde  Assistere^),  haifuer  leg  Suarit 
hannem,  Mig  ingen  at  kende,  Som  dertil  kunde  brugis, 
Och  om  sådan  En  fandtis  heer,  daa  giordis  hånd  heer 
høyeligen  fornøden  for  mig  selffuer  at  bruge. 

Sauydt  som  ieg  kunde  mercke  aif  Offue  gedde,  da 
haffuer  hånd  et  øiie  pa  Eu  Skotte,  som  hedder  kyng  med 
tilnaffn  ^),  huilcken  mig  bekendt  Er  Sauydt,  at  hånd  tiiener 
hue[r]cken  heer  eller  heer,  Tii  hånd  Er  kommen  Ilde  fraa 
alldt  ded,  band  haffuer  hafft  y  commando.  Paa  ded  fplck 
fra  fyn  thuiffler  Riigens  Mars  Indted,  at  dy  lo  snardt 
styller  sig  ind,  Mens  myn  mening  Er,  at  ded  sker  inted 
Sa  snardt^).  Dy  Sraaa  skiib,  som  kunde  gaa  henad  fyn 
och  ware  pa  fynden,  dy  Erre  aldt  befahliit  Hoffmeisteren 
att  sende  fordt. 

Den  fransøssiske  gesandter  betreffende,  da  uar  ded 
aldrig  myn  mening,  at  band  skulle  tage  syn  weii  tiil  finden 
herfra.  Mens  fra  helsingborre.  Endten  band  nu  tager 
weiien  henad  Helsingborre    eller  henad  Lanskrone,    da  Er 


*)  Jakob  Madsen. 

■■*)  De  to  sidste  Ord  ere  skrevne  to  Gange. 

^)  Biskop  i  Lund.  Under  Krigen  havde  han  taget  Ophold  i 
Malmø  (Wolf.  Encomion  regni  Daniæ  8.  5G7). 

')  En  bekjendt  dygtig  Hjælper  havde  Hannibal  Sehested  i  M. 
Kjeld  Stub,  hvem  han  19.  Sept.  1644  overdrog  Direktionen 
over  og  Inspektionen  af  Landvagterne  ved  alle  Passer  paa 
Grænsen  mellem  Aggershus  Len  og  Sverig  (Giessing,  Samling 
af  Jubellærere  III,  1,  314,  jvfr.  Norsk  militært  Tidsskrift 
XXXVI,  1873,  S.  210  ff.). 

*)  Maaske  General  James  King,  som  1640  var  hos  Kongen  i 
Holsten  (forrige  Bind  S.  368). 

•*)  De  fynske  Rigsraader  Mogens  Kaas,  Christoffer  Urne,  Jørgen 
Brahe  og  Henning  Valkendorf  havde  under  15.  Septbr.  faaet 
Brev  om,  at  Henrik  Eantzau's  og  Frederik  Rantzau's  Kom- 
pagnier strax  skulde  begive  sig  fra  Fyn  til  Skaane  (Fynske 
Tegn.  V,  289).    Jvfr.  Brevene  Nr.  436  og  438. 


502  1644. 

deel  lygegodt,  Mens  heer  haffuer  hånd  Indted  at  bestille  O 
Vale.     Malmøhuss  Den  22  Septem:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian    tommissen    til 
bande. 


436.  28.  Septbr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Da  Fjenden  har  forladt  sin  Lejr,  har  Kongen  fulgt  ham,  men 
mangler  Artilleriheste,  Proviant  og  Ammunition.  Naar  Oberstlieute- 
nant  Povl  Sehested  kommer  med  sit  Regiment,  trænger  man  ikke 
til  mere  Fodfolk,  forudsat  at  Rytteriet  gjør  sin  Pligt.  —  AfsJcr.  i 
Kgl.  Bibi.,  Kallske  Saml,  4.,  438. 

Imellem  torsdag  och  fredag  forgangen  ^)  kuyterede 
fynden  siit  leiier,  Som  uy  fulde  indtil  hiid^l  Wii  haffuer 
nu  stor  hinder  der  aff,  at  Arckeliehestene  med  derris  tøy 
inted  Er  ued  haanden,  huorfor  bade  Heste  och  tøy  uil 
strax  framskiickis.  Ded  fynske  folck  behøffuer  man  inted 
sa  snardt,  Om  skøndt  Riigeus  Mars  formener  inted  uden 
dem  at  kunde  forrettis ^).  Naar  man  faar  Pouel  Seested'') 
hiid  med  Resten  af  ded  gamle  Regnmenclt,  daa  haabiis  ieg 
med  Gudtz  hiielp,  att  uy  haffuer  fodfolck  Nock,  wylle 
Ickun  Riitteriit  gørre  derris,  som  dii  burde. 


')  Den  franske  Gesandt  de  la  Thuillerie,  der  skulde  forhandle 
om  Fredspræliminærer  mellem  Danmark  og  Sverig,  besøgte 
dog  kort  efter  Christian  IV  i  Malmø,  men  rigtignok  efter 
først  at  have  været  i  den  svenske  Lejr  (Fridericia,  anf.  Skr. 
II,  442  og  Brevene  Nr.  440  og  441). 

2)  26.  og  27.  Septbr. 

•')  Gustaf  Horn  satte  Ild  paa  sin  Lejr  for  Malmø  og  brød  op  til 
Landsbyen  Opager  i  Nærheden  af  Lund.  Christian  IV  fulgte 
efter,  men  hindredes  i  sin  Fremi'ykning  ved  Fjendens  Rytteri 
og  Artilleri  (Slange  S.  1258). 

')  Jvfr.  ovfr.  S.  501. 

=)  Jvfr.  ovfr.  S.  491. 


1644.  503 

Ded  prouiandt,   item   krud  och  lundter,    du    skreffuest 

siist  at  uerre  framskiicket,  Er  indted  ankommen,  Som  man 

dog  Endeligen  maa   haffue.      Vale.     Allerupgard  ')    den    28 

Septem:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Kiigens  Hofmeister  till  hånde. 

437.  1.  Oktbr.  1644. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  ser  ikke  gjerne,  at  Prins  Christian  kommer  tilbage 
til  Hæren,  især  hvis  hans  Gemalinde  skulde  følge  med,  thi  For- 
holdene ere  for  daarlige  til,  at  han  kan  taale  Opholdet.  Kongen 
kan  ikke  give  noget  Svar  paa  det  Brev,  som  Oluf  Parsbergs 
Tjener  har  bragt  fra  Rusland.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  Prindtzen  stackit  siiden  drog  fra  Malmø 
offuer  til  københagen,  sammestedtz  at  lade  sig  Curere^) 
och  siiden  sig  igen  til  Armeiien  at  forføiie,  Da  Eptherdi  leg 
inted  Seer,  huad  hånd  heer  kan  vdrette,  ysønderlighed  om 
hans  gemahl  skulle  komme  med,  ty  her  findis  icke  Et  hus, 
som  der  Er  uynduer  eller  dørre  y.  I  ded  huss,  ieg  Nu 
ligger  y,  derudi  findis  huercken  dørre  eller  uynduer,  och 
lofftiit  ded  Er  lagdt  tiil  ofi'uer  myn  seng  med  løsse  fiielle, 
som  erre  brudt  andenstedtz  fra.  Folckiit  tiil  hest  och 
fodtz  staar  under  aben  hymmel  bade  dag  och  Natt,  Saat 
leg  uil  ingen  skiild  hafi'ue,  om  hannem  och  hans  gemahll 
derudoffuer  kommer  nogit  tiil.  S[k]ulle  Dodcrens-^)  Cuiir 
inted  holde  faast,  Och  Prindtzen  skulle  befalde  med    hans 


Allerup  (nu  Alnarp),  liggende  en  lille  Mil  Nordøst  for  Malmø, 
tilhørte  Gunde  Rosenkrands. 
Jvfr.  ovfr.  S.  499. 

Efter  Brevet  Nr.  441  synes  denne  Læge  at  være  Kongens 
Livlæge  Dr.  Jakob  Fabricius  og  ikke  de  to  Læger,  som  Prin- 
sen ellera  benyttede.  Livlægen  Henrik  Koster  og  Tydskeren 
Helvig  Dieterich  (Ingerslev,  Danmarks  Læger  og  Lægevæsen 
I,  291  f.). 


504  1644. 

forrige  suaghed,  da  uyste  ieg  inted  at  saluere  hannem. 
Hånd  er  inted  wandt  tiill  dette  lau,  och  mueligdt  ded 
uylle  kamme  hannem  suurdt  an  Nu  att  wenne  sig  dertil  ^), 
Huorfor  du  skaldt  tale  med  hannem  om  samme  leiilighed 
Och  ued  Marskalcken  kørbiidtz  ^)  den  samme  mening  lade 
forstå  Princessinden. 

H:  Oluff  Passbergss  tiiener  holder  an  Om  Suar  pa 
ded  breff,  hånd  haffuer  bracht  mig  ^),  Da  Eptherdi  leg  seer 
Indted,  huad  leg  kunde  suare  Endten  H:  Oluff  Eller  greffuen 
selffuer  pa  ded  breff,  som  Petter  Redtz  førdte  mig, 
førend  leg   faar  nogit    fraa  Marskalck  Penss,   som  diidhen 


1)  Jvfr.  Brevet  af  23.  Oktbr.  1644 . 

'■')  Johan  Christoffer  v.  Korbitz,  f.  16ii?  f  1682.  Han  var  fodt  i 
Dresden,  kom  1634  til  Danmark  og  blev  Prins  Christians  Hof- 
junker, rj^kkede  strax  efter  Prinsens  Br^-llup  op  til  Kammer- 
junker og  blev  1639  Hofmarskalk  hos  Prinsen  efter  allerede 
i  det  foregaaende  Aar  at  have  bestyret  dette  Embede  i  nogle 
Maaneder.  Ved  hans  senere  Skjæbne.  efter  at  hans  Herre 
var  død  og  Prinsessen  var  dragen  bort  fra  Danmark  igjen,  og 
ved  den  mærkelige  Rolle,  han  spillede  i  den  folgende  Tid,  er 
der  ingen  Grund  til  her  at  dvæle.  Se  de  aiitobiografiske  Op- 
tegnelser i  Danske  Samlinger  2.  R.  VI,  279  ff.  Jvfi.-.  Fr.  Biilau, 
Geheime  Geschichten  u.  rathselhafte  Menschen  X  (Leipz.  1858) 
S.  117  tf. 

^)  Grev  Valdemar  Christians  Rejse  til  Rusland  havde,  som  be- 
kjendt,  faaet  en  uheldig  Udgang.  I  Stedet  for  at  opnaa 
Ægteskab  med  Zarens  Datter  var  han,  da  han  nægtede  at 
træde  over  til  den  græsk-katholske  Religion,  bleven  behandlet 
som  Fange.  De  danske  Gesandter  Oluf  Parsberg  og  Sten 
Bilde  havde  da  sendt  Gesandtskabssekretæren  Peder  Reedtz 
hjem  til  Kongen  for  at  underrette  ham  om  det  skete,  og,  som 
Texten  viser,  havde  ogsaa  Oluf  Parsberg  særlig  sendt  sin 
Tjener  med  et  Brev  til  Kongen.  I  Slutningen  af  August 
havde  Kongen  befalet  Grevens  Marskalk  Oberst  Adam  Heinrich 
Pentz  (om  hvem  se  Brevene  1636 — 40  S.  343),  der  var  vendt 
hjem  til  Danmark,  at  rejse  paa  ny  til  Moskau  for  hos  Zaren 
at  udvirke  enten  det  paatænkte  Giftermaal  eller  i  det  mindste 
Grevens  Frigivelse;  hans  Sendelse  førte  dog  ikke  til  noget 
(Slange  S.  1289  i.).  14.  Sept.  fik  Pentz  125  Rdl.  til  Fortæring 
for  sig  og  sine  Folk,  „imidlertid  han  her  udi  Byen  [Kjøben- 
havn]  har  forvagtet  efter  Afskeden"  (Rentemestr.  Regnsk.). 


1644.  505 

sendt  Er,  da  seer  leg  indted,  huorledis  leg  kunde  skriiffue 
med  gedachte  H;  Oliiff  Passbergs  tiiener.      Vale. 

Aff  Oggerup  ^)  den  1   Octo:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  til 
hånde. 

438.  1.  Oktbr.  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Han  skal  skynde  paa,  at  der  sendes  Heste  og  Vogne  til  Ar- 
tilleriet over  til  Kongen,  der  saa  vil  blive  i  Stand  til  at  foi'følge 
Fjenden.  Forskjellige  Ordrer  om  Oversendelse  af  Tropper.  — 
Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kallslcc  Saml.,  4.,  438. 

Eptherdi  uy  Nu,  Gud  uerre  loffuit,  haffuer  bracht 
fynden  sa  langdt,  siiden  hånd  kuyterede  hans  Leyer,  att 
hånd  ingen  Stand  uyl  holde,  Saat  man  nu  uel  kunde  sette 
hannum  y  den  Postur,  som  hånd  burde  att  Staa  y.  haffde 
man  Artholoriit  forseiit  med  heste  och  wogne  med  til- 
behørige  tøy,  huorfor  der  skal  med  fliid  driiffues  der  pa, 
at  man  dem  kan  bliiffue  mechtig  med  det  første.  Der 
sendis  breff  offuer  til  Maior  Bauør'-)  och  Clauss  Sested  ■*), 
som  du  med  Ett  uyst  bud  skaldt  fordtskiicke.  Naar  Pouel 
Sestedtz  folck*)  ankommer,  da  skall  dy  strax  sendiis  her 
offuer.    Fredrig  Randzou  •')  Er  nu  befahliit  at  begiiffue  siig 

^)  Aagerup  (nu  Akarp),  Landsby-  i  Burlev  Sogn  (se  det  følgende 
Brev)  i  Nærheden  af  Malmø. 

-)  Generalmajor  Frederik  Bauer,  se  ovfr.  S.  120.  314. 

3)  Om  ham  se  Brevene  1636—40  S.  11. 

•'•)  Jvfr.  ovfr.  S.  491. 

^)  Frederik  Eantzau  til  Asdal,  Søn  af  Frands  R.,  f  1645.  Han 
havde  først  deltaget  i  Forsvaret  af  Landskrone  Slot  og  ført 
Befalingen  over  det  B3^tteri,  der  laa  i  Malmø;  siden  gav 
Anders  Bilde  ham  sit  Livregiment  til  Fods  (Hans  Mikkelsen, 
Ligpi'ædikeu  over  Fred.  Rantzau,  Kbh.  1647,  S.  105.  Wolf, 
Diarium  s.  calendarium,  1648  (Peter  Hakes  Udg.),  S.  595.  Slange 
S.  1386).     Jvfr.  ovfr.  S.  501. 


506  1644. 

offuer  tiil  fyn  och  hendte  cl  ed  folck  offuer,  som  dy  der 
haffuer  samliid,  [huorfor]  ')  du'-)  skall  uerre  hannom  be- 
hielpelig,  Naar  hans  folck  ankommer,  att  dy  kan  faa 
skuder  at  komme  med  her  offuer.  Vale.  Aff  Burlou  •') 
Prestegard  den  1   Octohris  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  till  hånde. 


439.  3.  Okttr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  Oversendelse  af  Fauer  fra  Tøjhuset,  om  en  Pelskjortel  til 
Kongen  og  om  noget  Syltetøj.  —  Afskr.  i  Kgl.  Bihl.,  Kaliske  Saml., 
4.,  438. 

Eptherdj  dy  fleste  Regemendter  tyl  fodtz  Erre  sledt 
forsørgit  med  fehnlyn^),  da  skal  mig  forstendigis.  huor 
mange  fehnlyn  der  Endnu  fyndis  pa  tøyhussit  och  aft' 
huad  farue,  Och  saa  framdt  der  fyndis  saa  mange  aff  Ett 
slags,  som  kan  uerre  nock  tyll  P]tt  Regimendt  pa  2000 
Mand,  da  skall  dy  strax  hiidsendes.  Myn  Bundtmager  skall 
se  sig  om  alleuegne,  om  hånd  kan  spøre'^)  nogle  vnge 
wUe  skynd  op  tyl  *  En  kyordtel  til  mig,  pa  den  gammel 
Maner  giiordt.  Saframdt  sligge  skiind  intid  Er  at  be- 
komme, da  skall  hånd  see  siig  om  loss  tiil  sådan  En 
kyordteP').     Tiil    samme    kyordtell     skall    leg    hafue    godt 


O  Det  indklamrede  Ord  er  tilføjet  efter  Langebeks  Afskr.  (i  Geh. 

Ark.). 
'■')  Saaledes  Langebeks  Afskr.,  medens  den  ellers  fulgte  har:  de. 
^)  Burlev,  Landsby  omtr.  '/a  Wil  Nordøst  for  Malme.  —  Præst  her 

var  M.  Hans  Andersen  Vedel  1625—61  (Cawallin,  Lunds  Stifts 

Herdaminne  I,  390). 
')  o:  Faner. 
")  Saaledes  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.),    medens  den  ellers  i 

Texten  fulgte  har:  syne. 
*■■)  5.   Nov.    1644   fik   Bundtmageren    Jørgen    Høyer    Betaling    for 

5  Ulve,    hvormed   han  havde  foret    Kongens    lange    Kjortler 

(Rentemestr.  Regnsk.). 


1644.  507 

klede  aff  mørk  Farne.  Der  skall  skaifis  uecl  handen 
Sex  lempelige  krucker,  huor  udj  nogit  Syldtiit  tøy  kand 
føris,  tiil  huilcke  der  skall  gørris  Ett  foder  och  sendis 
hiid ,  Naar  dy  Erre  fyldte.  Vale.  Aff  Burlø  Prestegard 
den  3  Octo:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


440.  .    0.  Oktbr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Den  franske  og  de  nederland-ke  Gesandter  ventes  til  Kongens 
Lejr  for  at  forhandle  om  en  Dag  til  Fredstraktatens  Begyndelse. 
—  Afskr.  i  Kffl.  Bibi,  Kallske  Saml.,  4.,  438. 

Den  fransøssiske  Gesandter  kam  Igar  an  y  ded  Suenske 
leiier,  huor  hånd  bleff  vndfangen  med  den  Suenske  Løssen, 
Paa  huylcken  Man  her  kunde  mercke  hans  Ankomst. 
Dy  Hollender  kam  ochsaa  an  y  Malmø,  som  kommer  y 
dag  hiid  til  mig  och  begiiffuer  siig  sa  y  fyndens  leiier. 
Fransossen  drager  hen  ad  Malmø,  huorfra  hånd  kommer 
hiid  y  Morgen  och  drager  sa  til  Malmø  Igen.  I  Natt 
haffde  Fransossen  En  wroelig  Natt,  ty  leg  lod  gørre  fynden 
Larm  pa  thuende  steeder.  Huad  der  bliiffuer  concluderit 
om  Dagen,  Naar  tractaterne  skall  angå,  ded  uil  ieg  lade 
dig  forstø, ').  Vale.  Afi'  Burle  Prestegard  den  6  Octo: 
Anno   1644.  • 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


^)  Om  Forhandlingerne  i  Malmø  med  de  la  Thuillerie  og  de 
nederlandske  Gesandter  om  Fredspræliminærerne  se  Fridericia, 
anf.  Skr.  II,  442.  Først  29.  Oktbr.  enedes  man  om  at  fastsætte 
Dagen  til  Fredsunderliandlingernes  Begyndelse  til  15.  Decbr. 
(anf.  Skr.  II,  446). 


508  1644. 

441.  6.  Oktbr.  1644. 

Til  Christen  Thoineseii  Sehested. 

Kongen  har  modtaget  en  Meddelelse  om  Prins  Christians  Kur; 
hans  egen  Forbliven  ved  Hæren  i  Skaane  er  en  Nødvendighed. 
De  nederlandske  Gesandter  have  været  hos  Kongen  samme  Dag. 
og  den  franske  Gesandt  ventes  den  følgende  Dag.  —  Geh.  Arli. 

Dyn  skriiffuelse  Er  mig  til  hånde  kommen,  huorudi  du 
lader  mig  forstå  D:  fauoritij^)  mening  om  Prindtzens  Gur 
Saoch  hans  betenckende,  om  Prindtzen  y  dette  lau  sig 
lenge  wylle  Opholde. 

Myn  person  betreffende,  Da  ued  gud,  at  om  leg  uden 
fahre  kunde  uerre  herfra,  da  uar  ieg  megiit  helder  hiemme, 
Mens  leg  seer  huerdag  for  myne  Øiien,  huorledis  ded 
uylle  ga  mig  och  Riigit,  Om  dy  gadtfolck  heer  skulle 
Raade  siig  selffuer.  Man  kan  m^  pr§sente  Neppeligen 
haffue  ded  aff  dem,  som  man  bør  at  haffue.  End  at  sige, 
huad  man  haffde  aff  dem  at  foruendte,  Naar  dii  radde 
sig  selffuer. 

Dy  gesandter  Erre  Nu,  gud  uerre  loffuit,  ankommen, 
Den  Ene  ygennom  fyndens  leiier,  dy  andre  tyl  Malmø. 
Dii  hollandtske  haffuer  ueriit  heer  ydag  och  dragen  y 
fyndens  leiier,  y  acht  och  mening  att  dy  ymorgen  uyl 
derfra  henad  Malmø  Igen.  Den  fransøssiiske  drager  ydag 
henad  Malmø  och  kommer  hiid  ymorgen ,  dog  inted  att 
bliiffue  heer,  mens  strax  at  forføiie  sig  tilbage  Igen  2). 
Vale.     Aff  Burle  Prestegard  den  6  Odo:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  til 
hånde. 


')  o:  Fabritii.     Jvfr.  ovfr.  S.  503  og  Brevet  Nr.  442. 

'•')  I  et  Brev  fra  Kongens  Lejr  af  ^'j^,  Oktbr.  beder  Ditlev  Re- 
ventlov  de  la  Thuillerie  om,  at  lian  vil  møde  Christian  IV  i 
Malmø  i  Stedet  for  i  Lejren  (Udenrigsministeriets  Arkiv  i 
Paris). 


1644.  509 

442.  8.  Oktbr.  1044. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  har  givet  Pros  Mund  Ordre  til  at  blive  længere  Tid 
i  Søen  end  oprindelig  befalet  af  Hensyn  til  de  Geers  Flaade. 
Kongen  holder  paa  Christiansstad  som  Mødested  for  Fredsforhand- 
lerne og  fordrer  Sikkei-hed  for  de  Kommissærer,  han  vil  sende; 
han  haaber  paa  en  Forandring  i  Sverig,  hvis  der  tilstøder  dette 
Rige  en  Ulykke  i  Krigen.  —  Geh.  Ark. 

Aff  dyn  skriiffuelse  haffuer  ieg  forstanden  Fabritij  lu- 
ditium  om  Prindtzens  Cur.  Om  dii  suenske  hollender 
haffuer  leg  skreffuit  Pros  Mund  tiil,  at  band  dem  til  ge- 
fallen  skall  bliiffue  nogiit  lenger  ude,  end  som  den  første 
order  uar '). 

Wy  dragis  nu  stiifft  om  Pladtzen,  som  tractaterne 
skal  forretagis,  Mens  ieg  bliiffuer  ued  Christianstad -).  Den 
største  disputation  uil  uerre  Om  forseckring  paa  derris 
persobner,  som  pa  myne  uegne  skall  tractere,  Aldenstund 
ded  er  inted  Niit,  att  brendt  baarn  skiier  Ilden.  Der 
fyndis  dy,  som  mener,  att^)  dermed  giiffuer  årsag,  at  dy 
begerer  dedsamme  aff  mig,  Mens  leg  suarer  derpå,  Att 
naar  dy  kan  beuysse  mig  sliigdt  offuer,  som  leg  kan  be- 
uysse  dem  offuer^),  da  baffde  dy  stor  rett  til,  at  dy  be- 
ge[re]de  ochsa  sliigdt  aff  mig.  Ieg  haffuer  begerit  aff  ge- 
sandterne,   at  dy  uylle   Cauere  derfor,    mens  dy  sagde,  sig 


^)  Pros  Mund  havde  17.  Septbr.  faaet  Ordre  til  med  17  Skibe 
at  holde  sig  mellem  Femern  og  Laaland  for  at  hindre  de 
Geers  Flaade  fra  at  g.iøre  Angreb  paa  de  danske  Øer  (Garde, 
Den  dansk-norske  Sømagts  Historie  1535 — 1700  S.  205). 

^)  I  Modsætning  til  Christian  IV  ønskede  de  Svenske,  at  Freds- 
mødet  skulde  afholdes  paa  et  Sted  mellem  Laholm  og  Halm- 
stad (Slange  S.  1280). 

')  Her  mangler  Ordet:  jeg,  eller:  man. 

*)  Kongen  sigtede  herved  særlig  til  de  Hindringer,  som  Tor- 
stenson  havde  lagt  Just  Høg  i  Vejen,  da  han  ved  Krigens 
Udbrud  vendte  tilbage  fra  Osnabriick  til  Danmark  (Fridericia, 
anf  Skr.  II,  395.  442). 


510  1644. 

sligcl  uden  derris  principalers  consens  inted  kunde  gørre  '). 
Dedsamme  uyl  giiffue  nogen  ophold  y  sagen,  Mens  ded  Er 
tyd,  at  man  seer  siig  for  ded  beste,  gud  y  himmelen  uyl 
giiffue  syn  Nåde  tiil. 

Den  fransøssiske  gesandter  sagde  y  fortroend  til  Re- 
uendtlou,  att  man  Inden  sex  vgger  skulle  spørre  wuider- 
lige  (?)  tyding  aff  Suerrig. 

Der  Er  ingen  thuiffuel  paa,  at  om  dy  skulle  haffue  den 
ringiste  vlycke  y  marcken,  att  man  skulle  høre  En  stor 
forandring  der  y  landif-).  Vale.  Aff"  kuarterit  den  8  Odo: 
Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  till 
hånde. 


443.  10.  Oktbr.  1644  3). 

Udkast  til   en  Instriax  for  Eigens  Profos      Kongen    vil    i    de 
nærmeste  Dage  rykke  frem  mod  Fjenden.  —  Geh.  Ark. 

Vnser  Reiix  gewaldiger  Soli 

1.  Fiir  allen  dingen  godt  vndt  dii  Erbarkeiit  In  acht 
haben  vndt  dii  Soldaten  zu  Ross  vndt  fuss  dahiin  haldten, 
das  sii  Ihr  gebedt  abendt  vndt  morgen  nit  verseumen. 
Dy  sich  in  Suehren ,  flueben  vndt  gotteslesterung  be- 
lystigen,  dy  soli  er  myt  Eyssen  vndt  banden  Erst  straff'en 
vndt  folgen  miit  dem  gaalgen  straffen. 


^)  Da  Christian  IV  ikke  kunde  sætte  dette  Ønske  igjennem,  for- 
langte han,  at  ikke  alene  Formynderregeringen,  men  ogsaa 
Dronningen  og  alle  de  svenske  Rigsraader  skulde  underskrive 
Lejdebrevene  for  de  danske  Kommissærer  til  Fredsmødet 
(Fridericia,  anf  Skr.  II.,  442  £  ojr  Brevet  af  13.  Oktbr.). 

2)  Om  Axel  Oxenstjernas  Stilling  og  Partiforholdene  i  Sverig 
paa  dette  Tidspunkt  jvfr.  Odhner,  Sveriges  inre  historia  under 
drottn.  Christinas  lormyndare  S.  123  ti'. 

^)  Philip  Julius  Bornemann  har  udenpaa  Brevet  skrevet:  „In 
Feltlagher  zue  Buerloff  Den  10  Octob.  anno  1G44." 


1644.  511 

2.  Keyne  frauens,  ohiie  Eheweiibei,  sollen  beii  der 
Arniej  gecluldet  werden  ,  sii  mngen  dan  vndter  dem 
tyttell  weskersken  oder  kychesten  Beii  hohen  oder  Nii- 
drigen  gefunden  werden. 

3.  Niihmandt,  Er  seii  auch  wer  Er  wolle,  soli  Er 
auszureiithen  Ohne  Order  verstatten,  sondern  diiselbe,  so 
den  vndthertanen  das  geringesten  leiid  zufiigen  werden, 
dii  soli  Er  ohn  weiiteren  proces  hangen  lassen. 

4.  Dii  gefangen  soli  Er  in  acht  haben,  das  Niihmandt 
beii  sii  ohne  express  befehll  dehren,  so  dårum  mussen 
befragdt  werden,  kommen  kan.  Dy  gefangen,  wohran  Er 
zueiffuel  traget,  das  sii  nit  genuncksam  beii  dem  klaudit- 
tigen  ^)  konnen  verwahrett  werden,  dy  soli  Er  beii  zeiitten 
von  sich  in  besserer  verwahrung  thun. 

5.  Er  soli  gutte  achtuug  haben  anff  dii  Soldathen  zu 
Ross  vndt  fuus,  das  sii  keiine  zusammenkomst  haldten  An 
Eiinigem  Ordt,  Es  seii  auch  wor  ess  wolle,  vndt  so  balde 
Er  Ess  inne  werd,  so  soli  Er  diiselbe  nit  allein  beii  dem 
kopphe  nemmen  lassen,  Sondern  auch  dem  generaU  oder 
dem,  der  in  dessen  Pladtz  commandiret^  wyssen  lassen, 
auffdas  solches  bei  zeiiten  kan '-)  in  acht  genommen 
werden. 

7.  (I)  Auff  dy  Marketenter  soli  Er  fleiissig  acht  geben, 
das  sii  dii  Soldaten  nit  Skynden  mit  wbersetzung  ^)  der 
Viueres,  vndt  was  beii  ihnen  zu  kauffe  Ist,  wass  den  wnther- 

tanen  im  lande  gestolen  oder  abgenommen  wiirdt,  das 
sollen  dii  Markotenter  nit  annehmen  oder  Ihn^)  verwah- 
rung haben.  Wass  herkommens  ist,  das  sollen  sii  dem 
gewaldiger  zu  geben  skuldig  sein. 

8.  Er  soli  inspedion  haben  miit  dem  Rumormeiister  •'), 


1)  Klauditchen,  Slutter,  Bøddel.     Se  Brevene  1G3G— 40  S.  53. 

^)  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 

^)  Ubersetzung,  Salg  til  for  høj  Pris. 

^)  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 

^)  En  af  Generalgevaldigerens  TInderbetjente,  som  skulde  paase, 

at  der   ikke   skete   Uorden   paa  Marschen    (Vid.  Selsk.    Ordb. 

Danske  Mag.  3.  R.  II,  96). 


512  1644. 

das    Er    seiinen    dyngen    dy    genyge    thue    nach    Einhaldt 
seiiner  bestallung. 

9.  Alles  dass,  wass  Redlich  geskiiet  im  RaufFen  oder 
anderen  zufellen,  das  soli  fiihr  das  kriigsrecht  angegeben 
vndt  geendiigett  werden. 

10.  Da  Eiiniger  officirer  Etwas  verbrechen  wiirdt 
kegen  den  Artyckelsbriiff,  So  soli  Er  denselben  anhaldten 
vndt  strax  dem  generall  oder  dessen  substitut  solches 
wiissen  lassen,  das  Er  darein  verordnen  kan,  wass  Recht  Ist. 

11.  Keiin  Spiilendt,  Es  håbe  auch  nahmen,  wii  Es 
haben  Mag,  soli  in  den  Cordegarden  zugelassen  werden, 
daa  aber  solches  geskyet,  allssdan  soli  das,  worum  ge- 
spiilet  wirdt,  dem  Reiix  gewaldtiger  heymgefallen  seiin. 

Eptherdi  ^)  leg  habiis  med  gudtz  hiielp  att  Riicke 
fiinden  nogiit  Nermer  inden  tree  dage  ^),  huorfor  du  skaldt 
lade  siige  bønderne  til,  att  ded  feehe,  som  gaar  Imellom 
dette  Och  Malmøe,  driiffues  bag  y  landiit,  paded  att 
huercken  fynden  Elleer  worre  Egne  kan  gørre  skade  derpå. 


444.  12.  Oktbr.  1644. 

.  Til  Korfits  Ulfeldt. 

Mester  Hans  Ahnemøller  har  bragt  nogle  Sager.  Kongen 
venter  paa  Artilleriliestene  og  noget  Folk  fra  Fyn  for  derefter  at 
angribe  Fjenden.  Der  kommer  en  Del  Overløbere  af  forskjellige 
Nationaliteter  fra  den  svenske  Lejr.  Dr.  Peter  Paynck  skal  til- 
berede mere  af  Vandet  fra  Helene  Kilde.  —  Afskr.  i  Kyl.  Bibi., 
Kallske  Satnl.,  4.,  43S. 

leg  haffuer  annammet  ded  tøy,  som  M:  Hans  Ane- 
møUer  haffde  med  sig,  och  Er  hånd  for  siin  Person  for- 
løffuit  at  drage  hiem  Igen.     Naar  Gud  uyl,  at  Hestene  til 


')  Dette  findes,   adskilt  fra  det  øvrige,  paa  Optegnelsens  fjerde 

Side. 
-)  Jvfr.  Brevet  af  16.  Oktbr.  1644. 


1644.  513 

Afrjtholoriit  och  deel  Ringe  Øffuerlige  folck  fra  fyn  kommer 
heroffuer  '),  da  habis  ieg  at  komme  finden  Nermer,  End 
uy  indtil  diis  uerrit  haffuer.  Der  løbber  flux  folck  aff  fyndens 
aff  adskiillige  Nationer  offuer  tiil  os,  Saat  ingen  skulle  kunde 
Indbiilde  sig,  at  der  waar  sa  mange  slax  folck  y  deris 
armej.  Ded  samme  folck  Er  kommen  aff  lyffland  och 
holdis  for  kerrnen  aff  derris  Armej.  Den  Allerhøiieste 
Herre  och  gud  giiffue ,  at  aldting  ma  skee  hans  Aller- 
helligste Nafi'n  tiil  Ehre  och  disse  Riger  och  Lande  tiil 
En  bestandig  friid  och  Roelighed.  Vale.  Aff  kuarteriit 
den  12  Odo:  Anno  1644. 

Christian. 

Aff    ded    siiste   wand,    som    er   giiordt    aff  S:   leehne 
kylde,  skall  D:  Petter  gørre  mere  aff'  och  haffue  y  forrad^) 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 


445.  13.  Oktbr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

De  tilstedeværende  Rigsraader  kunne  modtage  Gesandterne 
fra  det  engelske  Parlament.  Kongen  frygter  ikke  for  den  svenske 
Flaade.  Folkene  paa  de  Geers  Flaade  ere  misfornøjede  med  den 
Betaling  og  de  Fodemidler,  de  taa  af  de  Svenske.  Om  Betaling 
til  Albert  Baltser  Bernts.  De  danske  Gesandter  ved  Fredsmedet 
skulle  tage  Ophold  i  Christianopel.  Kongen  forlanger,  at  de 
svenske  Lejdebreve  skulle  undertegnes  af  Dronningen  og  alle 
Eigsraaderne.  —  Geh.  Ark. 

Ret  som  ieg  haffde  afferdigit  denne  breffuisser.  Da 
kam  dyn  skriiffuelse  med  myn  kiiordteP)  och  ded,  som 
B:  Peter  Pay  haffuer  fatt  med,  item  ded  salp etter.  Dy 
Parlamendtz    abgesandter   betreffende,    Da  kan    diisamme 


h  Jvfr.  ovfr.  S.  506. 

-)  Korfits  Ulfeldt  meddelte  ved  et  Brev   af  14.  Oktbr.  Dr.  Peter 
Paynck  Kongens  Befaling   (Kgl.    Bibi..  Bøllingske  Brevsaml.). 
")  Maaske  den  i  Brevet  Nr.  439  bestilte. 

33 


514  1644. 

Epther  dyn  Errindring  høris  aff  Riigens  Raad,  som  tilstede 
Erre  ')■  At  dy  suenske  lader  siig  sommetiid  see,  ded  Er 
derris  gammel  Maner,  Mens  dii  Pleiier  indted  att  biie 
lange.  Naar  Prammene  Och  dii  skiib,  som  du  skriiffuer 
Om,  holdiis  uel  y  acht,  som  ded  siig  bør,  daa  skall  ded 
komme  dem  Suurdt  an,   Inden  dy  slipper  Igennom. 

H:  Christoffer  wlfeldt  skreff  Liid  y  dag.  at  dy  Suenske 
hollender  ligger  Endnu  y  kalmersund,  mail  contant  for 
betaling  och  Viueres  paa  derris  skiib,  ty  dy  uyl  slett  inted 
lade  sig  nøiie  med  ded  tractament.  som  giiffues  dy  suenske  '). 
Dy  Ostindianske  ware,  som  fyndis  y  Engeland,  skall 
giiff'iiis  Albredt  Baldtzer  Berndt  och  hans  selskab  y  be- 
thaling,  sauydt  dy  Strecke  kan'^). 

Dii  200  Mand  aff  Malmø  skall  med  gudtz  hiielp  med 
ded  første  komme  offuer  til  Malmø. 

Ded,  som  den  fransøssiske  och  dii  Hollandtske  ge- 
sandter y  disse  dage  haffuer  traderit,  Er  kommen  sa  uydt, 
att  Steden  til  tractaterne  paa  myn  siide  Er  Christianopell  •*). 

^)  Det  engelske  Parlament  havde  sendt  Eichard  Jenkes  og 
Thomas  Skynnei-  til  Kongen  for  at  klage  ovei*  Overgreb  mod 
de  engelske  Kjebmænd.  Deres  Kreditiv  var  af  27.  Septbr., 
og  deres  første  Proposition  overleveredes  i  Kjøbenhavn  28. 
Oktbr.  (Geb.  Ark.,  England  Nr.  49  b). 

')  Allerede  24.  August  var  de  Geers  Flaade  ankommen  til  Kalmar, 
hvor  dens  Øverstbefalende  Martin  Thijssen  af  den  svenske 
Dronning  var  bleven  adlet  under  Navnet  Anckarhjelm.  I  de 
sidste  Dage  af  September  havde,  imod  hvad  man  haabede  fra 
dansk  Side.  den  svenske  Hovedflaade  under  Wrangel  forenet 
sig  med  Thijssens  Eskadre.  3.  Oktbr  gik  de  forenede  Flaader 
til  Søs  fra  Kalmar,  og  netop  samme  Dag,  som  Kongen  skrev 
sit  tillidsfulde  Brev,  18.  Oktbr..  tilføjede  de  Pros  Munds  Flaade 
et  afgjørende  Nederlag  (Garde,  Den  dansk-norske  Sømagts 
Historie  1535-1700  S.  205  f.). 

*)  Det  danske  Skib  Solen,  som  var  paa  Hjemrejsen  fra  Trankebar. 
strandede  i  Aaret  1644  ved  den  engelske  K3'st;  dets  Varer 
bleve  givne  i  Betaling  til  Albert  Baltser  Bernts  og  hans 
liaudelsfæller  for  de  til  Kongen  ydede  Leverancer  (Slange 
S.  1291). 

*)  Man  enedes  om.  at  de  danske  Kommissærer  skulde  opholde 
sig  i  Christian opel  og  de  svenske  i  Kalmar,  men  det  fælles 
Mødested  skulde  være  Brømsebro  (Slange  S.  1280). 


1644.  515 

Och  Eptherdi  leg  inted  haffuer  uyldt  Nøiies  med  Eege- 
ringens  Assecuration  pa  Myne  deputeredis  Persohner  Och 
commitat,  Menss  den  uylle  haffue  vnderskreffuen  aff  dron- 
ningen Och  alle  Riigens  Raad  ^).  Aldenstund  sauell  Re- 
geringen som  dii  andre  Er  Bunden  tiil  att  krønne  dron- 
ningen den  18  Huius'^),  Huilckit  Horn  indted  haffuer 
wiildt  eller  kund  Indgaa,  Huorfor  den  fransøsiiske  ge- 
sandter haffuer  tagiit  siig  ded  paa  at  bringe  tiilueiie 
inden  3  vgger.  Huad  Nu  skeer,  ded  giiffuer  tyden,  dii 
hollender  Erklerede  sig,  att  dy  uylle  sliigdt  driiffue  huoss 
derris  colleger,  som  der  tilstede  Erre  ^).  Vale.  Aff  kuarterit 
Den  13  Octo:  Anno  1644. 

Christian, 

Udskrift:     Riigcns  Hoffmeister  till  bande. 


446.  16.  Oktbr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  noget  Arbejde,  der  skal  udføres  paa  den  store  Smedie 
paa  Bremerholm.  Kongen  har  antaget  en  Adelsmand  til  Rigens 
Profos.  Han  vil  brj^de  op  med  Hæren  den  følgende  Dag.  Noget 
Salpeter  og  en  Mixtur  skal  leveres  Dr.  Peter  Paynck.  —  Afskr.  i 
Kgl.  Bibi,  Kallske  Saml.,  4.,  438. 

leg  sender  dig  herhuos  en  designation  pa  nogiit,  som 
M:  Hans*)  pa  den  store  smyddie  skal  gørre  for  mig.  Den 
Person,  som  ieg  befol,  at  du  skulle  tale  med  om  general 
gewaldigers  scharse"),  bleff  sa  lenge  wde,  at  ieg  inted  kunde 
tencke,   huorledis  fat  uar.     Imidlertyd  kam  mig  En  heer") 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  510. 

^)  Først  6.  Decbr.  overtog  Christina  som  fuldmyndig  Hersker- 
inde Regeringen  i  Sverig,  og  selve  hendes  Kroning  fandt 
ikke  Sted  før  i  Aaret  16.50. 

')  Der  menes  de  til  Sverig  sendte  nederlandske  Gesandter,  An- 
dries Bicker,  Cornelis  van  Stavenisse  og  Jacob  de  "Witt. 

')  Hans  Ulrik  Svitzer,  se  ovfr.  S.  213. 

')  Jvfr.  ovfr.  S.  493  f.  og  510  ff. 

")  Saaledes  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.). 

33* 


516  1644. 

tilhande,  som  Er  en  Herremand,  som  Noglegange  haffuer 
uerrit  Offuerste  Luttinandt  til  fodtz,  som  ieg  sagde  Ney, 
fordi  ieg  wendtede  den  anden. 

Mens  dentiid  denne  indted  kam,  och  Exorhitantierne 
toge  tiil,  da  tackede  ieg  Gud,  at  ieg  fyck  den,  leg  nu  haffuer. 

Den,  som  nu  Er  (/eweraZgewaldiger ,  som  Er  En 
Hymeken  aff  slecht  ^) ,  uar  uliige  beder  at  Contentere, 
End  denne  lod  siig  mercke  at  uylle  haffue  giiordt,  om 
hånd  haffde  bleffuen  accejjterit  -).  Imorgen.  om  Gud  uyl, 
for  Dag  Briider  ieg  op  med  Armeiien  och  gaar  den  weii 
henad  Lund,  at  komme  j mellom  fiinden  och  Landskrone. 
Den  Allerhøiieste  Herre  och  Gud  giiffue  lycke  til  ded, 
som  allermest  kan  geråde  haus  allerhelligste  Naffn  til  loff, 
Priis  och  Ehre  och  disse  Riiger  och  lande  tiil  friid  och 
Roelighed.      Vale.    Aff  karteriit  den   16  Octo:  Anno  1644. 

Christian. 

Den  Salpetter'*)  och  den  Mirtur,  som  kam  siist  heer- 
fram  *),  Er  tilstillet  denne  breffuisser.  huilcket  skall  leff- 
ueris  D:  Peter  Pay. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  til  hånde. 


')  Christoffer  v.  HiinQcke  ell.  Hunicke.  af  en  gammel,  fra  Mark 
Brandenborg  stammende  Slægt  (^Kneschke,  Allg.  Deutsches 
Adels-Lexicon  IV,  514  ,  angives  at  være  født  i  Meklenborg. 
1627  og  1G28  træffes  han  som  Oberstlieutenant  i  Christian  IV's 
Tjeneste.  Stillingen  som  Eigeus  Profos  har  han  sagtens  ikke 
beholdt  længer  end  til  Krigens  Ende,  thi  164G  findes  han  som 
Berghauptmand  over  Kobberværket  i  Østerdalen.  Afvexlende 
var  han  Overberghauptmand  i  det  Nordentjeldske  og  i  det 
Søndentjeldske,  indtil  han  i  Jan.  1654  fik  Afsked  og  samtidig 
udnævntes  til  Assessor  i  Overbergamtet.  (Suhms  Samlinger 
II,  3,67.  Molbech,  Christian  IV's  Breve  I,  308.  322  ff.  Carlsen, 
Gammelkjøgegaard  I,  141.  262.  264  f.  Briinnich,  Kongsberg 
Sølvbergverk  S.  112—28.  Danske  Mag.  IV,  352.  Saml.  t.  det 
norske  Folks  Sprog  og  Hist.  III,  3.  IV,  476.  Norske  Rigsreg. 
VIII,   643.) 

*)  Langebeks  Afskr.  har:  avipleirit. 

»)  Jvfr.  ovfr.  S.  513. 

')  Langebeks  Afskr.  har:  heroffuer. 


1644.  517 

447.  16.  Oktbr.  1644. 
Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Kongen  har  erfaret  den  Besked,  som  han  har  givet  Oluf 
Parsbergs  Tjener  Kongens  Resolution  om  Fredspræliminærerne 
skal  trykkes.  Han  vil  bryde  op  med  Hæren  den  følgende  Dag. 
—  Geh.  Ark. 

Dyn  skriffuelse,  huorudi  du  lader  mig  uyde,  at  H: 
Oluff  Pasbergs  tiener')  haffuer  uerrit  huos  dig,  Och  at  du 
haffuer  ladt  hannem  uyde,  huorepther  hånd  sig  haffuer  at 
rette,  Er  mig  tilhande  kommen.  Huorledis  tractaterne  her 
Erre  altløben,  ded  Erfahrer  du  aff  H:  lost  høg  Och  Chan- 
seler  Reuendtlou  Nar  du  bekommer  ded,  som  passerit 
Er,  da  skal  ded  triickis -),  Paded  werden  kan  See,  att  man 
inted  haffuer  ded  for,  som  wtilbørligdt  Er. 

I  morgen.  Om  gud  uyl,  Briider  leg  Op  med  Armeiien 

y  den  forhåbning,    at  den  Allerhøiieste    giiffuer   mig  lycke 

tiil  att^)  gørre  fynden  dette  land  nogiit  Sneffrer,  End  ded 

nu    En    tydlang    uerrit    haffuer.      Den    Allerhøiieste    herre 

och    gud,    som   alting   formår,    giiffue  lycke   tiil   ded,    som 

allermest    kan    geråde    hans    allerhelligste    Naffn    til   loff, 

priis   och   Ehre   och    disse  Riiger   och  lande   tiil   friid   och 

Roelighed.      Vnle. 

Aff  kuarterit  den  16   Odo:  1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommessen  til 
hånde. 

448.  19.  Oktbr.  1644. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen  har  modtaget  Efterretning  om  Flaadens  Nederlag, 
men  vil    dog  ikke  fortvivle.      De  i  Skaane  værende  Officerer  ere 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  504. 

^)  Kongen  sigter  uden  Tvivl  til  sin  Resolution  af  11.  Oktbr.  til 
den  franske  og  de  nederlandske  Gesandter  om  Stedet  til  Freds- 
mødet  og  om  Garanti  for  de  danske  Kommissærer  (særskilt 
trykt). 

')  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 


518  1644. 

ubrugelige  med   Undtagelse   af  Rigsmarsken;    dog  roser  han  en 
Ahlefeldt.  —  Geh.  Ark. 

Aff  dyn  skriiffuelse  haffuer  leg  forstanden  den  wfor- 
modtlige  och  bedrøifuede  tilstand,  fladen  Er  geradin  udi  ^), 
Och  Endog  leg  sliigdt  aff  den  gode  gud  Nocksom  fortiiendt 
baffuer,  da  uyl  ieg  dog  Indted  forsage,  Mens  forhabe,  At 
den  samme  berre  Ocb  gud,  som  mig  straffit  baffuer  ocb 
mig  y  dy  mader  bedrøffuit,  Hånd  skal  mig  y  andre  mader 
glad  gørre. 

Ded  Er  En  stor  lycke,  at  dy  tbuende  of fiser  er  Erre 
ankommen,  Ty  ber  Er  y  al  sandbed  ycke  En  wden  Riigens 
Mars,  man  kan  bestille  Nogiit  med.  Den  Anefeldt '-)  boldte 
sig  uel  ued  den  Paas,  leg  kam  Igennom  forgangen  tors- 
dags^). Fiinden  myste  sammestedtz  tbuende  fornemme 
offiserer,  som  band  uel  skal  saune.  Nu  gud  y  himmelen 
wiil  leg  aldting  befable,  band  ued  best,  buad  oss  pa  alle 
siider  best  tiiener.  Vale.  Aff  garstand  Prestega[r]d  ^)  wed 
geddinge  Broe')  den  19  Octo:  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 


^)  Kampen  mellem  Pfos  Munds  Eskadre  og  den  svenske  Flaade 
havde  fundet  Sted  13.  Oktbr.  mellem  Femern  og  Laaland; 
kun  tre  af  de  danske  Fregatter  reddede  sig  tilbage  til  Kjo- 
benhavn,  Eesten  var  opbrændt,  sat  paa  Grund  eller  tagen  af 
Fjenden;  Pros  Mund  var  selv  falden  og  en  stor  Del  Officerer 
med  mange  Menige  gjorte  til  Fanger  (Garde,  anf.  Skr.  S.  206  f.). 

')  Vel  Oberstlieutenant  Henrik  Ahlefeldt;  se  om  ham  Brevet 
Nr.  403. 

=')  17.  Oktbr. 

•')  Dens  nuværende  Navn  er  Gårstånga,  omtr.  2  Mil  Nordvest  for 
Lund.  —  Præst  her  var  Niels  Hansen  Vadbæk  1639 — 73  (Ca- 
wallin,  Lunds  Stifts  Herdaminne  III.  89). 

*)  Geddinge  Bro  over  Kevlinge  Aa.  I  et  Brev  til  Tage  Thott, 
dat.  Feltlejren  ved  Lund  18.  Oktbr. ,  omtaler  Kongen  sin 
Hensigt  at  bemægtige  sig  Geddinge  Bro  (Skaanske  Tegn. 
VII,  56). 


1644.  519 

449.  Omti'.  23.  Oktbr.  1644. 

Forskjellige  Optegnelser  om  Ordenens  Opretholdelse  i  Hæren, 
om  dennes  forestaaende  Bevægelser,  om  Otte  Thotts  Fraværelse 
fra  sit  Len  og  om  Forfærdigelsen  af  en  Sølvlysestage  samt  Udkast 
til  en  Skrivelse  til  Kongen  af  Polen  ').  —  Geh.  Ark. 

Ordinandtz,  wii  Es  Morgen  soli  gehaldten  werden. 

1  Der  Reiixmarskalck  vndt  Beiide  generall  Maior^) 
sollen  fleiissig  achtung  haben ,  das  Niihmandt ,  Er  seii 
auch  welir  Er  uyll,  Endtwedder  selber  Oder  durch  andere 
dii  Bauern  oder  landtman  Etwas  abnehme,  vndter  wass 
nahmen  Oder  prete.rt  Es  auch  geskeeii  kan  oder  mag, 
vndt  daa  dy  Offisirer,  gross  Oder  kleiin,  sich  darbeii  ge- 
brauchen  lassen  mit  Raadt  oder  thadt,  alsdan  soli  der 
Reiix  Marskalck  sii  von  der  Armej  strax  verwiissen,  Sii 
rangen  auch  Hohess  oder  Niidriges  standes  sein. 

Alle  dii  von  Reuther  vndt  knechte  Oder  andere,  so 
sich  beii  der  Armeii  finden,  verlusten  lassen  auszureithen 
vndt  Maussen  ^),  dii  sollen  alsofordt  gehangen  werden. 

Dy  Marsen  soli  Morgen,  ob  godt  wiil,  geleeich  dem 
tage  von  hinnen  Nach  dagstrup  gehen,  souern  der  feindt 
sich  von  dem  Pladtze,  da  Er  itzo  steet,  niouiret  vndt  weiiter 
von  vnss  gehett.  Da  Er  aber  besteen  bleiibet,  alssdan 
soli    disse    Armej    auch    besten    bleiiben    vndt    miit    dem 


')  Disse  Optegnelser  ere  af  Kongen  skrevne  bagpaa  et  Par  sam- 
menklistrede Stykker  Papir,  paa  hvis  anden  Side  findes  teg- 
net med  en  anden  Haand  en  „Ordre  de  bataille",  som  uden 
Tvivl  hører  til  Felttoget  i  Skaane.  Det  er  ikke  muligt  med 
Sikkerhed  at  afgjøre,  i  hvilken  Orden  de  forskjellige  Opteg- 
nelser ere  skrevne,  saaledes  at  der  kun  er  en  Sandsynlighed  for, 
at  den  i  Texteii  givne  er  den  rette.  Nogenlunde  samtidige 
maa  de  dog  formodes  at  være,  og  Tiden  for  dem  kan  til- 
nærmelsesvis bestemmes  ved  Anm.  5  paa  S.  523.  Af  S.  519 
fremgaar,  at  Kongen  paa  den  Tid  maa  have  opholdt  sig  ikke 
langt  fra  Dagstrup  og  Store  Harager  Sydøst  for  Landskrone  i 
Harager  Herred,  hvilket  ogsaa  stemmer  med  Kongens  Tilstede- 
værelse 23.  Oktbr.  i  Narre  Hveding  Præstegaard. 

'•*)  Frederik  Bauer  og  Ebbe  Christoffersen  Ulfeldt. 

^)  o :  stjæle,  jvfr.  ovfr.  S.  332. 


520  1644. 

feiindt  den  Pass  disputeren,    Den   Ich  Endtlich  zu   meiner 
deuotion  haben  Muss,  Ehe  wiir  weiither  gehen. 


NB.  Naar  fynden  gaar  fra  landtzkrone  den  weii  opad 
Suerrig,  Endten  henad  hånd  gaar  henad  (!)  Halmsted  Eller 
andenstedtz  hen,  da  uyl  leg  gaa  Hige  henad  Christianstad 
med  ded  fleeste  folck  Och  lade  Nogen  trupper  till  hest 
och  feldt(!)  ligge  y  Store  haragger  Och  ware  paa  den  landtz- 
kroniske  Och  Helsingborgiske  garnison ').  Ded  folck,  som 
følger  med  henad  Christianstad,  skall  lossere  y  den 
lund,  som  ligger  ued  Enden  aff  Broen,  som  gaar  tiil 
Christianstad,  Och  ued  Lylløe.  Fraa  ChristiansLadt  kan 
man  gaa  den  Neste  wey  Indad  Suerrig  Och  tage  Paa 
Nogle  dagss  tyd  Prouyandt  med  aff  Christianstad  til  Armeiien 
Och  siiden  leffue  aff  ded,  som  man  kan  faa  aff  Suensken-). 


NB.  Naar  der  blyffuer  sa  mange  Riitter  och  knechte 
aff  myne  tilbage,  som  garnisonen  y  landtzkrone  Er  aff 
fynden  besatt,  da  Er  ded  Nock.  NB.  Safremdt  der  bliiff- 
uer  Ingen  Rytteri  aff  fyndens  y  landtzkrone,  da  behøffuer 
Man  Ingen  fodfolck  att  lade  tylbage,  ty  Nogle  conipanier 
tiill  hest  kan  holde  fynden  Inde  y  landtzkrone  Och  hels- 
singborre. 


NB.    Myn  mening  Er,  at  huercken  Hoff:  ^),  Chanseler  eller 
Nogen    kan    uden    myn    consens    giiffue    Nogen    lensmand, 


')  Som  Følge  af  en  mangelfuld  Rettelse  er  deretter  blevet  staa- 
ende:  ,.Nogen  heer  y  Eiinen  til  bage". 

')  Kongen  maa  dog  have  opgivet  Planen  om  at  gaa  mod  Chri- 
stiansstad,  da  han  i  de  følgende  Dage  vendte  sig  mod  Hel- 
singborg. 

*)  Forkortelse  for:  Hofmester. 


1644.  521 

som  haffuer  lehn  pa  grensen,  forloff  at  drage  derfra,  End 
att  siige  sa  lang  p]n  tyd  at  Absentere  siig  derfra  ^).  Dii 
gode  Raad,  hans  fader  ^)  skulle  søge  huos  hannem  y  hans 
alderdom,  som  hånd  formener  årsagen  att  werre  tiil  ded 
forloff,  hommeisterens  (!)  breff  om  formelder,  staar  mueligdt 
derudi,  att  hanss  fader  Och  Prindtzen  aldrig  kunde  Stallis 
Om  ded,  som  y  Byen  och  Pa  hussit  skulle  forretagis,  Mens 
aldt  tiid  uylle  holde  Byen  och  slottydt  for  thu  separat  werck, 
saat  man  dageligen  y  køben:  med  optøger  Plagiit  war. 


Att  Otte  tott  sig  med  andre  lensmend  sig  uil  vnd- 
skylde,  ded  seer  ieg  Inted,  huorledes  ded  kan  skee,  Tii 
Bleginge  Er  sådan  En  2JroMm^^e,  som  magen  tiill  indted 
findis  vnder  Cronen  aff  folck  och  Naturen  y  sig  selffuer, 
som  for  Øiien  Er  att  See,  att  dii  sig  indtill  denne  tyme 
haffuer  mantinerit  for  finden ,  Och  finden  indted  kan 
komme  til  Søllisborre,  førend  hånd  Er  Meiister  for  Ble- 
ginge. Haffde  Otte  uerrit  ued  lehnit,  daa  burde  hånd  att 
haffue  sendt  ded  folck  fraa  Bleging,  som  kam  till  Armeiien, 
som  skedde  hanuem  waffuydendis,  sauidt  mig  Endomstund 
bekendt  Er,  ty  aff  hannem  bleff  mig  derris  ankomst  indted 
Notificerit,  megiit  Miinder  adspurdt,  vnder  huem  dii  skulle 
stellis. 


At  Otte   tott  sig   med   andre   lensmendtz  Exempel  uyl 
vndskiilde,    ded  gar  inted  an,    ty  der  Er  ingen  lenssmand, 


*)  Talen  er  om  Otte  Thott,  der  sideu  1642  havde  Sølvitsborg 
Len  (se  ovfr.  S.  171).  Jvfr.  Brevet  Nr.  453.  I  Peder  Vinstrups 
Ligprædiken  over  Otte  Thott  (Sorø  1656)  S.  59  hedder  det  om 
den  omtalte  Sag:  Otte  Thott  var  1643  forlenet  med  Sølvits- 
borg, og  „efterdi  samme  Sted  hverken  var  fast,  han  det  og 
ikke  havde  i  Slotsloven  eller  nogen  anden  Lensmand  før  ham 
haft  havde,  begav  han  sig.  og  det  alt  efter  Ordre,  til  Malmø". 

')  Tage  Thott,  Lensmand  paa  Malmøhus. 


522  1644. 

som  haffuer  sliggen  en  prouintie  att  commandere,  som 
Bleginge  Er  bade  aff  folck  och  situation,  Som  deraff  kan 
Erfahris ,  at  fiinden  Endnu  indted  haifuer  tordt  griibe 
Bleging  an.  Nu  kan  ingen  gørre  Søluisborre  hus  nogit, 
førend  hånd  Er  Meiister  aff  Bleging.  Hussitt  kan  heel 
uell  holdis,  ser(?)  Naar  lugen  Støcker ')  kommer  derfor, 
Isønderlighed  om  ded  haftVle  weriit  forpalesaderit,  huortill 
hånd  sa  uel  haffde  kund  gørre,  som  hånd  [haffde  sa  gode 
myddel ,  som  vnder  kronen  findis  kan]  -) ,  Huylcket  sig 
Nocksom  skall  vduisse ,  Naar  der  kommer  sligge  folck 
derhen,  som  forstaar,  huad  En  Erlig  Mand  bør  och 
kunde  pa  samme  Pladtz  gørre. 


Naar  man  gar  aldt  ded  forby,  som  Passerit  Er,  da 
motte  leg  uel  uyde,  huormed  nogen  Menske  kan  vndskylde 
hannem  denne  tyme,  Att  hånd  indted  Er  paa  lehnit  Och 
gør  den  dell.  En  Erlig  mand  anstår  Och  hans  federne  land 
kan  werre  tyendt  med.  Kan  skee  hånd  mener,  ded  at 
uerre  Nock,  att  hånd  Riider  omkring  med  Riigens  Mars  fra 
Ett  sted  til  Ett  andet. 


Des  Herren  generall  Baudessens  anbringen  In  nahmen 
Ihr  kon:  1:  von  Pohlen  haben  wiir  verstanden,  das  S:  L:  Niit 
allein  sich  .  .  .  .  ■^)  salutiren  lassen,  Sondern  auch  vns  in 
vnseren  fuhrhaben  guthe  hiilffe  vndt  Assistens  promittcren 
fiihr  welchem  allem  wiir  S:  1:  hoen  danck  sagen,  vndt 
Endtbiiten  wiir  vns  himwiderum  das  zu  thun  vndt  leiisten, 
was  in  vnseren  Eussersten  Machten  vndt  krefften  steett. 


Auff  des  Herren  general  Baudessen  anbringen  In  Nah- 
men vnsers  vielgeliebthen  Ohm  vndt  Br[u]der  des  konnigs  in 

')  Ordet  er  skrevet  to   Gange. 

'•')  Det  indklamrede  er  udslettet,  men  sikkert  ved  en  Fejltagelse. 

^)  Papiret  er  her  afrevet. 


1644.  523 

Polens  L:  haben  wiir  S:  1:  frunclt,  Ohm  vndt  Briider- 
lihes  Erbiiten  verstanden.  Weiil  S:  1:  aber  vns  Niichtes 
gewisses  fiihr  dem  ausganck  dess  forstanden  Reixtages 
versicheren  kan,  So  mussen  wiir  Es  dahin  besteen  lassen 
vndt  dancken  S:  1:  frundt,  Ohm  vndt  bruderlichen  fiihr 
solche  S:  1:  vns  angekundigthe  frundt,  Ohm  vndt  Bruder- 
liche  Affection  vndt  guthen  willen.  Wiir  wollen  vns  hin- 
uyderum  in  allem  dem,  was  S:  L:  zu  Ehren,  diinst  vndt 
gutheu  gereiichen  kan,  finden  lassen,  das  S;  1:  Erfahren 
sollen,  das  der  mangel  an  vns  nit  gev^essen  das  zu  thun, 
was  thunlich  gewessen  ').     Datum  im  kiiartiir  den 

Weil  Ich  Nechten  abendt  mit  dem  herrn  -)  wegen 
meines  Sons  graf  woldemar  Christians  Endtleiidigung  ge- 
redett,  vndt  Er  sich  mercken  lassen,  das  der  konig  vndt 
andere  Ein  gutes  auge  auff  gedachten  graffuen  hetten,  Alss 
soli  Er  versicherdt  sein,  das  da  Er  S:  1:  den  konig  in 
Pohlen  vndt  dii  senatoren  dahin  disponiren  ^)  kan ,  dass 
sii  gedachter  mein  sohn  Endtfriiung  wollen  behiilffiich 
sein,  das  ich  ^)  alsdan  Ihm  zehen  daussendt  Reiixdaler 
wiill  zehlen  lassen  an  Ordt  vndt  Ende,  wor  Es  im  zum  be- 
sten kan  gelegen  sein. 

*  * 

* 

En  fiirkandtedt  lyssestage  aff  Sølff  med  En  leddicke 
pa  En  aff  syderne  tyl  att  legge  lack  udi  ^).  NB.  Der 
uil  uerre  En  las  derfor,  som  fyrbøderen  haffuer  at  foruare 

Memoriall. 
Att  der  sees  Epther  y  tyde,  huor  stercke  companierne 
till  hest  och  fodtz  Nu  Erre  ^). 


')  Om  Baudissins  Ophold   hos  Kongen'  i  Effceraaret  jvfr.  Brevet 

af  12.  Novbr.  1644. 
'')  Baudissin. 

3)  Stykket  fra  „S:  1:"  er  skrevet  to  Gange. 
'')  De  to  sidste  Ord  ere  skrevne  to  Gange. 
'")  Øjensynlig  en  Optegnelse  til  det  følgende  Brev  Nr.  450. 
*)  Desuden  har  Kongen  paa  en   ellers  ubeskreven  Side  skrevet: 

„Den  61  Spalme.   Eossonobell  991,  goldtgylden  34,  daler  2777''. 


524  1644 

450.  23.  Oktbr.  1644. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Han   skal  lade    en  Guldsmed   forfærdige   en    Sølvlysestage  til 
Kongen.  —  Geh.  Ark. 

Du  skaldt  lade  gørre  mig  huos  den  guldsmid,  Som 
boer  y  wybeckis  gård  '),  En  sølff  lyssestage.  som  Er  tiir- 
kandtit  och  y  fyrkandt  saa  stor.  som  dette  breff  Er  bredt 
til.  I  den  Ene  siide  aff  samme  lyssestagen  (I)  skal  der  werre 
En  leddicke  med  En  laas  for,  huorudi  man  kan  legge 
Laack  y.  Lysse  Piiben  skall  staa  sa  siidt  neder  Paa  Platten, 
som  Mueligdt  Er. 

Saframdt  samme  guldsmyd  ingen  anden  Raad  ued  tyl 
Sølff  til  samme  lyssestage,  da  skall  hånd  slaa  sa  mange 
aff  dy  begger  y  sønder,  som  hånd  haffuer  aff  myne,  at 
hånd  kan  gørre  densamme  aff".      Vale. 

Aff  Nørrehuediug  Prestegard '-)  den  23  Octo:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 

451.  23.  Oktbr.  Itt44. 
Til  Christeu  Thomeseu  Sehested. 

Kongen    foretrækker,    at    Prins    Christian    opholder    sig    paa 
Laaland    og    Falster,    fremfor    at   han    kommer    over   til    Skaane. 


')  Rentemestr.  Regnsk.  viser,  at  der  2.  Novbr.  gaves  Guld- 
smeden Alexander  Trægaard  i  Kjøbenhavn  30  Rdl.  til  en 
Lysestage,  og  at  det  er  ham,  der  boede  i  Vibekes  Gaard, 
fremgaar  af  Nielsen,  Kjøbenhavns  Diplom.  VI,  243  (hvor  han 
angives  1645  at  bo  i  Læderstræde)  og  III,  168  f.  (Skjødet  paa 
denne  Gaard  til  Vibeke  Ivrnse).  Han  var  fra  Niirnberg  og 
havde  1633  nedsat  sig  som  Guldsmed  i  Kjøbenhavn,  hvor  han 
døde  1654  (anf.  Skr.'  HI,  117.  Personal'hist.  Tidsskr.  I,  215. 
II,  150.  Smith,  Leonora  Christina  (Ulfeldt)  p  Maribo  Kloster 
S.  134.\ 

^)  Omtrent  midtvejs  mellem  Helsingborg  og  Malmø  i  Harager 
Herred.  —  Præst  her  var  Gregers  Rasmussen  1638—52  (Ca- 
wallin.  Lunds  Stifts  Herdaminne  III,  254). 


1644.  525 

Hvis  Ulrik  Christian  Gyldenløve  er  tilstrækkelig  undervist,  har 
Kongen  ikke  noget  imod,  at  han  nyder  Alterens  Sakramente.  — 
Geh.  Ark. 

Dyn  skriiffuelse  haffuer  leg  Emphangen  Och  deraff 
forstanden,  at  Prindtzen-^  kuur  inden  fa  dage  Er  offuer- 
standen,  Och  at  hånd  uil  med  ded  første  offuer  tiil  Malmøe, 
Huorpa  ieg  dig  indted  forholder.  Att  leg  formener,  at 
Prindtzen  kan  gørre  siig  och  Riigit  En  større  tyeniste. 
Om  hånd  hliiffuer  y  Negden  ued  falster  och  laland  End 
heer  offuer').  Wklrig  Christian  angaendis.  Da  saframdt 
hans  pr§ceptor  -)  Er  foruysserit,  at  hånd  forstaar  ded,  hånd 
bør  att  uyde  om  altarens  Sakramendtis  Nytte  och  brug, 
daa  Er  ded  best,  at  hånd  bruger  ded  lo  før  lo  bedre  ■^). 
Haffde  hånd  før  Errindret  derom,  da  haffde  ded  ochsa 
før  sked.      Vale. 

Aff  Nørrehueding  Prestegard  den  23  Odo:  Anno  1G44. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  til 
hånde. 


452.  28.  Oktbr.  1644. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  føler  sig  overfor  Ulykken  til  Ses  trøstet  ved  Bevidst- 
heden om  at  have  gjort  alt  sit  mulige  til  Eigets  Forsvar.  Erik 
(o:  Christoffer)  Stensen  og  Falk  Lykke  ere  sendte  over  til  Sjælland 
med  en  Del  Tropper.  —  Geh.  Ark. 

Aft'  dyn  skriiffuelse  haffuer  leg  med  bedrøffuelse  for- 
standen den  Store  wlycke  til  Søes,  den  Allerhøiieste 
haffuer  uyllit  straffe  mig  med,  Mens  Eptherdi  ded  saledis 
Hans     gudommelige    Maiestadt    behagiit    haffuer,    Da    kan 


i)  Jvfr.  ovfr.  S.  503  f. 
"-)  Jens  Dolmer,  se  ovfr.  S.  24. 

^)  Ulrik   Christian   Gyldenløve   var  født  i    April   1630    og    altsaa 
dengang  1472  Aar  gammel. 


526  1644. 

leg  trøste  mig  derued,  at  leg  Ingen  årsag  tiil  dette  werck 
haffuer  giiffuen  Och  giiort  aldt  ded,  leg  baffuer  kund,  tiil 
disse  Riiger  och  landtz  conseruation  Och  inted  sparit  lyff. 
godtz  Eller  helbred  Hans  gudommelige  Maiestadt  skaffe 
aldting  Epther  syn  gudomelige  wyllie. 

Erick  Stensen  ^)  Er  sendt  offuer  tiil  Siieland,  falck 
lycke  med  hans  schadron  følger  Epther.  item  300  Mand, 
som  Erre  vdtagen  y  Christianstadtz  lehn'-).  Den  Alsom- 
mechtigste  herre  och  gud  dirigere  aldting  hans  allerhelligste 
Naffn  tiil  loff,  priis  och  Ehre  Och  oss  arme  meniske  til 
trøst  Och  Ewig  salighed,  Amen.      Vale. 

Datum  y  En  Bundegard  ued  Helsingbore  den  28  Octo: 
Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  tiil 
hånde  ^). 


453.  28.  Oktbr.  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Kongen  er  misiornøjet  med,  at  Otte  Thott  i  saa  lang  Tid 
uden  hans  Vidende  har  været  borte  fra  sit  Len.  Han  finder 
Trøst  i  Sorgen  over  Ulykken  til  Søs  ved  Bevidstheden  om  ikke 
at  have  forsømt  noget.     Forskjellige  Troppeafdelinger  skulle  gaa 


^)  Det  er  en  Fejlskriffc  af  Kongen  at  kalde  ham  Erik  Sten- 
sen i  Stedet  for  Christoffer  S.,  som  han  nævnes  i  Brevet 
Nr.  453,  thi  Tage  Thott  havde  under  25.  Oktbr.  faaet  Brev 
om  at  tilholde  Christoffer  Stensen  at  forføje  sig  over  til  Kjø- 
benhavn,  hvor  han  skulde  modtage  Ordrer  hos  Korfits  Ulfeldt 
(Skaanske  Tegn.  VII,  57). 

-)  Falk  Lykke  fik  28.  Oktbr.  Befaling  til  strax  at  begive  sig 
med  sin  Eskadron  til  Helsingborg,  hvorfra  han  skulde  sætte 
over  til  Helsingør  og  derpaa  begive  sig  til  Kjøbenhavn. 
Samme  Dag  fik  han  Brev  om  at  tage  Aage  Svendsen  med 
hans  underhavende  Folk,  omtr.  300  Mand,  over  til  Sjælland 
(Skaanske  Tegn.  VII,  79). 

^)  Kansleren  har  udenpaa  Brevet  skrevet:  „Der  floden  waar 
.    Slagen". 


1644.  527 

over  fra  Skaane   til    Sjælland       Kongen    ønsker  Oplysninger    om 
Wraugels  Foretagender  ved  Kiel.  —  Geh.  Ark. 

Aff  dyn  skriiffuelse  haffuer  leg  fornommen ,  at  du 
haffuer  giffuen  Otte  tott  forloff  at  begiffue  sig  Ind  y  Malmø, 
der  at  secunderc  faderen.  Sa  ladder  ieg  nocksom  passere 
ded,  som  y  begiindelsen  skeed  Er,  dentyd  ded  uaar  aidt- 
sammen in  confusione,  Mens  at  hånd  mig  waffuydendis 
siiden  saa  lenge  uaar  fra  lelinit,  ded  Er  aff  ingen  lens- 
mend  hiidindtil  skeed.  Att  hånd  skulle  haffue  uerrit  årsag 
tiil  att  stylle  god  Order  y  Malmøe,  ded  haffuer  leg  inted 
kund  Eri'hare  aff  Prindtzen,  ymens  hånd  uaar  tilstede  ^). 

Den  skade,  som  sked  Er  tiil  Søess,  Er  stor  och  gar 
mig  storligen  til  hierttit,  Mens  ded  Er  myn  trøst,  att  ded 
Er  gud  y  himmelen  bekendt,  at  leg  Ingen  årsag  haffuer 
giiffuen  tiil  dette  werck,  leg  Icke  heller  haffuer  sparit 
nogit,  som  haffuer  kund  gørre  disse  Riiger  Och  lande  tiil 
conseruation,  mens  saat  tiil  lyff,  godtz  och  hylbredden. 

Christoffer  Stensøn  med  hans  folck  Er  befahliit  att 
drage  Offuer  tiil  Siieland,  Och  følger  falck  lycke  Epther, 
saoch  800  Nii  vdskreffuen  knechte  aff  Christianstadtz  lehn  -), 
Och  skall  med  ded  første  følge  fleere  Epther.  Huad  du 
kandt  Erfahre  Om  den  galne  wrangels  Expedition  ued 
kyl  ^),  ded  lad  mig  uyde,  Saa  snardt  mueligdt  Er  Vale. 
Aff  En  bundegard  ued  helssingborg  Den  28  Octo:  Anno  1644." 

Christian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffm[e]ister  tiil  bande. 


')  Jvfr.  ovfr.  S.  520  f. 

')  Jvfr.  ovfr.  S.  526. 

'^)  Wrangels  Flaade  havde  i  Kampen  med  Pros  Munds  Eskadre 
lidt  saa  meget,  at  den  maatte  søge  ind  i  Kieler  Fjord  for  at 
reparere  (Garde,  anf.  Skr.  S.  207).  Karl  Gustaf  Wrangel  havde 
næppe  Tilnavnet  „den  gale";  Kongen  har  vist  torvexlet  ham 
med  Helmuth  Wrangel,  som  kaldtes  „der  tolle"  (Biogr.  lex. 
ofver  namnkunn.  man  XXI,  156;  jvfr.  Kinch,  Ribe  Bys  Hist  . 
1536—1660  S.  377). 


528  1644. 

454.  31.  Oktbr.  1G44. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Borgerskabet  i  Kjebenhavn  skal  vælge  10  eller  12  Personer, 
som  skulle  mede  hos  Kongen.  —  Afskr.  i  Kgl.  Bibi.,  Kallske  Saml., 
4.,  438. 

Borgeriit  lieer  y  Byen  skall  gørre  Et  udskod  aff  10 
eller  12  Personer,  som  skall  siig  huos  mig  Indstille,  huor 
leg  y  Morgen  befahlendes  worder,  at  dy  skal  komme  tiil 
mig.     Vale.     Aff  køben:  Slott ')    den    31   Odo:  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  till  hånde. 

455.  31.  Oktbr.  1044. 
Til  Rigsraadet. 

Da  Kongen  vil  formindske  sin  Hofstat  og  begynde  med  Hof- 
junkerne, skal  det  lade  disse  vide,  at  Grunden  kun  er  Mangel 
paa  Penge.  Da  de  fleste  af  Tropperne  skulle  føres  over  til 
Sjælland,  skal  Eaadet  tænke  paa  Proviant  og  paa  Midler  til  deres 
Underhold  samt  overveje,  til  hvilke  Steder  de  skulle  sendes.  — 
Geh.  Ark. 

Eptherdi  myddelen  inted  kan  tylstrecke,  at  ieg  kan  holde 
myn  hofstadt  pa  den  maner,  som  før  sked  Er,  Da  haffuer 
ieg  Erachtit  best  at  uerre,  at  leg  y  tyde  den  Reformerer. 
Da  Eptherdi  den  bestaar  udi  hoffiuncker,  Musikandter  och 
drauandter,  Da  uyl  ded  begindis  paa  hoffiunckerne,  Huorfor 
Riigens  Rad  sig  skal  lade  uerre  angelegen,  at  dy  sliigdt 
dem  med  En  god  maner  anbringer,  saatt  dy  sig  inted 
Imaginerer,  at  ded  skeer  af  nogen  wnade,  mens  at  ded 
skeer  aff  den  årsag,  som  sagdt  Er^). 


^)  30.  Oktbr.  var  Kongen  kommen  tilbage  til  Kjebenhavn  (Jens 
Lauritzen  Wolf,  Diarium  s.  Calendarium  S.  633). 

')  Under  5.  Novbr.  fik  Hofmarskalken  Knud  Ulfeldt  Brev  om  at 
aftakke  følgende  Hofjunkere  og  „Opvartere'',  nemlig  Otte 
Kruse,   Peder  Brockenhuus,    Christian  Friis,  Jakob  Lindenov, 


1644.  529 

Folckit  tiil  hest  och  fodtz  Er  befahliit  at  begiiffue 
sig  lieroffuer,  Saner  som  Riigens  Marssis  och  wllefeldtz 
Regiimendt  tiil  fodtz  Och  lohan  de  waals  schadron  tiil  hest  '). 
Huorfor  der  uyl  tenckis  pa  myddel  y  tyde  at  skaffe  pro- 
uiandt  y  tyde  tyl  Malmø  for  fodfolcken  Och  haffuer  tiil 
hesten,  aldenstund  ded  uyl  ga  laugsam  til  med  Indskib- 
ningen sammestedts.  2.  Huordthen  Riitter  och  knechte  skal 
ga,  Eptherhanden  som  dii  kommer  hiidoffuer,  paded  dy 
Reda  kan  komme  hen  pa  dii  steder,  som  dy  kan  gørre 
tyeniste  3.  Wiil  der  tenckis  paa  myddel  tiil  derris  vnder- 
holding  paa  dy  steder,  dy  skal  losseris,  Aldenstund  her 
Er  ingen  myddel  tyl  penning      Valete. 

Atf  køben:  Slott  den  31   Octo:  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:  Riigens  Raad  tiil  hånde,  Som  heer  tiil- 
stede  Erre. 


456.  Novbr.  1644»). 

Til  ('hristeii  Thouieseii  Sehested. 

Forskjellige  Klagepunkter  mod   Korfits  Ulfeldt.  —    Kgl.   Bihl. 


Børge  Rosenkrands,  Jørgen  Friis,  Hans  Friis,  Korfits  Ulfeldt, 
Erik  Holck,  Ejler  Bilde,  Gregers  Friis  og  Erik  Gyldenstjerne 
(Sjæll.  Tegn.  XXVIII,  22^).  Afskedigelsen  foregik  for  de 
flestes  Vedkommende  G.  Novbr.  (jvfr.  Listen  over  Hofjunkerne 
hos  Grundtvig,  Meddelelser  fra  Rentekammerarch.  1872  S.  151  f.). 
Efter  det  nævnte  Brev  skulde  Hofmarskalken  tillige  aftakke 
forskjellige  „vore  Serviters"  Heste  samt  alle  Drabanterne  med 
Undtagelse  af  9. 

')  29.  Oktbr.  havde  Anders  Bilde  faaet  Brev  om  strax  samme 
Atten  med  Hæren  at  bryde  op  fra  Helsingborg  til  Malmø; 
ankommen  dertil  skulde  han  beordre  Generalmajor-Adjutant 
Kretz  med  hans  underhavende  Kompagni  til  Christiansstad, 
medens  Ebbe  Ulfeldts  Regiment  og  Jean  de  Vals  Eskadron 
til  Hest  skulde  forblive  i  Malmø;  det  øvrige  Folk  til  Hest  og 
Fods  skulde  overføres  til  Kjøbenhavn  (Skaanske  Tegn.  VII,  58). 

')  Dette  Brev  er  maaske  næppe  ældre  end  det  sidste  Brev  til 
Korfits  Ulfeldt  (Nr.  454),  men  kan  paa  den  anden  Side  næppe 

34 


530  1644. 

1.  Der  Er  bleffuen  ....'),  mig  waffuydendis,  afftackiit. 

2.  Réncltemey[s]terne  haffuer  Ingen  Penge  uyllit  telle 
pa  myn  hånd,  udenad  liofFmeisterens  hånd  uaar  derhuos  -). 

3.  Dy  y  kramboden  haffuer  inted  uyldt  lade  myn 
skredder  følge  Nogiit,  vden  att  hoffmeisterens  hånd  uaar 
derhuos. 

4.  En  andeli  aff'  dy  Penge,  som  Indkommer,  annammis 
aff  andre,  som  alderiig  tilforen  skeed  Er. 

Huilckit  aldt  sammen  Ingen  Hoffmeister  eller  Stadt- 
holder  tylforn  siig  haffuer  vnderstanden  at  gørre. 

5.  At  Nogle  faa  her  y  byen  haffuer  all  leffuerandtzen. 
derpå  Er  Indted  att  thuiffle.  Om  dy  nu  contrihuerer 
mehre  End  dii  andre,  som  Ingen  fordell  haffuer  hafft  aff 
leuerandtzen,  ded  staar  tiil  att  Erfahre.  I  myn  vngdom 
da    fiick    dy    leffuerandtzen,    som    uylle    giiffue    best    køl), 


være  meget  yngre;  thi  allerede  12.  Novbr.  (uden  Tvivl  ny 
Stil)  omtaler  den  kejserlige  Gesandt  Georg  von  Plettenberg  i 
et  Brev  til  Grev  Trantmannsdorf,  hvorledes  man  giver  Ulfeldt 
Skylden  for  Flaadens  Nederlag,  og  at  han  har  taget  sin  Afsked. 
Den  19.  Novbr.  fortæller  Plettenberg  yderligere  i  et  Bi'ev  til 
den  samme,  at  Ulfeldt  har  modtaget  et  meget  skarpt  Brev 
fra  Kongen,  hvorpaa  han  har  forlangt  sin  Afsked ;  dette  har 
dog  bevæget  Kongen  til  at  skrive  nye  Breve  til  ham  af  en 
mildere  Tone,  hvori  han  har  bedet  ham  ikke  at  sætte  ham 
Stolen  for  Døren  under  de  farlige  Forhold,  og  herved  er 
Uenigheden  bleven  bilagt.  Under  26.  Novbr.  tilføjer  Pletten- 
berg, at  Ulfeldt  paa  n3'  har  overtaget  sit  Embede  (Kgl.  Bibi., 
Allens  Papirer  Nr.  16;  jvfr.  Smith,  Grevinde  Ulfeldts  Hist. 
I,  127ff.Ll). 

')  Hnl  i  Papiret.  Af  Korfits  Ulfeldts  udat.  Modevklæring  (Histor. 
Tidsskr.  III,  452  f.)  fremgaar,  at  der  har  staaet:  500  Baads- 
mænd,  og  at  deres  Aftakkelse  er  sket  i  August  og  September 
Maaned. 

-)  I  sit  Brev  til  Christen  Thomesen  Sehested  af  14.  Oktbr.  1647 
omtaler  Kongen,  at  da  Vibeke  Kruse,  medens  han  under 
den  sidste  Krig  var  til  Ses,  havde  forlangt,  at  Rentemesteren 
Sten  Beck  skulde  udbetale  hende  nogle  Penge  af  hendes 
Deputat,  havde  han  nægtet  at  gjøre  det  uden  Hofmesterens 
Haand  (Molbech.  Nordisk  Tidsskr.  for  Historie,  Literat.  og 
Konst  II,  434). 


1644.  531 

Och    motte    dog    biie    Epther   Pengen,    Indtil    man    kunde 
komme  dem  affsted. 

6.  Att  leg  skulle  haffue  Approherit,  at  laueis  Eskelssøn 
skulle  bliiffue  Radmand  her  y  byen,  der  thuiffler  ieg  pa 
aff  den  årsag,  att  band  uaar  alderig  uel  skreffuen  huoss 
mig,  siiden  band  kam  aff  myn  tyeneste'),  Och  huoss 
Borgeriet  uar  band  huoss  faa  Eller  Ingen  achtiit,  Som 
deraft'  kan  Erfahris,  att  band  drog  herfra  byen  benåd 
Rosskiild  at  Boe. 

Udskrift:      Chanseleren    H:     Christi '-')  tiill 

han  [de]. 


457.  3.  Novbr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

De  Karle ,  som  vare  antagne  til  at  bære  Kongen  i  hans 
Bærestol,  skulle  igjen  aftakkes.  —  Afskr.  i  Kgl.  Bibi ,  Kallske 
Saml,  4.,  438. 

Dii  karle,  som  uar  med  offuer  y  Skaane  och  skulle 
hafiue  borren  mig '),  dy  skall  Igen  afftackis  och  beholde 
klederne,  som  dy  fyck  tiil  samme  derris  opuardtning. 
Vale.     Køben:  Slott  den  3  No:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiill  hånde. 


*)  Lavrits  Eskildsen,  der  forst  havde  været  Byfoged  og  derpaa 
Raadmand  i  Kjobenhavn  Ira  1620  til  1G31 ,  blev  i  dette 
Aar  Proviautskriver  hosi  Kongen;  men  15.  Marts  1644  blev 
han  paa  ny  Raadmand  efter  at  have  opgivet  Bestillingen 
som  Proviantskriver.  Se  Brevene  1632— 3.i  S.  200,  Nielsen, 
Kbhvns  Hist.  og  Beskr.  III,  236,  og  Nielsen,  Kbhvns  Diplom. 
VI,  112. 

»)  Hul  i  Papiret. 

8)  Jvfr.  ovfr.  S.  493  f. 

34* 


532  1644. 

458.  5.  Novbr.  1644. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  tænker  paa  at  bruge  Peder  Vibe  som  Resident  i 
Frankrig,  og  denne  skal  derfor  høre  den  franske  Gesandts  Me- 
ning derom.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  leg  haffuer  hafft  y  synde  at  bruge  Peder 
wybe  y  Pohlen,  Och  leg  formercker,  hannem  Indted  att 
kunde  bestå  med  hans  latein  eller  Italiausk ,  som  der 
mest  brugelig  Er,  da  formener  leg  att  bruge  hannem  y 
franckerige,  Eptherdi  band  Er  der  nohiliteret ')  och  haffuer 
der  feldtmarskalcken  -)  ued  handen,  huis  systersøn  ^)  skal 
haffue  lomfru  Eliisabet  Soffia. 

Huorfor  samme  wybe  sig  skall  huos  den  fransøssiske 
gesandter  insinuere  Och  hannem  sliigdt  y  fortroen  aben- 
bare,  paded  man  kan  Erfahre,  huorledis  ded  hannem 
behager  *).     Vale. 

Køben:  Slott  den  5  Nouem:  Anno  1644. 

Christian 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissen  tiil 
hånde. 

459.  .  7.  Novbr.  1044. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Da  Otte   ^Marsvin  har  erklæret  ikke   at  ville    have    noget    at 

*)  Peder  Vibe  var  bleven  adlet  af  Ludvig  XIII  1G34  (Genealogisk 
og  biographisk  Archiv  S.  78). 

"^)  Den   bekjendte   franske  Feltmarskalk  Josias  Rantzau,    f  1650. 

^)  Klavs  V  Ahlefeldt  til  Klein  Nordsee  og  Schierensee  (•}*  1678), 
som  1648  ægtede  Kongens  Datter  med  Vibeke  Kruse,  Elisa- 
beth iSophie,  var  en  Søn  af  Klavs  v.  Ahlefeldt  til  Gelting  og 
Beate  Rantzau,  en  Søster  til  Josias  (Jahrbiicher  f.  d.  Landesk. 
d.  Herzogth.  Schleswig,  Holstein  u.  Lauenb.  X,  141  f.  Efter 
Benzons  Stamtavler  i  Geh.  Ark.  var  Beate  Rantzau  gift  med 
Karl  Ahlefeldt  til  Koselau  og  ved  ham  Moder  til  Klavs). 

')  Der  blev  dog  ikke  noget  af  Peder  Vibes  Ansættelse  i  Frankrig, 
men  efter  Freden  1645  blev  Peder  Reedtz  udnævnt  til  Resident 
i  Paris. 


1644.  533 

gjøre  med  Kirstine  Munks  Sager,  skal  Kansleren  lade  Kongen  vide, 
hvem  der  ved  Lov  og  Dom  kan  tvinges  til  at  forsvare  hende, 
naar  Kongen  anlægger  Sag  mod  hende.  —  Gch.  Ark. 

Eptherdi  leg  inted  y  lengden  Inted  kan  tale.  at  fru 
Ellen  Marsuyn  med  hinders  anhang  Råber  mig  ud  yblandt 
folck,  Att  fru  kyrsten  aff  mig  skeer  stor  wret,  y  ded  at 
leg  inted  holder  hinders  øngste  datter  for  myt  at  uere, 
Da  skaldtu  lade  mig  uyde  dyn  mening  y  ded,  Att  Eptherdi 
Otte  Marsuyn  under  syn  hånd  haffuer  siig  Erklerit,  siig 
indted  at  uille  haffue  at  skaffe  med  fru  kyrstens  sager, 
som  du  aff  herhuosføiiede  copie  haffuer  at  Erfahre  '),  Huem 
der  daa  dertill  ued  lou  och  Rett  kan  thuyngis  tyl  at  suare 
mig  y  dy  sager,  som  leg  achter  att  føre  ud  med  fru 
kyrsten^). 

Myn  mening  Er,  at  Ephtherdi  Otte  Marsuyn  indted 
uyl  haffue  dermed  att  skaffe,  att  fru  Ellen  bør  ded  att 
gørre  Offendtlig,  som  ^)  dog  gør  y  andre  mader.  Vale. 
Aff  køben:  Slott  den  7  No:  Anno  1644. 

Christian 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  Tommissøn  till 
hånde. 


^)  Vedlagt  findes  en  Kopi  af  Otte  Marsvins  Erklæring,  dat. 
Christianshavn  6.  Novbr.  1644.  Han  udtaler  heri,  at  da 
Kongen  ved  to  Breve,  som  den  foregaaende  Dag  vare  le- 
verede ham  af  to  Kancelliherremænd,  havde  forlangt  hans 
Tilkjendegivelse  af,  om  han  vilde  befatte  sig  med  Kirstine 
Munks  Sag,  saa  er  det  hans  Beslutning  aldeles  intet  at  ville 
have  med  den  Sag  at  gjøre,  ligesom  han  heller  aldrig  tidligere 
har  haft  det  i  Sinde 

')  Det  kan  bemærkes,  at  den  kejserlige  Gesandt  Plettenberg 
under  19.  Novbr.  (n.  St.)  skrev  til  Grev  Trautmannsdorf,  at 
Christian  IV  havde  besluttet  at  „forny"  Processen  mod  Kir- 
stine Munk  (Allens  Papirer  paa  Kgl.  Bibi.  Nr.  10;.  Jørgen 
Brahe  omtaler  i  sin  Dagbog,  at  han  28.  Novbr.  sammen  med 
Henning  Valkendorf  forrettede  et  Ærinde  hos  Ellen  Marsvin 
(Vedel  Simonsen,  Jørgen  Brahes  Levnetsbeskrivelse  S  79). 
Jvfr.  Smith,  Grevinde  Ulfeldts  Historie  1,  128.  li. 

*)  Her  mangler  Ordet:  hun. 


534  1644. 

460.  12.  Novbr.  1644. 
Til  Christen  Thomesen  Sehested  (?). 

I  Anledning  af  General  Baudissins  Samtaler  med  Peder  Vibe 
skal  der  tænkes  paa,  hvem  der  kan  sendes  til  Polen.  —  Geh.  Ark. 

Du  haffuer  herhuoss  at  Eniphange,  huiis  som  general 
Baudessen  haffuer  discureriit  med  Peter  wiibe,  som  synis 
at  haffue  gode  fundamental),  Och  uyl  dermed  y  tyde 
begindis,  om  dedsamme  skal  settis  y  werck,  Och  tenckis 
pa  Den  Person,  som  sliigdt  kan  Negotiere  y  ded  Polnske 
hofF  och  paa  Riixdagen,  om  behofF  gørris  ^).  Vale.  Pa 
køben:  Slott  den   12  No:  Anno  1644. 

Christian. 

461.  13.  Novbr.  1644. 
Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Rigsraaderne  skulle  hver  for  sig  paa  en  Seddel  gjere  Forslag 
om,  hvem  de  anse  for  dygtige  til  at  optages  i  Raadet.  — 
Geh.  Ark. 

Ded  er  dig  uel  Inted  vndfallen,  huad  leg  talede  med 
dig  Om    nogle    forstandige   folck  at  Neffne,   som   man    kan 


')  Kongen  sigter  sandsynligvis  til,  at  Kongen  af  Polen  igi'ennem 
General  Baudissin  havde  stillet  ham  en  Undsætning  paa  5000 
zaporogiske  Kosakker  i  Udsigt,  hvis  Kejseren  vilde  støtte 
denne  Plan  og  selv  foretage  en  Diversion  mod  Pommern 
(Fridericia,  Danm.  j^dre  polit.  Hist.  II,  383  f.). 

')  Der  blev  dog  ikke  afsendt  nogen  ny  Gesandt  til  Polen,  men 
Dionysius  v.  Pudewils,  der  i  Septbr.  havde  været  sendt  dertil 
(Kreditiv  af  5.  Septbr.),  fik  28.  Novbr.  et  nyt  Kreditiv  til 
Gerhard  v.  Donhoff  om,  at  han  før  sin  Bortrejse  endnu  skulde 
udføre  nogle  Sager  (Ausland.  Reg.).  Samme  Dag  skrev  Chri- 
stian IV  til  Kongen  af  Polen,  takkede  ham  for,  hvad  han 
havde  ladet  fremføre  ved  sin  Kammerherre  og  Oberst  Bau- 
dissin, og  bad  ham,  da  han  selv  nu  tænkte  paa  noget  stort, 
om  at  formaa  Baudissin  til  at  støtte  sig  (Latina).  Jvfr.  ovfr. 
S.  433.  435.  522  f.  og  Brevet  Nr.  473. 


1644.  535 

sette  y  Radiit,  Tii  leg  kender  Ingen  y  landit  uyder.  End 
at  leg  hafiuer  siiett  dem,  Huorlbr  Riigens  Raad,  Euhuer 
a  pardt,  skall  tegne  nogle  personer  pa  En  Seddell,  huem 
der  meriterer  at  uerre  Riigens  Raad,  Epther  den'),  hånd 
mig  Suoren  haffuer,  Och  mig  samme  Seddel  forsegliid 
lade  tiilhande  komme.  Naar  leg  nu  seer  derris  Naffn, 
som  der  formenis  at  uere  capnhile  tyl  den  forframmelse, 
da  uyl  leg  nocksam  Errindre  mig  om  derris  personer  och 
qualitet,  Saat  ded  inted  skall  uare  lenge.  at  leg  mig  uyl 
Erklere,  huem  ded  skall  uerre  -). 

Vale.     Aff  Rossenborg  den   18  No:  Anno  1644, 

Christian. 

Udskrift:     Chanseleren    H:    Christian    tommissen    till 
hånde. 


462.  17.  Novbr.  1644. 

Til  Rigsraadet. 

Kongen  ønsker,   at   der  skal  paalægges  en  Accise  paa  01  og 
Vin.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  Riigens  Rad  Er  bekendt,  huor  hel  Slet  ded 
Er  med  kronens  yndkomst  bestiildt.  Saat  der  uyl  ytid 
radis  bod  pa,  huorpa  best  kan  gørris  begindelse  pa,  nar 
der  giiffuis  ygennom  bencken  ziisse  aff  01  och  wiin. 
Dentyd  leg  lod  mig  offuertale,  at  tystøllit  bleff  forbøden  '^) 
da  bleff  der  inted  talit  om  nogen  persons  forskånelse. 
Och  loffuede  Riigens  Rad  mig  sammetyd  uden  Nogen 
exeption,  at  dedsamme  forbud  skulle  uerre  kronen  uden 
skade  y  alle  made,  Huorfor  leg  formener,  at  Riigens  Raad 
pa  samme  ziisse  och  andiit,  som  mueligdt  Er  at  inuentere 
pa   den   hollendtske    maner.    Bør    at   dirigere  werckit,    at 


')  Her  mangler  Ordet:  Ed. 
')  Jvfr.  Brevene  Nr.  468  og  471. 

5)  Ved    Forordningen    af    16.   Febr.    1621,    se  Brevene    1632—35 
S.  387. 


536  1644. 

kronen  Nogenlunde   bliiffue   wecl  y  disse  besuerlige    tyder. 
Valete.     Aff  køben:  Slot  den   17  Nouem:  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Rad  til  hånde,  Som 
ued  handen  Er. 

4<»3.  20.  Novbr.  1644. 

Til  Rigsraadet. 

Det  skal  overveje  Maaden,  hvorpaa  Skatter  kunne  paalægges 
i  de  Dele  af  Landet,  som  ikke  ere  i  Fjendens  Magt.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  ny  pa  vndersk[e]dtlige  tyder  haffuer  taliit  med 
Riigens  Raad  Om  denne  itziige  tiilstand,  At  Eptherdi 
denne  gans  wformodtlige  kriig  Er  kommen  os  pa  baissen. 
Som  al  werden  bekendt  Er,  Att  dy  gode  herrer  derfor 
uylle  y  tyde  tencke  pa  ty  enlige  middel,  som  denne  tiidtz 
tilstand  vdkreffuer,  y  betrachting  at  worris  och  Riiger 
och  landis  conseruation,  Nest  gud  y  himmelens  Nådige 
Bystand,  består  derudi,  Att  der  tenckis  pa  y  tyde,  huor- 
ledis  man  kan  faa  Penge  tiil  at  Erholde  kriigen  med  tyl 
landtz  och  wandtz.  Huorfor  Riigens  Raad  Nu  skal  lade 
oss  forstå  derris  Endelige  Mening  och  betenckende,  Huor- 
ledis  contrihutionen  ,y  dy  kuarther,  som  Endnu  holden  Er, 
kan  anstiillis.  Att  densamme  kan  strecke  tyl  den  wdgiifft, 
Som  Ingen  forhaling  eller  lang  Omgang  kan  tolle.  Be- 
fahlendis  Eder  samdt  och  y  seer  den  Allerhøiiestis  be- 
skermelse.     Aff  køben:    Slott   den   20   Nouem:  Anno    1644, 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Rad,  som  wed  handen 
Er,  til  bande. 

464.  23.  Novbr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  Forsendelsen  af  et  Brev  til  Tage  Thott  og  Knud  Ulfeldt. 
—  Afskr.  i  Kgl.  Bibi,  Kaliske  Saml,  4.,  438. 


1644.  537 

Deel  bieff  tyl  H:  tage  tott  och  Com:  wlfeltlt,  ded 
bliift'uer  terdig  y  affteii,  liuilcket  du  syden  kandt  sende  fordt 
med  En  wiis  Person  ').  Vale.  Køben:  Slott  den  23  No- 
uem:  Anno   1G44. 

Christian. 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  bande. 


465.  3.  Decbr.  1644. 

Til  Korfits  Ulfeldt. 

Slotsfogeden  paa  Kjobenhavns  Slot  skal  fore  den  franske 
Gesandt  bag  op  i  Slotskirken  til  den  latinske  Prædiken,  som  han 
har  ønsket  at  overvære.  —  Afskr.  i  Kyl.  Bibi.,  Kallake  Saml., 
4.,  438. 

ieg  haffuer  aff  dyn  skriiffuelse  forstanden ,  at  den 
fransøsiiske  Gesandter  begerer  at  komme  herop  til  den 
latynske  Predyken,  huorfor  Slodtz  fogeden-)  skal  faa  be- 
faling at  føre  hannem  bagop  y  kyrcken,  Gud  giiffue, 
huorledis  band  nyl  komme  dii  høiie  trapper  op.  Musi- 
kandterne  Er  befahliit  Marskalcken -^j  at  lade  tiilsiige  y 
afften ,  dii  skall  warre  pa  y  kyrcken  y  morgen  *).  Vale. 
Aff  køben:  Slott  den  3  Decem:  Anno   1644. 

Christian 
Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  til  bande. 


')  Det  omhandlede  Brev  af  23.  Novbr.  gik  ud  paa,  at  Tage 
Thott  og  Knud  Ulfeldt  strax  skulde  sætte  de  omkring  Malmø 
liggende  Herreder  i  Kontribution,  saa  højt  ske  kunde ;  ingen, 
hverken  Kronens,  Adelens  eller  Gejstlighedens  Tjenere,  skulde 
skaanes  (Skaanske  Tegn.  VII,  60). 

■■')  Joachim  Waldburger.  se  ovfr.  S.  16. 

=*)  Knud  Jakobsen  Ulfeldt. 

^)  Den  4.  Decbr.  var  en  Onsdag.  Jvfr.  for  øvrigt  Brevene  Nr.  466 
og  472. 


538  1644. 

466.  'i-  Decbr.  1644. 
Til  Korfits  Ulfeldt. 

Da  Slotsfogeden  paa  Kjøbenhavns  Slot  ikke  har  været  til  at 
finde,  maa  den  franske  Gesandts  Overværen  af  den  latinske  Præ- 
diken opsættes  i  otte  Dage.  — •  Geh.  Ark. 

Silden  leg  skreff  dig  til,  att  den  fransøssiske  ge- 
sandter kunde  komme  op  til  Preddycken,  da  haffde  leg 
bud  Epther  fogden  Pa  Slottit  och  uylle  befahle  hannem 
ded,  som  du  Skrefft  om,  att  hånd  skulle  gørre.  Mens  hånd 
Er  Ingenstedtz  att  fynde,  saat  ded  faar  at  haffue  En  an- 
stand med  samme  Predicken  att  høre  Indtil  y  morgen 
Otte  dage  ').      Vale. 

Aff  køben:  Slott  den  3  Decem:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  til  hånde. 

467.  7.  Deebr.  1644. 
Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Han  skal  tale  med  Biskop  Jesper  Brochmann  om,  at  de  dyg- 
tigste Pi'æster  i  Sjællands  Stift  skulle  prædike  for  Kongen  under 
Hofpræ-dikantens  Upasselighed.  Kongen  har  selv  gjort  en  For- 
tegnelse over  de  dygtigste  i  7\n.    -    Geh.  Ark. 

leg  haffuer  tydt  hafft  y  sy[n]de  at  tale  med  dig.  At 
du  skulle  befahle  Bysskoppen  her  sammestedtz.  at  hånd 
skulle  giiff'ue  mig  En  designafion  pa  di'  prester  y  hans 
Stiicht,  som  haffuer  dy  beste  gaffuer  tyl  at  predycke.  Och 
dog  altyd  glemdt  ded,  Huorfor  du  Nu  skaldt  om  sanime 
leiilighed  tale  med  Bisspen,  Saat  man  Nu,  Imidlertyd 
hoffprédikandten  -)  Er  Ilde  tiil  Paas,  kunde  høre  dy  for- 
nemste Om  søndagen  Och  om  fredagen. 

Dy  wylliste   y   fyn    haffuer  leg  optegnit,  Saat  leg  ued 


')  Jvfr.  Brevet  Nr.  472. 
')  Dr.  Jakob  Madsen. 


1644.  539 

vndersked  pa  dem.     Valc.     Køben:  Slott  den  7  Decenibris 
Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:  CLanseleien  H:  Christian  tonimissen  til 
hando. 

468.  8.  Decbr.  1(144. 

Til  Christen  Thomeseu  Sehested. 

Kongen  sender  ham  den  Ed,  som  de  nye  Rigsraader  skulle 
aflægge,  og  betaler  ham  at  tilkjendegive  sin  Mening  om  den.  En 
Afskrift  af  den  skal  tilstilles  hver  af  de  nye  Rigsraader  til  Gjenuem- 
læsning,  førend  han  stedes  til  dens  Aflæggelse.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  leg  haffuer  y  siinde,  Om  gud  wiil,  med  ded 
første  at  forstercke  Raadit  ^),  da  haffuer  leg  fattiit  Eeden, 
som  dy  skal  gørre,  som  herhuos  fyndis,  til  den  Ende  at 
du  deraff  skaldt  tage  En  copie  Och  mig  dyn  mening  derom 
lade  uyde,  Om  densamme,  Iiistitien  at  fordtsette,  Icke 
nogiit  kunde  forbedris.  Och  paded  dy  gadt  folck,  som  nu 
y  Radiit  tagis,  dyste  bedre  samme  Eed  kan  Errindre  Och 
siig  indted  Indbylde,  at  man  dennom  Mere  End  dy  forrige 
impossibilia  wylle  anmode,  Da  skall  huer  a  part  tilstillis 
En  Copie  aff  Eden,  Som  hånd  kan  lesse ,  førend  den- 
samme hannem  bliiffuer  forreholdt.  Vale.  Køben:  Slott 
den  8  Decem:  Anno  1644. 

Christian. 

Aller  -)  Nådigste  Herre  och  konning,  Eptherdi  E:  k:  M: 
Nådigst  mig  N:  haffuer  tilbetroet  at  uerre  E:  k:  M:  och 
Riigens  Rad,  da  loffuer  och  tilsiiger  ieg  E:  k:  M:  sand 
huldskab,    troskab    och    lydachtighed.      Worris    Christelige 


*)  Jvfr.  ovfr."  S.  534  f  og  Brevet  Nr.  471. 

^)  Dette  findes  paa  et  indlagt  Blad.  Muligvis  have  Kanslerens 
Bemærkninger  givet  Anledning  til  Forandringer  i  Kongens 
Udkast,  hvilke  have  ført  til  den  endelige  Aftattelse  af  Eden, 
som  findes  under  Nr.  469.  En  ældre  Rigsraadsed  fra  1596  er 
trykt  hos  Erslev,  Aktstykker  til  Rigsraadets  og  Stændermødernes 
Historie  i  Krist.  IV 's  Tid  I,  78  f. 


540  1644. 

Religion,  som  Nu  y  disse  Riiger  och  lande,  gud  uerre 
loffuit,  Er  y  suang,  wiil  ieg  aff  al  macht  och  formue 
hielppe  at  fordedige  for  dennom,  som  derudi  søger  nogen 
forandring  at  gørre.  Wdi  dy  sager,  mig  forrekommer  at 
dømme  y,  ded  uerre  sig  lyif,  Ehre,  godtz  eller  penge  an- 
gaendis,  wiil  ieg  dømme  retferdeligen  Och  inted  anse  wiild 
eller  venskab,  frendskab,  fyndskab,  haad,  affuind  eller 
Niid,  Mens  hiielppe  sauel  den  fattige  som  den  Riige  Och 
den  Riige  som  den  fattige  tiil  Rette. 

Ieg  uyl  ingen  Radføre  y  Nogen  Sag,  som  leg  skal 
dømme  y,  Ickeheller  Åbenbare  nogen ,  huad  myne  med- 
brødris  Votum  weriit  hafFuer,  Endten  sagen  haffuer  uerrit 
aff  Stor  eller  lyden  importans. 

OfFuer  E:  k:  M:  Mandater  och  forordninger  uyl  ieg 
holde,  At  dy  Icke  allene  Eptherkommis  y  ded  lehn,  som 
E:  k:  M:  mig  Nådigst  med  forlend  haffuer,  Mens  ochsa  y 
dy  omliggende  Pladtze.  som  derudi  findis,  Och  lade  sauel 
dy  Ny  som  dy  gamle  til  huermandtz  vnderretning  huerdt 
Aar  nogle  gange  lesse  aff  Predyckestolen.  Aidt  ded,  leg 
hører,  lesser  eller  Erfahrer,  som  nogit  pa  siig  haffuer, 
ded  uyl  leg  yngen  åbenbare,  mens  tage  ded  med  mig  y 
myn  graff  Och  mig  y  aldt  andiit,  som  ded  En  Erlig  mand 
och  E:  k:  M:  Raad  Egner,  Bør  och  well  anstår  (I).  Sa  sandt 
hiielppe  mig  gud  y  hemmelen  her  tymelig  och  hiisset  y  al 
Euighed,  Amen. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  till 
hånde. 


469.  Omtr.  8.  Decbr.  1644'). 

Eden,  som  de  nye  Eigsraader  skulle  aflægge.  —  Geh.  Ark. 
Allernådigste  herre    och    kon:,  Eptherdi  E:  k:  M:    mig 


')  Den    udaterede  Ed   staar  sikkert  i  Forbindelse   med  Kongens 
Udkast  af  8.  Decbr.,  se  ovfr.  S.  539. 


1644.  541 

N:  N:  nådigst  haffiier  tilbetroet  at  uerre  E:  k:  M:  och 
Riigens  Rad.  da  loffuer  och  tilsiger  leg  E:  k:  M:  sand 
huldskab,  troskab  och  lydachtighed.  Al  skade  och  forderf 
uyl  ieg  af  myn  yderste  formue  och  macht  affuerge,  Der- 
ymod  uyl  leg  med  yderste  fiiid  forfremme  aldt  ded,  E:  k: 
M:  och  dessen  Riiger  och  land  kan  komme  til  Reputation, 
gafn  och  heste.  Worris  Christelige  Religion,  som  nu  udi 
disse  Riiger  och  lande,  Gud  uerre  Ehrit,  Er  y  suang,  wiil 
leg  af  al  macht  och  formue  hiielppe  at  befohdere  for  dem, 
som  derudi  søger  nogen  forandring  at  gørre  Vdi  de 
sager,  mig  forrekommer  at  dømme  y,  ded  uerre  sig  liiff. 
Ehre,  godtz  eller  penge  angaendis,  uyl  ieg  dømme  Ret- 
ferdeligen  Och  indted  anse  wyld  eller  wenskab,  frendskaft, 
fiindskab,  haad,  affuind  eller  Niid,  Mens  hielppe  sa  uel 
den  fattige  som  den  Riige  och  den  Riige  som  den  fattige 
tiil  Rette. 

Ieg  uil  ingen  Radføre  y  nogen  sag,  som  ieg  wed,  ieg 
skal  dømme  y,  Ickeheller  åbenbare  nogen,  huad  myne 
medbrødris  Votum  verrit  haffuer,  Endten  sagen  var  aff 
stor  eller  lyden  Importatis. 

Ieg  uyl  och  Indted  sette  myn  hånd  vnder  ded.  Om 
huilckit  mit  Votum  tilforn  haffuer  uerrit  anderledis.  Offuer 
E:  k:  M:  Mandater  och  forordninger  wiil  ieg  holde,  at  de 
Eptherkommis,  Icke  allene  y  myt  Eiigit  Lehn,  Som  E:  k: 
M:  mig  Nådigst  med  foriendt  haffuer.  Mens  ochsa  haffue 
Indseend,  huorledis  dy  udi  den  prouinsie ,  leg  y  boer, 
holdis  och  Ohserueris,  Och  derom  først  lensmendene,  huor 
Eptherladenhed  fyndis,  påminde ,  Och  om  ded  da  Icke 
hielpper,  da  sadandt  pa  tillbørlige  steder  at  giiffue  til- 
kende. Aidt  ded  ieg  hører,  lesser  Eller  Erfahrer,  som 
bør  at  holdis  hiiemmeligdt,  ded  uyl  leg  Ingen  Åbenbare, 
mens  tage  ded  med  mig  y  myn  graff,  Och  mig  y  aldt 
andit,  som  ded  En  Erlig  Mand  och  E:  k:  M:  Raad  uel 
anstår  och  Egner,  forholde.  Saa  sandt  hielppe  mig  Gud  her 
tyraelig  och  hiissit  y  al  Enighed. 

Paaskritt:  Heraff  skall  leggiss  En  Copia  y  Chanseliit 
suh  titulo,  att  den  Er  Epther  myn  Eigen  hånd. 


542  1644. 

470.  9.  Decbr.  1644. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Han  skal  meddele  Kongen,  hvad  Pros  Mund  har  givet  i  Afgift 
af  Island.  —  Afslcr.  i  Kgl    Bibi.,  Kaliske  Saml.,  4.,  438. 

Epthersom  dig  bekendt  Er,  at  Pross  Mund,  som  haffde 
Issland,  Er  død^),  och  der  kommer  uden  thuiffuel  snardt 
En  anden,  som  samme  Land  ygen  begerer,  da  Eptherdj 
her  fyndis  En,  som  begerer  at  beseille  Landet  pa  den 
Maner,  som  ieg  ded  for  Nogle  Aar  siiden  beseglede  med 
myne  Egen  Skiib  och  uaare'-),  och  uyl  giiffue  mig  nogle 
hundrede  daler  mere  aff  landiit,  som  leg  nu  haffuer 
deraff,  huorfor  du  skaldt  lade  mig  uyde,  huad  Pross  mund 
gaff  deraff  om  Aarit^).  Vale.  Rossenborg  den  9  Decent: 
Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiil  hånde. 

471.  Kl.  Dcclir.  1044. 
Til  Christeu  Thoineseu  Sehested. 

Knnd  Ulfeldt,    Iver  \ind,    Jørgen  Brahe   og  Frederik  Reedtz 
skulle  den  følgende  Dag  aflægge  Ed  som  Kigsraader.  —  Gch.  Ark. 


*)  Pros  Mund  var  falden  i  Søslaget  13.  Oktbr.  Han  var  bleven 
forlenet  med  Island  ved  Lensbrev  af  25.  Oktbr.  1633  (Ketil- 
son,  Forordninger,  som  til  Island  ere  udgivne  II,  370  fl'.). 

^)  Det  islandske  Kompagni,  som  var  blevet  oprettet  1602,  havde 
faaet  sine  Privilegier  stadfæstede  1G34,  men  det  synes  omtrent 
1640  at  have  været  sin  Opløsning  nær,  hvorfor  Kongen  maaske 
paa  denne  Tid  selv  har  ladet  Laudet  besejle  (jvfr.  Historisk 
Tidsskrift  3.  R.  I,  231). 

^)  Pros  Munds  aarlige  Afgift  af  Island  var  i  Følge  hans  Lens- 
brev  af  25.  Oktbr.  1633  3200  Rdl.   af  den  visse  Indtægt  (Ke- 

*  tilson,  anf.  Skr.  II,  370;  jvfr.  Danske  Saml  VI,  339).  Der 
kom    imidlertid    ikke    nogen    ny    Lensmand    paa   Island,    idet 


1644.  543 

Eptherdi  her  Er  nu  fiire  tilstede  aff  dem,  som  leg 
achter  at  tage  y  Radiit '),  Nemblig  kiuid  wlfeldt  lacobsøu, 
Iffuer  wiind"),  H:  lørgen  Bråde  och  H:  frederich  Redtz, 
Och  leg  thuiffler  inted,  at  du  lo  hafFuer  Eden  ferdig,  som 
dy  kan  lesse.  førend  dii  den  aflegger 'O,  Daa  formener  leg, 
att  dysamme  Eeden  skulle  gørre  y  Morgen  Epther  Pre- 
dycken  y  Myn  Stue  ■•). 

Vale.     Aff  køben:  Slot  den   10  De:  Anno   1644 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  til 
bande. 


472.  10.  Decbr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Den  franske  Gesandt  skal  deu  følgende  Dag  føres  til  Prædiken 
paa  Slottet  og  have  Plads  i  Kongens  Stol.  —  Afskr.  i  Kgl.  Bibi., 
Kaliske  Saml,  4,  438. 

Den  fransøssiske  Gesandter  betreffende,  da  Er  ded 
befahlit  slodtzfogeden,  at  hånd  skal  gaa  neder  tyl  hannem 
och    føre    hannem    y   myn   Stoll   y   Morgen,    huortill   band 


Jens  Sørensen.  Borger  i  Kjebenhavn,  13.  Januar  1645  fik  Be- 
stalling som  Foged  paa  Island,  saaledes  at  lian  skulde  gi'øre 
Regnskab  for  al  Indtægt  mod  en  Lønning  af  100  Rdl.  om 
Aaret  (Ketilson.  anf.  Skr.  II,  440  ff.). 

')  Sammen  med  de  nævnte  blev  ogsaa  Niels  Trolle  udnævnt  til 
Rigsraad  (Slange  S  1383,  der  med  Urette  henfører  Udnæv- 
nelsen til  1645). 

^)  Knud  Ulfeldt  og  Iver  Vind  gik  i  Anledning  af  Udnævnelsen 
kort  efter  af  fra  deres  Stillinger  henholdsvis  som  Hofmarskalk 
og  som  øverste  Sekretær  i  Kancelliet  (Grundtvig,  Meddelelser 
fra  Rentekammerarch.  1872  S.  125  f'.). 

3j  Jvfr.  ovfr.  S.  53i)  f. 

*)  Baade  Iver  Vind  og  Jørgen  Brahe  nævne  ogsaa  i  deres 
Levnetsoptegnelser,  at  de  aflagde  Eden  11.  Decbr. ;  den  sidste 
omtaler  den  skete  Forandring  med  Eden  (Danske  Saml.  IV, 
10  f.   Vedel  Simonsen,  Jørgen  Brahes  Levnetsbeskrivelse  S.  79). 


544  1644. 

skal  faa  Nøggelen  ').  Skall  hånd  Nu  hendte  hannem  aff 
dyt  lossemendte,  da  kandtu  lade  hannem  ded  wiide.  Vale. 
Køben:  Slott  den  10  De:  Aiino  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riiffens  Hoffmeister  till  hånde. 


473.  16.  Decbr.  1044. 

Til  Korfifs  Ulfeldt. 

Om  Instruxen  for  Dionypius  v.  Pudewils.  hvorefter  han  skal 
søge  at  formaa  Kongen  af  Polen  og  de  polske  Stænder  til  at 
gjere  Indfald  i  Lifland.  —  A/skr.  i  Kgl.  BiJd.,  Kallske  Saml.,  4.,  driS. 

Den  tydske  Chanseler  uar  huos  mig,  førend  leg  drog 
fra  køben: ,  Och  leste  mig  Podeuils  -)  Instruction  '■'')  for, 
som  hånd  skulle  haffue  pa  Riixdagen  y  Pohlen  til 
kon:  och  Stenderne ,  huorudj  ieg  Erindrer  dem.  att  dy 
ingen  Stylstand  med  Suensken  uylle  indgå,  den  tyd  den 
bleff  slutyt,  førend  leg  derudj  med  bleff  begreben  *).  Der 
nu  den  samme  war  lest,  da  kam  Chanseleren  H:  Christian 
tommessøn  ind  y  stuen,  huorfor  Chanseler  Reuendtlau 
den  samme  Igen  motte  beginde.  Der  hånd  nu  kam  tiil 
den  Punct.  da  befohll  ieg  Chanseler  tomissen  at  giiftue  god 
acht  pa  den  samme,  huorfor  ieg  nu  haffuer  wyldt  lade 
dig  sliigdt  forstå,  pa  ded  sliigdt  inted  slagis  y  weirit-'), 
l'ii  om  ded  behager  den  Allerhøiieste,  at  Polacken  for 
Aluor  taster  Suensken  an  y  lyffland,    och   uy    gør    ded,    uy 


')  Jvfr.  Brevene  Nr.  465  og  466 

')  Efter  Laugebeks  Åfskr.    (i  Geh.  Ark.),    medens    den    ellers    i 

Texten  fulgte  har:   Podoculs. 
^)  Pudewils's  Instrux  er  af  l-i.  Decbr.    (Fridericia,   Danm.    ydre 

polit.  Hist.  II,  384). 
■')  Talen  er  vel  ikke  om  Stilstanden  i  Stnmsdorf  1G35,  i  hvilken 

Danmark  ikke  nævnes,  men  om  den  i  Altmark  l()"Ji(. 
*)  Efter  Langebeks  Afskr.,    medens  den   ellers  i   Texten    fulgte 

har:  wint. 


1644.  545 

kan  afstedkomme,  da  for  Piibeu  well  En  anden  lye.    Vale. 
Frede:  den  16  Bee:  Anno  1644. 

Christian, 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tyl  hånde. 

474.  19.  Decbr.  1G44. 

Til  Rigsraadet. 

Kongen  er  ikke  tilbøjelig  til  at  gaa  ind  paa  nogen  Instrux 
for  Kommissærerne  ved  Fredsmødet,  der  giver  dem  Lov  til  at 
slutte  Freden  paa  de  Vilkaar,  som  kunne  opnaas,  førend  han 
kjender  Eesultatet  af  Forhandlingerne  med  Polen.  —  Geh.  Ark. 

Epthersom  uy  Nådigst  aff  Riigens  Radtz  Votis  haffuer 
forstanden,  derris  vnderdanige  Erklering  at  uerre,  At  man 
skulle  paa  forrestaende  fridtz  tractater  Acceptere  friidden, 
saledis  som  man  den  kunde  Erlange ,  Och  uy  derudi 
Nådigst  consenterit  haffuer,  Dog  saa  at  samme  Punct 
indted  Indføris  y  den  Instruction,  som  uorris  commissarier 
medgiiffuis,  Mens  y  En  Byinstruction,  som  bliiffuer  tylbage. 
Da  Eptherdi  ded  os  heel  betenckeligdt  den  Bjinstrucfion 
att  vnderskriiffue,  førend  uy  Erfahrer.  huad  Resolution 
uorris  gesandter  Erlanger  pa  Riixdagen  Huos  H:  ker: 
konningen  y  Pohlen  och  Stenderne  sammestedtz, 

Huorfor  oss  siinis  Radeligdt  at  uerre,  At  man  seer, 
huorledis  man  med  god  lemppe  kunde  bringe  den  pro- 
longationem  terminj  pa  banen  Igen,  som  den  fransøssiske 
gesandter  holdt  an  Om,  och  uy  den  vdslog. 

Tii  uy  seer  Inted,  huorledis  wy  kunde  salua  Reputa- 
tione  forbynde  oss  tilded,  som  kunde  faalde  anderledis, 
saat  posteriteten  med  al  byllighed  kunde  ludicere  hel 
Selssam  bade  om  her  och  knecht.  Huad  nu  herudi  sker 
eller  tracteris  skall,  derpå  uyl  tenckis  y  tyde.  Befahlendis 
Eder  hermed  samdt  och  y  seer  den  AUerhøiiestis  besker- 
melsse  ^). 

Aff  frederigsborrig  den   19  Decem:  Anno   1644. 


')  Fredsmødet   skulde   efter   den    oprindelige  Bestemmelse  have 
været  aabnet  15.  Decbr.,    men  blev  allerede  ved  en  Aftale  af 

35 


546  1644. 

Udskrift:      Daiimarckis    Riigis    Raad    Samdtligen    tiil 
hånde. 


475.  21.  Decbr.  1644. 

Til  Christen  Thomesen  Sehested. 

Han  skal  skaffe  Oplysninger  om,  hvor  vidt  den  Person,  der 
er  kaldet  til  Helliggejstes  Sogn  i  Kjøbenhavn,  har  lovet  Slots- 
prædikantens  Søster  Ægteskab.  —  Geh.  Ark. 

Huad  Slodtzpredikandten  ^)  heer  supUcando  haffuer 
Søgdt  huos  mig,  ded  haffuer  du  aff  herhusføiiede  zeddel 
at  Erfahre,  Och  Eptherdi  mig  om  samme  leiilighed  inted 
beuyst  Er,  Om  samme  person,  som  Nu  tiil  kappellan  y 
hellig  geiistis  Sogen  kalliit  Er'-),  haffuer  loffuit  denne  Slodtz- 
predikandtis  Søster,  som  haffde  den  forrige  kappellan  samme- 
stedtz,  Echteskab,  daa  skaldtu  dig  om  samme  leiilighed 
Erkundige,  paded  ingen  aff  dem  skeer  for  Neer.  Vale. 
Frederigsborg  den  21  Dccem:  Anno   1644. 

Christian. 

Udskrift:  Chanseleren  H:  Christian  tommissen  tiil 
haude. 


9.  Novbr.  udsat  til  2.  Januar  1645,  og  ved  en  ny  Overenskomst 
af  13  Decbr.  til  15.  Januar  (Geh.  Ark.,  Latina).  Tilsidst  blev 
det  berammet  til  8.  Febr.  Jvfr.  Fridericia,  anf.  Skr.  II,  446  f..  og 
Brevene  Nr.  476  og  480.  Instruxen  for  Kommissærerne  ud- 
stedtes først  13.  Januar  1645;  en  Biinstrux  kjendes  ikke  (Fride- 
ricia, anf.  Skr.  II,  451  f ). 

')  M.  Johan  Damianus,  Slotspræst  1643  —  51  (Personalhist.  Tidsskr. 
IV,  57  og  de  der  cit.  Steder). 

^)  Jørgen  Povlsen  Kolding  skal  være  bleven  ordineret  som 
Kapellan  ved  Helliggejstes  Kirke  30.  Marts  1644  (Wiberg, 
Alm.  dansk  Præstehistorie  IL  148^;  men  Rigtigheden  af  dette 
Datum  turde  være  mer  end  tvivlsom,  da  hans  Navn  ikke 
findes  i  Listen  i  Ny  kirkehist.  Saml.  I,  509.  Hans  Forgænger' 
M.  Jesper  Hansen  døde  1644  (Wiberg,  anf.  St.). 


1644.  547 

476.  23.  Decbr.  1644. 
'    Til  Rigsraadet. 

Kongen  fastholder  Ønsket  om  at  faa  Tiden  for  Fredsmødets 
Begyndelse  udsat.  —  Geh.  Ark. 

Eptherdi  wii  haffuer  aff  Riigens  Radtz  suar  pa  worris 
Syste  skrifuelse  forstanden,  Derris  vnderdanige  mening  at 
Qerre,  At  den  prolongatio  terminj  skulle  falde  dii  Hol- 
landtske  abgesandter  besuerlig.  Huorpa  uy  Riigens  Raad 
inted  forholder,  at  uy  thuiftler  Indted,  att  dy  lo  gerne 
skal  Indgå  samme  prolomjation,  Huorfor  uy  for  beuyste 
årsag  skiild  bliiffuer  y  worris  forrige  mening  ^).  Befalendis 
dem  hermed  samdt  och  y  seer  den  Allerhøiiestis  besker- 
melse.     Aff  frederigsborg  den  23  Deccm:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:  Danmarckis  Riigis  Raad  Samdtligen  til 
hånde. 

477.  2:{.  Decbr.  1644. 
Til  Korflts  Ulfeldt. 

Om  et  hos  Karl  v.  Mander  bestilt  Maleri,  om  nogle  Fyrre- 
træer, om  Heste  fra  Island  samt  om  noget  Vand,  der  skal  sendes 
til  Kongen.  —  Afshr   i  Kyl    Bibi.,  Kallske  Saml,  4.,  439. 

Epthersom  leg  haffuer  befahlit  Carll  von  Manderen 
att  gørre  Ett  Modell  aff  Christi  Nedertagelse  aff  korsset, 
huortil  hånd  haffuer  begeret  lengden  och  bredden  aff 
Pladtzen  som  ded  skall  staa,  daa  skaldt  du  lade  hannem 
forstå,  at  samme  stycke  skall  uerre  3V2  allen  høiit  och 
2V2  allen  Bredt,  och  paded  ieg  indted  forlenge  bliiffuer 
opholdt  dermed,  da  skal  hånd  lade  mig  uyde,  naar  ieg 
samme  Stycke  kan  bekomme,    och   huad   hånd    derfor   be- 


»)  Jvfr.  ovfr.  S.  545  f. 

35* 


548  1644. 

gerer,  alclenstund  ieg  samme  Hystorie  letteligen  kan  be- 
komme pa  liuilcken  Catholickis  Pladtz  ieg  uil  sende 
bud  Epther  sådan  Ett  støcke.  SaframcTt  hånd  haffuer  Mo- 
dellen aff  samme  stycke  ferdig,  daa  skaldtu  sende  mig  den. 

Och  Eptherdi  leg  behøffuer  her  pa  Steden  thuende 
fyrretreer  aff  21  Allen,  daa  skaldtu  lade  mig  uyde,  om 
dy  Erre  pa  holmen  eller  y  køben:  at  bekomme. 

Och  Eptherdj  ded  staar  y  affgangen  Pross  Mundtz 
forleningsbreff.  att  hånd  huer  Ar  skall  skaffe  mig  tuende 
Isslandtske  ganger,  som  Indted  skeed  Er^),  da  Skall  hans 
EptherlefFuerske -)  holdis  derhen,  at  hun  skaffer  mig 
thuende  aff  dem,  som  y  ar  Er  kommen  derfra,  gud  giiffue, 
hun  der  ochsa  haffuer  dem  at  afflade  ■^). 

Der  staar  pa  Rossenborg  y   myt   daglige  kammer  Ett 

stordt   Glaas   med   nogiit   wand,    huoraff    den,    som   Er  in 

laboratorio  ^),    skall  tage  En    flaske   pa  En   halff  Potte   aff 

och    sende    mig    hiid.      Vale.     Aft'   frede:    den    23   Decem: 

Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  tiill  bande. 


478.  24.  Decbr.  1644. 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

Kongen    vil    ikke    betro    Brevets  Overbringer   Stillingen    som 
Overberghauptmand,    førend    han    kjender    ham   bedre.      Sammes 


')  Der  findes  intet  derom  i  Pros  Munds  Lensbrev  af  :^5.  Oktbr. 
1633  (Ketilson.  Forordninger,  som  til  Island  ere  udgivne  II, 
370  ff.) ;  derimod  fik  han  30.  April  1641  Brev  om  at  sende 
Kongen  to  gode  Gangere,  de  mindste,  han  kunde  f'aa  (anf. 
Skr.  II,  434  f.),  men  etter  Brevet  har  Meningen  kun  været  en 
Gang  for  alle. 

'')  Edle  Urne  til  Rønnebæksholm. 

')  Aflade  o:  afgive  (Kaikar,  Ordbog  til  det  ældre  danske  sprog 
I,  21). 

•')  Dr.  Peter  Paynck  eller  vel  snarere  hans  Medhjælper  i  Labora- 
toriet, vistnok  Niels  Jensen  Holst,  som  efter  hins  Død  1645 
blev  Destillerer  (Brock,  Efterr.  om  Rosenborg  I,  55). 


1644.  549 

Plan   om   at  Isegge  Blokhuse  i  Sundet   lader  sig  ikke   udføre.  — 
Afskr.  i  Kgl.  Bibi ,  Eallske  Saml,  4.,  439. 

Denne  Breffuisser  haffuer  ieg  Examinerit  och  be- 
funden, hannem  at  haifue  nogen  wyssenskafft  om  Berg- 
werck,  Mens  at  betroe  hannem  strax  deel,  som  Lyttyckou 
salig  betroet  war,  ded  skeer  indted,  førend  ieg  kender 
hannem  beder.  End  ieg  hannem  Endnu  kender^). 

Om  hånd  kan  probere,  ded  kandt  du  Erfahre  huos  dig 
y  københaffuen,  ty  du  haffuer  aif  ded  Guld  Erdtz,  Och 
huos  kunst  kassper^)  fyndis  En  prohiir  Offuen. 

Dii  blockhus,  som  hånd  giiffuer  for  at  uylle  legge  y 
Sundiit,  dii  formår  Riiget  inted  att  biigge,  megiit  mynder 
att  vnderholde  och  besette,  som  ded  sig  bør,  Tii  uy^)  sa 
ded  y  ar,  huad  gaffuen  uy  haffde  aff  woris  Pramme  ued 
Amager*),  den  tiid  dy  huercken  uaar  besatt  med  folck 
och  munition,  som  dy  burde  att  haffue  uerrit.  Der  uille 
ochsa  tyl  samme  Bolwerck  fem^)  gange  sa  mange  store 
Ancker  och  tou,  End  som  nu  til  den  heele  flode  brugis. 
Naar  wyndteren  kommer  heran,  da  seer  ieg  Indted,  huor 
man  samme  Boluerck  skulle  kunde  bringe  in  saluo,  ty  y 
københaffuens    haffuen    haffde    dy    ingen    Plaadtz,    och    y 


*)  Som  det  fremgaar  af  Ulfeldts  Paaskrift  paa  Brevet  („lyppiin"), 
er  Talen  om  Johan  Christian  Lepine .  der  27.  Decbr.  1644 
antoges  paa  Prøve  i  et  Aar  som  Overberghauptmand  i  Norge 
i  Stedet  for  Hans  Siegfried  v.  Liittichau,  der  var  død  i  Novbr. 
1644.  Denne  foreløbige  Ansættelse  gik  over  til  en  fast,  men 
var  ikke  af  lang  Varighed,  da  han  i  Novbr.  1653  fik  sin  Af- 
sked. (Norske  Rigsregistr.  VIII,  335.  388  f.  373 f.  451  f.  (hvor  han 
nogle  Steder  kaldes  Joh.  Christopher  Lepil).  Slange  S.  1420 
(„Lopin").  Briinnich,  Kongsberg  Selvbergverk  S.  109  ff.  126. 
Saml.  t.  d.  norske  Folks  Sprog  og  Hist.  IV,  466.  V,  708. 
Hjort  og  Krag,  Efterr.  om  Røraas  Ivobberverk  S.  11.  Jvfr. 
Breve  af  14.  Jan.  og  19.  Oktbr.  1645.) 

'■')  Kaspar  Herbach,  se  ovfr.  S.  364. 

')  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.)  har:  ieg. 

*)  Kongen  sigter  sikkert  til  Begivenhederne  10.  August,  da 
Martin  Thijssens  Flaade  passerede  Sundet  og  vexlede  Skud 
med  de  to  ved  Dragør  liggende  Pramme  (Slange  S.  1261). 

*)  Saaledes  Langebeks  Afskr.,  hvorimod  den,  der  ellers  er  fulgt, 
har:  Boluercks  ferre. 


550  1644.  ^ 

Sundet   kan   dy   inted    bliiffue  for  liss.      Vale.     Frede:  den 
24  Decem:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Hoffmeister  til  hånde. 


479.  24.  Decbr.  1644. 

Til  Korfifs  Ulfeldt. 

Han  skal  sammenkalde  alle  de  medicinske  Doktorer  og  be- 
fale dem  at  overveje,  hvad  Kongen  skal  bruge  imod  de  Lidelser, 
han  har  i  sit  Hoved  som  Følge  af  det  Saar,  han  fik  i  Slaget  paa 
Kolberger  Heide.  —  Geh.  Arie. 

Du  skaldt  lade  kalde  for  dig  alle  Doctores  Medicin§ 
bch  dennom  befahle,  at  dy  skal  stycke  hoffuederne  sam- 
men och  consuUere,  Huad  leg  skal  bruge,  at  leg  kan 
bliiffue  Restitucrit  y  myt  hoffuit,  huorudi  ieg  continncrlig 
haffuer  uerrit  besuehrit,  som  leg  aldtid  waar  drucken, 
Silden  den  tyd  miit  Øhre  bleff  slagen  y  sønder,  den  tyd 
dyn  broder  knud  bleff  skamfehrit,  och  Eyler  bleff  død  ^), 
aff  huilckit  Slag  ded  høiier  Øiie  fyck  skade,  att  leg  seer 
indted  dermed,  der  dog  Øiiestenen  ingen  skade  fiick.  Om 
Natter  (!)  kan  leg,  gud  uerre  loffuit,  well  soffue  pa  4  tymers 
tyd,  Och  Naar  leg  daa  Staar  op  Och  bliiffuer  en  tiime 
eller  thu  oppe,  Daa  kan  leg  silden  Soffue  En  tyme  Eller 
thu  Igen.  Om  Epthermiddagen  ued  tre  sleet  indtil  flux 
ud  paa  Afftenen  Er  leg  sa  Søffnig,  at  leg  Neppeligen  kan 
holde   myne  Øiien    aben,    Dog   Naar    leg    setter  mig   lydit 


')  Under  Slaget  paa  Kolberger  Heide  ramte  en  iQendtlig  Kugle 
en  Kanon  paa  Kongens  Skib  Trefoldighed.  Stykkerne  af 
Kuglen  sammen  med  Splinter  fra  Kanonen  saarede  baade 
Kongen,  Ejler  Ulfeldt,  der  dræbtes  paa  Stedet,  og  Hofmar- 
skalken Knud  Ulfeldt,  hvis  Arm  blev  sønderslaaet  og  som 
døde  af  dette  Saar  to  Aar  efter,  3.  Juni  1646  (Bruun,  Slaget 
paa  Kolberger  Heide  S.  79  fi'.). 


1644.  551 

Neder   at   soffue,    da    forgår   ded  mig  udi  Ett  korther  och 
Ringer  ^). 

Vale.     Aff  frederigsborg  den  24  Decem:  Anno  1644, 

Christian. 

Udskrift:     Riigens  Hoffmeister  til  hånde 'O- 


480.  26.  Decbr.  1644. 

Til  Rigsraadet. 

Naar  Kongen  ønsker  Forlængelse  af  Tidsfristen  for  Freds- 
mødets  Begyndelse,  da  er  det  ikke,  fordi  han  venter  stor  Hjælp 
af  Polen,  men  fordi  Lan  tror,  at  Forhandlingerne  paa  den  polske 
Rigsdag  ville  lette  Fredsunderliandlingerne.  —  Afakr.  i  Kgl  Bibi., 
Kaliske  Sa7nl.,  4.,  439. 

Epthersom  ny  Nådigst  aff  Riigens  Radtz  vnderdanige 
skriiffuelse  haffuer  forstanden  deris  betenckende  om  pro- 
longationem  termini  tiil  iYuåiztractaicrne,  da  forholder  wy 
dem  Nådigst  Inted,  Att  ded  Er  inted  woris  Mening,  at 
uy  skulle  haffue  stor  Assistens  att  foruendte  aff  krone 
Pohlen,  Mens  at  dy  tradater  pa  Rixdagen,  som  Oss  angår, 
skal  faciUtere  ivMiztractaterne  pa  Grendtzen,  att  man 
Icke  saa  Hige  haffuer  behoff  att  inga  Nogiit,  som  os  inted 
anstår.  Att  kon:  y  Pohlen  och  stenderne  siig  indted 
skulle  skøtte  om  woriss  Itzige  tylstand,  ded  kan  ingen 
siige,  før  end  Podouels  ^)  kom-mer  fra  Rixdagen,  wdenad 
man    holder    totaliter    kon:    och    Stenderne    y    Pohlen    for 


1)  Allerede  28.  Decbr.  1644  afgave  Lægerne  Thomas  Fincke, 
Jakob  Fabricius,  Ole  Worm,  Esbern  Nielsen,  Niels  Foss,  Otto 
Sperling,  Simon  Paulli,  Christian  Stougaard  og  Niels  Wichmann 
en  Erklæring  om  Kongens  Tilstand  og  de  tilraadelige  Læge- 
midler (Bruun,  anf  Skr.  S.  99  ff.   225  ff.)- 

')  Nederst  til  højre  under  Udskriften  har  Kongen  skrevet:  Re- 
uendtlou. 

»)  Saaledes  Langebeks  Afskr.  (i  Geh.  Ark.),  medens  den  ellers  i 
Texten  fulgte  har:  Podoculss. 


552  1644. 

folck,  som  Intecl  achter,  huad  dy  gør  ^).  Befahlendis  Eder 
Samdt  och  y  Seer  den  allerhøiiestis  Beskermelse.  Aff 
Friderigssborg  den  26  Dec:  Anno  1644. 

Christian. 

Udskrift:    Riigens  Raad  Samdtligen  til  hånde. 


481.  Decbr.  1644  (?). 

Til  Korflts  Ulfeldt. 

De  nederlandske  Gesandter  begynde  at  tale  om  Forlængelse 
af  den  tidligere  tilstaaede  Frihed  for  nederlandske  Skibe  til  at 
sejle  paa  Sverig.  De  fynske  Tropper  kunne  formentlig  føres  i 
større  Antal  over  til  Anders  Bilde.  Denne  bør  lade  protokollere, 
hvad  der  bestemmes  i  Krigsraadet.  —  Langebeks  Afskr.  (efter 
O)  ty.  hos  Klevenfeldt  1770)  i  Gch.  Ark. 

Memoriall. 

Dii  Hollandtske  Gesandter  beginder  at  tale  om  pro- 
longation at  gaa  pa  Suerrig^),  uansiiet  dii  ma  giiffue  tre 
gange  sa  megit  til  Tol  som  y  Sundit,  Saat  ded  siinis,  at 
dii  achter  ingen  skade,  naar  dii  kun  kan  gørre  oss  skade. 
Dy  holder  ded  sa  hiiemmeligdt,  at  man  y  al  sandhed  be- 
suerligens  kan  faa  a.t  uyde,  huad  dy  giiffuer,  huilckit  uyl 
haffuis  y  acht,  nar  dii  urgerer  pa  prolongation. 


^)  Jvfr.  ovfr.  S.  544. 

-)  4.  Septbr.  1644  havde  Kongen  givet  Tilladelse  til,  at  neder- 
landske Skibe  indtil  Aarets  Udgang  maatte  sejle  paa  alle 
svenske  Havne  med  Undtagelse  af  de  blokerede  (Fridericia, 
anf.  Skr.  II,  432).  I  de  nederlandske  Gesandters  Beretning 
(Kgl.  Bibi.,  Ny  kgl.  Saml.,  Fol.,  Nr.  629)  omtales  under  3.  Ja- 
nuar 1645  (ny  Stil,  altsaa  24.  Decbr.  1644  efter  gammel  Stil) 
første  Gang  en  Henvendelse  fra  dem  igjeunem  deres  Sekretær 
til  Kansleren  om  Forlængelse  af  den  tilstaaede  Frist,  men  det 
tilføjes,  at  Gesandterne  tidligere  personlig  havde  talt  derom. 
De  opnaaede  først  25.  Febr.  1645  deres  Hensigt,  idet  et 
Kongebrev  af  denne  Dag  forlængede  Tilladelsen  til  at  gjælde 
for  hele  den  Tid,  Fredsunderhandlingerne  varede  (Fridericia. 
anf.  Skr.  II,  483). 


1644.  553 

Ded  siinis,  at  ded  fynske  folck  uel  kunde  gaa  stercker 
offuer  tiil  Riigens  Maars  hoc  tempore  anni,  sa  at  hånd 
kunde  ga  secker  paa  fiinden  ^). 

Riigens  Maars  wiil  erindris,  att  hånd  lader  protocollere, 
huis  som  sluttis  in  consilio,  sa  at  dy  høiie  Officerer  kan 
faa  ded  skrifftlig  strax,  eptheratt  ded  er  sluttit,  huad  skee 
skall,  Ellers  bliffuer  der  Skaam  aff,  Tii  huad  dy  uyl,  ded 
kommer  dy  ihu,  Och  ded  andit  siiger  dy,  at  dy  indted 
haffuer  ded  forstanden. 


•)  Talen  er  vistnok  om  at  sende  de  Tropper  fra  Fyn,  som  nu 
stode  i  Sjællaud  efter  tidligere  at  have  været  i  Skaane,  over 
til  Rigsmarsken  for  at  støtte  hans  Operationer  i  Jylland  G^fr. 
Meidell,  Fra  Enevældens  Dæmring  S.  12). 


554 


Rettelser  og  Tilføjelser. 


1632-1635. 

s.  258  Nr.  293.  Den  i  dette  Brev  omtalte  Designation  findes  i 
Afskrift  i  „Register-Bog  over  Breve,  som  til 
Rentemestrene  ere  udgaaede  fra  1622  til  1635" 
(i  Geh.  Ark.),  Nr.  251.  De  omtalte  Materialier 
skulde  bruges  til  en  ny  Stald  ved  Nykjobing  Slot. 

-  441      -      528.      Om    denne    Drabssag    se    Nielsen,    Kjøbenhavns 

Diplomat.    V,  783  f 

1636-1640. 

s.  199  Anm.  1.  Ordet  „maaske"  skal  udgaa.  Jvfr.  nærværende 
Bind  S.  298  Anm.  2. 

-  240L.  18f.  n.      bed[r]agis,  læs:  bedagis.   (Saaledes  ogsaa  i  For- 

ordn, af  8.  Juni  1639.) 

-  305  Anm.    1.     Jvfr.  Hist.  Tidsskr.  5.  R.    IV,  409. 

-  414      —      5.      Ikke  Josias  Sciiytte,    men   Hans    Steenbuch ;    se 

nærværende  Bind  S.  26  Anm.  2. 

-  420  L.    9  f.  o.      Om    den    nye   Arkelimester    paa  Aggershus    se 

NoFske  Rigsregistr.  VIII,  82. 

1641-1644. 

S.  18  L.  1  f.  n.  En  Familie  Tanck(e)  hørte  hjemme  i  Rostock. 
Den  bekjendte  Christoffer  v.  d.  Lippe  (f  1652) 
var  anden  Gang  gift  med  Agnete  Tanck.  en 
Datte  af  Borgmester  Markus  Tanck  i  Rostock 
(Personalhist.  Tidsskrift  IV,  87).  Da  Martin 
Tancke  1629  studerede  i  Leyden,  angives  han  i 
Universitetsmatriklen  der  at  være  fra  Wismar 
(Album  studiosorum  academiae  Lugduno-Batavae 
S.  220). 
-    39    -     3    f.  o.      Efter  „hans"  skal  staa  Komma'). 


I)  Overhovedet  maa  det  beklages,  at  ved  Rentrykningen  af    nærværende  Bind 
ere  enkelte  Bogstaver  og  en   betydelig  Mængde  Skilletegn  faldne  rent  bort 
eller  blevne  utydelige.    Navnlig  savnes  der  ikke  faa  Punktumer,    og  Kom- 
,  pjaerne  se  paa  mange  Steder  ud  som  Punktumer. 


555 


S.    43  L.  2  f.  n. 
-     46     Anm.    1. 


-  57      —        2. 

-  98  —        1. 

-  138  —        2. 

-  151  L.  15  £  n. 

-  189  -  14    — 

-  207  -     4    — 

-  268  -   15    — 

-  281  -     3  f.   o. 

-  300    -    15  f.  n. 

-  313  Anm.    1. 

-  318  L.  14  f.  n. 

-  333  Anm.    2. 

-  349  —        4. 


-  388 

— 

■> 

-  389  L. 

,  7  £. 

n. 

-  468  - 

6  - 

— 

-  482  - 

11  - 

— 

-  505  - 

2 

— 

-  511  - 

1.-)  f. 

o. 

-  543  . 

Anm. 

1. 

Morten  Villumsen,  læs:  Villum  Mortensen. 

En    ny    Forklaring    af  Navnet  Morten    i    denne 

Sammenhæng    er    given    i    Nationaltidende    for 

2^.  Nov.  1883. 

Det  Barn,    der   stod  Lig   paa  Kjøbenliavns  Slot, 

maa   være   Maria  Kathrine,    t.  29.  Maj  1628  j  1. 

Sept    s.  A.   sammesteds.      Jvfr.  Smith,  Grevinde 

Ulfeldts  Hist.    I,  30.  xviii. 

Om    Morten    Pletzius    se    Nielsen..    Kjøbenhavns 

Diplomat.    VI,  242. 

Om   den  yngre  Johan  Lorenz,  Organisten,  jvfr. 

Kirkehist.  Saml.    3.  R.    I,  467. 

ange,  læs:  lange. 

S.  46,  læs:  S.  146. 

Christiane,  læs:  Christianes.    (Sidetallet  er  blevet 

til  20  i  Stedet  for  207.) 

ryggers,  læs:  Bryggers. 

Indtægterne,  læs:  de  til  Haderslev  nylig  sendte 

Penge  samt  Indtægterne. 

Efter  „folk"  sættes  Punktum. 

Jvfr.  S.  374  Anm. 

Haarbui-g,  læs:  Harburg. 

Om  Ahasverus  Paynck  jvfr.   "Wad,  Meddelelser 

om  Dimitterede  fra  Herlufsholm  (II)  S.  32  ff. 

At  dette  Datum   18.  Okt.    er  iirigtigt,    fremgaar 

af  S.  378  Anm.  1.     Det  rette  Datum  for  Hertug 

Frederiks  Bryllup   er,    som    det    synes,    1.    Okt. 

(Lackmann,    Einleit.    zur  Schlesw. -Holst.    Hist. 

VII,  505  f.). 

Notetegnet  mangler. 

Georg,  læs:  Frederik. 

Christoftersen,  læs:  Jakobsen. 

Etter  „hiemme  •  sættes  Komma. 

Peter  Hakes,  læs:  Peder  Andersens. 

anff,  læs:  auflf. 

Niels  Trolle  blev  først  1645  Rigsraad. 


Eortegnelse 

over 

de  Personer,  til  hvem  Brevene  ere  skrevne. 


Adolf  Frederik,   Hertug  af  Meklenborg,  Nr.   162   (Udkast). 

Akeleie,   Sigvard  Gabrielsen,  Nr.   70  (Udkast). 

Bauer,   Frederik,  Nr.   255  (Udkast). 

Beck,  Sten,  Nr.  63,  66—69,  202(?),  216C?).  Jvfr.  Rente- 
mestrene. 

Bilde,   Anders,  Nr.   208. 

Borgmestre  og  Eaad  i  Kjøbenhavn,   Nr.   387. 

Brochmann,  Jesper,  Nr.   193. 

Brockenhuus,   Otte,  Nr.   218,   220,   318,   336,   351. 

Christina,    Dronning   af  Sverig,   Nr.   214  (Udkast). 

Frederik,  Ærkebiskop  af  Bremen,  Nr.  1,  110  (Udkast),  195, 
409  (Udkast). 

Gejstligheden  i  Sverig,  Nr.   58   (Udkast). 

Generalstaterne,  Nr.   378   (Udkast). 

Gesandter  fra  Kejseren,  Frankrig  og  Sverig,    Nr.   257   (Udkast). 

Gyldeniøve,   Hans  Ulrik,  Nr.   63,   69. 

Giinther,  Frederik,  Nr.  58,  97,  103,  142,  143,  145,  152,  162, 
215,    231,    244,  255—60,  268,  274,  279,  280,  316,  425. 

Hamborg,  Nr.   240   (Udkast),   274  (Udkast),   275  (Udkast). 

Hans  Borchardsen,  Nr.   194. 

Hans  Bøjesen,  Nr.   340. 

Hertugerne  af  Sønderborg  og  Pløn,   Nr.   97   (Udkast). 

Høg,  Just,  Nr.   150. 

Jakob  Madsen,  Nr.   14,   23. 


557 

Kaas,  Mogens,  Nr.   150. 
Kock,   Nikkel  Helmer,  Nr.   177   (Udkast). 
Kurfyrsterne,  Nr.   256  (Udkast). 
Leonora   Christina,  Nr.   94. 

Oldeland,   Melchior,  Nr.   9.     Jvfr.   Renteraestrene. 
Pentz,   Christian,   Nr.   182. 
Reventlov,  Ditlev,  Nr.   24,   167,   182. 

Rentemestrene  (Jørgen  Vind,  Sten  Beck  og  Melchior  Oldeland), 
Nr.  2,  3,  52,  61,  62,  72,  95  (?),  99—101,  108,   121,   132, 

135,  181,  226. 

Rigens  Profos,  Nr.   443  (Udlaist). 

Rigsraadet,  Nr.   41,    81,    118,    139    (Udkast?),    140,     151,    206, 

207,  247,  249,  276  (?),   303,    304  (?),    391—93,   396,  455, 

462,  463,  474,  476,  480. 
Sehested,   Christen   Thomesen,   Nr.   12-14,   24,   25,  29,   32,   37, 

45,  51.  56,  57,  77,  79,  85,  88,  91,  93,  96,  98,  102,  104— 

7,    109,    112,    113,    115,    117,    124,    127,    130,    131,  135, 

136,  141,  149,  151,  154—57,  159,  160,  163-66,  170-  72, 
174—76,  183,  187,  188,  196  (?),  204,  205,  208,  217, 
219,  225,  227,  229  (?),  232—34,  241—43,  248,  250,  252, 
267,  278,  284,  290,  298,  300,  302,  317,  322,  323,  326, 
329,  333,  338,  343,  345,  347,  356,  361,  365,  374  (?), 
388,  395,  398—400,  403,  404,  406,  407,  410—12,  422, 
435,  437,  441,  442,  447,  451,  452,  456,  458,  459,  460  (?), 
461,  467,  468,  471,  475. 

Stænderne  i   Slesvig  og  Holsten,   Ni-.    258   (Udkast). 

Tolderne  i  Sundet,   Nr.   53,   87,    197,   199,   311,   312,   315,   335. 

Ulfeldt,   Knud,  Nr.   359,   360. 

Ulfeldt,  Korfits,  Nr.  4,  5,  8,  10,  11,  15—19,  21,  22,  26—28, 
31,  33,  35,  40,  42,  47,  49,  50,  71,  73,  75,  78,  83,  90, 
111,  114,  116,  119,  123,  135,  161,  198,  236—39,  241, 
245,  250,  251,  254,  262,  263,  264  (?),  265—67,  269-73, 
277  (?),  282,  283,  288,  289,  291,  292,  294—97,  299, 
301,  306-10,  313,  314,  319  —  21,  325,  327,  330,  331, 
334,  337,  339,  341,  342,  346,  349,  350,  352-55,  357, 
363,  364,  366,  367,  369—73,  375—77,  379—86,  388-90, 
397,  401—4,  405  (?),  406,  408,  413  (?),  414-21,  423, 
424,  426—34,  436,  438—40,  444-46,  448,  450,  453, 
454,  457,  464—66,  470,  472.  473,  477—79,  481. 


558 


Urne,  Frederik,  Nr.  6,  7,  20,  30,  34,  36,  38,  39. 

Urne,  Jørgen,   Nr.  91,   92. 

Valkendorf,   Henning,  Nr.   859,   360. 

Whitte,  Markus,  Nr.   192  (Udkast). 

Vibe,  Peder,  Nr.  48,  54,  55,  59,  60,  64,  65,  76,  80,  82,  84,  86, 
89,  126,  129,  134.  146,  147  (Udkast),  148,  153,  168, 
169,  173,  179,  180,  185,  186,  189—91,  203,  222,  224, 
228,  261,  281,  285—87,  293,  305,  324,  328,  332,  348.  358, 

Vind,  Iver,  Nr.   23,  43,  44,   394. 

Vind,  Jørgen,  Nr.  85,  120,  122,  125,  128,  133,  137,  138,  144, 
184,  200,  201,  209—12,  216  (?),  219,  223,  241,  344, 
388.      Jvfr.  Kentemestrene. 

Vind,  Niels,  Nr.   394. 

Vladislav  IV,  Konge  af  Polen,  Nr.   178  (Udkast),  449  (Udkast). 


Register*). 


Aage  Svendsen.  Kapt.,  526. 

Aagerup  (Åkarp^  503.  505.  Bat. 
505. 

Aalborg  190,  204,  453  -  Aal- 
borghus 204. 

Aalholm  Len  245. 

Aarhus  277.  288.  405,  407.  — 
Domkirke  24.  405.  —  Aarhus- 
gaard  277,  414. 

Aastrup  416.     Dat.  416. 

Abelone  Madsdatter  (g.  m.  Chr. 
Nielsen  Bonde)  405  E. 

Admiralitetsret  6.  11  f.,  20,  361, 
371  f.,  384,  404,  413. 

Adolf  Frederik;  Hertug  af  Mek- 
lenborg,  217  f.,  297  fl. 

Agdesiden  277.  398. 

Aggershus  170,  431,  436,  554. 

Aggershus  Len  501. 

V.  Ahlefeldt  518.  —  Henrik  469, 
518.  — Kaj  109,  331,  334  f.,  429. 
—  Karl  532.  —  Klavs  t.  Gel- 
ting 532.  —  Klavs  t.  Kl.  Nord- 
see  (t1678)  484.  532. 

Ahnemøller(Ohnemøller).  Hans, 
Mester-Tømmermand,  17,  26, 
98,  213,  354,  372  f.,  512. 

Akeleie,  Sigvard  Gabrielsen,  88, 
105,  472  f.,  477. 


Albert  Jørgensen  Skotte,  Borger 
i  Kbhvn.,  257,  386. 

Alchenbrecht  (Albrecht),  Chri- 
sten, Smed  i  Kbhvn.,  213. 

Alexander,  Hertug  af  Sønder- 
borg, 135. 

Den  store  Alexander,  hollandsk 
Skib,  133. 

Alexander  Henrik,  Hertug  af 
Sønderborg,  135. 

Aller,  Flod  i  Tydskland,  122. 

Allerup  (Alnarp)  502  f.    Bat.  503. 

Alteland  (i  Stiftet  Bremen)  149. 

Altenburg  341. 

Altmark,  Stilstand  i,  544. 

Altona86,  144,  149.  321  f.,  330  f., 
361  f. 

Amager  243,  313,  549. 

Amalie  Elisabeth,  Landgrevinde 
af  Hessen,  229,  424. 

Ammerup  365. 

Amrum  365. 

Amsterdam  18,  87.  133,  328. 

Anckarhjelm  s.  Thijssen. 

Anders  Bentsen  2.  —  Klavsen, 
•  Portner  p.  Kbhvns  Slot,   433. 

Andreae,  Joachim,  nederlandsk 
Gesandt,  483. 

Angel  367. 


*)  En  Stjerne  efter  et  Sidetal  angiver,  at  der  paa  denne  Side  findes  udførligere 
Oplysninger  i  Noterne  om  vedkommende  Person  eller  Sted.  Dat.  ved  Steds- 
navne  betyder,  at  Stedet  paa  de  folgende  Sider  i  Texten  forekommer  som 
Dateringssted. 


560 


Anne  (g.  m.  Vibold  Johansen) 
2.  —  Mortensdatter  (g.  m.  Jak. 
Mikkelsen)  1  f.,  36,  60,  72,  162. 

Anna  Kathrine,  Dronning,  217 

Anna  Kathrine,  Christian  IV 's 
Datter,  60,  62,  72  ff.,  218. 

Anna  Sophie,  Hertuginde  af 
Brunsvig- Lyneborg,  188, 195f., 
207,  226  ff.,  230,  239,  252. 

Anton  Gynther,  Greve  af  Ol- 
denborg   365. 

Antvorskov  51,  65,  77  f.,  82,  96, 
137,  167,  181,  430,  M5.  Bat. 
85,  102  fif.,  136  f. 

Arenfeldt,  Axel,  19,  289  £,  294, 
326  f.  —  Mogens  451.  —  Niels 
176,  205,  210,  263  f.  —  Ove  176, 
264. 

Arensburg.  Slot  p.  Øsel,  460. 

V.  Arnim,  Hans  Georg,  sachsisk 
Statsmand,  5. 

Assens  426  £,  429  f.  Dat.  427, 
430,  432  f.,  435. 

Asverus,  Dr.  med.,  333. 

Auersperg ,  Johan  Weichard 
Greve  af,  kejserlig  Gesandt, 
182,  207,  222,  231  f.,  240,  244, 
246. 

Augsburg  135. 

August,  Hertug  af  Brunsvig- 
Lyneborg,  200. 

August  Philip,  Hertug  af  Søn- 
derborg, 135. 

d'Avaugour,  fransk  Resident  i 
Stockholm,  32,  233  f.,  239  f.. 
336. 

d'AvaiTX,  Claude  Mesme,  fransk 
Diplomat,  146,  158,  183,  222, 
231.  246  ff. 

Avery,  Joseph,  engelsk  Resident 
i  Hamborg,  149,  255. 

Baahus  170  f.,  309,  472  f.,  475  f. 
Baahus  Len  391,  472  f. 
Baahusiske  Regiment  469. 
Baden-Hochberg  jvfr.   Johanne 

Margrethe. 
Bajern  404.     Jvfr.  Maximilian. 


Ballerup  Jagtgaard  Bat.  282. 

Ballum  249  f.,  266.  363,  437. 

Baner,  Johan,  svensk  Hærfører, 
8,  45,  95,  115,  174. 

Barchmann,  Hans,  Snedker  p. 
Kronborg,  213. 

Barker,  William,  engelsk  Ge- 
sandt. 425. 

Barstorf,  Joachim  Philip,  392, 
445. 

Barth,  By  i  Pommern,  492. 

Basnæs  290. 

Basse.  Familie,  163.  —  Anne  163. 

—  Helle  163.  —  Maren  163.  — 
Margrethe  163.  —   Peder  163. 

—  Sophie  Jensdatter  204  f. 

V.  Baudissin,  Wolfg.  Heinr., 
Generallieut.,  238  f.,  368,  433, 
439,  411,  499,  522  f.,  534. 

Bauer,  Frederik,  Generalmajor, 
120*.  125,  314 f.,  331,  505,  519. 

Beck,  Anne,  12.  —  Jochum326f. 

—  Lisbeth  12.  —  Margrethe 
12.  —  Sten  12,  99  f.,  102-5, 
166,  261,  274  f.,  530.  (Jvfr. 
Rentemestrene.) 

Belov,  Jørgen,   (f  1628)  427.  — 

Jørgen  (tl644?)  427-8*. 
Berg,    Johan   Adam,    Forvalter 

p.  Frederiksborg,  356,  440. 
Bergen  99  f.,  106,  214  fif.  —  Hanse- 
kontoret 214  ff. 
Bergens  Stift  215. 
Bergestrømmen  (i  Baahus  Len  ?) 

472. 
Bernts,    Albert   Baltser,    Kjøb- 

mand    i    Hamborg,    276,    403, 

429,  431  £,  514. 
Beyer,   Bertel,    Tømmermand   i 

Kbhvn.,    374.    —    Christofifer, 

Borger  i  Kbhvn.,  239. 
Bicker,     Andries,    nederlandsk 

Gesandt,  515. 
Bidenbach,    Vilhelm,    Dr.   jur., 

31,  129  f.,  154,  157,  244. 
Bjelke,  Hogenskild,  228.  —  Jens 

347,  377. 
Bilde,  Anders,  177,  195,  202.  241, 


561 


268  f.,  331  ff.,  349,  442,  462,  469, 
475,  489,  501  £.,  505,  518  f..  522, 
529.  553.  —  Ejler  529.  —  Mo- 
gens 326  f.  —  Peder  176.  —  Sten 
134,  357,  388.  400,  504. 

Bilenberg  (ved  Hamborg)  296. 

Biskop.  Henrik.  BorgeriKbhvn.. 
97.  134. 

Den  hvide  Bjørn,  Skib,  88,  292. 

Den  sorte  Bjørn,  Skib,  292. 

Blankenese  149. 

Blasius.  Leonhard,  Bygmester, 
85,  182,  270,  321.  325"^  330,  381, 
389  f.,  448. 

Bleking  105,  213,  521  f. 

V.  Blixen,  Sophie  Hedevig,  47, 
178. 

Bl.^me,  Henrik,  441,  468,  482, 
484.  —  Wulf  Ml. 

Bodil  Hansdatter,  Mejerske  paa 
Kbhvns  Ladegaard.  33. 

Boitzenburg,  By  og  Amt  i  Mek- 
lenborg,  298  f. 

Boller  64,  76. 

Bonde,  Christen  Nielsen,  Præst 
i  Aarhus,  Lektor  i  Christiania, 
405-7*. 

Bordesholm  342. 

Bordesholm  Amt  288  f. 

Boreel,  Theodor.  Prinsen  af 
Oraniens  Sendebud,  29,  31.  — 
Willem,  Raad  i  Amsterdam, 
87,  117,  143. 

Bornemann,  Philip  Julius,  Kan- 
cellisekr.,  223,  270,  286,  295, 
336,  460,  510. 

Bornholm  15,  240  £,  492. 

Borreby  451. 

Botsack,  Johan,  Præst  i  Danzig, 
230,  380.  383  f.,  396,  418. 

Botslot  Kog  249. 

Brabant  259. 

Braem.  Gedert,  Tolder  i  Helsing- 
ør, 35,  40,  393.  (Jvfr.  Sundtold.) 
—  Johan,  Borger  i  Kbhvn., 
6,  23,  97,  259,  320,  393.  493. 

Bragnæs  (Bragernæs)  446. 

Brahe,  Jørgen,  501,  533,  543.  — 


Per,    svensk   Rigsdrost,    83  f. 

95 ,   207,    344.    —    Tyge   38  f., 

235. 
Bramstedt  (i  Holsten)  198. 
Brandenborg  113, 132, 192,  245  ff., 

251  f.,  262,  271,  284,  358.   Jvfr. 

Elisabeth  Charlotte;  Frederik 

Vilhelm;  Georg  Vilhelm. 
Brandenborg,    Mark-,    154,    162, 

516. 
Brasser,  nederlandsk  Familie,  18. 
Bredsted  250. 
Breide,  Bendix,  176. 
Bremen,    By,    146,    203,    210  ff., 

219  tf..  303  3.34.   Jvfr.  Hansaen. 
Bremen,    Stift,    149  f.,    154.    302, 

321.     Jvfr.  Frederik. 
Bremervorde  124.  149. 
Brochmann,    Enevold    Rasmus- 
sen. Borgmester  i  Kjøge,  312. 

—  Jesper,    Biskop,    51,    169, 
230,  253  £.  333  f.,  341,  538. 

Brockenhuus,  Frands,  163.  — 
Oluf  50<J.  —  Otte  212,  229,  236, 
275-8,  377,  380  f.,  398,  414.  — 
Peder  528. 

Brua}'.    kejserlig   General,    120. 

—  Kejserlig  Ritmester  121. 
Brunsvig -Lyne  borg     115,     122. 

140  £,  143,  154,  157.  162,  200  f., 
283,  301  f.  Jvfr.  Anna  Sophie; 
August;  Christian  Ludvig; 
Dorothea;  Frederik;  Frederik 
Ludvig:  Vilhelm. 
Bruun,  Henrik.  Enspænder,  145. 

—  Morits,  Skibskapt.,  491. 
Bruus,  Diderik  Ditlevsen.  Sølv- 
pop, 352. 

Bryssel  141,  146.  184. 

Brømsebro  514. 

Buch,  Hans,  Borgmester  i  Kjøge, 

312. 
Buchow,  Amt  i  Meklenborg,  298. 
V.  Buchwald,  Frederik,  314,  446. 
Budde,  Anne  Kathrine,    131.  — 

Frederik  131. 
Bunderup  451. 
Bundz,  Chr..  s.  Bonde. 
36 


562 


Burlev  (i  Skaane)  506,  508.  — 
Præstegaard  Dat.  506  fi'.,   510. 

Buxtehude  318,  324. 

Biilow,   Christian,  93. 

Biitzow,  By  og  Stift  i  Meklen- 
borg,  217  f. 

Bælt  (Store)  292. 

Bøhmen  45,  336,  484. 

Caiais  247. 

Calenius,  Arnold,  127. 
Calvinister  380. 

Christen  Bentsen,    Raadmand   i 
Kbhvn.,  212.  —   Jensen,  Hof- 
prædikant,  59,  71.   —  Jensen, 
Klejnsmed   i  Kbhvn.,  213.   — 
Thomesen  s.  Sehested. 
Christian  III  42,  256. 
Christian  IV's  Børn   4,    13,    20, 
28,   45,   51,  53,   62,  64,  66,  74, 
76  f.,  80,  82,  133,  151,  162,  178, 
207,  217  f.,  241,  428  f. 
Christian,    Prins,    58  fif. ,    71  fif., 
164  £,   178,    185,   196  f.,   205  f., 
225  f.,  245,  253 1.,  260,  272,  287  f., 
320.  323  f.,  337,  346,  352,  378  f., 
402,  414,   465,  483,  489  f.,  494, 
499  f.,    503  f.,    508  f.,    521,    525, 
527. 
Christian  V  37.  ^ 

Christian    Albrecht,    Hertug    af 

Gottorp,  165,  365. 
Christian     Ludvig,     Hertug    af 

Brunsvig-Lyneborg,  200. 
Christiane,  Christian IV 's  Datter, 
14,  20,  34,   207,   210,  242,  272, 
279. 
Christiania  347,  431    —  Gymna- 
sium 407. 
Christiania  Fjord  237. 
Christianopel  514. 
Christiansberg   (=  Spitzbergen) 

393  f. 
Christianshavn  (p.  Spitzbergen) 

394. 
Christianspris    8,    11,    16,    49  f., 
86,    157,    162,    169,   377,   482  f., 
485  f..    488,    490  f.      Dat.    164, 


167  f.,  170,  173.  -  Gods  145  f., 

397,  405,  411. 
Christiansstad  97,  479    509,  520, 

529.  —  Trefoldighedskirke  138. 
Christiansstads  Len  526  f. 
Christina,    Hertuginde     af    Sa- 

voyen,  173,  183. 
Christina,   Dronning    af  Sverig, 

10,  91  f.,   95  ff.,   132,   151,   158, 

175,    199  fif.,    208,    246.   272  f., 

279  f.,    298  f.,    394  f ,  412,   510, 

515. 
Christina    Margrethe,     Hertug- 
inde   af    Sachsen -Lauenborg, 

262. 
Cochran,  John,  engelsk  Gesandt, 

257. 
Corvinus,  Johannes,  Præsti Dan- 

zig,  230,  396*. 
V.    Cracau,    Karl,    nederlandsk 

Resident,  6,  22  f.,   134,  327  f., 

351,  370,  384,  462. 
de  Cuyla,  Gerh.  Severin,   bran- 

denborgsk  Afsending,  262. 

Waa,    Christian,    451.    —    Klavs 

451.  —  Valdemar  451. 
Dagelykke  Slette  50. 
Dagstrup  519. 
Dajon,  Jens,  Boldmester,  54  ff'., 

67  f..  229. 
Dalum  Kloster  53-7,  67  fif..    166, 

178,  468  f. 
Damianus,  Johan,  Slotspræst  p. 

Kjøbenhavns  Slot,  546. 
Danzig  230,   292.   380,   384,   396; 

426,  440,  4fl9. 
Dargun,  Amt  iMeklenborg,  298. 
Darmstadt  s.  Hessen. 
V.  Delden,  Johan  Bøcker,  Raad- 
mand i  Kbhvn.,  312. 
Delmenhoi-st,  Skib,  291. 
Diepholt  v.  d.  Rothfelser,  Hans, 

Hofjunker.  47. 
Dieterich,  Helvig,  Læge,  503. 
Ditmarsken  -302. 
Dolmer,  Jens,  Mag.,  Præst, 24-5*, 

352,  525. 


563 


DonaiT  45. 

Stumpede  Dorethe,  Skib,  M8, 
477. 

Dorotliea,  Hertuginde  af  Bruns- 
vig-Lyneborg, 256. 

Dorothea  Elisabeth,  Kirstine 
Munks  Datter,  61,  65  f.,  73  f., 
77-80,  82,  493,  533. 

Douglas,  svensk  Oberst,  459. 

Drachard,  Bjørn,  Professor  i  Sorø, 
229. 

Dragsholm  166. 

Dragsmark  Kloster  391. 

Dragør  549. 

Drammen  237. 

Dresden  196,  504. 

Dronningborg  465  f.  —  Mølle  165. 

Durlach  290. 

Dybendal,  Skib,  291. 

Diinkercken  146,  365. 

Dyre,  Hans,  205.  —  Karen  176, 
205,  263  f.  —  Thomas  Iversen 
390-1*. 

Domitz,  By  i  Meldenborg,  299. 

Donhoff,  Gerhard,  polsk  Em- 
bedsmand, 534.  —  Henrik, 
polsk  Gesandt,  419,  426,  433, 
439  ff. 


Edgehill,  Træfning  ved,  269. 
v.  Eitzen,  Albrecht,  Borgmester 

i  Hamborg,  296. 
Elben    96.    109,   139,   142  f.,   198, 

296,    300,    304,    320,    322,    324, 

328-31,  343,  359,  375,  387,  425. 
Elbtold  148,  159  f.,  295,  318,  343, 

359. 
Eldena,  Amt  i  Meklenborg,  298. 
Elfsborg  440,  466  f.,  470  K,  474-8. 

Dat.  470  f.,  478. 
Elfsborg  Len  466  ff.,  475. 
Elfsnabben,  Havn  i  den  svenske 

Skjærgaard,  489. 
Elisabeth,  Christian  IV's  Datter, 

217 
Elisabeth     Augusta ,      Christian 

IV's  Datter.  66.  78. 


Elisabeth  Charlotte,  Kurfyrst- 
inde af  Brandenborg,  216. 

Elisabeth  Sophie  s.  Gyldenløve. 

Ellen,  Fru,  s.  Marsvin.  —  An- 
dersdatter, Mejerske  paa  Kjø- 
benhavns Ladegaard,  33. 

Ellensborg  13,  28,  81. 

Elmshorn  337. 

England  2-5,  8f.,  15,  22,  88, 
107  f,  110.  123,  129,  133,  143  f, 
148  f.,  154  f.,  161,  165,  170,  221, 
255,  257  ff.,  269,  292,  300,  314, 
340,  343,  381,  386  f.,  389,  393, 
398  £.  408,  425,  513  f.  Jvfr. 
Karl. 

Erik  Nielsen,  Kapt.,  412.  — 
Ottesen  s.  Orning. 

Ernst  G^^nther,  Hertug  af  Søn- 
derborg, 135. 

Esbei'n  Nielsen,  Læge,  551. 

Esens,  By  i  Ostfrisland,  444. 

Faarevejle  Sogn  366. 

Fabricius,  Christian,  Dr.  med., 
134.  —  Jakob,  kgl.  Livlæge, 
134,  179,  351,  390,  503,  508  f. 
551. 

Falster  245,  465,  525. 

Femern  449,  481,  487,  509,  518. 

Ferdinand  II,  Kejser,  335. 

Ferdinand  III,  Kejser,  8,  110, 
114  f.,  122  f..  127  ff.,  132,  140, 
158,  161,  171,  173,  182  f.,  192  f., 
200  f.,  207,  212,  222  f.,  231,  240, 
244,  246  fi".,  283,  296  ff.,  305, 
315  ff.,  335,  339  £,  348,  368  ff., 
408,  484,  534. 

Ferdinand,  Kardinal-Infant,  141, 
146. 

Feust,  Anton,  Juveler,  403. 

Fincke,  Kaspar.  Smed,  213,  338. 
—  Thomas,  Professor,  551. 

Finspång,  Gods  i  Sverig,  122. 

Firchs,  Johan,  Oberstlieut.,  469*. 

Flaaden    10,    15,  21,  86,   88,   92, 

94,  99,  105,  109,  162, 165  f.,  169, 

178,    180  f.,    186  f.,    189,    206, 

209,  217,  241,  246  £,   249,  260, 

36* 


564 


265,  267,  271,  291  f..  300,  303, 
320,  322,  340,  343,  348,  362, 
365,  380,  398  f.,  409  f.,  427,  431  f., 
435,  440.  443  f.,  449  ff..  456,  468, 
471,  474  f.,  481-6,  488,  490,  492, 
501,  509,  514,  518,  525,  527, 
530,  542,  549. 

Fladlusen,  Skib,  448. 

Fleming,  Klas,  svensk  Admiral, 
487  f.,  490. 

Flensborg  291,  444,  454.  459. 

Flensborg  Provsti  341. 

Floris  Reinersson  6. 

Flækkerøen  189.     Bat.  479. 

Foss,  Niels.  Læge,  551. 

Francop  (Framkop),  Landsby  i 
Hannover,  149. 

Frands  Albrecht,  Hertug  af 
Sachsen-Lauenborg,  226  f'.,  262. 

Frands  Philip,  Hertug  af  Gliicks- 
borg,  34,  36  f.,  136,  169.  180, 
229,  425. 

Frankrig  4  f . ,  32,  64,  76,  110, 
112.  139,  143,  146,  148,  173, 
183,  193.  201,  222,  233.  239, 
247  f..  316  £,  336,  345,  348,  412, 
501,  532.    Jvfr.  Ludvig;  Maria. 

Freberg,  Svend,  176. 

Fredericia  250. 

Frederik  II  38,  182.  • 

Frederik  (III),  Ærkebiskop  af 
Bremen,  1,  18  f,  31,  37,  42, 
64,  76,  84.  86,  89,  92,  111  fiP., 
117, 124, 149  f.,  164  f.,  185,  196  f., 
200  f.,  205  f.,  212,  223-6,  245, 
254  ff.,  300,  302,  333,  346,  349, 
356,  363,  366,  378  f.,  382,  386, 
393,  403,  406,  476,  555. 

Frederik,  Christian  IV's  Søn 
(t  1599),  217. 

Frederik,  Hertug  af  Brunsvig- 
Lyneborg,  256. 

Frederik  III,  Hertug  af  Gottorp, 
32,  91  f.,  95,  108,  125,  155,  234, 
249,  285  f.,  300,  314  f.,  318,  323  f., 
336  f.,  341,  349,  358,  422. 

Frederik,  Landgreve  af  Hessen, 


Frederik,  Hertug  af  Nordborg,  34. 

Frederik  Christian,  Christian 
IV's  Søn,  57.  69,  218. 

Frederik  Henrik,  Prins  af  Ora- 
nien.  29  ff.  122,  143,  221. 

Frederik  Ulrik,  Hertug  af  Bruns- 
vig-Lyneborg, 188. 

Frederik  Vilhelm  d.  Store,  Kur- 
fyrste af  Brandenborg,  132, 
188,  227,  239.  245  f.,  251,  262, 
271,  362,  389,  412,  555. 

Frederiksborg  34,  44,  46  f.,  49  f., 
59-64,  71-7,  102,  104,  164,  167, 
179  f.,  185,  190,  208  ff.,  256,  263, 
269,  272,  295,  320  f.,  356,  375, 
410.  417,  424,  433,  437,  440, 
548.  Dat.  44.  46  f.,  101,  188, 
190  f.,  212,  217  f-,  256,  260  f., 
263  ff'.,  269  ff.,  273-80,  318-22, 
324  ff,  375-8,  422.  425  f.  545-8, 
550  ff".  (Drejerkammer  (?)  433. 
Kirke  138.  Kjøkken  338.  Rid- 
derstue 62.  Sommergemak  440. 
Sølvbrønd  440.  V'andtaarn375. 
Vinkjælder  413  Vinterstue 
410.)  —  Badstue  47.  —  Dyre- 
haver 17,  46,  261.  (Chr.  IV's 
Sten  46,  61,  73.)  —  Jægergaard 
104.  —  Haver  44,  47,  350.  — 
Gamle  Ladegaard  98,  256.  — 
Lille  Ladegaard  5,  46  f.,  50,  61, 
73,  256.  —  Mølle  44.  —  Spare- 
penge 47.  —  Stald  46.  —  Sø 
44.  —  Tegllade  338.  —  Vogn- 
hus 57,  69. 

Frederiksborg  Len  37. 

Freiberg,  By  i  Sachsen,  196,  200. 

Freiberg,  Svend,  s.  Freberg. 

Friis,  Barbara,  20.  —  Christian 
t.  Kragerup    (f  1639)    79,   114. 

—  Christian   t.   Lyngbygaard 
(t  1657)  528.    —    Gregers  529. 

—  Hans  529.  —  Jørgen  529. 
Friis,  Jørgen  Lavritsen,    Præst 

i  Sevel,  400-1*,  407,  463,  480. 
Frost,  Søren,  Borgmester  i  Aar- 
hus, 277*. 


565 


Fugle  vad  Mølle  s.  Lyngby  Krudt- 
mølle. 

Fulsbiittel  (i  Holsten)  3,  122, 
139,  141,  149,  157,  214,  219, 
221,  408.  Dat.  144  f..  147,  149, 
151  if.,  155  ff. 

Funcke,  Johan.  Opsynsmand  ved 
Rosenborg,  167.  181. 

Fyn  64,  76,  81,  172,  294,  339, 
365.  438,  450  f ,  454,  456  f.,  459  f., 
462,  489.  501  f.,  506,  513,  538. 
553. 

Fynske  Kompagni  331. 

Færøerne  359. 

Fockler,  Isak,  Superintendent  i 
Durlach,  290-1*. 

Føns  446.  —  Præstegaard  Dnt 
446. 

Forde  s.  Bremervorde. 

Gagelmann,  Peter.  Apotlieker  i 
Kbhvn.,  195. 

Gak  med,  Skib,  11.  20,  22,  292. 

Gallas,  kejserlig  General,  171  f., 
484  f..  487. 

Gamborg  Præstegaard  Dat.  447, 
450  tt'. 

Garstang  .Gårstånga)  518.  — 
Præstegaard  Dat.  518. 

Gebhard,  kejserlig  Hofraad,  244. 

Geddinge  Bro  (i  Skaane)  518. 

de  Geer,  Louis,  nederlandsk- 
svensk Handelsmand  og  Fa- 
brikejer, 118,  Unf.,  361.  472, 
475,  477,  490,  492,  509.  514. 

Generalstaterne  s.  Nederlandene. 

Georg  Christian,  Landgreve  af 
Hessen,  229. 

Georg  Frederik,  Hertug  af  Søn- 
derborg, 135. 

Georg  Vilhelm,  Kurfyrste  af 
Brandenborg,  215. 

Gersdorf,  Joachim,  130. 

Gertz,  Baltser,  Fodermarskalk, 
351. 

Gjedde,  Ove,  477,  501. 

Giske  Len  294,  327.    ' 

Gjøe,  Christofier,  15. 


Gliicksborgske  Hertuger  jvfr. 
Frands  Philip;   Hans;  Philip. 

Gliickstadt  22,  37,  45,  49,  86  f., 
92,  94,  96,  102,  106  f.,  111, 113  ff., 
124,  13911.,  153,  156  f,  164,169, 
175,  198  fl.,  214  f.,  219.  231  f., 
242,  244,  246  f.,  290,  296,  300, 
303,  305,  316,  318.  323,  331, 
337,  339  f.,  343.  345,  349  f.,  352, 
356-9,  363  £,  366,  370,  372, 
374  f.,  379,  381  ff.,  392.  394, 
399,  429.  445,  449,  451  f.,  455, 
475.  —  Blokhus  296,  360,  378. 

—  Gliicksborg  126,  162,  198, 
410.  Dat  87  ff.,  91-4,  105,  107, 
109,  111  f.,  114  ff.,  118,  123, 
125-9,  140  ff.,  159,  161  f.,  174  ff., 
227  f.,  231  f.,  242,  244,  247  f., 
250,  340,  342  £,  345,  348,  351, 
354  f.,  357-60,  362  £,  381-92, 
394-7,  399,  402  ff'.,  408.  —  Kirke 
389  f.  —  Islandske  Pakhus  360. 

—  Raadhus  199.  —  Told  s. 
Elbtold. 

Gnoien.  Amt  i  Meklenborg,  298. 

Goslar  141,  154,  200. 

Gotfred  Mikkelsen ,  Material- 
skriver  p.  Bremerholm,  89, 
166,  179  f.,  259. 

Gothenborg  s.  Gøteborg. 

Gothenbrille ,  0  ved  Elfsborg, 
471  f ,  475  f. 

Gottes  Gabe  s.  Guds  Gave. 

Gottorp  32,  165,  285.  323,  485. 

Gottorp  Provsti  341. 

Gottorpske  Hertuger  jvfr.  Chri- 
stian Albrecht;  Frederik;  Jo- 
han Adolf. 

Grabov,  Køn  Jochum,  163,  189, 
312. 

Gregers  Rasmussen,  Præst  i 
Nørre-Hvedinge,  521. 

Grothe,  Thomas,  brunsvigsk  Af- 
sending, 141. 

Grubbe,    Erik,    163,    277.    405  ff. 

—  Lavrits  163. 

Griiner,  Peter,  Møntmester,  212, 
431. 


506 


Groeningen  333. 

Grønland  393. 

Grønlandske  Kompagni  393. 

Guds     Gave ,     Kobberværk     (i 
K\4kne),  212*,  309  f.,  516. 

Gulland  94,  105. 

Gustaf  Gustafsson,  Søn  af  Gustav 
Adolf,  348. 

Gustav  Adolf,  Hertug  af  Mek- 
lenborg.  298. 

Gustav  II  Adolf  af  Sverig  84, 
139,  272  f.,  344,  348,  474,  496. 

Gutfeldt,  Salomon,  Kongens 
Livbarber,  352. 

Gyldeuløve ,  Christian  Ulrik, 
311  f.  —  Elisabeth  Sophie  163. 
325,  366  f.,  414,  484,  532.  - 
Hans  Ulrik  36,  99  f.,  104  £, 
131,  256,  276,  278,  312,  320.  — 
Ulrik  Christian  16  f.,  24,  27, 
136  f..    169,    228  f.,    352,   365  £, 

421  f.,  525. 
Gyldenstjerne,  Erik,  529.  —  Hen- 
rik 243  f . 

Gyllenhjelm,  Karl,  svensk  Rigs- 
admiral,  95. 

Giiuteroth,  hessisk  Oberst,    141. 

Giinther,  Frederik.  Sekr.  i  det 
tydske  Kancelli,  94,  135,  140  f., 
195-9,  201,  205 f.,,  218,  232, 
244,  271,  273,  286  f.,' 295,  301  f., 
314-8,  324  f.,  329,  334  ff.,  378  f., 

422  ff.,  477  £.  493. 
Giistrowske   Linie    af  de    mek- 

leuborgske  Hertuger  298. 

Goteborg  90,  473  £,  483. 

v.  Gotze,  brandenborgsk  Afsen- 
ding, 246. 

Haack,  Theodorus,  engelsk  Ge- 
sandt, 425. 

Haag  17  £,  153. 

Haderslev  18,  45,  98,  118,  201, 
270,  281,  342.  351,  360,  367, 
422  £,  459.  -  Færge  364.  — 
Haderslevhus  185,  252,  364, 
451.  Bat.  32  £,  119  £,  137  £, 
185,    251  £,    254  f.,    367  £,   380, 


413  ff.,  418  ff.  —  Kirke  138.  — 
Skole  341. 

Haderslev  Amt  168.  230.  341, 
360,  423. 

Haderslev  Fjord  416. 

Haderslev  Provsti  341. 

V.  Hagen,  Gotlieb,  diplomatisk 
Agent,  154. 

Hagenskov  165. 

Halland  450,  472. 

Halmstad  479,  509,  520. 

Halsnæs  377. 

Halsted  Klosters  Len  245. 

Hamborg  8,  18.  23,  30,  45,  52, 
84,  93.  107  £,  127  ff.,  134,  139  £, 
142,  144,  146-9,  151,  159  ff., 
183.  185,  196,  201,  213,  215, 
220,  222  £,  231  £,  244,  246,  248, 
255,  276,  281  ff.,  293,  295  ff., 
299  £,  303-8,  313-9,  321,  323, 
329-32,  336-40,  342-5,  348,  350, 
352-6,  358  £.  362,  385,  389,  401, 
408,  430,  496.     Jvfr.  Hansaen. 

Hammer,  Lukas.  Farver  i  Kbh  vn., 
38£,  43  —  Niels,  Foged,  Skibs- 
kapt.,  391*.  —  Peder  243. 

Hammershus  241. 

Hamsfort,  Familie,  459.  —  Ka- 
thrine 460  £ 

Hanerau  Amt  og  Slot  224  £, 
301-2*. 

Hannover  349. 

Hans,  Hertug,  Frederik  I's  Søn. 
423. 

Hans,  Hertug,  Frederik  II's  Søii, 
218,  411  £ 

Hans,  Hertug  af  Gliicksborg, 
341  £ 

Hans,  Mester  i  den  store  Sme- 
die,  s.  Svitzer.  —  Snedker 
s.Barchmann.  — Borchardsen. 
Biskop,  254,  341.  —  Bøjesen, 
Hofm3'nsterskriver,  97.  133, 
157  £,  162,  239,  281,  429,  452. 
—  Christensen,  Borgmester  i 
Kjøge,  311.  —  Jensen  134.  — 
Lavritsen,  Præst  p.  Tønset, 
212.    —    Mandixen,    Borger    i 


5fi7 


Kbhvn.,  449,  454*.  —  Mikkel- 
sen, Biskop,  28.  —  Nansen, 
Borgmestei-  i  Kbhvn. ,  449, 
454  f. ,  463.  —  Nikkftlsen  s. 
Lundt. 

Hans  Bugislav,  Hertug  af  Nord- 
borg, 34,  37,  136,  169,  180,  229, 
425. 

Hans  Christian.  Hertug  af  Søn- 
derborg, 135. 

Hans  Ulrik  s.  Gyldenløve. 

Hansaen  194,  203,  210  f.,  214«. 

Harager,  Store-,  519  f. 

Harbo.  Hans.  176.  —  Niels  176. 

Harburg  300,  318,  324. 

Hardenberg.  Herremand,  55,  68. 

Hasebai't,  Wichmann.  Biskop 
190,  243. 

V.  Hatten,  Heinrich,  holstensk 
Landkansler,  232,  244. 

Havhesten,  Skib,  374,  389. 

Havreballegaards  Len  414. 

Hedevig,  Christian  IV's  Datter. 
14,  20,  34,  133,  207,  210,  242, 
272,  279. 

Hedevig,  Hertuginde  af  Pom- 
mern, 247  f..  394. 

Hedevig,  Kurt'vrstinde  af  Sach- 
sen, 150,  158,  195  f. .  2(X),  298  f. 

Heinemark,  Jonas,  Tolder  i  Hel- 
singør, 35,  127,  276,  376.  (Jvfr. 
Sundtold.) 

St.  Helene  Kilde  513. 

Hellekande ,  Rasmus  Jensen 
Kjøbaiand  i  Kbhvn.,  89. 

Helms.   Hans,    russisk  Tolk,  32. 

Helsingborg  457,  471,  501,  520, 
526,  529.  —  Bro  365.  —  Slot 
446,  520. 

Helsingør  89,  101,  118,  127,  186, 
213,  259,  275,  278,  313,  338, 
351,   373  f.,  405.   457,   483.  526. 

—  Bro  365,  415.  —  Havn  415. 

-  Told  s.  Sundtold.  —  Told- 
bod 6.  Bat.  98.  —  Jvfr.  Kron- 
borg; Lappen. 

Hempel,  Hans,  Proberer  p. 
Kongsberg,  431. 


Hennings,  Simon,  Kapellan  i 
Kbhvn.,  230,  334. 

Henrik  Hermansen,  Urtegaards- 
mand  ved  Frederiksborg,  47. 

Herbach,  Kaspar,  Hofsnedker, 
364*,  549. 

Herlufsholm  Skole  190. 

Herredage  119,  172,  204,  208  AF., 
214,  230,  268,  284,  384,  406. 

Herredsvad  Kloster  l(i6. 

Hessen  115,  139,  141,  143,  148, 
151,  424.  Jvfr.  Amalie  Elisa- 
beth; Frederik;  Georg  Chri- 
stian; Vilhelm  Christof. 

Heussler,  Sebastian,  General- 
profos, 427,  493. 

Heverstrømmen  365. 

Hildesheim,  By,  200. 

Hildesheim,  Stift,  141,  154,  200, 
212. 

Hindsgavl  326  f. 

Hinhover,  Philip,  fraAugsburg, 
135. 

Den  flyvende  Hjort,  Skib,  291. 

Hissiugen.  0  ved  Elfsborg,  440. 
443.  477. 

Hoffanen  427. 

Hofmann,  Morten,  Boldmester 
i  Sorø,  229.  —  Peter,  Brønd- 
mester p.  Kronborg,  213. 

Holck,  Christian.  37.  —  Erik 
529. 

Holland  s.  Nederlandene. 

Den   hollandske  Galej   247,   291. 

Hollænderbyen  313. 

Holst  (Holstein),  Henrik,  146. 
150  —  Herman,  Tolder  i  Hel- 
singør 6,  35,  40.  (Jvfr.  Sund- 
told.) —  Niels  Jensen,  Destil- 
lerer, 548. 

Holsten  3,  82,  84,  118,  120,  152, 
155  if.,  163,  168,  171.  f,  197. 
205  f.,  215,  225,  232,  241,  245, 
250,  266.  281,  285  f.,  291,  297. 
302  f. ,  314  f.,  317  f.,  321,  324  f., 
329,  331,  334  £,  341.  349,  355, 
358,  367,  374,  377,  380,  390, 
411.   418  f.,   422,   426,  440,  442, 


568 


447,  459  f..  469,  475,  479.  484-8, 
501.  Jvfr.  Gottorpske  Hertuger. 

Hoorn,   By  i  Nederlandene,   87. 

Horn,  Gustaf,  svensk  Feltherre, 
457  f.,  479,  489.  502,  515.  — 
Johan  127.  —  Philip  117. 

Hornburg  (ved  Wolfenbiittel), 
Træfning  ved,  120. 

Hotham.  engelsk  Oberst,  399. 

Humble.  Markus  Christensen, 
Præst,  Biskop,  182,  366*. 

Husum  128,  142,  352. 

Husum  Provsti  341. 

Hutzing,  Enoch,  Professor  i 
Rostock,  230,  341. 

Hvalfangstkompagni  393. 

Hvas,  Christoffer,  202.  —  Jens 
204.  —  Margrethe  204. 

Hveding,  Nørre-,  519,  524.  — 
Præstegaard  Dat.  524 f. 

Hverringe  339. 

Hvidsted  391. 

Hvitfeldt,  Henrik,  130.  —  Mar- 
grethe 391.  -   Øllegaard  130. 

V.  Hiinecke  (Hiinicke) ,  Chri- 
stoff"er,  Oberstlieut.,  Overberg- 
hauptmand.  516*. 

Høg,  Gregers,  366.  —  Just  119, 
136,  139,  151,  156,  159,  161, 
163  f.,  176,  202  f.,  349,  363,405, 
477,  509,  517. 

Højenhald,  Skib,  291. 

Højer,  Jørgen,  Bundtmager,  506. 

Hørsholm  350. 

Jakob  Madsen ,  Borgmester  p. 
Christianshavn,  274  f.  —  Mad- 
sen (Matthisen),  Hofprædikant, 
Biskop,  13 £,  28 f,  51,  131, 
179,  501,  538.  -  Mikkelsen, 
Borgmester  i  Kbhvn.,  1,  6, 
35  f.,  463. 

V.  Jasmund,  Stenzel,  Skibskapt., 
247. 

Ibstrup  91,  273.     Dat   236. 

Jeger,  Hans  Klavsen,  Præst  i 
Taarnby,  243. 

Jeget  204. 


Jenkes.  Richard,  engelsk  Ge- 
sandt, 425,  514. 

Jens  Boldmester  s  Dajon.  — 
Andersen  ,  Renteskriver ,  97, 
362,  392.  -  Åndersen,  Bold- 
mester ell.  Sølvpop ,  97.  — 
Sørensen,  Foged  p.  Island,  543. 

—  Thomesen,   Byfoged  i  Sta- 
vanger, 100. 

Jesper  Hansen ,  Kapellan  i 
Kbbvn.,  546. 

Inderøens  Fogderi  310. 

Indland  (i  Baahus  Len)  472. 

Joachim  Ernst,  Hertug  af  Plon, 
135. 

Johan  i  Haven  s.  Funcke.  — 
Bøjesen  s.  Hans  Bøjesen.  — 
Ettersen ,  Borger  i  Kbhvn., 
43-4*,  98.  364.  —  Laurentsen, 
Orgelb^'gger,  138.  —  Thome- 
sen. Kammerskriver,  352,  498. 

—  Villumsen ,    Borgmester   i 
Helsingør,  405. 

Johan  Adolph,  Hertug  af  Got- 
torp, 288  f. 

Johan  Albrecht,  Hertug  af  Mek- 
lenborg.  262,  298. 

Johan  Georg,  Kurfyrste  af  Sach- 
sen, 196,  252,  283,  465  £ 

Johanne  Margrethe,  Markgrev- 
inde af  Baden-Hochberg,  (g. 
m.  Johan  Baner)  174. 

Jomfrusvenden,  Skib,  291. 

Ipswich,  By  i  England,  259. 

Irene,  russisk  Prinsesse,  87,  350, 
398,  402,  504. 

Irgens,  Joachim,  kgl.  Kammer- 
tjener, 310,  352. 

Irland  ^,  144,  148. 

Island  18,  359,  393,  542  f.,  548. 

Islandske  Kompagni  42  £,  455, 
542. 

Italien  532, 

Itzeho  354,  358  £,  423. 

Juel  (Juul),  Erik,  496.  —  Malte 
290.  —  Maren  (Marie)  Ivers- 
datter  407.  —  Ove  34. 

Iver  Børgesen,   Skibskapt.,  320. 


569 


Jydske  Kompagni  331. 
Jylland    IfiS,    171,    175.   250.  406. 

441  f.,  450.  456.  472  £.  476.  479. 

485.  496  fF..  553. 
Jørgen   Danielsen,    Borgnaester 

i  Kbhvn.,  43.  —  Nielsen,  capt. 

d'armes,  433. 


Kaas.  Erik,  163.  —  Hans  421.  — 

Jørgen  420  tf.  —   Mogens  119, 

202  £,  438,  443,  501.    —   Niels 

421  f. 
Kali  undborg  Slot  438. 
Kalmar  514. 
Kalmarsund  514. 
Kaltenkirchen  (i  Holsten)  450. 
Kanal  gjennem  Sverig  90. 
Karen  Andersdatter.    Chr.   IV 's 

Mætresse,  35  f. 
Karl  I  af  England  108,  110,  123, 

129,    143,   149,   221.   257  f.,  269, 

386  f. 
Karl  IX  af  Sverig  474. 
Karl   Ludvig,    Pfalzgreve,   3,  8, 

108.  110,  123,  144,  149,  335. 
Karleby  Sogn  182,  366. 
Kassel  s.  Hessen. 
Kattegat  90. 
Kevlinge  Aa  518. 
Khemme,  Johan,  459*-61. 
Kiel  8.  155.  162,  168,  288  f.,  423, 

429,  459  f.  482,  487. 
Kieler  Amt  288  f. 
Kieler  Fjord    481  £f.,    485  f.,  488, 

490.  527. 
King.    skotsk    Officer.    501.    — 

James,    engelsk  General,  501. 
Kippinge  Kirke  58,  70  f. 
Kirkegaardsholmen,  0  ved  Elfs- 

borg,  471. 
Kirstine  (Kirsten),  Fru,  s.  Munk. 

—  Johansdatter   (g.   m.  Bisk. 

Morten     Madsen  i     405-6*.     — 

Madsdatter    (g.    m.    Reinhold 

Hansen)  13. 
Kjærstrup  81. 
Kjærteminde  366. 


Kjøbenhavn  2.  7.  11  f.,  16  ff..  22  £, 
25-8.  33  f.,  37-45,  48  ff.,  53,  56  f., 
60.  63.  67,  69,  72,  74,  76,  80, 
87,  89,  94,  97  f.,  102  £.  113, 
131,  134,  137  £,  140  £,  156,  160. 
169,  171  tf.,  175,  185  £,  195,  204, 

212,  214,  217,  220,  230,  232  £, 
239.  242,  244.  247,  257,  260. 
263,  269,  272  ff.,  279,  284-7,  293. 
303,  310,  312  £.  318.  321,  324  £, 
347.  350-3,  359.  366,  371,  374-7. 
384,  386  9,  392 ff.,  397,  400, 
403  £,  406,  410,  417.  424  £,  431, 
438,  444,  447,  449.  451£,  454  £, 
463  £,  471,  477,  479,  483,  488, 
490,  494,  497,  503  £,  514.  521. 
524.   526.  528-31.    543  £.    548  £ 

—  St.  Anne  By  27.  —  Bremer- 
holm 11,  17,  20  ff.,  26,  89,  99  tf'., 
166 £,  172,  180 ff.,  186,  209, 
259  £,  280,  312  £,  322,  401,  454, 
472,  480.  548.  (Drøgstue  103. 
Eeberbane   103,   166.  180,  186. 

213,  260,  312,  439.  448.  Sejlhus 
103.  312.  Store  Smedie  166, 
180.  186.  213,  209,  449,  493. 
515.)  —  Amagerbro  42.  —  S£ 
Anne  Bros  Toldkiste  150.  — 
Knippelsbro  42.  —  Børnehuset 
17,  19,  21,  26.  38,  87,  165.  179, 
186,    346,  353.   —  Børsen  209. 

—  Christianshavn  43.  230,  275, 
533.  —  Delehaven  180  —  Kgl. 
Farveri  38* -40.  43,  364.  — 
Gaarde  og  Huse:  M.  Henriks 
Bod  313.  Prinsen  87.  Vibeke 
Kruses  G.  524.  —  Gader:  Far- 
vergade 38.  Frederiksholmska- 
nal  40.  St.  Færgestræde  87. 
Gammelmønt  48.  Løngangs- 
stræde  39.  Pilestræde  213.  — 
Gjethus  48,  167,  354.  —  Haver: 
Joh.  V.  Deldens  H.  312.  Vi- 
beke Kruses  H.  312  £  —  Hav- 
nen 246,  549.  —  Skarnholmen 
42*.  —  Slotsholmen  40,  42.  — 
St.  Anne  Kirke  26  £,  182,  338, 
366.    —    Frue   Kirke    190.    — 


570 


Helliggejstes  Kirke  og  Sogn 
341.  546.  —  Holmens  Kirke 
203.    —    Nikolaj  Kirke  43.  138. 

—  Petri  Kirke  186,   230,    334. 

—  St.    Klara   Kloster   48.    — 
Danske  Kompagnihus   130.  — 
Ladegaard    33 .    137 .    417.    — 
Grynmølle     186.      —     Krudt- 
mølle (?)    167.    186.    —    Vand- 
møllen ved   Vandkunsten    40, 
41*.    —   Vesterports  Mølle  40. 
328.    —  Mønt  48.   —   Nyboder 
(Baadsmandsboder)     26  f.      — 
Lønporten   293,   372  f.    —    Ve- 
sterport 40.  —  Østerport  48.  — 
Proviantgaarden    16,    19,    57, 
81,  100,  166,  181,  209.  279,  295. 
417,   435.   444  £.   448.     (Bagers 
186.     Bryggers   166,    180,    186, 
209,    269  f.,    303.  311.  417.)    — 
Amalienborg  Slot  138.  —  Kjø- 
benhavns Slot   13.   16,   20.   32, 
42,  57  £.   60,   69  f.,  80,  83,  165, 
179,    181,    194,    205,    255.    263. 
265,   274.   279.  288.  311.  356  f.. 
406,   417.   431,   433.  459  f.,  493. 
538,   543,  555.     Dat.  35  ff.,  46, 
49-52,   85,   97,   130-5.   189.  191, 
194,  197  ff..  201.  205.  208,  240  f., 
258  £,  266  ti.,  280,  2g2ff..  287, 
290.   292.   294,  299.  301  ff.,  307, 
309-14.    319,    827  f.,    330,    333, 
336.   371.  373.  452  f..   457.  461, 
463  f.,   466.    468  f.,    494,    528  £, 
531-4,     536-9.     543  £      (Arkiv 
(Hvælving)   256.    422.       Blaa- 
taarn  20,    43.   401,    406,    443, 
480.     Bro  59.  72.     Drejerkam- 
mer (?)   433.     Røde    Kammer 
350.    356.    364.    497.      Kancel- 
lierne 186.      Kirke  16.  58,  70, 
356.    537.    543.      Kjælder    356, 
358.    424.      Klædekammer    17. 
179.       Løngang   40.    42.    293. 
Mønt  431,  436  £     Port  80,  433. 
Raadstue    22,    186,    208,    278, 
280,  431.    Rentekammeret  186. 
Runddelen  59,  71.  357.    Røge- 


kammer 181.  Sengekammer 
60.  72.  Stald  42£,'  417.  439. 
487.  Vedhaven  181.)  —  Ro- 
senborg 51.  57,  69,  167,  181, 
293.  350.  372,  417.  499,  548. 
Dat  40,  48,  83,  96,  187,  209, 
211,  218  ff.,  233  ff.,  256,  293, 
334.  348,  372,  379,  454  tf.,  470, 
480.  492,  535,  542.  (Haver  167. 
180.  Laboratorium  548.)  — 
Krudttaarn41.  —  Rundetaarn 
235,  372.  —  Vandmølletaarn 
38-9*.  —  Toldbod  438.  -  Tøj- 
huset (Arsenalet)  24,  42.  70, 
166,  209,  235,  246,  381,  506. 
(Arkeliet  181,  292,  320.  Havn 
246.)  —  Universitetet  24,  189  £. 
235,  243,  333,  338,  341  £,  400, 
407,  461.  —  Vandhus  43.  — 
Vandkunsten  39  £.  43.  —  Var- 
tov 38.  —  Vold  (og  Voldgrave) 
39  £,  48.  137  £,  293,  372  £  (Hel- 
mers  Bastion.  Jermers  Skanse 
137.) 

Kjøbenhavns-Bay  (p.  Spitzber- 
gen)  393  £ 

Kjøge  230.  311  £ 

Kjørsingegaard  244. 

Klavs  Johansen,  Enspændi^r, 
145. 

Klein,  Hans  Leonhard,  Sekr.  i 
det  tydske  Kancelli,  477. 

Kletti,  Christoffer,  Sej  ermager 
i  Helsingør,  213. 

Klotz,  Stephan,  Generalsuper- 
intendent, 291,  380. 

Klump. KorneliusKlavsen.  Kjøb- 
mand  i  Amsterdam,  133 

Klædekompagniet  43. 

Knud  Christensen,  Klædekam- 
merskriver,  25,  42,  166,  179. 

Knærød,  Fred  (1613)  i.  132,  276. 
474. 

Kock,  Anders,  Møller  i  Kbhvn., 
328.  —  Andreas.  Bogtrykker 
i  Gluckstadt,  232.  —  Nikkel 
Helmer,    Toldvisitør,    93,    97. 


571 


236  ff.,   292,    327  f.,    351,  361,  ' 
384,  423,  426. 

Kola,  By  i  Lapland,  169. 

Kolarius,  Aruold,  s.  Calenius. 

Kolbei-ger  Heide,  Slag  paa..  481, 
485,  488,  550. 

Kolding  6,  29,  31,  34.  36,  79, 
162,  234,  253,  331,  349.  362, 
367,  386.  —  Koldinglms  3,  8, 
12,  28,  34,  45.  165,  179  f.,  209^ 
275,  326,  341.  Dat.  1  ff.,  6ff., 
11-4,  16,  19,  21,  23  ff.,  27, 
29  tf.,  34. 

Kolding,  Jørgen  Povlsen,  Ka- 
pellan i  Kbhvn.,  546. 

Den  koldingske  Galej  291. 

Kongsberg  431. 

Korning  Sogn  333. 

Korsør  37,  137,  430,  433. 

Kosakker  534. 

Krabbe.  Erik,  327.  —  Gregers 
87  f.,  96,  139,  156,  161,  176  f., 
234,  250,  253,  349,  363.  365, 
405.  477.  —  Iver  443. 

Krag,  Jørgen,  202. 

Krakewitz  (Krakowitz),  Bar- 
thold,  Superintendent  i  Pom- 
mern ,  202-3*.  —  Joachim, 
Prof.  i  Sorø,  202,  230.  —  Mikkel, 
Organist  i  Kbhvn.,  138. 

Kretz,  Bendix,  Oberst,' 286*,  529. 

—  Johan,   tydsk  Oberstlieut., 
286. 

Kronborg  7,  24,  26,  .35,  40  f..  53, 
56f.,  59, 64, 67, 69, 71. 96, 133, 165, 
179  £,  209,  213,  256,  276,  320, 
359,  416,  492.  Dat  43,  100, 
213,  215,  295,  3741",  423.  (Kan- 
celliet 213.  Orgel  138.  Sejer- 
værk  26,  32,  97,  213.  Taarn 
og  Spir  313,  373  f.)  —  Gjethus 
213,  338.  353.  —  Hammer- 
møllen 180,  354,  361,  366. 

Kronborg  Len  37. 

Kronen,  Skib,  291. 

Krumme,  Johan,  459. 

Kruse,  Gabriel,  163.  —  Otte  528. 

-  Tyge  20. 


Kruse,  Vibeke,  4,  13,  51,  64,  77, 
80  tf.,  163,  198,  312,  321,  434, 
484,  524,  530,  532. 

v.  d.  Kuhla,  Arent,  47,  88,  389, 
468,  486,  496. 

Kullen  99,  106. 

Kvikne  Præstegjæld  212,  309. 
—  Kobberværk  s.  Guds  Gave. 

V.  Kiickelsom.  Alexander.  Danse- 
mester, 178. 

V.  Kiissow.  Hans.  Hotjunker. 
148.  160. 

Køllier.  Henrik.  Møntmester.  431. 

Koln.  By.  23.  493. 

Koln.  Stift.  201. 

Konigsberg  216. 

V.  Korbitz .  Johan  Christoffer, 
504*. 

Korssener.   Hans.  Drabant.  59. 

Koster.  Henrik.  Læge.  503. 

liaaland   245.   465.   486  f.   490  f.. 

509.  518.  525. 
Labo.   Landsbj'   i  Holsten.   486. 

491. 
de    la    Gardie .    Jakob .     svensk 

Eigsmarsk.  175.  459. 
Laholm  93.  479,  509. 
Lammet.  Skib.  291. 
Landdage     i     Hertugdømmerne 

155.  168.  172. 
Landretten    i  Hertugdømmerne 

140  ( „Kvart al-Gerichtet").  215. 

222.  231.  285. 
Landskrone    501 .     516 .    520.    — 

Slot  505.  520. 
Lange.  Gunde.  176f..  204. 
Langermann.   Lorens.   Dr.   jur., 

222.   231,   339  £.  345,  348.  363, 

405.  477. 
Lapland  29. 

Lappen  (ved  Helsingør)  483. 
de  la  Thuillerie.  fransk  Gesandt. 

501  f.,   507  f..   510.    514  £.   517. 

532.  537  f..  543  ff. 
Lausitz  222. 
Lavrits  Eskildsen,  Eaadmand  \ 

Kbhvn..  531. 


572 


Lavrkullen  (i  Christiania  Fjord) 
237. 

Leganés,  Marqvien  af,  spansk 
Feltherre,  112. 

Leiel.  Frederik.  Tolder  i  Hel- 
singør. 405. 

Lennart   (Leonhard)   s.  Blasius. 

Leonora  Christina  133. 

Leopold  Vilhelm.  østrigskÆrke- 
hertug.  140. 

Lepine,  Johan  Christian.  Over- 
berghauptraand.  549*. 

Leslie.  Alexander,  skotsk  Ge- 
neral. 143. 

V.  Leuchtmer.  R..  brandenborgsk 
Gesandt.  113.  24G. 

Leven,  Jarlen  af.  s.  Leslie. 

Leyden  333.  342,  554. 

Lichtenberg ,  Slot  i  Sachsen. 
150,  195f.,  200,  364. 

Lifland  96,  193.  236.  390.  395. 
400.  412.  433.  441.  459.  513, 
544. 

Lillø  520. 

Lindegren.  Nils  Nilsson,  svensk 
Herold.  447. 

Lindemann.  Thomas,  Præst  i 
Kbhvn..  230. 

Linden.  Skib.  291. 

Liudenov  482.  —  Christence  404. 
—  Christofier  101.  —  Hans  t. 
Hundslund  (f  1642)  327.  — 
Hans  t.  Iversnæs  (f  1659)  234. 
375.  438.  —  Jakob  482,  528. 

Lindormen,  Skib.  99.  291. 

Linkoping  228. 

V.  d.  Lippe,  Christoffer.  31.  37, 
147.  184.  298  f.  307.  363.  368. 
405.  477.  554. 

List  267. 

Lister  Len  421  f. 

Listerdyb  249.  253,  265-8.  Dat. 
480. 

Lithauen  400. 

Longomontanus(Lomborg), Chri- 
sten Sørensen.  Professor.  235. 
444. 


Lorck .  Otto  Jakobsen .  Borg- 
mester i  Throndhjem.  309-10*. 

Lorenz,  Johan.  Orgelbygger 
(1641).  138*.  —  Johan,  Organist 
i  Kbhvn.  (f  1689).  138.  555. 

Lowe,  Bobert.  engelsk  Kjøb- 
mand.  259. 

Lowther.  Robert,  engelsk  Ge- 
sandt. 425. 

Ludvig  XIII  af  Frankrig  112. 
148,  336.  343,  532. 

Ludvig  XIV  af  Frankrig  345. 

Lukas  Farver  s.  Hammer.  — 
Henriksen,  Skibskapt..  320. 

Lund  501.  516.  518.  —  Gymna- 
sium 243. 

Lundenæs  166. 

Lundt.  Hans  Nikkelsen.  Borg- 
mester i  Kbhvn..  6.  463. 

Lybek  30.  90,  146,  193,  203.  210  f., 
214.  219  ff-.,  303.  317.  351.  395f.. 
412,  449,  462,  489.  Jvfr.  Han- 
saen.  —  Fred  (1629)  i  L.  209, 
344. 

Lykke.  Anne.  62  f..  75  f.  —  Erik 
167.  —  Falk  526  f. 

Lykkepotten.  Skib.  292.  356. 

Lyneborg  230,  395. 

Lyneborg  s.  Brunsvig. 

Lyngby  (Fuglevad)  Krudtmølle 
50.  134.'167(?).  186(?). 

Liitjenburg  225. 

V.  Liittichau.  Hans  Siegfried, 
kursachsisk  Hofmarskalk.  195 
f..  273,  446  f..  549. 

Liitzen.  Slag  ved,  272. 

V.  Liitzow.  Curt,  kejserlig  Re- 
sident i  Hamborg.  52.  140. 
207.  240.  246  ft'. 

Læssø  4.53. 

Loebe,  brandenborgsk  Gesandt, 
262. 

Lødøse,  Gammel-  og  Ny-.  474. 

Løsning  Sogn  333. 

Den  hvide  Løve,  Skib,  292. 

Den  norske  Løve.  Skib.  86.  291, 
322. 


573 


De  to  Løver.  Skib.  291. 
De  tre  Løver,  Skib.  29L 

IWaas.  Georg.  Major.  490  f. 
Madrid  185. 

Mads  Mortensen.  Tolder  i  Hel- 
singør. 35.  127.  276.  376.    (Jvfr. 
Sundtold.) 
Magdalena    Sibylla.    Prinsesse. 

178.  272.  324.  465  f..  503  f. 
Magnus,  Hertug.  Christian  III's 

Søn.  411. 
Mailand  112. 
Malmø  172,  489.  494-7,  499.  501  ff., 

505.  507 f.,   512.   514.  521.  525. 

52.7.   529,    537.    -    Malmøhus. 

446.  521.     Dat.  495-500.  502. 
v.  Mander,  Karl.  Maler.  22.  547  f. 
Mandix.    Hans.    s.    Hans    Man- 

dixen. 
Marburg  424. 

Marekatten.  Skib,  258.  320.  491. 
Marfée.  Træfning  ved.  112. 
Margrethe   Pedersdatter    (g.   m. 

Henrik  Rosenmeyer)  134. 
Maria   af  Medici.    Dronning    af 

Frankrig.  345. 
Maria.  Jomfru  i  Kirstine  Munks 

Tjeneste.  58.  70. 
Maria   Eleonora,    svensk   Dron- 
ning. 8.   52.  84,  86.  91  f.  94  f.. 

97.  113.  117.  120,  126.  132.  134. 

147.   151,  158.  188.  196.  199  ff.. 

207  f..  215  £.   226  ff..   230.    239. 

246  £ .  251  f . .  261  £ .  271  ff. .  279  £ . 

282.  284.  348.  351.  358.  361  ff.. 

372. 
Maria  Elisabeth.  Hertuginde  af 

Gottorp.  324. 

Maria  Kathrine.  Christian  IVs 
Datter.  218.  555. 

Marnitz.  Amt  i  Meklenborg,  298. 

Marselis  314.  320.  —  Gabriel. 
Kjøbmand  i  Hamborg.  276, 
498.  —  Peter,  Resident  i  Mo- 
skau.  350.  383,  385.  388  £.  402. 

Marselisborg  414. 


I    Marsfeldt.     Heinrich.    Præst    1 
I        Hollænderbyen.  313. 
Marstrand  472.  477. 
Marsvin.  Ellen.    13.    28 £.    51-7. 
61-70.  73-82,  131.  533.  —  Hel- 
vig  79.  —  Otte  79.  533 
St.    Matthæus,    hollandsk    Skib. 

475. 
Maximilian.  Kurfyrste  af  Bajern. 

289  £.  335  £,  350. 
Meier,  Bernt.  Præst  i  Kbhvn., 
230,  342.  —  Hans  Berntsen, 
Rektor  i  Ribe.  342*.  —  Johan, 
Kaarttegner.  352.  —  Samuel. 
Hofapotheker.  352*. 
Meiercrone.  Henning.  Gehejme- 

raad  352. 
Meklenborg  113.  168.  298  £.  301, 
307.  336.  344.  370  £.  395  £.  428. 
484.516.  Jvfr.  Adolf  Frederik; 
Gustav  Adolf;  Johan  Albrecht ; 
Ulrik. 
Meldorf  147. 

de    Melo .    Francisco.    General- 
statholder i  Nederlandene.  146. 
Memel  389. 
de    Mendoza    Furtado.    Tristan. 

portugisisk  Gesandt.  90. 
Mette    Christoffersdatter   (g.  m. 

Johan  Ettersen  ">  44. 
Michael  Feodorowitsch.  russisk 
Zar.  88.  383.  385.  388.  398.  402. 
Middelfart  444.  451. 
Midsunde,    Færgegaarden    ved. 

Bat.  9. 
Mikkel  Gertsen.  Tilsynshavende 

ved  Salpetersyd erierne,  374. 
Minden  401. 

Monrad.  Erik,  Biskop,  341. 
Mormand.  Familie.  453. 
Mortaigne.  Officer  i  svensk  Tje- 
neste. 121. 
Morten  46,  555.  —  Madsen.  Bi- 
skop i  Aarhus.  405  ff. 
Morten    Karl,    Urtegaardsmand 

ved  Frederiksborg.  47. 
Moskau     350.    383.    412.       Jvfr. 
Rusland. 


574 


Movat.  Axel.  320. 

Mund,  Pros.   428,   488.   509.  514. 

518,  527,  542,  548. 
Munk,  Kirstine.  13.  28,  46.  53-80. 

82.  218,  493.  533.  —  Niels  176. 
Mussel.   Adam,   Mestersvend  p. 

Hammermøllen,  354.  361. 
Muller.  Henrik.  Tolder  i  Kbhvn., 

328.  352.  360.  376. 
Miinster  139.  144,  173.  401. 
Måhren  227. 
Møen  166,  178,  397. 
Møller,  Bertel,  Snedker,  382.  — 

Ernst,  Skrædder.  27,  346. 


Warva  88.  93,  193,  386.  462. 

Nassau  jvfr.  Vilhelm  Otto. 

Neapel  112. 

Nederlandene  (Holland)  4.  6. 
18  f..  23,  29  ff.,  37,  41,  84,  86  f.. 
89  f.,  92  tf.,  102,  106.  108-14, 
116  f..  122-6,  128.  143.  148. 
152  £,  160  f.,  165.  180.  216.  219, 
221.  236.  259.  289,  327  f.,  364, 
384 .  413  f.  .  411  f. .  445 ,  456, 
462.  472.  474-8,  483.  490,  507-10, 
514  f.,  517,  535,  547,  552. 

Nederlande,  spanske.  146. 

Nedersachsiske  Kred^  140.  223, 
300  £,  306. 

Neudorf.  Gods  i  Holsten,  225*. 

Neuhaus,  Agnete,  459  ff. 

Neumiihlen  (ved  Kiel)  488. 

Neumiinster  Amt  288  f. 

Neustadt  10.  15.  491. 

Newcastle  399. 

Niels  Erlandsen,  Teltmager  i 
Kbhvn..  303.  —  Hansen.  Port- 
ner p.  Kbhvus  Slot.  433.  — 
Jensen ,  Degn  .  472  f.  —  Jør- 
gensen, Bi'vghusskriver.  311. 
—  Nelausen  36.  —  Olsen,  Kam- 
mertjener hos  den  svenske 
Enkedronning,  282. 

Nochera,  Hertug  af,  spansk  Felt- 
herre, 112. 

Norby,  Bendix.  176. 


Nordborgske  Hertuger  jvfr.  Fre- 
derik ;  Hans  Bugislav. 

Nordlandene  31,  215.  393. 

Norge  15.  19.  87  f..  96, 100  ff..  106, 
109.  150.  181.  237  f.,  276.  286, 
294.  296.  309  £,  327  £,  347  £, 
363.  375.  380.  398.  419.  480, 
436  £.  440.  443.  446.  451.  456, 
469.  472.  476.  483.  500  £.  549. 

Normand,  Familie.  453.  —  Ernst 
274  £.  326. 

Nyborg  28.  430.  —  Slot  165,  433. 

438.  Bat   105. 

Nykjøbing    (p.    Falster)    58.     — 

Slot  554. 
Nykjøbing  Len  245.  465  f. 
Niirnberg  524. 
Nældebladet.  Skib.  10.  291. 

fllddernæs  Ting  (i  Norge ^  277. 
Odense  28.  45.  57.  118.  158.  284, 

290.  293  £.  387.  404  £.  430,  443, 

459  ff.  —  St.  Hans  Kloster  178. 

—  Odensegiiard   165,  414.  433. 

459  £      Dat    409-12.    421.    437, 

439.  441.   444  £    —    O.-Tleces 
(1560)  214. 

OhnemøUer  s.  Ahnemøller. 
Oldeland.  Melchior.   6,   11.  275. 

(Jvfr.  Rentemestrene.) 
Oldenborg  149,  154.    Jvfr.  Anton 

Gynther. 
Oldenborg.  Skib.  246  £ 
Olmutz  333. 
Olut  Olufsen,  Foged  p.  Odense- 

gaard.  459. 
Opager  (i  Skaane)  502. 
Oranien  jvfr.   Frederik  Henrik 
Orkedalen  309. 
Orning.  Erik  Ottesen.  31.  99  ff.. 

104.    106,    166,    260.    —    Søren 

Villumsen  202*-3,  210, 
Oslo  Domkapitel  24.  294. 
Osnabriick  139.  144. 158.  161.  173. 

175,   184,  336.   345.  348.  354  £, 

360,   362  £,   366-70.   401.   405, 

409,  424.  475.  509. 
Ostfrisland  151.  444. 


575 


Ostindien  514. 

Ostindiske  Kompagni  i  Holland 
112. 

Otte  Hansen.  Enspænder.  141. 

Otto.  Rhingreve.  54.  (]7. 

Otto   Ludvig.    Bhiugreve.    53-7. 
<jlf..  (37.  69.  74. 

Oxenstjerna.  Axel.  10.  83  f..  90. 
95.  117.  120.  125.  129,  143.  1.52 
174  f. .  188.  207  f. .  241.  249  262  f 
279.  343.  400.  411  £.  466.  475.' 
510.  —  Gabriel  Bengtsson  84. 
—  Johan  203.  401. 


Paris  532. 

Parsberg.    Oluf.   21.    170  f..    212 

309  f..   357.   377.  388.  400   472 

476.  504  t.  517. 
de  Pas.  Simon.  Kobberstikker.  97. 
Passow.Hartwich.meklenborgsk 

Gesandt,  297 f..  301. 
Patientia.  Skib.  291.  488. 
Patmos  (ved  Lilleasien)  119. 
Pauli.     Broderus.     Syndikus     i 

Hamborg.  128.  142.  337  f. 
Paulli.  Simon.  Læge,  551. 
Pa.ynck.  Ahasverus,  Hofmedikus. 

333  "-4.  555.  —  Christian  333*-4. 

—  Ferdinand.  Præst  i  Løsning. 
333*.  —  Peter  Diderik.  Hof- 
chemicus,  2.  23.  27,  59  f  70 
167.  179.  333  £.  372,"  430.  432." 
445.  .513,  516,  548. 

PederSkriver443.  —  Ibsen. Foged 
p.  Frederiksborg.  47.  —  Karl- 
sen. Eaadmand  iKbhvn..  134. 

—  Nielsen.  Borger  i  Kbhvn.. 
212.  —  Pedersen.  Skriver  p. 
Kbhvns  Slot.  417. 

St.  Peder.  Skib.  291. 

Pelikanen.  Skib.  291. 

Pentz.  Familie.  225.  —  Adam 
Heinrich  178.  504.  —  Christian 
8.  40.  118  f..  200.  225.  231  242 
282.   300,   337  f..   340.  429..  445. 

—  Marqvard  225.  —  Ulrik  223. 
Persien  32,  114. 


Peter,  Dr.,  s.  Paynck.  —  v.  Liine- 
burg.  Murmester.  374. 

Petersburg.  Slot  ved  Osnabriick 
348. 

Pfal.  Hieronymus.  Vognmester 

50.  102  f..  29.5. 
Pfalz  31,  110.  228  f.,  .335  f.  (Øvre- 
P±alz4.5.)    Jvfr.  Karl  Ludvig; 
Ruprecht. 
Pfuel,     Adam,     tydsk     Officer. 
222 f.  —  Conrad  Bertram,  tvdsk 
Officer.  222  f 
Philip.  Hertug  af  G]ucksborg..34. 
Philip  IV   a:f  Spanien    141     146 

221. 
Philip  Ludvig,   Hertug   af  Søn- 
derborg. 135. 
Photinianerne  290  f..  .380. 
Photinus  291. 
Pinneberg  8,    108,  127.  129    144 

197.  206.  224. 
Phønix.  Skib.  279.  291.  477. 
V.  Plettenberg.  Georg,  kejserlig 

Gesandt.  530.  533. 
Pletzius  (Pletius).  Morten.  Rek- 
tor   og    Præst    i    Haderslev. 
Præst  i  Slesvig.  98.  —  Morten. 
Borger  i  Kbhvn..  98,  555. 
Plonske  Hertuger  jvfr.  Joachim 

Ernst. 
Polen  228.  239.  368  f.,  388  £,  394  f . 
419  £,  426,  433.  439.  441.  522  £ 
532,  534,  544  £.551.     Jvfr.  Vla- 
dislav. 
Poley.  John.    engelsk   Gesandt. 

386.  399. 
Pommern  5.    113,   117.    132.  154, 
162.  192  ff.  202.  222.  368  £.  441.' 
492.  534.     Jvfr.  Hedevig. 
Portugal  4.  45,  48  £,  84  £.  90  £, 

113,  117,  119,  122,  126. 
Postillonen,  Skib,  292,  491. 
Powisch,  Frands.  370. 
Povl  Mikkelsen.  Skibskapt,.  491. 
Preetz,  487. 

Preussen  86,  132.  188.  196,  207. 
215,  227,  246,  251,  348,  358, 
362  £,  372,  389,  462. 


576 


Priis.  Generalkvartermester.  G9. 
Prip.  Iver.  310. 
Provinsmøder  172.  347. 
V.    Pudewils.    Dionysius.    298  f., 
534.  544.  551. 

V.  Qvalen.  Henrik.  235. 
Qvandt.   Jochim.    Tømmermand 
i  Helsingør.  313.  373. 

Rambler,  Matthias.  Enspænder. 
145. 

Rammel.  Henrik.  136.  229  f. 

Randuif.  Lavrits .  Toldskriver. 
23  f. 

Rantzau.  Familie.  225.  302.  — 
Bartram  445.  —  Beate  532.  — 
Christian  477.  —  Frands 
(t  1612)  505.  —  Frands  (f  1632) 
96.  59.  62,  69,  71,  74.  -  Fre- 
derik 501.  505.  —  Hanst.  Neu- 
haus  225.  —  Hans  t.  Putlos 
285.  —  Henrik  446.  501.  — 
Joachim  285.  —  Josias532. — 
Marqvard  125. 

Rasmus  Jensen  s.  Hellekande. 

Rathke,  Kaspar,  Kjekkenskriver 
hos  den  svenske  Enkedron- 
ning. 362. 

Ravn.  Klavs  Iversen.,  Byfoged 
i  Kbhvn..  36. 

Ravnsborg  Len  245. 

Reedtz.  Frederik.  543.  —  Peder 
504,  532. 

de  Rees.  Daniel.  Skibslieut..  423. 

Regensburg  8.  31.  37.  45.  52. 
107.  110.  121.  125,  155,  165. 

V.  Regenatein.  Gotfred.  176. 

Rehbiuder.  Peter,  Superinten- 
dent i  Lyneborg,  230.  395. 

Reinboth,  Johan,  Provst  i  Ha- 
derslev. 230.  341 5f.  379. 

Reinhold  Hansen.  Borgmester 
i  Kbhvn..  13.  35 £.  312.  463. 

Rendsborg  140,  215,  231,  285, 
337,  366.  378.  422  f..  485.  — 
Slot  302.  Bat.  86.  178.  183  f.. 
221.  223. 


Rentemestrene  (Sten  Beck.  Jnr- 

gen  Yind   og  Melchior   01de- 

land)   1  f.,  9.  86.  88.  97  £.  107, 

133.    136  ff..    147.    162.    164-8. 

177  f..    185 ff..    18!).    241.    265. 

282.  323,  530. 
Resen.    Hans  Povlsen.    Biskop. 

230. 
Reval  117.  236.  386.  462. 
Reventlov.    Ditlev.    1.    3.    29  f., 

37.  52,  87.  89  f..  92  ff.,  106,  111. 

113 f..   160,  166,   168.  178.  201. 

226.   234.   242.  282,  307.  337  f., 

349.    362,   379,    427.    508.   510, 

517.  544,  551. 
Rhinen  413. 

Rhingreveu  s.  Otto ;  Otto  Ludvig. 
Ribe  32.  253.  266.  —  Domkapitel 

341.  —  Skole  342.  —  Riberhus 

250. 
Ribe  Stift  254,  341. 
Riberhus  Len  266.  365. 
Riga  88  f..  96.  117.  236.  259.  386, 

389,  394.  462. 
Rigsdag  1627  i  Odense  158. 
Rigsraadet  31.   48 f..    109.    118 f. 

152  f..  156  f.,  159  tf..  167.  171  ff.. 

178.  184.  189,  192-5, 197.  202-5. 

209  tf..   214.  216.  219.  232,  263, 

265-8.    280  ff.,    284.   290.  293  f.. 

297.  300.  305-9.  315, 329  f,  355 ff.. 

362  f..    367-71,    384.  386  f..  397. 

404  f.,  408-12,  425.  456  tf..  462  f.. 

489  f.,  514.  528  f..  535  f..  539  ff'.. 

543.  545.  547.  551  f. 
Ringsted  Kloster  430. 
Roch  494.   —    Peter,  Resident  i 

Haag.  18.  494. 
Rochow,  tydsk  Officer  i  svensk 

Tjeneste,  121. 
Rode.  Steffen.  Borger  i  Kbhvn.. 

98,  134. 
Roe,  Thomas,  engelsk  Gesandt. 

3,   23,    107  £,    110.    122  f..    129, 

154  £,  170. 
Rom  333. 
Rosen.  Skib,  291. 
Rosenbei-g,  Frands.  Biskop,  243. 


577 


V.  Roseneck  s.  Transehe. 

Rosenhane.  Schering,  401. 

Rosenkrands .  Beate .  159.  — 
Børge  529.  —  Gunde  503.  - 
Holger  285  ff'.  —  Mette  Hol- 
gersdatter  159.  —  Otte  285  f. 
—  Palle  277  £,  398. 

Rosenmeyer.  Henrik,  Borger  i 
Kbhvn..  134. 

Rosenvinge .  Familie ,  35.  — 
Henrik  Villumsen  184f.,220.— 
Povl  Jørgensen.  Præst  i  Føna. 
446.  —  Sten  Villumsen  436.  — 
Villum  Mortensen ,  Tolder  i 
Helsingør,  35.  43.  98.  555. 

Rosenvold  64,  76. 

Roskilde  356.  531.  —  Domkirke 
57,  217  f.  —  Roskildegaard  165. 
430. 

Roskilde  Fjord  377. 

Rostock  16,  37.  229  f.,  484,  554. 

Rotenburg,  Slot  i  Stiftet  Ver- 
den, 476. 

Rothkirch.  Wenzel,  136,  445. 

Rotloben,  Johan,  Hofprædikant 
i  Gluckstadt,  379,  395  f. 

Ruden.  0  ved  Pommern,  344. 

Rumohr.  Henrik,  367. 

Ruprecht,  Pfalzgreve,  3. 

Rusland  29.  32.  87  f.,  93  f.,  96, 
103.  160  f.,  165,  169.  193,  211, 
233,  236.  240.  350.  357,  363, 
366,  378,  383.  385,  387  tf!.  392, 
398  ff.,  408.  411  f.,  429  f.,  472, 
504.     Jvfr.  Irene;  Michael. 

Ruun.  Jakob,  Student,  87. 

Rytteren.  Skib,  291. 

Røraas  Kobberværk  310. 

Rørbæk  339,  366. 

Røst,  Gods  i  Angel,  367. 

Sachsen  5.  45,  324.  Jvfi*.  Hede- 
vig ;  Johan  Georg. 

Sachsen-Lauenborg  jvfr.  Chri- 
stina Margrethe;  Frands  Al- 
brecht. 

Sachsen- Weimar  115,  120,  122, 
142,  148,  151,  424. 


Sack,  svensk  Oberst.  491. 
de  Saint-Romain,  Melch..  fransk 
Gesandt,  222    316.  319.  345.  348. 
Salvius.    .Johan    Adler-,    svensk 
Statsmand,  93.  146  f..  158.  222, 
246.  248.   316.  319,  344  f.,  348, 
354,  401. 
Samsing,  Rasmus  (d.  æ.).  Over- 
skipper, 99  f..  106  f.  —  Rasmus 
(d.  y.).   Overskipper.    99,    166, 
280. 
Samsø  438. 
Santow  (Santkow).  Gods  i  Mek- 

lenborg.  298. 
Sauerland  (i  Westfalen)  85. 
I  Savoyen  jvfr.  Christina. 
'Scavenius.    Lavrits   Mortensen. 
I      Professor.  Biskop.  189  f. 
i  Schaap  .     Gerard  .     nederlandsk 
!      Gesandt.  483. 

I  Schandorf.  Niels  Povlsen.    Pro- 
i      fessor.  190*. 

[  Schaumburg ,    Grevskab ,    8.    — 
j      Otto,  Greve  af  S.,  108,  144. 
i  Schenck,  brunsvigsk  Afsending, 
i      141. 

Schlesien  201,  222,  226. 
Schnlte ,    Kaspar ,    Landdrost   i 

Bremen,  302,  349. 
Schwaan .    Amt    i   Meklenborg. 

298. 
Schwabsted  Amt  197,  206,  224. 
Schweidnitz,  Slag  ved.  226. 
Sch Wencke,  Chi-istoffer.  Arkeli- 
mester.  104,  181.  374. 
Schwerin  218.  298. 
Schytte,   Josias.    Sejermager    i 

Kbhvn.,  213,  554. 
Schoningen,  By  og  Slot  i   Wol- 

fenbiittel,  188,  196,  226  f. 
Sefeldt,  Jørgen,    20,    86  f..    89  f., 
92  ff.,  106,  111.  113  f.,  119,  128, 
163,  171,  177,  234,  500. 
Segeberg  Amt  og  Slot  224  tf.,  302. 
Sehested      Christen    Thomesen, 
12  tf'.,   29 ff-,  34,  36 f.,  45 f.,  52, 
86  f.,    92  ff.,    113-6,    119,   124  f.. 
127  f,   130,   132,  134  tf-.,  139-49, 
37 


578 


151  ff..  155  f..  158-61.  167.170-3. 
175  f..  178.  183  ff..  189  f..  194  £, 
202,  204  f..  208-12.  214-7.  219-23. 
228-36.  243  f..  248-51.  255  f.. 
263  ff..  268.  274-7.  281-4.  287  ff.. 
297-301.  307.  309-12.  323  f..  328. 
333  f..  341  £.  347  ff..  360-3.  367. 
371.  379  ff..  383 ff..  387  f..  390 f.. 
395  ff..  400  ff'..  404-12.  418.  422. 
424  ff'..  445.  453.  459  ff..  464-7. 
469-74.  476-9.  489  ff. .  500-5. 
508  ff.,  517.  520,  525  f..  530-5, 
538  ff"..  543  f..  546.  552.  —  Han- 
nibal 20,  45,  90,  119,  128,  133. 
141,  146.  152,  158,  165.  170  f.. 
173.  175.  189,  207,  210.  212, 
221,  254  f'.,  269,  272,  290,  347. 
3801'.,  430  f..  436.  440.  443. 
4501".,  475  f.,  501.  —  Karen 
20*.  34.  —  Klavs  326  £,  404, 
505.  —  Povl  491.  502.  505. 

Sevel  Sogn  400. 

Shetlandsøerne  258,  386. 

Sigismund.  Konge  af  Sverig.  228. 

Silkeborg  Slot  og  Len  37,  47, 
171,  326  f. 

Sinklar.  Christian.  479. 

Sjælland  54.  67.  86,  96.  105.  172. 
232.  338.  417,  438.  456  f..  477. 
489.  500.  526  f.,  553.  —  Lands- 
ting 500. 

Sjællands  Stift  189,  253.  347.  538. 

Sjællandske  Kompagni  331. 

Skaane  105.  172.  347,  359.  431. 
438,  446.  458.  489^  499.  501, 
519.  531.  537.  553. 

Skaaning,  Hans  Hansen.  Klok- 
ker i  Aarhus,  407. 

Skade,  Niels,  176.  —  Otte  476. 

Skagen  473,  483. 

Skanderborg  165,  179,  215.  220. 
277,  287  f.,  323,  414. 

Skibsb3'ggeri  10  f.,  15.  17.  295. 

Skinnerup  366. 

Skjærgaard.  svenske,  486.  489. 

Skotland  4.  110.  143,  148  £,  338, 
399.  501. 


Skynner,  Thomas,  engelsk  Ge- 
sandt. 514. 

Skytte.  Johan,  svensk  Rigsraad. 
95. 

Slagelse  65,  77.  —  Skole  190. 

Slebusch  .  svensk  Oberstlieut., 
449  £ 

Slesvig.  Domkirke  i.  98. 

Slesvig.  Hertugdømme.  87.  118. 
152. 155  £.  168. 171 £.  197.  205  £, 
225.  234.  249  £.  266  £.  281. 
285  £,  291.  314  £,  317  £,  324  £. 
335.  341,  349,  367,  380,  418  £, 
422,  440  £,  447,  485.  Jvfr.  Got- 
torp. 

Slesvigske  Kompagni  135. 

Smaalandene  105.  456. 

Smørum  Herreds  Ting  243. 

Snarensvend.  Skib.  237. 

Snoghøj  250. 

Socinianerne  290  £ 

Soissons,  Greve  af,  112. 

Solen.  Skib,  514. 

Sonck.  Albert,  Borgmester  i 
Hoorn,  87,  483. 

Sophie.  Dronning.  58.  70,  288  £, 
298.  307.  465.  494. 

Sophie.  Christian  IV's  Datter. 
217. 

Sophie  Jensdatter  s.  Basse. 

St.  Sophie,  Skib.  10.  15.  99  £, 
104-7.  169.  291.     Dat.  98. 

Sophie  Amalie,  Dronning,  200  £. 
224.  302.  349  £ 

Sorø  Akademi  og  Skole  34.  37, 
136  £.  169.  180,  190,202,  228  ff.. 
341.  379  £,  383.  396.  418.  425. 
—  Kloster  85.  228  £ 

Sousa  Coutigno .  Francisco  de. 
portugisisk  Gesandt,  45.  48  £. 
84  £.  90  £.  113.  117.  119,  122. 

Spanien  4,  45.  48  £,  88,  90,  112, 
119.  133.  146.  152.  161,_165, 
169.  180.  184  £,  189,  193^220  ff.' 
276.  289,  292,  319,  362,  401. 
408.    Jvfr.  Ferdinand;  Philip. 

Spanske  Sø  117. 

Sparre,  Anne,  163.   —  Christian 


579 


163.  —  Erik  228.  —  Jens  163. 

—  Klare  12.  —   Susanne    163. 

—  Villum  163. 

Sperling,  Otto,  kgl.  Botanikus. 
167.  179.  551. 

Spes,  Skib.  59.  71. 

Spitzbergen  320.  393  f. 

Spormand,  Peder,  Professor.  338. 

Stade  31.  37.  54.  67.  84.  86  £. 
89.  92  ff..  96.  102.  106.  110  f.. 
113.  116f..  124.  141.  165.  318. 
324.  340.  408.  476. 

Stapel.  Frands.  Dr.  jui-. .  322. 
337. 

Stargard.  Amt  i  Meklenborg.  298. 

Statholderen  i  Kjøbenhavn  166. 

Stavanger  100. 

Stavanger  Stift  366. 

V.  Stavenisse.  Kornelis.  neder- 
landsk Gesandt.  515. 

Steenbuch.  Christen.  Professor. 
97.  —  Hans,  Sej  ermager  i 
Kbhvn..  26.  32.   97*.  213.  554. 

Steenwinkel .  Villum .  Byg- 
mester, 360. 

Steinberg.  Jakob,  svensk  Raad, 
283  f. 

Sten  Pedersen .  Guldsmed  i 
Kbhvn.,  242. 

Stenderup  Dat.  417. 

Stenløse,  Niels  Nielsen.  Præst 
i  Gamborg,  447. 

Stensen.  Anne  Hansdatter,  163. 

—  Christofier  526  f.   —  Hans 
163. 

Stenshede  453. 

Stettin.  Fred  (1570)  i.  132.  228 

Stjernholm  294.  326  f..  465  f. 

Stockholm  113.  121.  233.  245  f.. 
262.  371.  423.  431,  459.  489. 

Stokfisken.  Skib,  291. 

Stormara  108. 

Stougaard.  Christian.  Læge.  551. 

Stralsund  10.  16.  117,  202  f..  249. 

Strandmøllen  43  f. 

Stromfelt .  Johan ,  svensk  Re- 
sident 101  f.,  1181'..  236,  241, 
275  f..  278.  280.  384. 


Stub.  Kjeld,  Præst  i  Ullensager, 
501. 

Stumsdorf.  Stilstand  (1635)  i. 
544. 

Sundsby  (i  Baahus  Len)  391. 

Sundtold  2-6.  9f.,  15,  17.  221, 
92.  101  f..  106,  109.  Ulf.,  118 f.! 
122.  125.  157.  170,  185,  214, 
2.16.  219  f.,  233  f..  236.  239,  262  f., 
276.  280.  344.  355,  359,  364  f., 
384.  416.  464,  483.  498.  452.  — 
Toldere  6ff..  9f..  15,  23,  35. 
40,  89.  127,  186,  214,  220,  256, 
259,  365,  376,  378,  397,  414. 
(Jvfr,  Gødert  Braem;  Jonas 
Heinemark;  Herman  Holst; 
Fred.  Leiel;  Mads  Mortensen; 
Villum  Mortensen  Rosen- 
vinge.) —  Visiter  98.  —  Told- 
kiste 6  t..  35,  91.  127.  338.  357. 
376.  389.  397.  (Jvfr.  Helsingør.) 

Surbæk.  Simon.  Borgmester  i 
Kbhvn.,  449.  452. 

Svanen,  Skib,  291. 

Svave,  Arild.  12, 

Svend  Andersen,  Skibsbygger, 
295. 

Svendborg  81. 

Sverig  5.  8,  10.  16,  23.  32.  52, 
59.  71.  83  f.,  86.  90-7,  101  i. 
105.  112-23,  125  f.,  128  f.,  131  f.. 
134.  139,  142  ff.,  146  ff.,  150  f., 
154.  157,  161 £.  165.  174,  178, 
180.  183,  188.  192  ff..  196.  199- 
203.  207  f..  222  f..  226  ff.,  230  f.. 
234,  236.  239  ff..  246-9,  251  f., 
261  ff ,  271,  273.  275  f..  280.  283. 
298  f..  302.  307.  316  £.,  319,  336. 
340.  343  ff".  348.  354  ff..  358.  368- 
71.  381.  384-7.  390.  394  f..  400 f.. 
404.  408,  412.  415  f..  419  f.,  423f., 
426.  428.  430  f..  436,  438.  440ff., 
447.  449  ff.,  453,  457-60.  462, 
464,  472-5,  478-92.  495 £.,  501  f.. 
505,507-10,512-22,  544-7,  551  ff'. 
Jvfr.  Christina;  Gustav;  Kai'l; 
Maria  Eleonora;  Sigismund. 

Svitzer,  Hans  Ulrik,  Mestersmed 
37* 


580 


p.  Bremerholm  213.  274.  339, 
366.  372.  449.  515. 

Sæby  204. 

Sølvitsborg  171.  521  f..  527. 

Den  forlorne  Søn,  Skib.  292. 

Sønderborg  444. 

Sønderborgske  Hertuger  135, 
422 f.  Jvfr.  Alexander;  Alex- 
ander Henrik;  August  Philip; 
Ernst  G.ynther;  Georg  Frede- 
rik; Hans  Chi'istian;  Philip 
Ludvig. 

Søren  Jensen.  Borger  i  Chri- 
stiansstad.  97. 

Sørup  163*-4. 

Taarnby  243. 

Taasing  354. 

Tancke  (Tanck).  Familie.  18  £, 
554.  —  Agnete  554.  —  Markus, 
Borgmester  i  Rostock.  554.  — 
Martin,  Resident  i  Haag,  17-8*. 
86,  122,  143.  153.  335.  364.  554. 

Thijssen  (Anckarhjelm),  Martin, 
nederlandsk  Admiral,  492.  514, 
549. 

Thomas  Hansen.  Voldmester  i 
Kbhvn.,  373. 

Thor  Smede.  Reinhold.  Yin- 
skjænk,  127.  413. 

Thott,  Agnete,  163.  —  Anne  163. 
—  Erik  163.  —  Henrik  159.  — 
Korfitsl63.  —  Otte  171.  521  f., 
527.  —  Tage  Andersen  12, 171, 
327.  —  Tage  Ottesen  119.  171, 
446.  469.  518.  521.  526  f.,  537. 

Throndhjem  286.  309  f. 

Throndhjem  Len  21.  37.  171, 
212.  309  f. 

Thrutmand.  Anders,  s.  Traut- 
mann. 

V.  Thurn.  Heinr.  Matth..  tydsk 
Greve.  60.  72. 

Thiiringen  37. 

Timmermann.  Jakob.  Borger  i 
Kbhvn..  49. 

Torstenson,  Lennart,  svensk 
Feltherre.     95  f..    125  f..     139. 


142  f..  150  f..  154.  162,  222.436. 

441  f.,  447,  451.  454.  459  £.  478  f., 

485.  491  f..  509. 
Tranekjær  171.  375. 
T  rankebar  514. 
Transehe  v.  Roseneck,  Joachim, 

svensk  Hofraad,  283. 
Trautmann.  Anders.  176. 
v.  Trautmannsdorf.  Maximilian, 

kejserlig  Minister,  530.  533. 
Trefoldighed.  Skib.  260.  432.  434, 

461.  468.  470,  550.    Dat.  470  f., 

473  f..  476-83,  485 ff..  489,  491f. 
Trolle,    Niels,    6.    33.    91.    163, 

543.  555. 
Trægaard,  Alexander,  Guldsmed 

i  Kbhvn.,  524*.  —  Hans,  Kjøb- 

mand  i  Kbhvn..  43. 
Tydskland  5.  8,  32.  45,  52.  54f.. 

57.    67  f.,    70.    81.    95  f.,    107  f.. 

110.    112-7,    120  if..    126,    129, 

139  fif..  143  £.  146  fif.,  151. 154 £, 

157,  162,  186,  193,  221  £F..  226  £, 

230  £.  244.  2c2,  283  £,  298.  304  £, 

311.  313,  315  £,  319,  324  £,  335  £, 

340,    344,    367,    369.    371,   408. 

429,  477.     Jvfr.  Ferdinand. 
Tyre.  i  Tjeneste  p.  Kbhvns  Slot, 

60,  73. ' 
Tyrkiet  54  ff.,  67 £,  442. 
Tyrstrup  417. 

Tøllist.  Gaard  p.  ØseL  131. 
Tønset  Præstegjæld  212. 

Udsen,  Lavrits  Ebbesen.  134. 

Ulfeldt,  Bjørn,  479.  —  Christoffer 
119,  370.  375.  446.  514.  —  Ebbe 
Jakobsen  (f  1654)  468.  —  Ebbe 
Christoffersen  (t  1682)  133.207, 
210,  272.  519,  529.  —  Ejler  133. 
220.  550.  -  Knud  Christoffer- 
sen t.  Svenstrup,  Krigskom- 
missær  (t  1657),  7,  109.  195, 
290.  294.  306,  308.  327,  476, 
494,  498,  537.  —  Knud  Jakob- 
sen t.  Hellerup.  Hofmarskalk 
(tl646),  249,  293  £,  339,  357, 
367,  370,  420  £,  427,  443,  468, 


581 


528  f.,  537.  543.  550.  555.  - 
Korfits.  Eigshofmester.  3-12. 
15-27.  31  fif..  35  f..  38-43.  48  ff.! 
80.  83-6.  106-12,  114 f.,  121  ff., 
129  f..  150-5.  157,  162,  165  f, 
169  ff.,  178.  189,  195,  217  f., 
237  f..  249  f..  257  f..  270,  286  f, 
291-5,  297-301.  303.  309  ff..  313 f.. 
319-29.  331  ff..  337-40.  346-66, 
371-5.377f..381-l.  386-91),  392 ff., 
396-9.  402  ff..  410,  412-9.  424-7, 
429-41,  443-55.  463  f.,  467-77. 
479-89.  492-503,  505  ff..  512-6, 
518.  520  f..  524.  526  ff'..  530  f.. 
537  £.  542-5.  547-53.  -  Korfits  t. 
Mattrup  529.  —  Lavrits357.  388. 

Ulm  333. 

Ulrik  (cl.  y.).  Hertug.  60.  63, 
72  f.,  76,  218,  296.  305.  312.  342. 

Ulrik  (d.  æ.),  Hertug.  217  f. 

Ulrik,  Hertug  af  Meklenborg,  465. 

Ulrik  Christian  s.  Gyldenløve. 

Ulriksholm  366.  421." 

Den  graa  Ulv.  Skib,  258,  291. 

Ulzburg  (i  Holsten)  450. 

Urne,  Christoffer,  58.  70.  88, 
103,  170  f.,  375.  377.  484,  501. 
—  Edle  548.  —  Erik  56.  — 
Frederik  6f.,  23  £,  35,  37.  40, 
44.  46  £,  171,  212.  310.  —  Jør- 
gen 45,  79  f.,  119.  130  £.  151, 
156.  159,  161,  176.  194  £  —  Si- 
vert 388. 

Urup,  Axel,  86,  377,  396.  -  Ka- 
ren 131. 

Utrecht  87. 

Vaagen  (ved  Bergen)  99. 

Vadbæk.  Niels  Hansen,  Præst  i 
Garstang,  518. 

de  Val,  Jean,  Ritmester.  529. 

Valby  83. 

Waldburger .  Joachim,  Slots- 
foged p.  Kbhvns  Slot,  16*, 
338.  356.  537  £.  543  £ 

Valdegaard  (i  Halland)  443. 

Valdemar  Christian. Greve,  12 ff'., 
27,    46,    51,  66,  78  £,  87  £,  94, 


96  £,  114,  116  165  £,  178.  211, 
231,  233,  236,  240  £,  319  £,'331, 
347,  350  £,  357  £  363,  366,  378, 
383-90,  392-5,  398,  400,  402, 
404,  430,  504,  523. 

Valdemars  Slot  354. 

v.  Waldow,  Bernhard,  Raad, 
196,  215-6*.  479  £ 

Valentin  Slagter,  i  Haderslev, 
459. 

Valkendorf,  Henning,  56,  354, 
420  £,  460,  501,  533. 

Wal lenstein  286. 

Vandal,  Hans,  Biskop  i  Viborg, 
189. 

Waudsbeck  225. 

Varberg  Len  443. 

Varde  401. 

Warne,  Flod,  218. 

Warnemiinde  217. 

Wasaborg,  Gustaf  Greve  af.  348. 

Vedbæk  44. 

Vedel,  Hans  Andersen,  Præst  i 
Burlev,  506. 

V.  Weede,  Johan,  Borgmester 
i  Utrecht,  87. 

Weimar  s.  Sachsen-Weimar. 

Weimar  (Weiner) ,  Christian, 
Kancellisekr.,  140. 

Weitz    Hieronymus,   Mag.,  37*. 

Verden,  Stift,  150. 

V.  Werve,  Herman,  tydsk  Astro- 
nom, 444. 

Vesterhavet  475. 

Vestervig  202. 

Westfalen  85,  151,  380. 

Whitte,  Markus,  Skibskapt.,  253, 
365 

Vibe,  Peder,  5.  9£,  32,  52,  83 ff., 
89-93,  95  ff'.,  101  £,  113,  115-20, 
123  £,  126-9,  131  £,  135,  174  £, 
182£,  188,  199ff.,  207 £,  226  ff'., 
230,  233 £,  239 ff'.,  245-8,  251  £, 
261  ff'.,  271,  274,  279 £,  283£, 
298  £,  307,  319,  336,  343  ff'., 
354  £,  358,  362,  364,  370£,  381, 
385£,  390,  393 ff.,  400,  411  £, 
419  £,  424  £,  442,  459  £,  532,  534. 


582 


Vibeke  s.  Kruse. 

Vibold  Johansen,  Teltmager  i 
Kbhvn.,  2. 

Viborg  159.  —  Skole  190.  — 
Snapsting  17G. 

Viborg  Stift  189  f.,  243. 

Wichmaun,  Niels,  Læge,  551. 

Wien  129.  244. 

V.  Wietersbeim,  Anton,  gottorpsk 
Kansler,  201. 

Vildkatten,  Skib,  4. 

Vilhelm,  Hertug  af  Brunsvig- 
Lyneborg,  256. 

Vilhelm  Christof,  Landgreve  af 
Hessen,  229. 

Vilhelm  Otto,  Greve  af  Nassau, 
120  f. 

Villum  Evertsen,  Skibskapt.,  88. 

Vind,  Joachim  Frederik,  L31.  — 
Iver  28  f.,  51  f.,  63,  76,  166, 
178.  204,  264,  459  fi'.,  466,  468. 
477,  484.  486,  500,  543.  —  Jør- 
gen 10.  22,  86  f.,  89  f.,  92  if.,  106, 
111,  113f.,  124  f.,  161-6.  168, 
171,  173f.,  177-82,  187,  190f., 
197f.,  234,  245,  259,  262.  269ff., 
274,  276f.,  279,  281,  297  ff.,  337, 
370f.,  384,  408  f.,  412,  432.  439, 
•  444,453,484,488.  (Jvfr.  Rente- 
mestrene.) —  Nielsl23,401,459ff. 

Winke,  Matthias,  Kapellan  p. 
Cliristianshavn,  230. 

Vinstrup,  Peder,  Hofprædikant, 
Biskop,  65,  77,  79.  501. 

W^ismar  16,  554. 

de  Witt,  Jakob,  nederlandsk 
Gesandt,  515. 

Wittenbei-g,  Universitetet  i.  394. 

Wittramus  (?)  394. 


Witzleben,  Jørgen,  Professor  i 

Soro,  230. 
VladislavIV  af  Polen  238,  368  f, 

522  f. 
Vognsen,  Familie.  453.  —  Vogn 

453*. 
Vordingborg  424.  —  Slot  91. 
Vorgaard  453. 
"Worm,  Ole.  Professor,  551. 
"Wrangel.       Helmuth,       svensk 

Oberst, 527  —  Herman,  svensk 

Feltmarskalk,  390,  454.  —  Karl 

Gustaf,    svensk   General.    454, 

488,  490,  514,  527. 
Wulf,  Hans,  Smedesvend,  339. 
Vorde,  s.  Bremervorde. 

Ytterøen  309. 

Zaporogiske  Kosakker  534. 
Zegeler.    Nicolaus,   Enspænder, 
145. 

Ø(Ohe),  Gods  i  Angel,  81. 
Øresund   89  f..    113,    292,  350  f., 

355.  359,  364,  382.  425,  440,  442, 

453,  472,  549  f.   Jvfr.  Sundtold. 
Ørkenøerne  258,  386. 
Ørn,     Jakob.    Vicekapelm ester, 

352. 
Ørnen.  Skib.  291. 
Øsel  64,  77,  131,  269,  271. 
Østerdalen  309  f.,  516. 
Østergaard  339,  420  ff. 
Østerlev  Kirke  (i  Skaane)  244. 
Østersøen  90,  105.  113.  193,  241, 

472,  475,  477. 
Østrig  5.   (Øvre  0.  335  f)    Jvfr. 

Ferdinand;   Leopold  Vilhelm. 


^ 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 


UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


A32 
3d.5 


Christiarx  T/,   King  of  Denmark 
Kong  Gliristian  den  fjerdes 
egenliaendigs  breve 


V'-»v^ 


'-5*>-      -*-  I     •\ 


^i^y'- 


^^^"; 


;>'^t 


■Siv  «■ 


'Si